TØVEN MED BANKUNIONEN TRUER REALKREDITTEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TØVEN MED BANKUNIONEN TRUER REALKREDITTEN"

Transkript

1 NOTAT TØVEN MED BANKUNIONEN TRUER REALKREDITTEN Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME En vigtig opgave for en ny regering bliver at sikre den danske realkredit i EU- sammenhæng. Men det kræver, at Danmark hurtigst muligt tilslutter sig bankunionen for at få indflydelse på, hvordan ECB fortolker reglerne for regulerin- gen af finanssektoren. Går Danmark ikke med i banksamarbejdet nu, kan realkre- ditten være i fare, og Danmark kan komme til at stå i en situation, hvor man må overregulere den finansielle sektor med tab og forvridninger til følge. En lang række rapporter om bankunionen viser, at det er afgørende, at der tages hånd om realkreditten. Det sker imidlertid ikke, hvis man følger den vent- og- se linje, der er blevet foreslået i rapporter fra den tidligere regering og fra Finansrå- det. For det er næppe realistisk at tro, at medlemslandene i bankunionen uden dansk deltagelse vil tage hensyn til danske interesser. Realkreditten er et kardinal- punkt i forhold til dansk deltagelse i bankunionen, hvilket også er fremhævet af Nationalbanken og Det Økonomiske Råd. Selv om ratingbureauerne har meldt ud, at det ikke har betydning for ratingen af danske banker, om Danmark deltager i bankunionen eller ej, vurderer de dog, at det har konsekvenser, hvis den internationale regulering ikke fortolker realkredit- ten som det danske finanstilsyn. Bankunionen er først og fremmest en forsikring mod fremtidige bankkollaps. Det store spørgsmål er, hvem man ønsker at være gensidigt forsikret med. De danske banker er stadigvæk nogle af de største finansielle virksomheder i Europa relativt i forhold til størrelsen af dansk økonomi. Det er således en skrøne, at der skulle være såkaldt adverse selection set med danske briller i bankunionen. Tænketanken EUROPA 2015 thinkeuropa.dk

2 En pointe, der ikke har været fremhævet i den danske debat om bankunionen er, at den er et værn mod fremtidig overmod i banksektoren og i forhold til overdrevne liberaliseringer af den finansielle regulering. Bankunionen kan derfor fremadrettet blive en succes på niveau med den båndlagte finanspolitik. HOVEDKONKLUSIONER: Dansk realkredit kan komme i klemme, hvis Danmark ikke går med i bankunion hurtigst muligt. Derfor må en ny regering arbejde for at få Danmark med i det fælles europæiske banksamarbejde. Man kan ikke forvente, at de øvrige lande i bankunionen vil tage højde for den danske realkredit, hvis Danmark ikke er med ved forhandlingsbordet, når reglerne for banksamarbejdet lægges fast. Danmark bør søge indfly- delse på reglerne i stedet for at stå på sidelinjen og vente- og- se. Ratingbureauerne forventer ikke umiddelbart at øge kapitalkravet, hvis Danmark ikke går med i bankunionen, men ratingbureauerne efterspør- ger dog en afklaring på den danske realkredit. Den kan Danmark kun få ved at blive medlem af bankunionen. Hvis Danmark står uden for bankunionen, vil Finanstilsynet få incitament til at lægge en hårdere linje end bankunionen i deres tilsynspraksis præcis som Danmark i den økonomiske politik har ført en strammere po- litik end resten af eurozonen for at kunne opretholde fastkurspolitikkens troværdighed. Set fra et forsikringssynspunkt er sandsynligheden for negativ udvælgelse overdrevet. De danske bankers balance er stadigvæk store i international sammenhæng. Bankunionen kan være en sikring mod finansielt overmod i banksektoren og lægger en dæmper på uhensigtsmæssige liberaliseringer af den finan- sielle sektor på lang sigt. 2

3 En ny regering bør hurtigst muligt sikre en dansk tilslutning til bankunionen og få afklaret spørgsmålet om dansk realkredit. Det haster, hvilket bekræftes i en række af de rapporter, der i foråret er blevet udgivet om bankunionen. Den danske debat om bankunionen har på mange måder været præget af politisk taktik og en bemærkelsesværdig berøringsangst. Efterhånden har en række interessenter (Finansrådet, Nationalbanken, den tidligere regering og Det Økonomiske Råd) imidlertid udsendt rapporter vedrørende bankunionen. Emnet er således efterhånden ganske velbelyst, men den politiske debat udestår. Bankunionen og ikke mindst sikringen af dansk realkredit er således et emne, som en ny regering ikke kan komme uden om. Tværtimod er der stærke argumenter for, at den nye regering som noget af det første bør få afklaret, hvordan dansk realkredit reguleres i fremtiden. Hvis man udskyder beslutningen om dansk medlemskab af bankunionen, løber man en risiko med hensyn til sikring af ordentlige rammevilkår for det danske realkreditsystem. Realkreditten et kardinalpunkt Den danske realkreditmodel fylder knap 55 pct. af det finansielle landskab herhjemme (målt som andel af den konsoliderede MFI- sektors udlån) og er på mange måder særegen. Der er således en række eksempler på, at det har været vanskeligt at få dansk realkredit og den internationale regulering af de finansiel- le markeder til at passe sammen. Der har været problemer med dansk realkredit i forbindelse med LCR, CRD IV og Basel III- reglerne. Her er det værd at understrege, at Danmark bliver underlagt disse nye internati- onale reguleringer, uanset om vi søger medlemskab af bankunionen eller ej, da der er tale om internationale aftaler mellem G20- landene. I forhold til bankunio- nen kan der dog opstå spørgsmål om fortolkninger om udmøntningen af reguleringen, hvor fortolkningskompetencen flyttes fra Finanstilsynet til ECB. 1 Men her kan de danske interesser bedre varetages inden for bankunionen end uden for. I forhold til, hvordan ECB fastlægger sin fortolkningspraksis, er det afgørende at søge indflydelse fremfor at forholde sig passivt. Når en praksis først er fastlagt, kan den være vanskelig at ændre. Derfor er det i praksis risikabelt at vente og se. 1 Dansk økonomi forår 2015, kapitel 3, De Økonomiske Råd (http://www.dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2015). 3

4 Både Tænketanken EUROPA og Nationalbanken har vurderet, det er forbundet med betydelige omkostninger, hvis Danmark tøver med at tilslutte dig bankuni- onen. Beregninger viser, at prisen kan løbe op i et tocifret milliard beløb. 2 Det er derfor afgørende, at den nye regering hurtigt søger indflydelse. ECB er forpligtiget til at tage højde for forskellige forretningsmodeller. Et af de steder, hvor der imidlertid kan opstå et fortolkningsspørgsmål vedrørende realkreditten, er i forhold til det kortsigtede likviditetsmål, det såkaldte LCR- krav. Bankerne har i forhold til dansk lovgivning mulighed for, at 70 pct. af deres likviditetsbuffer består af danske realkreditobligationer. Likviditetsbufferen skal bruges i tilfælde af, at bankerne kommer i likviditetsvanskeligheder. Det er derfor væsentligt, at bankernes likviditetsportefølje er diversificeret, og at en bank i likviditetsproblemer hurtigt kan sælge ud af sin beholdning af obligatio- ner for at blive likvid. Vælger ECB at anlægge den vurdering, at porteføljerne ikke er diversificeret nok med en 70 pct. grænse, kan det derfor få betydning for efterspørgslen efter danske realkreditobligationer. Det er imidlertid et fortolkningsspørgsmål, idet danske realkreditobligationer normalt opfattes som værende meget sikre og likvide og at være på kreditmæs- sigt niveau med statsobligationer. ECB har ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at man ønsker at ændre ved denne praksis. Det udelukker dog ikke, at det kan ske. Risikoen kan imidlertid minimeres, hvis Danmark søger indflydelse og bliver medlem af bankunionen. Et andet udestående i forhold til realkreditten, der direkte knytter sig til realkreditinstitutterne er, hvordan man ser på danske realkreditinstitutter i forhold til afviklingen af disse. Hovedprincippet i bankunionen er en såkaldt bail- in model. Dvs. at det er kreditorer og aktionærer fremfor skatteborgere, der skal betale i forbindelse med en afvikling. På dette punkt er bankunionen faktisk bygget op efter hovedopskriften bag de danske bankpakker, og den kan derfor på dette punkt karakteriseres som en dansk model. Dansk realkredit er imidlertid undtaget fra bail- in i forhold det såkaldte Minimum Required Eligible Liabilities- krav (dvs. kravet om, at en vis mængde gæld skal være øremærket til bail- in) og følger en særlig dansk afviklingsproce- dure i den danske konkurslovgivning. Vælger Danmark at deltage i bankunionen, vil det fremadrettet være op til ECB, hvorvidt realkreditinstitutterne skal behandles anderledes end bankerne i tilfælde af afvikling. Igen vil det være et 2 Danmark har brug for en bankunion, Tænketanken EUROPA, 2014 (http://thinkeuropa.dk/oekonomi/danmark-har-brug-en-bankunion). 4

5 fortolkningsspørgsmål, hvor der er mulighed for, at ECB anlægger et andet syn på dansk realkredit end Finanstilsynet. Når det er sagt, er der i bankunionen lagt op til, at ECB skal stille sig på skuldrene af Finanstilsynet. Derfor vurderes det, at der vil være en omfattende udveksling af synspunkter i tilfælde af dansk deltagelse. Herudover er det værd at holde sig for øje, at det oprindelige krav om bail- in, herunder undtagelsen for danske realkreditobligationer, i praksis har udbredt sig inden for rammerne af det indre marked. Ønsker Danmark at påvirke, hvordan ECB tolker reglerne og udmønter sit tilsyn i praksis, må vi søge indflydelse fremfor at lade dette være et uberørt emne. 3 Det vil være yderst overraskende, hvis ECB melder noget ud om dansk realkredit, uden at Danmark tilslutter sig. Derfor holder argumentet om, at vi skal vente og se, indtil spørgsmålet om realkredit falder på plads, ikke vand. Det er dog samtidig centralt, at Danmark får afklaret disse spørgsmål ved en tiltrædelsesaf- tale. Ratingbureauerne og bankunion Over de sidste ti år har rating af kreditinstitutioner og værdipapirer fået tiltagende betydning. Og i den tidligere regerings rapport om bankunionen og i Finansrådets rapport tillægges ratingbureuaernes holdning til det finansielle system i Danmark en betydelig rolle. 4 Ratingbureauerne har meldt ud, at det ikke har betydning for de danske bankers rating, om Danmark tilslutter sig til bankunionen eller ej. 5 I forhold til ratingbu- reauerne skal man dog være opmærksom på, at disse ikke er uvildige, hvorfor de ikke kan betragtes som sandhedsvidner. Ratingbureauerne modtager betaling for deres vurderinger af udstederne, hvorfor de også har et kundeforhold til dem, de vurderer. 6 Endelig kan det anføres mht. ratingbureauerne, at der ikke 3 Se f.eks. Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg, forår 2015, Danmarks Nationalbank, maj (http://www.nationalbanken.dk/da/presse/taler/sider/nationalbankens-kommentarer-til-det- OeØonomiske-Raads-diskussionsoplaeg-foraar-2015.aspx). 4 Rapport om mulig dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde, Økonomi- og indenrigsministeriet, april 2015 (http://oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2015/apr/rapport-om-mulig-dansk-deltagelse-i-detstyrkede-banksamarbejde.aspx) og Beslutning om bankunionen bør afvente yderligere afklaring, Finansrådet, oktober 2014 (http://www.finansraadet.dk/presse/pages/pressemeddelelser/2014/beslutning-om-bankunion-børafvente-yderligere-afklaringer.aspx). 5 CBS-professer undsiger Nationalbanken, Politiken 27. maj 2015 (http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ece /cbs-professor-undsiger-nationalbanken). 6 Sørensen, Peter Bich (2011) Finanskrisen og den økonomiske videnskab for en beskrivelse af ratingbureaernes incitamentsproblemer (http://www.econ.ku.dk/pbs/dokumentfiler/publications%20(danish)/finanskrisen%20og%20vid enskaben%20web%20udgave.pdf). 5

6 findes et europæisk ratingbureau. Bureauerne er alle amerikanske og har derfor ikke altid blik for de forskelle, der er på de europæiske finansmarkeder versus de amerikanske markeder. Tænketanken EUROPA vurderer, at man med fordel kunne etablere et europæisk ratingbureau med speciale i at vurdere de finansielle forhold i Europa. Til trods for spørgsmålet om ratingbureauernes uvildighed har de fået en stor plads i debatten om bankunionen, herunder i den tidligere regerings og Finansrådets rapporter. Hvor ratingbureauerne under Finanskrisen i 2007/08 var under kraftig kritik for fejlagtig og overdrevent positiv rating af bl.a. de risikable subprime- lån, gøres de nu igen til sandhedsvidner i den danske debat om bankunionen. Det bør man være forsigtig med. 7 Ratingbureauerne lægger vægt på, at danske banker er velpolstrede i forhold til bankerne i mange andre lande, og at den danske stats betalingsvilje synes at være stor, hvis en dansk bank evt. måtte blive nødlidende. Det er naturligvis positivt. Ratingbureauerne har imidlertid ikke taget stilling til, hvad der skal til fremadrettet for at opretholde en given rating. Umiddelbart kan det virke spekulativt, men i den forbindelse er det værd at holde in mente, at ratingbu- reauerne historisk har ændret syn på dansk realkredit med ganske kort varsel. Det skete f.eks. under finanskrisen, hvor ratingbureauerne pludseligt ændrede syn på danske realkreditobligationer og refinansieringsrisikoen. For nylig udtalte associate director Alexander Ekbom fra ratingbureauet Standard & Poors til Politiken: Hvis vi ville vurdere, at Danmarks tilsyn var ringere eller bedre end det inden for bankunionen, så kunne det have konse- kvenser. For nuværende vurderer vi dem til at være lige. Vi mener, at den danske tilsynsmyndighed er lige så god som den europæiske tilsynsmyndighed. 8 Netop realkredit synes at fylde i ratingbureauernes vurdering af, hvordan den finansielle sektor i Danmark er stillet i forhold til deltagelse eller ej i bankunio- nen. Ændrer ECB syn på, hvordan realkreditten skal tolkes ind i den allerede vedtagne regulering som eksempelvis LCR, CRD IV mv., kan ratingbureauerne også finde på at ændre den fremtidige kreditvurdering. I en mail har Alexander Ekbom efterfølgende uddybet over for Tænketanken EUROPA: The big question is how mortgage banks will be viewed and how resolution will be handled as Denmark has approved a law that differentiate them from deposit- taking banks in terms of bail- in. That could have implications 7 Det i øvrigt være at bemærke, at Storbritannien er blevet sat på negativ outlook af S&P som følge af den usikkerhed, den kommende folkeafstemning om britisk tilknytning til EU medfører. 8 CBS-professer undsiger Nationalbanken, Politiken 27. maj

7 on the way we rate such banks. I Finansrådets og den tidligere regerings analyser er der imidlertid lagt vægt på, at ratingbureauerne ikke umiddelbart vil øge kapitalkravet til bankerne, hvis Danmark står uden for bankunionen. Det kan dog ikke tages for givet. Ratingbu- reauerne medgiver imidlertid, at bankunionen kommer til at sætte den interna- tionale standard for, hvordan den finansielle sektor i Europa skal reguleres. Tænker man på problemstillingen som et klassisk Stackelberg/Cournot- eksempel 9,10, hvor deltagerne søger at optimere deres muligheder i forhold til en stabil løsning (en såkaldt Nash- ligevægt 11 ), kan problemstillingen beskrives som, at et stort land sætter en standard, og at et lille land efterfølgende kan optimere i forhold til det store lands udfald. Danmark er som bekendt et lille land, og det vil næppe være muligt for Danmark at sætte en international standard. Det mest sandsynlige er derimod, at ECB med bankunionen sætter tilsynsstandarden i Europa. Det danske tilsyn har efterfølgende mulighed for at vælge en linje, der er slappere, på niveau med med eller strammere end det i bankunionen. Vælger Finanstilsynet at køre en slappere linje end ECB, vil det umiddelbart give de danske banker en konkurrenceevnefordel i forhold til at kunne øge sit udlån og påtage sig risiko. Det vil imidlertid give anledning til, at ratingbureauerne vil se mere negativt på de danske banker. I sidste ende vil det medføre et stigende kapitalkrav, hvis den nuværende rating skal fastholdes. Vælger Finanstilsynet at lægge sig på linje med ECB og bankunionen, vil det betyde, at Finanstilsynet sætter sin troværdighed på spil. Finanstilsynet skal således skygge bankunionen i et og alt. Det vil kræve en ganske tæt koordinering, og det kan presse Finanstilsynet. Anføres det blot én gang, at man ikke er på linje med bankunionen i udmøntningen, eller opstår der tvivl om tolkningen af en given regel, vil Finanstilsynets troværdighed være sat over styr. For at sikre, at det ikke sker og at der ikke kan spekuleres mod Finanstilsynet, vil Finanstilsynet have stærke incitamenter til at anlægge et strammere tilsyn end bankunionen. Et strammere dansk tilsyn vil give en stabil løsning, hvor Finanstilsynet holder fast i sin troværdighed, og dermed ikke har incitament til at flytte sig. Det påvirker imidlertid de danske bankers konkurrenceevne negativt, idet de relativt vil blive underlagt et strammere tilsyn end de øvrige banker i Europa. I sagens 9 Stackelberg, Henrich Freiherr (1934) Marketform und Gleichwicht. 10 Cournot, Antoine Augustin (1838) Recherches sur les Principes Mathematiques de la Theorie des Richesses. 11 Morgenstern, Oskar and John von Neumann (1974) The Theory of Games and Economic Behavior Princeton University Press. 7

8 natur vil det betyde, at der vil være en eller anden omkostning for de danske banker ved at stå uden for bankunionen. Der er ikke nogen praktiske eksempler at henvise til, idet et fælles samarbejde om banktilsyn er uden fortilfælde. Der kan dog drages en parallel til den generelle økonomiske politik. Her har Danmark valgt at føre fastkurspolitik først i forhold til D- marken og siden euroen der har krævet en ekstra stærk finanspolitisk disciplin. For at bevare troværdigheden, har skiftende regeringer ført en lidt strammere finanspolitik end de øvrige eurolandene. Det taler for, at Danmark sandsynligvis vil opbygge sikkerhedsmargin og etablere en ekstra stram tilsynspraksis, hvis vi står uden for bankunionen. Figur 1. Danmark har ført en mere disciplineret finanspolitik end eurozonen Eurozonen og Danmarks strukturelle underskud i pct. af BNP 6,0 4,0 2,0 0,0-2, ,0-6,0-8,0 Eurozonen Danmark Note: Eurozonen (EA , EA , EA , EA , EA , EA , EA , EA19 Kilde: Eurostat Også ratingbureauerne forventer, at Danmark ender med at føre et lidt stramme- re tilsyn med de danske banker, hvis Danmark vælger at stå uden for samarbej- det. I hvert fald siger Jens Hallén fra ratingbureauet Fitch til Politiken: Jeg vil forvente, at Danmark følger efter, når det handler om minimumsstandar- der. Tanken om, at det ville være mere afslappet (tilsyn) i Danmark, er forment- lig ret usandsynlig. Men at have en minimumsstandard fra bankunion og lejlighedsvise tilføjelser er en mulighed CBS-professer undsiger Nationalbanken, Politiken 27. maj

9 Negativ udvælgelse er en skrøne I den sparsomme debat om bankunionen har det også været anført, at Danmark bør stå uden for samarbejdet for at undgå en stor fremtidig regning i forhold til mere gældsplagede lande. I den økonomiske litteratur taler man om negativ udvælgelse (adverse selection). 13 Tanken er, at de sunde banker eller lande ikke vil deltage i bankunionen, fordi de risikerer at skulle betale for de dårlige banker. Set fra et dansk synpunkt holder det imidlertid ikke, idet deltagelse i bankunio- nen er obligatorisk for alle eurolande, uanset om et lands banker er sunde eller ej. Herudover skal de enkelte lande betale kontingent i forhold til den risiko, de bringer ind i bankunionen helt i overensstemmelse med, hvordan man håndterer negativudvælgelse i forsikringsteorien. En ældre herre med mange års erfaring som chauffør har en lavere præmie på sin bilforsikring end en ung mand, der netop har erhvervet sit kørekort. Sidst men ikke mindst er det afgørende at holde sig for øje, at de danske systemiske vigtige banker har en størrelse, der er vanskelig håndterbar for dansk økonomi i forhold til en evt. afvikling. Hvis der virkelig var negativ udvælgelse i bankunionen, burde Eurogruppen forholde sig kritisk til dansk, britisk, svensk og schweizisk deltagelse. I 2013 var Danske Bank størst målt på balancen i procent af det enkelte lands BNP, men i 2014 er den blevet overhalet af schweiziske UBS. Danske Bank er dog langt større end nærmeste eurobank, som er den hollandske ING Bank. Figur 2. Balancerne er ikke blevet slankere Udvalgte bankers balance i forhold til landets BNP, pct. UBS (Schweiz) Danske Bank (DK) Credit Suisse (Schwiz) Nordea (Sverige) ING Bank (Holland) Banco Santander (Spanien) Rabobank (Holland) BNP Paribas (Frankrig) HSBC (UK) Credit Agricole (Frankrig) Deutsche Bank (Tyskland) Royal Bank of Scotland (UK) Barclays (UK) Societe Generale (Frankrig) Groupe BPCA (Frankrig) Lloyds Banking Group (UK) Unicredit (Italien) Jyske Bank (DK) Kilde: Diverse årsrapporter, Eurostat samt egne beregninger. 13 Se Akerlof, George (1970) The Market for "Lemons : Quality Uncertainty and the Market Mechanism, The Quarterly Journal of Economics, 84 (3),

10 Det Økonomiske Råd lægger i deres analyse af bankunionen vægt på, at Danmark er finansielt integreret med det øvrige Europa, hvorfor det vil være en fordel at deltage i bankunionen. Dertil kommer, at oplagte alternativ en bankunion med Sverige og Storbritannien ikke er en option. Der synes at være bred konsensus i den danske debat, om at det er en fordel, at der er et internationalt samarbejde om regulering af den finansielle sektor, som følge af den høje integration mellem markederne og som følge af, at det at drive finansiel virksomhed typisk er en grænseoverskridende aktivitet. 14 Bankunionen er i sidste ende en forsikring mod bankkollaps. Princippet i en forsikring er, at man går sammen med nogen, der har en anden risikoprofil end en selv, og at man således glatter risikoen ud. Den største udglatning af risikoen opnår man ved, at man går sammen med lande, der er forskellige fra hinanden. På denne måde mindsker man sandsynligheden for, at alle deltagere i forsikrin- gen rammes af en negativ begivenhed samtidig. Den finansielle sektor i Danmark minder ganske meget om den svenske finansielle sektor, mens vi er mere forskellige i forhold til Tyskland, Holland, Belgien mv. Det er således ikke entydigt en ulempe for dansk økonomi, at f.eks. Sverige har valgt at stå uden for bankunionen. Bankunion skal virke i praksis For at forhindre såkaldte bank runs, hvor indskyderne hurtigt trækker deres penge ud af en nødlidende bank, er der i Danmark tradition for, at man afvikler banker hen over weekender. På den måde forhindrer man, at aktiemarkeder, indskyder mv. kan agere på en måde, der forstærker den negative udvikling for en nødlidende bank. I beskrivelserne af, hvordan bankunionen skal fungere i praksis, er det bemærkelsesværdigt, at der i forhold til afviklingen af en bank ikke er nævnt nogle frister. Der er således en risiko for, at der kan gå bureaukrati i afviklingen af en bank, hvis Rådet, Kommissionen, Styrelsesrådet i ECB og EBA skal forholde sig til forskellige spørgsmål i afviklingen. Det er usikkert, om man i så fald vil kunne nå at afvikle en bank hen over weekenden. Der er ingen tvivl om, at det er afgørende, at man finder en praksis, hvor en redning kan finde sted hen over en weekend. En decideret afvikling vil der ikke være tale om, idet de banker, der deltager i bankunionen, er systemisk vigtige. I forhold til dansk praksis har vi stor erfaring med at afvikle små banker hen over en weekend, men vi har ingen praktisk erfaring med at redde en systemisk 14 Se men også 10

11 vigtig bank. Der vil således næppe være den store forskel på bankunionen eller Finanstilsynet mht. den sikkerhed eller usikkerhed, der vil være i forhold til, om en redning kan nås i løbet af en weekend. Det er imidlertid afgørende at slå fast, at muligheden for at kunne handle hen over en weekend, er en betingelse for et succesfuldt tilsyn. Det taler for, at praksis mellem de forskellige beslutningskom- petencer må falde ud på en måde, så redninger kan afgøres på en weekend. Det er det, man i økonomi kalder en identitet altså en betingelse, der skal være opfyldt, og som ikke kan afviges. Det er dog vanskeligt at forestille sig, at dette ikke skulle blive udfaldet, når det er i alles interesse. Figur 3. Danmark har kun afviklet små banker Udvalgte bankers balance, 2014, mia. kr Note: For banker, der er gået ned (Fionia Bank, Amagerbanken og Roskilde Bank), anføres balancen på tidspunktet for påbegyndelse af afviklingen. Kilde: Diverse årsrapporter. Et bolværk på linje med båndlagt finanspolitik I 2004 fik Finn E. Kydland og Edward C. Prescott en meget populær tildeling af Sveriges Riksbank pris i økonomi til minde om Alfred Nobel. Deres videnskabeli- ge bidrag handler om tidsinkonsistens i økonomisk politik og forståelse af konjunkturcykler. Prisen var i høj grad en hyldest til den regelbundne finanspoli- tik. Tanken er, at man med nagelfaste regler sikrer sig mod, at politikerne træffer opportunistiske beslutninger, der på den lange bane kan skade økonomien. Der kan eksempelvis være en tendens til at slække på finanspolitikken i en periode op til et valg eller i perioder, hvor det går godt i økonomien. Det er imidlertid ikke kun finanspolitikken, der påvirker den økonomiske aktivitet. På verdens- 11

12 plan har der været en tendens til, at man har dereguleret den finansielle sektor i perioder med højkonjunktur. I Danmark indførte man f.eks. muligheden for afdragsfrie lån i en periode med højkonjunktur. Har man haft en periode med høj økonomisk vækst, kan der nærmest opstå en slags blindhed i forhold til, hvorfor man har en given regel, og at finanskriser kan gentage sig. Bankunionen vil imidlertid være et værn mod tidsinkonsistente dereguleringer. Årsagen er, at det alt andet lige er vanskeligere at gennemføre liberaliseringer i bankunionen givet, at det ikke bare er de nationale politikere, der skal blive enige, men at man skal blive enige på tværs af medlemslande, og at sikres en adskillelse mellem nationale særinteresser og tilsynsvirksomheden. Der er altså meget, der taler for, at bankunionen kan blive en succes på linje med den båndlagte finanspolitik, som er en af hovedårsagerne til, at dansk økonomi i dag fremhæves som sund og stærk i internationale sammenligninger. Samlet set er der mange argumenter for, hvorfor Danmark straks bør deltage i bankunio- nen. Og spørgsmålet om afklaringen af realkreditten er altså endnu et. Figur 4. Alle rapporter anbefaler at søge indflydelse på realkredit Overblik over holdningerne i de danske rapporter om bankunionen DK skal søge Støtter man sig Koster det noget afklaring i forhold på ratingbureauerne? at stå uden for til realkredit bankunionen? Samlet anbefaling Finansrådet Ja Ja Nej Vent Nationalbanken Ja Nej Ja DK bør deltage Det Økonomiske Råd Ja Nej Måske DK bør deltage Den tidligere regering Ja Ja Nej Vent DK bør Tænketanken EUROPA Ja Nej Ja deltage Kilde: Finansrådet, Det Økonomiske Råd, Danmarks Nationalbank, den tidligere regering samt Tænketanken EUROPA. 12

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Danmark har brug for en bankunion

Danmark har brug for en bankunion NOTAT Danmark har brug for en bankunion Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Danmark har brug for en europæisk bankunion. Så enkelt kan konklusio- nen opsummeres,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER

DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER NOTAT DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Bankunionen kan opfattes som en forsikringsordning, og når man tegner en

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN

DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN DANSK DELTAGELSE I BANKUNIONEN ECB har den 4. november 2014 overtaget ansvaret for tilsynet med de største kreditinstitutter i euroområdet som led i etableringen af bankunionen. 1 Forud er gået en grundig

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2014. 3.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2014. 3. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2014 3. april 2014 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Tirsdag den 23. oktober 2012

Tirsdag den 23. oktober 2012 Tirsdag den 23. oktober 2012 Dagsorden Velkommen! Ejendomsinvestering hvorfor investering i fast ejendom? Cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark. Udfordringer & muligheder i det danske

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Det talte ord gælder T + 45 7226 9000 F + 45 7226 9001 M im@im.dk W www.oim.dk Anledning: Finansrådets årsmøde Tid og sted: Statens

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal

Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal En del kunder har spurgt os om, hvad det er, der er sket med den danske krone, og ikke mindst om man som investor skal være nervøs. På den baggrund har vi, efter

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir. Det talte ord gælder. Årsmøde hos Realkreditforeningen

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir. Det talte ord gælder. Årsmøde hos Realkreditforeningen Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Årsmøde hos Realkreditforeningen Tid og sted: D. 29. marts kl. 09.30 i Operaen, Ekvipagemestervej 10. [Indledning]

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER. 2. oktober 2014

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER. 2. oktober 2014 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 2. oktober 2014 DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil starte med at glæde mig over, at I har lagt jeres årsmøde 2. oktober

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere