Radrensning med og uden ukrudtsharvning i vintersæd om foråret i samspil med forskellige dyrkningsfaktorer

Transkript

1 18. Dnske Plnteværnskonference 2001 Rdrensning med og uden ukrudtshrvning i vintersæd om foråret i smspil med forskellige dyrkningsfktorer Row hoeing followed by weed hrrowing in winter cerels in spring under the influence of different cropping fctors Bo Melnder, Krsten Rsmussen & Ilse A. Rsmussen Dnmrks JordbrugsForskning Afdeling for Plntebeskyttelse Forskningscenter Flkkebjerg DK-4200 Slgelse Mrtin Heide Jørgensen Dnmrks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik Forskningscenter Bygholm DK-8700 Horsens Summry A totl of four field experiments were conducted over two yers with the objective to study yield nd weeding effects of row hoeing followed by weed hrrowing in winter brley nd winter rye under the influence of row spcing, fertiliser ppliction method, nd cerel seed rte. Row hoeing ws esier to crry out t 24 cm row spcing thn t 12 cm, nd the weed control efficcy ws higher t 24 cm. However, yield losses rising from incresing the row spcing were rther high, 9-12% in brley nd 4-6% in rye. Hrrowing just fter hoeing t the sme driving speed s hoeing improved the weed control efficcy. When further combined with fctors tht improved the crop competitiveness ginst intr-row weeds, which usully survive hoeing, the efficcy ws lmost s high s chemicl control (80-90%). Both fertiliser plcement nd incresed seed rte improved crop competitiveness. Weed species with tp roots nd n erect growth hbit were controlled considerbly better thn tht known for weed hrrowing lone. Row hoeing plus weed hrrowing t 24 cm row spcing cn be useful method for weed control in orgnic winter cerel cropping where weed incidences re rther severe. For conventionl winter cerel cropping, the method needs further development to improve the working cpcity nd the possibility for hoeing t more nrrow row spcing thn 24 cm. DJF-rpport nr. 40 (2001),

2 Indledning Resultter og erfringer med ukrudtshrvning i vinterhvede er knp så gode, som det der kendes fr vårbyg (Rsmussen & Rsmussen, 1994; Rsmussen & Svenningsen, 1995), fordi det i hvede er vnskeligere t bekæmpe ukrudtsrter med pælerod og strækningsvækst som f.eks. lugtløs kmille (Tripleurospermum inodorum), spildrps (Brssic npus) og kornvlmue (Ppver rhoes) rettidigt (Wilson et l., 1993; Rsmussen, 1998; Welsh et l., 1996). En effektiv bekæmpelse f disse rter vil kræve, t hrvningerne udføres om efteråret, hvilket dels kn være vnskeligt på grund f vejrforholdene, dels kn føre til lvorlige udbyttedepressioner (Rsmussen, 1998). Rdrensning med gåsefodslpper i korn kn være en løsning ved problemer med disse ukrudtsrter. Ved rdrensning kn plnterne bekæmpes effektivt om foråret, og derfor er behndlingstidspunktet ikke nær så fgørende. Der kn behndles over en længere periode uden risiko for fgrødeskder, og større ukrudt mellem rækkerne kn bekæmpes tilfredsstillende. Bekæmpelsen kn derfor henlægges til om foråret, selv om ukrudtet er blevet stort. Rdrensningens større sikkerhed i ukrudtsbekæmpelsen kn også i vårsæd være nyttig til t klre mere besværlige ukrudtsproblemer (Irl, 1991; Dieruer & Stöppler-Zimmer, 1994; Johnsson, 1998). I en henholdsvis dnsk (vårbyg og vinterhvede) og svensk (kun vårbyg) undersøgelse med rdrensning i konventionelt dyrket korn hr der været opnået gnske gode bekæmpelseseffekter i flere tilfælde på niveu med herbicidbehndling - ved 1-2 behndlinger, og rdrensningen kunne gennemføres uden nævneværdige skder på fgrøden (Rsmussen & Pedersen, 1990; Johnsson, 1998). Her skl det dog bemærkes, t de nævnte besværlige ukrudtsrter kun forekom i større mængder i den svenske undersøgelse. Rækkefstndsforøgelsen fr 12 cm til 20 cm, som vr nødvendig for t gennemføre rdrensningen, gv i den dnske undersøgelse udbyttenedgnge på 0-5% under forudsætning f, t udsædsmængden pr. h blev bibeholdt, og t rdrensningen gv en tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse. I den svenske undersøgelse medførte en rækkefstndsforøgelse fr 12,5 cm til 25 cm en lidt større udbyttenedgng på 6-8%. I nyere lndsforsøg med rdrensning på 24 cm s rækkefstnd i konventionelt dyrket vinterhvede hr bekæmpelseseffekterne ikke været helt så gode som i de ovenfor nævnte undersøgelser (Anonym, 2000). Ukrudtsbestndene vr gennemgående små, og rter med strækningsvækst forekom kun i beskedent omfng. I enkelte forsøg, hvor lugtløs kmille forekom i større mængder, vr effekterne enten på niveu med eller bedre end led med herbicidbehndling. Udbytterne vr generelt noget lvere end ved kemisk renholdelse på 12 cm s rækkefstnd, hvilket dels skyldtes selve rækkefstndsforøgelsen, dels det forhold t der gik ét trktorkørespor gennem prcellerne svrende til den nedkørsel f kornet, der vil være ved nvendelsen f en 4 meter bred rdrenser. Nærværende undersøgelse er udført med henblik på t undersøge, om rdrensning i vintersæd kn effektiviseres yderligere ved t kombinere teknikken med ukrudtshrvning og dyrkningsmæssige fktorer. I forhold til tidligere undersøgelser rummer denne undersøgelse flere nye tiltg, som kn smmenfttes i fire punkter: For det første er undersøgelserne udført i vinterbyg og rug, hvilket ikke tidligere er gjort. De to fgrøderter er vlgt, fordi de hr en høj konkurrenceevne mod ukrudt, især på grund f en hurtig tilvækst om foråret. Dette kn 212

3 give en krftig hæmning f ukrudtet i selve fgrøderækken, hvor rdrensningen i sgens ntur kun hr meget begrænset effekt. For det ndet søges fgrødens konkurrencevne i rækken styrket ved t fremme fgrødens vækst gennem en præcis plcering/nedfældning f gødningen i forhold til kornrækkerne om foråret eller gennem en øget udsædsmængde i forhold til det normle. For det tredje bestemmes bekæmpelseseffekten mod ukrudt, når rdrensningen suppleres med en efterfølgende ukrudtshrvning ved smme kørehstighed. For det fjerde kvntificeres bekæmpelseseffekterne mod ukrudtsrter krkteriseret ved pælerods- og strækningsvækst specifikt. Mteriler og metoder Undersøgelserne blev foretget i mrkforsøg ved Forskningscenter Flkkebjerg på en sndblndet lerjord. I lt fire forsøg blev gennemført, ét med vinterbyg (sorten Hnn) og ét med vinterrug (sorten Domintor) i hvert f høstårene 1999 og Forsøgene blev nlgt som rndomiserede blokforsøg med 4 fktorer, 3 gentgelser og en nettoprcelstørrelse på 14,4 m 2. Tbel 1 ngiver forsøgsfktorerne med de tilhørende niveuer smt informtion om behndlingernes gennemførelse. Vinterrps blev udsået som kunstig ukrudtsplnte umiddelbrt efter kornet. Rpsen skulle sikre, t der vr tilstrækkeligt med ukrudtsplnter, der hvde strækningsvækst og pælerod. Plcering f gødningen blev udført ved hjælp f specilbygget udstyr påmonteret Kyndestofte nedfælderskær. Udstyret vr fremstillet f Forskningscenter Bygholm, Dnmrks JordbrugsForskning. Gødningen udbrgt oven på jorden blev udført med smme udstyr blot ved t hæve nedfælderskærerne og holde dem i smme fstnd fr kornrækkerne, som ngivet i tbel 1. Der blev nvendt ét skær for hver kornrække ved 24 cm s rækkefstnd og ét skær i midten f hvert ndet rækkemellemrum ved 12 cm s rækkefstnd. Gødningen vr en flydende DnGødning (NPKS ), som blev udbrgt i en mængde svrende til c. 60 kg N h -1 i begge fgrøder den 31/ og i en mængde svrende til c. 50 kg N h -1 i begge fgrøder den 30/ Gødningen fremstilles f DnGødning A/S, Sdr. Voldgde 15, 7000 Frederici og er tilst en urese-inhibitor til hæmning f mmonikfordmpningen efter udbringning. Forsøgene blev gødet igen sidst i pril med en lmindelig grnuleret gødning ( ), således t byggen fik en smlet N-mængde på 130 kg h -1 i 1999 og 120 kg h -1 i 2000, mens rugen fik 100 kg h -1 i 1999 og 90 kg h -1 i Ukrudtseffekterne efter bekæmpelse blev opgjort på bsis f mængden f ukrudtstørstof i begyndelsen f juni. Tbel 2 ngiver hvilke rter, som forekom i forsøgene smt i hvilke mængder. Hvis ikke ndet er ngivet, omftter benævnelsen ukrudt, eller ord hvori ukrudt indgår, kun det nturligt forekommende ukrudt i forsøgene. Effekter på rps bliver omtlt særskilt. 213

4 Tbel 1. Oversigt over forsøgsfktorerne i de fire forsøg. De opnåede plntebestnde ved norml og høj udsædsmængde er ngivet som ntl kornplnter pr. meter række. Tllene i prentes er spredninger på middelværdierne. Experimentl fctors nd levels involved in the four experiments, two in winter brley nd two in winter rye. Numbers in prentheses re stndrd devitions of the mens. Fktor 1) Fktor 2) Fktor 3) Fktor 4) Rækkefstnd Gødningsudbringning Udsædsmængde Bekæmpelse (2 niveuer) (2 niveuer) ( 2 niveuer) ( 4 niveuer) ) Norml ) På overflden ) Norml ) Ingen Byg 1999: - 12 cm kg h b) Plceret - 35 (±3) pl. m -1 v. 12 cm Dybde: - 74 (±3) pl. m -1 v. 24 cm - 5,4 (±1,0) cm, byg b) Dobbelt 1999 Byg 2000: - 5,7 (±1,0) cm, byg kg h cm (±1) pl. m -1 v. 12 cm - 5,2 (±1,0) cm, rug - 69 (±4) pl. m -1 v. 24 cm 1999 Rug 1999: - 6,0 (±1,2) cm, rug kg h (±2) pl. m -1 v. 12 cm - 60 (±5) pl. m -1 v. 24 cm Rug 2000: kg h (±2) pl. m -1 v. 12 cm - 66 (±4) pl. m -1 v. 24 cm Afstnd til rækken ved 24 cm og gns. fvigelse fr midten mellem 2 rækker ved 12 cm: Byg 1999: - 6,7 (±2,0) cm v. 24 cm - 1,8 (±1,3) cm v. 12 cm Byg 2000: - 8,7 (±2,2) cm v. 24 cm - 1,2 (±0,9) cm v. 12 cm Rug 1999: - 6,7 (±1,6) cm v. 24 cm - 1,2 (±1,2) cm v. 12 cm Rug 2000: - 8,2 (±2,1) cm v. 24 cm - 1,2 (±1,1) cm v. 12 cm b) Øget Byg 1999: kg h (±5) pl. m -1 v. 12 cm (±3) pl. m -1 v. 24 cm Byg 2000: kg h (±5) pl. m -1 v. 12 cm (±6) pl. m -1 v. 24 cm Rug 1999: kg h (±5) pl. m -1 v. 12 cm (±6) pl. m -1 v. 24 cm Rug 2000: kg h (±3) pl. m -1 v. 12 cm (±7) pl. m -1 v. 24 cm b) Herbicid Byg/rug 1999: - 1,5 tb. h -1 Express + 0,7 l h -1 Oxitril den 17/4-99 Byg/rug 2000: - 2 tb. h -1 Express + 2,5 l h -1 Tolkn den 15/10-99 c) Rdrensning (Schmotzer, mn. styret) Byg(b)/rug(r) 12 cm: - ét træk primo pril (st. 25(b), 30(r)) - hstighed 2(b), 3,5(r) km t -1 - skærbredde 7 cm - rbejdsdybde 2 3 cm Byg(b)/rug(r) 24 cm: - to træk primo pril (st. 25(b), 30(r)) og ultimo pril (st. 31(b), 32(r)) - hstighed første træk 4(b), 6(r) km t -1 - hstighed ved ndet træk 6(br) km t -1 - skærbredde 16 cm - rbejdsdybde 2 3 cm d) Rdrensning (Schmotzer) + ukrudtshrvning (Rbe-werk) Rdrensning som niveu c). Én hrvning umiddelbrt efter hver rensning ved smme hstighed. Ved 12 cm s rækkefstnd yderligere én hrvning ultimo pril Kornet blev høstet med prcelmejetærsker ved modenhed, og der blev høstet 12 rækker pr. prcelbredde ved 12 cm s rækkefstnd og 6 rækker pr. bredde ved 24 cm. Kerneudbytterne er ngivet ved 15% vndindhold. 214

5 Tbel 2. Oversigt over ukrudtsrter og ukrudtstrykket i de fire forsøg. Tllene i prentes er spredninger på middelværdierne. Weed species nd densities presented in the experiments. Numbers in prentheses re stndrd devitions of the mens. Hyppigt forekommende ukrudtsrter i forsøgene med de mest dominerende fremhævet i fed Ukrudtsbestnd (inkl. rps) før bekæmpelse (pl. m -2 ) Totl mængde ukrudtstørstof (inkl. rps) i juni i led uden bekæmpelse (g m -2 ) Mængden f kmille i % f totl ukrudtstørstof (inkl. rps) Mængden f fuglegræs i % f totl tørstof (inkl. rps) Mængden f rps i % f totl tørstof (inkl. rps) Byg 1999 Byg 2000 Rug 1999 Rug 2000 Alm. fuglegræs (Stellri medi), lugtløs kmille (Tripleurospermum inodorum), tvetnd (Lmium spp.), gerstedmoder (Viol rvensis) Alm. fuglegræs, lugtløs kmille, tvetnd, gerstedmoder, hyrdetske (Cpsell burs-pstoris) Alm. fuglegræs, lugtløs kmille, tvetnd, gerstedmoder, ærenpris (Veronic spp.) Alm. fuglegræs, lugtløs kmille, tvetnd, gerstedmoder, hyrdetske 110 (±40) 109 (±36) 126 (±35) 151 (±55) 220 (±67) 130 (±50) 87 (±33) 43 (±23) 14 (±13) 8 (±7) 21 (±8) 20 (±9) 69 (±14) 28 (±11) 46 (±19) 31 (±16) 12 (±6) 56 (±14) 13 (±6) 31 (±12) Vrinsnlyserne på ukrudtstørstof (tbel 3 og 4) blev lle foretget på logritmetrnsformerede værdier. Resultterne i figur 1, 2 og 3 er tilbgetrnsformerede værdier. Herbicidbehndlede led indgik ikke i nlyserne f ukrudtstørstof, fordi vekselvirkningerne mellem meknisk ukrudtsbekæmpelse og de dyrkningsmæssige fornstltninger hvde høj prioritet. Vekselvirkningerne ville blive svgere bestemt, hvis de krftige effekter fr herbicidbehndling indgik i modellerne. Ved nlyserne f udbytterne blev dt trnsformeret ved hjælp følgende trnsformtion: y=x/(100-x), hvor y er det trnsformerede udbytte, og x er det målte udbytte. Resultterne i tbel 6 er tilbgetrnsformerede værdier. Resultter og diskussion Ukrudtseffekter Meknisk ukrudtsbekæmpelse hvde en krftig effekt på mængden f ukrudtstørstof i begge fgrøder i begge forsøgsår (tbel 3 og 4), hvor rdrensning plus ukrudtshrvning generelt bekæmpede mere ukrudt end rdrensning lene (p<0,001 for lle forsøg). Den primære effekt f hrvning lige efter rdrensning er, t hrven trækker ukrudtet mere frem på jordoverflden, smtidig med t jord på ukrudtsrødderne i nogen grd rystes f. De største bekæmpelseseffekter blev opnået i 2000-forsøgene (tbel 5 og figur 1 og 3). Årsgen er, t den første mekniske behndling vr mere vellykket end i Især i bygforsøget i 1999 og især ved 215

6 nvendelse f det brede skær blev jorden brudt op i store klumper på grund f for høj fugtighed i modsætning til 2000, hvor jorden smuldrede bedre, således t ukrudtsrødderne blev bedre underskåret og rykket i stykker. Effekten i 2000 blev yderligere fremmet f en solrig og vrm periode i første hlvdel f mj. Tbel 3. Hovedvirkninger og signifiknte vekselvirkninger på mængden f ukrudtstørstof smt kerneudbyttet i de to forsøg med vinterbyg. Frihedsgrder i prentes er ntllet gældende for nlyser på kerneudbyttet, hvor herbicidbehndlede led indgik. Min effects nd significnt interctions on weed dry mtter nd grin yield in the two experiments with brley. Degrees of freedom shown in prentheses re those involved in the nlyses on yield, where herbicide tretment ws included. Fktorer Rækkefstnd (R) Gødningsplcering (G) Udsædsmængde (U) Frihedsgr Ukrudtstørstof Kerneudbytte Ukrudtstørstof Kerneudbytte F-værdi Signf. F-værdi Signf. F-værdi Signf. F-værdi Signf. 1 0,24 I.S. 21,66 *** 23,56 *** 34,38 *** 1 12,55 *** 8,88 ** 3,46 I.S. 0,50 I.S. 1 2,77 I.S. 2,20 I.S. 12,21 ** 0,63 I.S. Bekæmpelse (B) 2 86,50 *** 36,86 *** 64,21 *** 27,77 *** R x B ,96 *** - - R x G ,83 *** G x U ,37 * G x B 2 (3) 5,28 ** 3,57 * R x G x U 1 6,97 * I.S. = ikke signifiknt, * = p<0,05, ** = p<0,01, *** = p<0,001 Meknisk bekæmpelse vekselvirkede i begge forsøgsår med nogen f de dyrkningsmæssige fktorer (tbel 3 og 4). Plcering f gødningen vr særlig virkningsfuld i vinterbyg i 1999, hvor registreringer f byggens biomsse smtidig med ukrudtshøsten i juni viste, t byggens overjordiske biomsse generelt vr øget med 19% (p<0,01). Det betød, t kornet konkurrerede bedre med ukrudtet, især hvor der vr udført meknisk bekæmpelse som vist ved vekselvirkningen mellem gødningsplcering og bekæmpelse i figur 1 for 1999-forsøget. Når konkurrenceeffekten er mest mrknt i forbindelse med bekæmpelse, er det sndsynligvis, fordi rdrensningen fjerner lngt det meste ukrudt i rækkemellemrummene og primært kun efterlder ukrudt i selve kornrækken, hvor det ofte vil være svækket i en eller nden grd på grund f jordtildækning fr jord kstet ind i rækken. Konkurrencetrykket i selve kornrækken mod det svækkede ukrudt er meget stort og stiger yderligere som følge f, t kornets vækst er fremmet grundet bedre og hurtigere dgng til næringsstoffer. 216

7 Tbel 4. Hovedvirkninger og signifiknte vekselvirkninger på mængden f ukrudtstørstof smt kerneudbyttet i de to forsøg med vinterrug. Frihedsgrder i prentes er ntllet gældende for nlyser på kerneudbyttet, hvor herbicidbehndlede led indgik. Min effects nd significnt interctions on weed dry mtter nd grin yield in the two experiments with rye. Degrees of freedom shown in prentheses re those involved in the nlyses on yield, where herbicide tretment ws included. Fktorer Rækkefstnd (R) Gødningsplcering (G) Udsædsmængde (U) Frihedsgr Ukrudtstørstof Kerneudbytte Ukrudtstørstof Kerneudbytte F-værdi Signf. F-værdi Signf. F-værdi Signf. F-værdi Signf. 1 1,47 I.S. 16,27 *** 3,13 I.S. 19,15 *** 1 1,20 I.S. 7,01 * 2,77 I.S. 0,27 I.S. 1 2,18 I.S. 0,44 I.S. 12,23 ** 22,25 *** Bekæmpelse (B) 2 47,08 *** 9,34 *** 39,70 *** 25,75 *** R x B 2 5,44 ** - - 9,00 *** - - G x B (3) ,06 * R x G x B 2 3,61 * - - 5,99 ** - - I.S. = ikke signifiknt, * = p<0,05, ** = p<0,01, *** = p<0,001 Ifølge figur 1 er der gnske vist ikke mindre ukrudt efter gødningsplcering i leddene uden meknisk bekæmpelse. Men det er ikke et udtryk for, t kornets konkurrenceevne ikke er blevet fremmet, men snrere, t en bedre næringsstofoptgelse nok også hr været tilstede for dele f ukrudtspopultionen, således t de to effekter - konkurrence og øget ukrudtsvækst - mere eller mindre hr opvejet hinnden. At ukrudtsrterne regerede forskelligt på gødningsplcering er illustreret i figur 2, hvor kmille, som hr en dybtgående pælerod, tydeligt hr hft mere fordel f plceringen end fuglegræs med et mere øverlig liggende rodsystem. D fuglegræs udgjorde den største del f ukrudtstørstoffet (tbel 2), blev den smlede bekæmpelseseffekt som vist i figur 1. Figur 2 viser også, t effekten på fuglegræs er noget større, når rdrensning efterfølges f ukrudtshrvning. Fuglegræs vr dominerende i lle fire forsøg (tbel 2), og de gode bekæmpelseseffekter f rdrensning plus hrvning skl i høj grd tilskrives en stor effekt på netop denne rt. Kmille derimod regerede ikke i smme grd på hrvning, men de højeste effekter på kmille og rps blev dog lligevel opnået med rdrensning plus hrvning i de fleste tilfælde i både byg og rug (tbel 5). Trevejsvekselvirkningen mellem rækkefstnd, udsædsmængde og gødningsplcering i byg i 1999 viste ikke overrskende, t ukrudtsmængden som gennemsnit f bekæmpelserne vr mindst ved 12 cm s rækkefstnd, plcering f gødningen og høj udsædsmængde og størst ved dobbelt rækkefstnd, overfldeudbrgt gødning og norml udsædsmængde. 217

8 En øgning f udsædsmængden fremmede generelt fgrødernes konkurrenceevne i de to forsøg i Reduktionerne i ukrudtstørstof vr på 32% i byg (p<0,01) og 36% i rug (p<0,01). Forholdstl for ukrudtstørstof Vinterbyg 1999 Vinterbyg = 184 g m c 80 d d 60 b e Ubehndlet Rdr Rdr + hrv = 47 g m -2 c Ubehndlet Rdr Rdr + hrv b Figur 1. Reduktioner i mængden f ukrudtstørstof efter meknisk ukrudtsbekæmpelse i vinterbyg. Hvide søjler: overfldeudbrgt gødning. Sorte søjler: plceret gødning. Grå søjler: 12 cm s rækkefstnd. Stribede søjler: 24 cm s rækkefstnd. Søjler med smme bogstvsngivelse er ikke signifiknt forskellige (5%-niveu). Reductions in weed dry mtter following mechnicl weeding in winter brley. White columns: surfce pplied fertiliser. Blck columns: plced fertiliser. Grey columns: 12 cm row spcing. Striped columns: 24 cm row spcing. Columns with the sme letter re not significntly different (5%-level). Forholdstl for tørstof Kmille (TRIIN) 100 = 19 g m -2 b b b b Fuglegræs (STEME) 100 = 153 g m -2 b b c Ubehndlet Rdr Rdr + hrv Ubehndlet Rdr Rdr + hrv Figur 2. Reduktioner i mængden f tørstof f lugtløs kmille og lm. fuglegræs efter meknisk ukrudtsbekæmpelse i vinterbyg i Åbne søjler: overfldeudbrgt gødning. Sorte søjler: plceret gødning. Søjler med smme bogstvsngivelse er ikke signifiknt forskellige (5%-niveu). Reductions in dry mtter of Tripleurospermum inodorum (TRIIN) nd Stellri medi (STEME) following mechnicl weeding in winter brley in Open columns: surfce pplied fertiliser. Solid columns: plced fertiliser. Columns with the sme letter re not significntly different (5%-level). 218

9 Større rækkefstnd og ingen bekæmpelse førte generelt til mere ukrudt i forsøgene, men meknisk bekæmpelse vekselvirkede positivt med øget rækkefstnd i de to rugforsøg og bygforsøget i 2000 (figur 1 og 3). Forklringen skl ses i fire forhold. Det første forhold, som nses for det væsentligste, er, t der blev gennemført én rdrensning mere på 24 cm end på 12 cm s rækkefstnd. Det ndet er de nvendte skærbredder, 7 og 16 cm, hvor skæret på 24 cm s rækkefstnd direkte dækker 67% f rækkemellemrummet i modsætning til det mindre skær til 12 cm s rækkefstnd, som kun dækker 58%. Det tredje forhold er de højere kørehstigheder, som er mulige ved 24 cm (tbel 1), d styringen her er nemmere. Skærerne rbejder normlt bedre ved 5-6 km t -1 end ved lvere hstigheder. Det fjerde forhold vedrører ntllet f kornplnter i rækken, som er betydeligt større ved 24 cm end ved 12 cm (tbel 1), fordi udsædsmængden er den smme ved begge fstnde, men ntllet f kornrækker er kun det hlve ved 24 cm s rækkefstnd. Den større plntetæthed ved 24 cm giver et betydeligt større konkurrencetryk mod ikke-bekæmpet/delvis bekæmpet ukrudt i selve rækken, end det vil være tilfældet ved 12 cm s rækkefstnd. Vekselvirkningerne mellem rækkefstnd, gødningsudbringning og bekæmpelse i de to rugforsøg er vist i figur 3. I 1999-forsøget hr gødningsudbringning ikke hft nogen fgørende indflydelse på bekæmpelsesresulttet ved de to rækkefstnde, men ved mnglende bekæmpelse hr plcering hft tendens til t fremme ukrudtsvæksten. I 2000-forsøget hr gødningsudbringning heller ikke hft nogen entydig indflydelse på resultterne f meknisk bekæmpelse på de to rækkefstnde, men der en tendens til et bedre resultt, hvor gødningen er plceret. Vinterrug 1999 Vinterrug 2000 Forholdstl for ukrudtstørstof b b bc bc ce 100 = 59 g m -2 ce ef f Ubehndlet Rdr Rdr + hrv ef ef ef bc b b b bc b c 100 = 19 g m -2 bc ce e Ubehndlet Rdr Rdr + hrv e Figur 3. Reduktioner i mængden f ukrudtstørstof efter meknisk ukrudtsbekæmpelse i vinterrug. Åbne søjler: overfldeudbrgt gødning. Skrverede søjler: plceret gødning. Hvid toning er 12 cm s rækkefstnd, grå er 24 cm. Søjler med smme bogstvsngivelse er ikke signifiknt forskellige (5%-niveu). Reductions in weed dry mtter following mechnicl weeding in winter rye. Open columns: surfce pplied fertiliser. Htched columns: plced fertiliser. White toning is 12 cm row spcing, grey is 24 cm. Columns with the sme letter re not significntly different (5%-level). 219

10 Tbel 5. Kombintioner indeholdende meknisk bekæmpelse med den højeste bekæmpelseseffekt mod nturligt ukrudt, kmille lene og rps lene vist for hver f de fire forsøg. Effekten er udregnet i forhold til 12 cm s rækkefstnd, gødning udbrgt på overflden, norml udsædsmængde og ingen bekæmpelse. De tilsvrende effekter ved kemisk bekæmpelse er ngivet i prentes. Tretments with the highest effect ginst nturl weeds, only Tripleurospermum inodorum, nd only Brssic npus, respectively, shown for ech of the four experiments. The effects re clculted ccording to 12 cm row spcing, surfce pplied fertiliser, norml seed rte, nd no control. The corresponding herbicide effects re shown in prentheses. Forsøg Rækkefstnd Gødning Udsædsmængde Bekæmpelse Effekt (%) VinterBYG 1999 Nturligt ukrudt 12 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 72 (90) Kmille 12 cm Plceret Norml Rdr. 65 Rps 12 cm På overflden Høj Rdr. + hrv. 65 VinterBYG 2000 Nturligt ukrudt 24 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 94 (97) Kmille 24 cm På overflden Norml Rdr. + hrv. 92 Rps 24 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 91 VinterRUG 1999 Nturligt ukrudt 24 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 65 (75) Kmille 12 cm På overflden Norml Rdr. + hrv. 83 Rps 24 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 82 VinterRUG 2000 Nturligt ukrudt 24 cm På overflden Høj Rdr. + hrv. 85 (80) Kmille 24 cm På overflden Høj Rdr. + hrv. 85 Rps 24 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 93 De højeste bekæmpelseseffekter mod vinterrps og kmille blev opnået i 2000-forsøgene (tbel 5), hvor det primært vr dobbelt rækkefstnd og rdrensning plus hrvning, som vr fgørende for resultterne. Selv om bekæmpelseseffekterne efter meknisk bekæmpelse kn være på niveu med kemisk bekæmpelse, så kn de enkelte overlevende kmilleplnter i kornrækken blive næsten på størrelse med enkeltplnter i ubehndlede led. Men ved stor rækkefstnd og rdrensning plus hrvning kn størrelsen f enkeltplnter reduceres meget, således t risikoen for frøkst bliver begrænset. Eksempelvis i bygforsøget i 2000 vejede enkeltplnter f kmille efter dobbelt rækkefstnd og rdrensning plus hrvning kun godt dobbelt så meget, som dem der hvde overlevet kemisk bekæmpelse, men 16 gnge mindre end enkeltplnter i ubehndlede led. Udbytteeffekter Hovedvirkningerne f rækkefstnd og bekæmpelse på kerneudbyttet vr stærkt signifiknte i lle fire forsøg (tbel 3 og 4). Dobbelt rækkefstnd medførte generelt en udbyttenedgng i 220

11 lle forsøgene med de største nedgnge - både reltivt og bsolut - i vinterbyg (tbel 6). Meknisk bekæmpelse førte til højere udbytte end ingen bekæmpelse i tre f forsøgene, men udbytterne nåede generelt ikke niveuet for de kemisk renholdte led (tbel 7), primært fordi meknisk bekæmpelse efterlod mere ukrudt end kemisk bekæmpelse. Ukrudtsmængden vr generelt lvere i 2000 end 1999, men ukrudtets konkurrenceevne vr større i 2000, især i rug - sndsynligvis fordi det udsåede konkurrencestærke rps udgjorde en betydelig større del f ukrudtets biomsse end i 1999 (tbel 2). Øget udsædsmængde medførte et lidt lvere udbytte i det ene rugforsøg, og kernestørrelsen vr generelt lidt mindre i lle forsøgene ved øget udsædsmængde end ved norml. Udbytterne fr bygforsøget i 2000 tyder på, t specielt rdrensning plus hrvning hr skdet kornet. Behndlingen efterlod kun lidt ukrudt men førte lligevel til et mrknt lvere udbytte end ingen bekæmpelse på trods f, t mængden f ukrudtstørstof i de ubehndlede led vr noget større. Af tbel 5 og 7 fremgår det, t der ikke nødvendigvis vr en smmenhæng mellem de kombintioner f fktorerne indeholdende meknisk bekæmpelse med det højeste udbytte og dem, som gv den bedste bekæmpelseseffekt. Den helt fgørende forskel vr rækkefstnden, som gv de bedste ukrudtseffekter, men de lveste udbytter. Tbel 6. Hovedeffekter på kerneudbyttet i de fire forsøg. Udbytter med smme bogstv er ikke signifiknt forskellige (5%-niveu). Min effects on grin yield in the four experiments. Yields with the sme letter re not significntly different (5%-level). Behndlinger Byg ( hkg h -1 ) Rug (hkg h -1 ) (hovedvirkninger) Rækkefstnd - 12 cm - 24 cm Gødningsplcering - ingen - plceret Udsædsmængde - norml - øget Bekæmpelse - ingen - herbicid - rdr. - rdr.+hrv. 43,3 38,1 b 39,1 b 42,4 40,0 41,6 32,7 c 48,6 38,8 b 40,8 b 52,6 47,6 b 50,8 49,5 50,6 49,8 49,1 b 55,7 48,6 bc 46,3 c 64,7 61,8 b 60,5 b 65,2 62,7 63,3 59,1 b 65,5 63,4 63,4 57,3 53,6 b 56,0 55,1 57,7 53,2 b 51,2 c 60,6 53,9 b 55,5 b Årsgen til vekselvirkningen mellem gødningsudbringning og bekæmpelse i byg i 1999 vr, t hercidbehndlingen førte til et højere udbytte (p<0,001) efter plcering f gødningen end ved overfldeudbringning, mens udbyttet efter meknisk bekæmpelse kun tenderede til t være højere efter gødningsplcering. Denne tendens til højere udbytte skyldes, dels t 221

12 plceringen generelt fremmede udbyttet, dels t den mekniske bekæmpelse plus plcering efterlod mindre ukrudt end meknisk bekæmpelse plus overfldeudbringning gjorde (figur 1). I de ubehndlede prceller vr udbytteforholdet mellem overfldeudbringning og plcering lige omvendt, fordi der her vr tendens til mere ukrudt, hvor gødningen vr plceret. Vekselvirkningen mellem gødningsudbringning og bekæmpelse i rug i 2000 skyldtes, t udbyttet i de herbicibehndlede led med overfldeudbringning vr højere (p<0,05) end i de herbicibehndlede led med plcering f gødningen. Udbytterne for ingen bekæmpelse og de 2 mekniske led dskilte sig ikke væsentligt mellem de to niveuer f gødningsudbringning. Tbel 7. Kombintioner med meknisk bekæmpelse, som gv det højeste kerneudbytte i de fire forsøg smt udbytteniveuet ved lmindelig dyrkningsprksis. Tllene i prentes er udbytterne for de bedste mekniske kombintioner ngivet for effekter mod nturligt ukrudt i tbel 5. Tretments with mechnicl weeding giving the highest grin yields in the four experiments including the yield level t norml cropping prctise. Figures in prentheses correspond to the best mechnicl tretments ginst nturl weeds in tble 5. Forsøg Rækkefstnd Gødning Udsædsmængde Bekæmpelse Udbytte (hkg h -1 ) VinterBYG 1999 Bedste mek. 12 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 50,1 (50,1) Alm. dyrkningsp. 12 cm På overflden Norml Herbicid 49,5 VinterBYG 2000 Bedste mek. 12 cm På overflden Norml Rdr. 55,7 (47,1) Alm. dyrkningsp. 12 cm På overflden Norml Herbicid 60,1 VinterRUG 1999 Bedste mek. 12 cm Plceret Høj Rdr. 68,7 (63,8) Alm. dyrkningsp. 12 cm På overflden Norml Herbicid 65,3 VinterRUG 2000 Bedste mek. 12 cm Plceret Norml Rdr. + hrv. 58,5 (49,1) Alm. dyrkningsp. 12 cm På overflden Norml Herbicid 68,0 Vekselvirkningen mellem rækkefstnd og gødningsudbringning i 2000-bygforsøget viste, t udbyttet vr lvere (p<0,05) efter plcering f gødning på norml rækkefstnd, mens udbringningsformen ikke gv nledning til udbytteforskelle ved dobbelt rækkefstnd. Vekselvirkningen mellem gødningsudbringning og udsædsmængde ligeledes i bygforsøget viste, t øget udsædsmængde gv højere udbytte (p<0,05) end norml mængde ved overfldeudbringning f gødningen, mens der ikke vr forskel mellem udsædsmængderne ved plcering f gødningen. Bggrundene for disse to vekselvirkninger er ikke umiddelbrt forklrlige. 222

13 Perspektiver Undersøgelserne hr gennemgående vist, t det er muligt t opnå en reltiv effektiv ukrudtsbekæmpelse ved hjælp f mekniske metoder, som er tæt på niveuet for en effektiv kemisk bekæmpelse på 80-90% s bekæmpelseseffekt. Også de vnskelige ukrudtsrter med pælerødder og strækningsvækst kn bekæmpes tilfredsstillende. Resultterne understreger, t ukrudtshrvning lige efter rdrensningen forbedrer ukrudtseffekterne, men smtidig rummer hrvning også risiko for t skde kornet sndsynligvis på grund f for krftig jordtildækning f kornplnterne. Dieruer & Stöppel (1994), Irl (1991) & Mttsson & Sndström (1994) fremhæver også fordelene ved t hrve lige efter rdrenseren, mens de nyligt gennemførte lndsforsøg ikke hr kunnet bekræfte fordelene (Anonym, 2000). Ligeledes hr efterredskber med hyppeeffekt til kornrdrensere i svenske forsøg kunnet forbedre bekæmpelsen f ukrudt i kornrækken med 10-20% (Johnsson, 1998). På bggrund f disse erfringer vil det være relevnt i forbindelse med udviklingen f fremtidens kornrdrensere t tilføre redskbet mere end ét bekæmpelsesprincip. Smmenbygningen f flere principper i et redskb vil smtidigt rtionlisere bekæmpelsen, d flere principper kn rbejde i én rbejdsgng. Om smmenbygningen nødvendigvis skl bestå f rdrenserskær efterfulgt f hrvetænder eller hyppeelementer eller f helt ndre principper, eksempelvis roterende renseggregter (Weber, 1997), er stdigt et åbent spørgsmål, som bør undersøges nærmere. En udnyttelse f dyrkningsfktorer, der fremmer kornets konkurrenceevne, kn tydeligvis forbedre effekten mod ukrudt i rækken, hvor det kun bliver delvis bekæmpet ved jordtildækning. En øget bestnd f kornplnter i rækken kn hæmme ukrudtet betydeligt. Bestnden øges bl.. ved, t udsædsmængden fr lmindelig rækkefstnd bibeholdes ved øget rækkefstnd. Større udsædsmængde vil yderligere hæve bestnden. Her skl mn imidlertid være opmærksom på, t kernestørrelsen kn formindskes ved en tæt plntebestnd i rækken. Plcering f gødning vr særlig virkningsfuldt i det ene år og hr muligvis overskygget effekterne fr øget udsædsmængde og større rækkefstnd. En målrettet udbringning f gødningen til vintersæd om foråret er tilsyneldende et emne, som kn rumme både bekæmpelses- og udbyttemæssige fordele. Positive effekter kendes også fr plcering f grnuleret gødning i forbindelse med såning f vårbyg (Rsmussen & Petersen, 1997). Rdrensning på 24 cm s rækkefstnd er betydeligt nemmere t gennemføre styringsmæssigt end på 12 cm og hr også i denne undersøgelse ført til de bedste ukrudtseffekter i de fleste tilfælde. Men nedgngen i udbytterne som følge f en forøgelse f rækkefstnden vil være f en ucceptbel størrelsesorden i konventionel korndyrkning. En større gennemgng f litterturen viser d også, t kerneudbyttet går ned for vår-/vinterbyg, hvede og rug, når rækkefstnden øges fr de lmindelige 12 cm - jo mere, jo større fstnd og mest ved høje udbytteniveuer (Melnder & Jensen, 1999). En rækkefstnd i området cm synes ønskeligt, hvis der skl være plds til selve rensningen og styringen f denne og smtidigt sikre udbytteniveuet. Arbejdskpciteten er en nden fktor, som vil være fgørende for metodens udbredelse i den konventionelle korndyrkning. Nye utomtiske styresystemer vil snrt være tilgængelige (Søgård & Melnder, 2000) for jordbruget, og teknikken vil med stor sndsynlighed også kunne nvendes til rdrensning i korn. Hvis både 223

14 rbejdsbredden på rdrenseren og fremkørselshstigheden derved kn øges, kn rbejdskpciteten nærme sig et relevnt niveu for større nvendelse f metoden. I økologisk korndyrkning hr rdrensningsteknikken på sit nuværende tekniske stde et større potentile end i den konventionelle korndyrkning. Ukrudtsproblemerne kn nemt få et omfng, hvor rdrensning på øget rækkefstnd kn være en nødvendig metode t tge i nvendelse (Rsmussen, 2001). Flere nvender endog rdrensning til t regulere tidsler i korn. Det tyder ikke på, t økologisk dyrket korn regerer tilsvrende negtivt på øget rækkefstnd, som det er set i konventionel smmenhæng (Anonym, 2000; Rsmussen, 2001). Ofte kn udbyttet blive bedre f t øge rækkefstnden og rdrense ved større forekomster f besværligt ukrudt fremfor t fstholde en norml rækkefstnd og så stse på ukrudtshrvning med risiko for beskedne ukrudtseffekter. Smmendrg og konklusioner Fire mrkforsøg blev gennemført med henblik på t undersøge ukrudts- og udbytteeffekter f rdrensning med og uden ukrudtshrvning i vinterrug og -byg om foråret under indflydelse f dyrkningsfktorerne: rækkefstnd, gødningsudbringning og udsædsmængde. Resultterne kn smmenfttes til følgende konklusioner: Rdrensning kunne lettere gennemføres på 24 cm s rækkefstnd og med bedre ukrudtseffekt end på 12 cm Ukrudtshrvning udført lige efter rdrensning, og ved smme hstighed som denne, forbedrede bekæmpelseseffekterne med 17-39% En forbedring f kornets konkurrenceevne mod ukrudt i selve kornrækken gennem en øget kornplntebestnd eller ved plcering f gødningen forbedrede bekæmpelseseffekterne f meknisk bekæmpelse med 20-30%, således t de smlede effekter vr tæt på niveuet for kemisk bekæmpelse (80-90%) Også mod ukrudtsrter med pælerods- og strækningsvækst blev der opnået gode bekæmpelseseffekter i størrelsesordenen 65-90% 24 cm s rækkefstnd medførte generelt udbyttetb på 9-12% i vinterbyg og 4-6% i rug i forhold til 12 cm Rdrensning på 24 cm s rækkefstnd synes umiddelbrt mest nvendelig til økologisk vin-tersædsdyrkning, hvor udbyttetbene som følge f den større rækkefstnd oftest er betydelig mindre, og hvor den bedre ukrudtseffekt efter rdrensningen nemt kn lede til et bedre resultt ukrudtsmæssigt såvel som udbyttemæssigt ved større forekomster f vnskeligt ukrudt smmenlignet med kun ukrudtshrvning på lmindelig rækkefstnd. Til konventionel vintersædsdyrkning skl det tilstræbes t tilpsse rdrensningsteknikken til mindre rækkefstnde end de 24 cm og i øvrigt forsøge t øge rbejdskpciteten så meget som muligt. Littertur Anonym, Oversigt over Lndsforsøgene Lndbrugets Rådgivningscenter Lndskontoret for Plntevl: 336 pp. 224

15 Dieruer HU & Stöppel-Zimmer H Unkrutregulierung ohne Chemie: pp E.U. verlg Eugen Ulmer, Stuttgrt. Irl E Vergleich mechnischer und chemischer Unkrutbekämpfungsverfhren im Getreide. FAT-Berichte, Tänikon Svejts: Johnsson D Rdhckning med och utn efterredskp i stråsäd. Rpporter från jordberbetningsvdelingen, Sveriges Lntbruksuniversitet, nr. 94, 55 pp. Mttsson B & Sndström M Icke-kemisk bekämpning i stråsäd och oljeväxter. Aktuelt från lntbruksuniversitetet 423, Mrk. Växter, pp. 23. Melnder B & Jensen RK Rækkedyrkning. I: Kpitel 2, Perspektiver for dyrkning f korn, rps og bælgsæd efter et rækkedyrkningskoncept, DJF-rpport, nr. 16, mrkbrug: Rsmussen IA Strtegier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk vinterhvede. 18. Dnske Plnteværnskonference/Ukrudt. Rsmussen J Ukrudtshrvning i vinterhvede. 15 Dnske Plnteværnskonference/ Ukrudt: Rsmussen J & Pedersen TB Forsøg med rdrensning i korn - rækkefstnd og udsædsmængde. 7. Dnske Plnteværnskonference/Ukrudt: Rsmussen J & Rsmussen K Strtegier for meknisk ukrudtsbekæmpelse i vårsæd. 11. Dnske Plnteværnskonference/Ukrudt: Rsmussen J & Svenningsen T Selective Weed Hrrowing in Cerels. Biologicl Agriculture nd Horticulture, 12: Rsmussen K & Petersen J Gødningsplcerings indflydelse på meknisk ukrudtsbekæmpelse i vårbyg. 14. Dnske Plnteværnskonference/Ukrudt: Søgård HT & Melnder B Automtisk styring f redskber til ukrudtsbekæmpelse i rækkefgrøder tekniske og biologiske spekter. 17. Dnske Plnteværnskonference 2000: Weber H Geräte- und verfhrentechnische Optimierung der mechnischen Unkrutregulierung in Beetkulturen. Disserttion, Institut für Lndtechnik der Technischen Universität München: 201 pp. Welsh JP, Bulson HAJ, Stopes CE, Froud-Willims RJ & Murdoch AJ Weed control in orgnic winter whet using spring-tine weeder. Proceedings of the Second Interntionl Weed Control Congress, Copenhgen: Wilson BJ, Wright KJ & Butler RC The effect of different frequencies of hrrowing in the utumn or spring on winter whet, nd on the control of Stellri medi (L.) vill., Glium prine L. nd Brssic npus L. Weed Reserch, 33: