3.1 Det overordnede vejnet.qxd

Transkript

1 :01 Side 1 Amtsrådets mål Fyns Amtsråd har i Vejsektorplan 23 fastlagt følgende hovedmål for vejområdet: Fremkommelighed: Amtsrådet tilstræber, at trafikafviklingen på landevejene og i rutebilerne er velfungerende, så en god mobilitet opretholdes, og således at unødig forsinkelse og miljøbelastning undgås. Trafiksikkerhed: Amtsrådet arbejder fortsat for, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken på de fynske veje bliver mindsket i samme grad som de nationale mål efter år. Tilgængelighed: Amtsrådet vil sikre den overordnede tilgængelighed til byer og væsentlige trafikmål i Fyns Amt for såvel bil, cykel som kollektiv trafik. Vejtilstand: Amtsrådet arbejder for, at vedligeholdelse af landevejene er driftsøkonomisk optimal, således at vejkapitalen sikres og vejene i øvrigt er i en forsvarlig stand. Miljø: Amtsrådet arbejder for, at trafikken påvirkes i en mere bæredygtig retning ved at energiforbrug, luftforurening og støjgener begrænses, og trafikken tager stort hensyn til bymiljø og naturværdier. Service: Amtsrådet arbejder for, at servicen overfor brugerne af landevejene og af de regionale rutebiler bidrager til rejseoplevelsen og til amtets position som en attraktiv region for bosætning, erhverv og turisme. 3.1 Det overordnede vejnet Foto: Fyns Amt 3.1 Det overordnede vejnet.qxd

2 3.1 Det overordnede vejnet.qxd :01 Side 2 Det overordnede vejnet Centrale problemstillinger Hovedstrukturen i det overordnede vejnet i Fyns Amt udgøres i grove træk af motorvejen over Fyn, af vejforbindelserne mellem Odense og kystbyerne og forbindelserne mellem kystbyerne indbyrdes samt af ringforbindelser omkring Odense. Herudover indgår i det overordnede vejnet et mere finmasket net, der fra det primære vejnet skaber forbindelser til lokale delområder i regionen. Vejnettet omfatter således alle eksisterende hovedlandeveje (incl. motorveje), landeveje samt enkelte nye vejforbindelser til erstatning af mindre fremkommelige kommunevejsforbindelser. Det overordnede vejnets hovedformål er at betjene landsdelsfærdslen og færdslen mellem regionens delområder med et rimeligt sikkerheds- og serviceniveau. Trafikudviklingen Biltrafikken er fortsat stigende. På Fyn er stigningerne størst i områderne omkring Fynske Motorvej (E), men også på andre dele af vejnettet har der været betydelige trafikstigninger, f.eks. på det overordnede vejnet i byudviklingsområderne omkring de større byer. Vejdirektoratets seneste prognoser for den fremtidige trafikvækst peger også på fortsat vækst i trafikken. F.eks. er Fynske Motorvej med en trafikstigning mellem 3% og % i perioden - 1 blandt de motorvejsstrækninger i Danmark, hvor der forventes størst vækst. På væsentlige dele af det nuværende vejnet, er der allerede i dag begyndende problemer med trafikafviklingen. Hertil kommer, at dele af landevejsnettet lokalt har en utilstrækkelig standard, hvilket medfører lokale trafiksikkerhedsmæssige problemer, utryghed og lokale miljømæssige gener fra vejtrafikken (f.eks. støj og luftforurening). Der kan også være tale om, at vejens udformning og vejtrafikken står i misforhold til naturmæssige og bymiljømæssige værdier. En forbedring og udbygning af dele af det bestående net er derfor nødvendigt for at tilgodese de overordnede regionale mål for infrastrukturen. Trafiksikkerhed I 21 skete der i Fyns Amt 161 trafikulykker, hvor 2 mennesker blev dræbt og 821 kom til skade. Og i alt krævede ca..0 tilskadekomne behandling på amtets skadestuer på grund af trafikulykker. Trafikulykker medfører ikke bare sorg og smerte, men også tab af velfærd ved f.eks. længerevarende sygdom eller tab af arbejdsevne. Trafikulykker er den. hyppigste årsag til tab af leveår i Danmark. Dermed er ulykkerne med til at nedbringe vores middellevetid. Trafikulykker er også den hyppigste dødsårsag blandt børn og unge i Danmark. Færre ulykker giver højere livskvalitet og længere liv. For samfundet er der store omkostninger ved trafikulykker. For hver politirapporteret personskade er den samfundsmæssige omkostning i størrelsesorden 1½ - 2 mio. kr. Det er til udgifter, som kan relateres til personen, materiel og til velfærdstab. Beløbet dækker politi og redningskorps, sundhedsvæsen, materielskadeudgifter, samt produktions- og velfærdstab. Samfundsudgifterne i 21 for 2 dræbte og 821 tilskadekomne i Fyns Amt er 1.3 mia. kr. Der er således også penge at spare, hvis antallet af tilskadekomne reduceres. Miljøbelastning Vejtransportsektoren står for en stor og stigende del af samfundets samlede energiforbrug og bidrager væsentligt til luftforureningen. Det er dog glædeligt, at for luftforureningen falder andelen af partikler og NO 2. Generne herfra kan mindskes yderligere på mange forskellige måder. På amtsligt plan kan man bidrage hertil f.eks. ved at øge omfanget af den kollektive transport, ved at fremme samkørsel i forbindelse med pendling, ved at fremme en trafikhensigtsmæssig fysisk planlægning og ved at fremme mere energivenlige transportmidler. Støj fra vejtrafik er en anden væsentlig negativ miljøpåvirkning fra vejtrafikken. Ifølge en tværministeriel arbejdsgruppe, Vejstøjgruppen, belastes knap 30% af samtlige boliger i Danmark af et udendørs støjniveau, der overstiger den accepterede støjgrænse. Heraf 8

3 3.1 Det overordnede vejnet.qxd :01 Side 3 REGIONPLAN 2 er omkring 6 % stærkt belastede, dvs. belastet med støj over 6 db(a). Ifølge en norsk undersøgelse føler % af de adspurgte mennesker sig stærkt generede ved dette støjniveau. Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan vejtrafikstøj ved længere tids påvirkning føre til egentlige stressrelaterede helbredsproblemer. Støj kan påvirke ydeevnen og børns indlæringsevne og motivation. Ifølge Regeringens Vejstøjgruppe har en mangesidig indsats over de seneste 1- år betydet, at antallet af støjbelastede boliger ikke er steget i de senere år på trods af den kraftigt stigende trafikmængde. Omvendt er det dog heller ikke lykkedes at reducere antallet af støjbelastede boliger de sidste 10 år. Ifølge en statslig målsætning fra 1993 skulle antallet af stærkt støjbelastede boliger nedsættes til.0 inden 10. I dag er fortsat ca. 1.0 boliger stærkt belastede af vejtrafikstøj. Aktuelt er et EU-direktiv på området ved at blive udmøntet i den danske lovgivning og tilhørende vejledninger. EU-direktivet indebærer bl.a., at trafikstøjen fra de mest trafikerede veje skal kortlægges i 2, og i 28 skal der udarbejdes handlingsplaner med henblik på dæmpning af støjgenerne. Planerne skal offentliggøres. Selv om direktivet ikke indeholder en egentlig pligt til at nedbringe støjen, kan det forventes at indebære et større forventningspres, som man må forholde sig politisk til. Udbygning af det overordnede vejnet Som følge af trafikudviklingen er en stadig udbygning af det overordnede vejnet nødvendig for at dette kan opfylde kravene til en tidssvarende og sikker infrastruktur, der kan danne det nødvendige grundlag for en positiv erhvervsudvikling og gode bosætningsforhold i hele det fynske område. En stadig udbygning og tilpasning af det overordnede vejnet kræver en langsigtet planlægning der kan sikre, at planlagte fremtidige vejforløb også vil kunne realiseres, når de bliver aktuelle. Det er således vigtigt at undgå, at der foretages dispositioner i mellemtiden, som blokerer for realiseringen af de planlagte fremtidige veje. Ved fastlæggelsen af de fremtidige vejforløb er der potentielle konflikter til mange typer af interesser - tekniske/økonomiske, landbrugs, frednings, natur og byudviklingsmæssige interesser m.v.. Der er derfor behov for en overordnet interesseafvejning i forbindelse med fastlæggelsen af sådanne forløb. Hermed kan man i meget vidt omfang sikre et balanceret hensyn til andre interesser, men en mere detaljeret interesseafvejning vil dog være påkrævet i forbindelse med den konkrete udformning af et nyt vejanlæg, når dette bliver aktuelt. Amtsrådets holdninger Motorvejen over Fyn danner sammen med hovedbanen en transportkorridor af stor betydning for det fynske erhvervsliv. Det er langs denne korridor mange af de egentlige erhvervsbyer i det fynske område er beliggende, og her er væksten alt andet lige koncentreret. Motorvejen over Fyn er endeligt med til at knytte Øst- og Vestdanmark sammen med det fynske område som et centralt område mellem vækstregionen i Østjylland og Hovedstadsregionen. Rute 9 mellem Odense og Svendborg og Odense-Svendborg banen udgør en anden væsentlig transportkorridor, som er af stor betydning som brobygger mellem landsdelscentret Odense og det midt- og sydfynske område, herunder ikke mindst den sydfynske mål 2 region. Denne betydning forventes at blive endnu større med udbygningen af Rute 9 til motorvej. Den øvrige del af det overordnede vejnet har stor betydning for erhvervslivet i de byer, der ligger uden for hovedkorridorerne og ikke mindst for bosætningsmulighederne disse steder. Samlet set finder Amtsrådet, at en veludbygget og velfungerende overordnet vejinfrastruktur er med til at understøtte 3 af de visioner, som amtsrådet har lagt til grund for regionplanlægningen, nemlig: 9

4 3.1 Det overordnede vejnet.qxd :01 Side Det overordnede vejnet Vision 1: Fyn i en samlet dansk vækstregion Vision 2: Én landsdel, hovedbyen Odense og fleksible egne Vision 3: Fyn - det bedste sted at leve Det er Amtsrådets holdning, at det er væsentligt at holde tempoet i den igangsatte udbygning af infrastrukturen af hensyn til udviklingen af den fynske region. Det er væsentligt for Amtsrådet, at denne udbygning sker med ansvarlige miljømæssige hensyn, både til befolkning, natur og landskab. Disse forhold er væsentlige både i den forberedende planlægning, under projektering og udførelse og i driften af vejnettet. De vigtigste opgaver de kommende år er efter Amtsrådets opfattelse, færdiggørelse af Svendborgmotorvejen, etablering af et tredje spor på den Fynske Motorvej, og færdiggørelse af de besluttede ringveje ved Odense. Med hensyn til Odense er der indgået aftale med Odense Kommune om realisering af en vejforbindelse over Odense Kanal. Fyns Amtsråd finder som nævnt også, at der er behov for en udbygning af den Fynske Motorvej (E) på strækningen syd om Odense og på Vestfyn. Allerede i dag er trafikbelastningen i perioder så stor, at fremkommeligheden mindskes væsentligt, ligesom der er øget risiko for trafikuheld. Med forventningerne til de kommende års høje trafikvækst er der behov for, at Staten afsætter ressourcer til en udbygning af vejen. Amtsrådet finder endeligt, at det er vigtigt at styrke samkørselsmulighederne gennem etablering af samkørselspladser på strategiske steder i det overordnede vejnet. For godstransportens vedkommende er der aktuelt gode muligheder for opbygning af et regionalt transportcenter i Odenses sydøstlige bydel. Det nye erhvervsområde "Tietgenbyen" har en central beliggenhed i forhold til det overordnede vejnet. Ved opbygningen af infrastrukturen bidrager Fyns Amt til forudsætningerne for etableringen af et transportcenter i området. Danske Fragtmænd Fyn har allerede lokaliseret sig i området. Det har været umuligt for Amtsrådet at imødekomme borgernes og kommunernes mange ønsker om nye cykelstier langs landevejene. Det er Amtsrådets holdning, at tempoet i etableringen af sikre løsninger for cyklisterne bør sættes op. Derfor skal der arbejdes med mulighederne for etablering af brede kantbaner og cykelbaner bl.a. i forbindelse med driftsarbejder på landevejene. Det er Amtsrådets holdning, at trafiksikkerhedsarbejdet bør prioriteres højt med henblik på at reducere antallet af ulykker med personskader på de fynske veje. Både målt i de personlige lidelser for ofrene og deres familier og rent samfundsøkonomisk er der grund til at fastholde og gerne øge indsatsen på området. Denne indsats bør både omhandle konkrete vejanlæg, vejadministration og holdningspåvirkning gennem kampagner. Og det vil være nødvendig med et tæt samarbejde med alle de involverede instanser. Støj fra vejtrafik er i stigende grad i fokus i disse år. Amtsrådet finder, at myndighedernes forebyggende indsats på området bør følge Miljøstyrelsens vejledende krav omkring vejtrafikstøj. Strategi og indsats På baggrund af Amtsrådets holdninger er der udarbejdet en strategi på vejsektorområdet, som er udtrykt i Fyns Amts Vejsektorplan 23. Strategien bygger på de 6 temaer med tilhørende mål, som fremgår under "Amtsrådets mål" i starten af dette afsnit. Fyns Amt virker inden for en række arbejdsfelter for realiseringen af disse mål. Arbejdsfelterne er kort beskrevet i det følgende. Den regionale vejstruktur Det overordnede vejnet i Amtet er opdelt i vejklasser, som afspejler den regionale betydning, jf. figur

5 3.1 Det overordnede vejnet.qxd :02 Side REGIONPLAN 2 Æbleø Uggerslev 06 Strib Bogense Måre Tårup Gislev Langå 13 1 Korinth Stenstrup Faaborg Hesselager Gudme Lohals Kirkeby V.Aaby Lyø Skårup Ollerup Store Snøde Svendborg Krarup Kværndrup Faldsled Ringe Brobyværk Jordløse Vejplanopgave Sydvestfyn Ørbæk 0 0 Nørre Broby Hårby Nyborg Årslev Nørre Søby Assens 3 3 Rønninge Ferritslev Glamsbjerg Tommerup Langeskov Ullerslev Rynkeby Tommerup St. By Ørsted 2 2 Skalbjerg Bågø Odense Vissenbjerg Kerteminde Årup Brandsø Munkebo Ejby Nørre Aaby 3 31 Søndersø Brenderup Dalby Otterup Hårslev Middelfart Troense Skarø Avernakø Tåsinge 2 Bregninge Drejø Søby Rudkøbing Strynø Spodsbjerg Ærøskøbing Nye veje, der åbnes senest i 29 Marstal 23 3 MARSTAL BUGT Kategori A Kategori B Kategori C Kategori D Kategori E ÆRØ 3 3 Kategoriopdeling af Fyns Amts vejnet Bagenkop LANGELAND Hovedlandeveje Fremtidig hovedlandevej Fig Fyns Amts overordnede vejnet Hensigten med kategoriopdelingen er at give grundlag for valg af forskellige strategier inden for planlægning, administration, vedligehold m.v., således at ressourceanvendelsen til vejopgaver målrettes bedst muligt i forhold til regionale infrastrukturbehov. Kategoriopdelingen bør tages op til revision i forbindelse med ibrugtagningen af motorvejen mellem Odense og Svendborg, da realiseringen af motorvejen vil medføre et ændret trafikmønster. Ved ibrugtagning af Svendborgmotorvejen forventes vejbestyrelsesgrænserne ændret. Staten skal bestyre den nye motorvej. De tilbageværende hovedlandevejsstrækninger vil så blive omklassificeret til kommuneveje. Vejnettets fremtidige udbygning Regionplanens langsigtede udbygningsplan for det overordnede vejnet er vist ved vejreservationer for nye planlagte overordnede veje, forlægninger m.v. på regionplanens Hovedkort 1. Arealreservationer til fremtidige veje skal friholdes for anlæg og aktiviteter m.v., der kan forhindre etableringen af de pågældende vejanlæg. I forbindelse med Regionplanrevision 21 81

6 3.1 Det overordnede vejnet.qxd :02 Side 6 Det overordnede vejnet blev det besluttet, at man i perioden op til revision 2 skulle se nærmere på vejreservationerne for nye landeveje på Syd- og Østfyn i sammenhæng med en fastlæggelse af en udbygningsstrategi for de fremtidige vejforbindelser mellem Nyborg og Svendborg. Denne gennemgang er nu afsluttet, og det er efterfølgende besluttet, at den fremtidige vejforbindelse mellem Nyborg og Svendborg skal sikres via en vejkorridor langs Nyborg - Bøjden landevejen til den kommende Svendborgmotorvej ved Kværndrup. Når vejkorridoren er udbygget bør vejforbindelsen have status som en kategori B - vej, og samtidig kan den nuværende Svendborg - Nyborg landevej overvejes omklassificeret til en kategori C vej. Aktuelle større anlægsopgaver på det overordnede vejnet: Anlæg af Svendborgmotorvejen Udbygning af Ny Svendborgvej til motorvej på strækningen mellem E og Ørbækvej i Odense. Anlæg af Ring 3 Øst mellem Ørbækvej og Kertemindevej i Odense. Udbygninger af Ring 2 i Odense (Forbedringer af krydsene Hjallesevej/Munkerisvej (er udført), Sdr. Boulevard/Kløvermosevej og Middelfartvej/Møllemarksvej (Rismarkvej). På den nordvestlige del af Ring 2 gennemføres en forlængelse af Rismarksvej fra Bogensevej til Otterupvej). For Ring 2's nordlige del har Odense Kommune og Fyns Amt indgået aftale om etablering af en vejforbindelse over Odense Kanal (Kanalforbindelsen). På baggrund heraf er igangsat udarbejdelse af VVM-redegørelse for vejanlægget. Anlægsarbejdet forventes efter den aktuelle tidsplan at kunne igangsættes i 2. Herudover er der set på en række af regionplanens vejreservationer ved en prioriteringsundersøgelse for kommende nye større anlægsopgaver på landevejsnettet. Desuden er enkelte reservationer blevet præciseret i forbindelse med f.eks. kommunale byudviklingsønsker. For landevejsnettet på Sydvestfyn har der vist sig behov for en nærmere gennemgang svarende til den vurdering, der er foretaget for vejnettet på Syd- og Østfyn. Vurderingen af det fremtidige overordnede vejnet på Sydvestfyn bør søges gennemført de kommende år. Odense - Svendborg-motorvejen forventes tilendebragt 29. Herefter kan der være behov for at se nærmere på det overordnede vejnet omkring Rute 9, hvor trafikmønstret vil ændre sig, således at den regionale trafik koncentreres omkring tilslutningerne til motorvejen. For landevejsnettet gennemføres med nogle års mellemrum en prioriteringsundersøgelse, der danner baggrund for Amtsrådets beslutning om, hvilke større anlægsopgaver på landevejsnettet, der skal iværksættes de kommende år. Ved prioriteringsundersøgelserne søges foretaget en samlet afvejning af fordele og ulemper ved de enkelte projekter, og disse sammenholdes med projekternes anlægsudgifter. På baggrund af den seneste prioriteringsundersøgelse i 23 og 2 er det besluttet at søge følgende større anlægsarbejder medtaget i Vejvæsenets anlægsprogram for perioden 26-12: Forlægning af Odense - Ørbæklandevejen ved Birkum Ny landevej mellem Nr. Søby og Svendborgmotorvejen ved Årslev Forlægning af Odense - Faaborglandevejen vest og nord om Heden Færdiggørelse af Ring Nord ved Svendborg Ombygning af krydset Ørbækvej/Niels Bohrs Alle i Odense Busprioritering på Ørbækvej i Odense Bæredygtigt vejnet Ved placering af arealer til byvækst bør nye erhvervsområder placeres således, at vedligeholdelsesomkostningerne på vejnettet bliver mindst mulige. 82

7 3.1 Det overordnede vejnet.qxd :02 Side REGIONPLAN 2 Vedligeholdelsesomkostningerne skyldes især nedslidning på grund af tung godstransport. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fremtidige områder til transportkrævende erhverv placeres i nærheden af det vejnet, der vedligeholdes med henblik på stor bæreevne. Disse vejstrækninger fremgår af figur Hensynet varetages gennem de generelle byvækstretningslinier i kapitel 2 om erhvervslokalisering. Særtransporter Nye erhvervsområder bør placeres således, at trafik til og fra området ikke skaber problemer på vejnettet. Fremkommeligheden af den øvrige trafik må generelt ikke generes af f.eks. meget lange og/eller meget høje transporter. Derfor bør virksomheder, som fremstiller store emner placeres i nærhed af den del af det overordnede vejet, der ikke kræver ombygning af det eksisterende vejnet. Bygennemfarter Begrebet "miljøprioriterede bygennemfarter" er et alternativ til de traditionelle anlægstyper. I byer med mindre eller moderat trafik kan det således være aktuelt at vurdere, om man i stedet for at lave f.eks. en vejforlægning kan ombygge den eksisterende vej, så hastigheden dæmpes, og sikkerhed, tryghed og trivsel i byen øges, uden at den gennemkørende trafik generes uacceptabelt. Cykelstier Cykelstier langs det overordnede vejnet er et væsentligt anlægsområde i amtet, idet der dog er langt flere ønsker end der er mulighed for at honorere økonomisk. Følgende projekter er udmeldt til udførelse i perioden i forbindelse med seneste prioritering og opfølgning heraf: 2 delstrækninger på Odense-Nyborg landevejen: - Nyborgvej i Odense Kommune mellem bygrænsen og Staupudevej (er udført) - Odensevej i Langeskov Kommune mellem H. Tausensgade og Langeskovvej Ring Nord i Svendborg Kommune, dobbeltrettet sti mellem Odensevej og Grønnemosevej Assensvej i Egebjerg Kommune mellem Stenstrup og Kirkeby (er udført) Stenløsevej i Odense Kommune mellem Stenløse Bygade og Dahlsvej Volderslevvej i Odense Kommune mellem Odense og Volderslev Middelfart Bogense STOREBÆLT En række bygennemfarter er allerede blevet trafiksaneret, ligesom der er etableret bygrænsetiltag (byporte og/eller faste fartvisere) ved en række byer. LILLEBÆLT Odense Kerteminde Nyborg Følgende byer/bystrækninger er udmeldt til større trafiksanering i perioden 23-2: Middelfart- Del af Assensvej og Vandværksvej. Bogense- Odensevej og del af Østre Engvej Odense- Volderslevvej Kerteminde- Del af Hans Schacksvej Glamsbjerg- Nørregade og Søndergade Desuden er en tidligere planlagt trafiksanering i Ejby godkendt til udførelse. Projektet får bl.a. tilskud fra EU. Assens Faaborg ÆRØ Vejnet med stor bæreevne Fig Vejnet med stor bæreevne Svendborg LANGELANDSBÆLTET LANGELAND 83

8 3.1 Det overordnede vejnet.qxd :02 Side 8 Det overordnede vejnet Middelfart LILLEBÆLT Assens Bogense Eksisterende samkørselspladser Sundvejen i Faaborg Kommune mellem Sundstien og Sundagervej Ud over dette er der gennem en årrække etableret brede kantbaner langs landevejene til gavn for cykeltrafikken. Gennemsnitligt er der kommet nye brede kantbaner på 10 km landevej om året. Arbejdet er primært udført i kombination med andre vedligeholdelsesarbejder på stræk-ninger med behov for dræning og forstærkning af vejkassen. Fortove Amtsrådet vedtog i 1989, at der som hovedprincip ikke anlægges nye fortove langs amtets veje. Undtaget er fortovsanlæg, der gennemføres i forbindelse med bygennemfartsprojekter eller kortere fortovsanlæg til f.eks. busstoppesteder. Omstigningspladser Fyns Amt har i samarbejde med Vejdirektoratet etableret nye pladser langs den Fynske Motorvej ved Nyborg, Langeskov, Aarup, Ejby og Nr. Aaby, samt udført forbedringer på andre pladser. Kort viser Faaborg ÆRØ Odense Lokaliseringsmuligheder for nye samkørselspladser ved større byer og ved knudepunkter i det overordnede vejnet. STOREBÆLT Kerteminde Svendborg Fig Lokaliseringsmuligheder for samkørselspladser Nyborg LANGELANDSBÆLTET LANGELAND eksisterende omstignings-/samkørselspladser sammen med potentielle steder for nye eller forbedrede pladser i udkanten af byerne og ved knudepunkter i det overordnede vejnet. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt skal pladserne også betjenes med kollektiv trafik, f.eks. de regionale busser, og der bør etableres gode stiforbindelser til pladserne af hensyn til cyklende og gående. I Odense er en større omstigningsplads ved krydset Ørbækvej og Ring 3 under planlægning. Desuden vil der blive etableret samkørselpladser langs Svendborgmotorvejen som en del af motorvejsprojektet. Strategisk og dynamisk trafikstyring Fyns Amt vil være opmærksom på aktivt at anvende den moderne informationsteknologi til forbedring af trafikafviklingen og trafiksikkerheden. Informationsteknologi anvendes allerede i dag på flere områder, bl.a. styring og driftsmæssig overvågning af signalanlæg og til glatførevarsling. Generelt vil anvendelsen af dynamisk trafikstyring og information til trafikanterne om trafiksituationen få en voksende betydning de kommende år, hvor trængsel og fremkommelighedsproblemer vil blive mere udtalte, især på vejnettet omkring Odense og de øvrige større byer i amtet. Trafiksikkerhed Sikkerhed i forbindelse med det overordnede vejnet Det overordnede vejnets hovedformål er at betjene den gennemkørende trafik. Herudover forekommer der på dette vejnet en større eller mindre andel af lokal trafik. Lokaltrafikkens karakter (krydsning af vejen, hyppige sving ved sideveje, lav hastighed) er forskellig fra den gennemkørende trafiks karakter, ikke mindst fordi den lokale trafik for en stor del består af de såkaldte "lette trafikanter". Af trafiksikkerhedsmæssige grunde er det derfor nødvendigt, at omfanget af den lokale trafik holdes på et passende lavt niveau i forhold til den gennemkørende trafik. Lokaltrafikkens omfang på det overordnede vejnet kan bl.a. reguleres gennem arealplanlægningen. Ved udlæg af arealer til byvækst og 8

9 3.1 Det overordnede vejnet.qxd :02 Side 9 REGIONPLAN Fig Mål for reduktion Mål for i dræbte antallet og af alvorligt dræbte tilskadekomne og alvorligt tilskadekomne i Fyns Amt i Fyns Amt Dræbte og alvorligt tilskadekomne Mål politiregistrede Mål sygehustal andre trafikskabende aktiviteter er det derfor af trafiksikkerhedsmæssige grunde vigtigt at placere nye byområder og andre trafikskabende nye aktiviteter hensigtsmæssigt i forhold til det nuværende og planlagte overordnede vejnet. Andre trafikskabende aktiviteter kan f.eks. være sommerhusområder, campingpladser, golfbaner o.l. anlæg til ferie og fritidsformål. F.eks. giver en byudvikling, som holdes på den ene side af en overordnet vej, som regel mindre lokaltrafik på denne end ved en fordeling på begge sider af den overordnede vej. En samling af byudviklingen begrænser ligeledes lokaltrafikken. Den overordnede vejs sikkerhedsniveau er iøvrigt afhængig af bl.a.: plan for det relevante område, der dokumenterer det trafikale behov og nødvendigheden for den ønskede nye vejtilslutning. Der bør på frie strækninger tilstræbes afstande på mindst 1-2 km mellem vejtilslutninger, mens der langs bestående veje i eksisterende byområder bør tilstræbes afstande på mindst m. Disse kriterier anvendes tillige i forbindelse med ønsker om ændret anvendelse af en eksisterende vejadgang til en landevej. Amtsrådet har vedtaget, at udgifter til foranstaltninger på landeveje i forbindelse med nye sidevejstilslutninger skal afholdes af bestyrelsen for sidevejen med henvisning til dennes mulighed for at inddrage disse udgifter i de samlede byggemodningsudgifter. antallet af adgange, idet det som hovedregel gælder, at jo færre adgange både egentlige vejtilslutninger og adgange til enkeltejendomme des højere sikkerhedsniveau, udnyttelsen af de enkelte adgange og den fysiske udformning af de enkelte adgange. Evt. ønsker om nye adgange skal efter Lov om offentlige veje forelægges vejbestyrelsen for den overordnede vej, hvortil der ønskes tilslutning. Ved ønsker om en ny vejtilslutning til en landevej skal ansøgningen bilægges en samlet Ovenstående hensyn søges varetaget gennem regionplanens retningslinier. Der er i den forbindelse medtaget en ny retningslinie vedr. trafikskabende anlæg i det åbne land. Trafiksikkerhedsarbejdet i Fyns Amt Fyns Amt vedtog i 23 en trafiksikkerhedsplan for Fyns Amt for perioden frem til 12. Det er en plan med 9 store strategiske indsatsområder, som skal give % færre dræbte og alvorligt tilskadekomne inden år 12. Det svarer til, at der, for så vidt angår de politiregistrerede trafikuheld, hvert år frem 8

10 3.1 Det overordnede vejnet.qxd :02 Side 10 Det overordnede vejnet til 12 skal ske en reduktion på 1 dræbte eller alvorligt tilskadekomne. På skadestuerne skal antallet af tilskadekomne reduceres fra 3 til maksimalt 30 tilskadekomne, svarende til en reduktion på 168 tilskadekomne hvert år frem til 12. Se figur Med planen ønsker Amtsrådet at skærpe borgernes opmærksomhed omkring sikkerhed og at inddrage alle lokale aktører i en koordineret og målrettet indsats. Samtidig videreudvikles et effektivt, rationelt og visionært trafiksikkerhedsarbejde i hele amtet, der både er gennemskueligt, signalerer åbenhed og et ønske om dialog med borgerne. Planen lægger op til en fortsat udbygning og styrkelse af det eksisterende samarbejde med kommuner og politikredse samt forskellige erhvervsgrupper og private aktører. Planen og målsætningen er ambitiøs og opfordrer alle parter til at yde en fælles indsats så opgaven lykkes. Derfor er planen udarbejdet i et tæt samarbejde med repræsentanter fra kommunerne, politiet, statsvejene og sygehusvæsenet. Disse mål omfatter hele det fynske område. Det vil sige landeveje, statsveje og kommuneveje. De fleste fynske kommuner har gennem lokale trafiksikkerhedsplaner som minimum sat tilsvarende mål for indsatsen på kommunevejene, hvilket er vigtigt, idet ca. halvdelen af alle trafikulykker med personskade sker på kommunevejene. Vejtrafikstøj Støjkonsekvensområder og støjvurderinger På Hovedkort er der indlagt støjkonsekvensområder omkring hovedlandeveje og landeveje, samt de delstrækninger af Svendborgmotorvejen og Ring 2 og Ring 3 ved Odense, der er under anlæg. Konsekvensområdet angiver beskyttelsesafstande til støjfølsom arealanvendelse, hvor en støjgrænse på db(a) kan overholdes. Fyns Amt kan kontaktes angående en oversigtlig vurdering af støjbelastningen fra vejene, f.eks. hvis der skal bruges andre beskyttelsesafstande end dem, der er angivet på hovedkortet, eller hvis kommunerne i forbindelse med planlægningen bliver opmærksomme på veje, hvor der er sket ændringer af støjmæssig betydning. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneog lokalplaner er det ofte tilstrækkeligt at foretage en oversigtlig vurdering af vejtrafikstøjen. Det anbefales, at der tages udgangspunkt i metoden, der er beskrevet i Vejdirektoratets rapport 18, 1998: Beregningsmodel for vejtrafikstøj, udgivet af Vejdirektoratet i samarbejde med Miljøstyrelsen. Forebyggelse af støjgener langs landevejene Støjdæmpende foranstaltninger etableres hovedsagelig i forbindelse med nyanlæg af veje eller større ombygninger, der kan sidestilles med nyanlæg. I den daglige drift af landevejsnettet indgår støjhensyn, bl.a. ved valg af vejbelægning. Nyt EU-støjdirektiv Aktuelt er et EU-direktiv på området blevet udmøntet i den danske lovgivning, bl.a. ved udsendelse af støjbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. fra. juli 2 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner). Ifølge direktivet og støjbekendtgørelsen skal støj fra veje med mere end 6 mio. køretøjer om året (ca. 16. køretøjer/døgn) kortlægges i år 2. På Fyn omfatter det bl.a. Den Fynske Motorvej og dele af det overordnede vejnet i Odenseområdet. Senest i 28 skal der laves handlingsplaner. For veje med en trafik på over 3 mio. køretøjer pr. år (ca. 8.2 køretøjer/døgn) skal kortlægning og handlingsplaner udarbejdes i Regeringens Vejstøjgruppe foreslår forskellige virkemidler. Ud over dæmpning af støjkilden, som f.eks. brug af støjdæmpende asfalt, og afskærmning, foreslås også dæmpning af støjen ved boligerne. Det er f.eks. facadeisolering og ændret brug af bygningerne. Privat medfinansiering præsenteres også som en ny mulighed. 86

11 3.1 Det overordnede vejnet.qxd :02 Side REGIONPLAN 2 Oversigt over retningslinier: Vejreservationer Vejtilslutninger til det overordnede vejnet, vejbetjening af planområder Kommunal planlægning, der forudsætter ændringer i det overordnede vejnet 3.1. Vejprioriteringer (anlæg) 3.1. Interesseafvejning ved anlæg af nye veje Trafikstøj 3.1. Gyldige regionplantillæg Retningslinier Det skal bemærkes, at de på Hovedkort 1 angivne vejreservationer ikke nødvendigvis betyder, at projekterne er planlægningsmæssigt fuldt afklarede. F.eks. vil det for flere af vejprojekterne gælde, at en realisering forudsætter, at der forinden gennemføres en såkaldt VVM proces (Vurdering af Virkningen på Miljøet) efter planlovens bestemmelser herfor Inden for de på Hovedkort 1 viste reservationer for fremtidige veje må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende vejanlæg. Det er vejmyndigheden for den pågældende vejreservation der vurderer, om dette er tilfældet Til de overordnede veje bør der almindeligvis ikke etableres nye vejtilslutninger for offentlige eller private veje. For den overvejende del af det overordnede vejnet i Fyns Amt er der fastsat adgangsbestemmelser, der medfører, at der almindeligvis ikke kan opnås tilladelse til nye adgange eller udvidet benyttelse af bestående. Der tilstræbes normalt afstande på minimum 1-2 km mellem vejtilslutninger på frie strækninger, herunder strækninger i det åbne land, og afstande på minimum m mellem vejtilslutninger til eksisterende landevejsstrækninger gennem byområder. Ved udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner skal f.eks. gennem en samlet plan for vejbetjening af planområdet redegøres for, hvordan retningslinierne vedr. afstande mellem sidevejstilslutninger overholdes Der kan ikke uden forhandling med vejmyndigheden vedtages kommuneplaner og lokalplaner, der forudsætter ændringer i det overordnede vejnet. 8

12 3.1 Det overordnede vejnet.qxd :02 Side 12 Det overordnede vejnet 3.1. Amtsrådets prioritering af i hvilken rækkefølge nye veje og forlægninger, stier og bygennemfarter og trafikulykkesbekæmpende anlæg skal gennemføres på landevejsnettet foretages ved hjælp af de af Amtsrådet vedtagne vejprioriteringsmodeller. Materialet overdrages til den kommende vejbestyrelse ved strukturreformens ikrafttræden Ved anlæg af nye veje skal vejmyndigheden tage vidtgående hensyn til en fortsat landbrugsmæssig, rekreativ eller bymæssig anvendelse af de berørte arealer. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt. Der skal redegøres for den foretagne interesseafvejning i kommuneplanlægningen eller i det åbne land eventuelt ved udarbejdelse af skitseprojekt. Store vejprojekter, som ikke er indeholdt i kommuneplanen, forelægges indtil videre særskilt for Amtsrådet. Ved anlæg af forlægninger skal det i rimeligt omfang tilstræbes, at aflagte vejstrækninger sløjfes og tilbageføres til landbrugsjord, respektive nye naturområder. Endvidere skal der tages tilsvarende hensyn over for arealer med særlige beskyttelsesinteresser i øvrigt Der må som hovedregel ikke udlægges arealer til støjfølsomme formål i områder, der belastes med støj fra eksisterende eller planlagte veje. Ved byggeri af nye veje skal det tilstræbes, at eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse ikke belastes med et uacceptabelt støjniveau 1). Fortolkningsbidrag: 1) Støjbelastede områder eller områder med et uacceptabelt støjniveau er kendetegnet ved, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke kan overholdes. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for vejtrafikstøj er følgende (som årsdøgngennemsnit, db(a),døgnmiddel): Arealanvendelse Støjniveau - udendørs Støjniveau - indendørs Helårsbeboelse, inclusiv udendørs opholdsareraler, støjfølsomme institutioner, herunder folkeskoler 30 Rekreative områder i det åbne land, herunder fritidsbebyggelse Liberale erhverv mv. i byområder, voksenundervisning 3 Det bemærkes, at ved et hus med almindelige thermoruder kan det indendørs støjniveau forventes overholdt - med lukkede vinduer - ved den angivne udendørsstøj. 88

13 3.1 Det overordnede vejnet.qxd :02 Side 13 REGIONPLAN 2 Støjkonsekvensområder På Hovedkort er der vist støjkonsekvensområder, der angiver, hvor db(a) kan overholdes omkring motorvejen, hovedlandeveje og landeveje. Inden for konsekvensområderne må der udlægges arealer til støjfølsom arealanvendelse, hvis det kan dokumenteres, at de relevante grænseværdier kan overholdes. Ved vejstrækninger, der ligger højere end det omliggende terræn, må der under alle omstændigheder foretages en særskilt beregning. Der er ikke vist konsekvensområder for kommuneveje, men retningslinie skal også overholdes for disse veje. Veje med årsdøgntrafik på over ca. biler pr. døgn bør vurderes. Støjbelastningen afhænger bl.a. også af hastigheden og antallet af lastbiler og busser. Forventes en væsentlig stigning, f.eks. på grund af den lokale byudvikling, skal dette medtages i vurderingen i forhold til retningslinie Undtagelser fra hovedreglen. Der kan i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med sammenhængende byfornyelse, ændret anvendelse af bestående bygninger eller udfyldning af huller i karrébebyggelse, accepteres en overskridelse af de nævnte støjgrænser, såfremt det sikres: at generne fra støjen minimeres mest muligt, herunder at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum ikke overstiger relevante støjgrænser, jf ovenfor, og at støjniveauet ved mindst én af facaderne på hver bolig og ved primære opholdsarealer ikke overstiger støjgrænsen ovenfor. Der bør dog normalt ikke placeres støjfølsomme funktioner på arealer, hvor støjbelastningen fra veje overstiger 6 db(a). Supplerende støjdæmpende foranstaltninger i form af afskærmning, begrænsning af trafikken, hastighedsdæmpning, forbud mod lastbilkørsel, porøse, støjdæmpende vejbelægninger eller tilbagerykning af den nye bebyggelse kan også overvejes som en del af ovenstående for at minimere generne Følgende regionplantillæg med VVM-redegørelse er fortsat gyldigt regionplanmæssigt grundlag for de pågældende vejanlæg: Etablering af Ring 3 mellem Ørbækvej og Nyborgvej og Niels Bohrs Allés forlængelse til E. Etablering af Ring 3 mellem Nyborgvej og Kertemindevej. Ring 2, Rismarksvejs forlængelse. 89