F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut november 2017, uge 44

Transkript

1 3. november 2017, uge 44 F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,8% Nikkei + 3,7% C20cap + 0,3% S30 + 0,8% FTSE + 0,9% DAX + 2,3% Euro ,4% BRIC + 0,6% 327 VIX -13,0% 10 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,3% 1,1650 EUR/DKK +0,0% 7,4420 USD/DKK +0,3% 6,3878 SEK/DKK - 0,6% 0,7611 NOK/DKK +0,4% 0,7849 GBP/DKK - 0,6% 8,3414 CHF/DKK - 0,0% 6,3903 JPY/DKK - 0,0% 5,5993 Høj vækst og lav inflation Strømmen af nøgletal peger fortsat i retning af, at vi aktuelt befinder os i noget nær et smørhul for verdensøkonomien med høj vækst og lav inflation. Det har betydet fortsatte kursstigninger på aktier, mens obligationsrenterne er forblevet lave. Dog skal bemærkes, at oliepriserne er steget til det højeste niveau i godt to år, hvilket formentlig vil trække inflationen lidt op de kommende måneder, men næppe i et omfang, der vil bekymre centralbankerne. Næste uge: Ingen væsentlige tal på programmet Næste uges nøgletalskalender er stort set blottet for tal og begivenheder, der normalt kan have betydning for finansmarkedet. Markedsdeltagerne vil derfor rette blikket mod andre ting at forholde sig til, og det kan være udtalelser, politiske begivenheder eller noget helt andet. Fra eurozonen udsender en række lande tal for industriproduktionen i september, og tallene forventes at vise en fortsættelse af de seneste måneders stærke fremgang. Desuden udsender EU-Kommissionen på onsdag deres omfattende prognose for økonomien i EU og alle medlemslandene. Markedsfokus vil formentlig ligge på deres prognoser for lønninger og inflation (forbliver de lave?), og for udviklingen i de offentlige budgetter og i statsgælden (holder tendensen sig faldende?). Den amerikanske nøgletalskalender er blottet for vigtige nøgletal. Fra Danmark kommer en lang række spændende nøgletal. Mandag kommer der tal for konkurser og tvangsauktioner i oktober. Tirsdag kommer der revideret nationalregnskab for Torsdag kommer der tal for betalingsbalancen og udenrigshandlen, hvor vi forventer, at tallene afspejler den stærke verdensøkonomi. Fredag kommer der forbrugerprisindeks for oktober. Vi forventer, at inflationen vil blive 1,5 pct., idet vi mener, at inflationen langsomt skal aftage fra de sidste måneders høje niveau. Samlet set tror vi, at inflationen bliver 1,2 pct. i Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,00 1,61% US 10Y -0,11 2,35% Tysk 10Y -0,05 0,37% Dansk 10Y -0,05 0,46% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,7% Olie (WTI) +5,1% 55 Metaller - 0,3% Opdateret per: 3. november Side 1 af 9

2 Indhold Tyskere og svenskere sparer mest op... 2 Høj vækst og lav inflation i eurozonen... 3 Dansk økonomi: Der er godt gang i kedlerne... 5 Oversigt over AL-Banks forventninger... 8 Tyskere og svenskere sparer mest op Eurostat, EU s statistikbureau, har for nylig udsendt en statistik over opsparingskvoten i eurozonen og i EU-landene. Opsparingskvoten er borgernes opsparing (inkl. pension) i pct. af deres disponible indkomst. Hvorfor er det interessant? Jo, fordi det kan give information om baggrunden for det stærke opsving i eurozonens økonomi i øjeblikket, og fordi det kan give indblik i borgernes opsparingsadfærd i de forskellige EU-lande. Lav opsparingskvote for eurozonen som helhed For eurozonen som helhed er opsparingskvoten lav (senest 12,1 pct.) sammenlignet med de foregående knap 20 år. Den del af indkomsten, som ikke spares op, bliver pr. definition brugt til forbrug. Populært sagt er eurozonens borgere blevet mindre forsigtige de seneste år med deres penge, og den hurtige forklaring er større optimisme omkring fremtidsudsigterne. Det har givet sig udtryk i et stigende privatforbrug, som har været en stærk motor for de seneste års opsving i eurozonens økonomi. Grafen nedenfor viser udviklingen i opsparingskvoten de seneste ca. 20 år, hvor opsparingskvoten typisk falder i gode tider, mens opsparingen stiger i tider, hvor borgerne er usikre på fremtiden som eksempelvis under finanskrisen. Pudsigt at opsparingen er højest i lande med den stærkeste økonomi Imidlertid er der sjældent sandheder uden nuancer, og nuancerne viser sig i opsparingstallene på landeniveau. Opsparingskvoten er nemlig typisk højest i de nordeuropæiske EU-lande, der samtidig har den stærkeste økonomi og den laveste arbejdsløshed. Ydermere er opsparingskvoten steget i de seneste år i EU s stærkeste økonomi, Tyskland, hvilket strider mod den hurtige og enkle forklaring om gode tider og optimisme. Andre forhold spiller derfor formentlig også ind på borgernes opsparingsadfærd. Side 2 af 9

3 Høj opsparing er lig med et for lavt forbrug, men årsagerne kan være mange BNP-vækst på 2,5 pct. Arbejdsløshed på knapt 9 pct. Grafen viser, at svenskerne og tyskerne er de mest sparsommelige, mens vi i den anden ende af skalaen finder nogle sydeuropæiske lande og Storbritannien. Sverige og Tyskland er samtidig lande med store overskud på betalingsbalancen, så sat på spidsen fortæller deres høje opsparingskvote, at borgerne i de to lande bruger for få penge. Skattelettelser i de to lande kunne være et middel til at booste privatforbruget, men samtidig spiller indretningen af de offentlige velfærdsordninger formentlig også en rolle for opsparingsadfærden. Høj vækst og lav inflation i eurozonen Eurozonen er inde i et efterhånden stærkt økonomisk opsving. Økonomien, målt med BNP, var 2,5 pct. større i tredje kvartal end samme kvartal i fjor, og opsvinget er inde i sit femte år. Alle fremadrettede indikatorer tyder på, at opsvinget fortsætter indtil videre. Samtidig er arbejdsløsheden hastigt faldende, om end ledigheden stadig er meget høj. Det seneste arbejdsløshedstal lyder på 8,9 pct., hvor den toppede på 12,2 pct. under finanskrisen. Til sammenligning er ledigheden nede på 4,2 pct. i USA. Hvad der så samtidig er meget overraskende, er, at inflationen fortsat er meget lav. Side 3 af 9

4 Normalt ville høj BNP-vækst og faldende arbejdsløshed presse inflationen op, men det sker ikke. De seneste tal fortæller, at inflationen faktisk faldt i sidste måned. Inflation på 1,4 pct. Nøglen ligger i lønudviklingen Fleksibilitet frem for mere i lønposen? Den lempelige pengepolitik fortsætter i 2018 Hold øje med de tyske overenskomstforhandlinger Den fortsat lave inflation tyder på to ting, nemlig dels at virksomhedernes pricing power fortsat er beskeden, og dels at lønstigningstakten fortsat er meget moderat. Det gælder selv i et land som Tyskland med EU s næstlaveste arbejdsløshed. Igen er der ingen umiddelbare tegn på, at inflationen skulle stå foran en mærkbar stigning, men der skal dog holdes skarpt øje med udfaldet af de tyske overenskomstforhandlinger, der så småt er ved at starte med IG Metall som det første store område. Her udløber den nuværende overenskomst til nytår, og forhandlingerne starter for alvor midt i november. Det interessante ved IG Metalls overenskomstkrav er ønsket om øget fleksibilitet i arbejdstiden formuleret som indførelse af en ret til at gå ned på 28 timers arbejdsuge i op til 2 år med tilsvarende lønnedgang. Den nuværende arbejdstid er 35 timer pr. uge i vest og 38 timer i øst. Ønsket er interessant, fordi det signalerer, at fleksibilitet er et vigtigt lønmodtagergode ved siden af lønnen. Med hensyn til løn kræver IG Metall en lønstigning på 6 pct. over de næste 12 måneder, men det er en del af ritualet omkring overenskomstforhandlingerne, at fagforbundene melder højt ud, vel vidende at man lander med en betydeligt lavere lønstigningstakt. Hver anden tyske virksomhed melder om besvær med at finde kvalificeret arbejdskraft, og samtidig forventes jobvæksten at blive lige så stærk til næste år som i år. Så derfor kan det ikke udelukkes, at lønningerne vil stige lidt mere til næste år end den aktuelle stigningstakt på omkring 2,5 pct. p.a. Lav inflation gør ECB forsigtig ECB besluttede på deres pengepolitiske møde, som forventet, en forsigtig nedtrapning af deres støtteopkøb af obligationer. Beslutningen blev at reducere støtteopkøbene fra de nuværende 60 mia. euro pr. måned til 30 mia. pr. måned fra januar og mindst ni måneder frem. Det svarede til markedsforventningerne, og reaktionen blev derfor beskeden i obligationsmarkedet. Bundlinjen er, at ECB fortsætter med at føre en meget lempelig pengepolitik også til næste år. Bag beslutningen ligger netop inflationen, der er for lav efter ECB s ønske ( tæt på, men ikke over 2 pct. ). Ved at fastholde pengepolitikken meget lempelig sikrer ECB, Side 4 af 9

5 at det generelle renteniveau forbliver meget lavt, og at den lave rente vil stimulere borgere og virksomheder til at øge deres efterspørgsel, så inflationen til sidst bliver presset op på det ønskede niveau. AL-Bank vurderer dog, at rentepilen peger opad Obligationsrenterne forblev meget lave efter ECB s udmelding, især fordi ECB havde forberedt markedsdeltagerne på beslutningen god tid i forvejen. På et års sigt forventer AL-Bank dog, at de 10-årige statsrenter vil ligge op til trekvart procentpoint højere end i dag begrundet i forventningen om, at det økonomiske opsving fortsætter og efterhånden vil presse inflationen moderat op. Hertil kommer, at finansmarkedet om et år meget vel kan være i færd med at indregne ECB s første renteforhøjelse i kurserne. Den forventes at komme i løbet af første halvår Se i øvrigt AL-Banks finansielle prognoser på side 8. Dansk økonomi: Der er godt gang i kedlerne Konjunkturbarometer: Der er godt gang i kedlerne Konjunkturbarometrene fra Danmarks Statistik bekræfter billedet af en stærk dansk økonomi i fortsat fremgang. Højeste optimisme i flere år Detailhandlen rører også på sig Industrien er i hopla. Konjunkturbarometeret for oktober steg et nøk, og optimismen er tæt på det højeste i tre år. Det afspejler sig også i beskæftigelsesforventningerne, hvor industrivirksomhederne som helhed regner med, at der bliver behov for flere hænder de kommende tre måneder. Det er da heller ikke mærkeligt, at stemningen er god i den danske industri. Det går rigtigt godt i både euroområdet og USA, og det kommer også de danske industrivirksomheder, hvoraf mange producerer til eksport, til gode. Tallenes overraskende og absolut gode nyhed er den markante forbedring i detailhandlen. Stemningen i detailhandlen har ellers været dalende siden midten af sidste år, men konjunkturindikatoren tog et markant hop opad i oktober og er nu tilbage på niveauet fra slutningen af sidste år. Det skyldes både en bedring i den faktiske omsætning og stigende forventning til den kommende omsætning muligvis har julehumøret og udsigten til Black Friday shopping allerede ramt detailhandlen. Vi må se om, optimismen holder ved de kommende måneder. Ikke desto mindre er det en god Side 5 af 9

6 nyhed, at også detailhandlen nu ser lysere på fremtiden og også ser et behov for at ansætte flere hænder de kommende måneder. Bygge og anlægssektoren har også medvind, og konjunkturbarometeret steg et nøk i oktober, mens servicesektorens konjunkturindikator ligger stort set uændret på et højt niveau. Alt i alt tegner konjunkturbarometrene et lyst billede af dansk økonomi og alt peger på at jobopsvinget herhjemme vil fortsætte med fuld fart ind i næste år. Stigende besvær med at finde arbejdskraft Pres på arbejdsmarkedet Det er blevet mere tydeligt, at det for nogle virksomheder er svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft ved de nuværende lave ledighedsniveauer. Konjunkturbarometeret viser, at knap hver tredje virksomhed i byggeriet har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er det også blevet sværere i industrien over de seneste måneder, mens der ikke har været den store ændring i servicesektoren. Antallet af bruttoledige faldt med personer i september måned, hvilket betyder, at ledighedsprocenten var uændret på 4,4 pct. Tallene er en god nyhed efter den kraftige stigning i juli måned, hvor ledigheden steg med bruttoledige. De seneste to måneders fald i antallet af bruttoledige indikerer nemlig, at det store hop i juli måned altovervejende skyldes, at Danmarks Statistik ændrede deres opgørelsesmetode og ikke er udtryk for en ny trend i ledigheden. Dog ikke tegn på overophedning Højeste antal handler i 10 år Der er dog ikke tegn på en egentlig overophedning af arbejdsmarkedet her og nu. Lønstigningerne er for opadgående, men er fortsat moderate. Det skyldes i høj grad, at arbejdsstyrken vokser løbende som følge af allerede vedtagne jobreformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Det tager tilsammen toppen af presset på arbejdsmarkedet. Boligsalget boomer Antallet af handler med enfamiliehuse fortsatte opad i august måned, når man korrigerer for almindelige sæsonudsving i boligomsætningen. Dermed er antallet af handler på det højeste niveau siden sommeren 2007, hvor det danske marked for huse fortsat var brandvarmt. Aktiviteten har været stort set uændret på ejerlejlighedsmarkedet det seneste år, men ramte allerede sidste år et højt niveau. Interessen for at købe bolig afspejler sig også i priserne, der er steget med 3,9 pct. for enfamiliehuse over det seneste år. Dog kan den velkendte tendens - med stigende priser i årets første måneder og en mere flad udvikling derefter - også ses i år, hvor priserne tog et stort hop frem til april måned, men har ligget stort set stabilt derefter. For ejerlejligheder fortsætter priserne dog støt opad og steg 0,9 pct. i august og er dermed steget med hele 6 pct. over det seneste år. Højere priser på vej til hele landet Fremgangen på boligmarkedet er drevet af kombinationen af ekstremt lave renter, stigende realløn og fremgang i beskæftigelsen. Når boligprisstigningerne spreder sig fra de store byer og ud i landet, som det er tilfældet i øjeblikket, løfter det dansker- Side 6 af 9

7 nes boligformue, og det er godt nyt for det private forbrug, boliginvesteringerne og væksten herhjemme. Boligbyrden er lav Høje prisstigninger i de store byer Faren er, at prisstigningerne kører af sporet, som vi så det under den seneste boligboble i Der er dog ingen tegn på en generel overophedning på boligmarkedet. Boligbyrderne, dvs. hvor stor en del af den disponible indkomst, som en boligejer bruger på at betale renter, afdrag og boligskatter, ligger lavt i en historisk kontekst, og en solid dansk økonomi giver plads til yderligere prisstigninger. Vi forventer, at priserne på enfamiliehuse stiger i gennemsnit 3-4 pct. over det kommende år. Mindre medvind til ejerlejligheder I de store byer, særligt København og Århus går det rigtigt stærkt. Vi ligger med årlige prisstigninger på mere end 10 pct. i København og omkring 6 pct. i Århus. Selvom vi ikke mener, at der er tale om en boligboble, så øger det risikoen for spekulativ adfærd og bobledannelser, når prisudviklingen går så stærkt. Vi forventer, at en kombination af øget nybyggeri, svagt stigende renter, udsigt til højere boligskatter i 2021 samt strammere låneregler for boligkøb vil dæmpe prisstigningerne på ejerlejligheder over det kommende år. Bilsalget står til rekord år Danske bilimportører har vurderet, at der blev solgt nye biler i oktober, hvilket er 9 pct. mere end samme måned sidste år og 30 pct. mere end måneden før. Septembers lave bilsalg skyldes forhandlinger om registreringsafgifterne, der fik mange forbrugere til at udskyde deres bilkøb. Den voldsomme stigning i oktober, sammenlignet med september, skal blot ses som udtryk for udskudte bilkøb. Bilsalget er for året som helhed på et meget højt niveau, og det er muligt, at bilsalget igen i år vil lave en ny rekord. Helt overordnet har danskernes privatøkonomi det rigtigt godt beskæftigelsen er stigende, renterne er lave og der er udsigt til en pæn reallønsvækst i år. Mulighederne for en ny rekord er bestemt tilstede, og det er godt for privatforbruget og bilsalget på den lange bane. Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato DST Konkurser og tvangsauktioner Oktober DST Revideret nationalregnskab DST Betalingsbalance og udenrigshandel September 2017 og kvartal 2017 Realkreditrådet Boligudbudsstatistikken Oktober Side 7 af 9

8 Oversigt over AL-Banks forventninger 2016 faktisk 2017 forv forv. USA BNP-vækst 1,5 2¼ 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,00-1,25 1,25-1,50 1,75-2,00 10-årig statsrente 2,35 2,50-2,75 2,75-3, faktisk 2017 forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2 1¾ - 2 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,37 0,40-0,60 0,75-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 1,8 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,47 0,65-0,85 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,09 2,15-2,35 2,50-2,75 6 mdr s Cita -0,49-0, ,35-0, ,35 F3 (okt. 2020)* -0,27-0, ,20-0, ,20 F5 (juli 2022)* 0,134 0,10 0,20 0,10 0,20 Aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1645 1,15-1,20 1,10-1,15 CHF pr. EUR 1,1643 1,12-1,17 1,12-1,17 DKK pr. 100 EUR 744,19 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 639, DKK pr. 100 CHF 639, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag EUR møde i Eurogroup JPY PM I-service (00.50) oktober indeks 51,0 DEU industriens ordreindgang (08.00) september % m/m og år/år -1,4 / 6,8 3,6 / 7,8 CHF inflation (9.15) oktober % m/m og år/år 0,2 / 0,7 SEK industriproduktion (09.30) september % m/m og år/år -1,7 / 7,3 EUR PM I-service (10.00) oktober indeks 54,9 prelim: 54,9 EUR PM I-Composite (10.00) oktober indeks 55,9 prelim: 55,9 EUR PPI (11.00) september % m/m og år/år 0,4 / 2,8 0,3 / 2,5 Tirsdag EUR møde i ECOFIN NL inflation (06.30) oktober % m/m og år/år -0,4 / 1,4 DKK industriproduktion (08.00) september % m/m og år/år 4,0 DEU industriproduktion (08.00) september % m/m og år/år -1,0 / 4,3 2,6 / 4,7 NOK industriproduktion (08.00) september % m/m og år/år -5,7 / 0,2 FRA M ånedstal for statsfinanserne (08.45) jan.-sept. mia.eur -93,0 UK Halifax husprisindeks (09.30) oktober % m/m 0,8 EUR PM I, detailhandel (10.10) oktober indeks 52,3 EUR detailomsætning (11:00) september % m/m og år/år 0,6 / 3,0-0,5 / 12 USD JOLT - stillingsopslag (16.00) september mill USD forbrugerkreditter (21.00) september ændring mia. USD 17,5 13,1 Onsdag Kina handelsbalance (04.00) oktober mia.usd 40 28, Kina eksport (04.00) oktober % år/år 7,0 8,1 Kina import (04.00) oktober % år/år 16,5 18,6 FRA handelsbalance (08.45) september mia. EUR -4,5 FRA betalingsbalance (08.45) sept. / sen 12 mdmia. EUR -1,5 SPA industriproduktion (09.00) september % år/år 1,0 / 1,8 Torsdag JPY batalingsbalance (00.50) september mia.jpy Kina inflation (02.30) oktober % år/år 1,7 1,6 Kina PPI (02.30) oktober % år/år 6,6 6,9 DEU import (08.00) september % m/m 0,3 1,1 DEU eksport (08.00) september % m/m -1,3 2,9 DEU handelsbalance (08.00) september mia EUR 23,8 20,1 DEU betalingsbalance (08:00) september mia EUR 17,8 UK industriproduktion (10.30) september % m/m og år/år 0,1 / 2,1 0,4 / 2,8 EUR EU-Kommissionens halvårsprognose (11.00) GRE inflation (11.00) oktober % år/år 1,0 GRE arbejdsløshed (11.00) august % år/år 21,0 GRE Industriproduktion (11.00) september % år/år USD jobless claims (13.30) ugetal 1000 pers. Fredag DKK inflation (08.00) oktober % m/m og år/år 0,1 / 1, NOK inflation (i alt/kerne, 08.00) oktober % år/år 1,6 / 1,0 FRA Industriproduktion (08.45) september % m/m -0,4 / 1,1 ITA industriproduktion (10.00) september % m/m og år/år 1,2 / 5,7 OECD leading indicators (12.00) september indeks ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD forbrugertillid (M ichigan, 16.00) medio novembeindeks 98,5 100,7 USD offentligt budget (20:00) september mia. USD -8,0 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9