Græsk A. Supplerende materiale til vejledning til læreplanen. Fra begynderfase til originaltekst - Skabelsesberetninger. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Græsk A Supplerende materiale til vejledning til læreplanen Fra begynderfase til riginaltekst - Skabelsesberetninger Frløbet giver et bud på, hvrdan man kan lave det første frløb med græsk riginaltekst. Der gives både frslag til, hvilke tekster der med frdel kan læses statarisk g hvilke kursrisk. Derudver gives der frslag til perspektivmateriale både tekst g medieklip samt frslag til, hvrdan man kan arbejde med materialet. Indhldsfrtegnelse Skabelsesberetninger... 2 Tekstvalg... 2 Frløbsversigt... 3

2 Skabelsesberetninger Dette frløb m skabelsesberetninger kan læses sm nget af det første græske riginaltekst, når eleverne har været gennem begynderfasen i græsk. Teksterne er sprgligt verskuelige, selvm de gså rummer ngle ikke-klassiske sprglige elementer, frdi de er skrevet på kiné-græsk. Man kan vælge ikke at prblematisere disse træk, men i stedet fkusere på at træne grundlæggende mrflgi g måske i mindre grad syntaktisk analyse, da det fte er her, man støder på ikke-klassiske træk fx i de mange hebræismer, der findes i bibelgræsk. 1 Teksterne vil være genkendelige fr mange elever, enten frdi de kender teksten i versættelse, eller frdi de har fået genfrtalt myterne m de syv skabelsesdage g m Adam g Eva. Dette fjerner en del af fremmeheden ved den græske tekst g giver bl.a. mulighed fr, at eleverne på egen hånd kan læse passager kursrisk. Sm primærtekst læses Septuaginta-versinen af Genesis. Det er ikke et krav, at begge skabelsesberetningerne læses, hvis man ikke har tid, men de supplerer hinanden gdt. Den ene kan læses statarisk g den anden kursrisk, så begge disse læsemåder indgår i frløbet. Begge egner sig til begge læsemåder men kap er meget repetitivt i sin syntaktiske struktur g sit rdvalg, hvilket gør det meget tilgængeligt fr eleverne at læse på egen hånd, især med en versættelse ved hånden. Sideløbende med læsningen af bibelteksten på græsk, er det plagt at læse Hesid i versættelse. Hvis man ikke ligefrem vil læse sig gennem hele Thegnien, hvilket ellers er en gd måde at få en masse græsk mytlgi præsenteret på, kan man nøjes med at læse vers , hvr kas begynder at blive til ksms, g hvr successinsmyten med Krns, der skærer Urans lem af, frtælles. Uddraget slutter med Athenes fødsel, g dermed kan man bl.a. arbejde med myte-genren sm årsagsfrklarende frtælling. Fra vers frtælles m Prmetheus + kvindens skabelse, g her kmmer en tydelig parallel til den kristne syndefaldsmyte. Hvis man vil have yderligere fkus på kvindens rlle, kan man desuden læse Hesids Værker g dage, vers m Pandra. Også på latin findes plagt tekstmateriale til frløbet, sm kan læses parallelt enten i græsk eller af klassens latinlærer, evt. i versættelse. Første bg af Ovids Metamrfser er gså en verdensskabelse, hvr man kan nøjes med at læse vers 1-88, men hvr videre læsning bl.a. gså rummer verdens genskabelse efter syndflden. Dermed kmmer den antikke perspektivering internt i den klassiske studieretning i fkus. De t skabelsesberetninger i 1. Msebg åbner fr hvert sit spr i perspektiveringen: dels verhvedet verdenstilblivelsen, dels menneskets rlle i verden g dets syndefald. De perspektivtekster, der nævnes under Tekstvalg herunder, følger hvert sit spr brtset fra Inger Christensens alfabet (1981), der åbner fr begge perspektiver, g sm vil bliver udfldet i mdulversigten længere nede. Sm nget nyt må man i græsk bruge medieklip sm perspektivtekster gså til eksamen. Hvis man har tid, kan man se Nils Malmrs filmklassiker Kundskabens træ (1981) fr at få en mderne frtlkning af vergangen fra uskyld til erkendelse ikke mindst i seksuel frstand. Hvis man kun vil bruge et enkelt klip fx til eksamen, er skøjtescenen med cykellygten gd. Den bliver udfldet længere nede. Også titelsekvensen til tvserien Desperate Husewives ( ) spiller på syndefaldsmyten her i Lucas Cranach d. Ældres frtlkning, fruden på en række andre berømte malerier. Det er plagt at inddrage kunst i dette frløb. Man kan arbejde med billedfremstillinger af Prmetheus g andre mytlgiske figurer, der ikke respekterer gudernes verlegenhed fx Ikars. Manglen på sfrsyne g straffen herfr kan sidestilles g diskuteres p imd med den kristne syndefaldsmyte. Tekstvalg Primærtekst: Septuaginta de t skabelsesberetninger (den græske versættelse af Gamle Testamente) Genesis kap (findes med glser i Chr. Grm Trtzens ΠΡΟΛΟΓΟΣ, Museum Tusculanum, 1999) (1,9 nrmalsider) Genesis kap (findes her: bibles/septuagint-lxx/read-the-bible- 1 I Chr. Grm Trtzens ΒΑΣΙΣ, Museum Tusculanum 1999, findes en intrduktin til bibelgræsk. Græsk A, stx Supplerende materiale til vejledning til læreplanen

3 text/bibel/text/lesen/stelle/1/20001/29999/ch/f9bf6324dde68b02c91d690aadaefa2c/) (2,5 nrmalsider) Primærtekst: Det Ny Testamente endnu en skabelsesberetning Antik perspektivtekst Jhannes-evangeliet kap (findes med glser i Chr. Grm Trtzens ΠΡΟΛΟΓΟΣ, Museum Tusculanum, 1999) (0,6 nrmalsider) Hesid Thegnien, vers vers samt Værker g dage, vers Ovid Metamrfser, vers 1-88 (eller endnu videre) Efterantik perspektivtekst Anders Bdelsen: Drivhuset (1965) (syndefaldsperspektiv) Naja Maria Aidt: Den blmstrende have (1993) (findes bl.a. i Ove Benns g Jørgen Jacbsens Mytemtiver i dansk litteratur, Systime, 1999/2008, hvr der gså findes flere perspektivtekster til syndefaldsmyten dg er flere af dem ret vanskelige g vil ikke egne sig til eksamensbrug, men nk til klasseundervisning) (syndefaldsperspektiv) Inger Christensen: det (1969) (begyndelsen af Prlgs så langt sm man har lyst) (verdenstilblivelsesperspektiv) alfabet (1981) (digt 1-7, dvs. a-g) (verdenstilblivelses- g syndefaldsperspektiv) Medieklip Titelsekvens til tv-serien Desperate Husewives ( ) (kan findes her: Nils Malmrs Kundskabens træ (1981) et enkelt klip fx til eksamen kunne være minuttal (skøjtescenen med cykellygten) (filmen ligger sm betalingsfilm på yutube her: Frløbsversigt Sm det fremgår af den indledende beskrivelse af frløbet, er der mulighed fr at gøre det krtere eller længere alt efter ønske. Herunder følger et frslag til en frløbsplan, hvr ngle af elementerne fra den indledende beskrivelse er inddraget. Det vil variere fra lærer til lærer, hvrdan man arbejder med den græske tekst, ligesm arbejdstempet afhænger af, m eleverne har læst riginaltekst før. Angivelserne er derfr estimater. Mdullængden, der angives, er i klkketimer. 1. Statarisk læsning af græsk riginaltekst (6-8 mduler) Kernetekst: Genesis, kap I hvert mdul læses ngle linjer græsk tekst, hvr fkus lægges ud fra elevernes behv. De første kapitler egner sig gdt til at træne grundlæggende mrflgi, dvs. den bestemte artikel, substantiver efter 1. g 2. deklinatin samt sigma-arist g tematisk arist af grundlæggende verber, sm eleverne vil støde på mange gange (ποιέω, φημί, ὁράω g γίγνομαι). Sideløbende med læsningen af græsk tekst læses Hesids Thegnien, vers Hesids tekst sammenlignes med Genesis-teksten, g der fkuseres på, hvilke elementer der intrduceres i de t tekster, men gså på, hvrdan de t tekster frmidler deres indhld. Eleverne kan frsøge sig med at lave et stamtræ fr Thegnien (kmpleksiteten stiger hurtigt!) g individuelt eller i grupper præsentere de Græsk A, stx Supplerende materiale til vejledning til læreplanen

4 væsner g guddmme, der nævnes. Et element i præsentatinerne kan være, at eleverne skal finde billedkunstneriske gengivelser af væsnerne, så man kan diskutere billedernes frtlkning af teksten. Når Prmetheus-passagen læses, inddrages fx en arkaisk Prmetheus-kylix. Fr at træne elevernes evne til at perspektivere billedmateriale kan efterantikke Prmetheus-fremstillinger inddrages fx Gustave Mreaus Prmetheus (1868), hvr man plagt kan diskutere Mreaus anvendelse af det antikke frmsprg. Når læsningen af Genesis-passagen er færdig, læser klassen begyndelsen af Jhannes-evangeliet ( rækker, men mere kan læses, hvis der er tid til det). Der fkuseres på tekstens brug af rdet λόγος samt tekstens betning af mørke g lys g mørkets mangel på frståelse af lyset. Disse t aspekter kan bruges til perspektiveringen i frløbet dels Inger Christensen, dels Nils Malmrs. 2. Kursrisk læsning (1-2 mduler) Eleverne arbejder i par eller grupper med frskellige dele af Genesis kap Hver gruppe får den seneste g en ældre dansk versættelse af passagen (kan findes på nettet). Ud ver at gengive, hvad der står i den tildelte passage, skal eleverne desuden finde eksempler på centrale rdklasser, sm klassen har arbejdet med fx regelmæssigt bøjede substantiver g verber, sm de skal frklare bøjningen af. Derudver skal eleverne lave en versættelsesvurdering af en enkelt sætning, hvr de sammenhlder de t danske versættelser med den græske tekst g peger på, hvilke frskelle der er. I den frbindelse skal eleverne udpege et eller flere centrale nøglerd i den græske tekst g argumentere fr, hvrfr dette/disse rd er helt centrale. 3. Perspektivering (2-3 mduler) Der arbejdes med Inger Christensens det, hvr fkus ligger på en sprglig beskrivelse af, hvrdan teksten bygger sig selv g verden p. Et interessant fkuspunkt er anvendelsen af prnminet det i stedet fr de mange substantiver i Genesis, g verberne er i højere grad på spil hs Christensen. Hvis man synes, det er interessant at frfølge det skrifttematiske spr, sm Inger Christensen repræsenterer, giver det rigtig gd mening gså at læse begyndelsen af Jhannes-evangeliet, hvr rdet står helt centralt. I alfabet åbner Inger Christensen sit digt med et havebillede, men peger gså allerede fra begyndelsen på, at hendes digt er en gentagelse af en skabelse, idet abrikstræerne findes gentages digtet peger eksplicit på, at det er en gentagelse af skabelsesberetningen, en perspektivtekst. Derefter udvikler digtet sig både sprgligt g indhldsmæssigt ved, at der gradvis kmmer flere rdklasser til, g ved, at særligt substantivernes karakter bliver mere g mere kmpleks. Ved det syvende digt g-digtet begynder digtet at spalte sig, g det begynder frfra, samtidig med at det, der allerede er i gang, frtsætter. Digtets versantal følger Fibnaccis talrække, g i syvende digt bliver talrækken frdblet: Der er 21 vers i alt delt p i strfer à 1, 2, 3 g 5 vers, dvs. Fibnacci-rækken. Digtet mimer i sin struktur en ekspnentiel stigning, der med sine spaltningsprcesser pfører sig sm en slags atmbmbe g netp bmberne ver Hirshima g Nagasaki er et betydeligt tema i digtet. Det er verdensskabelse g -destruktin i ét. Det gde ved Inger Christensens alfabet er, at det ikke er nødvendigt at frstå digtets strukturelle kmpleksitet fr at kunne få nget ud af det sm en skabelsesberetning: Tilkmsten af substantiver g gentagelsen af findes peger i sig selv på skabelsen af en verden, sådan sm det gså er tilfældet i Genesis kap , der gså frløber ver syv dage, hvilket svarer til de syv første digte. Derudver kan eleverne af sig selv se, at der er frskellige grupper af substantiver, der svarer til frskellige fænmener i verden, g syndefaldsmtivet kmmer i spil ved rd sm brinten, dræberne, eftertanken, eftersmagen g eftertiden, hvr menneskets evne til at ødelægge verden ud fra sin teknlgiske viden bringes ind. Uddraget af alfabet kan således gdt bruges sm ekstempraltekst til eksamen, hvis man i undervisningen har præsenteret Inger Christensen fx ved at læse begyndelsen af hendes digtsamling det, dvs. den første side af Prlgs, sm del 1 meget passende hedder. Igen er det ikke nødvendigt at arbejde med hele værket, fr alene pmærksmheden på sprget har nget til fælles med Genesis. Græsk A, stx Supplerende materiale til vejledning til læreplanen

5 Begge tekster af Inger Christensen kan bruges til eksamen, men de kræver, at man har intrduceret den sprglige indgangsvinkel, sm hun er så ptaget af, fx brugen af rdklasser. Hvis man vil inddrage et filmklip i undervisningen, kan scenen fra Nils Malmrs Kundskabens træ, hvr en gruppe børn står på skøjter m aftenen, bruges. En dreng på cykel pfrdrer eksplicit til, at skøjteløberne skal danne en slange efter cyklen. Resultatet af slange-kørslen bliver, at en gruppe drenge tiltvinger sig adgang til at se en pige mellem benene. De måbende drengeansigter viser, at der her er tale m afsløringen af en helt ny verden. Scenens aftenstemning g det gentagne clse up af cykellygten, der skal kaste lys på pigens skridt, rummer samme plysningsmetafrik sm syndefaldsmyten, g hvis man har læst Jhannes-evangeliet (kap. 1.5), kan der lægges en interessant analyse ind ver drengeansigterne g dbbeltheden af indsigt g kmplet mangel på frståelse. 4. Variatin Der kan sagtens byttes rundt på de statarisk læste tekster i frløbet, så størstedelen af tiden bruges på at læse passagen m Adam, Eva g Paradisets have. Dermed kan man bringe de andre perspektivtekster i spil Bdelsen g Aidt g både Malmrs-klippet samt titelsekvensen fra Desperate Husewives passer gdt ind i denne tilrettelæggelse. Græsk A, stx Supplerende materiale til vejledning til læreplanen