Fædres barselsorlov i Danmark og Sverige

Transkript

1 Fædres barselsorlov i Danmark og Sverige Svenske fædre tager en større andel af forældreorloven end danske fædre. Ud over den øremærkede orlov til svenske mænd, peger artiklen på det væsentligt lavere relative indkomsttab for svenske fædre end for danske fædre ved at deltage i orloven, som en mulig forklaring. Karen Margrethe Dahl Cand.scient.soc. fra Københavns Universitet 24. Forskningsassistent i Socialforskningsinstituttet fra 24. Nybagte fædre i Danmark og Sverige vælger i forskelligt omfang at tage barselsorlov. Artiklen viser ved hjælp af stiliserede modelberegninger for fiktive svenske og danske par, at de økonomiske omkostninger for et par, der vælger at lade den højestlønnede ægtefælle (faderen) tage størstedelen af orloven er noget større for det danske par end for det svenske par. De forskellige omkostninger ved at lade faderen tage barsel kan være med til at forklare, hvorfor fædre i højere grad tager barsel i Sverige, end de gør i Danmark. Charlotte Aakjær Stud.polit. ved Københavns Universitet siden 22. Studentermedarbejder i Socialforskningsinstituttet fra 24. I Danmark består den offentligt garanterede barselsordning af 4 uger før fødslen og 14 uger efter til moderen. To uger inden for de første 14 uger efter fødslen er forbeholdt faderen. Derudover har parret 32 uger som de kan dele imellem sig, i alt 52 uger. Under barselsorloven modtager den forælder, der er på barsel, dagpenge, som udgør 1 pct. af tidligere indkomst fraregnet 8 pct. arbejdsmarkedsbidrag med et loft på 3113 kr. om ugen, svarende til en maksimal årsindtægt på ca kr. 1 Hans Hansen Cand.polit. fra Københavns Universitet 1967, ph.d. fra University of Pennsylvania Konsulent i Socialforskningsinstituttet fra I Sverige kan parret samlet tage orlov i 57 uger (egentlig 4 dage) med indkomstrelateret ydelse. Derudover kan de forlænge barslen med 9 dage til en fast lav ydelse. Hver ægtefælle har ret til halvdelen af orloven, men parret kan beslutte at fordele orloven på forskellige måder. 8 1/2 uge (egentlig 6 dage) er forbeholdt hver af ægtefællerne og frafalder, hvis den ikke benyttes. Faderen har desuden ret til 1 1/2 uges barsel i forbindelse med barnets fødsel. De 57 uger kompenseres med 8 pct. af tidligere indkomst op til et loft på SEK pr år, altså et væsentligt højere loft end det danske. 2 Tabel 1. Modtagere af dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption i løbet af 22 Danmark Sverige Antal kvindelige barselsydelsesmodtagere i alt Antal mandlige barselsydelsesmodtagere i alt Mænds andel af samlet antal barselsdage 5,5 pct. 16,6 pct. Note 1 Forsikringsoplysningen 23 Note 2 Folksam 23 Kilde: Nososco 22: Social tryghed i de nordiske lande 22 24

2 Figur 1. Danmark 23 regler. Ægtepar med et barn i alderen. Far på barsel DKK Netto boligudgift med børn R.B. uden børn Netto boligudgift uden børn R.B. med børn Familie ydelse APW-niveau Tabel 1 viser fædres andel af barselsorloven i Danmark Selv om formålet med modellen er at gengive virkeligheden så tæt på som muligt, er det nødvendigt at og i Sverige. Som det ses, tager svenske fædre tre gange så stor en andel af barslen som danske fædre. I foretage en række forenklinger. En sådan er forudsætningen om familiens boligudgift. Familiernes valg det følgende vil vi ved hjælp af mikrosimulationsberegninger vise, hvilken effekt barselsordningerne i hhv. af bolig i virkelighedens verden er en kompliceret Danmark og Sverige har for et par, der skal vælge, proces, som resulterer i vidt forskellige boligudgifter. hvordan deres barselsorlov skal fordeles imellem dem. Denne proces er her søgt gengivet ved, at familiens boligudgift afspejles gennem en bestemt procent, Mikrosimulation som metode her 2, af familiens samlede brutto indtægt, når Resultaterne i denne artikel er frembragt ved anvendelse af en udbygget udgave af OECD s statiske hvis eneste retfærdiggørelse er, at den afspejler at begge forældre arbejder. Det er en klar forenkling, mikrosimulationsmodel Tax/Ben for 23. Denne boligudgiften for det meste varierer med indkomsten. En yderligere forenkling er, at boligudgiften er model simulerer i sin grundudgave beskatning af lønindkomst, tildeling af arbejdsløshedsdagpenge og en lejeudgift, der er set bort fra ejerboliger. Endelig kontanthjælp, boligstøtte, ydelser til børn samt er det også en forenkling, at vi kun ser på de offentlige ordninger og ser bort fra overenskomstgarante- betaling for dagpasning af børn. Simulering betyder, at modellen for en given situation, f.eks. for en familie med et barn, en given indkomst og en given hele eller dele af barselsorloven. rede ordninger, som fx giver ret til fuld løn under boligudgift, beregner, hvad denne familie skal betale i skat, får tildelt i boligstøtte og ydelser til børn, Det er også nødvendigt at træffe en række beslutninger. En af dem er om det indkomstbegreb, som samt hvad den skal betale for pasning af barnet efter de gældende regler i hvert land i det givne år. resultaterne opgøres i. Der er mange muligheder, Modellen er blevet udbygget med ydelser efter barsel, både for moderen og faderen, samt beskatning hvad familien har til overs til forbrug eller opsparing, men her er valgt et rådighedsbeløb, som afspejler, af sådanne ydelser. Denne udbygning er foretaget når de faste udgifter, her husleje og betaling for børnepasning, er afholdt. Det beregnes på denne måde: for 8 lande, hvoraf der her anvendes resultater for Danmark og Sverige. Rådighedsbeløb = Bruttoindtægt Skat og sociale bidrag Boligudgift + Boligstøtte + Ydelser til børn Betaling for pasning af børn En anden beslutning er, at alle lønindkomster opgøres i andele af APW- indkomsten. APW er OECD s standard indkomst for en fuldtidsarbejdende i fremstillingsvirksomhed. Den afspejler bruttoindkomsten for personer med samme arbejdsfunktion i de lande, der sammenlignes, her Danmark og Sverige. Fordelen ved at anvende statisk mikrosimulation er, at når modellen er valideret og afprøvet, kan der hurtigt foretages et stort antal beregninger med en høj grad af præcision. Rådighedsbeløb for familier med forskellig indkomst, hvor faderen er på barselsorlov Figur 1 og 2 viser rådighedsbeløb, familieydelser og nettoboligudgift over forskellige indkomstniveauer gående fra,54 APW til 3,6 APW. Rådighedsbeløbene og nettoboligudgift er angivet for et ægtepar uden børn, hvor begge arbejder, og for et ægtepar med ét barn, hvor faderen i familien er på barsel, mens moderen arbejder. Det er forudsat, at moderen i familien har den laveste indtægt og at denne udgør 8 pct. af faderens bruttoindtægt. De to lodrette streger i de to grafer angiver de niveauer (1,8 og 3,6 APW), som tidsgraferne i det følgende tager udgangspunkt i (figur 3-6). Det svarer i det ene tilfælde til et gennemsnitligt lønnet par, hvor faderen i familien har en indtægt på 1 APW, når han arbejder, mens moderens indtægt er på,8 APW. Den lodrette streg længst til højre angiver rådighedsbeløbet for et højtlønnet par, hvor 25

3 Figur 2. Sverige 23 regler. Ægtepar med et barn i alderen. Far på barsel SEK 4 35 R.B. uden børn R.B. med børn Netto boligudgift uden børn 1 5 Netto boligudgift med børn Familie ydelse APW-niveau faderen har en indtægt på 2 APW, mens moderens indtægt er 1,6 APW. Følger man først R.B. med børn barselskurven for danske par, ser man, at rådighedsbeløbet for de lavestlønnede par ligger over det beløb, parrene havde til rådighed inden de blev forældre. Ved omkring 1, APW flader kurven imidlertid ud og for par med tidligere indtægter over 2,3 APW er rådighedsbeløbet lavere, jo højere deres tidligere indtægt var. For svenske par følger barselsrådighedsbeløbet det tidligere rådighedsbeløb for par med tidligere indkomster op til et APW-niveau på 2.1 APW. Herefter flader kurven ud og rådighedsbeløbet stagnerer for par med tidligere indkomster på 2,8 APW eller mere. Udjævningen og, for det danske par, faldet i rådighedsbeløb skyldes, at parrene når loftet for barselsorlovsydelsen og at parrene, som beskrevet, bliver boende i den bolig, de havde, inden de fik børn og derfor får nogle forholdsvis høje boligudgifter, som ikke kompenseres via boligstøtteordningerne i de to lande. Som det fremgår af figur 1 og figur 2, er det forholdsvist attraktivt for lavtlønnede i Danmark, at gå på barsel, idet deres rådighedsbeløb er højere, end det var, før de fik børn. For de gennemsnitligt- og højtlønnede er den svenske model dog langt mere attraktiv. De følgende fire figurer viser et forløb på 2 år for dels hhv. et dansk og et svensk par med en gennemsnitlig indkomst (samlet indtægt: 1.8 APW) og dels Figur 3 viser et toårigt forløb for et dansk par med hhv. et dansk og et svensk par med forholdsvis høje en gennemsnitlig indkomst. I begyndelsen er begge indkomster (samlet indkomst 3.6 APW). forældre på barselsorlov i to uger, hvorefter moderen tager resten af sine 14 ugers lovpligtige barsel. Tidsforløbene giver os fx mulighed for at sammenligne perioder, hvor moderen er på barsel med Derefter går moderen på arbejde og faderen tager perioder, hvor faderen er på barsel, hvilket kan være den resterende del af barselsorloven på 32 uger. med til at forklare, hvorfor familier i Danmark i mindre grad vælger fædreorlov sammenlignet med det punkt, hvor den lodrette streg længst til venstre Rådighedsbeløbet, når faderen er på barsel, svarer til svenske familier. skærer kurven i figur 1 og 2. Når barselsperioden Figur 3. Danmark 23 regler. Par med et barn - 1,8 APW. Far på længst barselsorlov R.B. 1 med barselsorlov ) R.B = rådighedsbeløb 2) R.B reference linien viser et par med 1 barn, som ikke bruger barsel eller pasning 26

4 Figur 4. Sverige 23 regler. Par med et barn - 1,8 APW. Far på længst barselsorlov Af figurerne ser man, at det generelt er mere økonomisk fordelagtigt for et gennemsnitligt lønnet par at få et barn i Sverige frem for i Danmark. Både under barselsorloven og senere, når barnet passes af det offentlige, 3 er forskellen mellem det beløb, de havde til rådighed uden børn og det de har til rådighed med et barn en del mindre for det svenske par end for det danske. Det fremgår også forholdsvis tydeligt af figurerne, at ulemperne økonomisk ved at lade den højestlønnede ægtefælle (faderen) gå på barsel er langt større for det danske par end for det svenske. Det danske par har omtrent 15 pct. færre penge til rådighed, hvis de vælger at lade faderen gå på barsel sammenlignet med hvis moderen fortsætter på barsel. For det svenske par er der en indkomstnedgang på nogle få procentpoint ved at lade faderen tage barsel frem for at lade moderen fortsætte på barsel. udløber, går faderen tilbage på arbejde og barnet passes i vuggestue. linien er en fiktiv reference, der svarer til rådighedsbeløbet for et par med et barn, hvor begge arbejder, men hvor de ikke har udgifter til børnepasning. Figur 4 viser på samme måde et toårigt forløb for et svensk gennemsnitligt lønnet par, hvor begge forældre til at begynde med er på barsel. Derefter tager moderen den resterende del af sine 6 dages orlov, mens faderen arbejder. Herefter begynder moderen at arbejde, mens faderen tager den resterende del af barselsorloven. Når barselsperioden udløber passes barnet i institution. Den linien svarer til samme situation som ovenfor. For højindkomstfamilien, vist i figur 5 og 6, med en samlet indkomst på 3,6 APW er det også tydeligt at det svenske system er mere fordelagtigt for familien end det danske. Når begge de danske forældre i begyndelsen af barselsperioden er på barsel er deres rådighedsbeløb nærmest ikke-eksisterende. Det skyldes som før beskrevet, at boligudgifterne lægger beslag på en meget stor del af parrets indtægt. I perioden hvor moderen er på barsel og faderen arbejder ligger rådighedsbeløbet på omtrent 58 pct. af referencerådighedsbeløbet, 4 mens det er nede på omkring 42 pct., når faderen er på barsel, mens moderen arbejder. Når begge vender tilbage til arbejde efter barselsperioden og lader barnet passe i vuggestue, når deres rådighedsbeløb op på 9 pct. af referenceløbet fraregnet udgifter til barnepasning. Figur 5. Danmark 23 regler. Par med et barn - 3,6 APW. Far på længst barselsorlov For det svenske højindkomstpar ligger rådighedsbeløbet, mens begge er på barsel, på omtrent 6 pct. af referencebeløbet. Når moderen i de første 6 dage tager sin del af orloven ligger rådighedsbeløbet på omtrent 77 pct., mens det falder til omkring 62 pct. af referencebeløbet, når faderen tager den resterende del af orloven. Når begge forældre vender tilbage til arbejde og får barnet passet, når deres rådighedsbeløb op på samme niveau, som det var, før de fik børn. Note 3 I Sverige er der et fastsat maksimumbeløb for hvor meget en familie skal betale for offentlig børnepasning. Beløbet var i 23 for et barn SEK pr år. I Danmark er fuld pris for en vuggestuestueplads DKR pr år. Note 4 Som i figur 3 og 4. 27

5 Både det svenske og det danske højtlønnede par når loftet for barselsorlovsydelse, men indtægtstabet er altså en hel del større for det danske par. I modsætning til det gennemsnitligt lønnede par er forskellen på at lade moderen eller faderen gå på barsel i Danmark ikke meget større end i Sverige. Når indtægtstabet under barselsorloven er så stort, som tilfældet er her, kan der for den enkelte danske familie dog alligevel være grunde til at lade den lavestlønnede tage hovedparten af barselsorloven. Konkluderende bemærkninger På baggrund af artiklen kan vi konkludere, at det for de lavest lønnede grupper i samfundet vil være mest fordelagtigt at tage barselsorlov i Danmark, mens der for mellem og højindkomstgrupperne er store fordele ved den svenske barselsorlovsmodel. Især for mellemindkomstgrupperne har vi vist, at økonomiske incitamenter kan være med til at forklare, hvorfor danske fædre tager en mindre del af barselsorloven sammenlignet med svenske fædre. Havde vi valgt en større indkomstforskel mellem ægtefællerne, ville vi have set endnu større forskel på den svenske og den danske model. Økonomiske incitamenter kan dog ikke alene forklare forskellene på fædres barselsorlov i Danmark og Sverige. De svenske regler om øremærket barsel til fædre er formodentlig også en væsentlig forklaringsfaktor. For de interesserede kan tilsvarende opgørelser for Finland, Norge og Storbritannien findes på Refencer Folksam 23: Vår trygghet 23, Våra sociale rättigheder. ISBN Stockholm Forsikringsoplysningen 23: Sociale ydelser 23, Hvem, hvad og hvornår. ISBN København Nososco 22: Social tryghed i de nordiske lande 22 Figur 6. Sverige 23 regler. Par med et barn - 3,6 APW. Far på længst barselsorlov