TØVEN MED BANKUNIONEN TRUER REALKREDITTEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TØVEN MED BANKUNIONEN TRUER REALKREDITTEN"

Transkript

1 NOTAT TØVEN MED BANKUNIONEN TRUER REALKREDITTEN Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME En vigtig opgave for en ny regering bliver at sikre den danske realkredit i EU- sammenhæng. Men det kræver, at Danmark hurtigst muligt tilslutter sig bankunionen for at få indflydelse på, hvordan ECB fortolker reglerne for regulerin- gen af finanssektoren. Går Danmark ikke med i banksamarbejdet nu, kan realkre- ditten være i fare, og Danmark kan komme til at stå i en situation, hvor man må overregulere den finansielle sektor med tab og forvridninger til følge. En lang række rapporter om bankunionen viser, at det er afgørende, at der tages hånd om realkreditten. Det sker imidlertid ikke, hvis man følger den vent- og- se linje, der er blevet foreslået i rapporter fra den tidligere regering og fra Finansrå- det. For det er næppe realistisk at tro, at medlemslandene i bankunionen uden dansk deltagelse vil tage hensyn til danske interesser. Realkreditten er et kardinal- punkt i forhold til dansk deltagelse i bankunionen, hvilket også er fremhævet af Nationalbanken og Det Økonomiske Råd. Selv om ratingbureauerne har meldt ud, at det ikke har betydning for ratingen af danske banker, om Danmark deltager i bankunionen eller ej, vurderer de dog, at det har konsekvenser, hvis den internationale regulering ikke fortolker realkredit- ten som det danske finanstilsyn. Bankunionen er først og fremmest en forsikring mod fremtidige bankkollaps. Det store spørgsmål er, hvem man ønsker at være gensidigt forsikret med. De danske banker er stadigvæk nogle af de største finansielle virksomheder i Europa relativt i forhold til størrelsen af dansk økonomi. Det er således en skrøne, at der skulle være såkaldt adverse selection set med danske briller i bankunionen. Tænketanken EUROPA 2015 thinkeuropa.dk

2 En pointe, der ikke har været fremhævet i den danske debat om bankunionen er, at den er et værn mod fremtidig overmod i banksektoren og i forhold til overdrevne liberaliseringer af den finansielle regulering. Bankunionen kan derfor fremadrettet blive en succes på niveau med den båndlagte finanspolitik. HOVEDKONKLUSIONER: Dansk realkredit kan komme i klemme, hvis Danmark ikke går med i bankunion hurtigst muligt. Derfor må en ny regering arbejde for at få Danmark med i det fælles europæiske banksamarbejde. Man kan ikke forvente, at de øvrige lande i bankunionen vil tage højde for den danske realkredit, hvis Danmark ikke er med ved forhandlingsbordet, når reglerne for banksamarbejdet lægges fast. Danmark bør søge indfly- delse på reglerne i stedet for at stå på sidelinjen og vente- og- se. Ratingbureauerne forventer ikke umiddelbart at øge kapitalkravet, hvis Danmark ikke går med i bankunionen, men ratingbureauerne efterspør- ger dog en afklaring på den danske realkredit. Den kan Danmark kun få ved at blive medlem af bankunionen. Hvis Danmark står uden for bankunionen, vil Finanstilsynet få incitament til at lægge en hårdere linje end bankunionen i deres tilsynspraksis præcis som Danmark i den økonomiske politik har ført en strammere po- litik end resten af eurozonen for at kunne opretholde fastkurspolitikkens troværdighed. Set fra et forsikringssynspunkt er sandsynligheden for negativ udvælgelse overdrevet. De danske bankers balance er stadigvæk store i international sammenhæng. Bankunionen kan være en sikring mod finansielt overmod i banksektoren og lægger en dæmper på uhensigtsmæssige liberaliseringer af den finan- sielle sektor på lang sigt. 2

3 En ny regering bør hurtigst muligt sikre en dansk tilslutning til bankunionen og få afklaret spørgsmålet om dansk realkredit. Det haster, hvilket bekræftes i en række af de rapporter, der i foråret er blevet udgivet om bankunionen. Den danske debat om bankunionen har på mange måder været præget af politisk taktik og en bemærkelsesværdig berøringsangst. Efterhånden har en række interessenter (Finansrådet, Nationalbanken, den tidligere regering og Det Økonomiske Råd) imidlertid udsendt rapporter vedrørende bankunionen. Emnet er således efterhånden ganske velbelyst, men den politiske debat udestår. Bankunionen og ikke mindst sikringen af dansk realkredit er således et emne, som en ny regering ikke kan komme uden om. Tværtimod er der stærke argumenter for, at den nye regering som noget af det første bør få afklaret, hvordan dansk realkredit reguleres i fremtiden. Hvis man udskyder beslutningen om dansk medlemskab af bankunionen, løber man en risiko med hensyn til sikring af ordentlige rammevilkår for det danske realkreditsystem. Realkreditten et kardinalpunkt Den danske realkreditmodel fylder knap 55 pct. af det finansielle landskab herhjemme (målt som andel af den konsoliderede MFI- sektors udlån) og er på mange måder særegen. Der er således en række eksempler på, at det har været vanskeligt at få dansk realkredit og den internationale regulering af de finansiel- le markeder til at passe sammen. Der har været problemer med dansk realkredit i forbindelse med LCR, CRD IV og Basel III- reglerne. Her er det værd at understrege, at Danmark bliver underlagt disse nye internati- onale reguleringer, uanset om vi søger medlemskab af bankunionen eller ej, da der er tale om internationale aftaler mellem G20- landene. I forhold til bankunio- nen kan der dog opstå spørgsmål om fortolkninger om udmøntningen af reguleringen, hvor fortolkningskompetencen flyttes fra Finanstilsynet til ECB. 1 Men her kan de danske interesser bedre varetages inden for bankunionen end uden for. I forhold til, hvordan ECB fastlægger sin fortolkningspraksis, er det afgørende at søge indflydelse fremfor at forholde sig passivt. Når en praksis først er fastlagt, kan den være vanskelig at ændre. Derfor er det i praksis risikabelt at vente og se. 1 Dansk økonomi forår 2015, kapitel 3, De Økonomiske Råd (http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2015). 3

4 Både Tænketanken EUROPA og Nationalbanken har vurderet, det er forbundet med betydelige omkostninger, hvis Danmark tøver med at tilslutte dig bankuni- onen. Beregninger viser, at prisen kan løbe op i et tocifret milliard beløb. 2 Det er derfor afgørende, at den nye regering hurtigt søger indflydelse. ECB er forpligtiget til at tage højde for forskellige forretningsmodeller. Et af de steder, hvor der imidlertid kan opstå et fortolkningsspørgsmål vedrørende realkreditten, er i forhold til det kortsigtede likviditetsmål, det såkaldte LCR- krav. Bankerne har i forhold til dansk lovgivning mulighed for, at 70 pct. af deres likviditetsbuffer består af danske realkreditobligationer. Likviditetsbufferen skal bruges i tilfælde af, at bankerne kommer i likviditetsvanskeligheder. Det er derfor væsentligt, at bankernes likviditetsportefølje er diversificeret, og at en bank i likviditetsproblemer hurtigt kan sælge ud af sin beholdning af obligatio- ner for at blive likvid. Vælger ECB at anlægge den vurdering, at porteføljerne ikke er diversificeret nok med en 70 pct. grænse, kan det derfor få betydning for efterspørgslen efter danske realkreditobligationer. Det er imidlertid et fortolkningsspørgsmål, idet danske realkreditobligationer normalt opfattes som værende meget sikre og likvide og at være på kreditmæs- sigt niveau med statsobligationer. ECB har ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at man ønsker at ændre ved denne praksis. Det udelukker dog ikke, at det kan ske. Risikoen kan imidlertid minimeres, hvis Danmark søger indflydelse og bliver medlem af bankunionen. Et andet udestående i forhold til realkreditten, der direkte knytter sig til realkreditinstitutterne er, hvordan man ser på danske realkreditinstitutter i forhold til afviklingen af disse. Hovedprincippet i bankunionen er en såkaldt bail- in model. Dvs. at det er kreditorer og aktionærer fremfor skatteborgere, der skal betale i forbindelse med en afvikling. På dette punkt er bankunionen faktisk bygget op efter hovedopskriften bag de danske bankpakker, og den kan derfor på dette punkt karakteriseres som en dansk model. Dansk realkredit er imidlertid undtaget fra bail- in i forhold det såkaldte Minimum Required Eligible Liabilities- krav (dvs. kravet om, at en vis mængde gæld skal være øremærket til bail- in) og følger en særlig dansk afviklingsproce- dure i den danske konkurslovgivning. Vælger Danmark at deltage i bankunionen, vil det fremadrettet være op til ECB, hvorvidt realkreditinstitutterne skal behandles anderledes end bankerne i tilfælde af afvikling. Igen vil det være et 2 Danmark har brug for en bankunion, Tænketanken EUROPA, 2014 (http://thinkeuropa.dk/oekonomi/danmark-har-brug-en-bankunion). 4

5 fortolkningsspørgsmål, hvor der er mulighed for, at ECB anlægger et andet syn på dansk realkredit end Finanstilsynet. Når det er sagt, er der i bankunionen lagt op til, at ECB skal stille sig på skuldrene af Finanstilsynet. Derfor vurderes det, at der vil være en omfattende udveksling af synspunkter i tilfælde af dansk deltagelse. Herudover er det værd at holde sig for øje, at det oprindelige krav om bail- in, herunder undtagelsen for danske realkreditobligationer, i praksis har udbredt sig inden for rammerne af det indre marked. Ønsker Danmark at påvirke, hvordan ECB tolker reglerne og udmønter sit tilsyn i praksis, må vi søge indflydelse fremfor at lade dette være et uberørt emne. 3 Det vil være yderst overraskende, hvis ECB melder noget ud om dansk realkredit, uden at Danmark tilslutter sig. Derfor holder argumentet om, at vi skal vente og se, indtil spørgsmålet om realkredit falder på plads, ikke vand. Det er dog samtidig centralt, at Danmark får afklaret disse spørgsmål ved en tiltrædelsesaf- tale. Ratingbureauerne og bankunion Over de sidste ti år har rating af kreditinstitutioner og værdipapirer fået tiltagende betydning. Og i den tidligere regerings rapport om bankunionen og i Finansrådets rapport tillægges ratingbureuaernes holdning til det finansielle system i Danmark en betydelig rolle. 4 Ratingbureauerne har meldt ud, at det ikke har betydning for de danske bankers rating, om Danmark tilslutter sig til bankunionen eller ej. 5 I forhold til ratingbu- reauerne skal man dog være opmærksom på, at disse ikke er uvildige, hvorfor de ikke kan betragtes som sandhedsvidner. Ratingbureauerne modtager betaling for deres vurderinger af udstederne, hvorfor de også har et kundeforhold til dem, de vurderer. 6 Endelig kan det anføres mht. ratingbureauerne, at der ikke 3 Se f.eks. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, forår 2015, Danmarks Nationalbank, maj (http://www.nationalbanken.dk/da/presse/taler/sider/nationalbankens-kommentarer-til-det- OeØonomiske-Raads-diskussionsoplaeg-foraar-2015.aspx). 4 Rapport om mulig dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde, Økonomi- og indenrigsministeriet, april 2015 (http://oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2015/apr/rapport-om-mulig-dansk-deltagelse-i-detstyrkede-banksamarbejde.aspx) og Beslutning om bankunionen bør afvente yderligere afklaring, Finansrådet, oktober 2014 (http://www.finansraadet.dk/presse/pages/pressemeddelelser/2014/beslutning-om-bankunion-børafvente-yderligere-afklaringer.aspx). 5 CBS-professer undsiger Nationalbanken, Politiken 27. maj 2015 (http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ece /cbs-professor-undsiger-nationalbanken). 6 Sørensen, Peter Bich (2011) Finanskrisen og den økonomiske videnskab for en beskrivelse af ratingbureaernes incitamentsproblemer (http://www.econ.ku.dk/pbs/dokumentfiler/publications%20(danish)/finanskrisen%20og%20vid enskaben%20web%20udgave.pdf). 5

6 findes et europæisk ratingbureau. Bureauerne er alle amerikanske og har derfor ikke altid blik for de forskelle, der er på de europæiske finansmarkeder versus de amerikanske markeder. Tænketanken EUROPA vurderer, at man med fordel kunne etablere et europæisk ratingbureau med speciale i at vurdere de finansielle forhold i Europa. Til trods for spørgsmålet om ratingbureauernes uvildighed har de fået en stor plads i debatten om bankunionen, herunder i den tidligere regerings og Finansrådets rapporter. Hvor ratingbureauerne under Finanskrisen i 2007/08 var under kraftig kritik for fejlagtig og overdrevent positiv rating af bl.a. de risikable subprime- lån, gøres de nu igen til sandhedsvidner i den danske debat om bankunionen. Det bør man være forsigtig med. 7 Ratingbureauerne lægger vægt på, at danske banker er velpolstrede i forhold til bankerne i mange andre lande, og at den danske stats betalingsvilje synes at være stor, hvis en dansk bank evt. måtte blive nødlidende. Det er naturligvis positivt. Ratingbureauerne har imidlertid ikke taget stilling til, hvad der skal til fremadrettet for at opretholde en given rating. Umiddelbart kan det virke spekulativt, men i den forbindelse er det værd at holde in mente, at ratingbu- reauerne historisk har ændret syn på dansk realkredit med ganske kort varsel. Det skete f.eks. under finanskrisen, hvor ratingbureauerne pludseligt ændrede syn på danske realkreditobligationer og refinansieringsrisikoen. For nylig udtalte associate director Alexander Ekbom fra ratingbureauet Standard & Poors til Politiken: Hvis vi ville vurdere, at Danmarks tilsyn var ringere eller bedre end det inden for bankunionen, så kunne det have konse- kvenser. For nuværende vurderer vi dem til at være lige. Vi mener, at den danske tilsynsmyndighed er lige så god som den europæiske tilsynsmyndighed. 8 Netop realkredit synes at fylde i ratingbureauernes vurdering af, hvordan den finansielle sektor i Danmark er stillet i forhold til deltagelse eller ej i bankunio- nen. Ændrer ECB syn på, hvordan realkreditten skal tolkes ind i den allerede vedtagne regulering som eksempelvis LCR, CRD IV mv., kan ratingbureauerne også finde på at ændre den fremtidige kreditvurdering. I en mail har Alexander Ekbom efterfølgende uddybet over for Tænketanken EUROPA: The big question is how mortgage banks will be viewed and how resolution will be handled as Denmark has approved a law that differentiate them from deposit- taking banks in terms of bail- in. That could have implications 7 Det i øvrigt være at bemærke, at Storbritannien er blevet sat på negativ outlook af S&P som følge af den usikkerhed, den kommende folkeafstemning om britisk tilknytning til EU medfører. 8 CBS-professer undsiger Nationalbanken, Politiken 27. maj

7 on the way we rate such banks. I Finansrådets og den tidligere regerings analyser er der imidlertid lagt vægt på, at ratingbureauerne ikke umiddelbart vil øge kapitalkravet til bankerne, hvis Danmark står uden for bankunionen. Det kan dog ikke tages for givet. Ratingbu- reauerne medgiver imidlertid, at bankunionen kommer til at sætte den interna- tionale standard for, hvordan den finansielle sektor i Europa skal reguleres. Tænker man på problemstillingen som et klassisk Stackelberg/Cournot- eksempel 9,10, hvor deltagerne søger at optimere deres muligheder i forhold til en stabil løsning (en såkaldt Nash- ligevægt 11 ), kan problemstillingen beskrives som, at et stort land sætter en standard, og at et lille land efterfølgende kan optimere i forhold til det store lands udfald. Danmark er som bekendt et lille land, og det vil næppe være muligt for Danmark at sætte en international standard. Det mest sandsynlige er derimod, at ECB med bankunionen sætter tilsynsstandarden i Europa. Det danske tilsyn har efterfølgende mulighed for at vælge en linje, der er slappere, på niveau med med eller strammere end det i bankunionen. Vælger Finanstilsynet at køre en slappere linje end ECB, vil det umiddelbart give de danske banker en konkurrenceevnefordel i forhold til at kunne øge sit udlån og påtage sig risiko. Det vil imidlertid give anledning til, at ratingbureauerne vil se mere negativt på de danske banker. I sidste ende vil det medføre et stigende kapitalkrav, hvis den nuværende rating skal fastholdes. Vælger Finanstilsynet at lægge sig på linje med ECB og bankunionen, vil det betyde, at Finanstilsynet sætter sin troværdighed på spil. Finanstilsynet skal således skygge bankunionen i et og alt. Det vil kræve en ganske tæt koordinering, og det kan presse Finanstilsynet. Anføres det blot én gang, at man ikke er på linje med bankunionen i udmøntningen, eller opstår der tvivl om tolkningen af en given regel, vil Finanstilsynets troværdighed være sat over styr. For at sikre, at det ikke sker og at der ikke kan spekuleres mod Finanstilsynet, vil Finanstilsynet have stærke incitamenter til at anlægge et strammere tilsyn end bankunionen. Et strammere dansk tilsyn vil give en stabil løsning, hvor Finanstilsynet holder fast i sin troværdighed, og dermed ikke har incitament til at flytte sig. Det påvirker imidlertid de danske bankers konkurrenceevne negativt, idet de relativt vil blive underlagt et strammere tilsyn end de øvrige banker i Europa. I sagens 9 Stackelberg, Henrich Freiherr (1934) Marketform und Gleichwicht. 10 Cournot, Antoine Augustin (1838) Recherches sur les Principes Mathematiques de la Theorie des Richesses. 11 Morgenstern, Oskar and John von Neumann (1974) The Theory of Games and Economic Behavior Princeton University Press. 7

8 natur vil det betyde, at der vil være en eller anden omkostning for de danske banker ved at stå uden for bankunionen. Der er ikke nogen praktiske eksempler at henvise til, idet et fælles samarbejde om banktilsyn er uden fortilfælde. Der kan dog drages en parallel til den generelle økonomiske politik. Her har Danmark valgt at føre fastkurspolitik først i forhold til D- marken og siden euroen der har krævet en ekstra stærk finanspolitisk disciplin. For at bevare troværdigheden, har skiftende regeringer ført en lidt strammere finanspolitik end de øvrige eurolandene. Det taler for, at Danmark sandsynligvis vil opbygge sikkerhedsmargin og etablere en ekstra stram tilsynspraksis, hvis vi står uden for bankunionen. Figur 1. Danmark har ført en mere disciplineret finanspolitik end eurozonen Eurozonen og Danmarks strukturelle underskud i pct. af BNP 6,0 4,0 2,0 0,0-2, ,0-6,0-8,0 Eurozonen Danmark Note: Eurozonen (EA , EA , EA , EA , EA , EA , EA , EA19 Kilde: Eurostat Også ratingbureauerne forventer, at Danmark ender med at føre et lidt stramme- re tilsyn med de danske banker, hvis Danmark vælger at stå uden for samarbej- det. I hvert fald siger Jens Hallén fra ratingbureauet Fitch til Politiken: Jeg vil forvente, at Danmark følger efter, når det handler om minimumsstandar- der. Tanken om, at det ville være mere afslappet (tilsyn) i Danmark, er forment- lig ret usandsynlig. Men at have en minimumsstandard fra bankunion og lejlighedsvise tilføjelser er en mulighed CBS-professer undsiger Nationalbanken, Politiken 27. maj

9 Negativ udvælgelse er en skrøne I den sparsomme debat om bankunionen har det også været anført, at Danmark bør stå uden for samarbejdet for at undgå en stor fremtidig regning i forhold til mere gældsplagede lande. I den økonomiske litteratur taler man om negativ udvælgelse (adverse selection). 13 Tanken er, at de sunde banker eller lande ikke vil deltage i bankunionen, fordi de risikerer at skulle betale for de dårlige banker. Set fra et dansk synpunkt holder det imidlertid ikke, idet deltagelse i bankunio- nen er obligatorisk for alle eurolande, uanset om et lands banker er sunde eller ej. Herudover skal de enkelte lande betale kontingent i forhold til den risiko, de bringer ind i bankunionen helt i overensstemmelse med, hvordan man håndterer negativudvælgelse i forsikringsteorien. En ældre herre med mange års erfaring som chauffør har en lavere præmie på sin bilforsikring end en ung mand, der netop har erhvervet sit kørekort. Sidst men ikke mindst er det afgørende at holde sig for øje, at de danske systemiske vigtige banker har en størrelse, der er vanskelig håndterbar for dansk økonomi i forhold til en evt. afvikling. Hvis der virkelig var negativ udvælgelse i bankunionen, burde Eurogruppen forholde sig kritisk til dansk, britisk, svensk og schweizisk deltagelse. I 2013 var Danske Bank størst målt på balancen i procent af det enkelte lands BNP, men i 2014 er den blevet overhalet af schweiziske UBS. Danske Bank er dog langt større end nærmeste eurobank, som er den hollandske ING Bank. Figur 2. Balancerne er ikke blevet slankere Udvalgte bankers balance i forhold til landets BNP, pct. UBS (Schweiz) Danske Bank (DK) Credit Suisse (Schwiz) Nordea (Sverige) ING Bank (Holland) Banco Santander (Spanien) Rabobank (Holland) BNP Paribas (Frankrig) HSBC (UK) Credit Agricole (Frankrig) Deutsche Bank (Tyskland) Royal Bank of Scotland (UK) Barclays (UK) Societe Generale (Frankrig) Groupe BPCA (Frankrig) Lloyds Banking Group (UK) Unicredit (Italien) Jyske Bank (DK) Kilde: Diverse årsrapporter, Eurostat samt egne beregninger. 13 Se Akerlof, George (1970) The Market for "Lemons : Quality Uncertainty and the Market Mechanism, The Quarterly Journal of Economics, 84 (3),

10 Det Økonomiske Råd lægger i deres analyse af bankunionen vægt på, at Danmark er finansielt integreret med det øvrige Europa, hvorfor det vil være en fordel at deltage i bankunionen. Dertil kommer, at oplagte alternativ en bankunion med Sverige og Storbritannien ikke er en option. Der synes at være bred konsensus i den danske debat, om at det er en fordel, at der er et internationalt samarbejde om regulering af den finansielle sektor, som følge af den høje integration mellem markederne og som følge af, at det at drive finansiel virksomhed typisk er en grænseoverskridende aktivitet. 14 Bankunionen er i sidste ende en forsikring mod bankkollaps. Princippet i en forsikring er, at man går sammen med nogen, der har en anden risikoprofil end en selv, og at man således glatter risikoen ud. Den største udglatning af risikoen opnår man ved, at man går sammen med lande, der er forskellige fra hinanden. På denne måde mindsker man sandsynligheden for, at alle deltagere i forsikrin- gen rammes af en negativ begivenhed samtidig. Den finansielle sektor i Danmark minder ganske meget om den svenske finansielle sektor, mens vi er mere forskellige i forhold til Tyskland, Holland, Belgien mv. Det er således ikke entydigt en ulempe for dansk økonomi, at f.eks. Sverige har valgt at stå uden for bankunionen. Bankunion skal virke i praksis For at forhindre såkaldte bank runs, hvor indskyderne hurtigt trækker deres penge ud af en nødlidende bank, er der i Danmark tradition for, at man afvikler banker hen over weekender. På den måde forhindrer man, at aktiemarkeder, indskyder mv. kan agere på en måde, der forstærker den negative udvikling for en nødlidende bank. I beskrivelserne af, hvordan bankunionen skal fungere i praksis, er det bemærkelsesværdigt, at der i forhold til afviklingen af en bank ikke er nævnt nogle frister. Der er således en risiko for, at der kan gå bureaukrati i afviklingen af en bank, hvis Rådet, Kommissionen, Styrelsesrådet i ECB og EBA skal forholde sig til forskellige spørgsmål i afviklingen. Det er usikkert, om man i så fald vil kunne nå at afvikle en bank hen over weekenden. Der er ingen tvivl om, at det er afgørende, at man finder en praksis, hvor en redning kan finde sted hen over en weekend. En decideret afvikling vil der ikke være tale om, idet de banker, der deltager i bankunionen, er systemisk vigtige. I forhold til dansk praksis har vi stor erfaring med at afvikle små banker hen over en weekend, men vi har ingen praktisk erfaring med at redde en systemisk 14 Se men også 10

11 vigtig bank. Der vil således næppe være den store forskel på bankunionen eller Finanstilsynet mht. den sikkerhed eller usikkerhed, der vil være i forhold til, om en redning kan nås i løbet af en weekend. Det er imidlertid afgørende at slå fast, at muligheden for at kunne handle hen over en weekend, er en betingelse for et succesfuldt tilsyn. Det taler for, at praksis mellem de forskellige beslutningskom- petencer må falde ud på en måde, så redninger kan afgøres på en weekend. Det er det, man i økonomi kalder en identitet altså en betingelse, der skal være opfyldt, og som ikke kan afviges. Det er dog vanskeligt at forestille sig, at dette ikke skulle blive udfaldet, når det er i alles interesse. Figur 3. Danmark har kun afviklet små banker Udvalgte bankers balance, 2014, mia. kr Note: For banker, der er gået ned (Fionia Bank, Amagerbanken og Roskilde Bank), anføres balancen på tidspunktet for påbegyndelse af afviklingen. Kilde: Diverse årsrapporter. Et bolværk på linje med båndlagt finanspolitik I 2004 fik Finn E. Kydland og Edward C. Prescott en meget populær tildeling af Sveriges Riksbank pris i økonomi til minde om Alfred Nobel. Deres videnskabeli- ge bidrag handler om tidsinkonsistens i økonomisk politik og forståelse af konjunkturcykler. Prisen var i høj grad en hyldest til den regelbundne finanspoli- tik. Tanken er, at man med nagelfaste regler sikrer sig mod, at politikerne træffer opportunistiske beslutninger, der på den lange bane kan skade økonomien. Der kan eksempelvis være en tendens til at slække på finanspolitikken i en periode op til et valg eller i perioder, hvor det går godt i økonomien. Det er imidlertid ikke kun finanspolitikken, der påvirker den økonomiske aktivitet. På verdens- 11

12 plan har der været en tendens til, at man har dereguleret den finansielle sektor i perioder med højkonjunktur. I Danmark indførte man f.eks. muligheden for afdragsfrie lån i en periode med højkonjunktur. Har man haft en periode med høj økonomisk vækst, kan der nærmest opstå en slags blindhed i forhold til, hvorfor man har en given regel, og at finanskriser kan gentage sig. Bankunionen vil imidlertid være et værn mod tidsinkonsistente dereguleringer. Årsagen er, at det alt andet lige er vanskeligere at gennemføre liberaliseringer i bankunionen givet, at det ikke bare er de nationale politikere, der skal blive enige, men at man skal blive enige på tværs af medlemslande, og at sikres en adskillelse mellem nationale særinteresser og tilsynsvirksomheden. Der er altså meget, der taler for, at bankunionen kan blive en succes på linje med den båndlagte finanspolitik, som er en af hovedårsagerne til, at dansk økonomi i dag fremhæves som sund og stærk i internationale sammenligninger. Samlet set er der mange argumenter for, hvorfor Danmark straks bør deltage i bankunio- nen. Og spørgsmålet om afklaringen af realkreditten er altså endnu et. Figur 4. Alle rapporter anbefaler at søge indflydelse på realkredit Overblik over holdningerne i de danske rapporter om bankunionen DK skal søge Støtter man sig Koster det noget afklaring i forhold på ratingbureauerne? at stå uden for til realkredit bankunionen? Samlet anbefaling Finansrådet Ja Ja Nej Vent Nationalbanken Ja Nej Ja DK bør deltage Det Økonomiske Råd Ja Nej Måske DK bør deltage Den tidligere regering Ja Ja Nej Vent DK bør Tænketanken EUROPA Ja Nej Ja deltage Kilde: Finansrådet, Det Økonomiske Råd, Danmarks Nationalbank, den tidligere regering samt Tænketanken EUROPA. 12

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Danmark har brug for en bankunion

Danmark har brug for en bankunion NOTAT Danmark har brug for en bankunion Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Danmark har brug for en europæisk bankunion. Så enkelt kan konklusio- nen opsummeres,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER

DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER NOTAT DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Bankunionen kan opfattes som en forsikringsordning, og når man tegner en

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

for kreditinstitutter, COM (2013) 520

for kreditinstitutter, COM (2013) 520 EU- specialudvalget Att.: Helene Gyldenløve EU-mail (EU.mail@ftnet.dk) Høring over forslag til forordning om fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter, COM (2013) 520 Finansrådet vil gerne takke

Læs mere

Grækenlands euro-fremtid på spil

Grækenlands euro-fremtid på spil Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Too big to fail - Too big to save. Peter Schütze Finansanalytikerforeningen 11. januar 2010

Too big to fail - Too big to save. Peter Schütze Finansanalytikerforeningen 11. januar 2010 Too big to fail - Too big to save Peter Schütze Finansanalytikerforeningen 11. januar 2010 Det gik jo lige så godt! Det indre marked i EU for Finansielle ydelser udviklede sig i den rigtige retning : SEPA

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Investorernes syn på realkreditobligationer Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Det seneste årti havde fokus på boligejerne Der er udviklet mange nye interessante

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 351 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Åbent samråd

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør. Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016

Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør. Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016 Ny retning, nye aktører Status fra Finanstilsynets Direktør Finansforeningens Nytårsmiddag 19. januar 2016 Trust me I am a banker 2 Disposition Arbejdsdelingen i den danske finansielle sektor Afkast- og

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Jesper Berg Finansanalytikerforeningen, 21. august 2012 22-08- 2012 1 Agenda Det bliver dyrt at drive bank

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Bankregulering - for meget og for lidt? Lars Pehrson, adm. direktør Merkur Andelskasse. NETØK, 15. april 2016

Bankregulering - for meget og for lidt? Lars Pehrson, adm. direktør Merkur Andelskasse. NETØK, 15. april 2016 Bankregulering - for meget og for lidt? Lars Pehrson, adm. direktør Merkur Andelskasse NETØK, 15. april 2016 Lars Pehrson Medstifter af og adm. direktør for Merkur Andelskasse siden 1982 www.merkur.dk

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013 Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 29. oktober 2014 Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. /.. af 10.10.2014 om supplerende

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Store forskelle i salgstider

Store forskelle i salgstider NR. 1 JANUAR 2014 Store forskelle i salgstider I de større danske byer tager det under et år at sælge en bolig. I yderområder tager det over fire år. Realkreditforeningen har udarbejdet en analyse af,

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Copyright, Agrocura og associerede selskaber. Alle rettigheder forbeholdes. OKTOBER 2016

Copyright, Agrocura og associerede selskaber. Alle rettigheder forbeholdes. OKTOBER 2016 OKTOBER 2016 KONTAKT Jens Schjerning Cheføkonom, HD (F) Mobil: 21 42 56 20 Mail: jes@agrocura.dk KOPIMASKINEN CENTRALBANKERNES BALANCE, SNB CENTRALBANKERNES BALANCE, BOJ CENTRALBANKERNES BALANCE, BOE CENTRALBANKERNES

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere