Projektforslag for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme

Transkript

1 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Gladsaxe Fjernvarme Projektforslag for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme Fjernvarmeforsyning af områder i Buddinge og Søborg Fase 1 af fjernvarmeudbygning Januar 2011 Udgivelsesdato : 7. februar 2011 Udarbejdet : Thomas Engell, Gladsaxe Fjernvarme Kontrolleret : Johnny Iversen, Grontmij Carl Bro A/S Godkendt : Pia Vendelholt Christensen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND 1.1 Ansvarlig for anlægsprojektet 1.2 Formål 1.3 Plangrundlag 1.4 Organisation 1.5 Forundersøgelser Forundersøgelser Kort Bebyggelser Arealafståelse og servitut 1.6 Myndigheder Forhold til anden lovgivning Normer og standarder 2 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET 2.1 Anlæggets hoveddisposition Udstrækning Kapacitett og belastningsforhold Forsyningssikkerhed 2.2 Anlæggets hoveddisposition Dimensionering Materialevalg og konstruktionsprincipper 2.3 Projektets gennemførelse Tidsplan Anlægsudgifter Finansiering 2.4 Forhandling med berørte parter 2.5 Arealafståelse og servitutpålæg 2.6 Brugerøkonomi 2.7 Tilknyttet projekt 3 SAMFUNDSØKONOMI 3.1 Samfundsøkonomi og miljøforhold 3.2 Samfundsøkonomisk resultat 3.3 Miljømæssige konsekvenser drivhusgasser Side 1 SIDE

3 Side Energibesparelserr 4 SELSKABS- OG BRUGERØKONOMI 4.1 Selskabsøkonomi 4.2 Selskabsøkonomi - følsomhedsberegning Varmeforbrugets udvikling i projektperioden Områdeafgrænsning Øvrige parametre i projektperioden Robusthed på længere sigt 4.3 Brugerøkonomi Naturgaspris Fjernvarmestikledninger Kundeinstallation Fjernvarmenet Fjernvarmepris Resultat BILAG 1 Kortskitse over berørte områder, nedfotograferet 2 Kundeliste 3 Arealafståelse og servitutpålæg 4 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 5 Marginal lastfordeling i CTR 6 Samfundsøkonomiske resultater 7 Selskabsøkonomiske resultater 8 Brugerøkonomiske resultater

4 Side 3 1 BAGGRUND 1.1 Ansvarlig for anlægsprojektet Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Gladsaxe Fjernvarme Rosenkæret Søborg Kontaktperson: Thomas Engell Telefon: Fax: E-post: thoeng@gladsaxe.dk 1.2 Formål Gladsaxe Fjernvarme (GF) anmoder Gladsaxe Kommune om at behandle og godkende dette projektforslag i henhold til bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget er udarbejdet med henblik på at fjernvarmeforsyne områder i Budændres områdeaf- dinge og Søborg. Som følge af godkendelse af projektforlaget grænsningen fra naturgas til fjernvarme. Områderne for hvilke område afgrænsningen søges ændret er vist i bilag 1, og en li- forhold taler i mod ste over omfattedee kunder er vist i bilag 2. Områdeafgrænsningen søges ændret fordi samfundsøkonomiske opretholdelse af den eksisterende områdeafgrænsning, det vil sige ændring fra na- aktuelt, fordi en turgasforsyning til fjernvarmeforsyning. Projektforslaget er endvidere række kunder i området, herunder Dyrup, Arbejderne Boligselskab i Gladsaxe (ABG), Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og Gladsaxe Kommunes ejen- domsafdeling m.fl.. har vist interesse for fjernvarme. 1.3 Plangrundlag Områderne er i Gladsaxe kommunes delvarmeplan fra 1982 planlagt til naturgasfor- syning og forsynet med naturgas i henhold til godkendt projekt. I delvarmeplanen for naturgas kræves der ikke tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyningsanlæg for eksiblev tilsluttet natur- sterende bebyggelse, mens det blev krævet at ny bebyggelse gasnettet fra 1984/85. Det er varmeplanens områdeafgrænsning, der er gældende indtil en evt. anden af- Derudover grænsning finder sted i henhold til et af Byrådet godkendt projektforslag. forefindes lokalplaner hvori varmeforsyningen indenfor de givne områder er beskre- vet.

5 Side 4 Projektforslaget for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme er gennemført under hensyntagen til den øvrige fysiske planlægning i kommunen. Projektforslaget indeholder ikke krav om tilslutningspligt til fjernvarme. Blokvarmecentraler med en indfyret effekt over 250 kw skal tilsluttes kollektiv var- nybyggeri. meforsyning. Dettee er relevant ved større ombygninger eller ved En stor del af området er underlagt de gamle byplanvedtægter som ikke siger noget om kollektiv opvarmning. De nyere lokalplaner anvender følgende i forskellige vari- anter. 1.4 Organisation Bygherre er Gladsaxe Fjernvarme, der er ansvarlig for ledningsprojektet og for drif- efter aftale med ten af fjernvarmeforsyningen for alle tilslutninger. Gladsaxe Fjernvarme etablerer stik til hver matrikel/varmecentral kunderne. Kunderne står selv for at etablere tilslutningsanlæg til fjernvarme og øvrige nødvenog udvider veksler- dige installationer i varmeanlæg mv. på kundernes ejendom. Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) ombygger stationerne i Buddinge og på Brandstationen. CTR etablerer endvidere veksleran- i energicentralen læg m.v. således, at en ny spids- og reservelastcentral etableres på den nu nedlagte tobaksfabrik, og kan forsyne hele det nye forsyningsområde. 1.5 Forundersøgelser Forundersøgelser Gladsaxe Kommune udarbejdede i 2008 Forslag til en udbygningsplan for fjern- varme i Gladsaxe. Planen beskriver hvorledes fjernvarme med fordel kan udbygges til at forsyne større varmeforbrugere, virksomheder, boligselskaber, kommunale bygninger m.fl. beliggende i det nuværende naturgasområde. Udbygningsplanen vi- blevet pålagt af ste en positiv samfundsøkonomi, og derfor er Gladsaxe Fjernvarme Byrådet at arbejdee videre på at konkretisere og forelægge et projektforslag til politisk behandling. Dette projektforslag omfatter første fase af den samlede planlagte fjernvarmeudbyg- udbygningspo- ning i perioden 2011 til 2015; Fase 1 omfatter ca. ⅓ af det samlede tentiale i udbygningsplanen og udbygning af fjernvarmenettet finder sted i 2011 og Kort Der vedlægges kortbilag 1 over området, hvor de områder og anlæg, som er omfat- der kan fjernvar- tet af projektforslaget, er markeret. Desuden er markeret områder, meforsynes på længere sigt, når og hvis samfunds- og selskabsøkonomien er for- delagtig for en yderligere udbygning.

6 Side Bebyggelser Projektforslaget omfatter tilslutning af ca. 85 nye kunder, virksomheder, kontorer, boligselskaber, kommunale bygninger og større bygninger til fjernvarme. Områderne har et forventet samlet varmebehov på ca MWh (ca. 132 TJ) fordelt på 5 energidistrikter. For en nærmere beskrivelse af energidistrikterne se afsnit Projektforslaget omfatter alle bygninger og matrikler i projektområdet som vist på oversigtskortet, bilag 1, og bebyggelserne er beliggende i energidistrikterne 7, 9, 10 og 17 (energidistrikt betegnelser stammer fra kommunens varmeplan fra 1982). Gladsaxe Kommune Fase 1 fjernvarmeudbygning Energi- Distrikt Antal BBR kunder [antal] [m 2 ] Visse arealer er skønnede [MWh/år] Varmebehov [TJ/år] 7 Mølleparken, Lyngparken m.fl Buddingevej, Stengårdspark Vadgård Skole Dyrup Søborg Torv Ved rundkørsel i Buddinge Samlet Fase Projektforslagets områder er opdelt efter en nummerkode, som markeres på kortbi- i bilag 2, som indgår laget, og der henvises yderligere til disse områder i kundelistenn i projektets økonomiske analyse. Denne liste indeholder de opvarmede bygninger, som er identificeret i projektområdet Arealafståelse og servitut Der skal tinglyses en deklaration for alle fjernvarmedistributionsledninger, der er be- mindre de påtæn- liggende på matrikulære arealer. Der er principielt ikke behov for at stikledninger deklareres, med kes ført videre til nabomatrikler og i det omfang det vurderes nødvendigt.

7 Side Myndigheder Forhold til anden lovgivning Gladsaxe Kommune udarbejder lokalplan for ny anvendelse af Tobaksområdet, der tilgodeser udbygning af fjernvarme herunder etablering af ny spids- og reserve- Området er i lastkapacitet i eksisterende kedelcentral på den tidligere tobaksfabrik. dag givet ved Partiel byplan 10 Industrikvarteret m.v. i Gladsaxe Der skal søges om en ny miljøgodkendelse for spids- og reservelastcentral inkl. godkendelse af støjniveau Normer og standarder Projektet udføres efter DS/EN Beregning og udførelse af præisolerede faste rørsystemer for fjernvarme, og andre relevante normer og standarder.

8 Side 7 Gladsaxe Kommune Fase 1 fjernvarmeudbygning Energi- Distrikt Kunder I alt Tilslutning nye kunder Års behov [antal] [%] [MWh] 2 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET 2.1 Anlæggets hoveddisposition Projektet omfatter ændring af varmeforsyningsform fra naturgas til fjernvarme for områder parallelt med Buddingevej og dele af Søborg, se kortbilag 1. De fleste af bygningerne, der omstilles til fjernvarme, er naturgasopvarmede. Projektet inkludere endvidere en udvidelse af CTR s vekslerkapacitet på eksiste- (GBW) samt etable- rende vekslerstationer i Buddinge (BUW) og på Brandstationenn ring af reservelastkedel i den nuværende kedelcentral i den tidligere tobaksfabrik. Ledningsnettet forberedes til at forsyne de nye forbrugere omfattet af projektforsla- at forsyne de get, og ledningsnettet dimensioneres så det er muligt efterfølgende nærved liggende parcel-, kæde- og rækkehuse når dette er samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk. Hovedledningen langs Buddingevej er endvidere opdimensioneret så den kan forsy- (GFj) refunderer ne et erhvervsområde i Gentofte Kommune. Gentofte Fjernvarme Gladsaxe Fjernvarme de ekstra omkostninger herved. Som følge af godkendelse af projektforlaget ændres områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme Udstrækning Det samlede varmebehov, som er omfattet af projektforslaget, er anslået til ca MWh (ca. 132 TJ). Størstedelen af dette behov er verificeret ved møder og tekniske gennemgang af kundernes varmesystem. I nedenstående tabel er redegjort for varmebehov og kapacitetsbehov for projektfor- slagets kunder (kapacitet 0). Tilsluttede kunder An kunde [MW] An central [MW] 7 Mølleparken, Lyngp 9 Buddingevej, Steng Vadgård Skole 10 Dyrup 17 Søborg Torv 19 Ved rundkørsel i Bu Alfa Laval m.fl. parken m.fl % gårdspark % % % uddinge % ,5 1,7 4,7 3,1 3,5 2,5 1,2 0,8 6,2 4,1 Samlet Fase ,1 12,2

9 Side 8 De nye fjernvarmeområder er beliggende i 5 forskellige energidistrikter, som vist i tabellen ovenfor. Delområde 7 består hovedsageligt af ABG afdelingerne Mølleparken, Lyng- og instituti- parken, Buddinge Mølle m.fl., i alt 5 kunder. Gladsaxe Fjernvarme etablerer ny krydsning af Motorringvej 3 Delområde 9 består af ca. 48 industri og kontor, undervisningsonsbebyggelse samt større boligblokke. Gladsaxe Fjernvarme etablerer nye hovedledninger fra Buddinge vekslerstation og frem til dette område parallelt med Buddingevej. Delområde 10 inkluderer forsyning af Dyrup, den største nye enkeltkunde. Delområde 17 ved Søborg Torv omfatter GaB afdelingenn Høje Søborg Øst, et nybyggeri ved Søborg Hovedgade, Dickens Hus og 2 kommunale bygninger. Gladsaxe Fjernvarme tilslutter de nye fjernvarmeledninger til det eksisterende fjernvarmenet på Søborg Torv. Delområde 19 ved runddelen i Buddinge består af ca. 26 nye kunder og omfat- På kortbilag 1 er vist det fjernvarmeforsynede område med de distributionslednin- ter ABG afdelingen Tinghøjparken, Behrendsen m.fl. Gladsaxe Fjernvarme etablerer nye hovedledninger/ringforbindelse. ger, stikledninger og bebyggelser, der er omfattet af projektforslaget. Desuden er vist eksisterende fjernvarmeledninger og vekslerstationer Kapacitet og belastningsforhold Ombygning og udvidelse af CTR vekslerstationer Område Buddinge Brandstationen CTR Veksler Varmebehov nuværende Effekt baseret på Tillæg varmebehov Samlet effekt, varmeopland timer udvidet varmeopland TJ (GWh) MW TJ (GWh) MW BUW 96 (27) (27) 18 GBW 57 (16) (10) 9 CTR har i 2008 udarbejdet skitseprojekter for udvidelse af kapaciteten på vekslervil omfatte udskiftning stationerne i Buddinge og på Brandstationen. Opgraderingen af primær og sekundærpumper med tilhørende elektriske installationer samt udskift- i vekslerne. ning af reguleringsventiler og indsættelse af maksimalt pladeantal Ventilationsanlæg med tilhørende eltavle opgraderes da pumpekapaciteten øges. Trykholdeanlæggene på GBW og BUW bevares uændrede. Nye spids- og reservelast kedler på den tidligere Tobaksfabrik CTR har på anmodning fra Gladsaxe Fjernvarme undersøgt muligheden for at leje den eksisterende kedelcentral på den tidligere tobaksfabrik. Det forudsættes at de nuværende varmtvandskedler genanvendes for en kort periodee indtil der kan opstileksisterenddampke- les nye kedler med en samlet kapacitet på op til 20 MW. Den del genanvendes ikke.

10 Side 9 Etablering af ny ringforbindelse mellem fjernvarmenet Projektforslagsområdet omfatter første fase af fjervarmeudbygningen i Gladsaxe. De følgende fire faser gennemføres de kommende år. I hele udbygningsplanen indgår en ringforbindelse som forbinder vekslercentralerne med den kommende spids- og reservelast central. Ringforbindelsen medfører at en del af rørene som mellem vekslercentralen i Bud- end der umiddel- dinge (BUW) og Tobaksgrunden, anlægges i en større dimension bart er behov for, for at forsyne varmeforsyningsområdet i projektforslaget. Den stør- fjernvarme re dimension begrundes i, at ringledningen også skal kunne transporter til de eksisterendee fjernvarmeområder omkring BUW. Omstilling af Lokale Kraftvarmeanlæg (LKV-anlæg) Følgende 3 forbrugere forsynes i dag fra et Lokalt Kraftvarmeanlæg (LKV-anlæg) ejet af E.On Danmark: o Mølleparken o Lyngparken o Stengårdsparken De 3 forbrugere har tilkendegivet at de ønsker at skifte til fjernvarmeforsyning fra Gladsaxe Fjernvarme. Effektbehov ved udbygning hos kunden og på vekslerstationer Hvis alle kunder tilsluttes, er det samlede kapacitetsbehov for området, an kunde, anslået til 18 MW. Tilsvarende er effektbehovet på fjernvarme vekslerstationen efter udbygningen i alt 27 MW, svarende til en benyttelsestid på timer. Den installerede kedelkapacitet er hos de fleste kunder relativ stor i forhold til det år- at den typi- lige varmebehov. Det anslås ved dimensionering af fjernvarmevekslere, ske benyttelsestid for alle nye kundeanlæg er timer. Dermed bliver den samlede installerede kapacitet hos de nye kunder på ca. 18 MW. Det bemærkes at den nuværende installerede kedelkapacitet hos kunderne er væsentlig større. Fjernvarme dimensionering af ledningsanlæg Gladsaxe Fjernvarmes ledningsnet er klassificeret som et varmtvandsanlæg, idet den normale driftstemperatur ikke overstiger 110 o C. Det maksimale driftstryk er ikke over 16 bar. Ledningsnettet etableres i præisolerede fjernvarmerør, enten som enkelt forlagte rør eller som twinrør. I forbindelse med dimensionering af ledningsnettet er der lagt vægt på at minimere varmetab fra det nye fjernvarmenet og optimere nettet hydrau- der i dag lisk. Der etableres en hovedledningsforbindelse mellem de fjernvarmeområder forsynes i hvert deres fjernvarmenet fra henholdsvis, Buddinge, Brandstationen og Høje Gladsaxe. Uanset hvilken kapacitet der vælges, er hovedledningen i dette pro- i fjernvarme- jektforslag dimensioneret så den sikrer en bedre hydraulisk fordeling nettet og bidrager til øget forsyningssikkerhed. Hovedledningenn fra Buddinge Veks- lerstation (BUW) langs Fremtidsvej og over på den anden side af Buddingevej er dimensioneret til DN200, det vil sige, at den har mulighed for at overføre en kapaci- tet på op til ca. 20 MW.

11 Side 10 Projektforslaget belyser følgende muligheder med hensyn til kapacitetsforhold: Kapacitet 0 Projektet alene Ledningsnettet dimensioneres til kun at forsyne de forbrugere, der er omfattet af projektforslaget. Det betyder at hovedledningen parallelt med Buddingevej, fra Klausdalsbrovej og frem til Kong Hans Alle kan udføres som dimension DN125 og at strækningen videre herfra og op til Motorringvej 3 kan udføres i dimension DN100. Der etableres ny spids- og reservelastkapacitet i forsyningsområdet på 20 MW. Kapacitet 1 Forberedt for udvidelse til parcel-, kæde- og rækkehuse og Lillemosegård Ledningsnettet forberedes til, at det yderligere kan levere fjernvarme til de omkringliggende parcel-, kæde- og rækkehusområder. Lillemosegård fjernvarmeforsynes i øjeblikket fra Gentofte Fjernvarme (GFj) via en overjordisk transmissionsledning fra Vangedehuse. Fjernvarmeledningen har et stort varmetab. Lillemosegård forventer at transmissionsledningen skal hovedderfor at blive tilsluttet renoveres/repareres indenfor de kommende år og ønsker Gladsaxe Fjernvarmes nye fjernvarmenet. Det betyder, at hovedledningen parallelt med Buddingevej, fra Klausdalsbrovej og frem til Kong Hans Alle kan udføres som dimension DN150, og at strækningen videre herfra og op til Motorringvej 3 kan udføres i dimension DN125. Kapacitet 2 Forberedt for forsyning af erhvervsområde i Gentofte Ledningsnettet forberedes til ud over kapacitet 1 at kunne forsyne et erhvervsom- råde i Gentofte med fjernvarme. Det betyder, at hovedledningen parallelt med Buddingevej, fra Klausdalsbrovej og frem til Kong Hans Alle kan udføres som dimension DN200, og at strækningen videre herfra og op til Motorringvej 3 kan udføres i dimension DN150.

12 Side 11 Gladsaxe Kommune Fremtidig fjernvarmeudbygning Kapacitet GF kunder I alt Tilslutning nye kunder Tilsluttede kunder Års An An behov kunde central [antal] [%] [MWh] [MW] [MW] 0 Projektet alen 1 Som 0 + parcel-, kæde- og rækkehuse & Lillemosegård 2 Erhvervsområ ne % ,1 12, % ,0 6,1 åde i Gentofte % ,6 2,4 Samlet mulig udbygning ,7 20,7 Ovenfor er til orientering angivet den omtrentlige kapacitet af hovedledningen med de angivne dimensioner (ved 50 graders afkøling og trykfald på 15 promille). Gladsaxe Fjernvarme ønsker projektforslaget godkendt med en fremtidssikring af hovedledningerne, e, der svarer til kapacitet 2, således, at nettet er forberedt til at for- samt et erhvervs- syne parcel-, kæde- og rækkehuse i de omkringliggende områder område i Gentoftee umiddelbart på den anden side af kommunegrænsen. Projektøkonomienn belyses både med og uden denne fremtidssikring Forsyningssikkerhed Området kan forsynes med samme grad af sikkerhed som Gladsaxe Fjernvarmes øvrige kunder. Det forudsættes som nævnt ovenfor, at der etableres en ringforbindelse samt en samlet ny reservelastkapacitet på 20 MW. Dette giver en fleksibilitet i forsyningen og en rimelig forsyningssikkerhed således, at der er fuld reserve, hvis hovedledningen skulle være afbrudt en vinterdag. Desuden påtænkes at reservere plads på nogle af de største kedelcentraler i områ- sigt, hvis der det med henblik på at en reservekapacitet kan udbygges på længere bliver behov for det. 2.2 Anlæggets hoveddisposition Dimensionering Ved dimensionering af kundeanlæg er anvendt en benyttelsestid på timer. I den hydrauliske analyse af forsyningen er taget hensyn til, at der erfaringsmæssigt er en vis samtidighed. Der regnes med dimensioneringsdata for varmtvandsnet. Med hensyn til den hytaget hensyn til de drauliske beregning af kapaciteten i eksisterende ledninger er målte værdier for afkølingen hos de eksisterende kunder.

13 Side 12 Klassificering Enhed Maksimalt tryk [bar] Veksler ved kunder [ja/nej] Maksimal fremløbstemperatur [ o C] Fremløbstemperatur på langt sigt [ o C] Afkøling ved dim af nye ledninger [ o C] Afkøling ved dim af brugerinstallationer [ o C] Designkrav for ny bebyggelse [ o C / o C] Temperaturfald over veksler ved dim [ o C] Hovedledningsnet 16 Ja / Materialevalg og konstruktionsprincipper Ledningsnettet udføres i et præisoleret rørsystem, der lever op til kravene i DS/EN Beregning g og udførelse af præisolerede faste rørsystemer for fjernvarme, og andre relevantee normer og standarder Fjernvarmestik afsluttes som hovedprincip lige indenfor ydermuren med to hovedskab med afspær- haner. For små kunder afsluttes fjernvarmestikket i udvendigt ringsventiler. 2.3 Projektets gennemførelse Tidsplan Tidsplanen anslåss til følgende: Aktivitet Projektforslaget sendes til Gladsaxe Kommune (GK) GK: Formøder til politisk behandling GK: Miljøudvalg Høringsperiode Informationsmøde GK: behandler indkomne høringssvar og forbereder dagsorden GK: formøder til politisk behandling GK: Miljøudvalg GK: Økonomiudvalg og Byråd Klageperiode Projektstart Anlægget sættes i drift i etaper Tidspunkt Uge 6, 2011 Uge 6, februar 2011 Uge 9-12, 2011 marts 2011 Uge Uge april 2011 Uge 18-19, 2011 Uge 20-23, 2011 Juli Det forudsættes at ledningsnettet udbygges i 2011 og En del af en ringled- med kom- ningsforbindelse etableres i 2011, resten vil blive etableret i forbindelse mende projektforslag. Det antages at 90 % af varmegrundlaget i området er tilsluttet i 2014, svarende til ca. 85 nye kunder, og der ses i den økonomiske analyse bort fra yderligere tilslut- ninger i projektperioden frem til 2030.

14 Side Anlægsudgifter Anlægsudgiften for ledningsnettet afhænger af, hvordan nettett skal forberedes for at kunne levere til fremtidige projekter, som nævnt i afsnittet om kapacitetsforhold. Udbygning af CTR vekslerstationer Den samlede investering for opgradering af CTR vekslerstationer i Buddinge og på Brandstationen er baseret på CTR s planlægningsoverslag. Investeringen er inklusiv projektering, tilsyn og uforudsete udgifter. CTR har uagtet udbygningen, planer om at udskifte pumperne på alle vekslerstationer. Buddinge Udvidelse til 19,0 MW Brandstationenn Udvidelse til 10,6 MW 5,1 mio. kr. 3,7 mio. kr. I forbindelse med udbygning med fjernvarme er denne renovering udskudt, og i ste- af fjernvarme. Der det gennemføres en ombygning der tilgodeser en øget afsætning er ved opgørelse af investeringsomkostningen indregnet at der alternativt ville blive investeret 2 millioner kr. i nye og mere effektive pumper. Etablering af ny spids- og reservelastcentral Etablering af en ny spids- og reservelast til forsyningen inkluderer omkostninger til renovering af eksisterende kedelanlæg, etablering af varmevekslere og nye sekundære fjernvarmepumper. Etablering af ny spids- og reservelast på 20 MW 10,0 mio. kr. Ledningsnettet investeringer ved forskellig kapacitet De samlede investeringer i ledningsnet, ringforbindelse og stikledninger i prisniveau 2010 og ekskl. Moms er ved de forskellige kapacitetsforhold anslået til følgende: Kapacitet 0 Kapacitet 1 Kapacitet 2 Projektet alene Forberedt for udvidelse til Lillemosegård og parcel-, kæde- og rækkehuse (GF3) Forberedt til forsyning af erhvervsområde i Gentofte 50,1 mio. kr. +5,4 mio. kr. +2,7 mio. kr. Samlet investering kapacitet 2 58,2 mio. kr. Projektforslaget ønskes godkendt med kapacitet 2, så det er forberedt til at forsyne samtlige potentielle kunder i Gladsaxe Kommune (GF3) og et erhvervsområde i Gentofte. Hvis ikke den fremtidige udvidelse kan afsættes i forhold til kapacitet 0, vil den eks- Eksempelvis kan tra kapacitet give frihedsgrader og besparelser i driften af nettet. andelen af spidslast og pumpeudgifterne reduceres. Etablering af fjernvarmeinstallation hos kunderne Det er fjernvarmekunderne, der står for alle omkostninger ved at omstille sig til fjern- anlæg. varme. I disse omkostninger indgår følgende: Nedtagning og bortkørsel af eksisterede kedel. Levering og installation af veksleranlæg herunder varmtvands Ændring af rørinstallation til veksleranlægget inkl. isolering.

15 Side 14 Anlægsprisen indeholder fjernvarmemåler samt rådgiverhonorar. Kundeanlæg hos forbrugere (18,1 MW) 13,8 mio. kr. Det antages at de eventuelle omkostninger der er ved at optimere varmeanlæggets afkøling er påkrævet uanset om kunden omstiller til fjernvarmee eller skifter til en kondenserende kedel Finansiering Der er fire parter involveret i at etablere fjernvarmeprojektet; CTR Vekslerstationer Spids- og reservelastkedler CTR i alt 8,8 mio. kr. 10,0 mio. kr. 18,8 mio. kr. Gladsaxe Kommune v/ Ledninger (kapacitet 1) Gladsaxe Fjernvarme (ekskl. ledning til Gentofte) 55,5 mio. kr. Kunderne Gentofte Fjernvarme Kundeanlæg Opdimensionering af hovedledning (kapacitet 2) 13,6 mio. kr. 2,7 mio. kr. Samlede investeringer 90,6 mio. kr. CTR finansierer ombygning af vekslerstationer samt etablerer af spids- og reserve- og stikledninger, og forbrugeren står for fjernvarmekundeanlæg. lastforsyning. Gladsaxe Fjernvarme står for etablering af fjernvarmegadeledninger Omkostninger til opdimensionering af ledninger på knap 2,7 mio. kr. finansieres af Gladsaxe Kommune/Gladsaxe Fjernvarme i forventning om, at finansieringen kan indgå i en aftale med Gentofte Fjernvarme om forsyning af erhvervsområde i Gen- tofte Kommune. Alternativt kan Gladsaxe Fjernvarme udbygge forsyningsområdet nord for Motorringvej 3 til at dække parcel-, kæde- og rækkehuse (GF3). 2.4 Forhandling med berørte parter Der er følgende berørte parter: Kommende fjernvarmekunder Lodsejere HMN Naturgas I/S CTR E. On Gentofte Fjernvarme (GFj) Kommende fjernvarmekunder og lodsejere Gladsaxe Fjernvarme har haft møder med alle de nye store kunder i den planlagte fjernvarmeudbygning. Der er foretaget en teknisk gennemgangg af varmeanlæggene for at undersøge hvilke omkostninger der er ved at omstille til fjernvarme samt for at belyse den brugerøkonomiske fordel.

16 Side 15 Der er underskrevne tilslutningserklæringer om fjernvarmeforsyning svarende til ca. 60 % af det samlede varmegrundlag. Yderligere har potentiellee kunder svarende til knap 15 % af varmegrundlaget, tilkendegivet at de uden tvivl ønsker tilslutning, men på grund af nært forestående generelforsamlinger eller bestyrelsesmøder med faste datoer, har de endnu ikke underskrevet tilslutningserklæringer. Den endelige leveringsaftale indgås først når dette projektforslag er politisk godkendt. HMN Naturgas I/S Gladsaxe Kommune og HMN Naturgas I/S har i november 2010 indgået en aftale vedrørende omlægning af naturgasområder til fjernvarmeforsyning. Aftalen beskri- fastsættes ver de nærmere vilkår for kompensation til HMN. Kompensationsbeløbet til HMN s mistede distributionsindtægter og beregnes på baggrund af det mistede naturgasforbrug hos kunderne i perioden fra tidspunktet for overgang fra naturgas- til projektforslag i forsyning til fjernvarmeforsyning og frem til og med Det er endvidere aftalt at Gladsaxe Kommune fremsender udkast udkast til HMN forud for den politiske behandling med henblik på kommentering, og at Gladsaxe Kommune indarbejder kompensationsbetalingen i henhold til denne af- (CTR) om at ombygge og udvide vekslerstationerne i Buddinge og på Brandstatio- tale i projektforslaget. CTR Gladsaxe Fjernvarme har anmodet Centralkommunernes Transmissionsselskab nen. Endvidere er CTR anmodet om at undersøge og indgå aftale med de nye ejere af det tidligere tobaksfabriksområde vedrørende etablering af en spids- og reserve- lokal kraft- lastkedelcentral til fjernvarmen i Gladsaxe. E.On E.On forsyner i dag 3 større blokvarmecentraler med naturgasbaseret varme. Gladsaxe Kommune er ikke bekendt med at der i henhold til varmeforsy- kraftvarmean- ningsloven er udarbejdet projektforslag om etablering af de 3 lokale læg. E.On står overfor at skulle reinvestere i at opgradere/forny naturgasmotorerne og har tilkendegivet at de nuværende anlæg er fuldt afskrevne, og at E.On er åben for at Gladsaxe Fjernvarme overtager varmeforsyningen. En ændring af varmeforsyning fra decentral til central kraftvarme er at sammenligne med en ændring af brændsel, og ikke en ændring af områdeafgrænsningen. Derfor skal der ikke betales kompensation til E.On. Endvidere er anlæggene af- ændres. skrevne og derfor lider E.On intet direkte tab ved at områdeafgrænsningen Anlægget på Gladsaxe Gymnasium er ikke medtaget i dette projektforslag, da der er indgået en længerevarende leveringsaftale med E.On. Det vil i et af de efterfølgende projektforslag blive belyst om det er økonomisk fordelagtigt at omstille Gladsaxe Gymnasium til fjernvarme fra Gladsaxe Fjernvarme. Gentofte Fjernvarme (GFj) Gladsaxe Fjernvarme har sammen med GFj undersøgt muligheden for forsyning af et industriområde i Gentofte via Gladsaxe Fjernvarme.

17 Side 16 Meromkostningen n ved at opdimensionere fjernvarmenettet til forsyning af området (Kapacitet 2) betales af GFj såfremt de vil gøre brug af den ekstra kapacitet. Endvidere er drøftet den fremtidige fjernvarmeforsyning af Lillemosegård, da forsyningen i øjeblikket sker via en ældre overjordisk ledning langs Gammelmosen, som indenfor projektperioden står for at skulle renoveres / udskiftes. Her kan forsyning fra Gladsaxe Fjernvarme etableres med færre omkostninger og med mindre varme- tab. 2.5 Arealafståelse og servitutpålæg Der tinglyses deklaration for distributionsledninger på matrikler, og i det omfang det vurderes nødvendigt for fjernvarmestik på matrikler. En oversigt over de forventede omfattede adresser og matrikler fremgår af bilag Brugerøkonomi Der gælder den samme fjernvarmetarif for kunder omfattet af nærværende projekt- betaler de nye forslag som for de øvrige fjernvarmekunder. Gladsaxe Fjernvarme fjernvarmekunder for rettigheden til energibesparelsen ved at omstille til fjernvarme. Hvis de nye fjernvarmekunder tilslutter sig fjernvarmen når gadeledningerne etablefjernvarme. Gebyret res, beregnes et mindre administrationsgebyr for tilslutning til modregnes i tilskuddet til energibesparelse. Vælger kunden først at tilslutte sig på et senere tidspunkt vil der være et yderligere gebyr. Fjernvarmekundenn skal ikke betale for stikledningen. Fjernvarmeforbrugeren skal selv afholde omkostninger til omstilling til fjernvarme. I forbindelse med forberedelsen af dette projektforslag er de største potentielle kunassistance fra forskel- der i området blevet kontaktet. Gladsaxe Fjernvarme har med lige konsulenter fået foretaget en teknisk gennemgang for at vurdere hvad der skal til for at omstille fra kedeldrift til fjernvarmeforsyning. De potentielle kunder har opværet muligt at opstil- lyst deres nuværende energiforbrug og købspriser, så det har le et retvisende billede af, om der er en brugerøkonomisk fordel ved at omstille til fjernvarme. Brugerøkonomien n ved at omstille til fjernvarme er især god, hvis kunderne betaler li- har en dårlig stepris (ikke får nedslag i prisen), eller når det nuværende kedelanlæg virkningsgrad. Står kunderne overfor at udskifte kedelanlægget, vil det være billigere at tilslutte sig fjernvarme frem for at installere en ny og mere effektiv naturgaskedel. Gladsaxe Fjernvarme har beregnet at kunderne kan spare mellem 17 og 23 procent i forhold til deres nuværende omkostninger til opvarmning. Nogle kunder lægger ud over den snævre anlægs- og driftsøkonomi vægt på at de får mere plads til rådighed når de omstiller til fjernvarme, at fjernvarmen er mere driftssikker og miljøvenlig.

18 Side 17 Af de i alt ca. 85 potentielle kunder har 21 kunder, svarende til ca. 60 % af det samat slutte sig på fjern- lede varmegrundlag, underskrevet en tilslutningserklæring om varme, når dette er muligt. Der er underskrevne tilslutningserklæringer om fjernvarmeforsyning svarende til ca. 60 % af det samlede varmegrundlag. Yderligere har potentiellee kunder svarende til knap 15 % af varmegrundlaget, tilkendegivet at de uden tvivl ønsker tilslutning, men på grund af nært forestående generelforsamlinger eller bestyrelsesmøder med faste datoer, har de endnu ikke underskrevet tilslutningserklæringer. Kun ganske få kunder har ikke vist interesse for at skifte til fjernvarme. 2.7 Tilknyttet projekt Gentofte Fjernvarme (GFj) udarbejder projektforslag for ændring af områdeaf- i Gentofte grænsningen mellem naturgas- og fjernvarmeforsyning i industriområde Kommune. GFj forelægger projektforslag til politisk behandling i Gentofte Kommune, herunder at indregne i selskabsøkonomien en refusion til Gladsaxe Fjernvarme ved- rørende meromkostning til at opdimensionere ledningsanlæg.

19 Side 18 3 SAMFUNDSØKONOMI 3.1 Samfundsøkonomi og miljøforhold Den samfundsøkonomiske beregning er udført i henhold til Energistyrelsens Vej- 2007, og der er an- ledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli vendt de af Energistyrelsen senest udmeldte forudsætninger for samfundsøkonomi- ske analyser på energiområdet fra april Diskonteringsrentee Der er anvendt 3 % i diskonteringsrente. Lån med kommunal garanti og en løbetid på 25 år kan gennem Kommunekredit fås til en fast rente på ca. 4.2 % før inflation og dermed en realrente på ca. 2.2 % ved en gennemsnitlig inflation på 2 % p.a. Anvendelse af en kalkulationsrente på 6 % p.a. medfører samfundsøkonomiske tab i en situation, hvor der kan lånes penge til en realrente på 1-3 % p.a. 1 I den brugerøkonomiske beregning er for nogle kunder benyttet den aktuelle natur- udgangspunkt i li- gaspris oplyst af kunden, og for andre og mindre kunder er taget steprisen for naturgas minus en anslået rabat per m 3 naturgas. Der laves følsomhedsanalyse med 6 % i diskonteringsrente. Investering Der regnes i referencescenariet med videreførelse eller etablering af naturgasforsyning. Scrapværdi i 2030 udgør 0 for nyetablerede kedelanlæg, da der regnes med 20 års teknisk levetid, mens der for investeringer undervejs i perioden regnes en scrapværdi svarende til 20 års levetid 2. Scrapværdi for naturgasstikledning i 2030 udgør en tredjedel, da der regnes med 30 års teknisk levetid. For investeringen i fordelings- og stikledning i projektscenariet skønnes scrapværteknisk levetid. dien i 2030 at udgøre en tredjedel, da der regnes med 30 års Drift og vedligehold Drift & vedligeholdd (D&V) er i reference sat til 5,56 kr./gj (20 kr./mwh) samt 800 kr./installation leveret varme fra kedelanlæg, mens der i projektet regnes med 2,78 kr./gj (10 kr./mwh) samt 100 kr./installation for leveret fjernvarme. 3 1 Et eksempel: der kan lånes penge til en realrente på 2,2 % p.a., og vi har en investering på 1 million kr., der kan give en realrente (rente minus inflation) på 5,5 % p.a. Afkastet er 3,3 % højere end den rente der skal betales, og projektet giver derfor et årligt samfundsøkonomisk overskud på kro- ner. Ved en kalkulationsrente på 6 % p.a. vil denne investering blive udelukket og den samfundsøko- gennemført med den nomiske gevinst tabt. Ved en kalkulationsrente på 3 % p.a. vil investeringen blive samfundsøkonomiske gevinst på kroner som resultat år er den periode som Energistyrelsen kræver at man benytter ved analyser af samfunds- og selsom tidligere har været i skabsøkonomi. 3 Der anvendes standardværdier som anvendt i Varmeplan Danmark 2010 og høring hos naturgasselskabett i forbindelse med andre projektforslag udarbejdet af Rambøll.

20 Side 19 Energiforsyning I Referencen anvendes udelukkende naturgas eller hvilken anden energiforsyning de potentielle kunder måtte have (elvarme, kaminer etc.). De kunder der i dag måtte bruge olie antages i Reference at omstille til naturgas i starten af projektperioden. I projektscenariet leveres fjernvarmen fra det centrale kraftvarmesystem CTR, og der er i beregningerne anvendt en af CTR og VEKS til planlægningsformål udarbej- (kraftvarmevær- det standard brændselsfordeling på forskellige produktionsenheder ker, forbrændingsanlæg og kedelanlæg). Modellen der anvendes er på nuværende tidspunkt den lastfordeling, der er konsen- Således an- sus om blandt parter indenfor varmeplanlægning i Hovedstadsområdet. erkendes modellen af VEKS, CTR og HMN Naturgas I/S. Den marginale lastfordeling. der er regnet med for CTR, er vist i bilag 5. Miljøomkostninger Markedsprisen på CO 2 er af Energistyrelsen sat til gradvist at stige i perioden 2010 til 2030; fra 105 til 290 kr./ton, begge i 2008-kr. For at få den samfundsøkonomiske pris skal nettoafgiftsfaktoren på 1,17 tillægges. Omkostningerne til NO x er sat til 52 kr. per kg i samfundsøkonomiske beregningspris for både land og by (opgjort i 2008-priser) baseret på estimat af skadesomkostning fra DMU. Omkostningerne til SO 2 er sat til 127 kr. per kg i samfundsøkonomiske beregningsfor bymæssig bebyg- priser som er det høje skøn i Energistyrelsens forudsætninger gelse, (opgjort i 2008-priser). Der er i dette projektforslag udelukkende regnet med den bymæssige værdisætning, men SO 2 -emissionen i referencen er ubetydelig og SO 2 -emissionen fra de centrale kraftvarmeværker er meget lille.

21 Side 20 Reference Re-investering gasmotorer, gas- og oliekedler, gass[ mio. kr. ] Drift og vedligehol ldelse [ mio. kr. ] Nuværdi 27,4 15,3 Brændselsudgift [ mio. kr. ] 236,8 Elproduktion - eksisterende LKV-anlæg [ mio. kr. ] Miljøomkostninge er [ mio. kr. ] (34,6) 39,6 Total reference Projekt [ mio. kr. ] 284,1 Nuværdi Investering i vekslerinstallationer - CTR/GF [ mio. kr. ] Investering i distributionsnet inkl. stikledninger [ mio. kr. ] Investering i spidslastcentraler [ mio. kr. ] Investering i kundeinstallationer [ mio. kr. ] Driftsomkostninge er - eksist. gaskedler [ mio. kr. ] Driftsomkostninge er - distributionsnet [ mio. kr. ] Driftsomkostninge er - kundeinstallation [ mio. kr. ] Brændselsudgift [ mio. kr. ] Elproduktion - eksisterende LKV-anlæg [ mio. kr. ] 7,9 52,4 9,0 11,8 2,5 5,9 6,0 120,4 (3,1) Forvridningstab [ mio. kr. ] 13,8 Miljøomkostninge er [ mio. kr. ] 18,5 Total projekt [ mio. kr. ] 245,0 Samfundsøkonom misk overskud [ mio. kr. ] 39,1 3.2 Samfundsøkonomisk resultat Den samfundsøkonomiske virkning af projektet er foretaget ved at beregne nuvær- mellem de dien af projektet i 2010 kr. for en 20 års periode, hvor der sammenlignes samlede omkostninger ved henholdsvis naturgas og fjernvarmeforsyning. Ændringen i samfundsøkonomi i nuværdi-kr. (2010 prisniveau) som følge af fjern- varmeopvarmning i stedet for opvarmning baseret på naturgas eller andre energity- per er sammenfattet i nedenstående tabel: Der vil således være et samfundsøkonomisk overskud ved at forsyne med fjernvar- me i stedet for naturgas. De samfundsøkonomiske beregninge er vist i bilag 6.

22 Side 21 Følsomhedsberegninger Følsomheden af det samfundsøkonomiske resultat overfor ændringer i udvalgte centrale forudsætninger er vist i nedenstående tabeller for skæringsværdi. Det vil sige den værdi ved hvilken projektet er samfundsøkonomisk neutralt. Projektet har en intern rente (diskonteringsrente ved hvilken projektet har en nuvær- med kapacitet 2 et di på 0) på 7 %. Ved en kalkulationsrente på 6 % giver projektet samfundsøkonomisk overskud på 7,7 millioner kr. Følsomhedsparametre [Ændring i nutidsværdi i mio. kr.] 6 % i samfundsøkonomiskkalkulationsrente ± 10 % på anlægsinvestering ± 10 % på samf.øk. elpris ± 10 % på samf.øk naturgaspriser Ændring i samfundsøkonomi - 31 mio. kr. ± 7 mio. kr. ± 7 mio. kr. ± 21 mio. kr. Nedenstående tabel viser projektets skæringsværdier, det vil sige når projektet har en samfundsøkonomisk værdi på 0 kr. ved at ved ændre på centrale beregningsforudsætninger. Skæringsværdierr Parameter Kalkulationsrentee (intern rente) Investeringsomkostning i projektet, ændring Varmebehov, forskel ift. estimeret (projekt & reference) Skæringsværdi 7 % + 58 % - 43 % Nedenstående tabel viser følsomheden af projektet i forhold til ændring af forskellige parametre i forhold til reference alternativet, og udtrykt i millioner nuværdi kroner (2010). Andre følsomheder Parameter ændring Centralt resultat Intet skatteforvridningstab Ingen scrapværdi Ingen nettoafgiftsfaktor Samfundsøkonomisk overskud (mio. kr.) 39 Mio. kr. 53 mio. kr. 27 mio. kr. 34 mio. kr. Der er regnet med Energistyrelsens centrale fremskrivning af CO 2 -kvoteprisen. Hvis der regnes med et lavt scenarium, hvor kvoteprisen er 105 kr./ /ton igennem hele pekr. Hvis der regnes rioden bliver det samfundsøkonomiske overskud på 32,4 mio. med en høj CO 2 -kvotepris på 290 kr./ton gennem hele perioden, bliver det sam- følsomhedsbereg- fundsøkonomiske overskud på 50,2 mio. kr. Salg af el figurererr som indtægt i modellen og elprisen er i denne ning for CO 2 -priser holdt konstant. Samfundsøkonomien er viser sig således robust overfor ændringer i forudsætninger.

23 Side Miljømæssige konsekvenser drivhusgasser CO 2 -reduktion i forhold til kvotebelagte energiforbrug Det er desuden relevant at belyse konsekvensen for nationalregnskabet for CO 2 emission i forhold til Danmarks forpligtelse i den europæiske CO 2 -kvoteregulering. I dette projektforslag konverteres naturgasforbrug på en række ikke kvoteregulerede virksomheder og forbrugere til den kvoteregulerede fjernvarme. I alt konverteres MWh. Det betyder, at CO 2 regnskabet forbedres med ca tons per år omregnet til CO 2 ækvivalenter. Drivhusgasreduktion i forhold til den kommunale CO 2 -handlingsplan En anden opgørelsesmetode er at anvende miljødeklarationenn for udledning af CO 2 for fossile brændsler, el i Øst Danmark og fjernvarme fra CTR. Ved brug af CTR s miljødeklaration fra de sidste år vil projektforslaget betyde en reduktion på ca ton CO 2 /år i forhold til hvis varmeforsyningen ikke ændres. Under forudsætning af, at CTR i fremtiden vil kunne købe mindre CO 2 -holdig fjern- til 25 % i 2020 varme, forventes udledningen per MWh fjernvarme at være reduceret i forhold til den nuværende udledning. Projektforslaget vil under disse antagelser be- tyde, at udledningen i 2020 reduceres med ca ton CO 2 /år. Denne opgørelsesmetode ville typisk blive anvendt i et grønt regnskab. 3.4 Energibesparelser Der opnås energibesparelser ved at omstille til fjernvarme. Besparelsen opnås ved at de varmetab der er ved den nuværende kedeldrift (strå- Til gengæld er der lings- og røggas) forsvinder ved opvarmningen med fjernvarme. et ekstra varmetab fra fjernvarmestik mv. Nogle kunder foretager supplerende tiltag for at optimere varmeanlægget for at udnytte varmen bedre. I forbindelse med projektforslaget er beregnet en energibesparelse på ca MWh ved omstilling til fjernvarme. Til sammenligningg udgør Gladsaxe Fjernvarmes energispareforpligtelse MWh i perioden 2010 til 2012; spareforpligtelsen vil dog stige i takt med et øget salg af fjernvarme.

24 Side 23 4 SELSKABS- OG BRUGERØKONOMI 4.1 Selskabsøkonomi Der er gennemført en beregning af selskabsøkonomien for Gladsaxe Fjernvarme ved at udbygge med fjernvarme. CTR CTR har besluttet at fastfryse de enkelte kommuners andele af den faste betaling i 5 år. Dermed vil en kommunes faste betaling ikke stige, selvom der tilsluttes nye kun- køb af der. For perioden 2010 til 2014 tages udgangspunkt i det gennemsnitlige fjernvarme hos CTR i årene 2006, 2007 og I den efterfølgendee 5 års periode fra 2015 til 2019 tages udgangspunkt i køb af fjernvarme hos CTR i årene 2011, 2012 og 2013, og så fremdeles. CTR opererer med en planlægningshorisont for fjernvarmepriser på 4 år. Det er i beregningerne forudsat at fjernvarmeprisen i faste 2010-kr. fra 2015 og frem fastholdes på 2014 niveau. Driftsøkonomi Som en del af fjernvarmeforsyningen står CTR for at pumpe fjernvarmevandet rundt i fjernvarmerørene, hvorfor Gladsaxe Fjernvarme ikke har øgede pumpeudgifter. Der er forudsat øgede vedligeholdelsesomkostninger svarendee til 10 kr. per MWh. Kompensationsbetaling til HMN naturgas I/S HMN Naturgas I/S (HMN) transporterer (distribuerer) naturgas, og det er HMN der skal modtage kompensation for mistede distributionsindtægter. HMN er ikke natur- herunder det af gasleverandør. Det er en række kommercielle naturgasselskaber, HMN ejede HNG Midt-Nord Salg og HNG Midt-Nord Salg. Selvsagt kan ingen na- i og med der er turgasleverandør have forventninger til indtjening på gaskunder åben og fri konkurrence om disse kunder. HMN Naturgas mister som følge af projektforslaget distributionsindtægter på ca. 4,5 mio. kr. pr. år i Der foretages en afregning af kompensation året efter at en naturgaskunde er omstillet til fjernvarme. For perioden 2011 til 2015 er beregnet en samlet kompensationsbetaling på ca. 9 mio. kr. HMN s distributionstarif er fastlagt under hensyntagen til, at HMN s nettogæld etab- indtil udgangen af leret inden den 1. januar 2005 afvikles via distributionsindtægter 2014 jf. lov om naturgasforsyning med tilhørende bemærkninger. Idet HMN har en berettiget forventning om ovennævnte distributionsindtægt med baggrund i godkendt projekt for forsyning af ejendomme, er det aftalt, at Gladsaxe Fjernvarme kompenserer HMN for den mistede distributionsindtægt i perioden frem til udgangen af Projektforslaget påvirker derfor frem til dette tidspunkt ikke dinye stributionstariffen for HMN s øvrige naturgaskunder. Selskabsøkonomisk resultat I økonomien indgår køb af fjernvarme hos CTR og salg til de fjernvarmekunder.

25 Side 24 Projektets selskabsøkonomiske gevinst for Gladsaxe Fjernvarme er ved kapacitet 0 anslået til 5,4 mio. kr., som nutidsværdi med en diskonteringsrente på 5 %, og den interne rente er beregnet til 6,2 % med en varmepris på 506 kr. per MWh (140 kr. per GJ). Hvis der ikke bliver muligt at nyttiggøre opdimensioneringen til kapacitet 1 vil Glad- kr., og den interne saxe Fjernvarmes selskabsøkonomiske gevinst falde til 0,3 mio. rente til 5,0 %. med en varmepris på 506 kr. per MWh (140 kr. per GJ). Gentofte Fjernvarme (GFj) kompenserer Gladsaxe Fjernvarmee for opdimensionering af ledningsnet til forsyning af erhvervsområde i Gentofte. Projektets økonomi er således robust i forhold til at fremtidssikre ledningsnettet. Gladsaxe Fjernvarmes økonomiske gevinst er reduceret ved 2 tiltag, som til gen- HMN får en kompensationsbetaling for mistede indtægter til afskrivning af gæld fremmer en hurtig og samfundsøkonomisk fornuftig udbygning: naturgasnet. Kunderne får betaling for energibesparelse ved omstilling til fjernvarme Hvis ikke Gladsaxe Fjernvarme betalte de nye kunder for energibesparelser, ville nutidsværdigevinsten umiddelbart vokse fra 5,4 til 10,5 mio. kr.., og den interne rente fra 6,2 til 7,5 %, hvis man antog samme tilslutningstakt og varmepris over perioden. Betalingen for energibesparelser er imidlertid nødvendig for at sikre den meget store starttilslutning, som igen er forudsætningen for en sikker projektøkonomi. De selskabsøkonomiske beregninger er vist i bilag Selskabsøkonomi - følsomhedsberegning Varmeforbrugets udvikling i projektperioden Områdeafgrænsning Der er som følsomhed regnet med at varmebehovet i løbet af 10 år reduceres med i gennemsnit 15 %. Dette bygger over at der i projektområdet både sker energibespa- relser, men at der samtidig kan forekomme en byfortætning og en anden anvendel- se af bygningerne. e. Områdeafgrænsningen er vurderet ved at se på samfunds- og selskabsøkonomien i den marginale udbygning til de områder, som kan konverteres fra naturgas til fjern- varme. De områder, som eksempelvis er fravalgt fordi de med de nuværende forudsætninområder, der kan ger ikke er fordelagtige, er vist på kortbilaget som potentielle komme i betragtning, hvis forudsætningerne ændrer sig eller, hvis forsyningen kan kombineres med anden udbygning.

26 Side Øvrige parametre i projektperioden I den følgende tabel gives et overblik over ovennævnte væsentlige parametre sam- i men med en række øvrige parametre, som ofte benyttes. Følsomhedsparametre Ændring [Ændring i nutidsværdi i mio. kr.] selskabsøkonomi -15 % på varmesalg i løbet af 10 år - 10,0 1 % point lavere kalkulationsrente + 5,2 ± 10 % på anlægsinvestering ± 4,8 ± 10 % på fjernvarmeprisen ± 21, Robusthed på længere sigt På det seneste er de energipolitiske målsætninger skærpet. Ikke mindst målsætnin- på længere sigt. Dis- gen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændslerr se langsigtede forudsætninger er endnu ikke afspejlet i de forudsætninger, der gæl- ikke svarer til de der for de samfundsøkonomiske beregninger, ligesom de heller øjeblikkelige forbrugerpriser inklusiv afgifter. Da projektet har en levetid som, rækker langt ud over tidshorisonten på 20 år fra 2011 til 2031, er det derfor relevant at se på, om projektet er robust i forhold til en tænkt udvikling fra 2030 til I et fremtidsbilledee i 2050, hvor brugen af fossile brændsler og dermed CO2 udslipkan projektforslaget pet fra varmeproduktionen bør være reduceret til et minimum, indgå i samspil med bygningerne og elsystemet på følgende måde: Varmebehovet i bygningerne vil være reduceret yderligere, eksempelvis op til 25 % Returtemperaturen vil være reduceret til ca. 40 grader i gennemsnit, dels som følge af varmebesparelser, dels som følge af målrettede tiltag Kravet om, at forsyningen skal omlægges til ikke fossile brændsler giver fjernda fjernvarmen kan varmen et stort fortrin set i forhold til individuelle anlæg, udnytte langt flere vedvarende energikilder end individuelle produktionsanlæg på bygningerne og samtidig gøre det mere effektivt: o Affaldskraftvarme med røggaskondensering kan kun udnyttes via fjernvarmen o Geotermi kan kun udnyttes med fjernvarme o Solvarme kan udnyttes 6 gange mere effektivt med storskalaanlæg til fjernvarme end med individuelle anlæg på bygninger

27 Side 26 o I 2050 kan vi forvente at have en vindkraftandel på mellem 50 og 70 % i det Nordeuropæiske elsystem, hvilket vil medføre en meget fluktuerende elproduktion og tilsvarende fluktuerende elpriser. Derfor vil fjernvarmen kombineret med kraftvarme, elkedler, store varme- for effektiv inte- pumper og store varmelagre være en forudsætning grering af vindkraften i modsætning til individuelle varmepumper, som kun kan afbrydes i korte perioder o Biomasse kan benyttes effektivt til kraftvarmeproduktion og til spids- med store varme- lastkedler i det store fjernvarmesystem kombineret lagre, mens det i 2050 må formodes at være uacceptabelt ud fra bå- at benytte bio- de et energimæssigt og et miljømæssigt synspunkt masse i individuelle anlæg o Solceller kan bedst udnyttes på egnede facader på bygningerne og dermed bidrage til at overholde fremtidens strenge krav til bygningers energimæssige ydeevne. Derved kan man med fordel udnytte fjernog varmt brugsvand. varmens lavværdige energikilder til opvarmning Samlet set ser det ud til, at projektet er særdeles robust i forhold til fremtidens ud- være konkurren- fordringer og muligheder. Fjernvarmen vil med stor sandsynlighed cedygtig over for individuelle forsyningsformer. De største trusler mod projektet fremover: Hvis Regeringen fraviger målet om uafhængighed af fossile brændsler og i stedet indgår en langtidsaftale med store eksportører af naturgas Hvis Regeringen undlader at implementere EU s bygningsdirektiv og lader bygningsreglementet blokere for de samfundsøkonomiskk fordelagtige helhedsbyggeri. løsninger ved et nyt byggeri og ved energirenovering af 4.3 Brugerøkonomi Som det fremgår af foregående afsnit vedrørende selskabsøkonomien, er det mest interessante i brugerøkonomien, konkurrenceevnen i forhold til naturgas Naturgaspris Der er taget udgangspunkt i HNG Midt-Nord Salgs listepriser for naturgas fra januar Intervaller Sammensætning af naturgaspris Min Max Total Gaspris Distrib. Afgifter PSO Moms [m 3 /år] [m 3 /år] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] ,656 2,908 0,956 2,956 0,105 1, ,668 2,908 0,965 2,956 0,105 1, ,573 2,908 0,896 2,956 0,098 1, ,043 2,908 0,514 2,956 0,056 1, ,728 2,908 0,287 2,956 0,031 1,546 HNG Midt-Nords listepris inklusiv moms, januar 2011 (forsyningspligt priser)

28 Side 27 Brugerøkonomien n er opgjort på baggrund af listeprisen, men en rabat påregnes at være opnåelig for mange forbrugere, da det primært er større forbrugere. Derfor er også lavet en beregning af konkurrencedygtigheden med udgangspunkt i HNG Midt-Nord Salgs listepris for januar 2011 fratrukket en rabat på 1 kr./m 3 inklutil erfaringer at være af siv moms for kunder over m 3. Dette vurderes i forhold en størrelsesorden, der vil dække de fleres potentielle kunders opnåede rabatter. Dette svarer til en gaspris på mellem 6,73 kr. og 7,57 kr./m 3 inklusive moms, afhængig af det årlige forbrug for forbrugere over m 3. Intervaller Sammensætning af naturgaspris Min Max Total Gaspris Distrib. Afgifter PSO Moms [m 3 /år] [m 3 /år] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] ,656 2,908 0,956 2,956 0,105 1, ,668 2,908 0,965 2,956 0,105 1, ,573 2,108 0,896 2,956 0,098 1, ,043 2,108 0,514 2,956 0,056 1, ,728 2,108 0,287 2,956 0,031 1,346 HNG Midt-Nord Salgs listepris med rabat på 1 kr./m 3 inklusive moms, januar Fjernvarmestikledninger Udgiften til stikledninger dækkes af alle fjernvarmeforbrugere, nye som gamle, over fjernvarmeprisen Kundeinstallation Hver kunde betaler selv for sin vekslerinstallation, der regnes afbetalt over 20 år med en rente på 7 % p.a Fjernvarmenet Udgifterne til udbygning af fjernvarmenettet til nye områder (ca. 56 mio. kr.) dækkes af alle forbrugere over fjernvarmeprisen Fjernvarmepris Der er regnet med fjernvarmetariffen for normalkunder fra Gladsaxe Fjernvarme per 1. januar 2011 inklusiv moms. Der regnes med en afkøling på 35 o C og dermed in- gen negative eller positiv incitamentstarif Resultat I de brugerøkonomiske beregninger er medtaget Udgifter til drift af fjernvarme o Drift og vedligehold vekslerinstallation o Afgifter (per MWh, fast og variabel) Konverteringsudgifter o Nedtagning af eksisterende kedel o Vekslerinstallation o Stikledning

29 Side 28 o Renter til finansiering af investering Udgifter til fortsat naturgasdrift o Køb af naturgas o Drift og vedligehold; naturgasinstallationer Beregningerne er vist i bilag 8. I nedenstående tabel er den brugerøkonomiske besparelse ved konvertering til fjernvarme vist i forhold til fortsat opvarmning med en naturgaskedel. Forbrugerstørrelse Varmebehov Besparelse fjernvarme I forhold til HMN liste 750 m m m 2 86 MWh 115 MWh 575 MWh epris 23 % 24 % 28 % m m MWh MWh 28 % 26 % Besparelse fjernvarme I forhold til HMN listepris med rabat (større kunder) 23 % 20 % 17 % Brugerøkonomisk besparelse ved konvertering til fjernvarme mod fortsat naturgasopvarm- ning. Rabatten er 1 kr./m 3 inklusiv moms.

30 Side 29 BILAG 1 Kortskitse over berørte områder, nedfotograferet t:\tmffa\gammelt\fjernvarme\projektforslag ihenh til varmeforsyningsloven\gf projektforslag fase \05 projektforslag\projektforslag januar 2011\gf projektforslag fase docx

31 Gladsaxe Kommune, By- og Miljøforvaltningen, Gladsaxe Fjernvarme Side 30 t:\tmffa\gammelt\fjernvarme\projektforslag ihenh til varmeforsyningsloven\gf projektforslag fase \05 projektforslag\projektforslag januar 2011\gf projektforslag fase docx