Sektorpolitik błrn 0-5 r

Transkript

1 Sektorpolitik for błrn 0-5 r Sektorpolitikken p dagtilbudsomr det błrn 0-5 r tager afs t i byr dets vision 2016, den overordnede błrn og ungepolitik, og de tv rg ende politikker i Randers Kommune. Sektorpolitikken beskriver, hvordan det p dagogiske arbejde kan udmłntes i forhold til błrn 0-5 r inden for rammerne og v rdis ttet i den overordnede błrn og ungepolitik. Dagtilbudsloven og Serviceloven er ligeledes rammes ttende i forhold til politikken og det p dagogiske arbejde i dagtilbuddene. Den rłde tr d Sektorpolitikken omfatter samtlige błrn i Randers Kommune fra 0 og op til 5 r. nsket med politikken er at sikre en f lles tilgang til arbejdet med błrn 0-5 r p tv rs af faggrupper og institutioner. Ligesom i den overordnede błrn og ungepolitik og den sammenh ngende politik for błrn og unge med behov for stłtte arbejdes der i sektorpolitikken ud fra begreberne: Barnet i centrum Helhed i indsatsen Tv rfaglighed Dette skal v re med til at sikre det tv rfaglige samarbejde og en helhedsorienteret indsats til det enkelte barn. Politikken har ligeledes til form l at sikre en hłj grad af inklusion, hvorfor der fortsat skal udvikles stłttende l ringsmiljłer, der imłdekommer alle błrns behov og anerkender, at błrn har forskellige foruds tninger. Det er derfor v sentligt, at de professionelle anvender samme sprog bl.a. i form af en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til barnet, hvor der tages udgangspunkt i barnets styrker, ressourcer og succeser, samt at barnet stłttes i positive og udviklende relationer. M let er, at alle błrn og deres for ldre oplever en sammenh ng og helhed i indsatsen Struktur Politikken tager afs Relationer t i den overordnede błrn og ungepolitik og de fire temaer: 1

2 L ring Sundhed Błrn med s rlige behov Temaerne i sektorpolitikken h nger sammen og er hinandens foruds tninger. Eksempelvis har relationsarbejdet og błrnenes sundhed og trivsel stor indflydelse p deres l ring og deres lyst til at udforske nye omr der. Under hvert tema opereres der med fire interessenter; błrn, for ldre, ledelse og medarbejdere, Indledningsvist til hvert tema er en beskrivelse og forst else af selve temaet og de tilhłrende begreber. Herefter er der angivet m ls tninger og eksempler p initiativer, der kan underbygge og videreudvikle det p dagogiske arbejde inden for hvert af temaerne. M ls tningerne og eksemplerne p initiativer skal bidrage til at fłre politikken ud i livet og dermed danne afs t for det daglige arbejde i dagtilbuddene. Evaluering Evaluering af sektorpolitikken sker som et led i evalueringen af dagtilbuddenes aftaler med byr det, idet dagtilbuddenes aftalem l i hłj grad afspejler m ls tninger og initiativer i sektorpolitikken. Tidsperspektivet for sektorpolitikken er 4- rigt. Sektorpolitikken vil ligeledes blive evalueret lłbende ved opfłlgning og revurdering af p dagogiske l replaner, som et led i de p dagogiske tilsyn, samt i arbejdet med błrnemiljłvurderingerne. 2

3 Relationer En v sentlig foruds tning for, at barnet trives, er, at barnet fłler sig forbundet til og anerkendt af błrn og voksne. Dette stiller krav om, at barnet indg r i t tte og anerkendende relationer til betydningsfulde voksne og knytter venskaber til andre błrn. Relationsarbejdet handler om, at barnet fłler sig set, hłrt, forst et og anerkendt i samspillet med voksne og andre błrn. Det skal fłle sig betydningsfuld, ligev rdig og som en del af f llesskabet, hvilket er grundl ggende for at sikre en udvikling af barnets sociale, personlige og faglige kompetencer. I dagtilbuddet ligger ansvaret for den gode relation hos den professionelle, hvilket stiller krav om, at de professionelle leder barnet og viser positive alternativer og agerer som rollemodeller i relationsarbejdet. Błrn Błrnene indg r dagligt i en lang r kke forskellige relationer i familien, p legepladsen, og ved m ltider, hvormed błrnenes relationskompetencer lłbende udfordres og udvikles. De professionelle i dagtilbuddet inddrager ogs błrnene mere bevidst i relationsarbejdet med henblik p at styrke og udvikle błrnenes relationskompetencer. Det er v sentligt, at błrnene f r en forst else for, hvordan de gode relationer skabes og fastholdes. Bevidst kan der arbejdes med błrnenes relationskompetencer ved: At arbejde aktivt med normer i błrnegruppen. Eksempelvis ved at tale med błrnene om, hvordan man henvender sig til hinanden, n r man vil lege. At give rum til błrnenes omsorg for hinanden ved at opmuntre błrnene til at hj lpe, stłtte og trłste hinanden. Eksempelvis ved at understłtte at błrnene hj lper hinanden. At błrnene bliver set, hłrt og inddraget i tilrettel ggelsen af nye legeaktiviteter. Eksempelvis kan błrnene inddrages i en dialog om, hvilke legeaktiviteter der kan fremme et positivt og ukompliceret młde med nye kammerater. At etablere mindre f llesskaber eller grupper ud fra interessef llesskaber. 3

4 Det gode relationsarbejde betyder: At błrnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til voksne og błrn. At błrnene er en del af f llesskabet og indg r i positive, b redygtige og anerkendende relationer. At błrnene har en eller flere j vnaldrende, de kalder deres ven. At błrnene fłler sig betydningsfulde og medinddraget. At błrnene stłtter, anerkender og hj lper hinanden. At błrnene h ndterer konflikter og uoverensstemmelser p en konstruktiv m de. For ldre Det gode for ldresamarbejde er kendetegnet ved en kultur, hvor for ldrene er med til at tage ansvaret for, stłtter op om og sikrer en sammenh ng i det relationsarbejde, der finder sted i hjemmet og dagtilbuddet. Det er s ledes et naturligt element, at for ldrene tager ansvar, anerkender og stłtter op om barnets positive legerelationer. Det er ligeledes af afgłrende betydning, at for ldrene er bekendte med det p dagogiske afs t, der danner rammerne for relationsarbejdet i dagtilbuddet. At for ldrene lłbende indg r i dialog med personalet om, hvilke positive legerelationer barnet indg r i. P denne baggrund kan for ldrene eksempelvis invitere barnets legekammerater med hjem og sikre en vis bredde i barnets legerelationer. At for ldrene er opm rksomme p de gode relationer i forhold til hele błrnegruppen. Det kan eksempelvis ske ved, at for ldrene lłbende deltager i arrangementer eller aktiviteter i barnets dagtilbud. Ligeledes at personalet lłbende informerer for ldregruppen om mulige udfordringer i błrnegruppen. At for ldre og medarbejdere i samarbejde afstemmer og konkretiserer gensidige forventninger til hinanden i forhold til relationsarbejdet. 4

5 Ledelse Det er v sentligt, at ledelsen skaber fundamentet for en anerkendende kultur i dagtilbuddet. Ledelsen udarbejder og beskriver, i samarbejde med medarbejderne, de overordnede rammer, inden hvor hvilke, relationsarbejdet udfoldes. Ledelsen opstiller f lles m l for relationsarbejdet, der stłtter op om og sikrer tid, ro og rum til udfoldelsen af det gode relationsarbejde, ligesom ledelsen er rollemodel over for błrn, for ldre og medarbejdere i relationsarbejdet. At ledelsen skaber rum i personalegruppen til eksperimenter og anvendelsen af nye metoder med henblik p at kvalificere og sikre en fortsat udvikling af relationsarbejdet. At ledelsen sikrer en formaliseret vejlednings, refleksions- og evalueringskultur mellem ledelse og medarbejdere samt medarbejder/ medarbejder. Eksempelvis i brugen af videosupervision, relationsskemaer og iv rks ttelsen af aktuelle initiativer. At ledelsen sikrer en lłbende udvikling og opkvalificering af personalegruppen med afs i aktuelle behov, samt at medarbejderne har kendskab til de nyeste metoder indenfor relationsfeltet. t Medarbejdere I dagtilbuddet ligger ansvaret for den gode relation hos medarbejderne, ligesom medarbejderne er rollemodel i forhold til det gode relationsarbejde. Medarbejderne er kendetegnede ved n rv rende og anerkendende voksne, der ser, lytter og anerkender barnet - og justerer sig i forhold til barnet. De afl ser og afsłger lłbende det felt, de agerer i det vil sige, de fornemmer, hvad barnet har af behov, for derigennem at understłtte og virkeliggłre barnets udviklingspotentialer. De l rer błrnene at indg i sociale relationer og stłtter og guider i forhold til błrnenes leg og venskaber. At medarbejderne skaber gode rammer for, at błrnene f r mulighed for at knytte sig til hinanden og sikrer, at de optimale rammer er til stede med hensyn til indretning af legerum og legeredskaber. Eksempelvis ved at medarbejderne lłbende iagttager og reflekterer over błrnegruppen: Hvad foretr kker de at lege med, hvor og med hvem leger de bedst, og hvordan kan błrnene udfordres i forhold til nye legerelationer? At medarbejderne anvender forskellige metoder og v rktłjer i relationsarbejdet. 5

6 Eksempelvis videosupervision til at udvikle og understłtte de gode relationer samt relationsskemaer til at synliggłre omfanget af barnets relationer. At medarbejderne sikrer, at Błrnemiljłvurderingen samt andre undersłgelser aktivt anvendes med henblik p at opkvalificere og styrke de positive og anerkendende relationer i dagtilbuddet. At medarbejderne fort ller de gode historier om barnet, informerer, vejleder og stłtter for ldrene i, hvordan de i samv ret med barnet kan understłtte det gode relationsarbejde. 6

7 L ring L ring kan beskrives som en proces, hvor błrn tilegner sig viden, kunnen og f rdigheder gennem de erfaringer, de blandt andet głr sig ved at deltage og bidrage i samspil med andre. L ring sker, der hvor błrnene f rdes, eksempelvis i familien, i barnets dagtilbud og i det fritidsliv, barnet har. L ring sker for det enkelte barn, men ogs i błrnegruppen som helhed. Błrns relationer, deres opm rksomhed, sprog og kommunikation er grundlaget for et udviklende l ringsmiljł. N r barnet oplever, at det kan fastholde andres opm rksomhed, samt at det bliver lyttet til, vil det till gge sig selv og sine omgivelser en v rdi, som f r indflydelse p dets selvv rd og trivsel. I l ringsm ssig forstand er barnet afh ngig af sin relation til andre og at blive set som et ligev rdigt individ for at kunne udvikle selvbevidsthed og selvv rd. Błrn fłdes b de nysgerrige og opm rksomme over for den verden, der omgiver dem. De professionelle i dagtilbuddet sikrer, at barnets opm rksomhed bliver fokuseret p specifikke objekter og temaer. Den professionelle skaber et l ringsmiljł, hvori barnet l rer sig at lytte, deltage og bidrage i f llesskabet. I dag handler l ringsbegrebet i dagtilbuddene i hłj grad om at skabe bevidst l ring hos barnet ved at tage udgangspunkt i barnets interesser, optagethed, engagement, aktivitet og selvst ndige udforskning af konkrete problemer. Det handler b de om aktiv eksperimenteren og konkrete oplevelser og mere abstrakte tankeprocesser. Hvert barn har sin egen m de at tilegne sig ny viden og kunnen p barnets helt egen personlige l ringsstil. Et barn l rer bedst, n r flere sanser er involverede, og barnet er aktiv i sin egen l reproces. I dagtilbuddet bliver det derfor en positiv udfordring at skabe udviklende l samspillet mellem barnets egen aktivitet - her ofte den spontane leg, og s ringsmiljłer i den professionelles tilgang, hvor der arbejdes med barnets l ring og udvikling. For at understłtte barnets eget initiativ til l ring via legen fordrer det: At der gives plads for błrnenes egne spontane lege. Błrnene s tter selv rammerne, laver reglerne, udfylder og bes tter rollerne, lłser konflikter og udvikler legen. 7

8 For at den professionelle understłtter l ringen i legen fordrer det: At legen s ttes i gang ud fra en didaktisk tilgang til, hvilket m l der er med en bestemt leg. Den professionelle planl gger og igangs tter legen, mens błrnene har medbestemmelse og medindflydelse inden for nogle givne rammer. Legen har et l ringsm ssigt og/eller socialiserende sigte. Den professionelle skal sikre et niveau for l ring, som barnet kan h ndtere. For de mindste błrn vil afs ttet v re det konkrete og h ndgribelige, herunder at barnet bruger sanserne, oplever og bev ger sig. N r błrnene er stłrre, bliver det i l ringssituationer muligt at g fra de konkrete ting til det mere abstrakte. I dagtilbuddet i Randers Kommune er der fokus p : At give błrn medbestemmelse og medindflydelse At głre barnet til den aktive At tro p barnet som kompetent medspiller i egen og f llesskabets l ringsproces At have tid, rum og ro til fordybelse, refleksion og dokumentation At arbejde med mange m der at l re p At tage udgangspunkt i barnets erfaringer og viden, for at bringe det videre At bygge p teorien om zonen for n rmeste udvikling At arbejde m lrettet med dokumentation for błrnenes l ringsproces og udbytte Błrn Dagtilbuddet er det fłrste professionelle l ringsmiljł p barnets videre vej gennem uddannelsessystemet. Derfor er indsatsen i dagtilbuddet en medvirken til, at barnet f r et bedre skole- og uddannelsesliv. I dagtilbuddet rustes barnet fagligt, socialt og personligt til det videre liv. Barnet oplever og l rer, hvordan barnet skal h ndtere de sociale spilleregler, s barnet kan byde sig til, og andre błrn synes, at barnet er interessant. I dagtilbuddet betyder det: At legen er barnets foretrukne m de at l re p. 8

9 At barnet deltager i aktiviteterne, fordi barnet er motiveret og har lyst til at deltage. Eksempelvis kan barnet inddrages i de praktiske głrem l og łve f rdigheder som at tage tłj p selv og at rydde op efter sig. At barnets spontane lyst og leg indt nkes i de planlagte aktiviteter. At barnets nysgerrighed bliver pirret. Eksempelvis ved at kunne (klatre, cykle, spille bold), at opleve (m rke suset, opsłge det sp ndende), at nyde (sanseoplevelserne, naturens dufte) og at forst (hvorfor er jeg her? Hvad er ondt og hvad er godt?) At barnets udfordres ud fra n rmeste udviklingszone. At den voksne tager afs t i, hvad barnet er optaget af, men samtidig er opm rksom p, at barnet bliver udfordret og stimuleret til at f ny viden og nye interesser. For barnet skal aktiviteten give sammenh ng, helhed og mening. At barnet oplever, at der er forskellige l ringsmiljłer til stede i dagtilbuddene og at der er rum for aktiviteter i form af leg, forsłg og eksperimenter. Nogle błrn l rer bedst ved at głre tingene. For eksempel at fisken, der bliver fanget p fisketuren, bagefter bliver parteret, stegt og spist hjemme i dagplejen/institutionen. Mens andre błrn har det bedst med at se p, at processerne finder sted og at v re sammen med de andre błrn i forbindelse med aktiviteten. For ldre For ldrene er de mest betydende voksne i barnets liv, og for ldrene indg r i barnets liv som de v sentligste rollemodeller. Derfor er en gensidig forventningsafklaring mellem dagtilbuddet og barnets for ldre v sentlig for barnets udbytte af sin l ring. Det er vigtigt, at for ldrene ser barnet som et barn i udvikling, samt at for ldrene understłtter barnets egne initiativer i forhold til l ring. At for ldrene indg r i dialog og samarbejde med de professionelle i dagtilbuddet om barnets l ring. Det betyder, at for ldrene stłtter op om den l ring for barnet, som de professionelle iv rks tter. Samtidig tager de professionelle afs t i for ldrenes viden om deres eget barn At for ldrene aktivt indg r, har et medansvar og er involverende i forhold til deres barns l ring. Eksempelvis n r dagtilbuddet arbejder med et barns sprogudvikling via ordlege, rim og remser, er det ogs naturligt, at for ldrene derhjemme arbejder med barnets 9

10 sprog, ved at l se 10 minutter med barnet hver dag At for ldrene er med til at udfordre barnet i at f ny viden og til f nye kompetencer. Eksempelvis skal for ldrene sammen med de professionelle v re med til at udfordre og motivere błrnene til at blive mere og mere selvhjulpne i forhold til praktiske głrem l som p kl dning, personlig hygiejne og spisesituationer. Ledelse Det er ledelsen, der sikrer, at der er fokus p dagtilbuddets l ringsmiljł, s de overordnede rammer er til stede for, at barnet kan udfordres til l ring. At personalegruppen er sammensat s ledes, at organisationen besidder forskellige kompetencer At ledelsen giver medarbejderne rum for refleksion og muligheder for faglige udfordringer At ledelsen tilegner sig ny viden indenfor omr det og inspirerer medarbejderne At ledelsen informerer medarbejderne og for ldrene om ny viden og forskning i forhold til l ring At ledelsen er med til at fort lle den gode historie om dagtilbuddet, og har fokus p de ting der lykkes At ledelsen sikrer sig indsigt i den daglige praksis. Medarbejdere Det er medarbejderens ansvar blandt andet i dialog med for ldrene - at vurdere, om błrnene l l rer noget bestemt igennem de aktiviteter, der er tilrettelagt. Medarbejderen har en strategi for ring, der er tilpasset barnet/błrnegruppen. Det er medarbejdernes ansvar at indrette udfordrende l ringsmiljłer. L ringsmiljłerne skal give mulighed for, at der kan opst dialog omkring den l ring, der aktuelt finder sted og l ringsmiljłerne skal v re fleksible og d kke muligheder for b de leg og l ring. At medarbejderen forbereder de p dagogiske aktiviteter med błrnene ud fra didaktiske overvejelser og efterfłlgende reflekterer over l ringsforlłbet 10

11 At medarbejdernes planl gning af aktiviteter ikke er strammere, end at der sker spontane aktiviteter, n r mulighederne byder sig. Ved rets fłrste snevejrsdag kan chancen gribes til at bruge sanserne, eksempelvis ved at m rke sneen p kinderne, forme sneboldene i h nderne og bruge kroppen p en anden m de, end det ellers var planlagt At medarbejderen tager afs t i, hvad barnet er optaget af, men samtidig er opm rksom p, at barnet bliver udfordret og stimuleret til at f ny viden og nye interesser. At medarbejderen sikrer, at der skabes plads og rum for forskellige typer af lege og udtryksformer. Eksempelvis ved at der er et hjłrne til de stille lege, og andre steder er mulighed for at lege mere vildt At dagtilbuddets indretning tager hensyn til błrnenes alder, og at der er muligheder for udfordringer og fordybelse p mange niveauer. Eksempelvis ved at anvende Błrnemiljłvurderingen aktivt At medarbejderne tłr udfordre hinanden i synet p barnet, s der kommer forskellige perspektiver p barnets l ring. 11

12 Sundhed De gode sunde vaner grundl gges i błrne rene og kan udvikles gennem hele livet. Sundhed er en vigtig foruds tning for błrns trivsel. N r der er fokus p sundhed for 0-5- rige błrn, l gges der v gt p helheden og p at se det hele sunde menneske, som blandt andet indeb rer at se p den fysiske, psykiske og sociale sundhed hos błrn. Der tages udgangspunkt i WHOs (World Health Organization) definition af sundhed, hvor sundhed ses som et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velv re. De tre sundhedsbeskrivelser h nger t t sammen og p virker hinanden indbyrdes. Eksempelvis vil en styrkelse af błrnenes fysiske sundhed have en positiv indvirkning p deres psykiske sundhed, ligesom błrn med en god psykisk sundhed, typisk har overskud til at prioritere den fysiske sundhed. Den fysiske sundhed er karakteriseret ved: Bev gelse og aktiv livsstil Den naturlige m de at bev ge sig p. Ude-liv og ude-aktiviteter Sol, lys og luft hver dag og m rke de forskellige rstider. Hygiejne Opm rksom p at vaske fingre, rydde op efter sig m.v. Kost Gode sunde vaner, fłlge Fłdevarestyrelsens anbefalinger. Słvn/hvile/afslapning Friske og energiske błrn, stille stunder og frirum. Sundhedspolitikker Tydelighed omkring hvilke tiltag, der kan understłtte błrnenes fysiske, psykiske og sociale sundhed. Den psykiske sundhed er karakteriseret ved: Selvv rd Alderssvarende aktiviteter, błrnene skal kunne h ndtere aktiviteterne og opleve succeser. Relationer og anerkendelse Opleve gode relationer, fłle sig tryg hos błrn og voksne. Trivsel Understłtte błrnene i de valg, de tr kan udfordre. ffer, og introducere dem for noget nyt, der Humłr Tilladt at have forskellige fłlelser og turde vise dem samt at have evnen til at kunne afl se andres fłlelser. stetik Se farver og nuancerne og kunne sanse det skłnne. 12

13 Empati Acceptere og ben vne błrnenes fłlelser. Rummelighed I forhold til hinanden og til det rum, som man befinder sig i. Tid Til at fordybe sig, til at slappe af og ikke rigtig lave noget. Den sociale sundhed er karakteriseret ved: Kammeratskaber/venskaber At acceptere og s tte gr nser, opleve gl de i samv r med andre. F llesskab Hłre til i en gruppe og kende koderne for kulturerne og f llesskaberne, at v re opm rksom p de sm ting, der beriger f llesskabet. L ring Udviklende l ringsmiljłer, hvor błrnenes sociale og faglige kompetencer stimuleres og udvikles. Stabil hverdag At have en hverdag, hvor der er struktur, kontinuitet og genkendelige processer. Socialisering At kunne agere i f llesskab med andre og kunne st fast ved sine egne holdninger og v rdier. Sundhedsfremmende tiltag er et af v rktłjerne, der kan medvirke til at skabe sunde vaner hos błrn, ligesom de kan fremme en sund og aktiv livsstil hos b de błrn og voksne og derved łge deres trivsel, velv re og livskvalitet. Błrn Błrnene tilbringer en stor del af deres v gne og mest energiske timer i dagtilbuddene, og medarbejderne ser błrnene i en r kke betydningsfulde sammenh nge i hverdagen. Det er derfor af stor betydning, at sundhedsfremmende tiltag t nkes ind i błrnenes hverdag i dagtilbuddene. Bevidst kan der arbejdes med błrnenes sundhed i dagtilbuddene ved: At błrnene bliver inddraget i processen omkring at planl gge og tilberede maden. Eksempelvis ved at błrnene l rer, hvor maden kommer fra, og hvad sund mad er, samt at błrnene oplever, at kosten kan byde p mange forskellige smagsoplevelser, farver m.v. At błrnene bev ger sig, styrker deres balance og motorik samt l rer at navigere i kaos, fordi det er sjovt og i samv r med andre błrn. Eksempelvis ved at der i błrnenes n rmiljł skabes rammer, der understłtter og fremmer błrnenes gl de ved bev gelse. 13

14 At błrnene kommer ud hver dag og bruger naturen og legepladsen omkring sig som en mulighed og et rum for fysisk udfoldelse, hvor deres motorik og kropsbevidsthed styrkes og deres sanser stimuleres. Eksempelvis ved at błrnene m rker de forskellige rstider og vejrforhold som regn, hagl, sne eller sol, at de stimuleres til at udforske nye sider af deres fysiske form en samt ved at błrnene l rer at s tte ord p oplevelser, fłlelser og sanser i naturen. At błrnene łver konkrete f rdigheder, der głr dem i stand til at h ndtere hverdagens udfordringer. Eksempelvis ved at błrnene inddrages i de praktiske głrem l, hvor de f r lov til at prłve sig frem og eksperimentere p mange forskellige m der s som at smłre mad, d kke bord, selv lyne jakken og kravle op p puslebordet m.v. At błrnene l rer om hygiejne og kroppens funktioner, s ledes det bliver en naturlig del af błrnenes hverdag at vaske fingre inden spisetid, tłrre sin mund og n se m.v. At błrnene har mulighed for at f en stille stund i lłbet af dagen. Eksempelvis i form af middagslur, et stille rum/hjłrne, hvor barnet slapper af og er i sit eget selskab, og hvor de m rker, at kroppen falder til ro. For ldre Błrnenes sundhed er et f lles ansvar mellem dagtilbud og for ldre. Det er derfor vigtigt, at der er et samarbejde mellem for ldre og dagtilbud om det enkelte barns sundhed, samt at det drłftes, hvilke forventninger, der er til hinanden. At barnets sundhed er et tema i for ldresamtalerne, hvor det kobles med barnets trivsel, samt at det lłbende fłlges op i det daglige for ldresamarbejde. At for ldrene kan słge vejledning og r dgivning hos medarbejderne i dagtilbuddene om błrns kost, motion, słvn m.v. At for ldrene er bevidste om deres betydning som rollemodel, samt om hvordan de sunde vaner skabes. At for ldrene f r kendskab til hverdagen i dagtilbuddene. Eksempelvis ved at de f r bedre indblik i og forst else for madpakkens betydning, hvorfor p kl dningen er s vigtigt, n r błrnene er ude i al slags vejr, hvordan błrnene reagerer, hvis de ikke er udhvilede, n r de młder i dagtilbuddene om morgenen m.v. 14

15 At for ldrebestyrelser og for ldren vn inddrages i arbejdet omkring błrnenes sundhed og sundhedsfremmende tiltag i dagtilbud. Eksempelvis ved at s tte błrnenes sundhed p dagsordenen og holde temaaftener, hvor der informeres om den sidste nye viden. At for ldrene stłtter op om dagtilbuddenes formulerede sundhedspolitikker. Ledelse Sundhed skal t nkes ind i helheden i dagtilbuddene, s ledes at sundhedsfremmende tiltag bliver en integreret del af hverdagen i dagtilbuddene b de for błrn og medarbejdere. Ledelsen skal i samarbejde med medarbejderne og for ldrebestyrelsen tage stilling til, hvordan det enkelte dagtilbud arbejder med sundhedsfremmende tiltag. At ledelsen sikrer, at der bliver udarbejdet en sundhedspolitik for det enkelte dagtilbud. Eksempelvis ved at tage udgangspunkt i skabelonen til udarbejdelse af de p dagogiske l replaner, s ledes at błrnenes sundhed bliver t nkt ind i helheden. At ledelsen sikrer, at den kost, der bliver serveret i dagtilbuddet efterlever Fłdevarestyrelsens 8 kostr d for 3-5- rige 1. At ledelsen motiverer medarbejderne til at t nke sundhed ind i hverdagen i dagtilbuddene, s ledes at de er gode rollemodeller for błrnene. At ledelsen sikrer, at medarbejderne er opdaterede i forhold til den nyeste viden omkring sundhed samt om s vel nationale som kommunale tiltag. At ledelsen stłtter op omkring sundhedsfremmende tiltag eksempelvis fra medarbejderne og for ldre. At ledelsen sikrer medarbejderne efteruddannelse i forhold til at arbejde med błrnenes sundhed eksempelvis inden for bev gelse, ern ringsrigtig kost m.v. Medarbejdere Medarbejderne er sammen med for ldrene de personer, der er t ttest p błrnene, og som błrnene spejler sig i. De har derfor stor indflydelse p at skabe sunde vaner hos błrnene, ligesom de i hłj grad er med til at motivere og inspirere błrnene til at foretage de sunde valg. Det er ligeledes medarbejderne, der konkret skal iv rks tte de sundhedsfremmende tiltag i hverdagen i dagtilbuddet. 1 Fłdevarestyrelsens 8 kostr d g lder ogs for de -2- rige med modifikationer i forhold til fedt og sukker. 15

16 At medarbejderne er bevidste om deres betydning af at v re rollemodel. Eksempelvis ved at ledelsen og medarbejderne drłfter deres rolle i forhold til at understłtte błrnenes sunde vaner og lyst til bev gelse. At medarbejderne t nker sundhed i hverdagen og arbejder med sundhed i forhold til den p dagogiske opgave. At medarbejderne forholder sig professionelt til den p dagogiske opgave ved at bakke op omkring de sundhedsfremmende tiltag b de dem, der besluttes lokalt i dagtilbuddene, og de nationale, der anbefales af Fłdevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen m.fl. At medarbejderne skaber inspirerende miljłer, der opfordrer til bev gelse, hvile, sunde kostvaner m.v. At medarbejderne samarbejder med for ldrene i forhold til błrnenes sundhed og kan vejlede for ldrene samt henvise til sundhedsplejen. At medarbejderne trives i arbejdet og har overskud til dagen og arbejdet. 16

17 Błrn med s rlige behov Alle błrn har s rlige behov, der skal understłttes med udgangspunkt i deres ressourcer og styrker. I tilgangen til arbejdet med błrnene skal der v re fokus p muligheder, succeser og ressourcer. Arbejdet med at understłtte błrnenes udvikling og trivsel sker dels i dagtilbuddet dels i hjemmet. I dagtilbuddet sker forandringerne og indsatserne i l ringsmiljłerne og i de sociale f llesskaber. I det p dagogiske arbejde er der sk rpet opm rksomhed p forskellen mellem błrn med s rlige behov og błrn med behov for s rlige stłtte. Ved błrn med behov for s rlig stłtte er der tale om błrn, der i en periode kan have behov for s rlig opm rksomhed og hj lp. Dette kan v re błrn med motoriske vanskeligheder, langsomt udviklede błrn, błrn med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, samt błrn med sociale og fłlelsesm ssige vanskeligheder. Ved błrn med behov for s rlig stłtte skelnes der mellem błrn i vanskeligheder og błrn med vanskeligheder, f lles er dog, at deres udvikling, l ring og trivsel er truet. Inklusion og integration er centrale begreber i det p s rlig stłtte. dagogiske arbejde med błrn med behov for Ved inklusion er błrn med behov for s rlig stłtte inkluderet i den almindelige błrnegruppe i dagtilbuddene. Her arbejdes der ud fra den relations- ressource og anerkendende tilgang. Błrnene bliver stimuleret i l ringsmiljłerne og i de sociale f llesskaber. Ved integration er der tale om błrn med behov for s rlig stłtte, hvis behov tilgodeses bedre i en specialgruppe eller ved hj lp af et s rligt tilrettelagt stłtteforlłb. De indg r i et f llesskab med andre, har regelm ssig kontakt og opleves som en naturlig del af f llesskabet. Der er kun tale om en meget lille gruppe błrn, som har disse helt specielle behov, og som fungerer bedst i sm grupper. Inden for en specialgruppes rammer kan der dog v re tale om inklusion for barnet med vanskeligheder. Barnet oplever sig medregnet i den for barnet normale kontekst. Inklusion er, i det omfang det er muligt, udgangspunkt ved udmłntning af s rlig stłtte. Det 17

18 enkelte barns behov kan dog v re af en s dan karakter, at der kan blive tale om specialgruppe eller individuel stłtte i et integrerende miljł. Der skal altid udarbejdes individuel handleplan for barnet ud fra et helhedssyn. Med N rmiljł mener vi: I det tilbud barnet allerede benytter, n r der er tale om inklusion og individuel stłtte Inden for de eksisterende specialp dagogiske tilbud i kommunen eksempelvis specialgrupper knyttet til udvalgte daginstitutioner, n r der er tale om błrn med vanskeligheder, hvor en s dan specialp dagogisk indsats tjener barnet bedst. I den p dagogiske sammenh ng arbejdes der inkluderende, ressource- og relationsorienteret med alle błrn herunder błrn med s rlige behov og błrn med behov for s rlige stłtte. Błrn Błrn skal sikres en tidlig indsats i deres n rmiljł, s ledes de via inkluderende og stimulerende l ringsmiljłer og relationskompetente professionelle understłttes i deres udvikling, l ring og trivsel. I dagtilbuddet betyder det: At barn barn relationen styrkes. Eksempelvis ved at barnet stłttes i dannelsen og vedligeholdelse af venskaber. At barnet młdes i n rmeste udviklingszone, s ledes l ringsmiljłerne og aktiviteterne i dagtilbuddet tager udgangspunkt i barnets behov og ressourcer, At barnet oplever tryghed og n rv r i de relationer, hvori det indg r, hvilket understłtter barnets mulighed for at udvikle fleksibilitet og empati. Eksempelvis ved at barnet kan mestre at v re i forskellige relationer og l ringssituationer med andre błrn, samt at barnet kan skabe rum for andre og vise fłlelser. At barnet oplever en helhed og kontinuitet i hverdagen. Eksempelvis ved at barnet ikke hele tiden skal forholde sig til nye professionelle. At barnet oplever at v re en del af et f llesskab. Eksempelvis ved at barnet stłttes i de sociale samspil og i forskellige legesituationer. 18

19 For ldre For ldrene er barnets vigtigste ressource, og ved błrn med behov for s rlig stłtte skal for ldrene inddrages, inden en s rlig indsats i dagtilbuddet etableres. Samspillet mellem for ldre og dagtilbud er af stor betydning, og det er vigtigt, at der er gensidig respekt, tillid og tryghed i samspillet. At for ldrene har det overordnede ansvar, og de skal derfor inddrages som en aktiv del af indsatsen. Eksempelvis ved at de stłtter op om barnets etablerede venskaber i dagtilbuddet. At for ldrene deltager i de tv rfaglige młder og bidrager med deres unikke viden om barnet. At der er fokus p de ressourcer, kompetencer og muligheder, der er til stede i familien. At for ldresamarbejdet er kendetegnet ved en anerkendende tilgang, empati og forst else for familiens situation. At der er et kontinuerligt og respektfuldt samarbejde med for ldrene, hvor der eksempelvis kan indg vejledning, l ring ved videometoder m.v. At for ldrene f r mulighed for at młde ligestillede for ldre. Eksempelvis ved at etablere netv rk m.v. Ledelse Dagtilbuddene har dagligt en meget t t kontakt b de med błrnene og deres for ldre, som i hłj grad giver mulighed for et t t for ldresamarbejde omkring błrnene. Dagtilbuddene har ligeledes en unik mulighed for tidligt at iagttage barnets s rlige behov og iv rks tte indsatser og tiltag tilrettelagt efter barnets behov. At ledelsen har det overordnede ansvar for, at rammerne i dagtilbuddet understłtter błrnenes udvikling og trivsel herunder błrn med behov for s rlig stłtte. At ledelsen skaber en forst elsesramme og et f lles sprog om inklusion og integration. At ledelsen skaber rammerne for refleksion og udviklende l ringsmiljłer. At ledelsen skaber rammerne for et fagligt f llesskab med plads til forskellighed. 19

20 At ledelsen koordinerer og understłtter et ligev rdigt og respektfuldt tv rfagligt samarbejde, der medvirker til at sikre en helhed omkring barnet i det tv rfaglige rum. At ledelsen understłtter udvikling og opkvalificering af medarbejderne i forhold til at arbejde inkluderende, anerkendende og relationsorienteret. At ledelsen selv indg r i refleksive og understłttende fora med andre relevante samarbejdspartnere. Medarbejdere Medarbejderne i dagtilbuddene ser błrnene hver dag i en r kke betydningsfulde sammenh nge, og de iagttager de relationelle, sociale og p dagogiske sammenh nge og disses betydning for barnets udvikling. Medarbejderne kan p baggrund af deres iagttagelser iv rks tte et tv rfagligt samarbejde omkring barnet med henblik p at etablere en tidlig indsats. At medarbejderne arbejder ud fra et anerkendende helhedssyn og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, ressourcer og muligheder. At medarbejderne er opm rksomme p egne relationskompetencer som en af de vigtigste ressourcer. At medarbejderne justerer sig mod barnet og fłlger barnets udspil eller initiativ. At medarbejderen leder barnet og er retningss ttende. At medarbejderne skaber vedkommende l ringsmiljłer for błrn med behov for s rlig stłtte og tilfłrer unik viden om barnet i det tv rfaglige samarbejde. Eksempelvis ved at udarbejde foruds tningsanalyser, videoobservationer, sprogvurderinger m.v. At medarbejderne inddrager for ldrene i arbejdet som barnets vigtigste ressource, samt sikre et kontinuerligt og respektfyldt samarbejde med for ldrene. At medarbejderne skaber en forst else i błrnegruppen for, at nogle błrn har s rlige vilk r og sikrer at disse błrn er en del af de łvrige błrns f llesskab. At medarbejderne p baggrund af deres iagttagelser handler ved at s tte s rlige tiltag i v rk. At medarbejderne sikrer, at der videregives vigtig viden/information om barnet ved overgange helst i samarbejde med for ldrene. 20