Indskoling Rismłlleskolen. Randers Kommune

Transkript

1 Indskoling Rismłlleskolen Randers Kommune 1

2 BESKRIVELSE AF INDSKOLINGSMODEL. Grundlaget for beskrivelsen er bl.a. Indskolingsmodel for folkeskolerne i Randers Kommune 10. november Af indledningen fremg r det s ledes Der eksisterer p nuv rende tidspunkt v rdifuld erfaringsbaseret viden p skolerne om gevinsterne ved et fagligt samarbejde mellem l rere og p dagoger. Błrn og skole vurderer, at en harmonisering af indskolingsordningerne i Randers Kommune vil medfłre en kvalitetsforbedring af skolens samlede virksomhed og understłtte inklusionen. Alle skoler fremsender en beskrivelse af deres indskolingsmodel til błrn og skoleudvalget inden 1. maj i det r hvor modellen planl gges. Form let med beskrivelsen Skabelonen er t nkt som en hj lp. Processen med at beskrive en model for egen skole skulle gerne głres til en dynamisk proces hvor det bl.a. er hensigten at komme i dialog med flere niveauer p skolen og med andre skoler, fx p temadag for de fłrste 10 skoler og 3 fritidshjem og med skoledernetv rkene. Sparring kan ogs foreg med forvaltning og med PU. PU l gger modellerne p F llesnettet senest maj Her kan de bidrage til den f lles sparring og gensidige inspiration ogs for de skoler der skal i gang med at udvikle eget design i Den overordnede intention med samarbejdet mellem l rere og p dagoger i indskolingen er at fremme błrnenes personlige, faglige og sociale udvikling. Det drejer sig om at skabe et godt p dagogisk l ringsmiljł, kendetegnet ved błrnenes oplevelse af sammenh ng, trivsel, selvv rd, lyst til at lege og l re, tilpas hłje forventninger fra de voksne (og błrnene selv) samt balance mellem det enkelte barns interesser og hensynet til f llesskabet En udvidet indskolingsordning giver mulighed for at skabe sammenh ng i błrnenes l ringssituationer hvor der dels er plads til de faglige udfordringer og dels plads til at tilgodese błrnenes behov for at de mere kropslige og sociale udfoldelser kan integreres i skoledagen. Der vil ligeledes v re rum for at s tte fokus p alternative undervisnings og l ringsformer der kan tilgodese błrn med behov for en s rlig indsats. Fra Helhedsplan for folkeskolerne i Randers 2008 side.11 M let er at sikre en hłj kvalitet i grunduddannelsen for alle błrn og samtidig minimere eksklusionen til specialtilbuddene. Sagsfremstillingen 2. dec (sagsnummer 07/08861) 2

3 Beskrivelse af indskolingsmodellen. 1. Beslutningsprocessen for forarbejdet -koordinator -styregruppe -tidsplan for młdevirksomhed -inddragelse af elever -inddragelse af skolebestyrelse Ledelsesgruppen aftalte indledningsvis p en młder kke, hvordan det overordnede forlłb for udvikling af modellen kunne se ud. Denne proces satte vi i gang umiddelbart efter orienteringen om, at Rismłlleskolen var i gruppe 1 og derfor blandt de fłrste 10 skoler der stod foran processen med at udvikle og implementere ny indskolingsmodel. Vi har i skole ret igangsat et lille forsłg omkring vores indskoling netop med udgangspunkt i ovenst ende. Herfra har vi hłstet v sentlige erfaringer der ogs har p virket den nuv rende udviklingsproces der danner baggrund for implementering af ny indskolingsmodel P et temamłde for lederne p skolerne fra gruppe 1 vedr. ny indskolingsmodel, hvor bl.a. idøudveksling var en del af dagsordenen, traf vi aftale med ledelsen p Hobrovejens skole om et samarbejde vedrłrende sparring undervejs i forlłbet samt muligheden for f lles inspirationstur. Skolebestyrelsen har siden beslutningen om at indfłre ny indskolingsmodel for skolerne i Randers Kommune v ret orienteret lłbende om de overordnede begrundelser herfor - samt om vores tanker omkring ny indskolingsmodel. P Rismłlleskolen nedsatte vi en styregruppe best ende af b de p dagoger og l rere. Ledelsens rolle i forhold til styregruppen var at sikre tid og rum til at młdes kontinuerligt samt udarbejde dagsorden, referat og skitsere młdeformen. Vi har i alt haft en młder kke p 10 młder fra primo november til ultimo april. 3

4 Arbejdet blev skudt i gang ved en f lles planlagt ekskursion i samarbejde med Hobrovejens skole til to skoler der henholdsvis arbejdede ud fra udeskoletanken og med inspiration fra Reggio Emilia. Temaerne for styregruppens arbejde har v ret: Overordnet m ls tning for indskolingsmodellen. Hvad vil vi gerne opn for undervisningen og eleverne? Herunder: Bev gelse som et gennemg ende element i hverdagen og planl gningen. Udeliv. Hvordan sikrer vi et fast element i ugen fra udeskolen? V rksteds- og valgfag for de sm. P dagogers og l reres roller og kompetencer. Definition. Fysiske rammer. 4

5 2. Implementeringsprocessen Strategi -f lles planl gning -skemalagte młder -f lles kompetenceudvikling -kompetenceafklaring -overvejelser omkring udnyttelse og evt. ndringer af lokalebrug og uderum Tidsplan V rktłj. F.eks. SMTTE model eller lign. I for ret 2010 afholdes teammłder, hvor l rere og p dagoger g r i dialog omkring kompetenceafklaring og indretning af de fysiske rammer p skolen (her ligger fra styregruppen et forslag til overordnet inddeling af lokaler.) Der skal indrettes v rkstedslokaler til bl.a. dansk, matematik og v rkstedsfag. Dertil kommer etablering af udeskolefaciliteter i lokalomr det samt udekłkken. Der er truffet aftale med Idr tsfritidsordningen i Dronningborg Hallen om et samarbejde omkring faciliteter til brug ved udeskoleaktiviteterne. Der uddannes udeskoleambassadłrer med s rlige kompetencer indenfor dette felt. Ledelsen afholder coachende teamsamtaler fłr sommerferien med henblik p at styrke de enkelte team i planl gningsfasen Der er aftalt f lles planl gningsmłder i teamene fłr sommerferien. 3. Faglige og p dagogiske m l for indsatsen Inddrag gerne -Helhedsplanen for folkeskolerne i Randers Błrn og ungepolitik F llesm l Skolens aftalem l M l - og indholdsbeskrivelse for SFO Sektorpolitik 2009 Vores m l for indskolingsmodellen: At bring flere kompetencer i spil gennem łget samarbejde mellem l rer og p dagog. At udvikle varierede undervisningsmiljłer, hvor det undersłgende og udforskende aspekt v gtes. Succeskriterier for inklusion i forhold til Hłj grad af differentiering. 5

6 -de fagligt s rligt dygtige. -de fagligt svage. -de udsatte błrn. Prioritere kreativitet, bev gelse og sundhed i undervisningen og i skoledagen. Succeskriterier i forhold til -integration -arbejdet med sprog og sprog stimulering -sundhed og bev gelse -det enkelte barns fłlelse af, at v en del af f llesskabet re Styrkelse af sociale kompetencer. Styrke elevernes selvtillid. Styrke naturfag. 4. M l for samarbejdet mellem p dagoger og l rere Opstilling af succeskriterier for det professionelle samarbejde -kompetence udvikling og afklaring -arbejdsgl de -anerkendende tilgang -for ldresamarbejde I forhold til samarbejdet mellem p dagoger og l rere har vi undervejs i processen erfaret at der er stor lyst og vilje til, sammen at udvikle nye organiseringsformer omkring undervisningen. I styregruppen har det v ret tydeliggjort fra begyndelsen at det er et nyt koncept, der kr ver at bl.a. forst else af fagtermer fra b de p dagogers og l reres daglige praksis głres f lles og t nkes ind i en helt ny sammenh ng. Konkret pr senteres nye skabeloner for udarbejdelse af rsplaner og afholdelse af teammłder for 1. semester. Der afholdes et f lles for ldremłde i indskolingen efter sommerferien, s ledes at alle for ldre f r samme overordnede information som startskud for ny indskoling. (Fłr sommerferien udsendes folder.) Der bliver, i młdet, ogs mulighed for at for ldrene g r ud i egen klasse med klassens l rere. 6

7 I planl gningen s vel som i den konkrete undervisning indarbejdes p dagogernes kompetencer i planl gningen/undervisningen. Arbejdet med sociale relationer indarbejdes i hverdagen. Muligheden for, i hłjere grad, at arbejde helhedsorienteret omkring det enkelte barn. Mulighed for l rerne til at se błrnene i nye sammenh nge. Sikre god dialog og kommunikation i teamene i forhold til et f lles udgangspunkt for, hvad teamet forst r ved god undervisning. Tid og rum til dialog s ledes at drłftelserne i teamet kan oms ttes til konkret planl gning og handling. Der er udarbejdet skabelon til henholdsvis rsplan og teammłder til brug i 1. semester. Dette for at głre indholdet af planl gningen og forforst elsen af samme f lles. (se nedenfor for eksempler p skabelon til rsplan og teammłde) rsplan: Teammłder: Microsoft Office Word-dokument Microsoft Office Word-dokument 5. Indhold. Mangfoldighed i l -v rkstedsaktiviteter -fordybelsesprojekter rerprocesser Ud fra vores m ls tning vil vores indskolingsmodel bygge p bev gelse, kreative v rksteder og udeskole. 7

8 -ud af huset aktiviteter -fagfaglige aktiviteter -f lles emner/temaer m.m. Udeskole p Rismłlleskolen vil v re 4 sammenh ngende lektioner hver uge hvor man kan give eleverne fantastiske oplevelser ude i naturen eller ud af huset. Her har man tid og normering til at lave nogle anderledes ting, hvor det sociale aspekt f r plads under andre spilleregler. Eleverne kan udforske andre sider af sig selv og opleve nye styrker. Vi arbejder p at finde en base i lokalomr det, hvor der er b lplads og hvor det nłdvendige udstyr kan opbevares. Inden opstart vil der blive udbudt et kursus med en naturvejleder for at inspirere. Eksempler p aktiviteter i udeskolelektionerne: Mad ud af naturen, find og t lle ting, teambuildingsopgaver, krible-krabletur, m le vinkler i naturen. Randers naturskole, historisk v rksted, besłg en bondeg rd. Da eleverne f r lange skoledage i den nye indskolingmodel, er det et krav at bev gelse t nkes ind i al undervisning. Bev gelse skal derfor med som punkt i rsplanen for alle fag men ogs hvordan? Ligeledes skal det v re et fast punkt p teammłdet. Gennem indskolingens arbejde med bev gelse oparbejder vi en ide- og materialebank som er tilg ngelig for alle. Bev gelse bruges b de som afbr k eller som faglig aktivitet. Med v rkstederne vil vi give eleverne mulighed for at arbejde p tv rs af klasserne og rgangene, hvor de młder en anderledes undervisningsform. De har mulighed for at arbejde kreativt, hvor der er tid og rum til fordybelse og medbestemmelse. To af de skemalagte v rkstedslektioner skal v re forankret i faget billedkunst, hvor de to andre v rkstedslektioner ikke er bundet af obligatoriske fag. I disse lektioner skal l rere og p dagoger samarbejde t t omkring indholdet af v rkstederne ud fra interesser og kompetencer. Eksempler p v rkstedsfag kunne v re: Legov rksted, It-v rksted, 8

9 dragev rksted, smykkev rksted, madv rksted, dramav rksted. 6. Struktur -Hvordan er dagen / ugen / ret struktureret -organisationsformer -fleksible skemaer -hvorn r er l reren/p dagogen til stede -arbejdes der med holddeling Se eksempel p grundskema (der udarbejdes skema for henholdsvis 1. og 2. semester): Microsoft Office Word-dokument De bagvedliggende principper og holdninger: Bev gelse t nkes ind i undervisningen og aktiviteter i skoledagen, hvor det er muligt. Klassep dagogen er gennemg ende fra 1. marts i bh.klassen til 1. marts i 3. klasse. Ugeskemaet er delt op i obligatoriske fag (Jvf. Undervisningsministeriet) og aktiviteter som er med til at understłtte undervisningen, de sociale kompetencer og arbejdet med det enkelte barns trivsel. Modellen m alts ikke resultere i et łget timetal i de obligatoriske fag. Alle klasser har en 4-timers fagblok pr. uge med fokus p aktiviteter ud af klassev relset. Altid klassep dagog og fagl rer sammen. Som udgangspunkt v gt p, at de obligatoriske fag ligger fłrst p dagen, og kreative fag ligger p fagtunge skoledage. 9

10 Grundskema d kkende halvt skole r. Mulighed for semesterl sning mm. I v rkstedstimer dannes hold p tv rs af klasser og rgange. V rkstedsfagene d kkes af 12 l rere/p dagoger. Enkelte af de kreative fag l ses med 1 l rer og 2 p dagoger. Dette tilgodeser hermed det overordnede łnske om, at der altid er en l rer til stede i alle lektioner hen over ugen. P 3. rgang figurerer klassens tid ikke. Klassens tid skal t nkes ind i klassel rerens łvrige tid med klassen. 7. Overgange Daginstitution/błrnehaveklasse Indskoling/mellemtrin Procedurer og retningslinjer Hvilke aftaler er truffet Der afholdes 1 rligt młde, hvor Rismłlleskolen inviterer de daginstitutioner der samarbejdes med til en drłftelse og orientering omkring skolestart. Ligeledes fastholder vi de rlige for ldremłder for henholdsvis for ldre til elever i kommende fłrskolegruppe samt til kommende błrnehaveklasse. Endvidere sikrer vi at personalet omkring błrnene i fłrskolegruppen er gennemg ende alts fłlger med błrnene i błrnehaveklassen. Vi har i r oplevet at alle elever indskrevet til kommende błrnehaveklasse ogs har valgt at benytte muligheden for at g i fłrskolegruppe (Minifritter.) 10

11 8. Evaluering af praksis i r 2 Tidsplan for evaluering Metodevalg Hvilke metoder skal bruges til evalueringen. -portfolio -logbog -SMTTE-model Overordnet h ber vi gennem implementeringen af ny indskolingsmodel p skolen at se en styrkelse omkring inklusion og faglighed, der afspejles i f rre indstillinger af elever med s rlige behov i undervisningen. En styrkelse af fagligheden vil fremg af de faglige evalueringer p de enkelte klassetrin i forhold til skolens overordnede testplan. Ved slutningen af skole ret gennemfłres en midtvejsevaluering i form af en brugertilfredshedsundersłgelse bland elever og for ldre p rgang. I slutningen af skole ret gennemfłres ligeledes en evaluering i form af brugerundersłgelse i samme m lgruppe. L rere og p dagoger evaluerer i rgangsteamene i slutningen af skole ret og i slutningen af skole ret Dette sker p baggrund af at rgangsteamene benytter teamnotatet som udgangspunkt for evalueringssamtaler med ledelsen. De enkelte rgangsteam arbejder med faste strukturer for teammłder og rsplanl gning, der muliggłr at ledelsen gennem hele skole ret kan coache og sparre de enkelte team, s ledes at der kontinuerligt evalueres. 11