Interviewguide til Erhvervsstyrelsen

Transkript

1 Interviewguide til Erhvervsstyrelsen Om Udvælgelsesprocessen 1. Hvordan er behandlingen af ansøgningerne og udvælgelsen foregået i Naturstyrelsen/Erhvervsstyrelsen efter fristen for indsendelse af ansøgninger? 2. Er ansøgningerne blevet vurderet ud fra udvælgelseskriterierne? Og er alle tre udvælgelseskriterier vægtet lige højt i vurderingen? 3. Bæredygtighed er nævnt i udvælgelseskriterierne. Hvordan forstår du i denne sammenhæng begrebet bæredygtighed? 4. Hvilken betydning har bæredygtighed haft i udvælgelsen af projekterne? 5. Hvad har været afgørende for det endelige valg af de 10 projekter? Om vejledningen til ansøgning, som er udsendt til kommunerne 6. Hvor restriktiv er vejledningen? 7. Er der sammenhæng mellem vejledningens krav til indhold og kommunernes ansøgninger? 8. Bæredygtighed, som i vejledningen er nævnt som en del af den politiske aftales udvælgelseskriterier, er udeladt i lovgivningen ( 5 i planloven). Hvorfor? Og har det haft betydning for udvælgelsen af projekterne?

2 Transskribering af interview Peter Moltesen, fuldmægtig i Erhvervsstyrelsen og en del af sekretariatet, som har behandlet ansøgningerne til forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. Onsdag d. 23. Marts 2016 i Erhvervsstyrelsen, København Ø. Varighed: 25 min : Interviewer: Men som sagt, så er jeg lige i starten af mit projekt. Men det kommer til at gå ud på, at jeg vil sammenligne de her projekter i forhold til, hvor meget de bruger bæredygtighed og så måske ende ud i, hvor stor en betydning har det overhovedet i den fysiske planlægning i kommunerne. Og derfor tænker jeg så at snakke med dig, fordi du kan måske bidrage i hvert fald med nogle fakta om forsøgsordningen : Peter Moltesen: Ja, jeg skal gøre mit bedste Interviewer: Jamen det er helt i orden Interviewer: Men vi kan i hvert fald starte med det første spørgsmål Peter Moltesen: Ja Interviewer: Hvordan er behandlingen af ansøgningerne og udvælgelsen foregået i, nu har jeg skrevet Naturstyrelsen og Erhvervsstyrelsen fordi jeg tænker, at det er begge steder, efter fristen for indsendelsen? Peter Moltesen: Ja, altså, der har været ansøgningsrunder efter to omgange. Engang der den 15. Januar, tror jeg det var, og 1. Maj. I hvert fald maj og januar. Og der har så været en arbejdsgruppe, der består af de forskellige ministerier, som laver indstillingen til ØU. Og så har der været et sekretariat, der ligesom behandler sagerne. Og det sekretariat har bestået af mig og min kollega Jane og nogle andre også. Og vi sad i Naturstyrelsen, da ansøgningerne kom, og så rykkede vi så over til Erhvervsstyrelsen. Men det er ligesom os, der har modtaget ansøgninger og hvad var det du spurgte om? Interviewer: Øh Peter Moltesen: Nå ja. Og der kan man sige, der har vi så gået dem igennem for at se, hvad er det, der er i de her ansøgninger osv. Er der nogle mangler osv. Og så har vi sendt dem til høring hos de forskellige ministerier og bedt dem om at vurdere, om der er noget, der er i strid med deres ressortområde. Så vi har fx sendt det til, det kunne være Trafikstyrelsen, hvor de har kendskab til, at der var der altså planlagt for en vej, så der kunne man ikke. Altså på den måde, se om der var noget hos Energistyrelsen måske, som vidste, at der skulle trækkes nogle kabler til nogle havvindmøller eller sådan noget. Så der har vi sendt dem ud og sagt, er der noget, der er i strid med jeres ressortområde og samtidig har vi så også behandlet dem fagligt i Naturstyrelsen især, hvor man kan sige, at det er der, hvor der er mest på spil i forhold til natur, miljø og landskab osv : Interviewer: Ja

3 : Peter Moltesen: Så der har vi ligesom behandlet dem og set, er der noget, altså lever det her op til, kan det klares inden for forsøgsordningen og er det i strid med anden lovgivning fordi det måtte det jo ikke. Der var nogle klare områder, hvor man kunne få planlægningstilladelse til at dispensere fra. Man måtte jo ikke fx planlægge oven på Natura2000 områder osv Interviewer: Nej Peter Moltesen: Så det er ligesom den måde, det har fungeret på. Og der har vi så lagt det op til arbejdsgruppen, som så har behandlet dem i forhold til at skulle sende det videre til politikkerne i ØU, Økonomiudvalget : Interviewer: Okay, ja. Og når I så har vurderet ansøgningerne, er de blevet vurderet ud fra udvælgelseskriterierne også? Peter Moltesen: Ja, altså der er de der tre kriterier og det er faktisk ikke udvælgelseskriterier. Det er der mange, der hele tiden har troet. Men egentlig, så handler det om, at i loven der står der, at hvis projekterne/ansøgningerne lever op til de tre kriterier, så kan politikkerne vælge at give, eller miljøministeren vælge at give en dispensation eller en tilladelse, planlægningstilladelse hedder det. Så man kan sige, at det er blevet fagligt vurderet og så har man sagt, er der sådan et vækstpotentiale i det her? Lægger det tæt på andre turismefaciliteter? Er det i overensstemmelse med kommunernes turistpolitiske overvejelser? Og kan det indpasses i landskabet? Hvis de kan det, så kan det lægges videre til politikkerne, som så kan vælge at give en tilladelse. Og det er så det politiske råderum. Og der var så 19 af projekterne, der levede op til de tre kriterier og som i princippet kunne udvælges. Og der er så blevet udvalgt 10 på den baggrund Interviewer: Okay, og vægtes de alle sammen lige højt, de tre kriterier? Peter Moltesen: Ja, eller man kan sige, det er igen også det det med, at hvis de lever op til dem, så kan de vælges. Og det var så op til politikkerne at efterfølgende vælge dem. Og der kan man også sige, at der sidder de så med helheden og så kan de jo så sige, at det giver måske ikke mening, at tage fem ens projekter, der ligger lige ved siden af hinanden. Så kan de jo sige, nå men så vil vi hellere have noget dér og den der dér. Så der er også noget geografisk og indholdsmæssig variation i projekterne. Så det er den måde, det har fungeret på : Interviewer: Ja, og så er der det med bæredygtighed, som er nævnt i udvælgelseskriterierne. Og hvordan forstår du i sammenhæng med den her forsøgsordning begrebet bæredygtighed? Peter Moltesen: Ja, det er jo altid lidt svært. Men man kan sige, det kommer an på igen, hvad man tillægger begrebet bæredygtighed fordi, man kan sige i forhold til turisme, så er det vel ikke særlig bæredygtigt, hvis en kineser flyver til Danmark og så bor i en hytte, som ikke bruger så meget strøm. Så det er lidt med, hvad man mener med bæredygtighed. Men jeg tror i det her tilfælde, at der handler det meget om landskab og at man ikke ødelægger naturen osv. At man egentlig ikke ødelægger det grundlag, som turisterne kommer for at opleve. Så det er det, der ligesom lægger i begrebet der. Men det er også i det her tilfælde lige så meget økonomisk, man har set på. Er det her en god forretning osv. Og kunne man forestille sig, at det her også er noget der er her på sigt. Men altså, det er jo et svært

4 begreb, som folk læser forskelligt. Men altså bæredygtighed handler vel også om, at man ikke ødelægger naturen og bæredygtig turisme handler vel lidt om ikke at ødelægge det man lever af, oplevelser osv. Men det er svært og det er jo ikke klart afgrænset Interviewer: Nej lige præcis, det er svært, men det er meget godt lige at høre det Peter Moltesen: Ja, og så er der jo også forskellige meninger om det fordi nogen mener, nå men vi har over 7000 km kyst i Danmark. Der sker ikke noget ved, at vi bygger lidt. Det kan det sagtens holde til og så har vi stadig åbne kyster. Og så er der nogen der vil sige nej det er en glidebane for så lige pludselig kommer der flere og flere og flere, så de vil mene, at det ikke er bæredygtigt. Hvor der så er nogen der vil sige, at der bæredygtigt ud fra en eller anden forestilling om, at vi skal bevare de åbne kyster. Og samtidig er det jo også, at følelsen af de åbne kyster er jo også meget subjektiv kan man sige. Hvornår er det noget der skæmmer og hvornår er det noget, der ikke skæmmer. Så det er et svært begreb at arbejde med. Men altså man kan sige, at det er et godt spørgsmål Interviewer: Men hvilken betydning har bæredygtighed så haft i udvælgelsen af projekterne? : Peter Moltesen: Ja, det kommer igen an på hvad man tillægger bæredygtighed fordi det betyder i princippet ret meget forstået på den måde, at der må ikke gives tilladelse til noget, der ligesom ødelægger naturen. Man kan sige det tilsidesætter jo ikke anden lovgivning. Så du må jo heller ikke lave noget, der forurener oven på grundvandet og man kan sige, at det er jo et bæredygtighedsmæssigt eller miljømæssigt hensyn. Og det er ikke fordi man fritages fra at lave VVM, miljøvurderinger osv., så på den måde kan man sige, at der er ikke noget, der er tilsidesat på den måde. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvad der må foregå i, eller om man må give tilladelse til noget, i kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen, som man ikke kunne før. Men der er ikke sådan noget, hvor man siger, at her må man gerne svine eller her må vi gerne se bort fra miljøregler osv. Så på den måde kan man sige, at der er ligeså meget bæredygtighed i det som i så meget andet planlægning. Og så også det der med, at det skal lægge i tilknytning til andre turistfaciliteter. Det kan man også argumentere for er et bæredygtighedstiltag. At man ikke bruger mere land end man egentlig behøver måske. Så man kan sige, at på den måde, så har bæredygtighed fyldt noget. Men altså jeg tror heller ikke, at man skal se det her som et, altså turisme er jo ikke en aktivitet i sig selv, der sænker verdens ressourceforbrug. Så det er ikke rigtig det, som det har haft til formål. Det som det har haft til formål er at styrke kyst og naturturisme og så har man bare sagt, at det skal foregå på en ordentlig måde og ikke ødelægge natur og miljø. Så det er ligesom den måde det skal forstås i denne sammenhæng Interviewer: Og hvad har været afgørende for det endelige valg af projekterne? Peter Moltesen: Jamen som sagt, så er det jo politikkerne, som har valgt det her og det er økonomiudvalget Interviewer: Ja Peter Moltesen: Og vi har jo behandlet ansøgningerne og fundet ud af, at der var 19, som kunne lade sig gøre inden for lovgivningens rammer. Og så har vi lagt dem op og sagt de her 19 kan lade sig gøre og så har politikkerne udvalgt 10 projekter. Og det har de så gjort ud fra økonomisk

5 potentiale, altså det er jo et væksttiltag det her, og ud fra geografisk variation og indholdsmæssigt og sådan, så man ikke får en hel masse ens projekter, som lægger lige ved siden af hinanden Interviewer: Så det var vigtigt ligesom at give mulighederne til flere forskellige steder i landet? Peter Moltesen: Jeg vil skyde på, at det er det, som de har gjort. Altså man kan sige, at det er jo egentlig op til dem selv, altså politikkerne, der er politisk råderum her, til hvad er det for nogle projekter vi gerne vil have. Der kan jo lægge alt muligt i sådan nogle politiske beslutninger. Så vi har egentlig bare forholdt os til om de her ansøgninger kan imødekommes inden for lovgivningen og så har det været op til politikkerne at sige, vi vil gerne give tilladelse til det og det projekt. Så hvad de helt præcis har lagt vægt på, det er jo faktisk kun dem selv, som ved det. Men altså, vi har bare vurderet, at her var der 19 projekter, som levede op til de udvælgelseskriterier der lå. Og så har de ligesom, går jeg ud fra, set ud fra lovens formål om at styrke natur og kystturisme og så har de på den baggrund udvalgt de 10 projekter Interviewer: Og så var der lidt omkring den her vejledning, som er blevet givet til kommunerne. I forhold til hvor restriktiv den er? Peter Moltesen: Altså tænker du på om den er restriktiv eller? Interviewer: Om den er restriktiv eller hvordan den skal ses? : Peter Moltesen: Altså det kommer jo nok an på hvem du spørger. Hvis du spørger Danmarks Naturfredningsforening, vil de sikkert sige, at den er meget slap og hvis du spørger, ja jeg ved ikke hvem du ville spørge, måske Dansk Erhverv, så ville de måske sige, at den er meget. Nej de ville nok ikke sige, at den er restriktiv. Men det er bare for at sige, at jeg tror bare, at der er forskel på, hvilken side af bordet du sidder på. Det er meget relativt om man vurderer, at den er restriktiv eller ej Interviewer: Men ansøgningerne, som kommunerne de har sendt, skal de følge den vejledning? Peter Moltesen: Ja, altså de har indsendt og hvis der så har været nogle kommuner, som har manglet noget i forhold til, hvad vejledningen foreskriver, så har vi så været i kontakt med dem og bedt dem eftersende det. Og det kan jo så være enten fordi de har glemt det, eller fordi de ikke kunne nå det. Og så har vi så været i kontakt med kommunerne efterfølgende og bedt dem eftersende det materiale, som skulle bruges, for at vi kunne behandle ansøgningerne. Men altså nu når du spørger om den er restriktiv, så vil jeg så sige også, at der er da nogle punkter, hvor vi måske godt kunne have bedt dem om at være mere præcise. Altså der står jo ikke noget om, i forhold til med arkitektur osv., der er jo ikke nødvendigvis nogen endelig skitse. Så det er jo lidt nogle skitseprojekter mange af dem, som vi har modtaget. Og det kan jo være svært i nogle sammenhænge at vurdere på sådan et skitseprojekt, højde og drøjde på bygningerne osv. Og endelig placering, hvis de ikke har sendt det ind. Men altså så har vi jo så haft en dialog med kommunerne, hvis er er noget, som vi har været i tvivl om og så kunne vi så også i fællesskab finde en, altså kunne man sige, at det var der og så ligesom arbejde ud fra det og hvis de så eventuelt har fået en tilladelse, så giver vi tilladelsen, så det holdes på et bestemt sted og

6 inden for en bestemt højde osv. Så jeg synes ikke, at vejledningen og de krav, der er blevet sat til ansøgningen har været særlig restriktiv. Men det er jo klart at for ligesom at kunne behandle projekterne, så må man jo også have noget, der ligesom er konkret, at tage udgangspunkt i. Så der har været noget dialog efterfølgende ved nogle af projekterne. Andre af projekterne har jo været nærmest færdige og hvor man har kunnet se, at okay det bliver så højt og det ligger der og der. Men altså, jeg synes egentlig, at det har været nogle ganske fine projekter. Man kan sige, de har jo ikke fået så lang tid til det heller kommunerne. Jeg kan ikke huske om, jeg tror loven blev endeligt vedtaget der i december 2014? Interviewer: Ja, det synes jeg også at have læst Peter Moltesen: Og så skal de jo sende ind i januar Og de blev allerede inviteret, jeg kan ikke huske hvornår det var. De blev inviteret, kommunerne blev inviteret til at deltage til at sende ansøgninger ind allerede i september, hvor loven ikke engang var på plads endnu. Så der har jo sikkert også været noget der med, hvor meget vil man så smide i, altså hvor meget energi vil man bruge på sådan en ansøgning og hvor meget med at hyre arkitekter osv., hvis man ikke ved om loven bliver til noget, og der hvor det bare er en politisk aftale. Men altså, jeg synes det har været rigtig fint og vi har haft en god dialog med kommunerne og ligesom egentlig fundet nogle gode løsninger, synes jeg Interviewer: Okay. Men det hænger lidt sammen med det næste spørgsmål her synes jeg. Om der er sammenhæng mellem vejledningens krav til indhold og kommunernes ansøgninger? Peter Moltesen: Hmm det synes jeg. Det har der egentlig været. Jeg prøver lige at se her (kigger på sin computer). Øh, jeg kan ikke huske helt præcis, hvad vi bad dem om. Jeg prøver lige at se her. Jo det har der, men det er klart at nogen er mere klare i mælet end andre, men så har vi så haft en dialog efterfølgende og så har vi fundet ud af, hvad vi ligesom skulle behandle i projektet Interviewer: Kunne man så se forskel på dem, som der sendte ind der til januar og til maj? Var de sådan mere gennemarbejdede? Peter Moltesen: Ja, jeg synes godt, at man kunne se, at de havde haft længere tid til det, dem der sendte i maj. Ovendt kunne man så også se, at nogle af de projekter, der kom i januar var så også ret færdige fordi at det var måske nogle ældre projekter, som kommunen har haft liggende og hvor de siger, nu har vi muligheden for det her. Så de var egentlig også gennemarbejdede. Men altså man kunne også godt se at, jeg tror vi modtog 8 eller 9 i den første og så kom resten af de 30 ansøgninger, de kom så i maj. Så der har kommunen ligesom også haft tid til at arbejde med deres projekter og bakse noget sammen. Altså det kræver også, altså mange af dem er jo også private investorer, som gerne vil, som har lavet det her i samarbejde med kommunerne og hvis de først skal behandle det og finde ud af hvad man gerne vil have osv., så tager det jo også noget tid. Så jo, det synes jeg. Men jeg vil sige i forhold til om ansøgningerne hænger sammen med vejledningen. Den kunne måske godt have været endnu mere præcis, men som sagt, så er det noget vi efterfølgende har fundet ud af. Det er jo også en ny øvelse for os og så bliver man klogere undervejs.

7 Interviewer: Og til sidst her med bæredygtighed, at det er nævnt i vejledningen, som en af udvælgelseskriterierne, men det er ikke med i lovgivningen. Hvorfor er det? Og har det nogen betydning? Peter Moltesen: Ja, det er et godt spørgsmål. Altså i vejledningen, du tænker på den indbydelse, som kommunerne har fået sendt ud eller? Interviewer: Jeg har den faktisk her, den ligger inde på Naturstyrelsens hjemmeside Peter Moltesen: Jamen, det er også den, som jeg sidder med her : Interviewer: Der står her, hernede i tredje punkt. Der står der, at de skal være bæredygtige : Peter Moltesen: Ah, okay ja. Men det er simpelthen, jeg kunne simpelthen ikke huske, at der stod, at de skulle være bæredygtige. Men det stod der og det er røget ud. Jeg ved det ikke. Jeg tror, at det er, vi må lige tage fat i Jane der efterfølgende fordi hun har været med undervejs. Jeg ved ikke hvorfor det er røget ud. Men altså man kan jo også sige, jeg tror det er fordi man har vurderet, at det der arkitektonisk indpasset, det er jo også ja jeg ved det ikke. Man kan sige, at vi har jo nogle af de der miljøregler i Danmark og jeg tror simpelthen at der er, at man har vurderet at hvordan dælen skulle man gå ind og vurdere om projekterne er bæredygtige og om vi ikke bare skulle følge de miljøregler vi havde. Så jeg tror, at det er sådan noget. Men jeg må sige, at jeg ved det faktisk ærlig talt ikke hvorfor det er røget ud. Men det er igen også, altså ud fra hvad for et bæredygtighedsbegreb man lægger på, om det så ikke har været med alligevel Interviewer: Ja, det er selvfølgelig rigtigt Peter Moltesen: Men altså, hvad tænker du med bæredygtighed? I forhold til kystanvendelse og arealanvendelse der? Interviewer: Det er sådan, at når jeg kigger på begrebet bæredygtighed, så indeholder det jo mange ting. Jeg kigger fx på at Danmark har en national bæredygtighedsstrategi og der handler det jo både om økonomi og miljø og natur og social udsathed. Og det er jo et vidt begreb. Derfor tænker jeg også, at i sådan nogle projekter her, det kræver jo en hel undersøgelse i sig selv at vurdere lige præcis det ord Peter Moltesen: Jo det er nemlig lidt det. Jeg ved ikke om de har taget det ud fordi det er for fluffy i denne sammenhæng eller hvordan. Men ja Interviewer: Jeg synes også, at man kan se i nogle af projekterne, at det er også meget forskelligt, hvordan de lige vil beskrive bæredygtighed måske i deres projekter. Måske er der nogle der siger, at det er gode materialer i byggeriet og andre vil sige, at vi passer på naturen og landskabet Peter Moltesen: Ja det er lidt det. Fordi man kan sige, at nogle af projekterne er jo også nogle små projekter. Hvis man skal vurdere bæredygtighedsperspektivet i det der peer projekt, som Marielyst og Guldborgsund kommune sendte ind fx, så er det sådan lidt, jamen er det relevant at gå ind

8 og kigge på at sige om det er økologisk træ eller hvad ved jeg. Man kan sige, at nogle af dem er mindre projekter og nogle af dem er store projekter. Så er det igen også, skal man gå ind og se på energimærker eller så videre. Så jeg tror også, at det der med, at de er arkitektonisk indpasset og opført under hensyntagen til omkringliggende natur og landskab, det er jo også et bæredygtighedshensyn. Men altså, jeg synes lige vi skal prøve at tage fat i Jane på et tidspunkt og så kan vi spørge hende hvorfor det egentlig er taget ud. Men altså, jeg vil egentlig mene, at bæredygtighedsbegrebet har været medtaget, også i forhold til det der med, at det skal foregå i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter. Altså at man ikke lægger noget der er midt ude i ingenting. Men altså, jeg tror også, at man skal tænke på, at det her er jo heller ikke et miljøtiltag. Det er et væksttiltag og et tiltag på at styrke turismen. Og så tror jeg, at man har sagt at det skal ske på et bæredygtigt grundlag, men altså det er ikke fordi man siger, at nu skal vi nedsætte Verdens CO 2 forbrug og hvordan gør vi det? Nå men vi laver 10 forsøgsprojekter, der skal tiltrække udenlandske turister. Så på den måde tror jeg også, at man ligesom skal se det i det lys, hvad der menes med bæredygtighed Interviewer: At det er ikke lige det, det handler om i de her projekter? Peter Moltesen: Nej, altså det er i hvert fald ikke det, der er hovedfokus. Jeg tror man siger, at vi skal styrke turismen, men det skal ske på et ordentlig grundlag. Så vi skal ikke bare tilsidesætte alle miljø- og naturmæssige spørgsmål bare for at skabe vækst, men det her skal ligesom indpasses i naturen og i hensyntagen til miljøet. Og vi skal ikke save den gren under, som vi selv sidder på. Så det er nok det, der menes med bæredygtighed og det er også den måde man har set på hele det her. Og så er der jo nogle, der vil mene, at det er blevet gjort for restriktivt og nogle vil mene, at det har været for slapt. Det er ligesom med alt andet, hvor det er svært ligesom at blive enige. Opfølgende telefonsamtale med Peter Moltesen onsdag d. 30. Marts 2016 kl Efter at have spurgt sin kollega til råds omkring spørgsmål nr. 8 i interviewguiden, ringede Peter Moltesen og jeg sammen i telefonen, hvor han svarede mere præcist på spørgsmålet. Referat af telefonsamtale: Bæredygtighed er ikke medtaget i lovteksten fordi det var så svært at indkredse hvad det var. Samtidig mente man, at det allerede var varetaget under de andre udvælgelseskriterier, særligt i forhold til hensynet til natur og landskab. Selvom ordet bæredygtighed ikke fremstår, er det altså stadig medtaget. Det skal her igen understreges, at forsøgsordningen er et væksttiltag og ikke et initiativ til at nedsætte verdens CO 2.

9 Interviewguide Varde Kommune Om forsøgsordningen for kyst- og naturturisme 1. Hvad har været Jeres motivation for at være med i forsøgsordningen? 2. Hvad er årsagen til, at projektets bæredygtighed ikke er beskrevet i projektbeskrivelsen for Blåvand Strandpark? 3. Hvilken betydning har bæredygtighed haft i udarbejdelsen af ansøgningen? Om bæredygtighed i den fysiske planlægning 4. Hvordan forstår du bæredygtighed i forbindelse med fysisk planlægning? 5. Hvordan arbejdes der med bæredygtighed i det kommunale planarbejde og hvor stor en betydning har det? 6. Hvordan kan bebyggelse langs kysten forenes med et mål om bæredygtig udvikling? 7. Hvad betyder nye muligheder for vækst for kommunen? 8. Er der i kommunen mest fokus på at skabe vækst eller på at udvikle bæredygtigt? 9. Hvad mener du om forslaget om en liberalisering af planloven, hvor kystnærhedszonen afskaffes og reglerne for strandbeskyttelseslinjen lempes? 10. Har I planer om at bygge mere langs kysten, hvis en liberalisering af planloven bliver en realitet?

10 Transskribering af interview Telefoninterview med Frederik Wandall, arkitekt i afdelingen Plan og Byudvikling i Varde Kommune og ansvarlig for forsøgsprojektet Blåvand Strandpark. Torsdag d. 21. April 2016 kl Varighed: 15 min : Interviewer: Hvad har været Jeres motivation for at være med i forsøgsordningen? : Frederik Wandall: Vores motivation har været flere dele. Den har været at tage udgangspunkt i en udviklingsplan vi har lavet for Blåvand by og Blåvand opland, hvor vi gerne ville lave en turisme, som var mere på linje med den turismeform som mange, både danske og udenlandske gæster, efterspørger i dag. Hvor man gerne vil have flere tilbud end de tilbud vi kender i dag. De tilbud vi kender i dag i Blåvand er primært begrænset til sommerhuse og campingpladser, men vi vil gerne have nogle flere former for ferietilbud derude, som også kan fungere i vinterhalvåret. Så har det selvfølgelig også været et spørgsmål om at vækste turismen derude og skabe noget mere erhverv. Så det tænker jeg sådan i korte træk har været de primære ting, der har lægget til grund for vores ansøgning til Erhvervs- og Vækstministeriet : Interviewer: Og hvad har så været årsagen til at i projektbeskrivelsen for Blåvand Strandpark, at projektets bæredygtighed ikke er blevet beskrevet? : Frederik Wandall: Jeg tror, at vi har tænkt hmm nej, vi har ikke fået skrevet om bæredygtighed. Jeg tror, at det har man ikke vægtet at gå i detaljer med fordi, at man syntes, at man skulle tage udgangspunkt i de ting, som udviklingsplanen talte om. Og det er klart, at hvis udviklingsplanen havde talt mere om bæredygtighed, så havde man nok også vægtet det højere i projektbeskrivelsen. Men dermed ikke sagt, at projektet ikke behandler bæredygtighed. Men jeg tror, at projektet søger måske en form for bæredygtighed, som mere er i retning af en økonomisk bæredygtighed for området, hvis man kan se bæredygtighed på den måde : Interviewer: Det hører måske også lidt sammen med det næste spørgsmål. Hvilken betydning har bæredygtighed haft i udarbejdelsen af ansøgningen? : Frederik Wandall: Jamen der har det selvfølgelig handlet meget om, eller ikke meget, men det har handlet i høj grad selvfølgelig om at vækste området med erhverv og turismen derude. Men også og kunne skabe nogle nye bæredygtige turismeformer, som kunne iscenesætte turismen på en anden måde i det kulturlandskab vi har i Blåvand. Så det tænker jeg er sådan cirka svaret på det spørgsmål : Interviewer: Okay, og det var så lidt om forsøgsordningen og så er det her lidt mere om bæredygtighed i den fysiske planlægning. Og der vil jeg gerne spørge, hvordan du forstår bæredygtighed i forbindelse med fysisk planlægning? : Frederik Wandall: Tænker du på hvordan vi forstår det hos os i Plan- og Byudvikling eller hvordan jeg sådan generelt forstår det? Hvis du kan følge mig? : Interviewer: Ja, jeg tænker nok, hvordan I ville anvende begrebet i Jeres afdeling i planlægningen?

11 : Frederik Wandall: Ja, altså i flere projekter vi laver, der forsøger vi selvfølgelig og blandt andet at arbejde med LAR-anlæg og på andre måder se, hvordan vi kan implementere elementer af bæredygtighed i vores lokalplaner og i andre strategiske planer. Men vi har ikke nogen som sådan overordnet agenda for, hvordan det præcis skal gøres : Interviewer: Okay, har I nogen definition af bæredygtighed, som i sådan kan forholde jer til? : Frederik Wandall: Der må jeg altså være dig svar skyldig. Øh, det har vi med stor sandsynlighed, men det tør jeg simpelthen ikke udtale mig om. Jeg har ikke lige siddet på det område nu : Interviewer: Okay, hvordan arbejdes der med bæredygtighed i det kommunale planarbejde og hvor stor en betydning har det der? : Frederik Wandall: Det har selvfølgelig en stor betydning i Varde Kommune fordi Varde Kommune er jo lidt speciel i og med, at vi har jo, vi har meget natur, som vi gerne vil passe på. Og der tror jeg, at vi ser bæredygtig meget i forhold til, hvordan det kan skabe en sameksistens mellem fremtidig bebyggelse og så den natur, vi ønsker at værne om. Vi har jo i Varde Kommune et mantra, en visionspolitik, der handler om vi i naturen. Det handler om, hvordan vi kan bruge naturen som en slags facilitator eller generator til det gode liv i kommunen. Så i vores planlægning skeler vi hele tiden til den natur, der omgiver os, og hvordan vi kan interagere med den, når vi planlægger : Interviewer: Ja, okay : Frederik Wandall: Ja : Interviewer: Og hvordan kan bebyggelse langs kysten forenes med et mål om den her bæredygtige udvikling? : Frederik Wandall: Altså, vi har gjort dét i vores projekt, i vores forsøgsprojekt ude i Blåvand kyst, at vi var tidligt klar over, at det godt kunne skabe meget polemik og skabe en del konflikter i ønsket at bebygge i kystnærhedszonen og med den dispensation, der var fra klitfredning, som vi har fået fra Naturstyrelsen. Så vi var tidligt klar over, at vi var nødt til at entrere med en ekstern rådgiver, som kunne hjælpe os med at udfolde vores ansøgning. Vi havde jo på et tidligt tidspunkt lavet et ansøgningsmateriale og det var jo et for så vidt udmærket materiale, men vi følte alligevel, at vi var nødt til at gå ud og få en ekstern konsulent, rådgiver. Vi brugte en arkitekt tegnestue til at udfolde projektet, lave et projektforslag, sådan at vi får skabt det bedst tænkelige projekt i de givende omgivelser. Og det der ligesom bærer projektet og er blevet projektets ånd, som vores rådgiver har lavet, det er, at vi prøver at tilstræbe at give mere tilbage til naturen ned vi egentlig tager. Så i stedet for bare at gå ind at eliminere eller arbejde på bekostning af naturen, har vi faktisk søgt efter at lave nogle projekter, som faktisk har givet mere tilbage end de har taget. Så på den måde tænker jeg, at vi også arbejder med bæredygtighed lige nu i det her projekt. Også fordi vi ved godt som kommune, at det er utrolig krævende og det er et meget følsomt område at arbejde i, og hvis der nogensinde skal

12 gives tilladelse til, at man igen kunne få lov at arbejde i lignende naturskønne omgivelser, så er det virkelig vigtigt, at det gøres ordentligt og gøres med størst mulig omhu : Interviewer: Og hvad betyder nye muligheder for vækst for kommunen? : Frederik Wandall: Det her projekt har betydet meget for kommunen fordi at Varde Kommune er jo en meget stor turisme kommune. Der er mange, der erhverver sig ved turisme herude og der er også mange, der har en stor interesse i at man, at man fastholder og måske får skabt flere arbejdspladser i kystnærhedszonen. Så jeg tror da, at man ser det her projekt som en mulighed for, og måske i fremtiden eventuelt andre projekter, for at kunne skabe nogle arbejdspladser i kystnærhedszonen, som kunne fungere hele året rundt. Det har også været ét af det her projekts visioner at lave en turisme, der også kunne foregå i, så det er egentlig ikke bare på sommerhuse vi laver derude, men så det egentlig var feriehuse. Så der kan foregå noget derude hele året rundt. Men det ved jeg ikke, var det sådan, var det svar på dit spørgsmål? : Interviewer: Jamen det tror jeg, at det er. Altså som jeg forstår det, er det generelt, så vil man jo godt skabe nogle muligheder for vækst, for arbejdspladser og : Frederik Wandall: Ja. Ja : Interviewer: Ja : Frederik Wandall: Men hele tiden med det in mente, at det skal gøres ordentligt. Fordi vi ved jo godt, at vi har nogle, jeg var nær ved at sige nabokommuner, men at der er søgt andre projekter i landet, som vi synes, som jeg, nu taler jeg personligt, vurderer kan møde meget kritik i forhold til både deres størrelse og deres udformning og deres interageren med de landskaber de ligger i. Og jeg er heller ikke sikker på, at der er efterspurgt eller arbejdet ret meget med bæredygtighed, heller ikke den økonomiske bæredygtighed i projektet. Fordi vi har jo hele tiden (?) for og talt lidt for, at vi skulle også lave et projekt som, og søge om et projekt, som også var realistisk at opføre. Vi havde ikke lyst til at ansøge om et projekt, der skulle koste flere milliarder, hvis der senere hen slet ikke var midler til opførsel af det : Interviewer: Nej. Okay. Hvordan går det egentlig med at få sat projektet i gang? : Frederik Wandall: Jamen det går sådan lige nu, at vi har vores eksterne rådgiver på og de er ved at lave et idéoplæg og når det idéoplæg så er færdigt, så skal vi præsentere det for, og det gør vi løbende, vi har løbende samtaler med Naturstyrelsen, som ejer en del af området, og med Kystdirektoratet også. Og vi har så nedsat styregruppe og følgegrupper, som vi drøfter projektet med. Og så skal vi siden hen fremvise det for, i en offentligheds proces, hvor vi skal fremvise det på et borgermøde for grundejerforeninger og beboere fra Blåvand. Og derefter vil vi skulle lave en lokalplan, som skal lægge til grund for, hvad der kan gøres derude i fremtiden. Men vi har fået lovning på, at i det her projekt skal alt være realiseret inden udgangen af Man havde det, som man fra styrelsen kaldte en solnedgangsklausul, som lød på, at alt skal være tilendebragt i løbet af fem år fra tilladelsen er givet. Og det vil sige alt det bebyggelse man måtte ønske sig skal også være gjort i den periode.

13 : Interviewer: Okay. Og næste spørgsmål her. Er der i kommunen mest fokus på at skabe vækst eller på at udvikle bæredygtigt? Og med det så mener jeg lidt også, om der er et stort behov for vækst i Varde Kommune? : Frederik Wandall: Det er i hvert fald noget der ligger politikerne meget på sinde, at vi er en meget, at vi er en erhvervsvenlig kommune, som gerne ønsker en udvikling og vækst. Men dermed ikke sagt, at det er på kompromis med bæredygtighed : Interviewer: Okay, og så har jeg et spørgsmål her omkring det forslag, der er givet om liberalisering af planloven, hvor kystnærhedszonen afskaffes og reglerne for strandbeskyttelseslinjen lempes. Hvad mener du om det? : Frederik Wandall: Jeg er lidt splittet i forhold til det spørgsmål fordi jeg synes, at reglerne omkring kystnærhedszonen jo desværre har ramt nogle små private initiativer ene og alene af den grund, at de har ligget i kystnærhedszonen. Men jeg kan også godt samtidig forstå behovet for at det eksisterer. Men jeg tror på, at man kan komme lidt længere, hvis man, ikke nødvendigvis afskaffer kystnærhedszonen, men lemper den således, at der kan gives mulighed for flere ting : Interviewer: Og hvis nu det bliver en realitet at kystnærhedszonen afskaffes, har i så planer om at bygge mere langs kysten? : Frederik Wandall: Ikke på nuværende tidspunkt. Ej det mener jeg ikke, at vi har. I hvert fald ikke umiddelbart fra kommunens side af. Hvad private initiativtagere måtte ønske, det må tiden jo vise : Interviewer: Ja, men så har jeg ikke flere spørgsmål her : Frederik Wandall: Okay. Hvis du har lyst, så vil jeg jo gerne, du må jo gerne se det materiale, som vores rådgiver har lavet : Interviewer: Ja : Frederik Wandall: Har du en mailadresse, nej den har jeg jo : Interviewer: Ja, men det kunne da være meget spændende at se : Frederik Wandall: Ja fordi nu har du jo set ansøgningen : Interviewer: Ja : Frederik Wandall: Fra, som vi lavede til Erhvervs- og Vækstministeriet og det var jo en, den blev lavet af nogle tidligere medarbejdere. Og den var jo bare et diagrammatisk, et meget meget tidligt designkoncept. Men vi har ligesom fået en rådgiver til at udarbejde noget som har vendt op og ned på det hele. Som netop er meget i tråd med det jeg siger med, at de forsøger at give mere tilbage end de tager. Og det er vi egentlig rigtig stolte af fordi det er egentligt også noget, som vi tænker, at vi

14 fremadrettet kan bruge således, at man kan tale om gode og måske lidt uheldige eksempler på forsøgsprojekterne i landet. Og der vil vi jo selvfølgelig gerne stå tilbage som nogle af dem, som har lavet ét af de gode projekter : Interviewer: Ja, okay. Jamen det kunne være meget fint at få med : Frederik Wandall: Ja, men den vil jeg gerne sende til dig. Og du er velkommen til at skrive eller ringe, hvis du har andre spørgsmål : Interviewer: Ja, mange tak. Det kan sagtens være.

15 Interviewguide Hjørring Kommune Om forsøgsordningen for kyst- og naturturisme 1. Hvad har været Jeres motivation for at være med i forsøgsordningen? 2. Hvilken betydning har bæredygtighed haft i udarbejdelsen af ansøgningen? 3. I har en god beskrivelse af bæredygtighed i Jeres ansøgningsmateriale. Er det et bevidst valg? Om bæredygtighed i den fysiske planlægning 4. Hvordan forstår du bæredygtighed i forbindelse med fysisk planlægning? 5. Hvordan arbejdes der med bæredygtighed i det kommunale planarbejde og hvor stor en betydning har det? 6. Hvordan kan bebyggelse langs kysten forenes med et mål om bæredygtig udvikling? 7. Hvad betyder nye muligheder for vækst for kommunen? 8. Er der i kommunen mest fokus på at skabe vækst eller på at udvikle bæredygtigt? 9. Hvad mener du om forslaget om en liberalisering af planloven, hvor kystnærhedszonen afskaffes og reglerne for strandbeskyttelseslinjen lempes? 10. Har I planer om at bygge mere langs kysten, hvis en liberalisering af planloven bliver en realitet?

16 Transskribering af interview Interview med Helle Lyngbak, udviklingskonsulent i afdelingen Plan og Udvikling, og Michael Hammer, teamleder i Team Plan og Erhverv. Mandag d. 25. April 2016 kl. 13 på Hjørring Rådhus. Varighed: 32 min : Interviewer: Og du er udviklingskonsulent så vidt jeg forstår. Og du har ikke siddet med det her hele tiden så? Det var din kollega? : Helle Lyngbak: Altså jeg har faktisk været sagsbehandler på det hele tiden, men Helle Lassen, som er hende der står i projektet som den kontaktperson, hun var min chef dengang. Hun er så i mellemtiden blevet chefkonsulent : Interviewer: Okay : Helle Lyngbak: Og så har vi bare lagt hele projektet over til mig : Interviewer: Okay, ja : Helle Lyngbak: Så jeg har skiftet chef i mellemtiden. Og hun har ikke noget med projektet at gøre min nye chef, kan man sige : Interviewer: Nej, okay : Helle Lyngbak: Så det er mig, der sidder med projektet nu : Interviewer: Ja, okay. Jamen jeg kan starte med første spørgsmål. Hvad har været Jeres motivation for at være med i forsøgsordningen? : Helle Lyngbak: Jamen vores motivation for at være med har primært været at vi mangler et kvalitetsprodukt i Løkken. Altså det er egentlig, udgangspunktet er egentlig Løkken by. Løkken, det turismeprodukt vi har i Løkken, hvad er det, der skal tilføjes til det produkt for at vi har, hvad skal man sige, en komplet palette på overnatningsproduktet i Løkken. Så det er det, der har været vores udgangspunkt for at være med i forsøgsprojektet. Man kan sige, at vi har, der ligger i Løkken i dag et nedslidt hotel, der hedder Hotel Klitbakken og det har vi længe ønsket os som kommunal, det er jo ikke os, det er jo i privat eje, men vi er i dialog med de private ejere selvfølgelig. Men som kommune og som dem, der sådan prøver at udvikle Løkken, har vi længe ønsket os, at det kunne blive skiftet ud med noget nyt. Og der kan man sige, den her ordning hvor man måske får mulighed for at lave noget helt særligt og noget unikt, gør måske, at det kan blive mere interessant for en ny investor at arbejde med det hotel. Så det er egentlig det, der er vores udgangspunkt. Det er simpelthen en komplementering, kan man sige det, af produktet i Løkken : Interviewer: Okay, ja. Og hvilken betydning har bæredygtighed haft i udarbejdelsen af ansøgningen? : Helle Lyngbak: Altså bæredygtighed er jo mange forskellige ting kan man sige. Og kommunen har selvfølgelig en holdning til bæredygtighed og den implementerer vi også i et projekt som det her. Men man kan sige at lige præcis i det her projekt, der er bæredygtigheden måske, sådan som jeg ser det, så er det måske, altså der er selvfølgelig den miljømæssige bæredygtighed og der er den økonomiske bæredygtighed og der er alle de der forskellige ting, men her er det måske i høj grad det, at vi, vores fodaftryk i naturen kan man sige fordi det er jo det vi bevæger os ud i. Vi bevæger os ud i en natur, som man tidligere ikke har måtte bygge i. Og der vil vi gerne sætte så lille et fodaftryk som muligt. Og det har haft stor betydning i udviklingen af projektet.

17 : Interviewer: Okay. Jeg kan også se i Jeres ansøgningsmateriale, at I har faktisk en god beskrivelse af bæredygtighed. Er det noget i sådan bevidst har gjort? : Helle Lyngbak: Ja det er det. Det er noget vi har arbejdet med i projektet og har bedt vores konsulenter, som det jo er der har lavet altså selve, hvad skal man sige, altså der har udviklet projektet, det arkitektoniske projekt. Dem har vi bedt om også at tage de hensyn og det er klart, der er der noget socioøkonomisk bæredygtighed, der er noget miljømæssig bæredygtighed og så er der det her aftryk i naturen, som vi gerne vil lave så lille som muligt. Så det er der bevidst arbejdet med, ja det er der : Interviewer: Okay. Det hænger også lidt sammen med det, men hvordan forstår du bæredygtighed sådan i fysik planlægning? : Helle Lyngbak: Begrebet? : Interviewer: Ja. Og hvordan man arbejder med det, ikke? : Helle Lyngbak: Ja. Altså bæredygtighed for mig, der kan man sige, der er bæredygtighed vel at, altså for mig, udgangspunktet for mig personligt, så er bæredygtighed, så handler det meget om miljø. Det er mit personlige udgangspunkt. Det er det der slår ned i hovedet af mig, når man siger bæredygtighed. Så er det miljømæssig bæredygtighed, hvor man kan sige, at vi ikke forbruger mere end vi kan genskabe, eller hvad skal man sige, så man har, så man kan blive ved med at have en cyklus omkring de der, ja hvad det nu måtte være, forbrug eller forurening eller nogle andre ting, ikke. Så det er det, der slår ned i hovedet af mig, når man siger bæredygtighed. Men jeg synes, at de andre bæredygtighedsbegreber jo også er væsentlige i et projekt, som det her. Og i en by som Løkken er det jo vældig væsentligt at, der er det jo noget andet bæredygtigt også kan man sige. Det skal være bæredygtigt i forhold til byen, altså det må ikke slå byen i stykker, det man vil lave. Man må ikke, man skal tænke på, hvad er det for en udvikling der er i gang i byen. Så man skal lave noget, der passer der til. Det er måske den sociale side af bæredygtighed, ikke. Og så er det jo materialevalg. Det er, altså i forbindelse med sådan noget byggeri som det her, så handler det jo om materialevalg. Det handler om energiforbrug. Det handler om det fodaftryk, vi sætter i naturen. Det handler om, ja det er de ting som jeg synes, der primært er bæredygtighed i forbindelse med det her projekt. Giver det mening? : Interviewer: Det synes jeg, ja bestemt. Og hvordan arbejdes der generelt med bæredygtighed i det kommunale planarbejde og hvilken betydning har det der? : Helle Lyngbak: Ja, jeg så godt, at du havde stillet det spørgsmål og der kommer jeg lidt til kort fordi jeg rent faktisk ikke sidder i vores planafdeling : Interviewer: Okay : Helle Lyngbak: Men der arbejdes jo med, vi har, nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hvad den afdeling hedder, men vi har nogle folk, der sidder og arbejder med bæredygtighed og de er, så vidt jeg ved, så er de involveret lige så snart det er relevant i forbindelse med planlægning. Det har de så ikke været her, der har vi godt nok selv valgt at arbejde med det. Men ellers så er de vores team et eller andet, det hedder nok noget med miljø : Interviewer: Okay, så de sidder specifikt og arbejder med det? : Helle Lyngbak: Ja det gør de. Jeg vil godt lige prøve at undersøge det og så kan vi måske tage den på telefon senere. Jeg vil lige prøve at spørge Michael. Jeg prøvede lige at fange ham nu, men det

18 kunne jeg ikke. Som er, ja hvad hedder det, teamleder i Team Plan, som er dem, der sidder med planlægningen : Interviewer: Ja okay. Det gør vi bare. Hvordan kan bebyggelse langs kysten forenes med et mål om bæredygtig udvikling? : Helle Lyngbak: Jamen det synes jeg jo, at vi lykkes med i vores projekt, i vores forsøgsprojekt. Hvilket jo også altså, jeg tror man også politisk, altså jeg tror vores politikere, de er interesserede i, i visse situationer, at kunne gøre noget man ikke kan inden for klitfredningslinjen. Der er situationer, hvor vi synes, at her ville det være rigtig rart, hvis vi kunne gøre sådan og sådan. Det er fx det her eksempel, eller det forsøgsprojekt. Men der er ikke nogen hos os, der er ikke nogen i Hjørring Kommune, så vidt jeg ved, er der ikke nogen der har en interesse i at brede byggeri langs kysten ud udenfor byerne. Altså vi kigger meget på, at vi ikke kommer ud i det åbne land kan man sige. Det synes vi jo ikke at man gør her. Eller det gør vi ikke, vi er i byzone. Øh så, hvad var det nu du spurgte om? : Interviewer: Hvordan bebyggelse langs kysten kan forenes med målet, som der er om at udvikle bæredygtigt? : Helle Lyngbak: Jamen det er selvfølgelig, det er jo, hvor går grænsen. Det kan man altid diskutere. Jeg tror, at der i Hjørring Kommune er en stor enighed om, at vi godt vil nogle ting langs kysten, men vi vil det, der hvor der er byer. Vi vil ikke ud i det åbne land. Og det synes jeg betyder meget, hvis man skal se på det bæredygtige i forbindelse med byggeri langs kysten : Interviewer: Ja. Og hvad betyder nye muligheder for vækst for kommunen? : Helle Lyngbak: Ja det betyder selvfølgelig rigtig meget. Det er klart. Vi er jo en udkantskommune som hvor, hvad er det nu man siger, hvor kurven egentlig peger i én retning. Altså befolkningstal, økonomi osv. det går i én retning, altså sådan lige umiddelbart i hvert fald, så går det i én retning og det er nedad. Og det er klart, at så betyder mulighed for vækst rigtig meget. Men jeg tror ikke, der er nogen her, der ønsker at lave vækst på bekostning af, vi vil gerne lave vækst sammen med naturen. Altså vi vil ikke lave vækst på bekostning af naturen. Det er ikke mit indtryk, at der er nogen, der har interesse i det. Men det betyder selvfølgelig rigtig meget for kommunen. Og et projekt som det her forsøgsprojekt vil jo betyde, tror vi på, rigtig meget for kommunen fordi vi tror på, at det vil være med til at løfte hele turismen i Løkken og turisme er jo et af vores, et af de erhverv, som vi lever af. Så hvis vi kan få, hvis sådan et projekt som det her kan løfte, er med til at løfte den samlede kvalitet på turismeproduktet i Løkken, så vil det også være med til at skabe vækst. Ikke bare for det ene hotelprodukt, vi nu får lavet, men i hele byen. Og dermed i hele vores kommune. Så det er det, altså det er jo vækstaspektet, men jeg tror nok jeg synes, at der er en meget god afvejning her. Interessen her er en meget god afvejning af vækst, miljø, natur, altså det skal kunne spille sammen : Interviewer: Ja, jeg ved så ikke om du måske allerede har svaret på det så, men er der i kommunen mest fokus på at skabe vækst eller på at udvikle bæredygtigt? : Helle Lyngbak: Der er nok mest fokus på at skabe vækst, hvis jeg lige skal sige det sådan. Men når så fokus er på at skabe vækst, så tager man de hensyn, der skal tages for at udvikle bæredygtigt. Forstår du forskellen der? : Interviewer: Ja altså, at udgangspunktet er, at man skal selvfølgelig, det kommer først væksten og så, men ikke på bekostning af naturen ja : Helle Lyngbak: Jeg tror, at fokus er, altså det er nok vækstinitiativet, der er først og så tager man de andre hensyn bagefter. Det tror jeg det er.

19 : Interviewer: Ja okay. Og så er der det her forslag om en liberalisering af planloven, hvor kystnærhedszonen helt afskaffes og reglerne for strandbeskyttelseslinjen, og så også klitfredningslinjen, de lempes. Hvad synes du om det? : Helle Lyngbak: Ja nu er der jo så forskel på, eller nu kan der så være forskel på, hvad jeg synes og hvad kommunen synes, skal jeg lige gøre opmærksom på her ikke? : Interviewer: Jo : Helle Lyngbak: Jeg synes personligt, at der nogen steder, hvor både planloven og klitfredning og strandbeskyttelse godt kan lempes uden at det vil give bæredygtighedsmæssige eller andre problemer. Jeg kan godt finde nogle punkter, hvor jeg kan pege på og sige det her det synes jeg personligt, det ville jeg ønske mig, det blev lavet om. Som kommune tror jeg at, man kan sige at Hjørring Kommune har måske lidt den samme, har haft den samme holdning. Jeg tror, at både jeg personligt og kommunen vil nok synes, at de, det ved jeg sgu ikke om jeg kan tage nogen til indsigt for, jeg siger, hvad jeg synes personligt. Jeg vil sige, jeg synes man går rigtig langt lige nu og jeg synes at, ja lad os nu se, hvad der sker, men det er bekymrende, synes jeg. Personligt synes jeg, at det er bekymrende, at man vil liberalisere så meget som man vil. Det må jeg sige. Jeg ved, at byrådet i Hjørring har tidligere været lidt sådan offensive i forhold til at bede om at få lov til nogle ting, som man ikke kunne før, eller som man ikke kan nu med planlov og klitfredningslinje. Og der har man nok trukket sig lidt tilbage fordi, ja fordi man nok synes, at det er voldsomt, det der sker lige nu tror jeg. Men det kan jeg ikke helt. Vores politikere har vel ikke helt taget stilling til det endnu kan man sige Interviewer: Nej. Der jo også meget sådan debat om, eller nogen der mener, at kommunerne de så vil give helt slip og prøve at bygge det hele til, men det er vel ikke sådan det fungerer eller? : Helle Lyngbak: Det tror jeg bestemt ikke. Kommunerne kan sagtens håndtere mange ting. Man kan sige, det der er problematisk det kan jo være, at hvis først man giver lov til noget, så kan man ikke rulle det tilbage altså. Og der kan man sige, at en restriktiv lovgivning, som vi har i dag, den sikrer selvfølgelig, at der ikke er noget, den sikrer, kan man stort set sige, den sikrer nærmest, at vi ikke får lavet noget, vi fortryder fordi vi får ikke lavet noget. Men en mindre restriktiv, altså en lidt mindre restriktiv, hvor man godt kan lave nogle ting behøver jo ikke at betyde, at vi ødelægger alting ad. Det behøver det jo ikke at betyde. Så og jeg tror da, at byrådet her hos os, men der er selvfølgelig også skiftende byråd hele tiden og sådan noget der, men jeg tror da ikke, at der en interesse i her at, jeg tror man har en stor interesse i at bevare og beskytte. Det tror jeg man har. Det er jeg helt overbevist om, at man har. Ja det tror jeg : Interviewer: Ja. Og ved du om I har planer om at bygge mere langs kysten, hvis det bliver en realitet? : Helle Lyngbak: Nej, når nu vi snakker om, vi snakker om den der 3 kilometers kystzone nu? : Interviewer: Ja : Helle Lyngbak: Ja. Jeg ved ikke om der er, altså jeg tror ikke, at der ligger sådan nogle skuffeprojekter, der bare venter på, at planloven bliver liberaliseret. Det tror jeg ikke. Men jeg kender da nok nogle eksempler på nogle områder, der er. Vi har fx nogle områder, der er udlagt til ferie- og fritidsformål, som ligger fjollet. De vil aldrig blive anvendt, der hvor de ligger. De ligger der af en eller anden historisk grund, som man ikke længere kan huske hvorfor det er nærmest ikke. Og dem kunne jeg da godt forestille mig man, hvis det var kommunen selv skulle bestemme, så ville man flytte dem hen et lidt mere hensigtsmæssigt sted. Og der er jo stor forskel kan man sige på 3 kilometerslinjen og