Imputeret forbrug over livscyklussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Imputeret forbrug over livscyklussen"

Transkript

1 Imputeret forbrug over livscylussen Stephanie Koefoed Rebbe Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Arbejdspapir 2014:1 Marts 2014 Abstract Arbejdspapiret beregner individers private forbrug ved anvendelse af registerdatainformation om deres disponible indomst og nettoformue. Herefter beregnes det gennemsnitlige private forbrug for aldersgrupperne 16-årige til 90- årige. Det gennemsnitlige privatforbrug over alder er i papiret beregnet for år 2000 til og med år DREAM, Danish Rational Economic Agents Model. Amaliegade 44, 1256 København K

2 IMPUTERET FORBRUG OVER LIVSCYKLUSSEN March 18, 2014 Stephanie Koefoed Rebbe Tlf. nr.: Indledning En stor begrænsning ved at studere personers forbrugsadfærd over livet og over tid er manglen på data. Det syldes, at det private forbrug ie registreres, lige som for esempel indomst, formue, satteindtægter og satteudgifter registreres. Gennem stiprøver er det imidlertid muligt at finde privatforbruget for et repræsentativt udsnit af befolningen fordelt på varegrupper. Forbrugsundersøgelsen, der hvert år undersøger forbruget for ca. 0,1 % af de i alt ca. 2,5 mio. danse husstande, er et esempel på en sådan stiprøve. Denne tilgang til at finde forbruget an være forbundet med meget usierhed. 1 Endvidere vil en opdeling på alder af de udvalgte husstandes hovedpersoner efterlade små stiprøver. En generations gennemsnitlige forbrug vil således være behæftet med stor usierhed, idet stiprøven vil være lille, ligesom forselle i det gennemsnitlige forbrug på tværs af generationer vil være behæftet med meget usierhed. Dette notat besriver, hvordan det private forbrug over livscylussen an imputeres ved anvendelse af viden om individers formue og disponible indomst. I notatet tages udgangspunt i den regnsabsmæssige metode præsenteret i Imputing Consumption from Income and Wealth Information af Leth-Petersen og 1 Mere information om forbrugsundersøgelsen an findes på 1

3 Browning (2003). Forbruget findes ved brug af registerdata fra Lovmodelserverens FB33 datasæt, og årerne 2000 til 2009 er undersøgt i dette notat. For at få en ide om, hvorvidt den regnssabsmæssige metode præsenteret nedenfor tilnærmelsesvis rammer det esate individuelle forbrug, er det ønseligt at sammenligne det imputerede individuelle forbrug med forbruget i forbrugsundersøgelsen. Det er dog på nuværende tidspunt ie muligt at sammenligne de to, idet individerne i forbrugsundersøgelsen ie an oples sammen med individerne i FB. I stedet sammenlignes det imputerede forbrug med maroforbruget i statistibanen Tabel NATN01 i afsnit 4. 2 Metode 2 Lad individ i påbegynde år t med nettoformuebeholdningen A,t 1, hvor A,t 1 er nettoformuebeholdningen af ativ i slutningen af år t 1. Nettoformuebeholdningen, A,t 1, giver apitalindomstafastet, i,t, for omponent i nettoformuebeholdningen. Individet opnår i løbet af år t indomsten Y t, betaler satterne S t og øber varebundtet c t. Lad den disponible indomst være givet ved Yt Disp = Y t + i,t S t. Individets budgetbetingelse er givet ved ligning (1): c t = Y Disp t + (A,t 1 A,t )p,t (1) Hvis Y Disp, p og A er endte, er det umiddelbart muligt at lave et søn over det imputerede privatforbrug på baggrund af i ligning (1). Beholdningen af og priserne på nettoformuen er imidlertid uendte, og det er un værdien af nettoformuen, der er endt, altså W,s = p,s A,s for s = t 1,t. For at tage højde for dette omsrives ligning (1) som følger: c t = Y Disp t p,t A,t + p,t A,t 1 + p,t 1 A,t 1 p,t 1 A,t 1 c t = Yt Disp W t + (p t, p,t 1 )A,t 1 (2) W t = p,t A,t p,t 1 A,t 1. 2 Hele afsnittet tager udgangspunt i artilen Imputing Consumption from Income and Wealth Information (2003). 2

4 (p t, p,t 1 )A,t 1 i ligning (2) angiver apitalværdiændringen i individets nettoformue, og W t angiver ændringen i værdien af individets nettoformue fra år t 1 til t. Nettoformuen består af atier, obligationer, pantebreve, indestående i pengeinstitutter, ejendomsativer, gæld til pengeinstitutter, pantebrevsgæld og gæld til realreditinstitutter. De omponenter i nettoformuen, der an være udsat for apitalværdiændringer er: atier, obligationer og ejendomsativer. Ændringer i pantebreve/ pantebrevsgæld, indestående/ gæld i pengeinstitutter og gæld til realreditinstitutter sal tilsrives en ændring i individers beholdning af disse og ie apitalværdiændringer. Det betyder, at (p t, p,t 1 )A,t 1 = 0 for pantebreve, pantebrevsgæld, indestående i pengeinstitutter, gæld til pengeinstitutter og gæld til realreditinstitutter. I data er apitalværdiændringen på atier og obligationer endt, mens apitalværdiændringen på ejendomsativer er uendt. På Lovmodelserveren er apitalværdiændringen på atier og obligationer indeholdt i den disponible indomst. Derfor defineres Yt Disp, hvor det gælder, at Yt Disp =Yt Disp + j (p jt, p j,t 1 )A j,t 1 for j = atier & obligationer, således at apitalværdiændringen er indeholdt i Y Disp t. Ligning (2) an derfor omsrives til: c t = Y Disp t W t + (p H t p H t 1)A H t 1 (3) hvor p H angiver prisen på ejendomsativer, og A H angiver individets beholdning af ejendomsativer. Der er tre fatorer, der an påvire individets ejendomsativer. Det er udvidelse af den esisterende boligbeholdning, fra/tilflytning af ejerbolig og apitalværdiændringer. Kapitalværdiændringer i forbindelse med boligativer er ie indeholdt i den disponible indomst i modsætning til tilfældet for atier og obligationer. Det ville være ideelt at inludere disse i indomstbegrebet, men det er ie muligt at lave et fornuftigt søn over apitalværdiændringer på bolig på baggrund af nuværende dataadgang og viden (det vil dog være en lar forbedring at lave dette søn). Derfor anvendes en alternativ tilgang. De personer, der er flyttet fra en ejerbolig eller til en ejerbolig fra et givent år t 1 til år t, esluderes fra datasættet. Når disse personer slettes, vil de flutuationer, der er tilbage i ejendomsativerne, være sabt af husprisvariationer, dvs. apitalværdiændringer, eller ved udvidelser i den esisterende boligbeholdning. De personer, der har fortaget udvidelser i deres esisterende boligbeholdning fra et givent år t 1 til år t, esluderes ligeledes fra datasættet. 3 Således er det nu un 3 Disse personer identificeres ved at undersøge, hvorvidt antallet af vardratmeter, personen bor 3

5 apitalværdiændringer på bolig, der an sabe udsving i ejendomsativerne. Det ønses ie at apitalværdiændringer i ejendomsativerne meanis sal påvire opsparingen og dermed det samlede forbrug, hvorfor ejendomsativer udelades fra nettoformueudtryet. Det er muligt at fjerne ejendomsativerne fra formueudtryet, idet vi ie er interesserede i niveauet for nettoformuen, men blot ændringen i nettoformuen fra et år til et andet. Når personer, der flytter til/fra en ejerbolig eller foretager udvidelser af den esisterende boligbeholdning, slettes, bliver det oplagte søn over forbruget som i ligning (4): hvor W t = m p m,s A m,s for s = t 1,t og m = atier, obligationer, pantebreve, indestående i pengeinstitutter, gæld til pengeinstitutter, pantebrevsgæld og gæld til realreditinstitutter. c t = Y Disp t W t (4) 3 Data På Lovmodelserveren findes oplysninger om formue, indomster og sattebetalinger for den danse befolning fra år 1993 til I dette notat er årerne 2000 til 2009 undersøgt. Da der un esisterer data tilbage til 1993, er det ie muligt, at følge et specifit individs disponible indomst og formue over hele dets livscylus. I stedet findes individernes gennemsnitlige forbrug over livet ved at foretage en tværsnitanalyse. Data i notatet er baseret på en repræsentativ stiprøve af den danse befolning på 33 procent, altså datasættet FB33. Der tages ie højde for størrelsen af den husstand, et individ lever i. Det betyder, at et individs forbrug an indeholde forbrug til eventuelle børn i husstanden. Individer, der dør, udvandrer, indvandrer og nyfødte, fjernes, og således følger tværsnitanalysen den samme stiprøve af befolningen over tid. På den baggrund er det muligt at finde ændringen i individers formue fra et tidspunt til et andet. De individer, der er flyttet fra en ejerbolig eller til en ejerbolig fra et givent år t 1 til år t, er udeladt fra stiprøven, ligesom individer, der har foretaget boligudvidelser er truet ud af stiprøven. Endvidere er de individer for hvile, der er oplyst en negativ disponibel indomst fjernet. I Tabel 1 ses det undersøgte antal individer fra år 2000 til på, har ændret sig fra år t-1 til år t. 4

6 TABEL1 ANTAL INDIVIDER I STIKPRØVEN, år 2000 til 2009 Kilde: Anm.: Egne beregninger på registerdata. Ræerne angiver antal personer i stiprøven, hvor døde, indvandrede, udvandrede og nyfødte er fratruet. Endvidere er personer med negativ disponibel indomst esluderet. Ved imputeringen af det private forbrug anvendes som nævnt viden om individernes disponible indomst og nettoformue. Den disponible indomst og nettoformuebegrebet er udledt som følger: DISPONIBEL INDKOMST, DISP5N Den disponible indomst er udledt som summen af personlig indomst 4, overførselsindomst 5 og apitalindomst fratruet sattebetalinger og fradrag til pensionsindbetalinger 6. Variablen DISP5N i grunddata er benyttet. Indeholdt i DISP5N er variablen INKS, der anvendes ved dannelsen af PI5PO. Kapitalværdiændringer på obligationer og atier ligger i INKS. 4 Personlig indomst består af: Lønindomst mv., virsomhedsindomst, indomst fra private pensioner og anden privat indomst. 5 Overførselsindomst består af: Pensionsydelser, ydelser fra A-asse, orlovsordninger, ydelser under tidlig tilbagetræning, ontanthjælp, statens uddannelsesstøtte mv., boligstøtte, børnefamilieydelser og børnetilsud. 6 Fradrag ved pensionsindbetalinger består af: Fradrag for præmier vedr. forsiringer med fuld fradragsret og begrænset fradragsret ved privattegnede apitalpensioner. 5

7 NETTOFORMUE, AKT_FIN - PASSIVER Nettoformuen er sammensat af samlet finansiel formue i indenlandse og udenlandse ativer 7 fratruet de samlede passiver 8. Det vil sige, at nettoformuen i notatet er givet ved AKT_FIN (fra grunddata) fratruet PASSIVER (fra grunddata). 3.1 Den disponible indomst Tabel 2 viser den minimale, masimale og gennemsnitlige disponible indomst, samt medianen til den disponible indomst fra år 2000 til 2009 i løbende priser, hvor henholdsvis alle personer i FB33 er medtaget og de personer, der er flyttet fra/til en ejerbolig eller har foretaget boligudvidelser, er slettet. TABEL2: DISPONIBEL INDKOMST I LØBENDE PRISER, ÅR 2000 TIL 2009 Kilde: Egne beregninger på registerdata Stort set alle år ligger medianen til den disponible indomst under den gennemsnitlige disponible indomst, hvilet indierer, at indomstfordelingen er højresæv. Der er således få personer, der træer den gennemsnitlige disponible indomst op. Dette er tilfældet for begge stiprøver. Tabel 2 viser endvidere, at både medianen til den disponible indomst og den gennemsnitlige disponible indomst falder, når de personer, der flytter og de personer, der foretager boligudvidelser, slettes. Der er således tendens til, at mere 7 Finansielle ativer består af: Obligationer, atier, indestående i pengeinstitutter og pantebreve. 8 Passiverne består af: Gæld til pengeinstitutter, pantebrevsgæld, realreditlån og samlede udenlandse passiver. 6

8 velhavende individer fjernes fra stiprøven. Dette er uhensigtsmæssigt, idet det an betyde, at det imputerede gennemsnitsforbrug undervurderes. Det ses dog af afsnit 4, at der ie er en lar indiation af, hvorvidt det imputerede maroforbrug undervurderes eller overvurderes. 4 Imputeret privatforbrug Som forlaret i afsnit 2 udregnes forbruget i år t på baggrund af viden om den disponible indomst i året fratruet ændringen i nettoformuen fra år t 1 til t. Et onsistenstje af det imputerede privatforbrug unne i særdeleshed være en sammenligning med det private forbrug i forbrugsundersøgelsen. Som nævnt indledningsvist er dette desværre ie muligt. Derfor sammenlignes det imputerede maroforbrug i stedet med maroforbruget i henhold til Tabel NATN01 fra Danmars Statisti i Tabel 3. Det imputerede maroforbrug er fundet som følger: C t = a c a,t N a,t hvor C t angiver det imputerede maroforbrug, c a,t angiver det imputerede gennemsnitlige privatforbrug for aldersgruppe a, og N a,t angiver antallet af personer i aldersgruppen. Tabel 3 illustrerer, at det imputerede maroforbrug er tilnærmelsesvist tæt på maroforbruget ifølge DST for årerne 2000, 2001, 2003, 2004, 2005, 2006, og TABEL3: IMPUTERET MAKROFORBRUG OG MAKROFORBRUG IFØLGE NATN01, LØBENDE PRISER, ÅR 2000 TIL 2009 Kilde: Egne beregninger på registerdata. Samt Tabel NATN01 og FOLK2 fra DST. N a,t stammer fra FOLK Gennemsnitligt imputeret privatforbrug og gennemsnitlig disponibel indomst over alder Figur 1 på næste side viser den gennemsnitlige disponible indomst og det gennemsnitlige privatforbrug for 16 til 90-årige for år 2001, 2003, 2005, 2007 og

9 i løbende priser. Endvidere ses det gennemsnitlige forbrug over årerne 2000 til 2009 i 2009 priser. Figurene viser, at det gennemsnitlige privatforbrug for 16-årige til omtrent 20-årige er lig den gennemsnitlige disponible indomst for ohorterne. Herefter er gennemsnits privatforbruget alle årerne højere end den gennemsnitlige disponible indomst indtil omtrent 50-årsalderen, hvilet indierer en stor grad af utålmodighed hos de yngre generationer. I pensionsalderen er det gennemsnitlige imputerede privatforbrug tilnærmelsesvist onstant. 4.2 Manglende håndtering af personer, der øber varige forbrugsgoder Ved imputeringen af det gennemsnitlige private forbrug er der ie taget højde for øb af varige forbrugsgoder som bil, sommerhus, andelsbolig mv. Køb af disse forbrugsgoder ommer til at have stor betydning for det imputerede privatforbrug det år, øbet finder sted, mens forbruget vil være upåviret året efter øbet. Køb af esempelvis andelsbolig ommer på den måde til un at påvire forbruget ét år, nemlig det år andelsboligen er øbt. Det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis andelsboligøbet blev spredt ud over en ræe år. Det er imidlertid ie muligt, at identificere de personer, der har øbt bil, sommerhus, andelsbolig mv. et givent år, ligesom prisen på disse forbrugsgoder er uendte. 8

10 FIGUR1: IMPUTERET GENNEMSNITLIGT FORBRUG OG GENNEMSNITLIG DISPONIBEL INDKOMST OVER ALDER, LØBENDE PRISER, ÅR 2001, 2003, 2005, 2007 OG 2009, SAMT GENNEMSNIT OVER ÅRERNE I 2009-PRISER Kilde: Egne beregninger på registerdata 9

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Bernoullis differentialligning v/ Bjørn Grøn Side 1 af 10

Bernoullis differentialligning v/ Bjørn Grøn Side 1 af 10 Bernoullis differentialligning v/ Bjørn Grøn Side af 0 Bernoullis differentialligning Den logistise differentialligning er et esempel på en ie-lineær differentialligning Den logistise differentialligning

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Dagens forelæsning. Grinblatt & Titman kap. 5. Introduktion. Introduktion. Exhibit 5.1. Investeringsmulighedsområdet. Investeringsmulighedsområdet

Dagens forelæsning. Grinblatt & Titman kap. 5. Introduktion. Introduktion. Exhibit 5.1. Investeringsmulighedsområdet. Investeringsmulighedsområdet Dagens forelæsning Investeringsmulighedsområdet Grinblatt & Titman ap. 5 Sammenhængen mellem risio og forventet afast (security maret line Capital Asset Pricing Model ( Empirise tests af 2 G&T ap 4: Introdution

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Tilpasning af gæld og forbrug

Tilpasning af gæld og forbrug Tilpasning af gæld og forbrug En række institutionelle og strukturelle forhold herunder en betydelig pensionsopsparing og et veludviklet realkreditsystem gør det generelt muligt for danske husholdninger

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Numerisk løsning af differentialligninger

Numerisk løsning af differentialligninger KU-LIFE; Matemati og modeller 009 Numeris løsning af differentialligninger Thomas Vils Pedersen 1 Numerise metoder Ved numeris analyse forstås tilnærmet, talmæssig løsning af problemer, som ie, eller un

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

RESEARCH PAPER. Nr. 5, Prisoptimering i logitmodellen under konkurrence. Jørgen Kai Olsen

RESEARCH PAPER. Nr. 5, Prisoptimering i logitmodellen under konkurrence. Jørgen Kai Olsen RESEARCH PAPER Nr. 5, 004 Prisoptimering i logitmodellen under onurrence af Jørgen Kai Olsen INSTITUT FOR AFSÆTNINGSØKONOMI COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL SOLBJERG PLADS 3, DK-000 FREDERIKSBERG TEL: +45 38

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

UGESEDDEL 7 LØSNINGER. ) og ɛ > 0 N N : (1 + konvergerer ikke, thi følgen x 1 + = ( 1)k

UGESEDDEL 7 LØSNINGER. ) og ɛ > 0 N N : (1 + konvergerer ikke, thi følgen x 1 + = ( 1)k UGESEDDEL 7 LØSNINGER Opgave 7.2. Definition. En følge {x } in R n onvergerer mod puntet x, dersom der, for ethvert ɛ > 0, findes et N N sådan at x x < ɛ for alle N. Her definerer vi ) x x 2 = x ) x )

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter

Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter 5. november 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød 1 Indhold 1 Indhold... 2 2 Analysen... 3 3 Sammenfatning... 4 4 Forventet

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder

Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder H Ø R I N G Finanstilsynet Att.: Helle Seidelin Århusgade 110 2100 København Ø Sendt via e-mail til hel@ftnet.dk Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Program for i dag og næste gang: Kvantitative metoder Besrivende statisti og analyse af valitatitive data 7. februar 007 Besrivende statisti som grundlag for en øonometris analyse Statistise metoder til

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Antallet af efterlønsmodtagere fremover

Antallet af efterlønsmodtagere fremover Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangerberg Hansen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Esben Anton Schultz De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS Jens Sand Kirk Danish Rational Economic

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Erhvervsakademiet Fyn Signalbehandling Aktivt lavpas filter Chebyshev Filter

Erhvervsakademiet Fyn Signalbehandling Aktivt lavpas filter Chebyshev Filter Erhvervsaademiet Fyn Signalbehandling Ativt lavpas filter --3 Chebyshev Filter Udarbejdet af: Klaus Jørgensen & Morten From Jacobsen. It- og Eletronitenolog, Erhvervsaademiet Fyn Udarbejdet i perioden:

Læs mere