Notat med eksempler på fastlæggelse af parter

Transkript

1 Noa med esempler p faslæelse af parer (Esempler som rundla for drøfelse i UNMK den 20/6-2017) Generel om faslæelse af hørinsparer i landbrussaer Nr vi faslæer hørinsparer i en sa øres de overordne ud fra naboer (rænser mariulær op il ejendommen), andre som har anmode herom (personer der har anmode om a blive hør i en onre sa) o andre berøre (fasla ud fra en onre vurderin p barund af, hvile ener eablerinen, udvidelse eller ændrinen iver anlednin il). Hvordan foreaes den onree vurderin af berøre Miljø- o Fødevarelaenævne har i mane saer (esempel MNM ) bru onsevensomrde il a afrænse hvem, der er "berør" af e proje. De er do ie ensbeydende med, a de alid er den ree afrænsnin. Som de fremr af wii-husdyrvejledninen, sal ommunen faslæe ud fra en onre vurderin, hvem der er "berør". Denne vurderin foreaes p barund af, hvile ener eablerinen, udvidelsen eller ændrinen iver anlednin il. Miljøsyrelsen sriver i e HelpDes svar følende: De er derfor Miljøsyrelsens opfaelse, a ommunen vil være sier p, a alle hørinsbereiede er hør, hvis man sender aførelsen i hørin hos alle naboer indenfor den i husdyrodendelse.d anivne onsevenszone. Vi vil sledes i lan de flese ilfælde benye luonsevenszonen il afrænsnin af hørinsbereiede, jf. esempel 1. Bemær, a de er laenævne der afør, hvem der er laebereie i en sa, o a man ie nødvendivis er laebereie fordi man er hørinsbereie. I andre ilfælde an der være andre hensyn der ør, a andre bliver berøre, de an fx være e ilfælde, hvor e husdyrbru ønser a eablere yllebeholdere i de bne land eller overdænin af esiserende yllebeholder o hvor der ie samidi ser udvidelse af husdyrbrue. Her vil ansøninssyseme ie ive en luonsevensradius. Lu vil i nole ilfælde være en del af vurderinen i forhold il hvem der høres, men udanspune for vurderinen vil nærmere blive de landsabelie hensyn. Hvem vil unne se de nye yllebeholdere p den ansøe placerin. Dee an bde være fra deres hus, eller hvis de i øvri er nærmese naboer o fx benyer vejen ofe. De aførende i forhold il om man er berør er sledes, om man vil blive udsa for forurenin eller pvirnin af en vis syre. Der er i vurderinen os mulihed for a vurdere, a saen er uden beydnin for naboer o omrinboende o sledes an en nabohørin undlades i nole ilfælde.

2 Esempel 1: En sa om miljøodendelse af husdyrbru. I disse saer laver vi hørinen ud fra en berene luonsevensradius. Er der o ejendomme der er æe naboer o hvor den ene er med o den anden ie er med an de i nole ilfælde være hensismæssi a ae bee ejendommen med (fx Ejendom A o B i dee ilfælde). Som de fremr vil der uanse hvordan vi ev. udvider redsen være ejendomme som neop ie ommer med i afrænsninen som par.

3 Esempel 2: En sa om miljøodendelse af husdyrbru (ændrin af miljøenoloi o overdænin af yllebeholdere). Hørinsparerne an ie idenificeres ud fra luonsevensomrde, men sal aføres ud fra en onre vurderin. I denne sa er der la væ p hvile ejendomme der vil unne se overdæninerne. Transpor o lu er uændre. Efer onre vurderin er de val a høre en ræe naboer, il rods for a flere af disse lier lan fra yllebeholderne der overdæes. Ejendom A o il dels Ejendom B o C er medae som de førse ejendomme, der lier p vejen ved yllebeholderne (an mse ie se beholderne fra deres ejendom). De er ie sier a de sren ae sulle være med som hørinsparer. P den samme mde an man i denne sa os arenere for, a inen sulle have være hørinspar, da alle hørinsparer lier forholdsvis lan fra yllebeholderne, o da der ie ændres væsenli ved udrye p byninsmassen ved eablerin af eloverdæninerne. P den anden side vil de ie være hensismæssi a en sa hjemvises i laenævne pa. a berøre parer ie er funde (ie sønne som laenævne sønner).

4 Bemær, a havde de være en anden sa om udvidelse af dyrehold (inen eloverdænin), ville vi have ae udanspun i luonsevensradius. I en sa som denne ville den have være cira 807 meer med cenr mid i byninsmassen. Dee iver en hel anden hørinsparreds, jf. esempel 1. Generel: Naurbesyelsesloven 3 saer; normal un hørin af adressa/ansøer sam de hørinsbereiede oranisaioner. Vedla er do en sa hvor flere parer er hør. Planlov 35 - saer; her faslæes de ud fra en onre vurderin i de enele ilfælde, hvem der har en væsenli om individuel ineresse i saen o sal høres ud over de hørinsbereiede oranisaioner. Vandløbsloven; onre sillinaen fra sa il sa, hvem der har en væsenli individuel ineresse i saen. Fx i reulaiv-saer er de vanseli a afrænse hvem der sal høres. Her vil man ypis, især hvis der er ale om en lænere srænin/sor opland, høre offenliheden via annoncerin p ommunens hjemmeside under beendørelser sam udsende aførelser il hørinsbereiede oranisaioner. Esempler: Naurbesyelseslovens 3 Lovrundla: Jf. Vejlednin om Naurbesyelseslovens 3 (besyede nauryper): l vurderinen af dispensaionsansøniner indr en bedømmelse af omrdes nærmere naurmæssie værdi. Heri an ind ie blo en biolois bedømmelse, men f.es. os landsabelie eller ulurhisorise hensyn an aes i beranin, jf. naurbesyelseslovens 1. Derimod er enerelle naboineresser ie omfae af de hensyn, der sal vareaes. Planlovens 35 illadelse il eablerin af sø Lovrundla: I henhold il Lov om planlænin 35 S. 4. Tilladelser efer s. 1 an førs meddeles, nr der er forløbe 2 uer efer, a ommunalbesyrelsen har ive srifli orienerin om ansøninen il naboerne il den omhandlede ejendom. S. 5. Besemmelsen i s. 4 ælder ie, hvis de ansøe efer ommunalbesyrelsens søn er af underordne beydnin for naboerne. Esempel I en sa om Planlovsilladelse il eablerin af en 800 m2 sor sø har Holsebro Kommune hør en nabo, ide de er vurdere, a runde afsanden o mulivis pvirnin p afvandinsforholdene i omrde, an naboen har ineresser i saen. Andre naboejendomme vurdere ie a blive pvire af projee, se luffooe nedenfor.

5 Placerin af søen (bl polyon). Naboen syd for ejendommen er hør i saen. Vandløbsreulaiver: Vandløbsreulaiver er enerelle besrivelser af vandløbe o des vedlieholdelse o man an som udanspun ie være par i sdanne. Iføle vandløbsloven sal ommunerne udarbejde reulaiver for alle offenlie vandløb. Vandløbsreulaiver besriver bredejernes o vandløbsmyndihedens plier o reiheder ved de pældende vandløb o indeholder besemmelser om vandløbes fysise ilsand o vedlieholdelse. Reulaivforslae annonceres p hjemmesiden i en oe uers hørinsperiode. P samme mde meddeles de endelie reulaiv med laevejlednin o fire uers laefris, som besreve i beendørelsen for reulaiver for offenlie vandløb. For a f parssaus ræves de, a man har en væsenli, reli relevan o individuel ineresse i saen. Da reulaiver er noe enerel, vil man ie have en sdan væsenli, reli relevan o individuel ineresse i saen, a man normal fr parssaus. Hvis de vurderes, a e ny forsla il vandløbsreulaiv fr fysise onsevenser for lodsejeres arealer, fr de parssaus o sal høres diree. Esempel 1 Mad reulaive har være ennemfør p ovensende barund, hvor de blev vurdere af Naur o Miljø a beendørelsen udeluende sulle foreae via annoncerin p hjemmesiden. Oplande il Mad inden for Holsebro Kommune ses herunder.

6 or S or Brandsbjer Bæ Bæ Nø r rd Lille Rsed S om Id bæ un Ba nbæ G Nør røf rd Bæ ille dl Idom s e R Bau Baunbæ Afløb fra L Lyders ri n Sp er bj Da lb æ lfb or rdhus Gr øf ue sdam -U ille dl Ma d øf Gr b jer Bæ er Bj M ad Sab y Ka s bor S ø vl bæ s e R Søn Søvlbæ - Ulf rø f der s rø f røf y Ka Sab ær G Grøf Røj ær G Holm Sav ær E n ep pe a nal d Ma Bæ Mad - Tim S elrøf Ma d Vandløbssa Rørlænin (esempel) Er der ale om projeer, der vil involvere lodsejeren fysis, vil disse blive hør diree, da de er parer i projee. Nr en onre ansønin eller e proje behandles under vandløbsloven vurderes if. hørinsbereiede/laebereiede i forhold en hvile parer som an blive berør fysis inden for projeomrde sam op- o/eller nedsrømprojee. Esempel 2 herunder viser, a der i forbindelse med en ansønin om rørlænin af en ben priva røf foreaes en hørin af de opsrøms liende ejendomme, som har ineresse i a fasholde/sire deres nuværende afvandin. Proceduren er a sende hørinsmaeriale o senere aførelsen i hørins- o laeperioden i henhold il vandløbslovens besemmelser. Ud fra marieloplysniner, GIS-or, de oporafise oplande sam viden om vandløb o røfer vurderes hvile parer som berøres af rørlæninen.

7 Sve nsr up Meers Siseenin ie mlfas placerin forløb af rørlænin. Rørlænin marere med rød sre o de bl sreer aniver bne røfer som danner opland il røfen.