Effektevaluering af kampagnen Brug mere spild mindre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektevaluering af kampagnen Brug mere spild mindre"

Transkript

1 Effektevaluering af kampagnen Brug mere spild mindre Miljøstyrelsen Rapport 13. juli 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C TLF EPINION SAIGON 11 TH FLR. DINH LE BUILDING - 1 DINH LE STR., DIST. 4, HOCHIMINH CITY, VIETNAM TLF

2 INDHOLD 1. INDLEDNING læsevejledning hovedkonklusioner Målopfyldelse Læresætninger 8 2. INPUT TIL FORSLAG TIL OPFØLGNING AF KAMPAGNEN Budskaber Kanaler Aktører Events BESKRIVELSE AF KAMPAGNEN Kort om kampagnens tilrettelæggelse Beskrivelse af kampagnens elementer Det politiske og faglige rationale (hvorfor?) Målgruppe (hvem?) Budskab (hvad?) Virkemidler og medier (hvordan og hvor?) Kampagnens timing (hvornår?) Kampagnens målsætninger EVALUERING BLANDT BEFOLKNINGEN Kampagnekendskab og kilder til kendskab Holdninger til affaldsforebyggelse Holdninger til Brug-og-smid-væk-kulturen Holdninger til madspild Holdninger til spild i forbindelse med julen Adfærd i forhold til affaldsforebyggelse Kampagnens vidensgrundlag 38 2 SKRIV RAPPORTENS TITEL

3 4.5 Budskabets relevans Kampagnens sprog, stil og tone Kampagnens virkemidler Hjemmesiden Facebook profil PR Netværkspartnere Store byttedag EVALUERING BLANDT NETVÆRKSPARTNERE Holdninger til affaldsforebyggelse Lokale initiativer Kendskab til kampagnen Brug af kampagnen Brug af samarbejdspartnere Kampagnematerialerne Oplevet effekt af kampagnen Samarbejde med miljøstyrelsen Ideer til fremtidige kampagner 51 3 SKRIV RAPPORTENS TITEL

4 1. Indledning Denne rapport har til formål at evaluere Miljøstyrelsens kampagne Brug mere spild mindre, som er gennemført i anden halvdel af Kampagnen har indeholdt forskellige kampagneelementer heriblandt hjemmeside, Facebook profil, samarbejde med netværkspartnere, events, pressearbejde mv. Til evalueringen af Miljøstyrelsens kampagne er der gennemført en førmåling, foretaget af Operate. Herefter har Epinion forestået effektevalueringen af kampagnen, hvilken afrapporteres i denne rapport. Effektevalueringen er sket gennem tre delelementer. Først og fremmest er der gennemført i alt kvantitative interview med danskere i målgruppen år. Den kvantitative del har haft til formål at måle befolkningens viden om affaldsforebyggelse, samt måle på effekten af kampagnen. Foruden den kvantitative del af målingen er der foretaget 5 kvalitative interview med netværkspartnere, som har deltaget i kampagnen. Denne del af målingen har haft til formål at give et billede af effekten af netværkspartnernes indsats, samt at evaluere samarbejdet med netværkspartnere og deres incitament for at deltage i kampagnen. Sidst, men ikke mindst, er der gennemført en udviklings-workshop. Workshoppen havde til formål at komme med input til en opfølgning af kampagnen, som forventes gennemført i I workshoppen deltog repræsentanter fra Miljøstyrelsen og udvalgte aktører. 1.1 LÆSEVEJLEDNING Rapporten er opbygget i fem kapitler: Kapitel 1: Præsentation af effektevaluering, samt de overordnede hovedkonklusioner heraf herunder hvilke læresætninger der kan uddrages af evalueringen. Kapitel 2: Epinions anbefalinger til, hvilke overvejelser Miljøstyrelsen skal gøre sig i forbindelse med en opfølgning af kampagnen. Kapitel 3: Præsentation af baggrunden for kampagnen, herunder strategien bag, kanaler etc. Kapitel 4: Resultaterne af den kvantitative undersøgelse blandt borgerne, samt en evaluering af kampagnens delelementer fx hjemmesiden og PR. Kapitel 5: Resultaterne af de kvalitative telefoninterview med netværkspartnerne. 4 SKRIV RAPPORTENS TITEL

5 1.2 HOVEDKONKLUSIONER Effektmålingen viser, at 11 % af danskerne husker at have set kampagnen Brug mere spild mindre, hvilket er på niveau med andre af Miljøstyrelsens kampagner. Med tanke på, at kampagnen har haft et forholdsvist lavt budget (sammenlignet med f.eks. kommercielle kampagner, som benytter sig af TV-mediet), samt at kampagnen beskæftiger sig med et emne, som er af lavinteresse for den almindelige dansker, er et kendskab på 11 % tilfredsstillende. Reelt er der desuden formentlig flere, der har mødt kampagnen i form af PR, men som blot ikke er bevidste om, at informationen, de har mødt, har relation til kampagnen. 48 % af de adspurgte svarer, at de har set eller hørt information om reducering af egen affaldsproduktion inden for det sidste år. Gruppen af personer, som husker at have set kampagnen, kaldes modtagerne i den følgende del af kampagnen. Kampagnen har desuden opnået en række konkrete resultater: Kendskabet til kampagnen er størst blandt mænd og personer på 56 år eller derover. Kendskabet stammer primært fra kampagnens PR indsats, herunder omtale i radio, TV, aviser og blade. Dernæst oplever cirka en fjerdedel af modtagerne af kampagnen at have set den via information på skraldebiler. Efter kampagnen er andelen af danskerne, der forbinder affaldsforebyggelse med ordene god samvittighed og rigtigt øget betragteligt. Efter kampagnen er andelen af danskerne, som allerede gør alt, hvad de kan for at nedbringe deres brug-og-smid-væk vaner eller har planer om at gøre det, øget. Efter kampagnen er en betragteligt større andel af danskerne bevidste om, at madspild er et samfundsproblem. Danskerne giver udtryk for, at de allerede i dag gør en række forskellige ting for at nedbringe deres mængde af affald alligevel har en tredjedel af modtagerne af kampagnen ændret deres adfærd på baggrund af kampagnen. Modtagerne af kampagnen udtrykker, at den i mindre grad har givet dem ny viden, men at den har påmindet dem om og gjort dem opmærksomme på vigtigheden af at nedbringe mængden af affald i hverdagen. Kampagnen bliver oplevet som særdeles relevant og forbindes med ord som let forståelig, sympatisk og saglig. 5 SKRIV RAPPORTENS TITEL

6 Kampagnens hjemmeside har fungeret godt 11 % af modtagerne af kampagnen har set eller hørt om den, og den har haft cirka unikke besøg, hvilket er særdeles meget for en hjemmeside af denne type. Også arrangementet Store Byttedag har været en succes de danskere, som husker arrangementet, er enige om, at det er en god ide at gentage arrangementet. Cirka 70 netværkspartnere har bidraget til kampagnen i forskellig grad og på forskellige måder. Cirka halvdelen af modtagerne af kampagnen har også kendskab til forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, hvilket tyder på at samarbejdet har haft en positiv afsmitning. Netværkspartnerne oplever kampagnen som et positivt tiltag og som professionelt udført. Der er stor interesse fra netværkspartnerne i at deltage i fremtidige kampagner. 1.3 MÅLOPFYLDELSE I nedenstående skema sammenstilles Miljøstyrelsens mål for kampagnen med de opnåede resultater. Kampagnen har levet op til flere af de mål, der blev opstillet på forhånd. Det gælder særligt i forhold til kendskabet til kampagnens råd og brugen af kampagnens hjemmeside. Kampagnen har i mindre grad været i stand til at leve op til målene om at ændre danskernes holdninger og adfærd indenfor affaldsforebyggelse. Dette skal dog ses i lyset af, at førmålingen viste, at danskerne i forvejen var opmærksomme på og gjorde meget for at affaldsforebygge. Det gør det svært at opnå store ændringer med en kampagne, hvorfor det kan argumenteres, at nogle af målene for kampagnen er forholdsvist ambitiøse. Effektdimension Kampagnemål Målopfyldelse Kanaler og virkemidler Mindst 150 omtaler i fag- eller nyhedsmedier (trykt eller elektronisk). Kendskab unikke besøgende på kampagnens hjemmeside. 50 % af personer med kendskab til kampagnen kan genkende et af dens budskaber. En opgørelse af medieomtalen viser, at der har været cirka 80 medieomtaler. Kampagnens hjemmeside har haft cirka unikke besøg. 87 % og flere af dem, der har kendskab til kampagnen, følger allerede eller har bemærket kampagnens råd. 6 SKRIV RAPPORTENS TITEL

7 Viden og holdninger Adfærd 80 % af personer med kendskab til kampagnen vurderer kampagnen positiv i forhold til stil, sprog og tone % af danskerne ved, at de selv kan affaldsforebygge % af danskerne kan identificere handlemuligheder inden for alle tre faser køb, brug og affaldshåndtering % af danskerne kan forbinde affaldsforebyggelse med positive aktiviteter. + 5 % af danskerne har taget konkrete initiativer for at affaldsforebygge i kampagnens periode. 68 % af danskerne med kendskab til kampagnen vurderer kampagnen positivt i forhold til stil, sprog og tone. 66 % af danskerne svarede i førmålingen, at de selv kan bidrage til at forebygge den samlede affaldsmængde i Danmark. 69 % af danskerne svarede dette i eftermålingen, hvilket betyder en ændring på + 3 %. 49 % af danskerne svarede i førmålingen, at de føler sig informerede om, hvordan de selv kunne bidrage til at forebygge den samlede affaldsmængde i Danmark. 48 % af danskerne svarede dette i eftermålingen, hvilket skal tolkes som, at kampagnen ingen ændring har medført. Der er sket en gennemsnitlig øgning på + 5 % i andelen af danskere, der forbinder affaldsforebyggelse med positive ord. Dertil skal det fremhæves, at der er sket en øgning på henholdsvis 9 % og 7 % ved ordene god samvittighed og rigtigt. Der er sket en gennemsnitlig øgning på + 3 % i andelen af danskere, der selv gør tiltag for at affaldsforebygge. Dertil skal det fremhæves, at der er sket en øgning på: 8 %, der altid eller ofte kun køber det nødvendige. 7 %, der køber miljømærket. 6 %, der køber kvalitet og sorterer sit affald. 5 %, der vedligeholder ting. 7 SKRIV RAPPORTENS TITEL

8 1.4 LÆRESÆTNINGER På baggrund af evalueringen kan følgende læresætninger for fremtidige kampagner formuleres: Kampagnens primære udfordring er at komme bredt ud i befolkningen også til dem, for hvem informationen vil være ny viden. PR-indsatsen er særdeles vigtig, når man ønsker at komme bredt ud til danskerne med information om et lav-interesse emne som affaldsforebyggelse. Netværksparterne fungerer godt til at skabe opmærksomhed om en kampagne blandt dem, som i forvejen har en eller anden form for interesse for emnet. Der er et stort potentiale for at bruge modtagerne som ambassadører for at udbrede kampagnen yderligere, da modtagerne typisk er meget engagerede. Modtagerne skal således agere frontfigurer for kampagnen, og være med til at sikre, at flere engageres i kampagnen. Der er ligeledes et potentiale i at knytte kampagnens budskaber til kanaler, som dels har en tæt tilknytning til emnet og dels er der, hvor danskerne er (fx skraldebiler eller events). Vi skal ikke forvente, at danskerne opsøger informationen selv. Samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og aktørerne skal i større grad udnyttes således, at de i samlet flok er i stand til at larme endnu mere, end det er lykkes denne gang. De skal altså med andre ord stå sammen i fælles front, så de er i stand til at kommunikere mere bredt ud til målgruppen og sikre større gennemslagskraft end, hvad det er tilfældet når de står alene. 8 SKRIV RAPPORTENS TITEL

9 2. Input til forslag til opfølgning af kampagnen Dette kapitel har til formål at komme med input til en opfølgning af kampagnen Brug mere spild mindre, som Miljøstyrelsens har fået bevilget midler til, og som formentligt vil blive gennemført i løbet af 2011/2012. Kapitlets input baserer sig primært på resultaterne af en workshop afholdt hos Miljøstyrelsens d. 26. maj I workshoppen deltog repræsentanter fra Miljøstyrelsen og udvalgte aktører, som har bidraget til kampagnen og Epinion. Inputtene fra workshoppen til en opfølgning af kampagnen vil ligeledes blive perspektiveret til resultaterne af effektevaluering blandt befolkningen i kapitel 5. På baggrund af workshoppen og effektevalueringen anbefales det, at en opfølgning af kampagnen Brug mere spild mindre : Budskaber Fastholder Miljøstyrelsen som en saglig afsender af veldokumenteret viden om affaldsforebyggelse, og giver aktørerne plads til at modellere kampagnens tilbud efter deres egne behov og virkelighed. Konkretiserer kampagnens budskaber yderligere i forhold til borgernes dagligdag. Kanaler Fastholder kampagnens hjemmeside som samlings- og videnspunkt for aktørerne. Fastholder fokusset på at få stor pressedækning, samt udvider paletten af medier til også at inddrage mere kulørte medier og livsstilsmedier f.eks. dameblade, madprogrammer i tv. Udnytter de kanaler, hvor borgerne allerede tænker på affald f.eks. skraldespande, skraldebiler etc. Overvejer, hvorvidt kampagne skal være på de sociale medier eller ej i så fald kræver det større engagement og vedligeholdelse. Aktører Fastholder inddragelsen af eksterne aktører, samt udbygger og forstærker samarbejdet yderligere. Udnytter muligheden for at udbrede kampagnen gennem ambassadører, herunder både engagerede borgere og kendisser. Samarbejder med detailhandlen om at få affaldsforebyggelse på dagsordenen. Udvider aktørgruppen ved f.eks. at samarbejde med skoler, dagsinstitutioner, plejehjem, museer og græsrodsbevægelser. Events Fastholder arrangementet Store byttedag og evt. udbygger konceptet til at indeholde andre bytte-events. 9 SKRIV RAPPORTENS TITEL

10 Se bilag 1 for en uredigeret liste over workshopdeltagernes forslag til en opfølgning af kampagnen. 2.1 BUDSKABER Ved en opfølgning af kampagnen anbefales det, at Miljøstyrelsen fortsat indtager rollen som den saglige, officielle afsender bag kampagnen, og lader aktørerne bruge kampagnen, som afsæt for deres egne og eventuelt mere provokerende eller kulørte aktiviteter. Det kræver dog, at Miljøstyrelsen fortsat er åben over for, og gør det nemt for aktørerne at tilpasse materialerne til deres egen organisation. Det handler typisk om ændring af logoer, vinkling af problemstillingerne og budskaberne etc. Dernæst anbefales det, at Miljøstyrelsen ved opfølgningen af kampagnen arbejder med at konkretisere og gøre budskaberne nære til borgernes hverdag. Hvis borgerne reelt skal ændre noget som konsekvens af kampagnen, skal de have konkrete og overskuelige råd til, hvad de kan ændre her og nu. Det kan f.eks. være ved at køre en kampagne med få konkrete råd såsom; Sig Nej tak til Reklamer, Brug et indkøbsnet og spar miljøet for Co2, Byt tøj med veninderne, lign en million for ingenting og hjælp miljøet. Arbejd med at have nogle få konkrete råd, i stedet for flere generelle. Budskaberne kan ligeledes konkretiseres ved at gøre dem mere målbare. Det vil sige ved at give borgerne nogle konkrete tal for, hvilke grænser for affaldsforbrug de skal forsøge at holde sig indenfor. Det anerkendes dog i workshoppen af aktørerne, at netop affaldsforbrug kan være svært at gøre målbart. 2.2 KANALER Kampagnen gør allerede brug af nogle kanaler, som ifølge evalueringen fungerer godt. Det anbefales derfor, at der i en opfølgning af kampagnen afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til at bibeholde kampagnens hjemmeside og presse-indsatsen. Kampagnens hjemmeside kræver ved en opfølgning ikke meget udvikling. Den fungerer i det store hele godt til det formål, den har. Hjemmesiden skal fortsat fungere som samlingssted og videnscentral for aktørerne. Det er vigtigt, at den løbende bliver opdateret med ny viden og forskellige ikoner, grafikker etc., som aktørerne kan bruge i deres eget materiale og lokale presseindsatser. Endvidere anbefales det at udvikle hjemmesiden til i højere grad også at kunne fungere som samlingspunkt for aktørerne, hvor de kan udveksle viden og erfaringer. Det kan f.eks. 10 SKRIV RAPPORTENS TITEL

11 være i form af en blog på hjemmesiden eller lignende. På den måde vil det være muligt at udnytte den synergi, der kan opstå ved, at flere aktører har fokus på det samme tema på samme tidspunkt. Kampagnens presseindsats skal ligeledes fortsat foregå central fra Miljøstyrelsen og give mulighed for, at aktørerne kan igangsætte egne presseindsatser decentralt. Det sker ved, at hjemmesiden hele tiden opdateres med nye statistikker, viden etc. Derudover anbefales det at udbrede presseindsatsen til ikke kun at indbefatte de traditionelle nyhedsmedier, men ligeledes livstilsmedier og mere kulørte medier, hvor målgruppen henter inspiration til hus, have, madlavning, livsstil etc. Det kan f.eks. være dameblade, indretningsmagasiner. Ligesom med budskaberne skal historiens vinkel i disse medier være gode, konkrete råd til f.eks. lækker madlavning med rester, at istandsætte og genbruge møbler etc. Rådene skal kobles med budskabet om, at man samtidig med hjælper til at nedbringe affaldsmængderne. Det anbefales endvidere at gøre brug af de kanaler, som har en tæt tilknytning til affald, og som er i borgernes hverdag. Det kan f.eks. være fælles budskaber på skraldebiler, skraldespande, indkøbskurven etc. Det er vigtigt, at kampagnen er der, hvor borgerne er, da de færreste opsøger informationen selv. Eftersom emnet om affaldsforebyggelse opleves at have en stor relevans i befolkningen, er der et potentiale i at bruge sociale medier til at engagere borgerne i affaldsforebyggelse. Det anbefales dog, at Miljøstyrelsen kun gør brug af de sociale medier, hvis der afsættes ressourcer hertil. Hvis brugen af sociale medier skal være en succes, skal det bruges rigtigt. Dette kan blandt andet ske ved,at der afsættes tid til at administrere og pleje Facebook profilen ved at besvare på henvendelser fra borgerne, eller igangsætter diskussionsemner på væggen. 2.3 AKTØRER Det anbefales at lade samarbejdet med aktørerne være omdrejningspunktet for en opfølgning af kampagnen. Det vurderes, at Miljøstyrelsen på den måde kommer bredest ud til borgerne på den økonomisk mest effektive måde og indenfor det budget, der er afsat hertil. Der bør dog tænkes i at inddrage andre og flere aktører i kampagnen for netop at opnå en bredde i den målgruppen, kampagnens budskaber bliver formidlet til. Det anbefales først og fremmest at udvide aktørnetværket til mindre græsrodsorganisationer, da de har mulighed for at prioritere ressourcerne til at deltage i en kampagne og har brug for den hjælp, de kan få til at udvikle materialer etc. 11 SKRIV RAPPORTENS TITEL

12 Dernæst ses der et potentiale i at inddrage offentlige institutioner som aktører f.eks. børnehaver, plejehjem og skoler ved at lave arrangementer med fokus på genbrug, affaldsforebyggelse og madspild. Eksempler herpå kunne være Store byttedag i børnehaven med legetøj, konkurrence om at lave den bedste resteret i hjemkundskabsundervisningen etc. Der er ligeledes mulighed for at indgå samarbejde med detailhandlen om deltagelse i kampagnen. Detailhandlen får på den måde muligheden for at brande sig som en virksomhed, der tænker på miljøet, samt muligheden for at co-brande sig sammen med Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen får ved sådant et samarbejde muligheden for at få sit budskab ud der, hvor borgerne tager beslutningen om at købe mere eller mindre, købe unødvendige varer etc. Eksempler på, hvordan et samarbejde kunne tage sig ud var ved at have et tema om at bruge rester i butikkernes tilbudsaviser sammen med kampagnens logo etc. Sidst, men ikke mindst, anbefales det ved en opfølgning af kampagnen at tænke i mulighederne for at bruge kendisser som ambassadører for kampagnen. Kendisserne kan bruges til at skabe opmærksomhed om emnet, samt til at gøre det cool og hipt at gøre en forskel i forhold til at begrænse sine affaldsmængder. 2.4 EVENTS Det anbefales ved en opfølgning af kampagnen igen at gøre Store byttedag til omdrejningspunktet for en fælles dag med fokus på affaldsforebyggelse. Der bør dog tænkes endnu mere i, hvordan arrangementet kan kobles med andre arrangementer, som støtter op om samme budskab f.eks. loppemarkeder. Desuden bør det tænkes i, hvordan konceptet gøres let tilgængeligt for aktørerne at overtage og køre videre i deres eget lokalområde. Det anbefales desuden at tænke over, hvordan der kan laves events, som visualiserer affaldsforbruget. Det kan f.eks. være ved at samle alle de plastikposer, der sælges i et typisk supermarked på én dag, at lave et bjerg af en persons produktion af affald på en måned etc. Sidst, men ikke mindst, anbefales det at tænke i, hvordan et eventuelt samarbejde med kendisser kan bruges til at tiltrække borgerne til f.eks. Store byttedag. Det kan f.eks. være ved at lave en event med at kendte bytter en personlig ting med en udvalgt borger, at kendte kokke laver mad af rester til de besøgende eller at engagere et modeshow, hvor kendte gå catwalk i genbrugstøj etc. 12 SKRIV RAPPORTENS TITEL

13 3. Beskrivelse af kampagnen I dette kapitel gives der en kort beskrivelse af den gennemførte kampagne. Beskrivelsen består af en gennemgang af kampagnens tilrettelæggelse samt en opsummering af de delelementer, der udgør kampagnen. Formålet med denne beskrivelse er at give et billede af kampagnens grundlag, indhold og kronologi. 3.1 KORT OM KAMPAGNENS TILRETTELÆGGELSE Miljøstyrelsen gennemførte i anden halvdel af 2010 en kampagne, som skal tilskynde danskerne til at forebygge affald ved at fokusere på sjove, trendy og sociale aktiviteter. Titlen på kampagnen er Brug mere spild mindre. Titlen skal ses som en opfordring til, at man bruger sine ting mere, at man bruger dem længere, og at man bruger mere/flere af sine ting og madvarer, så man dermed spilder mindre og skaber mindre affald. 3.2 BESKRIVELSE AF KAMPAGNENS ELEMENTER Ved tilrettelæggelsen af en informationskampagne følges typisk en systematik, hvor en række elementer indarbejdes i en samlet kommunikationsstrategi. De enkelte elementer udgør strategiske pejlemærker for de overvejelser, der i sidste ende udmøntes i en egentlig kampagnestrategi. Det drejer sig om følgende elementer (de seks H er): Hvorfor skal kampagnen gennemføres? (=relevans) Hvem informerer og hvem skal informeres/oplyses? (=afsender og målgruppe) Hvad skal kommunikeres? (=budskab) Hvordan skal budskabet kommunikeres? (=midler) Hvor skal budskabet kommunikeres? (=medier) Hvornår skal budskabet kommunikeres? (=timing) Kampagnen beskrives i det følgende med udgangspunkt i ovenstående temaer. Endvidere er tilføjet yderligere et element relateret til målene for kampagnen. 13 SKRIV RAPPORTENS TITEL

14 3.3 DET POLITISKE OG FAGLIGE RATIONALE (HVORFOR?) Formålet med kampagnen er dels at give danskerne viden om konsekvenserne af deres adfærd, dels at formidle gode råd om, hvordan man nemt kan være med til at forebygge affald. 3.4 MÅLGRUPPE (HVEM?) Kampagnens målgruppe er bred, idet den indbefatter alle danskere. Evalueringen er derfor gennemført blandt alle danskere på 18 til 75 år. 3.5 BUDSKAB (HVAD?) Kampagnen er centreret om enkle råd til borgernes hverdag. Dels blev der i foråret udarbejdet seks generelle råd til at forebygge affald, dels er der senere udarbejdet fem råd om, hvordan man kan begrænse sit madspild. Fælles for rådene er, at de er lette at forstå og udføre i praksis. 6 generelle råd til at forebygge affald Køb kvalitet Lad tingene gå videre Brug igen og igen Køb noget, der aldrig bliver til affald Spild mindst muligt Undgå skadelige stoffer 5 råd om, hvordan man kan begrænse madspild Køb kun den mad, der er behov for Opbevar maden korrekt Tilbered kun den mad, der bliver spist Gem madrester, og brug dem senere Vær opmærksom på holdbarhedsmærkningen 3.6 VIRKEMIDLER OG MEDIER (HVORDAN OG HVOR?) Brug mere spild mindre er en netværkskampagne. En række kommuner, organisationer, foreninger, virksomheder og myndigheder er med til at udbrede kendskabet til kampagnen og til at 14 SKRIV RAPPORTENS TITEL

15 gøre den endnu større. Det sker eksempelvis via omtale på hjemmesider, lastbiler og i nyhedsbreve, initiativ til foredrag samt planlægning af lokale byttedage/loppemarkeder. Kampagnen er synlig på en række forskellige platforme; i medierne, i annoncer, på kampagnehjemmeside, med Facebook profil, via materialer, via netværk, på eventen Store byttedag og i forbindelse med Miljøministeriets deltagelse i Kulturnatten i København. I efterårets indsats for at begrænse madspild har der ligeledes været gennemført en konkurrence, hvor danskerne opfordredes til at indsende opskrifter til brug af rester via kampagnehjemmesiden. Der er i eftermålingen blevet spurgt ind til følgende kanaler: Hjemmesiden Samarbejde med netværkspartnere Arrangementet Store byttedag Bannerannoncer på Internettet Google Facebook profilen Brug mere spild mindre Foldere og plakater PR 3.7 KAMPAGNENS TIMING (HVORNÅR?) Brug mere spild mindre er en landsdækkende kampagne, der strækker sig over et halvt år. Den blev skudt i gang i juni med fokus på bytte, genbrug og reparation. Dette blev markeret med Store byttedag flere steder i landet den 12. juni I efteråret 2010 satte kampagnen fokus på madspild, mens der op til jul var fokus på mindre affald i forbindelse med julen. 15 SKRIV RAPPORTENS TITEL

16 3.8 KAMPAGNENS MÅLSÆTNINGER I forbindelse med kampagneplanlægningen er følgende mål blevet sat for kampagnen: Effektdimension Kampagnemål Kanaler og virkemidler Mindst 150 omtaler i fag- eller nyhedsmedier (trykt eller elektronisk) unikke besøgende på kampagnens hjemmeside. Kendskab 50 % af personer med kendskab til kampagnen kan genkende et af dens budskaber. 80 % af personer med kendskab til kampagnen vurderer kampagnen positiv i forhold til stil, sprog og tone. Viden og holdninger + 15 % af danskerne ved, at de selv kan affaldsforebygge % af danskerne kan identificere handlemuligheder inden for alle tre faser køb, brug og affaldshåndtering % af danskerne kan forbinde affaldsforebyggelse med positive aktiviteter. Adfærd + 5 % af danskerne har taget konkrete initiativer for at affaldsforebygge i kampagnens periode. 16 SKRIV RAPPORTENS TITEL

17 4. Evaluering blandt befolkningen I Kapitel 4 bliver resultaterne fra evalueringen blandt befolkningen præsenteret. Kapitel 4 beskæftiger sig blandt andet med kampagnens effekt i målgruppens holdninger og adfærd i forhold til affaldsforebyggelse, til brug-og-smid-væk-kulturen og til begrænsning af madspild. Derudover ser vi nærmere på kampagnekendskabet, holdningerne til kampagnen, budskabsforståelse, samt gennem hvilke kanaler dette kendskab er kommet. Sidst, men ikke mindst, vil der blive analyseret på øvrige data for udvalgte kanaler, heriblandt kampagnens hjemmeside, PR etc. 4.1 KAMPAGNEKENDSKAB OG KILDER TIL KENDSKAB Figuren nedenfor viser, at lige under halvdelen af den danske befolkning (48 %) har hørt eller set informationer om begrænsning af egen affaldsproduktion indenfor det seneste år. Det kan antages, at en stor andel af denne gruppe indirekte har været eksponeret for Miljøstyrelsens kampagne, idet kampagnens budskaber har bredt sig gennem pressen og aktørerne, som er knyttet til kampagnen. Med tanke på, at kampagnens formål bl.a. er at gøre danskerne opmærksomme på konsekvenserne af deres affalds-adfærd, må det opfattes som en succes, at cirka halvdelen af danskerne har hørt information herom under og efter kampagneperioden, også selvom informationen ikke kommer direkte fra Miljøstyrelsen. 17 SKRIV RAPPORTENS TITEL

18 Figur 1: Har du inden for det seneste år set eller hørt information om, hvordan det er muligt at begrænse mængden af affald du producerer? Ja, i tv og/eller radio Ja, i aviser eller dagblade Ja, på internettet Ja, i en brochure/postkort Ja, i ugeblade Ja, et andet sted end de nævnte Nej, jeg har ikke set eller hørt information Ved ikke/husker ikke 5% 4% 15% 19% 22% 31% 33% 0% 5% 15% 25% 30% 35% N=1.578 De mest effektive medier til at udbrede kendskabet om affaldsforebyggelse har primært været gennem tv, radio, aviser, dagblade samt gennem internettet. De mindst effektive medier har været ugeblade og brochurer/postkort. Når der spørges mere specifikt til kampagnen Brug mere spild mindre, ligger kendskabet på 11 %. Dette er et middel niveau, hvis der sammenlignes med andre af Miljøstyrelsens kampagner. Endvidere er det vigtig i vurderingen af kampagnekendskabet at have in mente; 1) at kampagnen beskæftiger sig med et emne, som er af lavinteresse i befolkningen, og 2) at kampagnens budget sammenlignet med f.eks. kommercielle kampagner er i den lavere ende. Med tanke på dette er kendskabet på 11 % tilfredsstillende. Evalueringen viser endvidere, at mænd har større kendskab til kampagnen sammenlignet med kvinder. Der ses dog særligt en forskel i resultaterne, når der fokuseres på aldersgrupper i befolkningen. De 56 årige og derover har det største kendskab til kampagnen sammenlignet med de yngre befolkningsgrupper. De 11 %, som husker at have set kampagnen, vil blive kaldt modtagerne i den følgende del af rapporten. 18 SKRIV RAPPORTENS TITEL

19 Figur 2: Kendskabet til kampagnen fordelt på grupper 15% 12% 8% 16% 5% 0% Mand Kvinde år år 56 år og derover I forlængelse af spørgsmålet om, hvorvidt man kender Miljøstyrelsens kampagne, er dem, som har svaret ja, blevet spurgt om, hvor de kender kampagnen fra. Figur 3 viser en oversigt over, hvilke kommunikationsmedier der har været de mest fremtrædende i forhold til at udbrede kendskabet til kampagnen. Figur 3: Hvor har du set Miljøstyrelsens kampagne? Omtale i radio og TV 44% Omtale i aviser og blade 38% På skraldebiler 26% Annonce i avis 23% På foldere eller plakater 16% På 11% Bannerannonce på Internettet 9% På Facebook profilen ''Brug mere spild mindre'' 6% Ved at søge i Google 6% Andre steder 5% Ved arrangementet ''Store byttedag'' 4% 0% 5% 15% 25% 30% 35% 40% 45% 50% N=174 Figurens resultater er i tråd med resultatet af, hvilke kanaler danskerne generelt har modtaget information om affaldsforebyggelse igennem indenfor det seneste år. Således kender 44 % kampagnen gennem omtale i radio og tv, og 38 % kender den gennem aviser og blade. Det vil sige, at den primære del af kendskabet kommer fra pressen, hvilket stemmer godt overens med, at Miljøstyrelsen har gjort en aktiv indsats for at plante kampagnens budskaber i pressen. Resultatet 19 SKRIV RAPPORTENS TITEL

20 stemmer ligeledes godt overens med resultaterne fra evalueringer af tidligere af Miljøstyrelsens kampagner. Her har det vist sig, at presse-indsatsen er en effektfuld kanal, som bør prioriteres højt, når kampagnerne planlægges. Foruden pressen kommer en forholdsvis stor del af kendskabet til kampagnen ligeledes fra information på skraldebiler (26 %). 32 % af modtagerne har stiftet bekendtskab med kampagnen gennem de forskellige kanaler på internettet, hvoriblandt har hjemmesiden har været den største kilde til kendskab med 11 %. Der er stor forskel på, hvordan henholdsvis mænd og kvinder nås bedst med kampagnen. Mænd har typisk opnået kendskab til kampagnen gennem radio, tv og gennem Google-søgninger. Til forskel derfra har bannerannoncerne på internettet og Facebook profilen haft den største effekt til at nå kvinderne. Et væsentligt element ved i kampagnens strategi er inddragelsen af aktører i form af f.eks. kommuner, græsrodsbevægelser etc. i udbredelsen af kampagnen. En af de største organisationer indenfor affaldsforebyggelse og mere specifikt madspild i Danmark er Stop Spild af Mad. Organisationen har ligeledes været en af drivkræfterne blandt aktørerne i at udbrede kampagnens budskaber. For at få et indtryk af, hvilken betydning samarbejdet med aktørerne har for kampagneudbredelsen, har vi spurgt modtagerne af kampagnen om, hvorvidt de kender Stop Spild af Mad. Figur 4 viser, at 48 % af modtagerne ligeledes har kendskab til forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad. Dette kan tages som et udtryk for, at strategien med at inddrage aktørerne faktisk har hjulpet til at udbrede kampagnen. Figur 4: Kender du forbrugerbevægelsen "Stop Spild af Mad"? 60% 50% 40% 30% 48% 43% 9% 0% Ja Nej Ved ikke N= SKRIV RAPPORTENS TITEL

21 4.2 HOLDNINGER TIL AFFALDSFOREBYGGELSE I dette afsnit ses nærmere på udviklingen i kampagneperioden indenfor befolkningens holdninger til hvem og hvad, der kan hjælpe affaldsbegrænsningen på vej, brug-og-smid-væk-kulturen og madspild. I dette afsnit vil der blive foretaget sammenligninger med resultaterne fra førmålingen. Derved bliver det muligt at afdække, hvilken effekt kampagnen har haft. Sammenligningerne præsenteres løbende i rapporten. Figur 5: Hvilke af følgende ord/udsagn forbinder du med affaldsforebyggelse? N= % 80% 81% 74% 78% 70% 69% 60% 50% 40% 30% 0% 31% 28% 13% 11% 9% 9% 7% 6% 4% 5% 2% 2% 2% 1% 1% 2% Figur 5 viser, hvilke ord og udsagn befolkningen forbinder med affaldsforebyggelse. Figuren viser blandt andet, at befolkningens opfattelse af, at affaldsforebyggelse er lig med god samvittighed og rigtigt, er øget med henholdsvis 7 % og 9 %. Disse forskelle er så store, at der er tale om statistisk signifikante forskelle. Det vil sige, at det er muligt at konkludere, at der med sikkerhed er sket en positiv udvikling i befolkningens opfattelse af affaldsforebyggelse. Det på trods af, at der ligeledes er sket en mindre udvikling i befolkningens opfattelse af, at affaldsforebyggelse er lig med ord som besværligt og snavset, på henholdsvis 3 % og 4 %. 21 SKRIV RAPPORTENS TITEL

22 Når befolkningen derefter spørges om, hvem der bærer et ansvar for at begrænse den samlede mængde affald, der produceres i Danmark, kan der ikke spores en nævneværdig udvikling i resultaterne fra førmålingen til eftermålingen. Befolkningen mener i begge målinger, at det er producenterne og den enkelte borger, der bærer det største ansvar. I eftermålingen mener 89 % af danskerne, at producenterne i meget høj grad eller i høj grad bærer ansvaret for at begrænse den samlede mængde affald, der produceres i Danmark, mens 80 % mener, at ansvaret ligger hos den enkelte borger. Figur 6: Regeringen og Folketinget bærer et ansvar for at begrænse den samlede mængde affald, der produceres i Danmark 40% 37% 30% 0% 26% I meget høj grad 29% 29% 28% 23% I høj grad I nogen grad 7% I mindre grad 2% 3% 4% 2% Slet ikke Ved ikke N=1.578 Figur 7: Producenterne bærer et ansvar for at begrænse den samlede mængde affald, der produceres i Danmark 80% 62% 60% 53% 40% 27% 31% 0% I meget høj grad I høj grad 7% 11% I nogen grad 2% 2% 1% 1% 1% 3% I mindre grad Slet ikke Ved ikke N= SKRIV RAPPORTENS TITEL

23 Figur 8: Butikkerne og de handlende bærer et ansvar for at begrænse den samlede mængde affald, der produceres i Danmark 50% 40% 30% 0% 36% 37% 39% 31% I meget høj grad I høj grad 21% 22% I nogen grad 5% 5% I mindre grad 1% 1% 1% 3% Slet ikke Ved ikke N=1.578 Figur 9: Kommunerne bærer et ansvar for at begrænse den samlede mængde affald, der produceres i Danmark 40% 30% 0% 27% 19% I meget høj grad 33% 29% I høj grad 26% 33% I nogen grad 13% I mindre grad 3% 3% 2% 3% Slet ikke Ved ikke N=1.578 Figur 10: Renovationsselskaberne bærer et ansvar for at begrænse den samlede mængde affald, der produceres i Danmark 30% 25% 15% 5% 0% 18% 19% 15% I meget høj grad I høj grad 27% 27% 24% 21% I nogen grad I mindre grad 18% 15% Slet ikke 4% 5% Ved ikke N= SKRIV RAPPORTENS TITEL

24 Figur 11: Den enkelte borger bærer et ansvar for at begrænse den samlede mængde affald, der produceres i Danmark 50% 46% 43% 40% 30% 0% I meget høj grad 34% 33% I høj grad 14% 16% I nogen grad 4% 5% I mindre grad 1% 1% 1% 2% Slet ikke Ved ikke N=1.578 På spørgsmålet om, hvem der menes at have mulighed for at begrænse den samlede affaldsproduktion i Danmark, understreges de adspurgtes holdning om, at producenterne og den enkelte borger er ansvarlige. Der er dog fra førmålingen til eftermålingen sket en stigning på 8 % blandt dem, der angiver, at henholdsvis renovationsselskaberne og myndighederne, dvs. regeringen, folketinget og kommunerne, har mulighed for at begrænse affaldsproduktionen. Det må altså konkluderes, at kampagnen alt i alt ikke formår at øge ansvarsfølelsen for affaldsproblemerne i Danmark og troen på muligheden for selv at gøre en forskel på landsplan. Forklaringen herpå findes dog blandt andet i, at en overvejende andel af danskerne i forvejen mener, at de som enkelte borgere kan og skal tage ansvar. 24 SKRIV RAPPORTENS TITEL

25 Figur 12: Hvem mener du har mulighed for at begrænse den samlede mængde affald, der produceres i Danmark? 100% 90% 88% 88% 80% 70% 69% 66% 63% 61% 60% 54% 50% 46% 37% 40% 29% 30% 19% 11% 1% 2% 0% N=1.578 Heller ikke i oplevelsen af, hvorvidt vi Danmark producerer for meget affald, er der i kampagneperioden sket en udvikling på landsplan. Udviklingen i danskernes holdning til den samlede mængde affald, der produceres i Danmark vises nedenfor i figur SKRIV RAPPORTENS TITEL

26 Figur 13: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Vi producerer alt for meget affald i Danmark" 50% 45% 40% 35% 30% 25% 15% 5% 0% 47% 40% 41% Meget enig 36% Enig 11% 9% Hverken uenig eller enig 4% 1% 1% 2% Uenig Meget uenig 3% 4% Ved ikke N=1.578 Evalueringen forsøger ligeledes at afdække danskernes vidensniveau om, hvad de konkret kan gøre for at begrænse deres affaldsmængde. Figuren nedenfor viser, at danskerne kan opdeles i to næsten lige store grupper; cirka halvdelen føler sig velinformeret i forhold til at træffe gode valg med henblik på at begrænse deres affaldsmængde, og den anden halvdel mangler viden på dette område. Endvidere er gruppen af danskerne, som har et meget højt vidensniveau forholdsvist lavt, idet kun henholdsvis 10 % og 11 % har svaret meget enig til, at de føler sig velinformerede. Der ses altså et potentiale for at informere mere om affaldsforebyggelse. Ikke desto mindre har kampagnen ikke været i stand til at øge danskernes egen oplevelse af deres vidensniveau, når det kommer til at begrænse deres egne affaldsmængder. Dette kan dog skyldes, at kun cirka halvdelen af den danske befolkning har modtaget information om affaldsbegrænsning indenfor det sidste år, og 11 % har kendskab til kampagnen. Hvis man ser specifikt på gruppen af danskere, som husker at have set kampagnen, stiger oplevelsen af at være velinformeret dog. Blandt denne gruppe har 24 % svaret meget enig og 44 % har svaret enig. 26 SKRIV RAPPORTENS TITEL

27 Figur 14: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? ''Jeg føler mig velinformeret om affaldsproblematikken og hvad jeg selv kan gøre for at begrænse mængden af affald i Danmark, når jeg køber, bruger og bortskaffer produkter'' 45% 40% 35% 30% 25% 15% 5% 0% 11% Meget enig 39% 37% Enig 25% 23% 24% Hverken uenig eller enig 19% Uenig 4% 5% Meget uenig 1% 2% Ved ikke N= Holdninger til Brug-og-smid-væk-kulturen I forbindelse med både før- og eftermålingen er der blevet spurgt til befolkningens holdning til brugog-smid-væk-kulturen; et adfærdsfænomen, som er med til at øge affaldsproduktionen i Danmark betragteligt. Figur 15: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? "Brug-og-smid-væk-kulturen er et negativt træk ved den danske kultur" 50% 45% 40% 35% 30% 25% 15% 5% 0% 33% 30% 46% 44% 16% 17% Meget enig Enig Hverken uenig eller enig 4% 3% Uenig 2% 1% 2% 1% Meget uenig Ved ikke N= SKRIV RAPPORTENS TITEL

28 Figur 15 viser ingen reel ændring i danskernes holdning til brug-og-smid væk kulturen. I førmålingen var 76 % af befolkningen enten meget enige eller enige i, at brug-og-smid-væk-kulturen er et negativt træk ved den danske kultur, hvorimod andelen i eftermålingen er på 77 %. Spørges der til, om den danske befolkning er villige til at ændre deres nuværende forbrugsmønster ved at nedbringe brug-og-smid-væk-kulturen hos dem selv, ser billedet således ud: Figur 16: Er du villig til at ændre dit nuværende forbrugsmønster ved at nedbringe "brug-og-smid-væk" i din husstand for at tilgodese miljøet, klimaet, for at spare penge eller af andre grunde? 50% 45% 40% 35% 38% 37% 33% 46% 30% 25% 15% 5% 0% 15% 11% Min husstand gør i forvejen alt for at nedbringe ''brug-ogsmid-væk" Ja, helt sikkert 7% 6% 0% 1% Ja, måske Nej, næppe Nej, helt sikkert ikke 3% 1% Ved ikke N=1.578 Den danske befolkning udviser stor villighed til at ændre deres forbrugsvaner. 75 % svarer således ja, helt sikkert eller ja, måske på spørgsmålet om, hvorvidt de er villige til at ændre deres nuværende forbrugsmønster for at tilgodese miljøet. I før målingen var resultatet 79 %. Dog er andelen som svarer Ja, helt sikkert øget med 5 procentpoint, og der er dermed tale om en mindre stigning i andelen, som tilkendegiver velvillighed i eftermålingen sammenlignet med førmålingen. Den positive udvikling understreges yderligere af, at 4 % flere danskere angiver, at deres husstand i forvejen gør alt for at nedbringe brug-og-smid-væk-kulturen i deres hjem. 28 SKRIV RAPPORTENS TITEL

29 4.2.2 Holdninger til madspild Madspild er en stor del af den enkelte borgers affaldsproduktion. Derfor er der spurgt konkret ind til befolkningens holdning til madspild og viden om, hvordan det kan reduceres. Figur 17: I hvilken grad synes du, at madspild er et problem i det danske samfund? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 15% 5% 0% 26% 19% I meget høj grad 43% 38% I høj grad 23% 32% I nogen grad 6% 4% I mindre grad 1% 1% Slet ikke 5% 3% Ved ikke N=1.578 Figur 17 viser, at der er sket en positiv udvikling i holdningen til madspild, idet flere har fået øjnene op for, at madspild er et problem for det danske samfund efter kampagnen. Andelen der mener, at madspil kun i mindre eller nogen grad er et problem for samfundet, er faldet med 5 % i eftermålingen. Derudover er andelen, der angav i nogen grad faldet med 9 %. Samtidigt er andelen af adspurgte, der mener, at det i meget høj grad eller i høj grad er et problem for samfundet, steget med 12 % fra førmålingen til eftermålingen. Sammenlignet med vores erfaringer fra andre informationskampagner (heriblandt Miljøstyrelsens egne) er dette en markant ændring. Det er vores erfaring, at der skal en stor og langsigtet indsats til for at skabe betydelige ændringer i danskernes holdninger, som det er tilfældet med denne kampagne. En del af forklaringen herpå kan eventuelt findes i samarbejdet med organisationen Stop Spild af Mad i forbindelse med kampagnen. Ved at stå sammen med organisationen har budskaberne om madspild formentligt fået større gennemslagskraft. Derudover gør samarbejdet det 29 SKRIV RAPPORTENS TITEL

30 MILJØSTYRELSEN muligt, at budskaberne ikke dør hen, når kampagneperioden slutter, da organisationens arbejde fortsætter. For at få et billede af, hvad der kan få målgruppen til at mindske deres madspild, er danskerne i forlængelse af dette blevet bedt om at prioritere forskellige argumenter om, hvad de mener, har størst betydning for at minimere madspildet. Figurerne nedenfor viser danskernes svar på dette spørgsmål i henholdsvis før- og eftermålingen. Danskerne er blevet bedt om at prioritere følgende udsagn: 1. Madspild belaster miljøet, da landbrugsproduktionen bliver unødvendigt stor 2. Madspild skader klimaet, fordi der bruges unødvendigt meget energi på produktion og transport af mad 3. Madspild gør maden dyrere og betyder, at man skal bruge flere penge på mad 4. Madspild koster samfundet mange penge, fordi affaldet skal indsamles, transporteres og behandles 5. Madspild er moralsk uacceptabelt i en verden, hvor mennesker sulter. Figur 18: Prioritering af forskellige argumenter for, at madspild er et væsentligt samfundsproblem efter deres indflydelse på holdningen til madspild N= % 16% 24% 26% 21% 7% 16% 25% 26% 21% 19% 27% 21% 17% 9% 13% 12% 28% 13% 16% 22% 16% 44% 9% 1. prioritet 2. prioritet 12% 11% 12% 12% 12% 24% 23% 16% 25% 25% 44% 24% 24% 14% 14% 3. prioritet 4. prioritet 5. prioritet 41% 17% 14% 11% 12% 42% 17% 13% 11% 12% 0% 40% 60% 80% 100% 30 SKRIV RAPPORTENS TITEL

31 Det moralske argument er 1. og 2. prioritet hos 59 % af de adspurgte, mens bekymringen for unødvendig belastning på klimaet er 1. eller 2. prioritet hos 48 %. Det argument, der betyder mindst for den danske befolkning, er prisen på maden. Hele 44 % af befolkningen prioriterer dette argument som det sidste, hvilket gør sig gældende for både før- og eftermålingen. I figur 20 ses der nærmere på, hvilke tiltag befolkningen kunne forestille sig at tage for at mindske madspild. Figur 20: Hvilke af følgende tiltag kunne du/din husstand forestille at tage for at mindske madsspild? Bruge rester, så de ikke går til spilde 77% 81% Lave madplan og skrive en indkøbsseddel Kun købe mængder, du skal bruge f.eks. ved at gå uden om sto Tilberede mindre portioner ad gangen Sætte etiket på madrester for at sikre, de bliver brugt Donere rester fra større middagsselskaber til et folkekøkken Ingen af disse Ved ikke 6% 7% 5% 3% 3% 1% 47% 50% 43% 47% 37% 43% 27% 25% 0% 40% 60% 80% 100% N=1.578 I figur 20 ses det, at der er sket en svag stigning i næsten alle de nævnte tiltag, undtagen når det gælder om at sætte etiketter på madrester for at sikre, at de bliver brugt. Denne generelle stigende tendens viser, at danskerne er blevet mere åbne overfor at gøre en ekstra indsats for at mindske madspildet. 31 SKRIV RAPPORTENS TITEL

32 4.2.3 Holdninger til spild i forbindelse med julen I forbindelse med julen bliver der købt mere mad og flere gaver end resten af året, og derfor er en væsentligt del af affaldsbegrænsningen at nedsætte forbruget og madspildet i december. Den danske befolkning er både i førmålingen og eftermålingen blevet spurgt om, hvad de kunne forestille at gøre for at mindske mængden af affald i julen. Nedenstående to figurer viser resultaterne af dette spørgsmål i henholdsvis før- og eftermålingen. Figur 21: Kunne du selv forestille dig at gøre følgende for at mindske mængden af affald i julen? N=1.567 Købe mindre mad 19% 37% 35% 6% 2% Give færre gaver 13% 26% 47% 12% 2% Give færre ting og flere oplevelsesgaver 18% 49% 23% 6% 3% Give brugte ting videre som gaver 6% 15% 38% 40% 3% Pak gaver ind i genbrugsmaterialer (f.eks. avispapir) 31% 28% 19% 2% 0% 40% 60% 80% 100% Ja, helt sikkert Ja, måske Nej, næppe Nej, helt sikkert ikke Ved ikke 32 SKRIV RAPPORTENS TITEL

33 Figur 22: Kunne du selv forestille dig at gøre følgende for at mindske mængden af affald i julen? N=1.578 Købe mindre mad 38% 35% 6% 2% Give færre gaver 14% 27% 46% 11% 2% Give færre ting og flere oplevelsesgaver 19% 50% 22% 5% 3% Give brugte ting videre som gaver 5% 15% 38% 40% 2% Pak gaver ind i genbrugsmaterialer (f.eks. avispapir) 18% 33% 28% 19% 2% 0% 40% 60% 80% 100% Ja, helt sikkert Ja, måske Nej, næppe Nej, helt sikkert ikke Ved ikke Danskerne er mest villige til at give færre ting og flere oplevelsesgaver. 69 % svarer, at det vil de helt sikkert eller måske gøre. 58 % kan helt sikkert eller måske forestille sig at købe mindre mad i julen, og 51 % kan helt sikkert eller måske tænke sig at pakke gaver ind i genbrugsmaterialer. Forslaget om at give brugte ting som gaver vækker størst skepsis, idet 78 % mere eller mindre afviser at følge dette råd. 4.3 ADFÆRD I FORHOLD TIL AFFALDSFOREBYGGELSE Danskerne er ligeledes både før og efter kampagnen blevet spurgt om, hvor ofte de gør bestemte handlinger for at mindske den mængde affald, de selv er årsag til. Figur 23 viser resultatet af, hvorvidt danskernes adfærd om affaldsbegrænsning har ændret sig fra førmålingen til eftermålingen. Figuren viser danskernes handlinger for følgende ting: 1. Sorterer mit affald 2. Vedlige holder ting 3. Køber ting, der kan genbruges 4. Køber kun det nødvendige 5. Køber kvalitet 33 SKRIV RAPPORTENS TITEL

34 6. Deler og sælger ting 7. Køber miljømærket 8. Køber produkter med mindst emballage 9. Køber brugt 10. Lejer produkter i stedet for at købe dem 34 SKRIV RAPPORTENS TITEL

35 MILJØSTYRELSEN Figur 23: Hvor ofte gør du følgende med det formål at mindske den mængde affald, du selv er årsag til? 43% 28% 16% 6% 5% 2% 47% 29% 13% 6% 5% 0% 25% 49% 2% 2% 2% 30% 49% 17% 3% 1% 16% 64% 14% 1% 3% 19% 62% 14% 2% 1% 14% 45% 27% 8% 2% 3% 18% 49% 23% 7% 1% 1% 14% 50% 26% 3% 3% 4% 16% 54% 24% 3% 2% 2% 9% 34% 33% 16% 6% 2% 8% 36% 31% 18% 6% 1% 3% 32% 39% 16% 3% 4% 5% 37% 38% 13% 4% 3% 3% 28% 36% 18% 7% 9% 3% 26% 37% 18% 7% 8% 2% 38% 28% 2% 1% 19% 38% 31% 11% 0% 1% 3% 13% 36% 44% 3% 1% 4% 13% 34% 47% 2% 0% 40% 60% 80% 100% Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke 35 SKRIV RAPPORTENS TITEL

36 en viser, at danskerne allerede inden kampagnen gjorde en stor indsats for at mindske den mængde affald, som de selv er årsag til. 43 % sorterede altid deres affald og medtages den andel, der ofte gjorde det, kommer andelen op på 71 % af danskerne. 74 % svarede, at de altid eller ofte vedligeholdte deres ting, og hele 80 % købte altid eller ofte ting, der kan genbruges. Den mindst populære måde at mindske mængden affald på ved førmålingen var at leje produkter, hvor tilsvarende 80 % svarede, at de kun sjældent eller aldrig lejede produkter. Efter kampagnen bliver der stillet samme spørgsmål for at undersøge udviklingen i, hvad danskerne gør for at mindske deres affaldsproduktion. en viser, at der ikke er sket nogen udslagsgivende udvikling. Dette resultat skal dog ses i lyset af, at danskerne før som efter kampagnen gør en stor indsats inden for affaldssortering, vedligeholdelse og genbrug. Dem, der svarer, at de har kendskab til kampagnen, er ligeledes blevet spurgt om, hvorvidt de har ændret deres vaner på baggrund af kampagnen. 33 % af modtagerne svarer ja til dette spørgsmål. Med tanke på, at danskerne allerede føler, at de gør meget for at begrænse deres affaldsmængde, er det særdeles tilfredsstillende, at cirka en ud af tre af dem, som har set kampagnen, ligefrem har ændret deres adfærd. Det er vores erfaring, at det er meget svært med kampagner at ændre adfærd. Derfor må det opleves som meget tilfredsstillende, at kampagnen faktisk i nogen grad formår ikke kun at ændre holdninger, men også at ændre adfærd. Figur 25: Har kampagnen medført, at du har ændret dine vaner i forhold til at begrænse dine affaldsmængder? 60% 53% 50% 40% 30% 33% 14% 0% Ja Nej Ved ikke Som en del af evalueringen har vi ligeledes spurgt konkret ind til, om modtagerne af kampagnen forventer at følge kampagnens råd. Tabellen nedenfor viser, at en overvejende andel af modtagerne allerede fulgte flere af rådene inden kampagnen. 36 SKRIV RAPPORTENS TITEL

37 Det eneste råd, som en overvejende andel af modtagerne ikke fulgte allerede inden kampagnen, er rådet om at købe noget, der aldrig bliver til affald. 34 % angiver dog, at de har planer om at følge dette råd fremover på grund kampagnen, hvilket betyder at kampagnen her har gjort modtagerne klogere, og dermed hjulpet på affaldsbegrænsningen. Desværre er det også det råd, som kampagnen har brændt mindst igennem med, idet 13 % svarer, at de ikke husker at have hørt rådet. Generelt er den andel af målgruppen, der ikke allerede fulgte rådene, positive overfor at følge dem fremover på grund af kampagnen. Rådet omkring at lade tingene gå videre vækker den største skepsis, som dog kun ligger på 10 %, der svarer, at de ikke har planer om at følge rådet. Tabel 1: Har du planer om at følge nogen af kampagnens råd om, hvordan du kan begrænse dine affaldsmængder? (N=174) Spild mindst muligt Køb kvalitet Brug igen og igen Undgå skadelige stoffer Lad tingene gå videre Køb noget, der aldrig bliver til affald Jeg fulgte rådet allerede inden kampagnen Jeg har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen Jeg har ikke planer om at følge rådet Jeg kan ikke huske, at jeg har hørt rådet 74% 72% 72% 71% 63% 36% 23% 16% 21% 24% 34% 2% 7% 5% 1% 17% 2% 6% 3% 4% 7% 13% Kampagnen har ligeledes indeholdt en række råd om, hvordan danskerne begrænser deres madspild. På samme vis, som beskrevet ovenfor, er modtagerne blevet spurgt om, hvorvidt de har planer om at følge disse råd. Resultatet heraf vises i tabellen nedenfor. 37 SKRIV RAPPORTENS TITEL

38 Tabel 2: Har du planer om at følge nogen af kampagnens råd om, hvordan du kan begrænse dit madspild? (N=174) Opbevar maden korrekt Gem madrester, og brug dem senere Vær opmærksom på holdbarhedsmærkningen Køb kun den mad, der er behov for Tilbered kun den mad, der bliver spist Jeg fulgte rådet allerede inden kampagnen Jeg har planer om at følge rådet fremover pga. kampagnen Jeg har ikke planer om at følge rådet Jeg kan ikke huske, at jeg har hørt rådet 95% 91% 90% 81% 71% 5% 8% 9% 16% 21% 0% 2% 1% 3% 5% 0% 0% 0% 0% 3% Tendensen for rådene om madspild er den samme som ved de øvrige råd i kampagnen, om end endnu mere forstærket. Modtagerne giver udtryk for, at de allerede følger rådene. Og de få, som ikke allerede følger rådene inden kampagnen, vil gøre det fremadrettet. Kampagnens del om madspild er også brændt rigtig godt igennem. Af dem, der har kendskab til kampagnen husker 100 % de første fire råd, og kun 3 % genkender ikke rådet om kun at tilberede den mad, der bliver spist. 4.4 KAMPAGNENS VIDENSGRUNDLAG I eftermålingen er der ligeledes spurgt ind til, hvilken viden og opmærksomhed om emnet, kampagnen har givet. Spørgsmålene er kun stillet til dem, der erindrer kampagnen. 57 % mener, at kampagnen i høj grad eller i nogen grad har givet ny viden om, at det er muligt at begrænse sine affaldsmængder, dvs. lidt mere end halvdelen af modtagerne. Sammenlignet med vores erfaringer fra evalueringer af andre af Miljøstyrelsens kampagner er dette et middel niveau. Forklaringen på, at modtagerne ikke i højere grad oplever, at kampagnen giver dem ny viden, kan hentes i, at målgruppen giver udtryk for allerede inden kampagnen at have en stor viden om, hvordan affaldsmængden kan begrænses og i udstrakt grad også mener, at de allerede gør en indsats. 38 SKRIV RAPPORTENS TITEL

39 Figur 26: Har Miljøstyrelsens kampagne givet dig ny viden om, at du kan begrænse dine affaldsmængder? 60% 48% 50% 40% 30% 27% 9% 9% 9% 0% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, men kun i ringe grad Nej, slet ikke Ved ikke N=174 Det samme mønster gør sig gældende for spørgsmålet om, hvorvidt kampagnen har øget danskernes opmærksomhed på affaldsforebyggelse. 60 % af danskerne svarer, at kampagnen i høj eller nogen grad har øget deres opmærksomhed på at begrænse deres affaldsmængder. Ergo har kampagnen fungeret ved at minde modtagerne om vigtigheden af, at de tænker over deres adfærd. Figur 197: Har Miljøstyrelsens kampagne øget din opmærksomhed på, hvordan du kan begrænse dine affaldsmængder? 60% 50% 50% 40% 30% 28% 9% 3% 0% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Ja, men kun i ringe grad Nej, slet ikke Ved ikke 4.5 BUDSKABETS RELEVANS Vi har i evalueringen ligeledes spurgt modtagerne om, hvorvidt de oplever kampagnen som relevant. Figuren nedenfor viser, at 84 % af modtagerne mener, at kampagnens budskab er meget relevant, mens kun 1 % vurderer, at budskabet er irrelevant. Dette er sammenlignet med andre evalueringer 39 SKRIV RAPPORTENS TITEL

40 af Miljøstyrelsens kampagner et højt niveau. Altså mener modtagerne, at selvom kampagnen ikke tilfører dem høj grad af ny viden, så fungerer den som en påmindelse om gode vaner, når det kommer til affaldsbegrænsning. Figur 28: Synes du, at kampagnens budskab er relevant? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 0% 84% 11% 1% Ja, meget relevant Ja, lidt relevant Nej, det er ikke relevant 4% Ved ikke Dette kommer ligeledes til udtryk i evalueringen, da modtagerne spørges åbent til, hvad de mener, kampagnens formål er. Her bruges der typisk vendinger som tænke sig om, omtanke og bruge sin fornuft, hvilket er en yderligere indikation på, at kampagnen i højere grad har skabt opmærksomhed end ny viden. 4.6 KAMPAGNENS SPROG, STIL OG TONE Modtagerne er endvidere spurgt om deres overordnede indtryk af kampagnens sprog, stil og tone. 40 SKRIV RAPPORTENS TITEL

41 Figur 29: Hvor god eller dårlig synes du alt i alt, at kampagnen er med hensyn til sprog, stil og tone? 60% 50% 48% 40% 30% 0% 19% Meget god God Hverken god eller dårlig 1% 0% 12% Dårlig Meget dårlig Ved ikke Heraf ses det, at de generelt har haft et positivt indtryk af kampagnen, idet 68 % syntes, at den var meget god eller god, og kun 1 % anså den for værende dårlig. Denne bedømmelse er på niveau med andre af Miljøstyrelsens kampagner. For at afdække mere konkret, hvordan kampagnen fremstod, er der i forlængelse deraf spurgt ind til, hvilke ord der passede bedst på kampagnen. 10 angiver, at ordet i høj grad passer på kampagnen, mens 1 angiver, at ordet slet ikke passer på kampagnens sprog, stil og tone. Figur 30: I hvor høj grad synes du, at nedenstående ord beskriver kampagnens sprog, stil og tone? Sympatisk Kedelig 8 5 Letforståelig Spændende 8 Saglig Belærende 7 7 Anderledes 41 SKRIV RAPPORTENS TITEL

42 Kampagnen fremstår mest letforståelig, saglig og sympatisk og mindst kedelig, hvilket bekræfter den positive opfattelse af kampagnen fra den tidligere figur. Af nedenstående figur fremstår det, hvor stor en andel af modtagerne, der finder det sandsynligt, at de vil fortælle om kampagnen til deres omgangskreds. Den andel, som svarer meget sandsynligt og jeg har allerede fortalt på dette spørgsmål, er dem, som vi kan kalde kampagnens ambassadører. Gruppen af ambassadører for denne kampagne udgør i alt 17 % af modtagerne, hvilket er et positivt udgangspunkt for at brede kampagnens budskaber yderligere. Figur 31: Hvor sandsynligt er det, at du vil fortælle/allerede har fortalt dine venner, bekendte og/eller familie om kampagnen? 45% 40% 35% 30% 25% 15% 5% 0% 2% Jeg har allerede fortalt mine venner, bekendte og / eller familie om kampagnen 15% Meget sandsynligt 41% Sandsynligt 28% Mindre sandsynligt 8% Slet ikke sandsynligt 7% Ved ikke 4.7 KAMPAGNENS VIRKEMIDLER I dette afsnit vil vi give en mere uddybende evaluering af udvalgte virkemidler i kampagnen, dvs. kampagnens kanaler. 42 SKRIV RAPPORTENS TITEL

43 4.7.1 Hjemmesiden 11 % af dem, som erindrer kampagnen, har fået kendskab til den gennem kampagnens hjemmeside: Hjemmesiden har haft i alt cirka unikke besøgende fra 1. juni 2010 til og med 19. april Dette er et særdeles højt niveau for en hjemmeside, som er tilknyttet en bestemt kampagne, og dermed kun lever i kampagneperioden. Kigger man på fordelingen blandt de forskellige sektioner på hjemmesiden (faner), ser den således ud: Tabel 3: Opgørelse over hjemmeside statistik. Side Unikke sidevisninger Andel besøgende ud fra forsiden (Forside) Arrangementer Hvad er Store byttedag % Kalender % Opskrifter % Brug igen og igen % Om kampagnen % Mindre madspild % Køb noget der aldrig bliver til affald % Konkurrence 875 3% Opgørelsen viser, at der har været flest besøgende på undersiderne Arrangementer og Hvad er Store byttedag. Det tyder på, at hjemmesiden primært har været brugt til at orientere sig om praktiske ting og i mindre grad til at få ny viden. I alt 3 % - 5 % af de besøgende har været inde på de øvrige undersider Facebook profil 6 % af modtagerne af kampagnen har hørt om den via kampagnens Facebook profil. Kampagnens Facebook profil har fans. Facebook profilen drives i høj grad af enkelte af kampagnens netværkspartnere fx Stop Spild af Mad, som står en for en større andel af de indlæg, der er på profilen. Trendsales har ligeledes informeret om kampagnen på deres profil, og Midtpunkt 43 SKRIV RAPPORTENS TITEL

44 Østerbro har oprettet en Facebook profil for at skabe opmærksomhed om deres projekt 2100.nu. Desuden står kampagnens kommunikationsbureau Operate for en række indlæg på profilen på vegne af Miljøstyrelsen. Det er Epinions erfaring, at det kræver stort engagement fra afsenderen, hvis en Facebook profil skal fungere som en markant del af en kampagneindsat. Også i højere grad end det har været tilfældet for denne kampagnes profil PR en viser, at en stor del af opmærksomheden på kampagnen kommer fra medieomtale. 44 % af modtagerne har hørt om kampagnen i radio og TV, mens 38 % har hørt om kampagnen gennem omtale i aviser og blade. Ved en opgørelse af kampagnens pressevolumen viser det sig, at der har været i alt cirka 80 omtaler i forskellige typer af medier. Omtalerne fordeler sig på net- såvel som trykte medier, og primært i fagmedier såsom Presswire, Forbrug.dk, Ugens erhverv og kommunikationsforum. I forbindelse med Store Byttedag har der ligeledes været en del medieomtale. Omtalen fokuserer på at informere om Store Byttedag, men ligeledes på budskabet om, at danskerne sviner for meget ved at henvise til, at danskerne er det folk i EU, der smider mest ud. Herudover er Miljøministeren brugt aktivt i presseomtalen med udsagnet om, at hun elsker rester (Henvisning til fokusset på madspild). Derudover har hun udtalt, at hun ønsker at afskaffe mængderabatter, hvilket er brugt aktivt til at støtte op om kampagnen. Medieomtalen i forbindelse med Store Byttedag har endvidere forsøgt at tale til danskernes dårlige samvittighed gennem blandt andet at påpege, at deres udsalgsmentalitet belaster miljøet. Dog har medieomtalen ligeledes forsøgt at informere danskerne om, at det er hipt at genbruge ved at fremhæve Trendsales som en organisation, der støtter op om Store Byttedag, og som har en bod ved Store byttedag på Østerbro Netværkspartnere En stor del af kampagnens strategi er bygget op om at inddrage netværkspartnere for på den måde at nå ud til borgerne på en mere effektiv måde. En oversigt over kampagnens netværkspartnere viser, at i alt 71 organisationer, bevægelser mm. har bidraget til kampagnen i forskellig grad. I eftermålingen er der foretaget interview med 5 netværkspartnere, som alle har været en del af kampagnen. De fem netværkspartnere repræsenterer følgende organisationer: Københavns 44 SKRIV RAPPORTENS TITEL

45 Kommune, Frederiksberg Kommune, Vestforbrænding, Affaldsselsskabet AAV Vendsyssel og Albertslund Agendacenter. Det er i eftermålingen ikke muligt at sige, hvor stor en andel af netværkspartnerne der har gennemført selvstændige aktiviteter i forbindelse med kampagnen. Men nedenstående kapitel med resultaterne af interview med netværkspartnere giver en indikation af, at det er en forholdsvis stor andel. Endvidere giver nedenstående kapitel indtryk af, at kampagnen har spredt sig til flere netværkspartnere, idet især kommunerne har inddraget lokale græsrodsbevægelser i arbejdet hermed. Flere netværkspartnere har samtidig forsøgt sig med at gøre brug af kampagnen til at støtte op om egne initiativer i forbindelse med affaldsforebyggelse. På den måde har kampagnen for både kommunerne samt de mindre græsrodsbevægelser haft en forstærket effekt på kampagnens arrangementer. Blandt andet arrangementet Store byttedag har været brugt til at støtte op om andre arrangementer som loppemarkeder mv Store byttedag 4 % af modtagerne af kampagnen nævner, at de har hørt om kampagnen gennem arrangementet Store byttedag. Der er stor enighed blandt dem, som kender Store byttedag om, at det vil være en god ide at holde arrangementet flere gange i lokalområdet, hvilket tyder på, at arrangementet har været en succes. Desuden tiltrak arrangementet, som det er beskrevet ovenfor, en del medieomtale, hvilket gør værdien heraf endnu større. Figur 32: Synes du, det er en god idé at afholde arrangementet "Store byttedag" en til to gange om året i dit lokalområde? 100% 90% 86% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 12% 3% 45 0% SKRIV RAPPORTENS TITEL Ja Nej Ved ikke

46 5. Evaluering blandt netværkspartnere Sideløbende med den kvantitative undersøgelse er der foretaget 5 kvalitative interview med netværkspartnere. I dette kapitel bliver de kvalitative interview afrapporteret med henblik på at afdække netværkspartnernes holdninger til kampagnen og ikke mindst deres vurdering af samarbejdet med Miljøstyrelsen. Derudover har interviewene medvirket til at afdække, om netværkspartnerne har forslag eller gode råd til fremtidige kampagner om affaldsforebyggelse. 5.1 HOLDNINGER TIL AFFALDSFOREBYGGELSE Netværkspartnerne er af den fælles opfattelse, at Miljøstyrelsens kampagne Brug mere spild mindre repræsenterer en vigtig sag, som de er glade for, at der er opbakning til. Netværkspartnerne oplever, at borgerne har en generel interesse i at få informationen om, hvordan det er muligt at affaldsforebygge. De bliver hyppigt kontaktet af borgere, som ønsker at få viden om, hvad de kan gøre for at affaldsforebygge. Herudover bliver de enkelte netværkspartnere kontaktet af boligselskaber, viceværter og lignende, som ønsker hjælp med at affaldsforebygge. I de fleste tilfælde henviser netværkspartnerne til deres hjemmesider, som samler op på generelle råd til affaldsforebyggelse Lokale initiativer Netværkspartnerne forsøger sig med forskellige initiativer i bestræbelserne på at øge danskernes fokus på at affaldsforebygge. I Frederiksberg Kommune er et væsentligt initiativ, at en gruppe af ansatte hver lørdag tager til lokalsamfundene for at informere folk om, hvilke tiltag de kan gøre for at spare på affaldet. De tager blandt andet til opgangsmøder, besøger kvindeklubber eller andre steder, hvor borgerne er samlet. Frederiksberg Kommune vurderer, at de hver lørdag skaber kontakt til mellem borgere, som de formidler deres budskaber til. I Københavns Kommune arbejdes der med forskellige initiativer, som er rettet mod borgerne og institutioner. Heriblandt har de udarbejdet en byttevejledning for storskrald og en byttevejledning 46 SKRIV RAPPORTENS TITEL

47 for, hvordan det er muligt at etablere et bytterum, så man i stedet for at smide ting ud kan få gavn af at bytte brugte ting. Endvidere sørgede Københavns Kommune for, at der op til COP15 i 2009 blev sat reklamer på affaldsbilerne, som skabte opmærksomhed om, at man sparer CO 2, hvis man sparer på affaldet. Hos Miljøpunkt Østerbro har de hovedfokus på affald, hvilket er nedskrevet som en del af projekt 2100nu. Arbejdet med affald udspiller sig i en fokuseret kommunikationsstrategi, hvor borgerne informeres på hjemmesiden. Herudover informerer Miljøpunkt Østerbro borgerne gennem pjecer og nyhedsbreve. I Albertslund Agendacenter tilbyder de boligområderne hjælp til at designe rum eller andre initiativer, som kan hjælpe dem med at affaldsforebygge. De tilbyder blandt andet hjælp til, hvordan borgerne mere effektivt kan sortere affald osv. Herudover arbejder de med egne aktiviteter, som går ud på at hjælpe med papirsortering og metal. Albertslund Agendacenter gør brug af lokalavisen, deres hjemmeside og beboerbladene som kommunikationskanaler til at informere om affaldsforebyggelse. Derudover gør de brug af deres græsrodsnetværk, som bor rundt omkring i byen og som hjælper med at udbrede budskabet. Endeligt bliver materialet tilsendt kommunen, som herefter videreformidler det til borgerne. Hos Affaldsselskabet AVV Vendsyssel har de udover at gøre brug af traditionelle kommunikationskanaler aktivt forsøgt sig med at bruge sociale medier i bestræbelserne på at øge borgernes fokus på affaldsforebyggelse. Dette sker blandt andet ved, at de blogger med borgerne og bruger Facebook aktivt til at ændre borgernes holdninger omkring affaldsforebyggelse. Affaldsselskabet har omkring 600 venner på deres primære Facebook profil kaldet Oplevelser med affald. Foruden denne profil har de ansat en affaldsformidler, som har sin egen Facebook profil Affaldsformidleren, som har flere tusinde venner. Affaldsformidler arbejder primært på holdningsbearbejdning indenfor affald blandt borgerne. Endeligt har Affaldsselsskabet AVV Vendsyssel forsøgt sig med et arrangement, hvor de viste, hvordan det er muligt at lave smykker af gammelt affald. Endeligt har flere af netværkspartnerne deltaget aktivt i Store byttedag, og de oplever, at de har haft stor succes med dette arrangement. For Københavns Kommune blev Store byttedag kombineret med loppemarkeder, så de to ting støttede op om hinanden. Frederiksberg Kommune valgte at arrangere Frederiksberg dag samme dag som Store byttedag, hvilket gav dem mulighed for at kunne foretage en samlet kommunikationsindsats for begge arrangementer. 47 SKRIV RAPPORTENS TITEL

48 5.2 KENDSKAB TIL KAMPAGNEN Alle netværkspartnere har et stort kendskab til Miljøstyrelsens kampagne og er bevidste om, at kampagnen både skaber fokus på madspild såvel som generel affaldsforebyggelse Brug af kampagnen Netværkspartnerne ser en stor fordel i at engagere sig i Miljøstyrelsens kampagne. Det skyldes først og fremmest, at Miljøstyrelsen har gennemslagskraft til at bringe deres budskab på dagsordenen. Og det skyldes, at Miljøstyrelsen opleves som en offentlig instans med stor autoritet i forhold til borgerne. Herudover oplever flere af netværkspartnerne, at kampagnen er med til at legitimere deres arbejde med affaldsforebyggelse, hvilket gør, at det er nemmere for dem at få midler til deres eget arbejde. Endeligt ser netværkspartnerne en stor fordel i at Miljøstyrelsen igangsætter kampagner som disse, da de er landsdækkende, og dermed er i stand til at henvende sig til et større publikum sammenlignet med deres indsatser, som henvender sig til borgerne i de lokale samfund. På den måde gør netværkspartnerne aktivt brug af Miljøstyrelsens kampagne både til legitimering af arbejdet, samt til at udnytte muligheden for at få egne budskaber frem. Flere af netværkspartnerne har blandt andet benyttet arrangementet Store byttedag som et påskud til at arrangere egne arrangementer samme dag. Frederiksberg Kommune har brugt kampagnen som inspiration til deres videre arbejde med affaldsforebyggelse. De har blandt andet sat sig for, at de gennem fremtidige kampagner skal brande sig, som den mest miljøvenlige kommune. Dette vil blandt andet ske ved at spare foldere væk, som efter deres mening alligevel bliver smidt ud af borgerne, når de modtager dem. Affaldsselskabet AVV Vendsyssel lod sig inspirere af Store byttedag til at lave deres eget arrangement, hvor det var muligt at bytte legetøj i stedet for at smide det ud. Dette arrangement oplevede Affaldsselskabet AVV Vendsyssel stor succes med Brug af samarbejdspartnere Flere af netværkspartnerne gør aktivt brug af græsrodsbevægelser eller andre mindre organisationer, som kan hjælpe dem i udbredelsen af budskaberne. Derfor efterspørger flere netværkspartnere, at der er større fokus på at engagere græsrodsbevægelserne og interesseorganisationerne i de forskellige byer i Miljøstyrelsens kampagne. Efter deres vurdering er 48 SKRIV RAPPORTENS TITEL

49 arbejdet godt givet ud, da græsrodsbevægelserne vil bidrage aktivt i arbejdet med at udbrede kampagnens budskaber. Herudover efterspørger de, at der fremadrettet er fokus på at etablere nye bevægelser, som vil gøre en aktiv indsats i videreformidlingen af budskaber om affaldsforebyggelse. Dette kan blandt andet ske ved, at Miljøstyrelsen opfordrer til, at nye bevægelser stiftes, da de vil kunne udgøre et aktiv i fremtidige kampagne. Ifølge flere netværkspartnere har de større organisationer ikke de nødvendige ressourcer og tid til at aktivere sig i en kampagne som denne, selvom de er indforstået med vigtigheden deraf. Derfor skal de mindre bevægelser være i stand til at varetage arbejdet med kampagnen, og løfte arbejdet væk fra de større organisationer. Mindre organisationer har ofte en mere fleksibel ressourceallokering, fordi de er bundet op på frivillig arbejdskraft og i princippet selv kan bestemme, hvilke tiltag og kampagner de vil bidrage til. I samme henseende fremhæver Københavns Kommune, at det er vigtigt, at Miljøstyrelsen gør en aktiv indsats for at skabe en fællesskabsfølelse hos kommunerne, så de får oplevelse af, at de skal gøre en fælles indsats i forhold til affaldsforebyggelse. Ifølge kommunerne vil dette kunne hjælpe med at sætte skub i deres eget arbejde med affaldsforebyggelse, at de bliver gjort opmærksom på, at kommunerne inden for en begrænset periode skal reagere på kampagnen. Endeligt efterspørger Affaldsselskabet AVV Vendsyssel, at Miljøstyrelsen i højere grad deltager i møder, som interesseorganisationerne afholder. Såfremt Miljøstyrelsen var mere inddraget i arbejdet, som interesseorganisationerne varetager, ville dette kunne medvirke til, at de kunne drage nytte af deres erfaringer eller ideer med arbejdet. Samtidig ville Miljøstyrelsen kunne få sparring om, hvilke områder der efter deres vurdering kunne være interessante at arbejde med i kampagnerne Kampagnematerialerne Overordnet set har netværkspartnerne været tilfredse med kampagnematerialerne. Hovedparten af netværkspartnere har modtaget materiale fra Miljøstyrelsen, og de har været tilfredse med mængden af materiale, som de har modtaget. Derudover er de alle enige om, at kampagnematerialerne er visuelt flotte. Det er dog kun de mindre organisationer, som har gjort direkte brug af materialerne. Kommunerne og de øvrige større organisationer har primært benyttet kampagnematerialet som inspirationen for derudfra at udarbejde eget materiale, som har det rette visuelle udtryk, dvs. som stemmer overens med deres logo, stil og farver. 49 SKRIV RAPPORTENS TITEL

50 Netværkspartnerne har særligt lænet sig op af de faktuelle resultater for, hvor meget borgerne forbruger og de seks gode råd om affaldsforebyggelse, som findes på kampagnens hjemmeside. Dette skyldes, at det har været muligt at gøre brug af resultaterne gennem deres formidling af, hvorfor det er vigtigt at affaldsforebygge til borgerne, de lokale medier etc. Derfor har netværkspartnerne primært gjort brug af hjemmesiden og ideerne til lokale presseindsatser om kampagnen. Herudover har et par stykker gjort brug af plakaterne og folderne, som de blandt andet havde med på Store byttedag. 5.3 OPLEVET EFFEKT AF KAMPAGNEN Der er enighed blandt netværkspartnerne om, at det er for tidligt at tale om en given effekt qua kampagnen. Hertil nævner to af netværkspartnerne at for dem at se går det den forkerte vej i forhold til større affaldsmængder, hvorfor de ikke regner med at se en effekt i den nærmeste fremtid. Dog nævner netværkspartnerne, at Miljøstyrelsens kampagne er et væsentligt tiltag blandt flere, som tilsammen kan afføde en effekt på sigt. Ifølge netværkspartnerne er kampagnen dog ikke alene i stand til at vise resultater. Netværkspartneren fra Københavns Kommune nævner, at kampagnen har medført, at der er sket en større bevidsthed blandt borgerne om begrebet affaldsforebyggelse. Denne øgede bevidsthed er dog kun tilfældet, når det handler om affaldsforebyggelse, og derved ikke om madspild. Netværkspartnerne har dog sideløbende med kampagnen forsøgt sig med initiativer, som kunne være med til at fremme en fremtidig effekt. Københavns Kommune har forsøgt sig med et arrangement om det skjulte affald, hvor både børn og voksne har haft mulighed for at læse, slæbe og føle sig til fakta om det skjulte affald. Samtidig har de haft en konkurrence, hvor borgerne har haft mulighed for at skrive forslag til, hvordan det er muligt at affaldsforebygge, som har medvirket til at øge bevidstheden hos borgerne. Albertlund Agendacenter har ligeledes forsøgt sig med eget arrangement/koncept omkring doggy bags, hvilket fik stor interesse både blandt borgere og regionale og landsdækkende medier. Eftersom konceptet fik stor medieomtale, har det haft den sidegevinst, at andre aktører har overtaget konceptet og arbejder videre med det. Albertlund Agendacenter fremhæver, at de mener, at kampagnens element om madspild har været det mest succesfulde. Denne konklusion skal dog i sagens natur ses i lyset af, at denne del af kampagnen lå i forlængelse af centerets arbejde med doggy bags. 50 SKRIV RAPPORTENS TITEL

51 5.4 SAMARBEJDE MED MILJØSTYRELSEN Samlet set er netværkspartnerne enige om, at deltagelsen i kampagnen har været ressourcerne værd. Netværkspartnerne er samtidig af den fælles oplevelse, at de har været tilfredse med samarbejdet med Miljøstyrelsen, og flere af netværkspartnerne nævner hertil, at det er en rigtig god måde at samarbejde på, når der er en kampagne involveret. Netværkspartnerne nævner blandt andet, at samarbejdet i forbindelse med kampagner som Brug mere spild mindre er en god mulighed for, at begge parter lærer hinanden bedre at kende, hvilket er en klar fordel for det fremtidige samarbejde. Netværkspartnere sætter med andre ord pris på, at de får opbygget et uformelt forhold til Miljøstyrelsen, hvor de nemt kan ringe til hinanden. Dog nævner en enkelt netværkspartner, at de modtog materialet for sent, og at de derfor ikke fik det fulde udbytte af materialet Ideer til fremtidige kampagner Som tidligere fortalt, nævner enkelte netværkspartnere, at det til fremtidige kampagner vil være en god ide, hvis Miljøstyrelsen overvejer at inddrage græsrodsbevægelserne mere. Dette skal særligt ske i opstartsfasen ved at inddrage udvalgte aktører, så der i højere grad tages hensyn til særlige forhold i lokalsamfundene. Denne anke forstærkes af, at flere større kommuner ikke har ressourcer til at deltage i en kampagne som denne. Derfor bliver det i flere henseender de tilhørende græsrodsbevægelser, som engagerer sig i kampagnen. Det er særligt netværkspartneren fra Albertlund Agendacenter, som understreger vigtigheden af at engagere græsrodsbevægelserne i kampagner som denne. Han uddyber med, at der fremadrettet burde være fokus på at nedsætte nye græsrodsbevægelser således, at lignende opgaver fuldbyrdet kan overgå til græsrodsbevægelserne, og fjernes fra kommunerne, da de efter hans vurdering hverken har økonomi, tid eller ressourcer til at varetage opgaven. Derudover nævner netværkspartneren fra Frederiksberg Kommune, at Miljøstyrelsen bør overveje at gennemføre fremtidige kampagner i længere perioder. Idet kampagnerne ofte kobles op på landsdækkende strategiprocesser, vurderer netværkspartneren, at Miljøstyrelsen vil få et større udbytte af kampagnen, såfremt hele processen udnyttes. Dette vil dels medvirke, at borgerne har længere tid til at vænne sig til budskabet, dels give kommunerne større spillerum i forhold til hinanden, da de vil have længere tid til at spare med hinanden gennem processen. På grund af det 51 SKRIV RAPPORTENS TITEL

52 tidsbegrænsede forløb for kampagnen, kan det ofte være svært at få den optimale sparing med hinanden. Endeligt skal denne anke ses i lyset af, at kommunerne har mulighed for at indhente penge indtil affaldsplanens udløb i 2012, hvilket de ønsker at udnytte til fulde. Affaldsselskabet AVV Vendsyssel nævner, at for dem at se, er det vigtigt, at Miljøstyrelsen fremadrettet har fokus på at overholde tidsplaner for kampagnen. Efter deres vurdering blev tidsplanen ved denne kampagnen ikke overholdt til punkt og prikke, og Miljøstyrelsen fik ikke eksekveret materialerne i rette tid. Derfor blev det ikke muligt at drage fuld udnytte af kampagnematerialerne. Affaldsselskabet AVV Vendsyssel er af den opfattelse, at Miljøstyrelsen til tider bliver forsinket af at arbejde sammen med kommunikationsbureauerne. Derfor foreslår de, at det til fremtidige kampagner vil være muligt for parterne at tage direkte kontakt til kommunikationsbureauerne i forbindelse med spørgsmål eller andet. Dette vil både aflaste Miljøstyrelsen, og det vil være muligt for netværkspartnerne at få hurtigt svar på deres spørgsmål. Endeligt nævner flere af netværkspartnerne, at der generelt skal være fokus på at inddrage hinanden i forbindelse med forskellige initiativer således, at netværkspartnerne og ligeledes Miljøstyrelsen kan drage nytte af de igangværende arbejder, som både Miljøstyrelsen, kommunerne og ikke mindst de små lokale græsrodsbevægelser arbejder med. 52 SKRIV RAPPORTENS TITEL

53 Bilag 1 Nedenstående forslag til en opfølgning af kampagnen Brug mere spild mindre blev produceret på en workshop hos Miljøstyrelsen d. 26. maj Workshopdeltagerne blev bedt om at skrive forslag til nedenstående områder op på sedler, hvorefter de blev præsenteret på gruppeniveau. De nedenstående forslag er uredigerede. I workshoppen deltog følgende aktører: Selina Juul, Stop Spild af Mad Julie Svendsen, Københavns Kommune Flemming Sjølin Bauer, Vestforbrændingen Lone Lykke Nielsen, MST Mariam Mosen, MST Nicholas Blok, Kaospiloterne Inge Werther, DAKOFA Anne-Mette Thorup, Frederiksberg Kommune Anne-Mette L. Bendsen, MST Kom med forslag til, hvilke budskaber en fremtidig kampagne skal gå ud med for at ramme den almindelige dansker. Målbart fælles nationalt mål Tilslutning til Nej Tak til reklamer Udvide det baggrundsmateriale, der allerede er. Så er det aktørernes opgave at målrette budskaber Kom med forslag til, hvilke kanaler en fremtidig kampagne med fordel kan gøre brug af. Skilte til skraldespande f.eks. hjemme, i kantinen etc. Hjemmeside PR-arbejde Facebook person til vedligeholdelse Fælles budskab på skraldebiler Kendisser som kanaler Museer om affaldsforebyggelse i et historisk perspektiv Skraldebiler Community manager på sociale medier 53 SKRIV RAPPORTENS TITEL

54 Alt-i-en box med f.eks. film, slik etc. mere oplevelse, mindre spild Koblet til virksomheders tv-reklamer f.eks. Det Kongelige Teater > mere oplevelse, mindre spild OBS tv-reklame Tv-redaktører Forbrugsmagasiner Børn og unge medier Teknik og viden medier Gode råd i reklameblade for detailhandlen Besøge institutioner, plejehjem, børnehaver og procesformidle budskabet konkret Aktiviteter for journalister Dameblade Kom med forslag til, hvilke aktører en fremtidig kampagne kan inddrage. Virksomheder: Folkekirkens nødhjælp, Kirkens korshær Interesseorganisationer: DI, L&F mv. NGO er: DN, NOAH, Green Peace Institutioner som skoler, børnehaver og plejehjem Supermarkeder De rige borgere Skoler Institutioner Græsrodsbevægelser: Miljøpunkter, agendaer Kendisser som ambassadører Lav et forslag til en event, som kan sparke en fremtidig kampagne i gang med et brag! Modeshow med genbrugstøj + flashe indkøbsnet Gøre det hipt at bruge indkøbsnet Kendisser stiller op til Store byttedag med ét eller andet de vil bytte Store byttemarked Vise hvad der er solgt af indkøbsposer på en dag Udstillinger der viser hvad der bruges til at producere diverse frugt Synliggøre hvad en borger har af affald 54 SKRIV RAPPORTENS TITEL

55 OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. 55 SKRIV RAPPORTENS TITEL

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 MILJØSTYRELSEN RAPPORT /13 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Rigtige gør-det-selv mænd gør det grønt

Rigtige gør-det-selv mænd gør det grønt Miljøstyrelsen Rigtige gør-det-selv mænd gør det grønt COPENHAGEN 2011 Evaluering af kampagneeffekt FEBRUAR 2011 C O P E N H A G E N A A R H U S S A I G O N INDHOLD INDHOLD... 2 1. INDLEDNING... 4 1.1

Læs mere

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Redaktion: Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Redaktion: Rie Schmidt Knudsen, Epinion Udgiver: Miljøstyrelsen

Læs mere

Ren By-kampagnen 2012

Ren By-kampagnen 2012 Ren By-kampagnen 2012 Aarhus Kommune Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2012 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år - alle bosat i Aarhus

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Miljøstyrelsen. Evaluering af kampagnen grunde til bedre kemi. Maj 2010

Miljøstyrelsen. Evaluering af kampagnen grunde til bedre kemi. Maj 2010 Miljøstyrelsen Evaluering af kampagnen 65.000 grunde til bedre kemi Maj 2010 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Konklusioner 4 1.2 Målopfyldelse 4 1.3 Formulering af læresætninger 5 2. Kampagnen 65.000 grunde

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE

EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE EVALUERING AF SUNDHEDSSTYRELSENS UGE 40 ALKOHOLKAMPAGNE - 2014 1 Indhold! Om alkoholkampagnen 2014! Om undersøgelsen! Hovedkonklusioner! Detailresultater! Alkoholvaner! Kendskab til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Baggrund. Denne præsentation danner rammen for startskuddet til Danmarks første officielle refleksdag i oktober 2011.

Baggrund. Denne præsentation danner rammen for startskuddet til Danmarks første officielle refleksdag i oktober 2011. Baggrund Med inspiration fra en årlig refleksdag i Norge, der i år blev gennemført for 6.år i træk, besluttede Børneulykkesfonden, at et lignende tiltag skulle indføres i Danmark. I samarbejde med Codan

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

Ren By-kampagnen 2011

Ren By-kampagnen 2011 Ren By-kampagnen 2011 Aarhus Kommune, Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2011 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel, som er bredt sammensat af personer over 18 år, der er bosat i Aarhus

Læs mere

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012.

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. TBWA\ Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. 2 Baggrund Hvis vi kan få alle danske bilister til at følge

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

KUNDECENTER 2012. Midttrafik. Kundetilfredshed September

KUNDECENTER 2012. Midttrafik. Kundetilfredshed September KUNDECENTER 2012 Midttrafik Kundetilfredshed September Baggrund og anbefalinger Kundernes køn og alder Henvendelser ved personligt fremmøde Henvendelser per telefon Slippery slope og tilfredshed Historik

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsats ifm. Fukushima-hændelsen

Undersøgelse af kommunikationsindsats ifm. Fukushima-hændelsen Undersøgelse af kommunikationsindsats ifm. Fukushima-hændelsen Tabelrapport EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK SØNDERGADE

Læs mere

uventede bivirkningerr - en indsats over for hospitalslæger Lægemiddelstyrelsen i samarbejde

uventede bivirkningerr - en indsats over for hospitalslæger Lægemiddelstyrelsen i samarbejde Kampagne: Reagér på alvorlige og uventede bivirkningerr - en indsats over for hospitalslæger Lægemiddelstyrelsen i samarbejde med Operate A/S 7. november 2011 Baggrund og udfordringer Indsatsen var nødvendig,

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Nulpunktsmåling - i elektronik. Miljøprojekt nr. 1703, 2015

Nulpunktsmåling - i elektronik. Miljøprojekt nr. 1703, 2015 Nulpunktsmåling - Informationskampagne om kemi i elektronik Miljøprojekt nr. 1703, 2015 Titel: Nulpunktsmåling - Informationskampagne om kemi i elektronik Redaktion: Mette Stensbek Christensen (EPINION)

Læs mere

Eniro-Krak // SME-analyse. Tabelrapport (DK & SE)

Eniro-Krak // SME-analyse. Tabelrapport (DK & SE) Eniro-Krak // SME-analyse Tabelrapport (DK & SE) www.radiuskommunikation.dk i Indhold Om analysen... iv Hovedkonklusioner... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tabel 1: Hvilken branche tilhører din virksomhed?...1

Læs mere

Kampagne effektmåling af

Kampagne effektmåling af Kampagne effektmåling af Åben dør og Se mig Gennemført d. 23. juni til 24. juni 2015 1 Baggrund og formål Citrusmedia har for Frederiksberg Kommune i løbet af den seneste måned kørt kampagnen Åben dør

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Præsentation for Danske Regioner Regionsrådsvalg 2013 kampagne Strategisk og kreativt oplæg Anbefaling på medievalg

Præsentation for Danske Regioner Regionsrådsvalg 2013 kampagne Strategisk og kreativt oplæg Anbefaling på medievalg Præsentation for Danske Regioner Regionsrådsvalg 2013 kampagne Strategisk og kreativt oplæg Anbefaling på medievalg PrimeTime Kommunikation A/S Onsdag 20. december 2012 Baggrund for kampagnen > Regionsrådsvalg

Læs mere

Effektevaluering af kampagnen Kemikalier i tøjet er hverken for børn eller voksne

Effektevaluering af kampagnen Kemikalier i tøjet er hverken for børn eller voksne Effektevaluering af kampagnen Kemikalier i tøjet er hverken for børn eller voksne Miljøstyrelsen Rapport Januar 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK

Læs mere

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

VERDENS BEDSTE NYHEDER

VERDENS BEDSTE NYHEDER Idekatalog for VERDENS BEDSTE NYHEDER Hjælp os med at give Verdens Bedste Nyheder til danskerne! Verdens Bedste Nyheders formål er at fortælle om de fremskridt, der sker hver dag i udviklingslandene. Derfor

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Baggrund for kampagnen

Baggrund for kampagnen Baggrund for kampagnen Antallet af danskere, der rammes af sclerose, er stigende. Stigningen ses primært blandt kvinder - faktisk i en sådan grad, at 2 ud af 3 danskere, der får sygdommen, er kvinder.

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

18. Effektiv Medlemskommunikation

18. Effektiv Medlemskommunikation 18. Effektiv Medlemskommunikation Det ser let ud, når det virker kommunikationen. Men når det ikke gør, kan det være svært at spotte, hvor det går galt. Men forskellen på, om man når og engagerer målgruppen,

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Selekampagne 2010. Rådet for Sikker Trafik. Uge 9-10 2010

Selekampagne 2010. Rådet for Sikker Trafik. Uge 9-10 2010 Selekampagne 2010 Rådet for Sikker Trafik Uge 9-10 2010 Baggrund I 2008 besluttede Rådet for Sikker Trafik (dengang Rådet for Større Færdselssikkerhed) at der skulle køres en 3-årig indsats for at øge

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

DANSKERNES SYN PÅ REKLAMETRYKSAGER

DANSKERNES SYN PÅ REKLAMETRYKSAGER f o r e n i n GRAKOM ANALYSE 11.11.15 DANSKERNES SYN PÅ REKLAMETRYKSAGER I en undersøgelse foretaget af Epinion for Brancheforeningen Grakom siger 75 pct. af danskerne, at de er tilfredse med at modtage

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF KAMPAGNEN GRAVID? KEND KEMIEN

EFFEKTMÅLING AF KAMPAGNEN GRAVID? KEND KEMIEN EFFEKTMÅLING AF KAMPAGNEN GRAVID? KEND KEMIEN NOTAT den 5. oktober 2015 PLANMILJØ APS ELLEVEJ 5 ØSTRUP 3670 VEKSØ T: 46 76 24 00 WWW.PLANMILJOE.DK 1 INDLEDNING OG METODE... 3 2 FORMÅL OG METODE... 4 3

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens

Læs mere

Hudallergi - en partner for livet. 23. oktober - 23. november 2008

Hudallergi - en partner for livet. 23. oktober - 23. november 2008 Hudallergi - en partner for livet 23. oktober - 23. november 2008 Baggrund for opgaven Mange af de produkter, vi som forbrugere omgiver os med, giver anledning til hudallergi. Faktisk anslås det, at ca.

Læs mere

THE TALL SHIPS RACES 2013

THE TALL SHIPS RACES 2013 THE TALL SHIPS RACES 2013 RAPPORT GÆSTEANALYSE JULI 2013 Indhold INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES BEGIVENHEDEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse

Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd tekstilbutikker i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

PILOTEVALUERING AF KLIMA REBILD

PILOTEVALUERING AF KLIMA REBILD PILOTEVALUERING AF KLIMA REBILD Lone Kørnøv og Sara Bjørn Aaen Maj 2017 Indhold INDHOLD 2 PILOTEVALUERING AF KLIMA REBILD 3 OPSUMMERING AF PILOTEVALUERING 4 HVAD HAR VÆRET GODT OG HVAD KAN FORBEDRES? 5

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere