Mulighederne ser vi i den strategiske position Randers har i det łstjyske byb nd.

Transkript

1 Vision 2017 Vi vil mulighederne! Med denne vision vil Randers byr d s udvikle sig frem mod tte en retning for, hvordan Randers Kommune skal Mulighederne ser vi i den strategiske position Randers har i det łstjyske byb nd. Mulighederne ser vi i at skabe grobund for en bred vifte af arbejdspladser og livlig handel. Mulighederne ser vi i, at flere har lyst til at bos p land. tte sig i Randers kommune b de i by og Mulighederne ser vi i at investere i udvikling og gode rammer for borgerens hele liv og i at investere i ny infrastruktur, der underbygger v kst. Mulighederne ser vi i, at vi bruger vores fantastiske natur til oplevelser, leg, bev l ring. gelse og Mulighederne ser vi i, at vi vil opfłre os klimam ssigt ansvarligt og samtidig udnytte vores styrkeposition inden for klima- og energisektoren. Mulighederne ser vi i at skabe rammer, der sikrer, at vores błrn og unge f r en uddannelse. Mulighederne ser vi i offensivt at styrke sundheden. Mulighederne ser vi i at skabe bredde og styrke i vores aktiviteter inden for kunst og kultur. lles demo- Mulighederne ser vi i, at borgerne tager ansvar for og deltager aktivt i vores f krati, i foreningslivet og i udviklingen af vores f llesskab. Mulighederne ser vi i vores mange tusinde medarbejdere i Randers Kommune og i de vidt forskellige kompetencer, de har. Randers byr d

2 - 2 - Del 1. Fokusering og prioritering A. Randers som attraktiv by i det łstjyske byb nd Byr det ser Randers Kommunes strategiske positionering s ledes: Randers Kommunes stłrste (konkurrence)aktiv b de for nuv rende og kommende borgere og virksomheder er den tiltr kkende - og p nationalt niveau store Randers by i kombination med n rheden til rhus. Randers har den historiske sj l og mulighederne for at skabe b de tiltr kkende, p ne, hyggelige bymiljłer og attraktive rammer for erhvervslivet. N r det g r rhus godt, g r det Randers by godt. N r det g r Randers by godt, g r det hele kommunen godt. DØt perspektiv er en markant styrkeposition. Bos tningsmulighederne i Randers by og i de sm og store omkringliggende lokalsamfund er mangfoldige. Randers Kommune har en fin placering i det łstjyske byb nd centralt i den nationale infrastruktur og med Aalborg mod nord. Randers Kommune har store udfordringer vedrłrende bl.a. den lokale infrastruktur, uddannelsesniveau, fastholdelse af unge, omstilling af arbejdskraft og erhverv, fortsat udvikling af rammer for bos tning og den generelle sundhedstilstand. Det vil byr det głre noget ved! B. Randers Kommune skal investere i udvikling og image For byr det er investeringer i udvikling og et fortsat solidt serviceniveau hinandens foruds tninger. Nuv rende og nye borgere og virksomheder skal v re med til at sikre et skattegrundlag, der kan fastholde et solidt serviceniveau. Det foruds tter investeringer, som bidrager til at skabe rammer for borgernes hele liv, og som ogs motiverer den enkelte til at blive boende eller flytte hertil. I perioden vil byr det arbejde for investeringer p bl.a. fłlgende omr der: Infrastruktur: Bolv rkslinjen / Fortsat udbygning af cykelstinet / Etablering af bilfrit centrum i Randers by / Ny łstforbindelse over fjorden (med ekstern finansiering) Kultur og idr t: Nyt svłmmebad ved stadion (med ekstern finansiering) / Nyt kunstmuseum p Toyotagrunden (med ekstern finansiering) / Den fjerde tribune p stadion Byudvikling mv.: F rdigudbygning af Thorgrunden / Byforskłnnelse i Randers centrum / Etablering af P-pladser med hurtig adgang til centrum Skoleomr det: Renovering og evt. nybygninger C. konomisk prioritering Randers Kommune oms tter rligt for ca. 5,5 mia. kr. I 2010 bruger vi ca. 3,3 procent af budgettet til anl g. Det svarer til 180 mio. kroner. 96,7 procent anvender vi til drift og g ldsafvikling. De udviklingsinvesteringer byr det har peget p her ovenfor, l gger byr det ind i en investeringsplan for Byr det vurderer, at der skal arbejdes med rlige investeringer

3 - 3 - tningen for at kunne udvikle kom- for ca. 4 procent af det samlede budget. Det er foruds munen s kraftfuldt som nłdvendigt. At investere i udvikling skal bl.a. sikre, at flest mulige nuv rende og nye borgere er i erhverv p attraktive arbejdspladser med solide indt gtsforhold. Det har afgłrende betydning for det kommunale indt gtsgrundlag i Og det har igen betydning for Randers Kommunes evne til at levere solide serviceydelser til borgerne. Byr det s tter samtidig fokus p, hvordan man p alle kommunale opgaveomr der kan blive endnu dygtigere til at sikre mest mulig service og drift for de łkonomiske og personalem ssige ressourcer. Det betyder blandt andet, at der kommer et łget fokus p forebyggelse, effektiviseringer, andre organisations- og ledelsesformer og nye samspil mellem den faglige ekspertise og civilsamfundet. Byr det er s ledes ogs klar til at informere og inddrage borgerne i de kommende rs prioriteringer mellem de langsigtede m l og de sv re serviceudfordringer hør og nu. D. Randers styrkepositioner skal kendes! Byr det er bevidst om at styrkerne som er beskrevet i vision 2017, udfordrer markedsfłringen p alle niveauer. Det g lder b de internt i forhold til borgerne og eksternt i forhold til potentielle nye borgere og virksomheder.

4 - 4 - Del 2. Maj 2017 et nutidsbillede Fokusomr de 1. Det udvikler os! og det lever vi af uddannelse, erhverv og besk ftigelse Uddannelse 1) I Randers kommune gennemfłrer 95 procent af en ungdoms rgang nu en ungdomsuddannelse. (I 2009 var det 85 procent.) 2) Randers Kommune skaber rammer for et godt studiemiljł, gode ungdomsboligforhold og attraktive ungdomsmiljłer. Antallet af uddannelsespladser i Randers er łget med 25 procent siden ) Randers Kommune indg r i og udvikler uddannelser i et netv rk med uddannelsesmiljłerne i rhus og Aalborg. 4) I Randers Kommune er antallet af unge under uddannelse med bop l i kommunen łget med 25 procent siden ) I Randers Kommune indbefatter fokus p unges uddannelse ogs fokus p det sammenh ngende forlłb, der starter i dagtilbuddet, forts tter i skolen og g r videre til det formelle ungdomsuddannelsesmiljł. Erhverv og handel 1) Randers Kommune har en bred vifte af arbejdspladser i private virksomheder indenfor service, viden-erhverv, energi, emballageindustri, fłdevarer, vedvarende energi, oplevelsesłkonomi etc. Siden 2012 er der fra r til r sket en v kst i antallet af virksomheder og nye arbejdspladser. 2) Vi har etableret samarbejder med universiteter, virksomheder, Randers Regnskov mv. omkring forskningsaktiviteter, og Randers er Danmarks genbank. 3) N rheden til det łstjyske byb nd og den midtjyske region skaber iv rks tter- og innovationsmiljłer p tv rs af kommunerne og til gavn for alle virksomheder. 4) Indkłbscentret i Paderup med pladskr vende forretninger fastholder fra r til r en stigning i besłg og salg. 5) I Randers by er de mange ubrudte forretningsstrłg i det bilfri, levende centrum den helt store magnet. Det udendłrs handelsmiljł passer ind i det gamle centrums samlede, attraktive miljł for borgere i alle aldre. Forretningerne fort ller om łgede salgstal. 6) Randers julemarked blev sammenlignet med markedet i L beck og trak 200 procent flere borgere til centrum i december end i Besk ftigelse 1) Borgerne udtrykker, at de har et stort arbejdsmarked med en stor bredde i jobmulighederne inden for en rimelig transportafstand i rhus-randers-aksen. 2) Randers Kommune indg r i et t t samarbejde med virksomhederne for at sikre hurtig opl ring af borgere, der er s rbare i forhold til fremtidens kompetencekrav.

5 - 5-3) Randers Kommune har de seneste 3 r ligget i den bedste halvdel blandt regionens kommuner vedrłrende besk ftigelsesgrad. 4) Gennem samarbejde med omegnskommunerne, uddannelsesinstitutioner og forskningsenheder har Randers Kommunen skubbet p, at der er sammenh mellem virksomhedernes kompetencekrav og borgernes opkvalificering. ng 5) Randers Kommune er med medarbejdere den stłrste arbejdsplads i kommunen. Det medfłrer et s rligt ansvar, og derfor arbejder kommunen systematisk med efter- og videreuddannelsesaktiviteter for ledere og medarbejdere i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner, og kommunen etablerer lłbende flere uddannelsesstillinger og praktikpladser i kommunen. Fokusomr de 2. Det er vores rammer infrastruktur, miljł, klima, bos tning Infrastruktur 1) I bymiljłer, hvor folk trives, der trives handelslivet. Derfor har Randers Kommune etableret et bilfrit centrum. 2) Den nye bro (Bolv rkslinjen) understłtter et sammenh ngende bilfrit centrum og, at transporten over vandet er lettere. Byen, havnen og vandet udvikles i sammenh ng. Bolv rkslinjen styrker den igangv rende flytning af havnen. 3) Brugen af kollektiv trafik og cykelstinettet er łget med 30 procent siden ) Str kninger med attraktiv cykel- og gangtransport er fordoblet i forhold til ) Borgerne oplever bustransporten internt i kommunen og mellem Randers og omegnskommunerne som brugervenlig, billig og let tilg ngelig. 6) Kommunen arbejder lłbende med at forbedre den klimavenlige mobilitet. 7) Nye parkeringsanl g n r motorvejen og Guden en giver adgang til naturomr - derne og byen. 8) stforbindelsen er under projektering med statslig og anden ekstern finansiering. Klima, miljł og naturbeskyttelse 1) I Randers Kommune fłlger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent reduktion af CO2niveauet fra 1990). 2) Randers Kommune har etableret skove og v domr der. De nye skovomr der bidrager til beskyttelse af drikkevand, forbedring af landskabets grłnne forbindelser og etablering af attraktive og rekreative omr der for borgerne. 3) Randers Kommune er kendt for sin offensive natur- og miljłprofil. Den betyder, at vi kan se den n ste generation i łjnene. 4) Randers Kommunes erhvervsliv fokuserer p energiteknologi og andre udviklingsomr der knyttet til klima, miljł og naturbeskyttelse.

6 - 6 - Bos tning 1) Randers Kommune har passeret indbyggere i r 2) Den markante efterspłrgsel efter boliger i RK inden for de senere r forts tter. 20 procent af medarbejderne p de nye arbejdspladser i rhus Nord bor i Randers Kommune. 3) Der er i forhold til 2010 etableret 25 procent flere boliger i bycentrum. Det g lder b de ejer- og lejeboliger af alle typer og til alle aldre. 4) Nogle af de tidligere erhvervsomr der fremst r nu som attraktive og trygge boligomr der, fordi der er gennemfłrt byfort tning og byomdannelse. 5) Vi har etableret byn re, attraktive lejeboliger og kollegier til ungemiljłer i Randers. 6) I hele kommunen har vi et varieret udbud af boliger. 7) Udviklingen i landsbyerne tager afs t i Randers Kommunes politik for landdistriktsudvikling samt v kstforums erhvervsudviklingsstrategi. Bymiljł i Randers Kommune 1) Randers by bner sig mod Guden en. Besłgende ser en levende, velholdt og anderledes, kroget by, som man har l st godt om f r lyst til at besłge og opleve igen. Byen byder p attraktiv detailhandel, levende cafeliv, parker, levende pladser og torve og plads til leg og idr t. Man nikker anerkendende til de nye akser fra den gamle midtby til Jens Otto Kraghs Plads, fra Thors Bakke til vandet og fra Regnskoven til R dhustorvet. Man g r i den bilfri midtby. 2) En sammenlignende analyse af centrumsbesłgende fra viser, at den gennemsnitlige besłgende brugte 30 minutter l ngere tid i ) stervolds nye aktivitets- og kulturprofil har v ret positivt omtalt i nationale medier. 4) Borgerne betragter helt naturligt aktiviteterne ved vandet som integreret med det hyggelige bycentrum. De halvtreds kajakker, der ses en almindelig dag i maj, cafelivet ved kunstmuseet, kulturen ude i byen, de rekreative arealer vest for Regnskoven etc. 5) Planet Randers, Tidsrejsen som fłrste etape, er etableret, og projektet er under fortsat udvikling som den store turistmagnet med rlige besłgende. De kombinerer besłget med en tur i centrum. 6) (Lands)bycentrene overalt i kommunen er levende, p ne og sammenh ngende. Fokusomr de 3. Det giver os kr fter! det levende samfund kultur, fritid, integration, idr t, det civile/frivillige samfund Kultur 1) V rket, Kunstmuseet og Randers Regnskov er fyrt rne, der rager op. 2) Randers Kommune nyder respekt hos borgerne for den store bredde af kulturaktiviteter inden for kunst og kultur, herunder Egnsteatret, Kammerorkestret, Kulturhisto-

7 - 7 - risk museum, Randers Bibliotek, suppleret af events og rammer omkring den rytmiske musik. 3) Det nye kunstmuseum ved en n r bymidten er anerkendt som en arkitektonisk perle og som et kunstmuseum p nationalt hłjt niveau. 4) Kunstskolen og de łvrige kulturtilbud, herunder Designhłjskolen og MGK, er ramme om błrn og unges udłvelse og tr ning. Antallet af unge, der dygtiggłr sig inden for kunst og kultur m lrettet frem mod videre uddannelse, er fordoblet i perioden ) Magnetskoler i Randers styrker błrn og unges muligheder for at dygtiggłre sig inden for kunst og kultur. 6) Randers fremtr der med levende pladser, byrum og v resteder, hvor man kan opleve og udfolde sig og hvor kunst og kultur kommer ud til borgerne. Fritid 1) Borgerne bruger naturen, vandet, det bne land og byrummene til oplevelser og aktivitet alene og sammen med andre og b de i formelle foreninger og uformelle netv rk. 95 procent af borgerne giver udtryk for, at rammerne ER der. 2) Naturskolen er ramme om błrn og unges oplevelser, l ring og fysiske aktivitet. 3) Det nye svłmme- og aktivitetsbad ved Stadion er p nationalt topniveau og har besłgstal, der ligger 100 procent over det gamle svłmmebad anno procent af de besłgende kommer fra andre kommuner. 15 procent af de besłgende kombinerer med besłg i Randers centrum og/eller centret i Paderup. 4) Randers Fjord og Guden en har landskendte utraditionelle aktivitetsomr der. 5) Parker og naturomr der danner sammen med de sp ndende byrum rammer for borgernes udfoldelse. 6) Randers Kommune udnytter Team Danmark kontrakten, herunder med aktiviteter som motorsport, der er med til at skabe rammer for bredde og elite. Integration 1) I Randers Kommune er traditionen for at skabe rammer for kulturel forskellighed fortsat en helt naturlig indgang for borgere og offentlige institutioner etc. Kommunen er kendt for, at samspillet mellem mange kulturer fungerer. Idr t 1) Breddeidr t, foreningsliv og den selvorganiserede idr t i Randers Kommune fungerer fordi borgerne og foreningerne er aktive og tager initiativ. Randers Kommune udbygger fortsat faciliteter p mange niveauer. 2) I Randers Kommune kan man opleve eliteidr t p hłjt nationalt, og p nogle omr der internationalt niveau. Rammerne matcher fłrende danske idr tsbyer.

8 - 8-3) Randers er fortsat Team Danmark Kommune og Elitesportscollege st r over for endnu en udvidelse. Det civile-, frivillige samfund 1) Det civile samfund, borgernes personlige ansvarlighed og engagement, supplerer den kommunale opgavevaretagelse. 2) Randers Kommune er ben over for borgernes engagement p alle velf rdsomr - der, og arbejder bevidst p inddragelse af frivillige p dagtilbuds-, skole og l- dreomr det. 3) Randers Kommune er kendt som frivillighedens kommune, hvor mere end halvdelen af borgerne er frivillige i de sociale institutioner, p fritidsomr det, til kulturelle arrangementer etc.. 4) Randers Kommune har partneraftaler med en lang r kke frivillige organisationer. Fokusomr de 4. Det giver os styrke Sundhed. Sundhed 1) Randers Kommune lłfter den generelle sundhedstilstand gennem helhedst nkning p tv rs af bos tning, infrastruktur, daginstitutioner, skoler, brug af naturen etc. 2) I Randers Kommune understłtter sundhedsaktiviteterne den sociale lighed. 3) Sundhedsprofilen i Randers Kommune (bl.a. KRAM kost, rygning, alkohol, motion) er n et op p regionalt gennemsnit. 4) Randers Kommune er spydspids p sundhedsfremme og forebyggelse, bl.a. via Projekt forebyggende helbredssamtaler. 5) Borgerne oplever Øn indgang til sundhedsv snet via Sundhedscenter Randers, fordi Randers Kommune skaber et samspil med region og praksissektor. 6) Gennem et samarbejde mellem for ldre, bestyrelser og medarbejdere arbejder Randers Kommune offensivt for at styrke błrn og unges livskvalitet b de fysisk og psykisk. Vi arbejder m lrettet med kost, motion, rygning, stoffer, seksuel sundhed, alkohol og med błrns og unges n rmiljł etc. 7) Randers Kommune halverede antallet af unge rygere under 21 r allerede i 2013, og ligger nu igen 20 procent under 2013 tallet. Antallet af błrn med overv gt er halveret siden ) Selvstyrende ldreforeninger skaber rammer for ldres fysiske aktivitet og livskvalitet. Det har givet national genlyd.

9 - 9 - Fokusomr de 5. DØt er vores f lles ansvar! n r der er behov for s rlige hensyn borgere med s rlige behov rlige behov p grund af nedsat fysisk, psykisk eller social funkti- Borgere med s onsevne 1) Beboer- og p rłrendehłringen bekr fter, at Randers Kommune i tidssvarende, fysiske rammer fastholder den gode omsorg og kvaliteten i genoptr ning. 2) Gennem intenst fokus p den forebyggende indsats, har vi i forhold til 2010 flyttet 40 procent af udgifterne fra praktisk bistand til forebyggelse og til bedre rammer for genoptr ning og sociale aktiviteter. 3) I Randers Kommune er der ingen hjemlłse. Alle borgere har en bolig og mulighed for samv r med andre. Błrn og familier med s rlige behov 1) Gennem en łget forebyggende indsats i det almindelige tilbud p daginstitutioner og skoler, er det lykkedes at halvere antallet af alvorlige indgreb i familierne (anbringelser). 2) Gennem en tidlig indsats er det lykkedes at opn langt bedre resultater i de situationer, hvor et alvorligt indgreb har v ret nłdvendigt. Fokusomr de 6. DØt er vores f lles fremtid! błrn og unge! Fłrskoleomr det 1) Daginstitutionerne med de sunde vaner, hvor drenge og piger f r brugt deres potentiale fysisk, socialt og intellektuelt, er Øt af flagskibene i Randers Kommunes błrnepolitik. 2) Den tidlige indsats i forhold til błrn/familier med s rlige udfordringer har v ret med til at bryde kurven med senere meget belastende foranstaltninger for błrnene. 3) For ldrene p tager sig ansvaret for, at błrnene er parate til daginstitutionen. For ldre og błrneinstitutioner udfordrer hinanden vedrłrende de m der, man omg s p i daginstitutionens sociale f llesskab. 4) For ldre og błrn fort ller enstemmigt om den smidige og velfungerende overgang mellem daginstitution og skole. 5) I dagtilbuddet arbejdes der m lrettet og i et rummeligt og socialt f llesskab p at understłtte błrnenes muligheder for at tilegne sig viden, kunnen, kreativitet og f rdigheder. 6) For ldre og medarbejdere arbejder sammen om de gode vaner vedrłrende blandt andet turen mellem hjem og institution og andre fysiske aktiviteter for błrnene. 7) Flere daginstitutioner har indg et partnerskaber med foreninger og civilsamfundet vedrłrende inddragelse af s rlige tiltag inden for idr t, kunst og kultur.

10 Skolen 1) Skolerne i Randers Kommune motiverer og kvalificerer de unge til at l re mere og słge mod videreg ende uddannelse (jf. de nye tal for gennemfłrelse). 2) Alle skoler har s rlige spidskompetencer i l ringsmiljłer, hvor man kan udforske nye p dagogiske veje og udvikle sig forskelligt. 3) Błrnene bliver undervist i velholdte og energivenlige bygninger med et sundt indeklima. 4) Skole og for ldre kvalificerer alle błrn til at agere hensynsfuldt og ansvarligt og sikrer, at alle błrn har et optimalt l ringsmiljł, og at de oplever at v re en del af et f llesskab. 5) Fastholdelsen af błrn fra normalklassen er łget med 25 procent i perioden ) 10. klasses skolen er integreret i miljłerne ved ungdomsuddannelserne med et varieret tilbud af kompetenceunderstłttende indhold. Maj 2010