Tilsynsrapport Høje Taastrup Kommune. Bofællesskabet Pile Allé. Anmeldt tilsyn Januar 2012 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Høje-Taastrup Kommune Tilsynsrapport Høje Taastrup Kommune Bofællesskabet Pile Allé Anmeldt tilsyn Januar

2 Indholdsfortegnelse bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Sundhed, kost og motion Sprogbrug og omgangsformer Tryghed og trivsel Medicinhåndtering Magtanvendelse Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Belægning Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Samarbejde med pårørende/værge Øvrige udfordringer eller aktuelle opmærksomhedsområder Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger BDO Kommunernes Revision

3 1 BDO har på vegne af Høje-Taastrup Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Bofællesskabet Pile Allé. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Bofællesskabet Pile Allé er, at der er tale om et velfungerende bofællesskab, hvor beboerne tilbydes en god og tryg hverdag. Derudover er det tilsynets overordnede, at Bofællesskabet Pile Allé er i en god proces i forbindelse med organisationsændringen, som vil bidrage til at både medarbejdere og beboere får nye udviklingsmuligheder. Det er tilsynets, at den pædagogiske metode og referenceramme er i overensstemmelse med målgruppens behov, hvor vægtningen lægges på neuropædagogik og relations dannelse. Det er endvidere tilsynets, at medarbejderne med baggrund i den pædagogiske metode understøtter beboernes individuelle personlige udvikling og vedligeholder deres allerede erhvervede færdigheder. Tilsynet vurderer, at de pædagogiske planer udgør et vigtigt redskab i opsættelse af mål og delmål for det pædagogiske arbejde med beboerne. Der er relevant fokus på at inddrage beboerne i deres egen pædagogiske plan, og de pædagogiske planer tilrettes den enkelte beboers behov for støtte. Derudover er det tilsynets, at medarbejderne har et relevant fokus på sund og varieret kost til beboerne og understøtter beboernes eget valg af menuer gennem visualiseret materiale. Samtidig forsøger medarbejderne at motivere beboerne til motion gennem brug af motionscykler og Wii spil. På baggrund af interviewene og observationer, er det tilsynets, at bofællesskabet har det rette fokus på god sprogbrug og omgangsform, og at beboerne trives og oplever sig trygge ved at bo i bofælleskabet. Dette tilskrives en veltilrettelagt hverdag og opmærksomme medarbejdere, der observerer og handler på beboernes reaktioner. Det er tilsynets, at medarbejderne er bekendte med reglerne omkring korrekt medicinhåndtering, og bemærker, at der er indgået et samarbejde med bofællesskabet på Stationsvej omkring kursus i medicinhåndtering. Derudover er det tilsynets, at personalet på bofællesskabet kender reglerne omkring magtanvendelse og procedurer for indberetning herfor, og at personalet har relevant fokus på magtanvendelsens gråzoner i det daglige arbejde. Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil og præget af kontinuitet samt et lavt sygefravær. Det interne samarbejde er desuden kendetegnet ved en ærlig og åben kommunikation, og i forlængelse af dette bemærker tilsynet, at den nye ledelse aktivt vil bidrage til en ændring af mødepraksis og effektivisering omkring arbejdet med beboerne. Det er tilsynets indtryk, at der generelt eksisterer et godt samarbejde med de pårørende. Den nye ledelse forslår, at botilbuddet i konfliktsituationer, som involverer pårørende, indkalder til møder med leder, kontaktperson samt pårørende for at bibeholde det rette fokus på en konflikt. Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens nuværende behov. Dog er det fortsat tilsynets anbefaling, at indkørslen bliver udbedret, således, at der bliver anlagt en flisegang langs indkørslen, hvilket kan lette adgangen til huset. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkningen, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at de pårørende oplever, at beboerne bør tilbydes mulighed for flere aktiviteter, som ikke nødvendigvis er ressourcekrævende. 2. Tilsynet bemærker, at der er indgået et samarbejde med bofællesskabet på Stationsvej omkring kursus i medicinhåndtering. 3. Tilsynet bemærker, at den nye ledelse aktivt vil bidrage til en ændring af mødepraksis og effektivisering omkring arbejdet med beboerne. 4. Tilsynet bemærker, at ledelsen foreslår, at der tages kontakt til VISO i forbindelse med rådgivning omkring håndtering af beboernes seksualitet. 5. Tilsynet bemærker, at ledelsen opfordrer medarbejderne til at udarbejde en liste over praktiske ting, der tynger det daglige arbejde, hvorefter ledelsen vil handle på denne liste. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler fortsat, at der bliver udarbejdet en ansvars- og kompetenceplan for medarbejderne. 2. Tilsynet anbefaler fortsat, at indkørslen bliver udbedret, således, at der bliver anlagt en flisegang langs indkørslen og derved letter adgangen til huset. Påbud Ingen påbud 2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Pile Alle 10, 2630 Taastrup Leder Grete Ringgård Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et længerevarende botilbud til voksne med funktionsnedsættelser- Udviklingshæmning Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 108 Antal pladser og belægningsgrad Bofællesskabet har 5 pladser. Belægningsgraden er 100 %. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr Målgruppebeskrivelse 3

5 Målgruppen er voksne med funktionsnedsættelser/udviklingshæmning. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 7 ansatte. 6 medarbejdere med pædagogiske uddannelser 1 læreruddannet, der er ansat på Støttecentret, men har flest timer på Pile Allé Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 24.januar 2012 kl Deltagere i interviews Ledelse: Grethe Ringgård, leder af Socialpædagogisk Center for voksne med udviklingshæmning. Henning, leder af bo enheden i Socialpædagogisk center for voksne med udviklingshæmning. Medarbejdere: Pårørende: Beboere: Medarbejder, uddannet pædagog, ansat på bofællesskabet i 2 år Medarbejder, uddannet socialpædagog, 20 årig erfaring i arbejdet med udviklingshæmmede, heraf 4 år på bofællesskabet Medarbejder, uddannet pædagog, ansat på bofællesskabet siden stedets begyndelse i 1994 Alle beboerne var repræsenteret med i alt 9 pårørende. Tre beboere deltog i interviewet. Alle beboerne har boet i bofællesskabet i over 16 år. BDO blev vist rundt på stedet af: Teamkoordinator Tilsynsførende Lene Thorius (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Karin Hjortkær (Chefkonsulent, AAE i forvaltning) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste tilsyn (den 18. oktober 2010), gennemført af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. At der foretages en udbedring af indkørslen, således at der laves en flisegang hele vejen langs indkørslen. Indkørslen er fortsat uden flisegang. Det er på nuværende tidspunkt afklaret, at det er kommunens ansvar at vedligeholde udendørs arealerne og dermed også indkørslen. 2. At der som minimum findes et medicinkursus til den medarbejder, som er medicinansvarlig. Generelt finder tilsynet, at der i tilbud, hvor beboerne tager medicin dagligt, er en god idé, at flere af medarbejderne har medicinkursus, så de kender til et minimum af eventuelle virkninger og 4

6 bivirkninger ved den medicin, som beboerne får. Tilsynet har oplyst Pile Allé om hvilke muligheder der er for vederlagsfrie medicinkurser, der lever op til standarden. Der har ikke været medicinkursus for medarbejderne. Teamkoordinator oplyser, at der er indgået et samarbejde med psykiatrien omkring et fælles forløb med bofællesskabet på Stationsvej. 3. At der laves en skriftlig procedure, som beskriver håndteringen af beboernes økonomi. Der er udarbejdet individuelle retningslinjer omkring håndteringen af beboernes økonomi. Hidtil har afdelingsleder forestået ledelsestilsynet med beboernes økonomi. Leder oplyser, at ledelsestilsynet i forbindelse med organisationsændringen vil blive flyttet fra bofællesskabet Pile Allé. 4. At Pile Allé i en ansvars og kompetenceplan beskriver, hvilke kompetencer og hvilket ansvar de har hver især. Det skal bemærkes, at man på tilsynet ikke er i tvivl om dette, tilsynet vil derfor blot anbefale, at det beskrives. Det har ikke været prioriteret, og der er således ikke udarbejdet en ansvarsog kompetenceplan for medarbejderne. Både ledelse og medarbejdere kan imidlertid se det formålstjeneligt med en sådan. 5. At ledelsen tager kontakt med VISO ( med henblik på at få støtte og rådgivning i forhold til den konkrete beboer, som er kendetegnet ved at have væsentlige og komplicerede problematikker og som er årsag til problemer i samarbejdet mellem medarbejderne. VISO er kontaktet med henblik på at støtte og rådgive personalet omkring indsatsen for denne beboer. Leder af organisationen bistår ligeledes personalet. 6. At der sættes fokus på at få gennemført reerne af beboernes udviklingsniveau. Tilsynet vurderer umiddelbart, at udredningsarbejdet bør intensiveres, såfremt der alene kan udredes én beboer om året. Det anbefales, at det lægges ind i et årshjul eller en handleplan, hvornår de forventer at være færdige med en. Teamkoordinator oplyser, at der vil være udredt tre beboere til det kommende personalemøde. De sidste to beboere vil blive udredt i løbet af foråret Tilsynet anbefaler, at ledelsen træffer en beslutning om, hvorvidt man vil prioritere at udarbejde livshistorier for alle beboere. Beslutningen skal meldes ud til personalet. Teamkoordinator oplyser, at beslutningen omkring udarbejdelsen af livshistorier er lagt det ud til personalet. Personalet fortæller, at de gerne vil arbejde med livshistorier. Da ikke alle beboerne har fyldestgørende oplysninger fra barn- og ungdom eller har haft opvækst, som har været svær, har personalet besluttet at fortælle den livshistorie, som ligger lige for. Alle beboerne har dog en livshistorie fra de sidste 18 år i huset og det vil være den livshistorie, som vil være gældende for nogle beboere. Tilsynet vurderer, at flere af anbefalingerne fra seneste tilsyn er i god proces. De anbefalinger, som ikke er i proces, vil tilsynet fortsat anbefale. 5

7 2.2.2 Opfølgning fra andre tilsyn Fødevaretilsyn var været i bofællesskabet siden sidste tilsyn og givet stedet en tilsynsrapport med en elitesmiley. Tilsynet konstaterer, at Fødevaretilsynet har givet bofællesskabet en tilsynsrapport med en elitesmiley. Derudover har tilsynet ingen bemærkninger. 2.3 Fysiske rammer Bofællesskabet er ligger i et villakvarter tæt på centrum af Taastrup. Parcelhuset består af 5 lejligheder med et opholdsrum, badeværelse og tekøkken. Huset rummer desuden et stort fælles spisekøkken og alrum samt et vaskerum. Endvidere rummer huset et vagtrum med tilhørende badeværelse. De lejligheder, som tilsynet får fremvist, er indrettet af beboerne selv eventuelt i samarbejde med pårørende/personalet. Teamkoordinator fortæller undervejs, at strømmen er taget til kogepladerne i tekøkkenerne, da beboerne ikke bruger dem og ofte bruger pladsen på kogepladerne til opbevaring. Udenfor er huset omgivet af en have. Den lange indkørsel er belagt med perlegrus, hvilket teamkoordinator fortæller er et problem i forhold til kørestolsbrugere, dårligt gående mm. Indvendig og udendørs bygningsvedligeholdelse fremstår pænt. Ligeledes er rengøringen både inde og udendørs tilfredsstillende. De pårørende er enige om, at på trods af, at beboernes rum og badeværelser er små, så oplever de, at beboerne er tilfredse med deres bolig. De pårørende oplever, at indkørslen er problematisk. En pårørende fortæller om en beboer, som i en periode havde brug for en kørestol. Vedkommende kunne næsten ikke komme ud eller ind på matriklen på grund af perlegruset i indkørslen. En anden pårørende påpeger desuden, at beboerne med tiden måske vil få brug for hjælpemidler, hvilket nødvendiggør en handicapvenlig indkørsel. Beboerne, som tilsynet taler med, er glade for huset og deres boliger. En beboer fortæller, at de har en urtehave, hvor de dyrker grøntsager og jordbær i sæsonen. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens nuværende behov. Tilsynet anbefaler fortsat, at indkørslen bliver udbedret, således, at der bliver anlagt en flisegang langs indkørslen, som derved kan lette adgangen til huset. 6

8 2.4 Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Medarbejderne redegør for den pædagogiske metode og referenceramme, som tager udgangspunkt i Daniel Sterns psykologiske teorigrundlag. Medarbejderne har i det daglige arbejde en anerkendende systemisk tilgang. Der er fokus på at skabe positive relationer for beboerne, hvilket i praksis betyder at medarbejderne er opmærksomme på at lytte til, hvad beboernes ønsker og behov er. Medarbejderne opfatter sig som et positivt repræsentantskab for beboerne, og er således opmærksomme på deres fremtræden. Beboerne er selvstændige individer på forskellige udviklingstrin og med forskellige behov, hvorfor medarbejderne bl.a. arbejder med Kuno Beller test for udredning af udviklingsalder for beboerne samt med henblik på afdækning af beboernes individuelle behov. Teamkoordinator oplyser, at alle medarbejdere har været kursus i neuropædagogik ved Susanne Freltofte, og at det er den viden, de tager udgangspunkt i. Udredningen understøttes af en pædagogisk vægtning af, at den enkelte beboer skal have så stor indflydelse på eget liv som muligt. Derudover tager medarbejderne udgangspunkt i den enkelte beboers forudsætninger og muligheder. Personalet arbejder for, at beboerne skal vedligeholde allerede erhvervede færdigheder og om muligt udvikle nye færdigheder for at skabe den bedst mulige livskvalitet for bebeboerne. Livshistorier, dagsstrukturer og billedmapper er nogle af de redskaber medarbejderne anvender for at bevare og udvikle nye færdigheder hos beboerne. Tilsynet får fremvist to forskellige dagsstrukturer for to beboere. Den ene beboer har en meget udførlig visualiseret dagstruktur med tegn til tale. Den anden beboers dagsstruktur har kun få enkelte piktogrammer. Medarbejderen oplyser, at dagsstrukturen kun anvendes i perioder, hvor beboeren har særlig mange aktiviteter for at skabe ro og forudsigelig i hverdagen. I gangen hænger en billedhistorie over beboernes forskellige sociale arrangementer i årenes løb. I køkkenet hænger en ugeplan for samtlige beboere. Endvidere er der hængt en visualiseret vagtplan, således at beboerne kan se, hvilke medarbejdere der er på arbejdet, og hvilke der har fri. Det er tilsynets, at den pædagogiske metode og referenceramme er i overensstemmelse med målgruppens behov, samt at medarbejderne med baggrund i den pædagogiske metode individuelt understøtter beboernes personlige udvikling og vedligeholder deres allerede erhvervede færdigheder Pædagogiske planer Medarbejderne oplyser, at alle beboere har en pædagogisk plan, som er registreret i Bostedstedsystemet. De pædagogiske planer indeholder mål og delmål, hvor delmålene løbende revideres. Målene revideres en gang årligt. Gennem eksempler redegør medarbejderne for, hvordan de i det daglige anvender delmålene i det pædagogiske arbejde. De beskriver f.eks. en beboer, som er livsnyder og har et mål om at tabe sig. Beboeren udtrykker selv, at han gerne vil have hjælp til at tabe sig fordi kødet falder ud. Da beboeren er 7

9 meget glad for søde sager mm, har kontaktpersonen i samarbejdet med vedkommende, som delmål, udarbejdet en plan for indtag af disse. Beboeren har et skema i sin lejlighed, hvor det bliver registreret, hvornår de forskellige ting bliver indkøbt. Et andet eksempel omhandler en beboer, der har som mål at kunne klare en hverdag. Delmålet i denne plan er, at beboeren selv skal kunne stå op om morgenen ved hjælp af sit vækkeur. Efter en periode bliver dette mål evalueret om det lykkedes, eller om beboeren har brug for en anderledes brug for støtte til at komme op. Medarbejderne pointerer, at en del af målene for beboerne er vedligehold af færdigheder. Dette er medarbejderne opmærksomme på, når de bruger den interviewguide, som anvendes til udarbejdelse og revidering af de pædagogiske planer. Interviewguiden anvendes således individuelt i forhold til beboernes behov og udvikling, og derfor indeholder de pædagogiske planer også meget forskellige mål/delmål i forhold til den enkelte, og afhængig af hvilken form for støtte den enkelte har brug for i hverdagen. Tilsynet vurderer, at de pædagogiske planer udgør et vigtigt redskab i opsættelse af mål og delmål for det pædagogiske arbejde med beboerne. Det er desuden tilsynets, at der er fokus på at inddrage beboerne i deres egen pædagogiske plan, og at på individuelt at tilrette de pædagogiske planer efter den støtte som den enkelte beboer har brug for. 2.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderne fortæller, at beboerne tilbydes en struktureret hverdag i faste kendte rammer. Medarbejderne oplyser endvidere, at alle beboerne har et aktivitetstilbud, som betyder, at de er af sted fast tre gange om ugen. De to ugentlige hjemmedage bruger beboerne med støtte fra personalet til praktiske gøremål som rengøring, tøjvask, lægebesøg mm. En beboer har i forbindelse med, at den ekstra hjemmedag var en realitet, valgt at melde sig til itundervisning den pågældende dag. Tre beboere har desuden ledsageordning, hvilket betyder, at de har mulighed for at komme af sted på individuelle ture. Medarbejderne fortæller, at flere af beboerne benytter klubtilbuddet tirsdag og torsdag. En gang om ugen afholdes beboermøde, hvor de faste punkter er 1) ugen der gik, 2) ugen der kommer, 3) sociale aktiviteter samt 4) næste uges madplan. Medarbejderne oplyser, at der er mulighed for mange arrangementer, som personalet forsøger at udnytte i et omfang, som er tilpasset beboernes behov. Arrangementerne kan være koncerter, sociale arrangementer, Sølund Festival mm. Det er personalets, at beboerne individuelt tilbydes aktiviteter tilpasset efter behov og funktionsniveau aften og weekend. De pårørende oplever, at beboerne i hverdagen kan bestemme aktiviteter langt hen af vejen. De oplever endvidere, at personalet er gode til at støtte beboerne i at tage de rigtige valg af aktiviteter, hvor personalet er gode til at klargøre, hvorfor et valg kan være bedre end et andet. De pårørende fortæller, at der kun er få aktiviteter om aftenen, 8

10 eftermiddagen eller i weekenderne. De pårørende er klar over, at der har været nedskæringer, samt at beboerne har to hjemmedage nu fremfor tidligere en hjemmedag om ugen, hvilket stiller flere krav til personaleressourcerne. Alligevel mener de pårørende godt, at der kan være et større aktivitetsniveau. En pårørende fortæller i forlængelse heraf, at beboerne ofte sidder i deres lejligheder om aftenen, men når en bestemt medarbejder er på aftenvagt, er beboerne ofte i fællesrummet, fordi de kan spille computer med vedkommende. Den pårørendes pointe er, at omfanget og niveauet af aktiviteter ikke nødvendigvis er ressourcekrævende for personalet. Beboerne, som tilsynet taler med, er meget tilfredse med deres dagligdag. To af beboerne arbejder på Hørkær på udeholdet, hvor de har havearbejde. En tredje beboer er på Krea. Beboerne oplever, at de har en god indflydelse på, hvad de kan lave, når de har fri. Det kan de enten tale med personalet om i løbet af ugen eller på det faste beboermøde. En af beboerne har fødselsdag et par dage efter tilsynet. Vedkommende glæder sig til at have gæster og til at selv bestemme menuen, som allerede er bestemt, og består af flæskesteg og lagkage. Beboerne fortæller, at de altid selv bestemmer menuen til fødselsdage, samt at alle får friskbagt morgenbrød på dagen. Adspurgt om den nylig afholdte nytårsfest, fortæller beboerne, at det var en super god fest, hvor de mødte beboere fra andre botilbud. En beboer er siden festen begyndt at se en beboer fra et andet botilbud og udtrykker glæde over at have lært et nyt menneske at kende. Beboerne fortæller, at de om aftenen enten ser fjernsyn i fællesstuen eller i deres lejligheder, og at de nogle gange spiller Wii sammen. Tilsynet vurderer, at beboerne er tilfredse med deres hverdag i bofællesskabet. Derudover konstaterer tilsynet, at både beboere og pårørende oplever, at personalet er gode til at støtte beboerne i at træffe valg omkring forskellige aktiviteter. Tilsynet bemærker imidlertid, at de pårørende oplever, at beboerne bør tilbydes mulighed for flere aktiviteter, som ikke nødvendigvis er ressourcekrævende Sundhed, kost og motion Teamkoordinator oplyser, at bofællesskabet har retningslinjer for sund kost. Madplaner bliver udarbejdet hver mandag på beboermøderne. Menuerne vælges ud fra billeder af yndlingsmenuer og kogebøger, som primært er repræsenteret ud fra en sund og varieret vinkel. Beboerne får kun dessert, kage og slik om lørdagen. Medarbejderne forsøger at inddrage beboerne i den daglige madlavning, særlig en beboer er både meget glad for at tilberede mad og er dygtig til det. Medarbejderne vurderer, at beboerne er fysisk aktive gennem deres daglige gøremål. Der er opstillet motionscykler i fællesrummet, så beboerne kan motionere, mens de er sammen. Der er endvidere arrangeret en fælles ugentlig gåtur. Beboerne er enige om, at de spiser godt og selv kan bestemme menuen, dog fortæller en beboer, at personalet nogle gange bestemmer maden. Beboeren omformulerer det efterfølgende til Det er personalet, der bestemmer grøntsagerne. Alle tre beboere er glade for mad, en kan særlig godt lide kyllingesteg og at gå på restaurant på Cypern. En anden beboer fortæller, at vedkommende elsker al mad og hjælper meget gerne med madlavningen. 9

11 Beboerne fortæller adspurgt, om de dyrker motion, at de nogen gange bruger motionscyklerne og ellers spiller Wii. Tilsynet observerer, at retningslinjerne for sund kost hænger fremme på køleskabet i køkkenet, endvidere at dagens menu er thai-inspireret ret med rejer og mango. Opskriften er fra en kogebog, som ligger fremme og som indeholder opskrifter, hvor alle retter er indbydende præsenteret gennem fotografier. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har et relevant fokus på sund og varieret kost til beboerne og understøtter beboernes eget valg af menuer gennem visualiseret materiale. Ligeledes vurderer tilsynet, at personalet forsøger at motivere beboerne til motion gennem motionscykler og brug af Wii Sprogbrug og omgangsformer Medarbejderne oplever, at bofællesskabet har en anerkendende, respektfuld, værdig sprogbrug og omgangsform med massere af humor: Vi kan godt lide at grine, siger medarbejdere. Dette inkluderer også beboernes sprogbrug, forsætter medarbejderne. Der kan godt opstå konflikter, hvor beboerne kan blive sure på hinanden, men ifølge medarbejderne sker det meget sjældent. Medarbejderne oplever endvidere, at beboerne er gode til at drage omsorg for hinanden. En pårørende udtaler omkring beboernes sprog og omgangsform, at det er ligesom et gammelt ægteskab på godt og ondt og fortsætter, at beboerne har boet sammen i så mange år, at de kender hinandens styrker og svagheder, hvor de på den måde både kan støtte og udfordre hinanden. De pårørendes oplevelse af beboerne er, at de er rigtig gode til at støtte hinanden, når der er brug for det. Omkring personalets sprogbrug og omgangsform overfor beboerne, vurderer de pårørende, at det fungerer fint og på en ordentlig måde. Endvidere fortæller de pårørende, at personalet er gode til at give de pårørende tilbagemeldinger på, om fx hvorfor personalet har handlet på en given måde, hvis de bliver spurgt. Ligeledes oplever de pårørende, at personalet er åbne overfor kritik og handler på de ting, der bliver kritiseret. I forlængelse heraf fortæller en pårørende, om en kontaktperson som ikke klikkede godt med en beboer. Efter indsigelser fra pårørende og beboeren blev der fundet en anden kontaktperson, hvilket alle parter var tilfredse med. Beboerne giver udtryk for, at alle taler pænt i bofællesskabet. Tilsynet observerer, at efterhånden som beboerne kommer hjem og ind i køkkenet, hvor interviewet med ledelse og medarbejdere er i gang, at personalet tager godt imod dem. Interviewet bliver stoppet, således at beboerne får den rette plads og bliver inkluderet. Tilsynet vurderer på baggrund af interviewene og observationer, at bofællesskabet har det rette fokus på god sprogbrug og omgangsform Tryghed og trivsel Medarbejderne oplyser, at de har stor opmærksomhed på beboernes reaktioner og handler på disse. Desuden vurderer personalet, at de faste rammer med rutiner og kendte dagsstrukturer er medvirkende til at give beboerne tryghed og derved give dem trivsel. Når disse er opfyldt, oplever medarbejderne, at beboerne også rummer spontanitet. Medarbejderne vurderer, at beboerne trives og har tryghed i bofællesskabet. 10

12 De pårørende giver ligeledes udtryk for en oplevelse af, at beboerne trives godt i bofællesskabet. En pårørende fortæller, at de (beboerne) fungerer godt sammen som gruppe, de har kendt hinanden i mange år og er gode ved hinanden. Beboerne, som tilsynet taler med, at glade og tilfredse med bofællesskabet og dets øvrige beboere. Direkte adspurgt om, hvorfor beboerne er glade for at bo i fællesskabet, svarer en beboer efterfølgende Det er jo vores hjem. Tilsynet vurderer, at beboerne trives og oplever sig trygge ved at bo i bofælleskabet. Dette tilskrives en veltilrettelagt hverdag og opmærksomme medarbejdere, der observerer og handler på beboernes reaktioner Medicinhåndtering Medarbejderne oplyser, at tre beboere får dosispakket medicin fra apoteket. Medarbejderne følger standarden for medicinhåndtering og oplyser endvidere at kende reglerne til korrekt medicinhåndtering. Der har endnu ikke været medicinkursus for medarbejderne, hvilket var en anbefaling fra seneste tilsyn. Teamkoordinator oplyser, at der er indgået et samarbejde med psykiatrien omkring et fælles forløb med bofællesskabet på Stationsvej. Medarbejderne oplyser, at medicindelen er implementeret i Bostedssystemet. Tilsynet vurderer, at medarbejderne kender reglerne omkring korrekt medicinhåndtering. Tilsynet bemærker, at der er indgået et samarbejde med bofællesskabet på Stationsvej omkring kursus i korrekt medicinhåndtering Magtanvendelse Medarbejderne oplyser at kende reglerne omkring magtanvendelse samt procedurer om indberetning herfor. Medarbejderne oplyser, at de følger Høje- Taastrup Kommunes vejledning omkring procedurer i forbindelse med magtanvendelse. Der har ikke været magtanvendelser siden seneste tilsyn. Desuden fortæller medarbejderne, at der kun har været tre magtanvendelse i de 18 år bofællesskabet har fungeret. Medarbejderne oplyser, at de har fokus på gråzoner omkring magtanvendelse og fortæller om en beboer, som har følt sig tvangsflyttet, når beboeren falder i søvn med tøjet på og personalet lægger vedkommende ordentlig i seng. Det er tilsynets, at personalet på bofællesskabet kender reglerne omkring magtanvendelse og procedurer for indretning herfor. Endvidere er det tilsynets, at personalet har relevant fokus på grå zoner i det daglige arbejde. 2.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Bofællesskabet Pile Allé blev ved årsskiftet 2012 sammenlagt med værestedet Fristedet samt botilbuddene Frøgård Alle og Stationsvej. Den nye organisation 11

13 hedder Socialpædagogisk center for voksne med udviklingshæmning. Lederen fra Frøgård Allé er nu leder af hele organisationen. Der er desuden en leder for det samlede botilbud samt en leder for støtte og aktivitet. Den tidligere afdelingsleder har nu fået funktionen som teamkoordinator og refererer til leder for botilbuddene. Der følger ikke ledelsesansvar med teamkoordinator funktion, hvilket bl.a. betyder, at den tidligere afdelingsleder ikke skal afholde MUS med det øvrige personale. Lederen for organisationen har ansvaret for overholdelse af den aftalestyring, der er indgået for 1 år af gangen med Høje-Taastrup Kommune. Aftalen rummer blandt andet to mål på virksomhedsniveau, som virksomheden selv har opsat. Målene er: En succesfuld sammenlægning af enhederne i den nye organisation, med følgende indsatser. o MED-udvalget planlægger 2 fælles arrangementer for medarbejderne i 2012 o Afholdelse af fællesarrangementer for borgerne o Aftaler omkring hvornår ledelsen er til stede på de enkelte arbejdspladser til møder og lignede o Afklaring af hvilke arbejdsopgaver administrationen løser for de enkelte enheder samt i hvilket omfang, de administrative medarbejdere vil være i enkelte enheder Medindflydelse og arbejdsmiljø, med følgende indsatser o Udarbejdelse af en plan for sammenlægningsprocessen o Aftale om informationsvejen fra MED til de enkelte enheder o Aftale om mødekadence for både MED og AMR o Udarbejdelse af fælles relevante politikker samt fælles lokalaftaler MED-udvalget blev nedsat sidste år og har møder hver 6. uge. MED-udvalget består af de tre ledere samt medarbejderrepræsentanter fra de enkelte enheder. Leder oplyser, at den overordnede dagsordnen for møderne er driftsog sammenlægningsprocessen. Leder oplyser, at MED- udvalgets arbejde løbende vil blive evalueret efter devisen hvad virker og hvad virker ikke. Der er på nuværende tidspunkt planlagt to temadage for personalet. Ligeledes er der arrangeret fælles arrangementer for beboerne, som en allerede afholdt nytårsfest, banko, sommerfest mm, oplyser leder. Endvidere oplyser leder, at personalet fremover vil komme til at arbejde mere på tværs. Det er leders, at personalet er positivt engageret omkring sammenlægningsprocessen og de udfordringer, som ligger i den. Medarbejderne giver udtryk for det positive i at arbejde sammen på tværs i organisationen, og nævner bl.a. de sociale arrangementerne for beboerne som et plus. Den afholdte nytårsfest var en ubetinget succes, og har afstedkommet, at beboerne møder nye mennesker og åbner mulighed for nye venskaber. Medarbejderne er bevidste om, at de sammen med de øvrige tilbud skal opbygge en fælles kultur. Tilsynet vurderer, at Pile Allé er i en god proces med organisationsændringen, som vil give både medarbejdere og beboere nye udviklings muligheder Belægning Målgruppen er voksne med funktionsnedsættelse samt udviklingshæmning. Botilbuddet har 5 pladser og har en 100 % belægning. 12

14 Tilsynet har ingen bemærkninger Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Personalet i bofællesskabet er en fasttømret gruppe på i alt 8 personer, som har arbejdet sammen i mange år. Der har ikke været nogen udskiftning, siden den senest ansatte blev ansat for to år siden. Medarbejderen fortæller, at der ikke var et egentlig introduktionsprogram, da vedkommende startede, men at vedkommende var føl på nogle vagter. Teamkoordinator supplerer med, at det altid er muligt at være føl på flere vagter, hvis skønnes mest hensigtsmæssigt. Medarbejderen fortæller, at det altid er muligt at finde oplysninger i vikarhåndbogen. Teamkoordinator oplyser, at der er et lavt sygefravær i perioden januar til november 2011 på 2,17 %. Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil og præget af kontinuitet. Tilsynet konstaterer, at bofællesskabet har en lav sygefraværsprocent Internt samarbejde og kommunikation Det interne samarbejdet er kendetegnet ved syv forskellige medarbejdere, som forsøger at arbejde ud fra det samme værdisæt, oplyser medarbejderne. Det interne samarbejde tager udspring i en anerkendende systemisk tilgang, som betyder, at der eksisterer en kultur, hvor man lytter til hinanden. Medarbejderne oplever, at de i det interne samarbejde har en ærlig kommunikation, hvor der bliver talt og diskuteret meget. Medarbejderne afholder personalemøde hver 14. dag af en varighed på 6 timer. Da personalet arbejder meget alene, vurderer de, at det retfærdiggør de lange møder, men reflekterer alligevel over længden. De fortæller, at et af punkterne er åben tid, hvor de fraviger den ellers fastlagte dagsorden. Personalet er åbne overfor en anderledes mødepraksis, hvor længden af møderne kan reduceres ved f.eks. flere sociale arrangementer, hvilket også kan bidrage til øget kendskab og relationer til beboerne. Den nye ledelse oplyser, at den vil bidrage til en ændret mødepraksis og derved effektiviserer arbejdet omkring beboerne. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde er præget af ærlig og åben kommunikation. Tilsynet bemærker, at den nye ledelse aktivt vil bidrage til en ændring af mødepraksis og effektivisering omkring arbejdet med beboerne Samarbejde med pårørende/værge Medarbejderne oplyser, at der generelt er et godt samarbejde med de pårørende. Botilbuddet har ikke noget pårørenderåd, der bliver imidlertid udsendt nyhedsbreve hver 6. uge til pårørende. Medarbejderne fortæller, at de dog har oplevet nogle konfliktsituationer, hvor de pårørende har haft en vinkel, som har betydet, at medarbejderne reelt er spillet ud mod hinanden, idet de pårørende har fået forskellige oplysninger fra forskellige medarbejdere. Ledelsen foreslår, at botilbuddet i konfliktsituationer indkalder til møder med 13

15 leder, kontaktperson og pårørende, således at konflikterne bliver fjernet fra hverdagen. Leder vurderer, at den praksis vil få fokus det rette sted og de pårørende vil føle sig hørt. Tilsynet vurderer, at der generelt eksisterer et godt samarbejde med de pårørende. Tilsynet bemærker, at ledelsen forslår, at botilbuddet i konfliktsituationer, som involverer pårørende, indkalder til møder med leder, kontaktperson samt pårørende for at bibeholde det rette fokus på en konflikt. 2.7 Øvrige udfordringer eller aktuelle opmærksomhedsområder En medarbejder oplyser, at beboernes seksualitet i perioder er grænseoverskridende, fx med besøg på stripbar, brug af seksuelle hjælpemidler mm. Leder foreslår, at bofællesskabet i forlængelse heraf tager kontakt til VISO og får rådgivning omkring håndtering af beboernes seksualitet. En anden medarbejder oplever, at det er et problem med, at udover at være pædagog også at skulle være pedel i huset. Leder opfordrer medarbejderne til at udarbejde en liste over, hvilke praktiske opgaver, der tynger det daglige arbejde. Ledelsen vil dernæst handle på den liste. Tilsynet bemærker, at ledelsen foreslår, at der tages kontakt til VISO i forbindelse med rådgivning af håndtering af beboernes seksualitet. Derudover bemærker tilsynet, at ledelsen opfordrer medarbejderne til at udarbejde en liste over praktiske ting, som tynger det daglige arbejde, hvorefter ledelsen vil handle på denne liste. 14

16 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Høje-Taastrup Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 15

17 3.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 16

18 4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Chefkonsulent BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen København V 4.1 BDO Kommunernes Revision BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 17