Evaluering af Naturlig-Vis
|
|
- Einar Lauritsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af Naturlig-Vis Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner Oktober 2018 Evalueringen er gennemført af Jan Sølberg og Karin Mortensen Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter - neuc.dk
2 Om Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter (NEUC) drives i et samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) på Københavns Universitet og Astra Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed. Læs mere på 2 neuc.dk
3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 1. Sammenfatning 4 2. Baggrund 5 3. Formål 5 4. Metode 6 5. Resultater Respondentprofil Målbart boost til naturfagene Opmærksomhedspunkter Opmærksomhedspunkt 1: Lærernes vurdering af elevernes læring Opmærksomhedspunkt 2: Lærernes samarbejde med virksomheder Opmærksomhedspunkt 3: Tværfagligt samarbejde med andre fag Opmærksomhedspunkt 4: Faglig progression og samarbejde mellem trin Opmærksomhedspunkt 5: Naturfagsvejledernes samarbejde med ledelsen om udvikling af naturfagene Opmærksomhedspunkt 6: Den naturfaglige kultur Opmærksomhedspunkt 7: Lektionsstudier 23 3 neuc.dk
4 1. Sammenfatning NEUC gennemførte i foråret og sommeren 2018 en slutevaluering af projektet Naturlig-Vis. Projektet er et 4-årigt udviklingsprojekt på skolerne i de tre kommuner: Køge, Faxe og Stevns, og formålet med projektet var at skabe naturfaglige kulturer og høj undervisningsfaglighed for at opnå bedre læringsresultater for eleverne. Midlerne var opkvalificering af naturfagslærere og opbygning af netværk af veluddannede naturfagsvejledere på tværs af skolerne og åbne op mod eksterne samarbejdspartnere. Evalueringen viser, at projektet har tilført et målbart boost til naturfagene i de deltagende skoler, først og fremmest i form af et omfattende kompetenceløft. Flere lærere gav udtryk for, at de gennem projektet er blevet fagligt stærkere, og at de igennem deltagelse i naturfagsgrupperne har diskuteret konkret undervisning. De af de deltagende lærere, som gennem projektet blev uddannet som naturfagsvejledere, bidrager efter endt uddannelse (februar 2018) til til udvikling af naturfagsundervisningen på deres respektive skoler. Evalueringen peger desuden på en række opmærksomhedspunkter, som bør have skolernes og kommunernes opmærksomhed i forhold til den videre udvikling og forankring af projektet: 1. Det er ikke lykkedes lærerne at udvikle en systematik i forhold til at vurdere eleverne fagligt. 2. En del lærere er blevet bedre til at inddrage eksterne læringsmiljøer, men konkrete samarbejder med virksomheder er stadig en udfordring. 3. Samarbejdet mellem overgange synes at være en større udfordring fra indskoling til mellemtrin, til dels pga. manglende linjefagsuddannede lærere inden for natur/teknologi, men fra mellemtrin til udskoling synes det mere relevant, til dels pga. den nye fællesfaglige prøve. 4. Skiftende og manglende skoleledelse har afstedkommet, at de ny-uddannede naturfagsvejlederes samarbejde med ledelsen omkring udvikling af naturfagene på skolen ikke har fungeret for alle. 5. Den naturfaglige kultur er ikke blevet udviklet/styrket i væsentligt omfang. Dog er der etableret et naturfagsvejledernetværk, som på sigt kan styrke den naturfaglige kultur. 6. Lektionsstudierne har været med til at øge kvaliteten af undervisningen. Imidlertid har de også været tidskrævende at gennemføre, og lektionsstudierne var også det element i projektet, som har været sværest at videreføre efter projektets afslutning 4 neuc.dk
5 2. Baggrund I 2014 modtog kommunerne Stevns, Køge og Faxe midler fra A.P. Møller Fonden til projektet Naturlig-Vis - Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner , som havde til hensigt at løfte elevernes faglige niveau på det naturfaglige område i de involverede kommuner. Kommunerne havde en fælles naturfagsstrategi og vision, og det var hensigten at udvikle en bedre undervisning og derved give større motivation og højere læringsudbytte hos eleverne og anspore til større søgning til de tekniske og naturfaglige ungdomsuddannelser. Midlerne var opkvalificering af naturfagslærere og opbygning af netværk af veluddannede naturfags- vejledere og lærere på tværs af skolerne. Projektet åbnede skolerne mod eksterne samarbejdsparter (bl.a. lokale virksomheder). Det var hensigten, at samarbejdet skulle give stordriftsfordele både økonomisk og fagligt. Projektets screening af kommunernes naturfagslærere viste et samlet behov for et kompetenceløft. Samtidig skulle tilstrækkelig volumen sikres i de faglige miljøer og netværk. Samarbejdet skulle øge videndeling og fælles kulturskabelse. Kompetenceløftet skulle styrke læring og dannelse, understøtte elevernes identitetsudvikling og øge elevernes engagement i naturfagene. Lærende fællesskaber skulle være fundamentet for den naturfaglige strategi, såvel fællesskaber mellem eleverne i en klasse og deres lærere som mellem naturfagslærerne. 23 skoler fordelt på 29 matrikler har deltaget i projektet. 3. Formål Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter (NEUC) har gennemført en slutevaluering af projektet. Formålet med evalueringen har været at undersøge dels lektionsstudierne, dels projektets forankring hos de uddannede naturfagsvejledere og naturfagslærere især i relation til implementering af lektionsstudier. Endelig har evalueringen også haft som mål at undersøge effekten af projektet på eleverne. 4. Metode Evalueringen bestod af en kvantitativ undersøgelse i form af en survey, som blev sendt ud via projektledelsen til de 250 lærere, som havde deltaget i projektet. Surveyen blev opfulgt af en kvalitativ 5 neuc.dk
6 fortolkningsworkshop, hvor deltagerne i fællesskab drøftede og fortolkede surveyens resultater og med baggrund i disse talte om forankring og videre udvikling af projektets aktiviteter. Survey blev udviklet sammen med projektledelsen. Surveyens formål var at fungere som en statusmåling på nogle af de succesparametre, som vedrører den naturfaglige kultur, som fx netværk, naturfagsvejledernes rolle og betydning i projektet, betydning af lærernes videreuddannelse og lektionsstudiernes betydning i praksis og udbredelse, samt den indbyrdes forbundenhed mellem de kompetenceudviklingen og implementeringen af lektionsstudier. Surveyen blev testet i to omgange: første gang gennemførtes en semantisk test på udvalgte konsulenter i Astra og dernæst på 6 af de deltagende lærere. De nødvendige tilretninger blev lavet, og surveyen blev udsendt af projektledelsen til 250 deltagende lærere. Der blev udsendt to rykkere, og resultatet blev 75 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 30. Et møde med projektledelsen bekræftede, at der var besvarelserne fra alle skoler, alle relevante fag og alle naturfagsvejledere i nogenlunde proportion i forhold til populationens ægte fordeling på trods af den relative lave svarprocent. Derfor har vi antaget, at vi kunne se bort fra væsentlig samplingbias. Dataene fra surveyen er analyseret deskriptivt. Items blev gennemgået enkeltvis, og der blev foretaget en mindre tematisk sammenfatning af resultaterne, hvor to eller flere items omhandlede samme emne. Resultaterne blev diskuteret med projektleder, som supplerede med sine praksiserfaringer med forløbet og sin viden om kommunerne. På baggrund af surveyens besvarelser revurderede NEUC og projektledelsen målgruppen for fortolkningsworkshoppen. I workshoppen var det oprindeligt tanken, at deltagerne skulle være repræsentanter for de uddannede lærere, naturfagsvejledere, skoleledelser og kommunale koordinatorer, men i stedet blev det besluttet at invitere de nyuddannede naturfagsvejledere sammen med skolechef, naturfagskoordinator og skolekonsulent fra hver af de tre kommuner. Denne beslutning var baseret på en første vurdering af resultaterne, som pegede på, at naturfagsvejlederne, havde mødt en række udfordringer i forbindelse med deres rolle som forandringsagenter ift. forankring af den ny praksis, og at de derfor havde brug for at få skolechefer og -konsulenter i tale. Intentionen var at samle de centrale centrale aktører, som skal arbejde videre med udviklingen af naturfagene i kommunerne, til en diskussion af situationen efter afslutningen af projekt Naturlig-Vis, så de kunne beslutte, hvordan de kan bygge videre på projektet og evt. fortsætte de indsatser, som ikke er nået helt i mål. På workshoppen blev deltagerne inviteret til at drøfte og fortolke surveyens resultater samt overveje handlingsanvisende perspektiver/forankring i forhold til de enkelte kommuner med henblik på at vedligeholde det faglige netværk mellem skolerne og naturfagsvejlederne. Hver gruppe fra den enkelte 6 neuc.dk
7 kommune fik lov til selv at beslutte, hvilke af de præsenterede udfordringer de ønskede at diskutere. Ved hvert bord sad en referent og tog noter. Desuden blev deltagerne bedt om at skrive, hvad de mente var vigtigt, på udleverede sedler, som passede til hver udfordring. Disse blev indsamlet efter workshoppen og analyseret sammen med referenternes noter. 5. Resultater I det følgende præsenteres de samlede resultater af Naturlig-Vis. Afsnittet er opbygget i to dele: Den første del redegør for de opnåede resultater i form af konkrete positive udviklinger. Den anden del redegør for udfordringer identificeret gennem surveyen og bragt i spil ift. de enkelte kommuner ved workshoppen den 20. september Grafernes Y-akse indikerer antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet. 5.1 Respondentprofil Tabel 1: Profil af respondenter i surveyen Fag Har undervist Har linjefag i (67 Har opnået linjefag indenfor de seneste svar) indenfor de seneste tre år to år (73 svar) (44 svar) Natur/teknologi 52% 52% 43% Fysik/kemi 33% 39% 27% Biologi 32% 43% 14% Geografi 34% 27% 9% Kompetencekursus i natur/teknologi målrettet 0-3. klasse 5% Kompetencekursus i natur/teknologi målrettet klasse 11% Naturfagsvejleder 2% 7 neuc.dk
8 På workshoppen deltog 20 personer, fordelt på skoleforvaltningschef samt naturfagskoordinator og skolekonsulent fra hver kommune samt 15 af de uddannede naturfagsvejledere (hvoraf 2 også har rollen som naturfagskoordinator i egen kommune). 5.2 Målbart boost til naturfagene Naturlig-Vis gav et målbart boost til naturfagene. Tabel 2 viser de mest åbenlyse resultater genereret af projektet. 1 Tabel 2 Naturlig-Vis i tal 17 nye naturfagsvejledere fordelt på de deltagende skoler 119 lærere har opnået linjefag i et eller flere naturfag 55 lærere har opnået kompetence via kurser målrettet natur og teknologi lærere har gennemført 1-4 lektionsstudier i perioden Gennem surveyen fik vi en overordnet indsigt i, hvordan denne kapacitetsopbygning kom til udtryk i lærernes oplevelse af deres daglige virke. Følgende er en redegørelse af surveyens resultater. Hovedresultatet er, at såvel lærere som naturfagsvejledere har oplevet, at deres faglighed er blevet styrket gennem deltagelse i projektets aktiviteter Mærkbare forskelle Flere lærere gav udtryk for, at de gennem projektet var blevet fagligt stærkere. 81% svarede ja til, at de har været/er (?) med i mindst én naturfagsgruppe på skolen, og 57% gav udtryk for, at disse grupper i høj grad bliver brugt til at diskutere konkret undervisning (Sp. 32). 1 Kilde: Projektledelsen for Naturlig-Vis 2 Se bilag 4 til oprindelig projektbeskrivelse (vi har ikke de bilag!!!) 8 neuc.dk
9 Figur 1 Sp. 17: Jeg er blevet fagligt stærkere gennem projekt Naturlig-Vis. Jeg er blevet fagligt dygtigere og mere bevidst om min undervisning (lærer på spm. i survey om personligt udbytte af projektet). [Jeg har] har fået udbygget mit faglige overblik, didaktiske værktøjer og naturfaglige netværk (lærer på spm. i survey om personligt udbytte af projektet). De uddannede naturfagsvejledere kunne og ville bidrage til den faglige udvikling på skolerne. Således svarede 44%, at de som en del af deres funktion vejledte kollegaer mhp. at fremme naturfagsundervisningen, og 38% igangsatte udvikling mhp. at forbedre skolens naturfagsundervisning. Figur 2 Sp. 9: Jeg (red: naturfagsvejlederen) sørger for at holde mig fagligt ajour på naturfagsområdet ved at deltage i events, kurser, netværk, konferencer o.lign. [...] Min uddannelse som naturfagsvejleder. Den personlige udvikling uddannelsen har givet mig. Men mine evner som vejleder skal først for alvor udvikles nu (lærer på spm. i survey om personligt udbytte af projektet). 9 neuc.dk
10 5.3 Opmærksomhedspunkter I det følgende skitserer vi 7 opmærksomhedspunkter, som fremkom af surveyen. Hvert opmærksomhedspunkt blev efterfølgende diskuteret på workshoppen i kommunalt opdelte grupper, hvor naturfagsvejledere og repræsentanter fra forvaltningen bidrog. Resultatet af disse diskussioner præsenteres sammen med de mest relevante data fra surveyen. Kommunernes egne anbefalinger til fremadrettede tiltag, som kan sikre udviklingen og forankringen efter Naturlig-Vis fremhæves til sidst i hvert afsnit. Opmærksomhedspunkter: 1. Lærernes vurdering af elevernes læring 2. Lærernes samarbejde med virksomheder 3. Tværfagligt samarbejde mellem lærere 4. Faglig progression og samarbejde mellem trin 5. Naturfagsvejledernes samarbejde med ledelsen om udvikling af naturfagene 6. Den naturfaglige kultur 7. Lektionsstudiernes rolle/muligheden for at fortsætte lektionsstudier Opmærksomhedspunkt 1: Lærernes vurdering af elevernes læring Under temaet Elevernes udbytte af Naturlig-Vis i surveyen blev der stillet syv spørgsmål (spm ). Det er karakteristisk for besvarelserne i alle disse spørgsmål, at flest respondenter valgte midterkategorien (det, der typisk ville være hverken-eller svaret) eller valgte ved ikke. Den påfaldende fordeling (tæt på normalfordeling), som gik igen i spørgsmålene, som relaterede til lærernes vurdering af elevernes læringsudbytte kan skyldes, at lærerne har haft svært ved at svare på dette spørgsmål, og derfor har tenderet til at svare i midten. Dette kan indikere, at der ikke er udviklet en systematik i forhold til at vurdere eleverne fagligt. 35% var enige eller helt enige i, at eleverne var blevet fagligt dygtigere (figur 3), og 30% var enig eller helt enig i, at eleverne generelt havde nemt ved naturfagene (figur 4). 10 neuc.dk
11 Figur 3 Sp. 25: Ud fra mine egne undersøgelser af elevernes læring kan jeg se, at de er blevet fagligt dygtigere. Figur 4 Sp. 30: Mine elever har generelt nemt ved naturfagene. Deltagerne på workshoppen var ikke helt enige i, at de observerede resultater skyldtes manglende evne blandt lærerne til at evaluere deres elever. I stedet pegede de på, at de havde svært ved at svare på spørgsmålene, da spørgsmålene ikke præciserede, hvilken form for læring, de skulle forholde sig til. Deltagerne fortalte, at lærerne skal forholde sig til forskellige forståelser af læring i forskellige sammenhænge. Eksempelvis forklarede de, at læringsforståelsen, som Nationale Tests lægger op til, ikke er den sammen som den komptenceorienterede forståelse, som Forenklede Fælles Mål lægger op til. Det var således en udfordring at skulle forholde sig til elevernes læring, når det nogle gange blev gjort op i faglig viden og andre gange i udviklede kompetencer. Deltagerne på workshoppen pegede på, at det er nødvendigt med en afklaring af, hvordan lærergruppen/skolen/kommunen/uvm forstår kompetencerne, og hvordan man mere praktisk skal vurdere, om kompetencerne er opnået. Deltagerne oplever, at der er stor forskel på hvilke forståelser af 11 neuc.dk
12 læring, de forskellige aktører har, og pegede på en generel forvirring blandt både lærere og elever: Det er svært at måle på, om de er blevet bedre, men jeg synes, at de er blevet bedre. Der er kommet meget mere i spil nu. Det er ikke længere kun at genskabe forsøget, men nu er målene blevet meget større. De udfordres helt ud til kanten af bordet hver gang. De stakkels børn skal lave egen problemstilling, og lærerne er selv uenige, om det er gode problemstillinger. Det bliver diffust for dem. De har det bedre med den faste ramme. De krav, vi stiller til dem nu, er meget høje ift. hvad vi har stillet til dem (naturfagsvejleder, workshop). Nogle af deltagerne pegede også på, at de savner at kunne sætte fokus på elevernes lyst og engagement - og ikke kun på de faglige mål. Med den nye fællesfaglige prøve er det blevet meget tydeligt, at lærere har meget forskellige opfattelser af, hvordan elevernes kompetencer skal vurderes. Flere af deltagerne havde været på kursus ifm. den nye fælles afgangsprøve og følte sig godt klædt på til at vurdere elevernes narturfaglige kompetencer. Men flere af dem havde oplevet, at censorerne ikke nødvendigvis vurderer eleverne ud fra de samme kriterier. Deltagerne efterlyste derfor også en overordnet etablering af et fælles billede på tværs af kommuner af, hvad eleverne skal evalueres på. På nogle skoler havde man også arbejdet på at inddrage eleverne i at definere, hvad de skulle lære, ud fra kompetenceområderne i Fælles Mål. Vurderinger af elever kan evt. indgå i en progressionsplan for faget. Flere af deltagerne pegede på, at der skal gøres et stykke arbejde for at sikre samklang på langs af skolens trin, fx ved at indarbejde kompetencerne i indskoling og mellemtrin. Anbefaling Afhold kurser for lærerne i kommunen for at opbygge en fælles forståelse af, hvad der menes med naturfaglig kompetence. Brug de eksisterende netværk i og på tværs af kommunerne. Få inspiration fra kyndige eksperter med henblik på at vurdere elevernes naturfaglige kompetencer. Med tiden bør der også arbejdes på en fælles forståelse blandt skoler, kommuner, censorer såvel som nationalt, så der ikke stilles forskellige forventninger. 12 neuc.dk
13 5.3.2 Opmærksomhedspunkt 2: Lærernes samarbejde med virksomheder Et vigtigt element i projektet var den åbne skole og skolernes mulighed for at samarbejde med virksomheder. 24% af respondenterne gav i surveyen udtryk for, at de var blevet bedre til at samarbejde med virksomheder (figur 5). Ifølge 44% af respondenterne var de blevet bedre til at inddrage eksterne miljøer i deres naturfagsundervisning. Figur 5 Sp. 22: Jeg er blevet bedre til at samarbejde med virksomheder i flere af mine læringsforløb. Udfordringerne i forhold til den åbne skole kan opdeles i udfordringer på skolerne og udfordringer i virksomhederne. Udfordringerne på skolerne omfatter dels personaleressourcer, dels transport. Virksomhedsbesøg (og besøg til andre eksterne læringsmiljøer) lægger beslag på mange naturfagstimer og kræver ofte ekstra personale. I forhold til personaleressourcerne peger deltagerne på, at man i højere grad skemalægger parallelle timer og koordinerer ture ud af huset mellem naturfagstemas. I forhold til transporten handler udfordringerne især om sikkerhed og økonomi. Udfordringerne på virksomhederne handler om, at mange små og mellemstore virksomheder har oplevet at blive overvældet af henvendelser fra skoler og derfor har trukket følehornene til sig. Disse virksomheder har ofte ikke ansat en person ansat til at håndtere henvendelser og besøg, eller også er personen svær at få fat på. Koordinering af besøg mellem klassetrin og skoler kunne være et vigtigt redskab til ikke at overbelaste virksomheder. Andre steder, såsom rensningsanlæg, vandværk og genbrugsstationer, har bedre kapacitet og erfaring med skolebesøg. Understøttelse af videndeling blandt lærerne kan inspirere til gode (forløb med) besøg. 13 neuc.dk
14 På workshoppen anbefalede deltagerne en højere grad af systematisering af besøgene, evt. koblet til progressionsplaner på den enkelte skole. Naturfagsvejlederne i en kommune var villige til at stå for koordineringen, såfremt de fik tilstrækkeligt tid til det (10 timer om året blev foreslået). Koordinering kunne være med til at tydeliggøre gensidige forventninger og fagligt indhold. Virksomheder kan have brug for en klar faglig plan for, hvad lærerne forventer, at besøget skal indeholde, og lærerne (naturfagsvejlederne) vil gerne kunne besøge virksomheder mhp. at planlægge besøg med børnene, så de kan forberede eleverne bedre. Anbefaling Etabler en (tvær-)kommunal koordinering, som kan sikre, at små- og mellemstore virksomheder ikke bliver overvældet, og at der er klare forventninger fra begge sider. Få inspiration fra kommuner (fx Ballerup) med mange års erfaring på området Opmærksomhedspunkt 3: Tværfagligt samarbejde med andre fag 27% af respondenterne sagde i surveyen, at de i nogen eller høj grad udviklede tværfagligt samarbejde med de øvrige fag i én af de naturfagsgrupper, de deltog i (figur 6). Figur 6 Sp. 35: I mindst én af de naturfagsgrupper jeg er med i, udvikler vi tværfaglig samarbejde også med øvrige fag. Nogle af deltagerne på workshoppen fortalte, at tværfagligtsamarbejde ofte opstod, når der var spontane muligheder for det (fx gennem tværfaglig læsning), mens andre fremhævede at tværfagligt samarbejde krævede langsigtet planlægning for at opstå. Ifølge den sidste gruppe skal det skrives ind i årsplanerne for at lykkes. Nogle betvivlede/oplevede ikke, at der er et behov for den form for tværfagligt samarbejde, og mange prioriterer samarbejdet med naturfagskollegaer (især i udskolingen) frem for samarbejde med de ikke-naturfaglige fag. En anden udfordring for nogle var at finde tid og kræfter til tværfagligt samarbejde: 14 neuc.dk
15 Vi vil alting på samme tid, og derfor breder mismodet sig - skal vi nu også det og så det? (naturfagsvejleder, workshop) Anbefaling Overvej nødvendigheden af at have tværfagligt samarbejde mellem naturfagene og de øvrige fag. Hvis tværfagligt samarbejde er vigtigt, så tænk det systematisk ind i årsplanen, og undgå evt. overbygningen, som kan have svært ved også at skulle nå det pga. tidspres Opmærksomhedspunkt 4: Faglig progression og samarbejde mellem trin Surveybesvarelserne indikerer, at arbejdet med den naturfaglige progression mellem trin kan forbedres. Figur 7 Sp. 11 og 12: Jeg samarbejder med naturfagskolleger om elevernes naturfaglige overgang. Samarbejdet om overgange var mindst udviklet mellem indskoling og mellemtrin. Halvdelen (50%) af naturfagsvejlederne samarbejdede ikke eller kun i ringe grad med naturfagskollegaer om elevernes naturfaglige overgang fra indskoling til mellemtrin, mens det samme kun gjorde sig gældende for en tredjedel (31%) fra mellemtrin til udskoling. Ifølge deltagerne på workshoppen er der forskel mellem skoler i forhold til, hvor meget den enkelte skole har arbejdet systematisk med progressionen mellem klassetrin - flere skoler arbejdede med en progressionsplan for naturfagene, men der var også forskel på, hvordan og hvorvidt den blev anvendt i praksis. 15 neuc.dk
16 Deltagerne pegede på workshoppen bl.a. på, at der er modstridende hensyn i indskolingen. Mange skoler arbejder med et princip om, at klasserne i indskolingen skal møde få lærere. Dette betyder, at det ikke nødvendigvis er faglærere, der varetager undervisningen i natur/teknologi, hvilket besværliggør den faglige progression i faget. Jeg ser stadigvæk en udfordring i at naturfagene er kit-fag især i indskoling. Materialet til indskolingen er pinligt dårligt De stakler som stadig ikke har linjefag, og møder det materiale, de bliver helt sat af (naturfagsvejleder, workshop). De naturfagsvejledere, som er lykkedes med at skabe gode overgange mellem mellemtrin og udskoling, påpegede, at den ekstra tid, som blev givet med dels projekt Naturlig-Vis og dels i forhold til den nye fællesfaglige prøve, har været afgørende for, at denne overgang er blevet styrket. På workshoppen pegede deltagerne på, at det er vigtigt, at progressionsplanerne ikke kun er tematiske, men at alle forholder sig til de fire naturfaglige kompetencemål og de dertilhørende videns- og færdighedsmål. Vi bestemmer ikke, hvad folk skal lave, men vi lægger videns- og færdighedsmål og gode ideer. Hvis man gerne vil arbejde med det samme, kan man nemt gå ind og hente materialer til forløbet og nørde igennem (naturfagsvejleder, workshop). I nogle kommuner blev der efterlyst både mandat fra deres ledelser og tid til at arbejde med en sammenhængende progressionsplan for naturfagene. Anbefaling Brug de kommunale vejledernetværk til at arbejde videre med at udvikle og diskutere progressionsplaner - også gerne tværkommunalt. Tag afsæt i de 4 naturfaglige kompetencer (frem for tematiske planer) i arbejdet med at sikre gode overgange. Giv vejlederne tid til at koordinere, fordele og fortolke, hvordan den naturfaglige undervisning skal stilladseres. 16 neuc.dk
17 5.3.5 Opmærksomhedspunkt 5: Naturfagsvejledernes samarbejde med ledelsen om udvikling af naturfagene Naturfagsvejlederens samarbejde med ledelsen omkring udvikling af naturfagene på skolen fungerer ikke lige godt alle steder, således angiver 44% respondenterne i surveyen, at de kun i lav grad har et løbende samarbejde med ledelsen omkring udvikling af naturfagene på skolen: Figur 8 Jeg har et løbende samarbejde med ledelsen omkring udvikling af 3 naturfagene på skolen. Dette resultat antyder, at naturfagsvejlederfunktionen endnu ikke har fundet sit leje på skolerne. Halvdelen (50%) af respondenterne i surveyen gav udtryk for at de holder sig selv fagligt ajour på naturfagsområdet ved at deltage i events, kurser, netværk, konferencer o.lign., og at de har gode muligheder for at deltage i aktiviteter såsom kurser, møder, konferencer og lignende, når det er fagligt relevant. Men kun lidt over en tredjedel (38%) holder skolen fagligt ajour via samme medier. På spørgsmålet om, hvorvidt de finder, at deres funktion bliver anerkendt af deres leder og kolleger, svarede 47%, at det gør den. 45% af respondenterne gav udtryk for, at naturfagsvejlederen var en vigtig inspirationskilde til det faglige samarbejde. På workshoppen fremhævede deltagerne fra den ene kommune, som havde valgt at beskæftige sig med dette tema, at skiftende og manglende skoleledere er en del af problematikken. Ud over de åbenlyse problemer, det skaber, at der i en periode ikke er en leder på en skole, betyder det også, at flere har oplevet et pludselig fald i prioriteringen af projektet fra ledelsens side: [...] pga. økonomi og manglende ledelsesinteresse. Vi blev trukket ud, inden projektet blev 3 spm neuc.dk
18 færdigt, pga. økonomi. Det var en stor mavepuster, som det har taget længe at komme sig fagligt over og genfinde bare lidt motivation - specielt fordi det var anden gang, det skete med et naturfagsprojekt (lærerkommentar i survey). Økonomien skulle de enkelte fagkonti selv stå for. Konti, der i forvejen er skåret ned til et minimum. På trods af flere års frustration over, at eleverne i 9. klasse kun har én ugentlig lektion i biologi og geografi, har ledelsen ignoreret vores ønske om en fordobling. Vores tværfaglige naturfagsmøder, som gav mulighed for planlægning og sparring, er sparet væk. Der er ikke mulighed for fælles forberedelse, da vores skemaer ikke tillader det (lærerkommentar i survey). En anden udfordring var den uklare rolle, vejlederne har ift. de øvrige kolleger, og deres muligheder for at sætte gode rammer for en fælles indsats, idet de ikke har bemyndigelse til at disponere over timer til formålet. [Det er] svært at sige til ens kollegaer at Ja. Du skal komme til mødet og du skal tage timerne fra det og det (naturfagsvejleder, workshop). Anbefaling Et tydeligt mandat og funktionsbeskrivelse for vejlederen, kan understøtte samarbejdet med ledelsen omkring udviklingen af naturfagene Der bør være klare retningslinjer for brug af kursustimer, formaliserede møderammer og muligheder for at organisere/omstrukturere undervisning til gavn for fælles indsatser. 18 neuc.dk
19 5.3.6 Opmærksomhedspunkt 6: Den naturfaglige kultur Et mål med projektet var at udvikle skolernes naturfaglige kultur. I surveyen blev der stillet 12 spørgsmål, som relaterede sig til dette begreb (spm ). Besvarelserne tyder på, at den naturfaglige kultur ikke er blevet udviklet/styrket i væsentligt omfang. 16% af respondenterne tilkendegiver, at der findes læseplaner, som kan lette overgangen fra mellemtrin til udskoling (figur 9). 25% af respondenterne er enige i, at timefordelingen befordrertværfagligt samarbejde (figur 10) og 26% er enige i, at ledelsen fastholder naturfagene som fortsat indsatsområde (figur 11). Figur 9 Sp. 47: På min skole har vi læseplaner, der hjælper os med at lette elevernes overgang fra natur/teknologi til udskolingens naturfag. Figur 10 Sp. 53: På min skole er timefordelingen med til at understøtte samarbejde på tværs af fag. 19 neuc.dk
20 Figur 11 Sp. 58: På min skole fastholder ledelsen naturfagene som fortsat indsatsområde. Deltagerne på workshoppen pegede dog på en række forskellige tiltag, som har været med til at løfte den naturfaglige kultur på forskellige skoler. Fx har man på en skole indført et kompetencecenter (professionelt læringscenter), som gør at naturfagsvejlederne er med på nogle konkrete forløb, og dette har givet dem en anledning til at deltage i forskellige klasser og sammen med andre af skolens vejledere i nogle tværfaglige forløb. Etableringen af et naturfagsvejledernetværk, hvor naturfagsvejlederne mødes 4-6 gange om året, er et andet eksempel på en positiv udvikling af den naturfaglige kultur. Det naturfaglige netværk giver lige så meget som kurser osv., det er 4 gange om året, det skal prioriteres. Det må alt andet lige være billigere (naturfagsvejleder, workshop). På workshoppen var der også mange idéer til, hvad man kan gøre fremadrettet, hvis ellers naturfagene fortsat bliver prioriteret. Ét forslag var, at man kan indlede en diskussion omkring evaluering af elevkompetencer, da det er en fælles udfordring. En utilsigtet konsekvens af den massive opmærksomhed på naturfagene, som Naturlig-Vis har medført, har været at skabe en grad af modstand fra ikke-naturfagskolleger, som nu ønsker, at deres fag bliver prioriteret. På workshoppen var der flere eksempler på, at holdningen blandt nogle kollegaer var, at nu har naturfagene fået, så nu skulle der kigges til andre fag. Denne manglende forståelse for, hvad der er blevet skabt undervejs, og hvor nemt det kan forsvinde igen, hvis ikke man fastholder en minimal fortsat prioritering af naturfagene, kan risikere at skabe stor frustration, hvilket der allerede er eksempler på. Desuden kan flere af erfaringerne (såsom brugen af vejledere, en tilpasset form af lektionsstudier eller oprettelsen af vejledernetværk) fra Naturlig-Vis med fordel udbredes til andre faggrupper, og her vil det 20 neuc.dk
21 være vigtigt at sikre, at erfaringerne ikke går tabt i takt med, at naturfagene nedprioriteres systematisk for at tilgodese andre fag i en periode. Anbefaling Skolerne bør fastholde en grad af fortsat prioritering af naturfagene for at undgå, at udviklingen fra Naturlig-vis ødelægges. De generelle erfaringer, som kan anvendes ift andre fagområder, bør opsamles og formidles 21 neuc.dk
22 5.3.7 Opmærksomhedspunkt 7: Lektionsstudier En vigtig faglig komponent i projektet var lektionsstudierne, som skulle bidrage til at kompetenceløfte alle de deltagende lærere. 85% af respondenterne i surveyen havde deltaget i lektionsstudiegrupper, og for 52% vedkommende var det med alle tre naturfag (fysik/kemi, biologi, geografi) i udskolingen. I de åbne spørgsmål i surveyen (spm. 61) blev der spurgt til, hvilke dele af projektet, de forventede ville stoppe, når projektet sluttede, og her forekom ordet lektionsstudier i 37 af 60 besvarelser. Dette understøttes af figur 12, hvor kun 8% var helt eller delvis enig i, at lektionsstudierne vil blive gennemført også om tre år. Figur 12 Sp. 45. Om tre år gennemfører vi fortsat lektionsstudier på vores skole. Lektionsstudierne er samtidig også et element, som deler vandene, idet lærerne typisk er enten meget positive eller negative i deres vurdering af disse: Lektionsstudiet var en øjenåbner og var faglig meget givtig, noget af den bedste faglige efteruddannelse jeg har været med i (lærerkommentar i survey). Og samtidigt sagde en anden respondent: Lektionsstudier har været ledelsens projekt. For mit vedkommende har lektionsstudierne været rent tidsspilde (lærerkommentar i survey). 22 neuc.dk
23 Figur 13 Sp. 42: Lektionsstudierne har været med til at øge kvaliteten af min undervisning På spørgsmålet om, hvorvidt lektionsstudierne var med til at øge kvaliteten af undervisningen svarede flere positivt 54% end negativt 30% (figur 13). Imidlertid var der også i surveyen bred enighed om (87%), at lektionsstudierne har været tidskrævende at gennemføre. Samlet set er det tydeligt, at lektionsstudierne næppe vil fortsætte efter projektets afslutning, uanset at de flere steder har haft betydning for det naturfaglige samarbejde på skolerne. Flere af natursfagsvejlederne påpegede ved workshoppen, at lektionstudierne har spillet en vigtig rolle for den fælles planlægning og faglige udvikling, og at de har været afgørende for, at lærerne har turdet åbne dørene til deres undervisning, så det kunne blive noget, man var fælles om: Vi planlægger sammen vi laver årsplaner og evaluerer. Det kommer fra lektionsstudierne. Åben- dør politikken er trådt i kraft pga. lektionsstudierne (naturfagsvejleder, workshop). I det tilfælde, at lektionsstudierne bortfalder, efterlader det et stort behov for alternative måder, hvorpå man kan sikre den fælles planlægning og udvikling, så lærerne vender tilbage til privatpraktisering i deres undervisning. Et alternativ, som blev nævnt ved workshoppen, er co-teaching, hvor vejlederen går ind og underviser sammen med en lærer. Vejledningstimerne kan således bruges til fx co-teaching, hvis skemaet tillader det. Et andet forslag var at formalisere lektionsstudier som en form for alternativ til kurser, som kan være dyre. På den måde kan der fortsat blive allokeret den nødvendige tid til at sparre og samarbejde med hinanden. Det kan sagtens bare være sparring, vejledning, supervision. Måske skal det simplificeres lidt. Men der sker bare mere, hvis man sidder 3-4 personer. 2 er for lidt, det er anden dynamik. Men 23 neuc.dk
24 man behøver måske ikke så formaliseret en struktur, men det kræver rammerne (naturfagsvejleder, workshop) Anbefaling Find billigere og mere praktiske alternativer (såsom co-teaching) til lektionsstudierne, så udviklingen i lærersamarbejdet ikke går tabt. Sørg for en hensigtsmæssig placering af vejledningstimer, så det er muligt at bruge disse timer til fx co-teaching. På samme måde kan PLC-timer bruges, hvis der er andre vejledere, der har timer på samme tidspunkt. 24 neuc.dk
Evaluering af Naturlig-Vis
Evaluering af Naturlig-Vis Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-18 November 2018 Evalueringen er gennemført af Jan Sølberg og Karin Mortensen Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter
Læs mereKvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser
Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser Erfaringer fra projekt Naturlig-Vis Jan Sølberg Lektor, Københavns Universitet De senere år har der været forsket mere og mere i, hvilke typer kompetenceudviklingsforløb,
Læs mereKompetenceudvikling og evaluering
Kompetenceudvikling og evaluering Hvad måler vi på? Erfaringer fra evaluering af projektet Naturlig-Vis 1 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde, Sorø Men allerførst 2 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde,
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereLedelse, der løfter naturfagsundervisningen
naturfagsundervisning Mål for temadagen at skabe et fælles vidensgrundlag om naturfagsundervisning blandt skoleledere, naturfagskoordinatorer og lokale ressourcepersoner. at tydeliggøre sammenhæng mellem
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på? 13 forandringsteorier
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereHvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?
Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de? Olga Trolle, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU og Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter 13/09/2018
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereLedelse, der løfter naturfagsundervisningen
Ledelse, der løfter Naturfaglig kultur for skoleledere Ledelse, der løfter Det har vi lovet... Skoleledelsen har stor betydning, når det gælder udvikling af naturfaglige kulturer på skolerne. Koordinering
Læs mereEvaluering af Big Bang til Naturfag. Februar 2018
Evaluering af Big Bang til Naturfag Februar 2018 Evalueringen er gennemført af: Nana Quistgaard og Nina Waaddegaard Naturfagenes evaluerings og udviklingscenter Februar 2018 Indholdsfortegnelse Evaluering
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Midtjylland Skanderborg 24. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret
Læs mereEvaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011
Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til
Læs mereevaluering af 16 åben skole-piloter
evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%
Læs mereScience-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25
Læs mereVejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereCenter for Børn og Undervisning
Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereRådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.
Rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi Nedenstående dokument er rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. Baggrund Det fremgår af gymnasiereformen fra juni
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereGuide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereScience i Ishøj set i et forankringsperspektiv. Astra netværksmøde 23 maj 2019
Science i Ishøj set i et forankringsperspektiv Astra netværksmøde 23 maj 2019 Mindset Talenter ABCmodellen Det summer af science i Ishøj Nære rollemodeller Netværk på tværs Makerspace Fagteam samarbejde
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereScience-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Sjælland Sorø. 30. januar 2019 Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret for at udvikle og styrke
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereNatur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag
Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENT KÅRE RASBORG 1 Indhold Kompetencedækning og fagets status Forenklede fælles
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereAmbassadørdag. Ankerhus kl 12-16
Ambassadørdag Ankerhus 14.03.18 kl 12-16 Velkommen til CFU ambassadørdag 12.00 CFU hotspots lige nu CFUs tilbud til arbejdet med PLC 13.00 Frokost 13.35 Kort præsentation af Søg Smart 13.45 Kaffe, kage
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereVisuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X
Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereUDDANNELSESKONFERENCE 2018 EVALUERING
EVALUERING HOVEDRESULTATER CENTRALE INDIKATORER Svarprocent HOVEDRESULTATER OG TENDENSER 63% Svarprocent: 70 respondenter ud af 112 inviterede har besvaret evalueringen, hvilket giver en samlet svarprocent
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Hovedstaden Hvidovre 23. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge
Læs mereNaturfagshandleplan Herstedøster skole 2018/19
Naturfagshandleplan Herstedøster skole 2018/19 Indhold 1. Læringsløft... 2 1.1 Fremtidens læringskompetencer... 2 1.1.1 Samarbejde... 2 1.1.2 IT og læring... 3 1.1.3 Videnskonstruktion... 3 1.1.4. Problemløsning
Læs mereLedelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?
Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereFÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING Praksiserfaringer med fagteam, planlægning og kvalificering af naturfagsundervisning Naturfag i Spil 23. november 2016 DAGSORDEN Sammenhæng og baggrund Fagteamets struktur
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereNetværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-18 Mål og indsatsplan for: Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017/18 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mere- i Københavns Kommune
- i Københavns Kommune Hvem er vi! Jesper Ingerslev Trine Kofoed Hybholt Projektleder Klog på Naturfag KATA Fonden Naturfagskoordinator Københavns Kommune Projektleder -ENERGI & VAND Projektleder - det
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereAkkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet
Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs mereSpydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.
Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereForskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl
Den videnproducerende skoleforvaltning Forskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole 1 2018 Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl Hvordan arbejder skoler med data og viden?
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mere