Årsrapport 2009 for Statens Teaterskole

Transkript

1 Årsrapport 2009 for Statens Teaterskole

2 -2- Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 1. Beretning Præsentation af virksomheden Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger Redegørelse for reservation Forventninger til kommende år Målrapportering Målrapporteringens første del: Skematisk oversigt Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger Regnskab Anvendt Regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Påtegning af det samlede regnskab Bilag til årsrapporten 27

3 -3- Oversigt over tabeller, noter og bilag Beretning og Målrapportering Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Tabel 3: Centrale aktivitetsoplysninger Tabel 4: Reservation Tabel 5: Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter Tabel 6: Årets resultatopfyldelse Regnskabstabeller Tabel 7: Resultatopgørelse Tabel 8: Resultatdisponering Tabel 9: Balancen Tabel 10: Egenkapitalforklaring Tabel 11: Udnyttelse af låneramme Tabel 12: Opfølgning på lønsumsloft Tabel 13: Bevillingsregnskab Obligatoriske noter Note 1: Immaterielle anlægsaktiver Note 2: Materielle anlægsaktiver

4 -4-1. Beretning 1.1. Præsentation af virksomheden Statens Teaterskole er en statsinstitution under Kulturministeriet. Statens Teaterskole er en attraktiv arbejdsplads med kvalificerede, motiverede og udviklingsorienterede medarbejdere i både pædagogiske og ikkepædagogiske funktioner. Arbejdsmiljøet er præget af målrettethed og er åbent, inkluderende, kreativt og innovativt. Årsrapporten aflægges for hovedkonto Statens Teaterskole (Driftsbev.) Mission: Statens Teaterskoles opgaver fastlægges i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september Skolen uddanner og efteruddanner scenekunstnere inden for teater og moderne dans. Statens Teaterskole: tilbyder praksisbaseret grund-, efter- og videreuddannelse inden for scenekunst. uddanner personer, som bidrager væsentligt til et højt professionelt kunstnerisk niveau inden for scenekunst og til en videreudvikling og fornyelse af teatret og den moderne dans som kunstarter. bidrager væsentligt til at fremme kunstnerisk udviklingsvirksomhed og viden om uddannelse inden for professionel scenekunst. deltager aktivt i nationale og internationale sammenhænge, for at videreudvikle kompetence, udveksle erfaring og sikre videndeling på alle relevante områder inden for scenekunstuddannelse. Vision: Statens Teaterskole er i 2010 anerkendt som en af de førende uddannelsesinstitutioner for teater og moderne dans i Europa. Skolen uddanner samfundsbevidste, kreative, innovative og selvstændige scenekunstnere, som bidrager aktivt til videreudviklingen og fornyelsen af dansk scenekunst. Skolen tilbyder praksisbaserede uddannelser, der kombinerer en grundig indføring i fagområdernes basiskundskaber og traditioner med et stærkt fokus på udviklingen af den enkelte studerendes kunstneriske potentiale, skaberevne, selvstændighed, ansvarlighed og evne til refleksion. Skolen er et nationalt center for efter- og videreuddannelse af professionelle scenekunstnere, og arbejder med udvikling af kunstnerisk forskning samt med kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed. Endvidere repræsenterer skolens undervisning de mest avancerede teknikker og læreformer i forhold til metodik, teknologi og pædagogik.

5 -5- Skolen har en løbende og aktiv dialog med scenekunstområdet og samarbejder med de bedste uddannelsesinstitutioner nationalt og internationalt for at medvirke til kunstnerisk videreudvikling af teater og dans som kunstarter, og med sigte på videndeling og udveksling af personer og kompetence Årets faglige resultater Statens Teaterskole har også i år fokuseret på at opfylde målene i skolens resultatkontrakt. Alle resultatmål har været prioriteret bortset fra ét (indførelsen af et internationalt anerkendt internt kvalitetssystem, som skolen af kapacitetsmæssige årsager har udskudt til 2010). Vi kan derfor konstatere, at 13 ud af 15 resultatmål er opfyldt 100 %. Et mål er opfyldt med 75 %, da beskæftigelsesrapporten for alle Kulturministeriets uddannelser udkom 2 måneder efter den aftalte deadline. Af særligt prioriterede aktivitetsområder i 2009 kan nævnes: Forberedelserne til en akkreditering af samtlige skolens uddannelser Udarbejdelse af nye studieordninger for alle uddannelser med sigte på implementering fra og med skoleåret Fortsat internationalisering Første fase af arbejdet med aktivitetsreduktioner på produktionsområdet som et led i realiseringen af den pædagogiske handlingsplan for Her følger en redegørelse for de vigtigste faglige resultater af året 2009: Studerende og uddannelser: Antallet af aktive finansårsstuderende ligger 5,3 studerende over måltallet. Skolen anser gennemstrømningen af studerende som meget tilfredsstillende ved, at kun danseruddannelsen (2 studerende, hvor af en valgte at forlade uddannelsen ved udgangen af 2009) og sceneproducentuddannelsen (1 studerende) har haft et mindre frafald i løbet af året Skolen har i 2009 haft udenlandske gæstestuderende (på scenograf- og danseruddannelserne). Disse har givet skolen vigtige impulser og samtidig tydeliggjort nogle logistiske problemstillinger ved afvikling af produktioner, hvor alle de studerende indgår i et finmasket og sammenflettet system. STS har ud over 9 permanente uddannelsesretninger to forsøgsuddannelser: en sceneproducentuddannelse og en danseakkompagnatøruddannelse. Sidstnævnte gives i samarbejde med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

6 -6- Det kan fastslås, at disse forsøgsuddannelser imødekommer et behov for kompetenceudvikling hos branchens aftagere. Det første hold studerende fra sceneproducentuddannelsen tog afgang i juni, og samtlige studerende fra afgangsholdet fik tilbudt arbejde efter afsluttet uddannelse. Sceneproducentuddannelsens andet forsøgsår er - efter ministeriets godkendelse - nu blevet rykket frem til studieåret De studerende fra danseakkompagnatøruddannelsen er allerede, inden afgang, efterspurgt på arbejdsmarkedet. Endelig kan det nævnes, at antallet af meritgivende praktikophold, som spiller en væsentligere rolle for de studerende på alle uddannelser, er steget med 15 % i Indsatsen for at befæste og videreudvikle indhold og progression i skolens uddannelser Skolens løbende undervisningsvirksomhed har naturligvis været det aktivitetsområde, som også i 2009 har vist de største og vigtigste faglige resultater. Uddannelseslederne på hver afdeling er ansvarlige for, at fagmiljøet på de enkelte uddannelser holder det fagligt høje niveau, som bør kendetegne STS uddannelser. Uddannelseslederne har også i 2009 været ansvarlige for ansættelse og vejledning af underviserne på deres afdeling, hvor et antal faste og løse undervisere med forskellig kunstnerisk og anden faglig baggrund har sikret uddannelsen det brede videngrundlag, som studieordningen forudsætter. Det kræver stor indsats af uddannelsesledere og undervisere at fastholde og videreudvikle det faglige niveau på uddannelserne - uden øremærkede midler til FoU-arbejde. Plan og strategi for implementering af Bologna-deklarationens intentioner I løbet af 2009 har skolen gennemført et omfattende plan- og strategiarbejde i forbindelse med forberedelserne til en fremtidig akkreditering af de permanente uddannelser. Skolen har også igangsat en systematisk bearbejdelse af de gældende studieordninger med sigte på implementering fra efteråret Dette arbejde skal ses i sammenhæng med skolens flerårige bestræbelser på at kvalificere uddannelserne til bachelorniveau, og dermed til implementering af Bologna-processen. Hertil kommer den rapport, som Kulturministeriet har bestilt, der beskriver hver enkelt uddannelses videngrundlag, gradstypeindplacering samt problemstillinger i forbindelse med forberedelserne til akkrediteringen. Rapporten er STS vigtigste bidrag i 2009 til plan og strategi for Bolognaprocessens implementering. Internationalisering, praktik og partnerskaber Skolen har også i 2009 arbejdet aktivt for at fremme samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, teatre, dansekompagnier, organisationer, undervisere og ressourcepersoner i udlandet, navnlig i Europa. Det internationale samarbejde har haft, og har, stor betydning for STS uddannelser ikke mindst de løbende samarbejdsaftaler med institutioner, der bedriver forskellige former for kunstnerisk udviklingsarbejde, som tilgår uddannelsernes videngrundlag og undervisning (bl.a. Kunsthøgskolen i Oslo, Justus-Liebig-Universität i Giessen, Konstindustriella Högskolan i Helsinki, Danshögskolan i Stockholm m.v.) Udenlandske undervisere har den samme betydning for skolen. Antallet udenlandske gæstelærere har i 2009 været over 40, hvilket er en fordobling i forhold til Antal studerende på udenlandske praktikophold viste en stigning på 30 % fra Skolen overtog i 2009 præsidentskabet og sekretariatet i netværket École des Écoles. Af afgørende betydning for

7 -7- skolens internationaliseringsproces har været ansættelsen af en egen international koordinator i Ansættelsen har medført en betydelig øgning af antal EU-støttede stipendier, rejsestøtter, udvekslingsaftaler, studieophold, gæstestuderende m.v., hvor vi på blot 6 måneder har fået bevilget over euro til forskellige mobilitetsprojekter, og hvor vi har ansøgt om over euro til yderligere internationale udvekslinger og projekter. Implementering af den pædagogiske handlingsplan Skolen er gået i gang med implementering af de forskellige dele af den pædagogiske handlingsplan for årene En forsigtig aktivitetsreduktion på produktionsområdet er gennemført i 2009, men vil først få indvirkning på aktiviteterne i Sceniske produktioner udgør en vigtig del af samtlige uddannelsers fagtilbud. Heri indgår et ikke ubetydeligt indslag af ny, avanceret teknologi, specialiseret teknisk know-how, scenisk udstyr, kostumer, rekvisitter, møbler m.v. Desværre har skolen heller ikke i år været i stand til at afsætte tilstrækkelige midler til nyinvesteringer og vedligeholdelse af nyt teknologisk udstyr. Der er dog lykkes at finde midler til et nyt lager for kostumer, møbler og andet scenisk udstyr. Mere end nogensinde har det i 2009 været mærkbart, at de midler skolen har, afsat til vedligeholdelse og investeringer i nyt teknologisk udstyr er for begrænsede i forhold til behovet.. Udfordringer på økonomi- og personaleområdet I 2009 valgte skolens administrationschef gennem 6 år at overgå til nyt job, og STS fik i maj 2009 en ny i stillingen. Ansættelsen af ny administrationschef har betydet et forstærket fokus på personaleopgaver, administrative rutiner og ikke mindst en langsigtet gennemgang af budgetterings- og regnskabsrutiner. Skolens administration har med sin lave bemanding vist sig sårbar overfor ekstrabelastninger, nye ansvarsområder, langtidssygdom m.v. Overgangen til de nye, centraliserede rutiner på bl.a. løn- og regnskabsområdet har givet store udfordringer for den lille stab af medarbejdere i administrationen Årets økonomiske resultat Af tabel 1 fremgår skolens økonomiske hoved- og nøgletal for Her fremgår det, at skolen gik ud med et underskud på kr. i Underskuddet er primært begrundet med budgetoverskridelser på energiområdet (el og varme), på uddannelsesbudgetterne, på afskrivninger og på personalebudgettet samt manglende registreringer af tilgodehavender på refusion. Skolen havde budgetteret med et overskud på for at dække sidste års underskud, og det økonomiske resultat er derfor ikke helt tilfredsstillende. Skolen har af samme årsag iværksat en besparelsesplan fra 2010, som indeholder både permanente besparelser og engangsbesparelser. Skolen har endvidere igangsat en økonomisk genopretningsplan, som dels indeholder redskaber til en bedre intern budgetstyring og budgetopfølgning og dels redskaber til at undgå budgetoverskridelser på de interne budgetter. Der vil under afsnittet regnskab blive redegjort nærmere for disse initiativer.

8 -8- I skolens budget for 2010 er der budgetteret med et overskud på kr. for at underskuddet for 2009 kan blive udlignet. Der er desuden budgetteret med en mindre buffer for at imødekomme ubudgetterede omkostninger. Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal I kr. (løbende priser) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter , , ,2 - Heraf indtægtsført bevilling , , ,0 - Heraf øvrige indtægter , , ,2 Ordinære driftsomkostninger , , ,3 - Heraf forbrugsomkostninger (husleje mv.) 7.512, , ,3 - Heraf personaleomkostninger (løn mv.) , , ,6 - Heraf af- og nedskrivninger 393,4 599,4 999,5 - Heraf øvrige omkostninger , , ,9 Resultat af ordinær drift ,6 405,4 286,1 Resultat før finansielle poster ,2 499,6 141,5 Årets resultat -974,6 610,8 401,8 Balance Anlægsaktiver 2.668, , ,6 Omsætningsaktiver 1.312, , ,5 Egenkapital 1.549,6 844,7 442,9 Langfristet gæld 1.369, , ,7 Kortfristet gæld 5.494, , ,3 Lånerammen 2.600, , ,0 Træk på lånerammen (FF4+FF6) 1.369, , ,7 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 52,7% 112,4% 90,5% Negativ udsvingsrate 2,1% -9,9% -52,8% Overskudsgrad 2,1% -1,3% -0,8% Bevillingsandel 97,6% 97,2% 97,6% Personaleoplysninger Antal årsværk 70,6 70,7 72,9 Årsværkspris 394,2 395,7 414,8 Lønomkostningsandel 58,8% 57,4% 57,6% Lønsumsloft , , ,0 Lønforbrug , , ,0 Skolens udnyttelsesgrad af lånerammen er faldet fra 112,4 % i 2008 til 90,5 % i Skolen har i 2009 arbejdet på at få nedbragt udnyttelsesgraden af lånerammen ved at holde igen på investeringerne og få udarbejdet et investeringsregnskab. Den fulde effekt af dette arbejde skulle gerne kunne aflæses i regnskabet for Den negative udsvingsrate i 2009 er på -52,8 %, hvilket er begrundet med, at skolen har overført et negativt overskud på kr. I 2010 er der budgetteret med et overskud på kr., hvilket vil få den negative udsvingsrate til at ligge på omkring -9,9 % i 2010 regnskabet. Overskudsgraden er i 2009 på -0,8 %, da skolen er gået ud af 2009 med et underskud på kr.

9 -9- Som det fremgår af bevillingsandelen får skolen sine primære indtægter fra finanslovsbevillingen. De øvrige driftsindtægter er meget stabile år for år og kommer fra aspiranters betaling af optagelsesgebyr, de studerendes betaling af Copy-Dan afgift ved kopiering af manuskripter mv. og deltagerbetaling på efteruddannelsesområdet. Den gennemsnitlige årsværkspris er steget fra kr. til kr., hvilket dels afspejler de generelle årlige overenskomstmæssige stigninger og at skolen er begyndt at ansætte akademikere i administrative stillinger. Pga. skolens økonomi udvises der stor tilbageholdenhed på lønområdet. Lønomkostningsandelen er faldet fra 58,8 % til 57,6 % fra 2007 til Det lille fald er bl.a. udtryk for, at skolens udgifter på energiområdet (varme og el) de sidste par år, har fået en større andel af skolens samlede omkostninger Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter/opgaver i kr. Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets underskud Generel ledelse og administration 6833,0 10,4 5879,3-240% Videregående uddannelse 42344,0 742, ,8 260% Efteruddannelse 2023,0 509,5 2853,9 80% I alt 51200,0 1262, ,0 100% Som det fremgår af tabel 2 er det primært skolens hovedformål videregående uddannelse, som har bidraget til det samlede underskud på kr. Skolen anvender ca. 31,6 mio. kr. af bevillingen til videregående uddannelse svarende til 61 % af bevillingen. Hertil kommer, at de indirekte udgifter er fordelt forholdsmæssigt i forhold til de direkte udgifter. En væsentlig del af merforbruget lå i 2009 på bygningsdriften pga. merudgifter på el og varme. Den valgte fordelingsmetode betyder, at videregående uddannelse får en stor andel af merforbruget på bygningsdriften.

10 Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede Antal ansøgere Antal optagne pr. 1. oktober Optagne i % af ansøgere Færdiguddannede kandidater Aktive Finansårsstuderende indenfor normeret studietid Finansårsstuderende ,5 121,8 125,3 a. Antal aktive finansårsstuderende indenfor normeret studietid b. Hertil kommer studerende på forsøgsuddannelserne 6,5 7,3 c. I alt studerende på Statens Teaterskole (a+b) 128,3 132,6 d. -heraf konverteret til efter- og videreuddannelse - 9,4 15,3 12,34 e. Aktive F-årsstud. forudsat i forbindelse med resultatkontrakten Afvigelse (a-e) -12-2,5 1,8 5,3 Forsøgsuddannelserne er i 2008 og 2009 sceneproducentuddannelsen og danseakkompagnatøruddannelsen (MAD). Stigningen i antal ansøgere skyldes primært, at der i 2009 var optagelse af studerende til danseruddannelsen (optag hvert andet år) Stigningen i antal færdiguddannede skyldes, at der var afgang for dansere, koreografer (afgang hvert andet år) og for sceneproducenter (første hold af forsøgsuddannelse). Stigningen i antallet af aktive finansårsstuderende (a) er begrundet i, at skolen i 2009 har 2 store danse-årgange (1. og 3. år), og der ikke har været det store frafald, som der har været de tidligere år.

11 -11- Efteruddannelsesaktiviteter Kurser Antal udbudte kurser Antal gennemførte kurser Antal gennemførte kurser i pct. af udbudte 92% 92% 100% 98% Deltagere Deltagerbetaling (IV, kroner, årets priser) Antal kursister Antal gennemførte kursustimer (totaltimer) Antal årskursister 8,78 9,16 15,18 12,34 Supplerende uddannelsesoplysninger Midler anvendt til efteruddannelse af lærere (1000 kr., 2007-priser) 25,2 14,1 41,9 71,1 Efteruddannelsesaktiviteterne i 2009 har været det højeste nogensinde på skolen. Der er gennemført 40 kurser med deltagelse af i alt 737 kursister Redegørelse for reservation Statens Teaterskole har ingen reservationer Forventninger til kommende år Også i 2009 steg antallet af studerende i forhold til året før, denne gang med 8,6 %. Det vil sige, at Statens Teaterskole også i skoleåret 2009/10 har flere studerende, end nogen sinde og dermed også flere opgaver og udfordringer at varetage. Udfordringerne i 2010 vil ikke blive færre end i Den økonomiske situation var ved indgangen til 2010 ikke tilfredsstillende. Med et forholdsvis beskedent (mindre end 1 % af bevillingen), men dog mærkbart underskud fra 2009, der skal tilbagebetales, sammen med et relativt stort besparelsesbehov i 2010 for at genvinde et solidt økonomisk fundament, går skolen ind i 2010 med en mere stram økonomi end set i mange år. Afdelingerne er allerede pålagt besparelser, der i forskellig grad vil ramme de faglige aktivitetsplaner. Ledelsens økonomiske genoprettelsesplan vil stille krav til omlægning i budgetteringsrutiner, bedre budgetopfølgning og ekstra fokus på delbudgetter, som har haft tilbagevendende budgetoverskridelser. Den pædagogiske handlingsplan for tager sigte på at tilpasse skolens uddannelser til de krav, der vil blive stillet i de nærmeste år: de faglige krav, som teatret og dansen som kunstarter vil stille til de udøvende og skabende kunstnere i årene fremover

12 -12- de uddannelsespolitiske krav, der vil blive stillet til skolen gennem den kommende flerårsaftale og resultatkontrakt de faglige krav, som skolen vil stille til sine uddannelser for at de kan være klædt på til akkreditering og implementering af Bologna-processen i årene fremover Denne handlingsplan stiller også mere langsigtede problemstillinger op i forhold til stillingstagen til studiernes længde, vurdering af faglige forhold som stillingsstruktur, kunstnerisk udviklingsarbejde, pædagogisk udviklingsarbejde, lærerrekruttering etc vil stille store krav til nøgternhed i ressourcebrug i alle afdelinger. Den økonomiske situation - parallelt med de nye fordringer til uddannelsernes indhold og struktur - stiller nu for alvor krav til en gennemgang og vurdering af fordelingen af ressourcer til de enkelte aktiviteter. Den forholdsvis begrænsede aktivitetsreduktion, der blev planlagt i 2009 på produktionsområdet, og som vil gælde fra efteråret 2010, vil sandsynligvis blive efterfulgt af flere reduktioner i 2010 med sigte på Ledelsen er klar over, at en ny ressourcefordelingsanalyse bør gennemføres, men er samtidig opmærksom på, at en betydelig strammere økonomisk hverdag kan gøre arbejdet vanskeligere og mindre fremtidsorienteret. Skolen vil gøre alt for at undgå, at kvaliteten på uddannelsernes studietilbud sættes i fare på grund af eventuelle økonomiske nedskæringer. I løbet af foråret 2010 vil STS have gennemført arbejdet med nye studieordninger, som skal gælde fra skoleåret 2010/11. Den vigtige rapport om STS uddannelser, der blev igangsat i 2009 på ministeriets initiativ, vil sætte dagsorden for videreudvikling af uddannelsernes videngrundlag og øvrige forberedelser til akkreditering. ECTSpoint vil endelig være fordelt på fagområder og moduler i løbet af 2010, og implementeringen af hele denne vigtige studiereform kan begynde. Følgende opgaver vil der også være fokus på i 2010: Udarbejdelse af en strategi for implementering af et internationalt anerkendt kvalitetssikringssystem vil blive igangsat. Ministeriets udvalg om kunstnerisk udviklingsarbejde skal afgive en vigtig indstilling i forhold til indhold, definitioner og strategier for kunstnerisk udviklingsarbejde. Konklusionerne i denne indstilling vil ventelig få stor betydning for STS. Eventuel videreførelse af sceneproducentuddannelsen og danseakkompagnatøruddannelsen. Udarbejdelse af en kompetenceudviklingsstrategi, som blev igangsat i 2009, skal fuldføres og implementeres.

13 Målrapportering Nedenfor gennemgås mål og resultater for Som bilag til denne årsrapport er der udarbejdet en kortfattet analyse af hvert af resultatkontraktens mål for perioden samt de forventede resultater for Mål og resultater: Skematisk oversigt Tabel 6 Nr. Resultatkrav i 2009 Resultat Opfyldelse (%) Vægt (%) Produkt: Statens Teaterskole lever op til de fastsatte krav i resultatkontrakten for så vidt angår de færdiguddannede: 1.a. Antallet af aktive finansårsstuderende inden for normeret studietid er min. 120 Statens Teaterskole havde i 2009 i gennemsnit 125,3 studerende. (I gnst. over året: 32 skuespillere, 31,5 teaterteknikere, 8 instruktører, 8 scenografer, 29,5 dansere, 2 koreografer, 2 danseformidlere, 12,34 årsstuderende fra Efteruddannelse). Hertil kommer 5,3 sceneproducenter, 2,5 danseakkompagnatører Produkt: Statens Teaterskole lever op til de fastsatte krav i resultatkontrakten for så vidt angår højere kvalitet i uddannelsen 2.a. Der er indført et internationalt anerkendt internt kvalitetssystem, som sikrer den løbende kvalitetskontrol af uddannelsen Statens Teaterskole har, af kapacitetsmæssige årsager, ikke igangsat arbejdet med et nyt internt kvalitetssystem i Målet vil blive opfyldt i b. Kvalifikationsbeskrivelser i henhold til den nationale kvalifikationsramme er udarbejdet og indarbejdet i studieordningen 2.d. Statens Teaterskole har udarbejdet en plan og en strategi for implementering af Bologna-deklarationens intentioner. Statens Teaterskole er ikke på nuværende tidspunkt omfattet af Kulturministeriets kvalifikationsramme. Statens Teaterskole har dog valgt - med udgangspunkt i kvalifikationsrammen - at indarbejde læringsmålene i studieordningerne, som kommer til at gælde for Statens Teaterskole har i forbindelse med plan- og strategiarbejdet udformet videngrundlag, nye studieordninger og fremlagt forslag til gradsindplacering for skolens permanente uddannelser. Desuden har STS bidraget til et notat til Kulturministeriet vedr. problemstillinger i forbindelse med videngrundlag og akkreditering af kunstneriske uddannelser Produkt: Statens Teaterskole lever op til de fastsatte krav i resultatkontrakten for så vidt angår nye uddannelser 3.d. Statens Teaterskole udbyder på forsøgsbasis et etårigt videreuddannelsestilbud til sceneproducent, og tilbud- Forsøget er etableret med 2. optag af 6 studerende og studiestart august En studerende har valgt at forlade uddannelsen efter 3 måneder. Efter aftale med 100 6

14 -14- det evalueres efter afsluttet forløb. Kulturministeriet vil der ske en evaluering af de 2 uddannelsesforløb i efteråret 2010, hvorefter Kulturministeriet vil tage stilling til en eventuel permanentgørelse. Nr. Resultatkrav i 2009 Resultat Opfyldelse (%) Vægt (%) Produkt: Statens Teaterskole lever op til de fastsatte aktivitetskrav i resultatkontrakten for så vidt angår øget fokus på beskæftigelse 4.b. Antallet af meritgivende praktikophold for studerende er min c. Etablering eller videreførelse af 4 partnerskaber med fokus på undervisning, praktik eller mentorordninger. 4.d. Statens Teaterskole udarbejder i fællesskab med de øvrige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet en årlig rapport om beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede fra institutionerne. 4.f. 4.g. Oplysninger om uddannelsernes beskæftigelsesmuligheder er tilgængelige på hjemmesiden. Etablering af karrierevejledning Skolen har haft 45 meritgivende praktikophold. Skolen har i 2009 etableret/videreført samarbejde partnerskab med 11 forskellige interessenter bl.a. samarbejde med Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin (Thomas Ostermeier), Dansk Danseteater, Landsdelsscenerne i Århus, Ålborg og Odense og en række europæiske scenekunstskoler i netværket École des École. Endelig har SMD et partnerskab med EDge (London School of Comtemporary Dance). STS har bidraget til udarbejdelse af den fælles beskæftigelsesrapport. Alle institutioner får 75 %, da rapporten først var færdig i november og ikke september. Både de overordnede beskrivelser af beskæftigelsessituationen for de forskellige uddannelser og de specifikke informationer om beskæftigelse for dimittenderne fra Beskæftigelsesrapporten er offentliggjort på skolens hjemmeside. Vejledning om beskæftigelsesforhold er en integreret del af samtlige uddannelser på skolen. Det gives både som specifikke kurser i projektledelse, forhandlingsteknik og i forbindelse med opbygning af netværk ved praktikophold, branchebesøg o. lign h. Mindst 75 % af skolens afgangsstuderende finder Statens Teaterskoles studieog karrierevejledning nyttig og relevant. Dimittenderne for 2009 er via et spørgeskema blevet bedt om at vurdere studie- og karrierevejledningen fra en skala fra 1 (meget nyttig og relevant) til 5 (meget lidt nyttig og relevant). 18 ud af 26 dimittender har responderet og et gennemsnit på 97,7% (karakter 5-3) af disse har vurderet, at 100 7

15 -15- studie- og karrierevejledningen er nyttig og relevant. Skolen anser besvarelserne som repræsentative for årgangen af dimittender. Nr. Resultatkrav i 2009 Resultat Opfyldelse (%) Vægt (%) Produkt: Statens Teaterskole lever op til de fastsatte aktivitetskrav i resultatkontrakten for så vidt angår øget fokus på beskæftigelse 4.i Der er gennemført markedsføringstiltag, der er målrettet en forbedring af beskæftigelsessituationen. Af offentlige forestillinger har skolen i 2009 spillet børneteater i Grønnegården og en danseforestilling på gymnasieturné. Der udsendes præsentationsfoldere om dimittender og udsendes invitationer til forestillinger til branchen. Under Kulturnatten åbner STS dørene for et stort publikum med visninger, underholdning etc. Hjemmesiden annoncerer alle skolens åbne visninger Produkt: Statens Teaterskole lever op til de fastsatte aktivitetskrav i resultatkontrakten for så vidt angår styrket internationalisering 5.a. 5.b. Der er indgået eller aktivt videreført 2 kvalificerende samarbejdsaftaler med relevante/førende uddannelser i udlandet om udveksling af studerende, undervisere, projekter eller andre fagspecifikke samarbejder. Antallet af studerende på meritgivende praktikophold eller studieophold i udlandet er min c. Antallet af udenlandske gæstelærere er min. 10 pr. år. Skolen havde i 2009 indgået eller aktivt videreført 8 samarbejdsaftaler med relevante og førende uddannelser i udlandet. Her kan nævnes Institut für Angewandte Theaterwissenschaft på Justus-Liebig-Universität Giessen, Filmkonst och Scenografi på Kunstindustriella Högskolan i Helsinki (TAIK) og Akademi for Scenekunst i Fredrikstad, Norge Skolen havde i i udenlandsk praktik eller på studieophold. Skolen havde i udenlandske gæstelærere Produkt: Statens Teaterskole lever op til de fastsatte aktivitetskrav i resultatkontrakten for så vidt angår ffter- og videreuddannelse 6.a. Der er etableret ca. 25 efterog videreuddannelsestilbud (kurser, workshops, seminarer m.v.) Der blev i 2009 gennemført 40 tilbud på efter- og videreuddannelsesområdet med deltagelse af i alt 737 kursister

16 -16- Tabel A: Omkostninger og resultatkrav Produkt/opgave Opfyldte resultatkrav (antal) Delvis opfyldte resultatkrav (antal) Ikke opfyldte resultatkrav (antal) Færdiguddannede 13,0 1,0 1 Efteruddannede scenekunstnere 1,0 0,0 0 I alt 14,0 1,0 1 Som det fremgår af tabel A, har skolen opfyldt 14 ud af 16 mål med 100%, hvilket skolen finder tilfredsstillende, da skolen af kapacitetsårsager har valgt ikke at igangsætte arbejdet med et nyt internt kvalitetssystem før Alle institutioner har fået delvis opfyldelse af målet om bidraget af beskæftigelsesrapporten, da rapporten var 2 måneder forsinket Mål og resultater: Uddybende analyse og vurderinger Antallet af aktive finansårsstuderende inden for normeret studietid Skolen har i 2009 været flere finansårsstuderende end nogensinde. Dette er bl.a. begrundet med, at der har været mindre frafald af studerende på danseruddannelsen end der plejer. Der er p.t. to store hold dansere, 1. år (optaget efter sommerferien 2009) med 18 studerende (en valgte dog at forlade uddannelsen til udgangen af 2009) og 3. året (efter sommerferien 2009), hvor der er 17 studerende (heraf 2 koreografer). Samtidig har hele 2009 været et sceneproducent-år, hvor 1. holdet afsluttede til sommeren 2009 og forsøgsuddannelsen optog sit 2. hold efter sommeren Disse aktiviteter har opvejet, at danseformidleruddannelsen kun har 2 studerende, da 3 studerende i 2008 valgte at forlade uddannelsen Kulturministeriets kvalifikationsramme, Statens Teaterskoles studieordninger og Bologna-deklarationens intentioner (mål 2.a, mål 2.b. og mål 2.d.) Statens Teaterskole har pga. begrænsede administrative ressourcer ikke været i stand til at løfte opgaven med at indføre et nyt kvalitetssikringssystem i Skolen har i stedet valgt at sætte ressourcerne ind i forbindelse med udarbejdelse af den mere grundlæggende del af Bologna-processen med nye studieordninger, fordeling af ECTS-point, udredning om gradsstruktur og udarbejdelse af videngrundlag for uddannelserne. Et kvalitetssikringssystem vil blive udarbejdet i løbet af Selv om det p.t. ikke er besluttet, hvornår Statens Teaterskole vil blive omfattet af Kulturministeriets kvalifikationsramme, er skolen i 2009 gået i gang med forberedelser til akkrediteringen, med kvalifikationsrammen som rettesnor (mål 2.b.). Udarbejdelsen af nye studieordninger er igangsat og parallelt med dette udformes videngrundlaget for hver uddannelse. På opdrag fra Kulturministeriet har skolen i dette arbejde fået bistand fra en

17 -17- ekstern konsulent. De nye studieordninger vil gælde fra skoleåret 2010/11. Arbejdet med videngrundlaget og studieordningerne har bl.a. resulteret i et notat om gradsindplacering af otte af de permanente uddannelsesretninger ( Uddannelserne ved STS ), samt et notat om problemstillinger i forbindelse med akkreditering af de kunstneriske uddannelser ( Videngrundlag på Kulturministeriets uddannelser ). Notaterne, studieordningerne, videngrundlaget og gradstypedokumentet udgør kernen i skolens plan og strategi for en implementering af Bologna-deklarationens intentioner (mål 2.d.) Studie- og karrierevejledning (mål 4.h) Statens Teaterskole har gennemført en spørgeskemaundersøgelse af, om dimittenderne finder skolens studie- og karrierevejledning relevant. I undersøgelsen er der specifikt spurgt ind til de relevante fag og aktiviteter uddannelserne har vedrørende emnet. Afhængig af uddannelsens type og form tilbydes der f.eks. undervisning i forhandlingsteknik og forhandlingsetik, mediehåndtering, projektbeskrivelser og ansøgningsprocedurer. Fag som er målrettet de færdiguddannede, som skal ud at skabe sig en karriere enten som freelancer, selvstændig eller som ansat. Spørgeskemaundersøgelsen rettede også fokus på de netværksmuligheder uddannelserne giver f.eks. som praktikophold, undervisere, som er tilknyttet branchen, virksomhedsbesøg osv. Endelig fokuserede spørgeskemaundersøgelsen også på, om de studerende kunne stille forslag til, hvordan uddannelserne kunne få yderligere fokus på karrierevejleding. Forslag som efterfølgende er blevet behandlet. Undersøgelsen blev besvaret af 18 ud af 26 dimittender. Dvs. en besvarelsesprocent på 69 %. Af besvarelserne finder 2,7 % af dimittenderne, at skolens initiativer inden for studie- og karrierevejledning ikke har været relevant og brugbart. 97,3 % af besvarelserne finder, at studie- og karrierevejledingen er tilfredsstillende Internationalt samarbejde (mål 5.a., 5.b og 5c.) Internationaliseringsprocessen er ført videre i 2009 gennem flere gæstelærere, flere studerende på praktikophold i udlandet, flere gæstestuderende og flere samarbejdsaftaler. STS deltager i en række internationale fagfællenetværk og internationale organisationer, og har præsidentskabet og sekretariatet for École des écoles. I 2009 fik skolen sin første internationale koordinator, hvilket har betydet en stærk vækst i de internationale aktiviteter, ikke mindst mhp. ansøgninger om EU-midler Efteruddannelsesområdet (mål 6.a.)

18 -18- Efteruddannelsesaktiviteterne er i stadig vækst, hvilket også fremgår af tabel 3a. Skolen har i 2009 gennemført 40 kurser. Målet i resultatkontrakten er 25 kurser. Der har deltaget i alt 737 kursister i I 2006 var antallet af kursister 371. Årsagen til væksten i 2009 er bl.a., at deltagerbetalingen i 2009 er hævet, og vi derfor har mulighed for at tilbyde flere kurser til flere kursister. Deltagerbetalingen har dog nået et loft, og skolen vurderer, at deltagerbetalingen ikke kan hæves yderligere, da det gå ud over aktiviteten (færre tilmeldinger). Endelig har Efteruddannelsen også fået forøget sin omsætning i 2009 pga. rekvirerede kurser, hvor omkostningerne kan blive dækket på en hel anden måde end almindelige efteruddannelsesaktiviteter. Efteruddannelsesområdet har også udvidet sine samarbejdsrelationer både nationalt og internationalt i Der er bl.a. blevet etableret samarbejde med Teaterteknikerforbundet nationalt og internationalt med efteruddannelsessammenslutninger i Tyskland og Holland. Endeligt er beskæftigelsestiltag et erklæret indsatsområde også for efteruddannelsen, som tilbyder kompetencegivende kurser til samtlige faggrupper inden for teater og dans. Som eksempel kan nævnes kurser i kommunikationstræning og personaleudvikling for scenekunstnere, som hermed kan erhvervsrette sit fag til virksomheder og organisationer, skrivekurser, der udvider jobmulighederne til nye genrer og sammenhænge, kurser i dubbing og forberedelse til casting med henblik på brancher, hvor der er større tilbud om jobs, kurser i pædagogik m.v.

19 Regnskab 3.1. Anvendt Regnskabspraksis Skolens regnskabspraksis afviger ikke fra Finansministeriets regler. I 2009 har Statens Teaterskole fået tilladelse af Finansministeriet til at oprette en produktionsbunke. Udstyret i produktionsbunken består af teknologisk udstyr (der skal kunne sættes strøm til) som computere, softwareprogrammer, kameraer, skærme, højtalere, forstærkere, monitorer, mikserpulte, projektører og andet AV-udstyr samt scenetekstiler som scenetæpper og lign., der anvendes i forbindelse med teaterforestillinger på skolen. Produktionsbunken afskrives lineært med en levetid på 5 år. Der er ikke foretaget skøn. Der er i dette afsnit i årsrapport anvendt uddata fra Navision og Statens Koncern System, med mindre andet er angivet.

20 Resultatopgørelse Tabel 7: Resultatopgørelse I kr. Løbende priser Regnskab Regnskab Budget note: Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling , , ,0 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 0,0 0,0 0,0 Reserveret af indeværende års bevillinger 0,0 0,0 0,0 Indtægtsført bevilling i alt , , ,0 Salg af varer og tjenesteydelser -593, , ,0 Tilskud til egen drift -511,8-165,6-200,0 Gebyrer -236,7 0,0 0,0 Ordinære driftsindtægter i alt , , ,0 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 2,3 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 7.579, , ,9 Forbrugsomkostninger i alt 7.579, , ,2 Personaleomkostninger Lønninger , , ,0 Andre personaleomkostninger 67,6 23,3 25,0 Pension 2.310, , ,0 Lønrefusion ,2-989, ,0 Personaleomkostninger i alt , , ,0 Af- og nedskrivninger 599,4 999,5 750,0 Andre ordinære driftsomkostninger , , ,0 Ordinære driftsomkostninger i alt , , ,2 Resultat af ordinær drift 405,4 286,1-601,8 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -3,2-213,0-5,0 Andre driftsomkostninger 97,4 68,4 75,0 Resultat før finansielle poster 499,6 141,5-531,8 Finansielle poster Finansielle indtægter -31,6-9,7-20,0 Finansielle omkostninger 142,8 270,0 150,0 Resultat før ekstraordinære poster 610,8 401,8-401,8 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 610,8 401,8-401,8

21 -21- Som det fremgår af resultatopgørelsen er skolens samlede resultat for 2009 et underskud på kr. (afrundet til hele tusinde). Et underskud der vil blive indeholdt i et mindreforbrug på næste års budget. Sammenlignet med forbruget i 2008 har der i 2009 især været øgede udgifter på lønninger, afskrivninger og andre ordinære driftsomkostninger (bl.a. energiområdet). Tabel 8: Resultatdisponering I kr. Løbende priser Regnskab Regnskab Budget note: Disponeret til bortfald 0,0 0,0 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital 0,0 0,0 0,0 Disponeret udbytte til statskassen 0,0 0,0 0,0 Disponeret til overført overskud -93,0-401,8 401,8 Kilde: Statens Budgetsystem Som det fremgår af tabel 8 er der i 2008 og 2009 overført et negativt overskud, hvilket går ud over skolens egenkapital (se afsnit 3.3.). I 2010 er der budgetteret med et mindreforbrug på driften på kr.

22 Balancen Tabel 9 i 1000 kr. Aktiver Primo Ultimo Passiver Primo Ultimo note: note: Anlægsaktiver: Egenkapital Immaterielle anlægsaktiver 1 Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,0 0,0 Erhvervede koncenssioner, patenter, licenser m.v. 2,3 28,5 Udviklingsprojekter under opførelse 0,0 0,0 Reguleret egenkapital (startkapital) 938,0 938,0 Opskrivninger 0,0 0,0 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 Immaterielle Udbytte til staten 0,0 0,0 anlægsaktiver i alt 2,3 28,5 2 Materielle anlægsaktiver Overført overskud -93,3-495,1 Grunde, arealer og bygninger Egenkapital i alt 844,7 442,9 0,0 0,0 Infrastruktur 0,0 0,0 Hensatte forpligtelser 692,7 422,0 Transportmateriel 102,2 76,7 Produktionsanlæg og maskiner 349,0 658,7 Langfristede gældsposter Inventar og IT-udstyr 1.957, ,6 FF4 Langfristet gæld 1.694, ,7 Igangværende arbejder for egen regning 0,0 0,0 FF6 Bygge og IT-kredit 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver i Donationer 0,0 0,0 alt 2.408, ,0 Statsforskrivning 938,0 938,0 Prioritetsgæld 0,0 0,0 Øvrige finansielle 0,0 0,0 Anden langfristet gæld 0,0 0,0 anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver i Langfristet gæld i alt 1.694, ,7 alt 938,0 938,0 Anlægsaktiver i alt 3.349, ,5 Omsætningsaktiver: Varebeholdning 2,2 0,0 Kortfristede gældsposter Tilgodehavender 1.955, ,7 Leverandører af varer og tjenesteydelser 2.590, ,2 Værdipapirer 0,0 0,0 Anden kortfristet gæld 452,9 901,3 Likvide beholdninger Skyldige feriepenge 2.665, ,7 FF5 Uforrentet konto 4.645, ,7 Reserveret bevilling 0,0 0,0 FF7 Finansieringskonto ,1 159,6 Igangværende arbejder for fremmed regning 6,1 6,1 Andre likvider 223,4-20,5 Periodeafgrænsningsposter 0,0 0,0 Likvide beholdninger i alt 3.639, ,8 Kortfristet gæld i alt 5.715, ,3 Omsætningsaktiver i alt Gæld i alt 7.409, , , ,5 Aktiver i alt 8.946, ,0 Passiver i alt 8.946, ,9 Som det fremgår af tabel 9 er skolens egenkapital næsten halveret pga. negativt årsresultat i 2 år.

23 -23- Forskellen på FF7 finansieringskonto primo 2009 og ultimo 2009 er begrundet med, at vi fik en bevilling på TB09 (betaling af forsøgsuddannelsen for sceneproducenter m.fl). Det gjorde vi ikke i Gælden på FF4 langfristet gæld er forøget, da skolen bl.a. har investeret i indretning af et nyt lager. Skolen har endvidere omlagt en del aktiver til en produktionsbunke, som var konteret som AV-udstyr under den administrative it-bunke. Hensatte forpligtelser består af de åremålsansatte forpligtelser skolen har. I 2009 fratrådt administrationschefen gennem 6 går, hvilket har betydet, at beløbet til hensatte forpligtelser er blevet reduceret ultimo Årsagerne til anden kortfristet gæld er vokset fra 452,9 til 901,3 er primært, at vi i løbet af 2009 har modtaget beløb fra flere fonde ( kr.), som ikke er forbrugt eller afregnet samt en systemmæssig afstemning på en SLS-interimskonto. Udgangspunktet er, at kontoen skal gå i nul, og Statens Teaterskole kan ikke selv udligne beløbet. Der vil blive rettet henvendelse til Økonomistyrelsen herom Egenkapitalforklaring Tabel 10: Egenkapitalforklaring I kr. Løbende priser note: Egenkapital primo R-året 1.549,6 844,6 Startkapital primo 938,0 938,0 +Ændring i startkapital 0,0 0,0 Startkapital ultimo 938,0 938,0 Opskrivninger primo 0,0 0,0 +Ændringer i opskrivninger 0,0 0,0 Opskrivninger ultimo 0,0 0,0 Reserveret egenkapital primo 0,0 0,0 +Ændring i reserveret egenkapital 0,0 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 Overført overskud primo 611,6-93,3 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0,0 0,0 +Regulering af det overførte overskud -94,1 0,0 +Overført fra årets resultat -610,8-401,8 - Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 - Udbytte til staten 0,0 0,0 Overført overskud ultimo -93,3-495,1 Egenkapital ultimo R-året 844,7 442,9 Kilde: Statens Budgetsystem. Skolen har haft et underskud på i 2008 og 2009, hvilket næsten har halveret skolens egenkapital. Der er budgetteret med et overskud i 2010 på kr., hvilket vil forbedre skolens egenkapital i 2010.

24 Opfølgning på likviditetsordningen Tabel 11: Udnyttelse af låneramme i kr. Løbende priser 2009 Sum af saldo på FF4 og FF6 pr. 31. december ,7 Låneramme pr. 31. december ,0 Udnyttelsesgrad i procent 90,5% Lånerammen er overholdt i regnskabet for De øvrige disponeringsregler er overholdt. Dog er der en teknisk difference mellem FF4 og vores anlægsregistreringer. Differencen vil blive udredt i Opfølgning på lønsumsloft Tabel 12: Opfølgning på lønsumsloft I kr. Løbende priser 2009 Lønsumsloft FL 31100,0 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 31400,0 Lønforbrug under lønsumsloft 30241,0 Difference 1159,0 Lønsumsloftet er overholdt i Bevillingsregnskabet Tabel 13: Bevillingsregnskab ( ) I kr. Regnskab Regnskab 2008 Budget Difference Budget 2010 Nettoudgiftsbevilling , , ,0 1300, ,0 Nettoforbrug af reservation 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter -1376,3-1150,0-1484,9 334,9-1225,0 Indtægter i alt , , ,9 1634, ,0 Udgifter 49387, , ,7-2129, ,2 Årets resultat 610,8-93,0 401,8-494,8-401,8 Statens Teaterskoles merforbrug i 2009 havde følgende hovedårsager: Stigning i energiudgifter bl.a. med et merforbrug på varme på 55 % og på el på 20 %. (merudgift 0,4 mio. kr) Manglende indtægtsførelse af refusioner vedrørende 2009 (0,1 mio. kr.) Merudgifter til personaleområdet pga. ekstra bemanding i forbindelse med sygdom og opsigelse og fratræden samt betaling af fratrædelsesgodtgørelse.(merudgift på ca. 0,5 mio. kr.)

25 -25- Større udgifter end budgetteret på renter og afskrivninger (merforbrug på 0,2 mio. kr.) Enkelte uddannelsesbudgetter havde et merforbrug på tilsammen ca. 0,3 mio. kr. Da det er andet år i træk, at skolen går ud med et negativt regnskabsresultat, har skolen vedtaget en besparelsesplan og en økonomisk genopretningsplan. Der er i forbindelse med budget 2010 gennemført 2 besparelsesrunder for i alt 1,5 mio. kr. Besparelsesplanen sikrer bl.a. en mindre buffer til uforudsete og ubudgetterede udgifter. Den økonomiske genopretningsplan går bl.a. ud på: At etablere et bedre internt budgetopfølgningsværktøj, hvor skolens budget er opdelt i et driftsbudget og et investeringsbudget. Skolens investeringsregnskab skal både anvendes til at beregne de årlige afskrivninger samt budgettere mulige investeringer og heraf kommende afskrivninger Lave mere præcise budgetmålinger på forbruget på aktivitetsniveau. Skolen har mange timelønnede lærere, hvor lønudbetalingerne ofte kommer mere end en måned efter undervisningen er udført. Skolens månedlige budgetopfølgninger skal tage højde for dette. Følge energiforbruget med månedlige målinger og etablere energisparetiltag både med adfærd og tekniske foranstaltninger.

26 Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Statens Teaterskole (cvr ) er ansvarlig for: Statens Teaterskole, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Der tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstilling og målrapportering i årsrapporten er fyldestgørende. 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåelse af aftaler og sædvanlig praksis. 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København den.april 2010 Underskrift Underskrift Rektor Sverre Rødahl Departementschef Karoline Prien Kjeldsen

27 -27- Bilag til årsrapporten Note 2: Immaterielle anlægsaktiver I 1000 kr. Færdiggj Erhver orte vede udviklin konces gsprojekter sioner, patente Primobeholdning 0,0 164,0 164,0 Opskrivning 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 0,0 164,0 164,0 Tilgang 0,0 40,0 40,0 Afgang 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 0,0 204,0 204,0 Akk. afskrivninger 0,0 176,0 176,0 Akk. nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Akk. af- og nedskrivninger ,0 176,0 176,0 Regnskabsmæssig værdi pr ,0 28,0 28,0 Årets afskrivninger 0,0 14,0 14,0 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,0 14,0 14,0 Afskrivningsperiode/år - 3 år I alt

28 I alt Inventar og ITudstyr Transportmateriel Produktionsanlæg og maskiner Infrastruktur Grunde, arealer og bygninger -28- Note 3: Materielle anlægsaktiver I kr. Primobeholdning 0,0 0,0 1020,0 572,0 3708,0 5300,0 Opskrivning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 0,0 0,0 1020,0 572,0 3708,0 5300,0 Tilgang 0,0 0,0 377,0 0,0 1140,0 1517,0 Afgang 0,0 0,0 73,0-142,0-1556,0-1625,0 Kostpris pr (før afskr.) 0,0 0,0 1470,0 430,0 3292,0 5192,0 Akk. afskrivninger 0,0 0,0-811,0-353,0-1826,0-2990,0 Akk. nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Akk. af- og nedskrivninger ,0 0,0-811,0-353,0-1826,0-2990,0 Regnskabsmæssig værdi pr ,0 0,0 659,0 77,0 1466,0 2202,0 Årets afskrivninger 0,0 0,0-140,0 117,0-76,0-99,0 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,0 0,0-140,0 117,0-76,0-99,0 Afskrivningsperiode/år år 5-8 år 3-25 år

29 -29- Bilag 2. Kortfattet analyse af hvert af resultatkontraktens mål i årene samt de forventede resultater for den resterende periode (2010). Mål 1: Statens Teaterskole lever op til de fastsatte aktivitetskrav Som det fremgår af tabel 3 i årsrapporten havde skolen i 2007 problemer med at leve op til aktivitetskravet med 120 aktive finansstuderende. For 2008 og 2009 er aktivitetskravet steget til 122,5 1 studerende. I 2009 overopfylder vi dette mål med 10,6 studerende, hvilket er begrundet med øget aktivitet på følgende områder: Forsøgsuddannelsen til sceneproducent 4-5 studerende Uddannelsen til danseformidler er permanentgjort 2 studerende Efteruddannelsen, hvis antal af årskursister er vokset fra 9 til 12 i kontraktperioden. Skolen forventer, at målet også vil blive opfyldt i 2010, selvom forsøgsuddannelsen til sceneproducent afslutter sit forløb til sommeren Herefter vil uddannelsen blive evalueret med henblik på en evt. permanentgørelse. Danseformidleruddannelsen har også nyt optag af studerende fra skoleåret 2010/11, hvor vi forventer et nyt hold på 5 studerende. Mål 2: Højere kvalitet i uddannelserne Der er fastsat en række mål for sikre, at skolen lever op til Bologna-deklarationens intentioner. Fristen for opfyldelse af disse mål er i 2009 og 2010 (den sidste del af kontraktperioden). Skolen har i perioden investeret betydelig tid og interne ressourcer i at udvikle uddannelserne fagligt, progressionsmæssigt, pædagogisk og logistisk for at imødekomme kravene til en kommende implementering af Bologna-processens intentioner, samt at klargøre skolen til den kommende akkreditering. Fra 2009 er dette arbejdet baseret på Kulturministeriets kvalifikationsramme, selv om denne foreløbig ikke gælder for STS. Udarbejdelsen af nye studieordninger for alle de 4-årige uddannelser blev påbegyndt i 2009 og vil være fuldført i To rapporter udarbejdet af konsulent Søren Poul Nielsen på opdrag fra Kulturministeriet, og i samarbejde med skolen, ( Uddannelserne ved Statens Teaterskole og Videngrundlaget på Kulturministeriets uddannelser afsluttet i februar 2010) om STS s uddannelsers videngrundlag og gradstydeindplacering er vigtige led i bestræbelserne på at blive klar på den kommende akkreditering. I 2010 forventer skolen at have indført et internationalt anerkendt internt kvalitetssystem og implementeret de nye studieordninger, som er modulopbygget og beskriver uddannelsernes videngrundlag. Det er endnu ikke endelig fastsat, hvornår Statens Teaterskoles uddannelser skal akkrediteres. 1 Forsøgsuddannelsen til danseakkompagnatør (MAD) med 5 deltidsstuderende, har betydet at STS har 2,5 ekstra studenter i forhold til antal FL-studerende.