Radrensning med og uden ukrudtsharvning i vintersæd om foråret i samspil med forskellige dyrkningsfaktorer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radrensning med og uden ukrudtsharvning i vintersæd om foråret i samspil med forskellige dyrkningsfaktorer"

Transkript

1 18. Dnske Plnteværnskonference 2001 Rdrensning med og uden ukrudtshrvning i vintersæd om foråret i smspil med forskellige dyrkningsfktorer Row hoeing followed by weed hrrowing in winter cerels in spring under the influence of different cropping fctors Bo Melnder, Krsten Rsmussen & Ilse A. Rsmussen Dnmrks JordbrugsForskning Afdeling for Plntebeskyttelse Forskningscenter Flkkebjerg DK-4200 Slgelse Mrtin Heide Jørgensen Dnmrks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik Forskningscenter Bygholm DK-8700 Horsens Summry A totl of four field experiments were conducted over two yers with the objective to study yield nd weeding effects of row hoeing followed by weed hrrowing in winter brley nd winter rye under the influence of row spcing, fertiliser ppliction method, nd cerel seed rte. Row hoeing ws esier to crry out t 24 cm row spcing thn t 12 cm, nd the weed control efficcy ws higher t 24 cm. However, yield losses rising from incresing the row spcing were rther high, 9-12% in brley nd 4-6% in rye. Hrrowing just fter hoeing t the sme driving speed s hoeing improved the weed control efficcy. When further combined with fctors tht improved the crop competitiveness ginst intr-row weeds, which usully survive hoeing, the efficcy ws lmost s high s chemicl control (80-90%). Both fertiliser plcement nd incresed seed rte improved crop competitiveness. Weed species with tp roots nd n erect growth hbit were controlled considerbly better thn tht known for weed hrrowing lone. Row hoeing plus weed hrrowing t 24 cm row spcing cn be useful method for weed control in orgnic winter cerel cropping where weed incidences re rther severe. For conventionl winter cerel cropping, the method needs further development to improve the working cpcity nd the possibility for hoeing t more nrrow row spcing thn 24 cm. DJF-rpport nr. 40 (2001),

2 Indledning Resultter og erfringer med ukrudtshrvning i vinterhvede er knp så gode, som det der kendes fr vårbyg (Rsmussen & Rsmussen, 1994; Rsmussen & Svenningsen, 1995), fordi det i hvede er vnskeligere t bekæmpe ukrudtsrter med pælerod og strækningsvækst som f.eks. lugtløs kmille (Tripleurospermum inodorum), spildrps (Brssic npus) og kornvlmue (Ppver rhoes) rettidigt (Wilson et l., 1993; Rsmussen, 1998; Welsh et l., 1996). En effektiv bekæmpelse f disse rter vil kræve, t hrvningerne udføres om efteråret, hvilket dels kn være vnskeligt på grund f vejrforholdene, dels kn føre til lvorlige udbyttedepressioner (Rsmussen, 1998). Rdrensning med gåsefodslpper i korn kn være en løsning ved problemer med disse ukrudtsrter. Ved rdrensning kn plnterne bekæmpes effektivt om foråret, og derfor er behndlingstidspunktet ikke nær så fgørende. Der kn behndles over en længere periode uden risiko for fgrødeskder, og større ukrudt mellem rækkerne kn bekæmpes tilfredsstillende. Bekæmpelsen kn derfor henlægges til om foråret, selv om ukrudtet er blevet stort. Rdrensningens større sikkerhed i ukrudtsbekæmpelsen kn også i vårsæd være nyttig til t klre mere besværlige ukrudtsproblemer (Irl, 1991; Dieruer & Stöppler-Zimmer, 1994; Johnsson, 1998). I en henholdsvis dnsk (vårbyg og vinterhvede) og svensk (kun vårbyg) undersøgelse med rdrensning i konventionelt dyrket korn hr der været opnået gnske gode bekæmpelseseffekter i flere tilfælde på niveu med herbicidbehndling - ved 1-2 behndlinger, og rdrensningen kunne gennemføres uden nævneværdige skder på fgrøden (Rsmussen & Pedersen, 1990; Johnsson, 1998). Her skl det dog bemærkes, t de nævnte besværlige ukrudtsrter kun forekom i større mængder i den svenske undersøgelse. Rækkefstndsforøgelsen fr 12 cm til 20 cm, som vr nødvendig for t gennemføre rdrensningen, gv i den dnske undersøgelse udbyttenedgnge på 0-5% under forudsætning f, t udsædsmængden pr. h blev bibeholdt, og t rdrensningen gv en tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse. I den svenske undersøgelse medførte en rækkefstndsforøgelse fr 12,5 cm til 25 cm en lidt større udbyttenedgng på 6-8%. I nyere lndsforsøg med rdrensning på 24 cm s rækkefstnd i konventionelt dyrket vinterhvede hr bekæmpelseseffekterne ikke været helt så gode som i de ovenfor nævnte undersøgelser (Anonym, 2000). Ukrudtsbestndene vr gennemgående små, og rter med strækningsvækst forekom kun i beskedent omfng. I enkelte forsøg, hvor lugtløs kmille forekom i større mængder, vr effekterne enten på niveu med eller bedre end led med herbicidbehndling. Udbytterne vr generelt noget lvere end ved kemisk renholdelse på 12 cm s rækkefstnd, hvilket dels skyldtes selve rækkefstndsforøgelsen, dels det forhold t der gik ét trktorkørespor gennem prcellerne svrende til den nedkørsel f kornet, der vil være ved nvendelsen f en 4 meter bred rdrenser. Nærværende undersøgelse er udført med henblik på t undersøge, om rdrensning i vintersæd kn effektiviseres yderligere ved t kombinere teknikken med ukrudtshrvning og dyrkningsmæssige fktorer. I forhold til tidligere undersøgelser rummer denne undersøgelse flere nye tiltg, som kn smmenfttes i fire punkter: For det første er undersøgelserne udført i vinterbyg og rug, hvilket ikke tidligere er gjort. De to fgrøderter er vlgt, fordi de hr en høj konkurrenceevne mod ukrudt, især på grund f en hurtig tilvækst om foråret. Dette kn 212

3 give en krftig hæmning f ukrudtet i selve fgrøderækken, hvor rdrensningen i sgens ntur kun hr meget begrænset effekt. For det ndet søges fgrødens konkurrencevne i rækken styrket ved t fremme fgrødens vækst gennem en præcis plcering/nedfældning f gødningen i forhold til kornrækkerne om foråret eller gennem en øget udsædsmængde i forhold til det normle. For det tredje bestemmes bekæmpelseseffekten mod ukrudt, når rdrensningen suppleres med en efterfølgende ukrudtshrvning ved smme kørehstighed. For det fjerde kvntificeres bekæmpelseseffekterne mod ukrudtsrter krkteriseret ved pælerods- og strækningsvækst specifikt. Mteriler og metoder Undersøgelserne blev foretget i mrkforsøg ved Forskningscenter Flkkebjerg på en sndblndet lerjord. I lt fire forsøg blev gennemført, ét med vinterbyg (sorten Hnn) og ét med vinterrug (sorten Domintor) i hvert f høstårene 1999 og Forsøgene blev nlgt som rndomiserede blokforsøg med 4 fktorer, 3 gentgelser og en nettoprcelstørrelse på 14,4 m 2. Tbel 1 ngiver forsøgsfktorerne med de tilhørende niveuer smt informtion om behndlingernes gennemførelse. Vinterrps blev udsået som kunstig ukrudtsplnte umiddelbrt efter kornet. Rpsen skulle sikre, t der vr tilstrækkeligt med ukrudtsplnter, der hvde strækningsvækst og pælerod. Plcering f gødningen blev udført ved hjælp f specilbygget udstyr påmonteret Kyndestofte nedfælderskær. Udstyret vr fremstillet f Forskningscenter Bygholm, Dnmrks JordbrugsForskning. Gødningen udbrgt oven på jorden blev udført med smme udstyr blot ved t hæve nedfælderskærerne og holde dem i smme fstnd fr kornrækkerne, som ngivet i tbel 1. Der blev nvendt ét skær for hver kornrække ved 24 cm s rækkefstnd og ét skær i midten f hvert ndet rækkemellemrum ved 12 cm s rækkefstnd. Gødningen vr en flydende DnGødning (NPKS ), som blev udbrgt i en mængde svrende til c. 60 kg N h -1 i begge fgrøder den 31/ og i en mængde svrende til c. 50 kg N h -1 i begge fgrøder den 30/ Gødningen fremstilles f DnGødning A/S, Sdr. Voldgde 15, 7000 Frederici og er tilst en urese-inhibitor til hæmning f mmonikfordmpningen efter udbringning. Forsøgene blev gødet igen sidst i pril med en lmindelig grnuleret gødning ( ), således t byggen fik en smlet N-mængde på 130 kg h -1 i 1999 og 120 kg h -1 i 2000, mens rugen fik 100 kg h -1 i 1999 og 90 kg h -1 i Ukrudtseffekterne efter bekæmpelse blev opgjort på bsis f mængden f ukrudtstørstof i begyndelsen f juni. Tbel 2 ngiver hvilke rter, som forekom i forsøgene smt i hvilke mængder. Hvis ikke ndet er ngivet, omftter benævnelsen ukrudt, eller ord hvori ukrudt indgår, kun det nturligt forekommende ukrudt i forsøgene. Effekter på rps bliver omtlt særskilt. 213

4 Tbel 1. Oversigt over forsøgsfktorerne i de fire forsøg. De opnåede plntebestnde ved norml og høj udsædsmængde er ngivet som ntl kornplnter pr. meter række. Tllene i prentes er spredninger på middelværdierne. Experimentl fctors nd levels involved in the four experiments, two in winter brley nd two in winter rye. Numbers in prentheses re stndrd devitions of the mens. Fktor 1) Fktor 2) Fktor 3) Fktor 4) Rækkefstnd Gødningsudbringning Udsædsmængde Bekæmpelse (2 niveuer) (2 niveuer) ( 2 niveuer) ( 4 niveuer) ) Norml ) På overflden ) Norml ) Ingen Byg 1999: - 12 cm kg h b) Plceret - 35 (±3) pl. m -1 v. 12 cm Dybde: - 74 (±3) pl. m -1 v. 24 cm - 5,4 (±1,0) cm, byg b) Dobbelt 1999 Byg 2000: - 5,7 (±1,0) cm, byg kg h cm (±1) pl. m -1 v. 12 cm - 5,2 (±1,0) cm, rug - 69 (±4) pl. m -1 v. 24 cm 1999 Rug 1999: - 6,0 (±1,2) cm, rug kg h (±2) pl. m -1 v. 12 cm - 60 (±5) pl. m -1 v. 24 cm Rug 2000: kg h (±2) pl. m -1 v. 12 cm - 66 (±4) pl. m -1 v. 24 cm Afstnd til rækken ved 24 cm og gns. fvigelse fr midten mellem 2 rækker ved 12 cm: Byg 1999: - 6,7 (±2,0) cm v. 24 cm - 1,8 (±1,3) cm v. 12 cm Byg 2000: - 8,7 (±2,2) cm v. 24 cm - 1,2 (±0,9) cm v. 12 cm Rug 1999: - 6,7 (±1,6) cm v. 24 cm - 1,2 (±1,2) cm v. 12 cm Rug 2000: - 8,2 (±2,1) cm v. 24 cm - 1,2 (±1,1) cm v. 12 cm b) Øget Byg 1999: kg h (±5) pl. m -1 v. 12 cm (±3) pl. m -1 v. 24 cm Byg 2000: kg h (±5) pl. m -1 v. 12 cm (±6) pl. m -1 v. 24 cm Rug 1999: kg h (±5) pl. m -1 v. 12 cm (±6) pl. m -1 v. 24 cm Rug 2000: kg h (±3) pl. m -1 v. 12 cm (±7) pl. m -1 v. 24 cm b) Herbicid Byg/rug 1999: - 1,5 tb. h -1 Express + 0,7 l h -1 Oxitril den 17/4-99 Byg/rug 2000: - 2 tb. h -1 Express + 2,5 l h -1 Tolkn den 15/10-99 c) Rdrensning (Schmotzer, mn. styret) Byg(b)/rug(r) 12 cm: - ét træk primo pril (st. 25(b), 30(r)) - hstighed 2(b), 3,5(r) km t -1 - skærbredde 7 cm - rbejdsdybde 2 3 cm Byg(b)/rug(r) 24 cm: - to træk primo pril (st. 25(b), 30(r)) og ultimo pril (st. 31(b), 32(r)) - hstighed første træk 4(b), 6(r) km t -1 - hstighed ved ndet træk 6(br) km t -1 - skærbredde 16 cm - rbejdsdybde 2 3 cm d) Rdrensning (Schmotzer) + ukrudtshrvning (Rbe-werk) Rdrensning som niveu c). Én hrvning umiddelbrt efter hver rensning ved smme hstighed. Ved 12 cm s rækkefstnd yderligere én hrvning ultimo pril Kornet blev høstet med prcelmejetærsker ved modenhed, og der blev høstet 12 rækker pr. prcelbredde ved 12 cm s rækkefstnd og 6 rækker pr. bredde ved 24 cm. Kerneudbytterne er ngivet ved 15% vndindhold. 214

5 Tbel 2. Oversigt over ukrudtsrter og ukrudtstrykket i de fire forsøg. Tllene i prentes er spredninger på middelværdierne. Weed species nd densities presented in the experiments. Numbers in prentheses re stndrd devitions of the mens. Hyppigt forekommende ukrudtsrter i forsøgene med de mest dominerende fremhævet i fed Ukrudtsbestnd (inkl. rps) før bekæmpelse (pl. m -2 ) Totl mængde ukrudtstørstof (inkl. rps) i juni i led uden bekæmpelse (g m -2 ) Mængden f kmille i % f totl ukrudtstørstof (inkl. rps) Mængden f fuglegræs i % f totl tørstof (inkl. rps) Mængden f rps i % f totl tørstof (inkl. rps) Byg 1999 Byg 2000 Rug 1999 Rug 2000 Alm. fuglegræs (Stellri medi), lugtløs kmille (Tripleurospermum inodorum), tvetnd (Lmium spp.), gerstedmoder (Viol rvensis) Alm. fuglegræs, lugtløs kmille, tvetnd, gerstedmoder, hyrdetske (Cpsell burs-pstoris) Alm. fuglegræs, lugtløs kmille, tvetnd, gerstedmoder, ærenpris (Veronic spp.) Alm. fuglegræs, lugtløs kmille, tvetnd, gerstedmoder, hyrdetske 110 (±40) 109 (±36) 126 (±35) 151 (±55) 220 (±67) 130 (±50) 87 (±33) 43 (±23) 14 (±13) 8 (±7) 21 (±8) 20 (±9) 69 (±14) 28 (±11) 46 (±19) 31 (±16) 12 (±6) 56 (±14) 13 (±6) 31 (±12) Vrinsnlyserne på ukrudtstørstof (tbel 3 og 4) blev lle foretget på logritmetrnsformerede værdier. Resultterne i figur 1, 2 og 3 er tilbgetrnsformerede værdier. Herbicidbehndlede led indgik ikke i nlyserne f ukrudtstørstof, fordi vekselvirkningerne mellem meknisk ukrudtsbekæmpelse og de dyrkningsmæssige fornstltninger hvde høj prioritet. Vekselvirkningerne ville blive svgere bestemt, hvis de krftige effekter fr herbicidbehndling indgik i modellerne. Ved nlyserne f udbytterne blev dt trnsformeret ved hjælp følgende trnsformtion: y=x/(100-x), hvor y er det trnsformerede udbytte, og x er det målte udbytte. Resultterne i tbel 6 er tilbgetrnsformerede værdier. Resultter og diskussion Ukrudtseffekter Meknisk ukrudtsbekæmpelse hvde en krftig effekt på mængden f ukrudtstørstof i begge fgrøder i begge forsøgsår (tbel 3 og 4), hvor rdrensning plus ukrudtshrvning generelt bekæmpede mere ukrudt end rdrensning lene (p<0,001 for lle forsøg). Den primære effekt f hrvning lige efter rdrensning er, t hrven trækker ukrudtet mere frem på jordoverflden, smtidig med t jord på ukrudtsrødderne i nogen grd rystes f. De største bekæmpelseseffekter blev opnået i 2000-forsøgene (tbel 5 og figur 1 og 3). Årsgen er, t den første mekniske behndling vr mere vellykket end i Især i bygforsøget i 1999 og især ved 215

6 nvendelse f det brede skær blev jorden brudt op i store klumper på grund f for høj fugtighed i modsætning til 2000, hvor jorden smuldrede bedre, således t ukrudtsrødderne blev bedre underskåret og rykket i stykker. Effekten i 2000 blev yderligere fremmet f en solrig og vrm periode i første hlvdel f mj. Tbel 3. Hovedvirkninger og signifiknte vekselvirkninger på mængden f ukrudtstørstof smt kerneudbyttet i de to forsøg med vinterbyg. Frihedsgrder i prentes er ntllet gældende for nlyser på kerneudbyttet, hvor herbicidbehndlede led indgik. Min effects nd significnt interctions on weed dry mtter nd grin yield in the two experiments with brley. Degrees of freedom shown in prentheses re those involved in the nlyses on yield, where herbicide tretment ws included. Fktorer Rækkefstnd (R) Gødningsplcering (G) Udsædsmængde (U) Frihedsgr Ukrudtstørstof Kerneudbytte Ukrudtstørstof Kerneudbytte F-værdi Signf. F-værdi Signf. F-værdi Signf. F-værdi Signf. 1 0,24 I.S. 21,66 *** 23,56 *** 34,38 *** 1 12,55 *** 8,88 ** 3,46 I.S. 0,50 I.S. 1 2,77 I.S. 2,20 I.S. 12,21 ** 0,63 I.S. Bekæmpelse (B) 2 86,50 *** 36,86 *** 64,21 *** 27,77 *** R x B ,96 *** - - R x G ,83 *** G x U ,37 * G x B 2 (3) 5,28 ** 3,57 * R x G x U 1 6,97 * I.S. = ikke signifiknt, * = p<0,05, ** = p<0,01, *** = p<0,001 Meknisk bekæmpelse vekselvirkede i begge forsøgsår med nogen f de dyrkningsmæssige fktorer (tbel 3 og 4). Plcering f gødningen vr særlig virkningsfuld i vinterbyg i 1999, hvor registreringer f byggens biomsse smtidig med ukrudtshøsten i juni viste, t byggens overjordiske biomsse generelt vr øget med 19% (p<0,01). Det betød, t kornet konkurrerede bedre med ukrudtet, især hvor der vr udført meknisk bekæmpelse som vist ved vekselvirkningen mellem gødningsplcering og bekæmpelse i figur 1 for 1999-forsøget. Når konkurrenceeffekten er mest mrknt i forbindelse med bekæmpelse, er det sndsynligvis, fordi rdrensningen fjerner lngt det meste ukrudt i rækkemellemrummene og primært kun efterlder ukrudt i selve kornrækken, hvor det ofte vil være svækket i en eller nden grd på grund f jordtildækning fr jord kstet ind i rækken. Konkurrencetrykket i selve kornrækken mod det svækkede ukrudt er meget stort og stiger yderligere som følge f, t kornets vækst er fremmet grundet bedre og hurtigere dgng til næringsstoffer. 216

7 Tbel 4. Hovedvirkninger og signifiknte vekselvirkninger på mængden f ukrudtstørstof smt kerneudbyttet i de to forsøg med vinterrug. Frihedsgrder i prentes er ntllet gældende for nlyser på kerneudbyttet, hvor herbicidbehndlede led indgik. Min effects nd significnt interctions on weed dry mtter nd grin yield in the two experiments with rye. Degrees of freedom shown in prentheses re those involved in the nlyses on yield, where herbicide tretment ws included. Fktorer Rækkefstnd (R) Gødningsplcering (G) Udsædsmængde (U) Frihedsgr Ukrudtstørstof Kerneudbytte Ukrudtstørstof Kerneudbytte F-værdi Signf. F-værdi Signf. F-værdi Signf. F-værdi Signf. 1 1,47 I.S. 16,27 *** 3,13 I.S. 19,15 *** 1 1,20 I.S. 7,01 * 2,77 I.S. 0,27 I.S. 1 2,18 I.S. 0,44 I.S. 12,23 ** 22,25 *** Bekæmpelse (B) 2 47,08 *** 9,34 *** 39,70 *** 25,75 *** R x B 2 5,44 ** - - 9,00 *** - - G x B (3) ,06 * R x G x B 2 3,61 * - - 5,99 ** - - I.S. = ikke signifiknt, * = p<0,05, ** = p<0,01, *** = p<0,001 Ifølge figur 1 er der gnske vist ikke mindre ukrudt efter gødningsplcering i leddene uden meknisk bekæmpelse. Men det er ikke et udtryk for, t kornets konkurrenceevne ikke er blevet fremmet, men snrere, t en bedre næringsstofoptgelse nok også hr været tilstede for dele f ukrudtspopultionen, således t de to effekter - konkurrence og øget ukrudtsvækst - mere eller mindre hr opvejet hinnden. At ukrudtsrterne regerede forskelligt på gødningsplcering er illustreret i figur 2, hvor kmille, som hr en dybtgående pælerod, tydeligt hr hft mere fordel f plceringen end fuglegræs med et mere øverlig liggende rodsystem. D fuglegræs udgjorde den største del f ukrudtstørstoffet (tbel 2), blev den smlede bekæmpelseseffekt som vist i figur 1. Figur 2 viser også, t effekten på fuglegræs er noget større, når rdrensning efterfølges f ukrudtshrvning. Fuglegræs vr dominerende i lle fire forsøg (tbel 2), og de gode bekæmpelseseffekter f rdrensning plus hrvning skl i høj grd tilskrives en stor effekt på netop denne rt. Kmille derimod regerede ikke i smme grd på hrvning, men de højeste effekter på kmille og rps blev dog lligevel opnået med rdrensning plus hrvning i de fleste tilfælde i både byg og rug (tbel 5). Trevejsvekselvirkningen mellem rækkefstnd, udsædsmængde og gødningsplcering i byg i 1999 viste ikke overrskende, t ukrudtsmængden som gennemsnit f bekæmpelserne vr mindst ved 12 cm s rækkefstnd, plcering f gødningen og høj udsædsmængde og størst ved dobbelt rækkefstnd, overfldeudbrgt gødning og norml udsædsmængde. 217

8 En øgning f udsædsmængden fremmede generelt fgrødernes konkurrenceevne i de to forsøg i Reduktionerne i ukrudtstørstof vr på 32% i byg (p<0,01) og 36% i rug (p<0,01). Forholdstl for ukrudtstørstof Vinterbyg 1999 Vinterbyg = 184 g m c 80 d d 60 b e Ubehndlet Rdr Rdr + hrv = 47 g m -2 c Ubehndlet Rdr Rdr + hrv b Figur 1. Reduktioner i mængden f ukrudtstørstof efter meknisk ukrudtsbekæmpelse i vinterbyg. Hvide søjler: overfldeudbrgt gødning. Sorte søjler: plceret gødning. Grå søjler: 12 cm s rækkefstnd. Stribede søjler: 24 cm s rækkefstnd. Søjler med smme bogstvsngivelse er ikke signifiknt forskellige (5%-niveu). Reductions in weed dry mtter following mechnicl weeding in winter brley. White columns: surfce pplied fertiliser. Blck columns: plced fertiliser. Grey columns: 12 cm row spcing. Striped columns: 24 cm row spcing. Columns with the sme letter re not significntly different (5%-level). Forholdstl for tørstof Kmille (TRIIN) 100 = 19 g m -2 b b b b Fuglegræs (STEME) 100 = 153 g m -2 b b c Ubehndlet Rdr Rdr + hrv Ubehndlet Rdr Rdr + hrv Figur 2. Reduktioner i mængden f tørstof f lugtløs kmille og lm. fuglegræs efter meknisk ukrudtsbekæmpelse i vinterbyg i Åbne søjler: overfldeudbrgt gødning. Sorte søjler: plceret gødning. Søjler med smme bogstvsngivelse er ikke signifiknt forskellige (5%-niveu). Reductions in dry mtter of Tripleurospermum inodorum (TRIIN) nd Stellri medi (STEME) following mechnicl weeding in winter brley in Open columns: surfce pplied fertiliser. Solid columns: plced fertiliser. Columns with the sme letter re not significntly different (5%-level). 218

9 Større rækkefstnd og ingen bekæmpelse førte generelt til mere ukrudt i forsøgene, men meknisk bekæmpelse vekselvirkede positivt med øget rækkefstnd i de to rugforsøg og bygforsøget i 2000 (figur 1 og 3). Forklringen skl ses i fire forhold. Det første forhold, som nses for det væsentligste, er, t der blev gennemført én rdrensning mere på 24 cm end på 12 cm s rækkefstnd. Det ndet er de nvendte skærbredder, 7 og 16 cm, hvor skæret på 24 cm s rækkefstnd direkte dækker 67% f rækkemellemrummet i modsætning til det mindre skær til 12 cm s rækkefstnd, som kun dækker 58%. Det tredje forhold er de højere kørehstigheder, som er mulige ved 24 cm (tbel 1), d styringen her er nemmere. Skærerne rbejder normlt bedre ved 5-6 km t -1 end ved lvere hstigheder. Det fjerde forhold vedrører ntllet f kornplnter i rækken, som er betydeligt større ved 24 cm end ved 12 cm (tbel 1), fordi udsædsmængden er den smme ved begge fstnde, men ntllet f kornrækker er kun det hlve ved 24 cm s rækkefstnd. Den større plntetæthed ved 24 cm giver et betydeligt større konkurrencetryk mod ikke-bekæmpet/delvis bekæmpet ukrudt i selve rækken, end det vil være tilfældet ved 12 cm s rækkefstnd. Vekselvirkningerne mellem rækkefstnd, gødningsudbringning og bekæmpelse i de to rugforsøg er vist i figur 3. I 1999-forsøget hr gødningsudbringning ikke hft nogen fgørende indflydelse på bekæmpelsesresulttet ved de to rækkefstnde, men ved mnglende bekæmpelse hr plcering hft tendens til t fremme ukrudtsvæksten. I 2000-forsøget hr gødningsudbringning heller ikke hft nogen entydig indflydelse på resultterne f meknisk bekæmpelse på de to rækkefstnde, men der en tendens til et bedre resultt, hvor gødningen er plceret. Vinterrug 1999 Vinterrug 2000 Forholdstl for ukrudtstørstof b b bc bc ce 100 = 59 g m -2 ce ef f Ubehndlet Rdr Rdr + hrv ef ef ef bc b b b bc b c 100 = 19 g m -2 bc ce e Ubehndlet Rdr Rdr + hrv e Figur 3. Reduktioner i mængden f ukrudtstørstof efter meknisk ukrudtsbekæmpelse i vinterrug. Åbne søjler: overfldeudbrgt gødning. Skrverede søjler: plceret gødning. Hvid toning er 12 cm s rækkefstnd, grå er 24 cm. Søjler med smme bogstvsngivelse er ikke signifiknt forskellige (5%-niveu). Reductions in weed dry mtter following mechnicl weeding in winter rye. Open columns: surfce pplied fertiliser. Htched columns: plced fertiliser. White toning is 12 cm row spcing, grey is 24 cm. Columns with the sme letter re not significntly different (5%-level). 219

10 Tbel 5. Kombintioner indeholdende meknisk bekæmpelse med den højeste bekæmpelseseffekt mod nturligt ukrudt, kmille lene og rps lene vist for hver f de fire forsøg. Effekten er udregnet i forhold til 12 cm s rækkefstnd, gødning udbrgt på overflden, norml udsædsmængde og ingen bekæmpelse. De tilsvrende effekter ved kemisk bekæmpelse er ngivet i prentes. Tretments with the highest effect ginst nturl weeds, only Tripleurospermum inodorum, nd only Brssic npus, respectively, shown for ech of the four experiments. The effects re clculted ccording to 12 cm row spcing, surfce pplied fertiliser, norml seed rte, nd no control. The corresponding herbicide effects re shown in prentheses. Forsøg Rækkefstnd Gødning Udsædsmængde Bekæmpelse Effekt (%) VinterBYG 1999 Nturligt ukrudt 12 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 72 (90) Kmille 12 cm Plceret Norml Rdr. 65 Rps 12 cm På overflden Høj Rdr. + hrv. 65 VinterBYG 2000 Nturligt ukrudt 24 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 94 (97) Kmille 24 cm På overflden Norml Rdr. + hrv. 92 Rps 24 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 91 VinterRUG 1999 Nturligt ukrudt 24 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 65 (75) Kmille 12 cm På overflden Norml Rdr. + hrv. 83 Rps 24 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 82 VinterRUG 2000 Nturligt ukrudt 24 cm På overflden Høj Rdr. + hrv. 85 (80) Kmille 24 cm På overflden Høj Rdr. + hrv. 85 Rps 24 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 93 De højeste bekæmpelseseffekter mod vinterrps og kmille blev opnået i 2000-forsøgene (tbel 5), hvor det primært vr dobbelt rækkefstnd og rdrensning plus hrvning, som vr fgørende for resultterne. Selv om bekæmpelseseffekterne efter meknisk bekæmpelse kn være på niveu med kemisk bekæmpelse, så kn de enkelte overlevende kmilleplnter i kornrækken blive næsten på størrelse med enkeltplnter i ubehndlede led. Men ved stor rækkefstnd og rdrensning plus hrvning kn størrelsen f enkeltplnter reduceres meget, således t risikoen for frøkst bliver begrænset. Eksempelvis i bygforsøget i 2000 vejede enkeltplnter f kmille efter dobbelt rækkefstnd og rdrensning plus hrvning kun godt dobbelt så meget, som dem der hvde overlevet kemisk bekæmpelse, men 16 gnge mindre end enkeltplnter i ubehndlede led. Udbytteeffekter Hovedvirkningerne f rækkefstnd og bekæmpelse på kerneudbyttet vr stærkt signifiknte i lle fire forsøg (tbel 3 og 4). Dobbelt rækkefstnd medførte generelt en udbyttenedgng i 220

11 lle forsøgene med de største nedgnge - både reltivt og bsolut - i vinterbyg (tbel 6). Meknisk bekæmpelse førte til højere udbytte end ingen bekæmpelse i tre f forsøgene, men udbytterne nåede generelt ikke niveuet for de kemisk renholdte led (tbel 7), primært fordi meknisk bekæmpelse efterlod mere ukrudt end kemisk bekæmpelse. Ukrudtsmængden vr generelt lvere i 2000 end 1999, men ukrudtets konkurrenceevne vr større i 2000, især i rug - sndsynligvis fordi det udsåede konkurrencestærke rps udgjorde en betydelig større del f ukrudtets biomsse end i 1999 (tbel 2). Øget udsædsmængde medførte et lidt lvere udbytte i det ene rugforsøg, og kernestørrelsen vr generelt lidt mindre i lle forsøgene ved øget udsædsmængde end ved norml. Udbytterne fr bygforsøget i 2000 tyder på, t specielt rdrensning plus hrvning hr skdet kornet. Behndlingen efterlod kun lidt ukrudt men førte lligevel til et mrknt lvere udbytte end ingen bekæmpelse på trods f, t mængden f ukrudtstørstof i de ubehndlede led vr noget større. Af tbel 5 og 7 fremgår det, t der ikke nødvendigvis vr en smmenhæng mellem de kombintioner f fktorerne indeholdende meknisk bekæmpelse med det højeste udbytte og dem, som gv den bedste bekæmpelseseffekt. Den helt fgørende forskel vr rækkefstnden, som gv de bedste ukrudtseffekter, men de lveste udbytter. Tbel 6. Hovedeffekter på kerneudbyttet i de fire forsøg. Udbytter med smme bogstv er ikke signifiknt forskellige (5%-niveu). Min effects on grin yield in the four experiments. Yields with the sme letter re not significntly different (5%-level). Behndlinger Byg ( hkg h -1 ) Rug (hkg h -1 ) (hovedvirkninger) Rækkefstnd - 12 cm - 24 cm Gødningsplcering - ingen - plceret Udsædsmængde - norml - øget Bekæmpelse - ingen - herbicid - rdr. - rdr.+hrv. 43,3 38,1 b 39,1 b 42,4 40,0 41,6 32,7 c 48,6 38,8 b 40,8 b 52,6 47,6 b 50,8 49,5 50,6 49,8 49,1 b 55,7 48,6 bc 46,3 c 64,7 61,8 b 60,5 b 65,2 62,7 63,3 59,1 b 65,5 63,4 63,4 57,3 53,6 b 56,0 55,1 57,7 53,2 b 51,2 c 60,6 53,9 b 55,5 b Årsgen til vekselvirkningen mellem gødningsudbringning og bekæmpelse i byg i 1999 vr, t hercidbehndlingen førte til et højere udbytte (p<0,001) efter plcering f gødningen end ved overfldeudbringning, mens udbyttet efter meknisk bekæmpelse kun tenderede til t være højere efter gødningsplcering. Denne tendens til højere udbytte skyldes, dels t 221

12 plceringen generelt fremmede udbyttet, dels t den mekniske bekæmpelse plus plcering efterlod mindre ukrudt end meknisk bekæmpelse plus overfldeudbringning gjorde (figur 1). I de ubehndlede prceller vr udbytteforholdet mellem overfldeudbringning og plcering lige omvendt, fordi der her vr tendens til mere ukrudt, hvor gødningen vr plceret. Vekselvirkningen mellem gødningsudbringning og bekæmpelse i rug i 2000 skyldtes, t udbyttet i de herbicibehndlede led med overfldeudbringning vr højere (p<0,05) end i de herbicibehndlede led med plcering f gødningen. Udbytterne for ingen bekæmpelse og de 2 mekniske led dskilte sig ikke væsentligt mellem de to niveuer f gødningsudbringning. Tbel 7. Kombintioner med meknisk bekæmpelse, som gv det højeste kerneudbytte i de fire forsøg smt udbytteniveuet ved lmindelig dyrkningsprksis. Tllene i prentes er udbytterne for de bedste mekniske kombintioner ngivet for effekter mod nturligt ukrudt i tbel 5. Tretments with mechnicl weeding giving the highest grin yields in the four experiments including the yield level t norml cropping prctise. Figures in prentheses correspond to the best mechnicl tretments ginst nturl weeds in tble 5. Forsøg Rækkefstnd Gødning Udsædsmængde Bekæmpelse Udbytte (hkg h -1 ) VinterBYG 1999 Bedste mek. 12 cm Plceret Høj Rdr. + hrv. 50,1 (50,1) Alm. dyrkningsp. 12 cm På overflden Norml Herbicid 49,5 VinterBYG 2000 Bedste mek. 12 cm På overflden Norml Rdr. 55,7 (47,1) Alm. dyrkningsp. 12 cm På overflden Norml Herbicid 60,1 VinterRUG 1999 Bedste mek. 12 cm Plceret Høj Rdr. 68,7 (63,8) Alm. dyrkningsp. 12 cm På overflden Norml Herbicid 65,3 VinterRUG 2000 Bedste mek. 12 cm Plceret Norml Rdr. + hrv. 58,5 (49,1) Alm. dyrkningsp. 12 cm På overflden Norml Herbicid 68,0 Vekselvirkningen mellem rækkefstnd og gødningsudbringning i 2000-bygforsøget viste, t udbyttet vr lvere (p<0,05) efter plcering f gødning på norml rækkefstnd, mens udbringningsformen ikke gv nledning til udbytteforskelle ved dobbelt rækkefstnd. Vekselvirkningen mellem gødningsudbringning og udsædsmængde ligeledes i bygforsøget viste, t øget udsædsmængde gv højere udbytte (p<0,05) end norml mængde ved overfldeudbringning f gødningen, mens der ikke vr forskel mellem udsædsmængderne ved plcering f gødningen. Bggrundene for disse to vekselvirkninger er ikke umiddelbrt forklrlige. 222

13 Perspektiver Undersøgelserne hr gennemgående vist, t det er muligt t opnå en reltiv effektiv ukrudtsbekæmpelse ved hjælp f mekniske metoder, som er tæt på niveuet for en effektiv kemisk bekæmpelse på 80-90% s bekæmpelseseffekt. Også de vnskelige ukrudtsrter med pælerødder og strækningsvækst kn bekæmpes tilfredsstillende. Resultterne understreger, t ukrudtshrvning lige efter rdrensningen forbedrer ukrudtseffekterne, men smtidig rummer hrvning også risiko for t skde kornet sndsynligvis på grund f for krftig jordtildækning f kornplnterne. Dieruer & Stöppel (1994), Irl (1991) & Mttsson & Sndström (1994) fremhæver også fordelene ved t hrve lige efter rdrenseren, mens de nyligt gennemførte lndsforsøg ikke hr kunnet bekræfte fordelene (Anonym, 2000). Ligeledes hr efterredskber med hyppeeffekt til kornrdrensere i svenske forsøg kunnet forbedre bekæmpelsen f ukrudt i kornrækken med 10-20% (Johnsson, 1998). På bggrund f disse erfringer vil det være relevnt i forbindelse med udviklingen f fremtidens kornrdrensere t tilføre redskbet mere end ét bekæmpelsesprincip. Smmenbygningen f flere principper i et redskb vil smtidigt rtionlisere bekæmpelsen, d flere principper kn rbejde i én rbejdsgng. Om smmenbygningen nødvendigvis skl bestå f rdrenserskær efterfulgt f hrvetænder eller hyppeelementer eller f helt ndre principper, eksempelvis roterende renseggregter (Weber, 1997), er stdigt et åbent spørgsmål, som bør undersøges nærmere. En udnyttelse f dyrkningsfktorer, der fremmer kornets konkurrenceevne, kn tydeligvis forbedre effekten mod ukrudt i rækken, hvor det kun bliver delvis bekæmpet ved jordtildækning. En øget bestnd f kornplnter i rækken kn hæmme ukrudtet betydeligt. Bestnden øges bl.. ved, t udsædsmængden fr lmindelig rækkefstnd bibeholdes ved øget rækkefstnd. Større udsædsmængde vil yderligere hæve bestnden. Her skl mn imidlertid være opmærksom på, t kernestørrelsen kn formindskes ved en tæt plntebestnd i rækken. Plcering f gødning vr særlig virkningsfuldt i det ene år og hr muligvis overskygget effekterne fr øget udsædsmængde og større rækkefstnd. En målrettet udbringning f gødningen til vintersæd om foråret er tilsyneldende et emne, som kn rumme både bekæmpelses- og udbyttemæssige fordele. Positive effekter kendes også fr plcering f grnuleret gødning i forbindelse med såning f vårbyg (Rsmussen & Petersen, 1997). Rdrensning på 24 cm s rækkefstnd er betydeligt nemmere t gennemføre styringsmæssigt end på 12 cm og hr også i denne undersøgelse ført til de bedste ukrudtseffekter i de fleste tilfælde. Men nedgngen i udbytterne som følge f en forøgelse f rækkefstnden vil være f en ucceptbel størrelsesorden i konventionel korndyrkning. En større gennemgng f litterturen viser d også, t kerneudbyttet går ned for vår-/vinterbyg, hvede og rug, når rækkefstnden øges fr de lmindelige 12 cm - jo mere, jo større fstnd og mest ved høje udbytteniveuer (Melnder & Jensen, 1999). En rækkefstnd i området cm synes ønskeligt, hvis der skl være plds til selve rensningen og styringen f denne og smtidigt sikre udbytteniveuet. Arbejdskpciteten er en nden fktor, som vil være fgørende for metodens udbredelse i den konventionelle korndyrkning. Nye utomtiske styresystemer vil snrt være tilgængelige (Søgård & Melnder, 2000) for jordbruget, og teknikken vil med stor sndsynlighed også kunne nvendes til rdrensning i korn. Hvis både 223

14 rbejdsbredden på rdrenseren og fremkørselshstigheden derved kn øges, kn rbejdskpciteten nærme sig et relevnt niveu for større nvendelse f metoden. I økologisk korndyrkning hr rdrensningsteknikken på sit nuværende tekniske stde et større potentile end i den konventionelle korndyrkning. Ukrudtsproblemerne kn nemt få et omfng, hvor rdrensning på øget rækkefstnd kn være en nødvendig metode t tge i nvendelse (Rsmussen, 2001). Flere nvender endog rdrensning til t regulere tidsler i korn. Det tyder ikke på, t økologisk dyrket korn regerer tilsvrende negtivt på øget rækkefstnd, som det er set i konventionel smmenhæng (Anonym, 2000; Rsmussen, 2001). Ofte kn udbyttet blive bedre f t øge rækkefstnden og rdrense ved større forekomster f besværligt ukrudt fremfor t fstholde en norml rækkefstnd og så stse på ukrudtshrvning med risiko for beskedne ukrudtseffekter. Smmendrg og konklusioner Fire mrkforsøg blev gennemført med henblik på t undersøge ukrudts- og udbytteeffekter f rdrensning med og uden ukrudtshrvning i vinterrug og -byg om foråret under indflydelse f dyrkningsfktorerne: rækkefstnd, gødningsudbringning og udsædsmængde. Resultterne kn smmenfttes til følgende konklusioner: Rdrensning kunne lettere gennemføres på 24 cm s rækkefstnd og med bedre ukrudtseffekt end på 12 cm Ukrudtshrvning udført lige efter rdrensning, og ved smme hstighed som denne, forbedrede bekæmpelseseffekterne med 17-39% En forbedring f kornets konkurrenceevne mod ukrudt i selve kornrækken gennem en øget kornplntebestnd eller ved plcering f gødningen forbedrede bekæmpelseseffekterne f meknisk bekæmpelse med 20-30%, således t de smlede effekter vr tæt på niveuet for kemisk bekæmpelse (80-90%) Også mod ukrudtsrter med pælerods- og strækningsvækst blev der opnået gode bekæmpelseseffekter i størrelsesordenen 65-90% 24 cm s rækkefstnd medførte generelt udbyttetb på 9-12% i vinterbyg og 4-6% i rug i forhold til 12 cm Rdrensning på 24 cm s rækkefstnd synes umiddelbrt mest nvendelig til økologisk vin-tersædsdyrkning, hvor udbyttetbene som følge f den større rækkefstnd oftest er betydelig mindre, og hvor den bedre ukrudtseffekt efter rdrensningen nemt kn lede til et bedre resultt ukrudtsmæssigt såvel som udbyttemæssigt ved større forekomster f vnskeligt ukrudt smmenlignet med kun ukrudtshrvning på lmindelig rækkefstnd. Til konventionel vintersædsdyrkning skl det tilstræbes t tilpsse rdrensningsteknikken til mindre rækkefstnde end de 24 cm og i øvrigt forsøge t øge rbejdskpciteten så meget som muligt. Littertur Anonym, Oversigt over Lndsforsøgene Lndbrugets Rådgivningscenter Lndskontoret for Plntevl: 336 pp. 224

15 Dieruer HU & Stöppel-Zimmer H Unkrutregulierung ohne Chemie: pp E.U. verlg Eugen Ulmer, Stuttgrt. Irl E Vergleich mechnischer und chemischer Unkrutbekämpfungsverfhren im Getreide. FAT-Berichte, Tänikon Svejts: Johnsson D Rdhckning med och utn efterredskp i stråsäd. Rpporter från jordberbetningsvdelingen, Sveriges Lntbruksuniversitet, nr. 94, 55 pp. Mttsson B & Sndström M Icke-kemisk bekämpning i stråsäd och oljeväxter. Aktuelt från lntbruksuniversitetet 423, Mrk. Växter, pp. 23. Melnder B & Jensen RK Rækkedyrkning. I: Kpitel 2, Perspektiver for dyrkning f korn, rps og bælgsæd efter et rækkedyrkningskoncept, DJF-rpport, nr. 16, mrkbrug: Rsmussen IA Strtegier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk vinterhvede. 18. Dnske Plnteværnskonference/Ukrudt. Rsmussen J Ukrudtshrvning i vinterhvede. 15 Dnske Plnteværnskonference/ Ukrudt: Rsmussen J & Pedersen TB Forsøg med rdrensning i korn - rækkefstnd og udsædsmængde. 7. Dnske Plnteværnskonference/Ukrudt: Rsmussen J & Rsmussen K Strtegier for meknisk ukrudtsbekæmpelse i vårsæd. 11. Dnske Plnteværnskonference/Ukrudt: Rsmussen J & Svenningsen T Selective Weed Hrrowing in Cerels. Biologicl Agriculture nd Horticulture, 12: Rsmussen K & Petersen J Gødningsplcerings indflydelse på meknisk ukrudtsbekæmpelse i vårbyg. 14. Dnske Plnteværnskonference/Ukrudt: Søgård HT & Melnder B Automtisk styring f redskber til ukrudtsbekæmpelse i rækkefgrøder tekniske og biologiske spekter. 17. Dnske Plnteværnskonference 2000: Weber H Geräte- und verfhrentechnische Optimierung der mechnischen Unkrutregulierung in Beetkulturen. Disserttion, Institut für Lndtechnik der Technischen Universität München: 201 pp. Welsh JP, Bulson HAJ, Stopes CE, Froud-Willims RJ & Murdoch AJ Weed control in orgnic winter whet using spring-tine weeder. Proceedings of the Second Interntionl Weed Control Congress, Copenhgen: Wilson BJ, Wright KJ & Butler RC The effect of different frequencies of hrrowing in the utumn or spring on winter whet, nd on the control of Stellri medi (L.) vill., Glium prine L. nd Brssic npus L. Weed Reserch, 33:

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie Dødelighed og kræftforekomst i Avnersuq. Et registerstudie Peter Bjerregrd, Anni Brit Sternhgen Nielsen og Knud Juel Indledning Det hr været fremført f loklbefolkningen i Avnersuq og f Lndsstyret, t der

Læs mere

Alternative metoder til køling af løg

Alternative metoder til køling af løg inspire demoprojekt Alterntive metoder til køling f løg Af Merete Edelenbos, Arhus Universitet Anne Drre-Østergrd og Bstin Junker, AgroTech November 2013 1 Energiforbruget ved lngtidslgring f løg er højt,

Læs mere

SPINAT TIL FRØ - FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTSOG SVAMPEBEKÆMPELSE LISE C. DELEURAN (EDITOR) DCA RAPPORT NR.

SPINAT TIL FRØ - FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTSOG SVAMPEBEKÆMPELSE LISE C. DELEURAN (EDITOR) DCA RAPPORT NR. SPINAT TIL FRØ - FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTSOG SVAMPEBEKÆMPELSE LISE C. DELEURAN (EDITOR) DCA RAPPORT NR. 013 NOVEMBER 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

DJF rapport. Danmarks JordbrugsForskning. Markbrug nr. 82 November 2002. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

DJF rapport. Danmarks JordbrugsForskning. Markbrug nr. 82 November 2002. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri DJF rpport Mrkbrug nr. 82 November 2002 Jordberbejdning i økologisk jordbrug pløjedybde og ikke-vendende jordløsning Soil tillge in orgnic frming ploughing depth nd non-inversion deep tillge Per Schjønning,

Læs mere

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Vitminer, minerler og foderværdi f græsmrksrter Kren Søegrd, Søren K. Jensen og Jko Sehested Det Jordrugsvidenskelige Fkultet, Arhus Universitet Smmendrg Med det formål t undersøge mulighederne for selvforsyning

Læs mere

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE

BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 057 Med % benzoesyre i foder til smågrise er det muligt t nedbringe niveuet f kobber i foderet mrknt og smtidig bevre smme produktivitet

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion) Mere end lot lektiehjælp Få topkrkter i din SRP 12: Hovedfsnittene i din SRP (Redegørelse, nlyse, diskussion) Hjælp til SRP-opgven Sidste år hjlp vi 3.600 gymnsieelever med en edre krkter i deres SRP-opgve.

Læs mere

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Oversigt over forskellige tper f funktioner Omvendt proportionlitet og hperler.grdsfunktioner og prler Eksponentilfunktioner Potensfunktioner Lektion 7s Side

Læs mere

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder 8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

MEKANISK UKRUDTSBEKÆMPELSE I KARTOFLER

MEKANISK UKRUDTSBEKÆMPELSE I KARTOFLER MekniskUkrudt.doc Meknisk ukrudtsekæmpelse i Projektet MEKNISK UKRUDTSEKÆMPELSE I KRTOFLER FINNSIERET F KRTOFFELFGIFTSFONDEN Projektleder Krsten Rsmussen Dnmrks JordrugsForskning, fd. for Plnteeskyttelse

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsmling... side 2 Uddbning f visse formler... side 3 2 Grundlæggende færdigheder... side 5 2 Finde konstnterne og b i en formel...

Læs mere

Beplantningsplan for beplantningsbælterne beskrevet i lokalplan 149.

Beplantningsplan for beplantningsbælterne beskrevet i lokalplan 149. HEDENSTED KOMMUNE Plnfdelingen NIELS ESPES VEJ 8 8722 HEDENSTED TELEFON 7974 1111 POSTGIRO 501 5871 E-post: rdhus@hedensted.dk Internet: www.hedensted.dk Dto : 11. november 2004 Sgsbehndler : HK-BV KL-J.nr.

Læs mere

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne?

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne? Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS www.ntln.dk I det følgende eskrives: Opsummering

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17 Mtemtisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rsmussen 8. november, 1 1 Numerisk integrtion og differentition [Bogens fsnit 19. side 84] 1.1 Grundlæggende om numerisk integrtion Vi vil

Læs mere

Analyse 30. januar 2015

Analyse 30. januar 2015 30. jnur 2015 Større dnsk indkomstulighed skyldes i høj grd stigende kpitlindkomster Af Kristin Thor Jkosen Udgivelsen f Thoms Pikettys Kpitlen i det 21. århundrede hr fstedkommet en del diskussion f de

Læs mere

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC UGESEDDE 52 Opgve 1 Denne opgve er et mtemtisk eksempel på Ricrdo s én-fktor model, der præsenteres i Krugmn & Obstfeld kpitel 2 side 12-19. Denne model beskriver hndel som et udslg f komprtive fordele

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Spil- og beslutningsteori

Spil- og beslutningsteori Spil- og eslutningsteori Peter Hrremoës Niels Brock 26. novemer 2 Beslutningsteori De økonomiske optimeringssitutioner, vi hr set på hidtil, hr været helt deterministiske. Det vil sige t vores gevinst

Læs mere

TAL OG BOGSTAVREGNING

TAL OG BOGSTAVREGNING TAL OG BOGSTAVREGNING De elementære regnerter I mtemtik kn vi regne med tl, men vi kn også regne med bogstver, som gør det hele en smugle mere bstrkt. Først skl vi se lidt på de fire elementære regnerter,

Læs mere

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt

Læs mere

Lofter monteret direkte på underlag

Lofter monteret direkte på underlag Lofter / Direkte montge på underlg Lofter monteret direkte på underlg Underlg for gipsbeklædning Underlget for gipsplderne kn være bjælkelg, trælægter, forsklling, stålprofiler S25/85, S45/85 eller Gyproc

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes. Summary. Indledning. 20. Danske Planteværnskonference 2003 20. Danske Planteværnskonference 2003 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler Mechanical weed control in potatoes Ilse A. Rasmussen & Karsten Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Læs mere

Center for Kvalitet Region Syddanmark

Center for Kvalitet Region Syddanmark Version 4.0 Side 1 f 64 Forftter Udgivelsesdto 27-03-2014 Version Version 4.0 Historik Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Version 1.0 fr14-06-2013: Dele f indholdet i dette nott fndtes i en version 7.0 f et

Læs mere

Diverse. Ib Michelsen

Diverse. Ib Michelsen Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent

Læs mere

Udtalelse om æglæggende høner

Udtalelse om æglæggende høner Det Dyreetiske Råd Udtlelse om æglæggende høner ustitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgde 10 1216 Københvn K uni 2001 Udtlelse om æglæggende høner 2001 Det Dyreetiske Råd Københvn Grfisk tilrettelægning:

Læs mere

gudmandsen.net Geometri C & B

gudmandsen.net Geometri C & B gudmndsen.net Geometri C & B Indholdsfortegnelse 1 Geometri & trigonometri...2 1.1 Område...2 2 Ensvinklede treknter...3 2.1.1 Skleringsfktoren...4 3 Retvinklede treknter...5 3.1 Pythgors lærersætning...5

Læs mere

Regneregler for brøker og potenser

Regneregler for brøker og potenser Regneregler for røker og potenser Roert Josen 4. ugust 009 Indhold Brøker. Eksempler......................................... Potenser 7. Eksempler......................................... 8 I de to fsnit

Læs mere

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.

Læs mere

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009.

Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009. Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk Erik Vestergrd, 009. Billeder: Forside: Collge f billeder: istock.com/titoslck istock.com/yuri Desuden egne fotos og illustrtioner Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk

Læs mere

Matematikkens sprog INTRO

Matematikkens sprog INTRO Mtemtikkens sprog Mtemtik hr sit eget sprog, der består f tl og symboler fx regnetegn, brøkstreger bogstver og prenteser På mnge måder er det ret prktisk - det giver fx korte måder t skrive formler på.

Læs mere

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a Bogstvregning for gymnsiet og hf 010 Krsten Juul Til eleven Brug lynt og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt t slå op i under dit videre rejde med

Læs mere

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner

Plantehoteller 1 Resultater og konklusioner Plntehoteller 1 Resultter og konklusioner Hvid mrguerit 1. Umiddelrt efter kølelgring i op til 14 dge vr den ydre kvlitet ikke redueret 2. Mistede holdrhed llerede efter 7 dges kølelgring ved 4ºC og lv

Læs mere

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a.

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a. 5. FORSKRIFT FOR EN POTENSFUNKTION Vi hr i vores gennemgng f de forskellige funktionstper llerede være inde på udtrk, som indeholder forskellige potenser f I dette kpitel skl vi se på forskellige tper

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi 2 En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Energy Efficiency Energieffektivitet hndler ikke kun

Læs mere

VVS-entreprisen Kapitel : 4.1 Bygningsdelsbeskrivelse - Kølevand Side : 1/6 Indholdsfortegnelse Dato : 10.10.2013 Rev. :

VVS-entreprisen Kapitel : 4.1 Bygningsdelsbeskrivelse - Kølevand Side : 1/6 Indholdsfortegnelse Dato : 10.10.2013 Rev. : Bygningsdelsbeskrivelse - Kølevnd Side : 1/6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse (55)1 Bygningsdelsbeskrivelse for kølevnd... 2 Omfng og loklisering... 2 Tegningshenvisning... 2 Tilstødende bygningsdele...

Læs mere

1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning

1. Honningpriser. Skemaet viser vregt og priser pi dansk og udenlandsk honning. Dansk honning , i 1. Honningpriser Skemet viser vregt og priser pi dnsk og udenlndsk honning. o Hvor stor er prisen i lt for 2 brgre lynghonning og 3 bregre okologisk honning. o Hvor stor er forskellen i pris pi den

Læs mere

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord!

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord! LYSTEJENDOM ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS Hesteejendom med nyere hestestld og 20 h jord! For sælger Hos Thoms Risger A/S ved vi godt, t boliger er mere end blot mursten og kvdrtmeter. Vi ved, t boliger

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen 016. runde Besvrelser som flder uden for de løsninger som ligger til grund for pointskemerne, bedømmes ved nlogi så skridt med tilsvrende vægt i den

Læs mere

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

114 Matematiske Horisonter

114 Matematiske Horisonter 114 Mtemtiske Horisonter Mtemtik i medicinudvikling Af Ph.d-studerende Ann Helg Jónsdóttir, Ph.d-studerende Søren Klim, Ph.d-studerende Stig Mortensen og Professor Henrik Mdsen, DTU Informtik Hovedpinen

Læs mere

Kort om Potenssammenhænge

Kort om Potenssammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Potenssmmenhænge 2011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder bl.. mnge småspørgsmål der gør det nemmere for elever t rbejde effektivt på t få kendskb til emnet. Indhold 1. Ligning

Læs mere

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Silkeorg -0- MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) FACITLISTE Udrejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger

Læs mere

BIH FOREBYGGELSE AF REVNER. Notat. Vejledningen omfatter: Konstruktive forhold...side 3-6. Svind i letbeton og beton...side 7. Udtørring...

BIH FOREBYGGELSE AF REVNER. Notat. Vejledningen omfatter: Konstruktive forhold...side 3-6. Svind i letbeton og beton...side 7. Udtørring... Nott FOREBYGGELSE AF REVNER Vejledningen omftter: Konstruktive forhold...side 3-6 Svind i letbeton og beton...side 7 Udtørring...side 8-9 Fugtmåling...side 10 Mlerbehndling...side 11 Fliseopsætning...side

Læs mere

International økonomi

International økonomi Interntionl økonomi Indhold Interntionl økonomi... 1 Bilg I1 Oversigt over smmenhæng mellem kompetencer og kernestof i 3 skriftlige eksmensopgver i Interntionl økonomi A.... 2 Bilg I2 Genrer i IØ fr oplæg

Læs mere

Bruun-Petersen, J.: Det brune grundvand i Ribe amt. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1987-89, side 103-107, København 15. januar 1990.

Bruun-Petersen, J.: Det brune grundvand i Ribe amt. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1987-89, side 103-107, København 15. januar 1990. et brune grundvnd i Ribe mt JENS BRUUN-PETERSEN GF Bruun-Petersen, J.: et brune grundvnd i Ribe mt. nsk geol. Foren., Årsskrift for 1987-89, side 103-107, Københvn 15. jnur 1990. Ground-wter from deep

Læs mere

Sortsforsøg spisekartofler

Sortsforsøg spisekartofler 211 Sortsforsøg spisekrtofler Spisekrtofler Sortsforsøg 211 BJ-Agro hr over flere år smmenlignet forskellige sortrepræsentnters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekrtoffelsorter til det dnske

Læs mere

Eksamensopgave august 2009

Eksamensopgave august 2009 Ib Michelsen, Viborg C / Skive C Side 1 09-04-011 1 Eksmensopgve ugust 009 Opgve 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 13 14 15 16 17 18 19 0 1 Givet ovenstående ensvinklede treknter. D treknterne er ensvinklede, er

Læs mere

RAPPORT NR. 17. GUDENÅUNDERSØGELSEN Regnvandsundersøgelser

RAPPORT NR. 17. GUDENÅUNDERSØGELSEN Regnvandsundersøgelser RAPPORT NR. 17 ^ ^ ^ ^ " " " ^. UDENÅUNDERSØELSEN Regnvndsundersøgelser UDENAUNDERSØELSE 1973-1975 RENVANDSUNDERSØELSER VANDKVALITETSINSTITUTTET. ATV Agern Allé 11, 2970 Hørsholm Sgsbehndlere: Sgsnr,:

Læs mere

IPA BESLAG TIL SCHÜCO ALU INSIDE NORDIC A/S J. PETERSENS BESLAGFABRIK JACOB PETERSENSVEJ 9, DK-9240 NIBE TEL: (+45) 98 35 15 00

IPA BESLAG TIL SCHÜCO ALU INSIDE NORDIC A/S J. PETERSENS BESLAGFABRIK JACOB PETERSENSVEJ 9, DK-9240 NIBE TEL: (+45) 98 35 15 00 IP BESLG TIL SCHÜCO LU INSIDE NORDIC 2015 /S J. PETERSENS BESLGFBRIK JCOB PETERSENSVEJ 9, DK-9240 NIBE TEL: (+45) 98 35 15 00 3 BESLG TIL SCHÜCO LU INSIDE NORDIC Indholdsfortegnelse SIDE SCHÜCO LU INSIDE

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi Stort energi- og stndby forbrug? En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Sluk for det hele......

Læs mere

1 1 t 10 1. ( ) x 2 4. + k ================= sin( x) + 4 og har graf gennem (0,2), dvs F(0) = 2. + 4x + k

1 1 t 10 1. ( ) x 2 4. + k ================= sin( x) + 4 og har graf gennem (0,2), dvs F(0) = 2. + 4x + k 0x-MA (0.0.08) _ opg (3:07) Integrtion ved substitution ( x + 7) 9 t x + 7 > t 9 t 0 + k 0 0 ( x + 7)0 + k b) x x + 4 t x + 4 > 3 x t t t x 3 t x x + k 3 t t + k ( ) x 4 3 x + 4 + + k c) cos( x)

Læs mere

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet. !#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet

Læs mere

Ftalater i produkter, som børn har direkte kontakt med. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut

Ftalater i produkter, som børn har direkte kontakt med. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Ftlter i produkter, som ørn hr direkte kontkt med Kthe Tønning, Ev Jcosen, Ev Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Kortlægning f kemiske stoffer i forrugerprodukter Nr. 109 2010 Miljøstyrelsen

Læs mere

Ftalater i produkter med store overflader. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut

Ftalater i produkter med store overflader. Kathe Tønning, Eva Jacobsen, Eva Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Ftlter i produkter med store overflder Kthe Tønning, Ev Jcosen, Ev Pedersen og Nils H. Nilsson Teknologisk Institut Kortlægning f kemiske stoffer i forrugerprodukter Nr. 108 2010 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE Snseredskber til byens psykiske og fysiske miljø f Softhook Design Projektets idé Kunstner og leder f Softhook Design, Christin Nold, er stolt over t kunne præsentere Sns Fremtiden

Læs mere

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP... 2 1.Bggrund... 2 2.Køekrftpritet hvd er det?... 2 3.Formål og orgnistion... 3 4.Brugere og nvendelsesområder... 3

Læs mere

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper gudmndsen.net Dette dokument er publiceret på http://www.gudmndsen.net/res/mt_vejl/. Ophvsret: Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS INTERNATIONAL KLASSIFIKATION AF FUNKTIONSEVNE, FUNKTIONSEVNENEDSÆTTELSE OG HELBREDSTILSTAND Udrbejdet f MrselisborgCentret, 2005 En spørgeskemundersøgelse

Læs mere

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Silkeborg 09-0-0 MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Udrbejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger fejl i

Læs mere

Pointen med Integration

Pointen med Integration Pointen med Integrtion Frnk Nsser 20. pril 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en

Læs mere

Min Kompetencemappe. 1. Kort om mig selv Klik her for at indsætte billede. Navn: Adresse: Postnr:

Min Kompetencemappe. 1. Kort om mig selv Klik her for at indsætte billede. Navn: Adresse: Postnr: Min mppe 1. Kort om mig selv Klik her for t indsætte billede Nvn: Adresse: Postnr: By: Telefon nummer: Fødselsdto (dd-mm-åååå): Køn: Mnd Kvinde Mildresse: Kørekort: A: Motorcykel B: Personbil C: Lstbil

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Potens regression med TI-Nspire

Potens regression med TI-Nspire Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Potens regression med TI-Nspire Vi tger her udgngspunkt i et eksempel med tovværk, hvor mn får oplyst en tbel over smmenhængen mellem dimeteren (xdt) i millimeter

Læs mere

Betydningen af gentagne pulse af lambda-cyhalothrin for (PESTPULS) Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 145, 2013

Betydningen af gentagne pulse af lambda-cyhalothrin for (PESTPULS) Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 145, 2013 Betydningen f gentgne pulse f lmbd-cyhlothrin for mkroinvertebrtfunen i vndløb (PESTPULS) Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 145, 2013 Titel: Betydningen f gentgne pulse f lmbdcyhlothrin for mkroinvertebrtfunen

Læs mere

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen, INTRO Alger er lngt mere end ogstvregning. Alger kn være t omskrive ogstvtrk, men lger er f også t generlisere mønstre og smmenhænge, t eskrive smmenhænge mellem tlstørrelse f i forindelse med funktioner

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1 for udrejdelse f dokumenttion til rug for registrering efter ilg 8 i registreringsekendtgørelsen 1 Af nedenstående skemer fremgår, hvilke oplysninger Plntedirektortet hr rug for ved vurdering f, om virksomheden

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

3. Vilkårlige trekanter

3. Vilkårlige trekanter 3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke

Læs mere

Exitforløb for kriminalitetstruede unge

Exitforløb for kriminalitetstruede unge Exitforløb for kriminlitetstruede unge Exit Nu tilbyder et exitforløb til kriminlitetstruede unge i lderen 15-29 år. Vi rbejder indenfor lovgivningen omkring fst kontktperson, efterværn, bostøtte og mentorstøtte

Læs mere

Z600 Series Color Jetprinter

Z600 Series Color Jetprinter Z600 Series Color Jetprinter Brugervejledning til Windows Fejlfinding f instlltionsprogrmmet En kontrolliste til rug ved løsning f lmindelige instlltionsprolemer. Printeroversigt Lær om printerdelene og

Læs mere

Lamina. stærk, farverig facadeplade med format. Facader. Altanbrystninger. Trappegelænder. Brystninger. Væg- og dørbeklædning. Sandwichelementer 1:1

Lamina. stærk, farverig facadeplade med format. Facader. Altanbrystninger. Trappegelænder. Brystninger. Væg- og dørbeklædning. Sandwichelementer 1:1 Juni 2008 2.312 DK Lmin stærk, frverig fcdeplde med formt Fcder Altnbrystninger Trppegelænder Brystninger Væg- og dørbeklædning Sndwichelementer Lmin er en højtrykslmintplde. Specielt velegnet til områder

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Tolkningsrapport. Ella Explorer. October 15, 2008 FORTROLIGT

Tolkningsrapport. Ella Explorer. October 15, 2008 FORTROLIGT Tolkningsrpport Ell Explorer Otoer 1, 2 FORTROLIGT Tolkningsrpport Ell Explorer Introduktion Otoer 1, 2 Introduktion Anvendelse Denne rpport må udelukkende tolkes f kvlifierede rugere under overholdelse

Læs mere

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún Interntionl hndel og vndel - WTO fr Mrrkesh til Cncún DIIS - Københvn - 2004 1 Efter gennemførelsen f ftlen om tekstil og beklædning (ATC) Fr MFA til ATC Beklædningsindustrien hr spillet en fgørende rolle

Læs mere

Lektion 6 Bogstavregning

Lektion 6 Bogstavregning Lektion Bogstvregning Formler... Reduktion... Ligninger... Lektion Side 1 Formler En formel er en slgs regne-opskrift, hvor mn med bogstver viser, hvorledes noget skl regnes ud. F.eks. formler til beregning

Læs mere

Eksamensspørgsmål: Potens-funktioner

Eksamensspørgsmål: Potens-funktioner Eksmensspørgsmål: Potens-funktioner Definition:... 1, mønt flder ned:... 1 Log y er en liner funktion f log x... 2 Regneforskrift... 2... 2 Smmenhæng mellem x og y ved potens-vækst... 3 Tegning f grf for

Læs mere

Montage Brugsanvisning

Montage Brugsanvisning Montge Brugsnvisning Mythos 6'0' - TwinWll Glzing 3108509cm / 122"x72¾"x82¼" Dnish_72394 We site: www.jemogclix.dk E-mil: kundeservice@jemfix.com www.plrmpplictions.com DA VIGTIGT Læs disse instruktioner

Læs mere

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department

Læs mere

Eksponentielle Sammenhænge

Eksponentielle Sammenhænge Kort om Eksponentielle Smmenhænge 011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder pensum i eksponentielle smmenhænge for gymnsiet og hf. Indhold 1. Procenter på en ny måde... 1. Hvd er en eksponentiel smmenhæng?....

Læs mere

Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug

Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug 8 februar 2011 National seminar, Flerårige ugras i eng og åker, Sarpsborg, d. 8 feb. 2011 Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium

Læs mere

Matematik - introduktion. Martin Lauesen February 23, 2011

Matematik - introduktion. Martin Lauesen February 23, 2011 Mtemtik - introduktion Mrtin Luesen Februry 23, 2011 1 Contents 1 Aritmetik og elementær lgebr 3 1.1 Symboler............................... 3 1.1.1 ligheder............................ 4 1.1.2 uligheder...........................

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

School of the Future : Gennemgribende energirenovering af Hedegårdsskolen i Ballerup

School of the Future : Gennemgribende energirenovering af Hedegårdsskolen i Ballerup School of the Future : Gennemgriende energirenovering f Hedegårdsskolen i Bllerup Forfttere: Ove Mørck, Kirsten Engelund Thomsen, Birgit Elley Jørgensen c Cenergi Rådgivende Ingeniører, Herlev Hovedgde

Læs mere

En aktiv NY fluorformel i Danmark

En aktiv NY fluorformel i Danmark En ktiv NY fluorformel i Dnmrk Fordeler målrettet fluorid på tndoverflderne Giver øget fluoridkonentrtion i og omkring tnden Fremmer reminerlisering f egyndende riesngre Øger tændernes modstndskrft over

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

IPA BESLAG TIL REHAU NORDIC DESIGN A/S J. PETERSENS BESLAGFABRIK JACOB PETERSENSVEJ 9, DK-9240 NIBE TEL: (+45) 98 35 15 00

IPA BESLAG TIL REHAU NORDIC DESIGN A/S J. PETERSENS BESLAGFABRIK JACOB PETERSENSVEJ 9, DK-9240 NIBE TEL: (+45) 98 35 15 00 IP ESLG TIL REHU NORDIC DESIGN /S J. PETERSENS ESLGFRIK JCO PETERSENSVEJ 9, DK-9240 NIE TEL: (+45) 98 35 15 00 3 ESLG TIL REHU NORDIC DESIGN Indholdsfortegnelse Træprofil 4 SIDE ESLG IP nr. 61774 90 mm

Læs mere

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejeog med eksempler Lyngy Tekniske Gymnsium Introduktion Lyngy Tekniske Gymnsium, HTX, hr i smrejde med Udviklingslortoriet for pædgogisk og didktisk prksis

Læs mere

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1 Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt

Læs mere

MATEMATISK FORMELSAMLING

MATEMATISK FORMELSAMLING MATEMATISK FORMELSAMLING GUX Grønlnd Mtemtisk formelsmling til B-niveu, GUX Grønlnd Deprtementet for uddnnelse 05 Redktion: Rsmus Andersen, Jens Thostrup MtemtiskformelsmlingtilB-niveu GUX Grønlnd FORORD

Læs mere

SoundSations! Sow[' 9arcft LtbrarY- 'M6k:::'t;q:v:,& l. l(rb af datamaskine. 2. llusikplogram. Pia overvejer at ksbe en datamaskine.

SoundSations! Sow[' 9arcft LtbrarY- 'M6k:::'t;q:v:,& l. l(rb af datamaskine. 2. llusikplogram. Pia overvejer at ksbe en datamaskine. l. l(rb f dtmskine Pi overvejer t ksbe en dtmskine. Hvor meget ville Pi komme til t betle for dtmskinen PC 386, nar der betles 295 kr. pr. maned i36 maneder? Hvor meget ville hun spre ved t kobe kontnt?

Læs mere

- 81 - , x I. kmx. Sætningen bevises ikke her. Interesserede læsere henvises til bogen: Differentialligninger og matematiske

- 81 - , x I. kmx. Sætningen bevises ikke her. Interesserede læsere henvises til bogen: Differentialligninger og matematiske - 8 - Appendi : Logistisk vækst og integrlregning. I forbindelse med eksponentielle vækstfunktioner er der tle om en vækstform, hvor funktionens væksthstighed er proportionl med den ktuelle funktionsværdi,

Læs mere

Hygiejnepolitik. - for din og min sundhed

Hygiejnepolitik. - for din og min sundhed Hygiejnepolitik ktisk f : er Det å svært r s de hæn. ikke ske m o kl v lidt Du s nke dig u, æ de d og t å b dine liver Så b milie og syge din f r mindre e g kolle - for din og min sundhed Det er fktisk

Læs mere

Formelsamling Matematik C Indhold

Formelsamling Matematik C Indhold Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på besvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 0 Funktioner og modeller... 3 Lineær funktion... 3 Procentregning...

Læs mere

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme. TAL OG REGNEREGLER Inden for lgeren hr mn indført egreet legeme. Et legeme er en slgs konstruktion, hvor mn fstsætter to regneregler og nogle sætninger (ksiomer), der gælder for disse. Pointen med en sådn

Læs mere

Bilag 1. Frafaldsanalyse elever. Generelle oplysninger:

Bilag 1. Frafaldsanalyse elever. Generelle oplysninger: Bilg Frfldsnlyse elever Generelle oplysninger: Skole Frekvens AMU Center Århus Dnsk Center Jordrugsuddnnelse Den Jyske Hndværkerskole Djurslnd ES ES Års Esjerg TS EUC Midt EUC SYD Frederici-Middelfrt TS

Læs mere

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI 2013 RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI INDHOLDSFORTEGNELSE 02 Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Resumé 04 Oversigt over målopfyldelse

Læs mere

Stribedampning og andre teknologiske nyheder til bekæmpelse af ukrudt i økologiske grønsager

Stribedampning og andre teknologiske nyheder til bekæmpelse af ukrudt i økologiske grønsager Nasjonal kongress for økologisk landbruk, Hamar, Norge, 21 22 februar 2002 Stribedampning og andre teknologiske nyheder til bekæmpelse af ukrudt i økologiske grønsager af Bo Melander (forskningsleder),

Læs mere

Installationsvejledning

Installationsvejledning Dikin Altherm lvtempertur monolok ekstrvrmer EKMBUHCAV EKMBUHCA9W Dikin Altherm lvtempertur monolok ekstrvrmer Dnsk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Om dokumenttionen. Om dette dokument... Om kssen.

Læs mere