ÅRsbERETnInGERnE FOR 2011

Transkript

1 ISSN DEn EUROPæIsKE REvIsIOnsRET MEDDELELsE Præsentatin af g redegørelse fr årsberetningerne fr 2011 ÅRsbERETnInGERnE FOR 2011 DA

2

3 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 1 FORMANDENS FORORD I 2011 brugte EU 129,4 milliarder eur - hvedsagelig på mråderne landbrug g samhørighed, hvr ansvaret fr gennemførelsen af EU-budgettet er delt mellem Kmmissinen g EU's medlemsstater. Denne meddelelse gengiver de vigtigste revisinsresultater g knklusiner i Den Eurpæiske Revisinsrets årsberetninger m gennemførelsen af EU-budgettet g af de eurpæiske udviklingsfnde i regnskabsåret Frmålet med årsberetningerne er at fremlægge revisinsresultater g knklusiner, sm gør det muligt fr Eurpa-Parlamentet, Rådet g Uninens brgere at vurdere kvaliteten af EU's øknmiske frvaltning, samt at fremsætte nyttige anbefalinger med henblik på frbedringer. Et centralt element i årsberetningerne fr 2011 er den revisinserklæring (eller DAS), sm Revisinsretten fr 18. gang afgiver m regnskabernes rigtighed g de underliggende transaktiners frmelle rigtighed. I årsberetningen m gennemførelsen af EU's budget fr 2011 er der indført t nye kapitler fr at kunne give mere fkuserede resultater vedrørende landbrug g samhørighed. Det tidligere kapitel m landbrug g naturressurcer er afløst af et kapitel m landbrug: markedsstøtte g direkte støtte g et kapitel m udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri g sundhed. Tilsvarende er det tidligere kapitel m samhørighed, energi g transprt afløst af et kapitel m reginalplitik, energi g transprt g et kapitel m beskæftigelse, sciale anliggender, arbejdsmarkedsfrhld g ligestilling. Det er vigtigt, at vres revisinsresultater danner et gdt grundlag fr vurderingen af indtægternes g udgifternes lvlighed g desuden gør det muligt at måle fremskridt ver tid. Årsberetningen m gennemførelsen af EU's budget fr 2011 muliggør sammenligninger mellem frskellige mråder g frskellige år, frdi den indehlder sammenlignelige tal fr 2010 med hensyn til den anslåede fejlfrekmst fr budgettet sm helhed g de anslåede fejlfrekmster fr de frskellige udgiftsmråder. Vres årsberetning m gennemførelsen af EU's budget fr 2011 giver gså mere indsigt i resultatrienteret frvaltning g måling af perfrmance i EU - et væsentligt aspekt, der har fået større betydning sm følge af den finansielle g øknmiske krise. Kapitel 10 m pnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet bygger videre på årsberetningen fr 2010, sm intrducerede dette emne, der blev vel mdtaget. I årsberetningerne fremsætter vi et strt antal anbefalinger med henblik på at frbedre den øknmiske frvaltning af EU-midlerne g følger anbefalingerne i tidligere beretninger p. I vres udtalelser m egne indtægter, landbrug, samhørighed g frskning har vi endvidere

4 2 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE gjrt rede fr vres syn på de regler, sm er under udarbejdelse til den næste prgrammeringsperide ( ). Årsberetningerne fr 2011 udkmmer i det år, hvr vi fejrer 35 års jubilæum. Vi bestræber s knstant på at frbedre vres arbejdsmetder g prdukter sm led i vres rlle sm den uafhængige beskytter af uninsbrgernes finansielle interesser. Fr yderligere plysninger m vres pgave, arbejde g resultater henvises til Man kan gså følge s på Vítr Manuel da SILVA CALDEIRA Frmand fr Den Eurpæiske Revisinsret

5 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 3 INDHOLD Årsberetningen fr nøglebudskaber 5 Revisinserklæring 7 Mere m resultaterne 8 Indtægter 15 Landbrug: markedsstøtte g direkte støtte 17 Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri g sundhed 19 Reginalplitik, energi g transprt 21 Beskæftigelse, sciale anliggender, arbejdsmarkedsfrhld g ligestilling 25 Eksterne frbindelser, bistand g udvidelse 27 Frskning g andre interne plitikker 29 Administratinsudgifter g andre udgifter 31 De eurpæiske udviklingsfnde (EUF) 33 Opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet 37 Frklarende plysninger g baggrundsplysninger EU's budget fr DAS-metden i ét blik 43 Revisinsretten g dens arbejde 45

6

7 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 5 ÅRSBERETNINGEN FOR 2011 NØGLEBUDSKABER Regnskabet fr 2011 giver et retvisende billede af Den Eurpæiske Unins finansielle stilling g af resultaterne af regnskabsårets transaktiner g pengestrømme. Indtægterne g frpligtelserne var uden væsentlig fejlfrekmst. Derimd var betalingerne væsentlig fejlbehæftede med en anslået fejlfrekmst på 3,9 % fr EU-budgettet sm helhed. Dette er strt set det samme sm i 2010, hvr fejlfrekmsten var på 3,7 %. Alle de individuelt vurderede EU-udgiftsmråder var væsentlig fejlbehæftede, undtagen eksterne frbindelser, bistand g udvidelse samt administratinsudgifter. Det viser, at der er behv fr at frbedre frvaltningen af EU-midlerne. Revisinsretten anslg, at fejlfrekmsten fr udgifterne i gruppen af plitikmråder udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri g sundhed (hvr der ftest frekmmer fejl) var 7,7 %. Den anslåede fejlfrekmst fr gruppen reginalplitik, energi g transprt var endnu en gang høj - 6,0 % i Antallet af frbehld fra Kmmissinen steg, g det beløb, sm dens generaldirektører anser fr at være risikfyldt, steg fra 0,4 milliarder eur i 2010 til 2,0 milliarder eur i Dette afspejler Kmmissinens erkendelse af, at der er høj risik fr fejl på ngle mråder, især udvikling af landdistrikter, samhørighed g frskning.

8 6 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE Samlet set var de undersøgte kntrlsystemer kun delvis effektive med hensyn til at sikre betalingernes frmelle rigtighed, g de pfylder ikke deres ptentiale med hensyn til at frhindre eller påvise g krrigere fejl. Der blev knstateret mange eksempler på kntrlsvigt. Kmmissinens vurdering af sin egen perfrmance er under udvikling, g der er knstateret frbedringer sammenlignet med de fregående år. Ikke dest mindre viste Revisinsrettens frvaltningsrevisiner i 2011, at der mangler behvsvurderinger af gd kvalitet, at der er mangler i ngle af prgrammernes udfrmning, hvilket frringer muligheden fr rapprtering af resultater g virkninger, g at Kmmissinen bør kunne dkumentere EU-merværdi.

9 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 7 REVISIONSERKLÆRING 2011-REGNSKABETS RIGTIGHED Det er Rettens pfattelse, at Den Eurpæiske Unins knsliderede regnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af Uninens finansielle stilling pr. 31. december 2011 g af resultaterne af transaktiner g pengestrømme i det afsluttede regnskabsår, i verensstemmelse med bestemmelserne i finansfrrdningen g de regnskabsregler, sm Kmmissinens regnskabsfører har indført. LOVLIGHEDEN OG DEN FORMELLE RIGTIGHED AF INDTÆGTERNE OG UDGIFTERNE FOR 2011 INDTÆGTER Det er Rettens pfattelse, at de EU-indtægter, der ligger til grund fr 2011-regnskabet, i alt væsentligt er lvlige g frmelt rigtige. FORPLIGTELSER Det er Rettens pfattelse, at de frpligtelser, der ligger til grund fr 2011-regnskabet, i alt væsentligt er lvlige g frmelt rigtige. BETALINGER Grundlag fr en afkræftende erklæring Retten knkluderer, at de undersøgte vervågnings- g kntrlsystemer samlet set er delvis effektive med hensyn til at sikre lvligheden g den frmelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund fr regnskabet. Gruppen af plitikmråder landbrug: markedsstøtte g direkte støtte, gruppen udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri g sundhed, gruppen reginalplitik, energi g transprt, gruppen beskæftigelse, sciale anliggender, arbejdsmarkedsfrhld g ligestilling samt gruppen frskning g andre interne plitikker er væsentlig fejlbehæftede. Revisinsretten anslår, at den mest sandsynlige fejlfrekmst i de betalinger, der ligger til grund fr regnskabet, ligger på 3,9 %. Afkræftende erklæring På grund af væsentligheden af de frhld, der er beskrevet venfr, er det Rettens pfattelse, at de betalinger, der ligger til grund fr 2011-regnskabet, er væsentlig fejlbehæftede. Erklæringens fulde rdlyd findes i kapitel 1 i årsberetningen fr 2011.

10 8 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE MERE OM RESULTATERNE Kapitel 1 i årsberetningen fr 2011 indehlder analytiske plysninger m årets resultater i frm af: revisinsresultater vedrørende transaktinernes frmelle rigtighed en sammenligning af resultaterne fr 2011 med de fregående års resultater en vurdering af den sikkerhed, sm Kmmissinens ledelsesudtalelser giver bemærkninger m budgetfrvaltningen. TRANSAKTIONERNES FORMELLE RIGTIGHED Revisinsretten tester stikprøver af transaktiner fr at give statistisk baserede skøn ver, i hvilken udstrækning indtægterne g de frskellige udgiftsmråder er behæftet med fejl. Diagram 1 viser resultaterne af disse test fr EU-budgettet sm helhed. Diagrammet viser hyppigheden af fejl i transaktinerne g indvirkningen af de fejl, hvis effekt kan kvantificeres (Revisinsrettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlfrekmst). Revisinsretten drager sine revisinsknklusiner på grundlag af disse resultater g andet bevis, f.eks. systemvurderinger, Kmmissinens ledelsesudtalelser g arbejde udført af andre revisrer. Mere infrmatin m Revisinsrettens revisinstilgang findes på side 43.

11 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 9 Diagram 1 Testen af transaktiner Resultaterne fr EU's 2011-budget sm helhed Fejlfrekvens Det reviderede beløb g den mest sandsynlige fejlfrekmst Revisinsknklusin Indtægter 2 % 0,8 % Uden væsentlig fejlfrekmst 3,9 % Udgifter 44 % Væsentlig fejlbehæftede X % Fejlfrekvens (den andel af de reviderede transaktiner, sm er behæftet med en eller flere kvantificerbare eller ikke-kvantificerbare fejl) 0 20 mia. 40 mia. 60 mia. 80 mia. 100 mia. 120 mia. 140 mia. Y % Den mest sandsynlige fejlfrekmst (Revisinsrettens skøn vedrørende fejlfrekmsten baseret på de kvantificerbare fejl i den reviderede stikprøve af transaktiner) Bemærk: Revisinsretten anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlfrekmsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen). Med hensyn til 2011 knkluderer Revisinsretten, at frpligtelserne i alle grupper af plitikmråder g indtægterne var uden væsentlig fejlfrekmst. Fr budgettet sm helhed fører den anslåede fejlfrekmst på 3,9 % til en afkræftende erklæring m den frmelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund fr regnskabet. I de enkelte grupper af plitikmråder giver testen resultater fr hvert udgiftsmråde sm vist i diagram 2. Senere i denne meddelelse gives der mere infrmatin m de specifikke vurderinger af disse udgiftsmråder g m de relevante kapitler i årsberetningen.

12 10 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE Diagram 2 Testen af transaktiner Resultaterne fr EU's udgiftsmråder i 2011 Gruppe af plitikmråder Landbrug: markedsstøtte g direkte støtte Reginalplitik, energi g transprt Fejlfrekvens 39 % 59 % Det reviderede beløb g den mest sandsynlige fejlfrekmst 6,0 % 2,9 % Revisinsknklusin Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri g sundhed Frskning g andre interne plitikker 57 % 49 % 7,7 % 3,0 % Væsentlig fejlbehæftede Beskæftigelse g sciale anliggender 40 % 2,2 % Administratinsudgifter g andre udgifter Eksterne frbindelser, bistand g udvidelse 7 % 33 % 0 0,1 % 1,1 % 10 mia. 20 mia. 30 mia. 40 mia. 50 mia. Uden væsentlig fejlfrekmst X % Fejlfrekvens (den andel af de reviderede transaktiner, sm er behæftet med en eller flere kvantificerbare eller ikke-kvantificerbare fejl) Y % Den mest sandsynlige fejlfrekmst (Revisinsrettens skøn vedrørende fejlfrekmsten baseret på de kvantificerbare fejl i den reviderede stikprøve af transaktiner) Bemærk: Revisinsretten anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlfrekmsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen).

13 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 11 SAMMENLIGNING MED DE FOREGÅENDE ÅR Fr betalingsbudgettet sm helhed lå den mest sandsynlige fejlfrekmst i betalingerne på 3,9 %, strt set det samme sm i 2010 (3,7 %) (jf. diagram 3). Retten knstaterede, at ca. t femtedele af de testede transaktiner var behæftet med fejl (2010: ca. en tredjedel af transaktinerne). 10% Diagram 3 Revisinsrettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlfrekmst fr EU-budgettet sm helhed: 2006 til % 8% 7,3 % 7% 6,9 % EU s udgifter 6% 5,2 % 5% 4% 3,3 % 3,7 % 3,9 % * 3% 2% 1% 0% Øvre fejlgrænse Den mest sandsynlige fejlfrekmst Nedre fejlgrænse Bemærk: Revisinsretten anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlfrekmsten. Retten kan med 95 % sikkerhed sige, at fejlfrekmsten i ppulatinen ligger mellem den nedre fejlgrænse g den øvre fejlgrænse. Flere detaljer gives i bilag 1.1 til kapitel 1 i årsberetningen. * I mdsætning til de fregående år er tilfælde, hvr mdtagere af betalinger under FLP ikke har pfyldt krydsbestemmelsesfrpligtelserne, medtaget i beregningen af den mest sandsynlige fejlfrekmst fr De knstaterede fejl tegner sig fr ca. 0,1 prcentpint af Rettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlfrekmst i betalingerne sm helhed. Revisinsrettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlfrekmst i betalingerne i de enkelte grupper af plitikmråder er højere fr 2011 end fr 2010 med hensyn til: landbrug: markedsstøtte g direkte støtte samt udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri g sundhed (sammenlignet med den tidligere gruppe af plitikmråder landbrug g naturressurcer) frskning g andre interne plitikker.

14 12 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE Skønnet vedrørende den mest sandsynlige fejlfrekmst er faldet med hensyn til reginalplitik, energi g transprt samt beskæftigelse, sciale anliggender, arbejdsmarkedsfrhld g ligestilling (sammenlignet med den tidligere gruppe af plitikmråder samhørighed, energi g transprt). Med hensyn til de andre grupper af plitikmråder (eksterne frbindelser, bistand g udvidelse samt administratinsudgifter g andre udgifter) er Revisinsrettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlfrekmst strt set det samme sm fr Diagram 4 sammenligner resultaterne fr 2010 g 2011 i de enkelte grupper af plitikmråder. I alle grupper af plitikmråder knstaterede Revisinsretten, at fejlfrekvensen var steget, undtagen i den tidligere gruppe af plitikmråder samhørighed, energi g transprt samt i gruppen administratinsudgifter g andre udgifter, hvr den strt set var uændret.

15 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 13 Diagram 4 Revisinsrettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlfrekmst på EU's udgiftsmråder Sammenligning mellem 2010 g Landbrug g naturressurcer 2,3 % 4,0 % 2,9 % 7,7 % Landbrug: markedsstøtte g direkte støtte Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri g sundhed Samhørighed, energi g transprt 7,7 % 5,1 % 6,0 % 2,2 % Reginalplitik, energi g transprt Beskæftigelse g sciale anliggender Bistand til tredjelande, udvikling g udvidelse 1,7 % 1,1 % Eksterne frbindelser, bistand g udvidelse Frskning g andre interne plitikker 1,4 % 3,0 % Frskning g andre interne plitikker Administratinsudgifter g andre udgifter 0,4 % 0,1 % Administratinsudgifter g andre udgifter Bemærk: De kmbinerede fejlfrekmster fr 2011 med hensyn til landbrug g samhørighed angives fr at muliggøre sammenligning. DE BETALINGER, SOM KOMMISSIONEN HAR TAGET FORBEHOLD OVER FOR, ER STEGET BETYDELIGT Om Kmmissinens ledelsesudtalelser Kmmissinen er ansvarlig fr at gennemføre EU-budgettet. Kmmissinens generaldirektører udarbejder årlige aktivitetsrapprter, hvr de gør rede fr de menneskelige g finansielle ressurcer, sm de har ansvar fr. Hver aktivitetsrapprt indehlder en underskrevet erklæring m, hvrvidt ressurcerne er blevet anvendt til de planlagte frmål, g kntrlprcedurerne sikrer, at transaktinerne er frmelt rigtige. Når generaldirektørerne knstaterer væsentlige prblemer, fremsætter de frbehld i deres erklæringer g giver interessenterne kvantitative g/eller kvalitative plysninger m prblemernes mfang g sandsynlige effekt.

16 14 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE Med hensyn til 2011 har alle generaldirektørerne erklæret, at de kntrlprcedurer, sm de har ansvaret fr, giver den frnødne garanti fr, at transaktinerne er frmelt rigtige. Antallet af generaldirektører eller tjenestegrene, sm har fremsat et eller flere frbehld, er imidlertid steget fra 13 i 2010 til 16 i 2011 (ud af i alt 48). Antallet af individuelle frbehld er steget fra 17 i 2010 til 27 i De fleste af dem vedrører svagheder med hensyn til transaktinernes frmelle rigtighed. Den samlede finansielle virkning af frbehldene anslås til milliner eur eller 1,5 % af de betalinger, der blev afhldt i 2011 (2010: 423 milliner eur - 0,3 %). Stigningen i antallet af frbehld g den anslåede finansielle virkning afspejler, at Kmmissinens generaldirektører erkender, at der en høj risik fr fejl på ngle mråder, især udvikling af landdistrikter, samhørighed g frskning. Dette bekræftes af resultaterne af Revisinsrettens test. REVISIONSRETTENS ANALYSE AF BUDGETFORVALTNINGEN Gennemførelsen af EU-budgettet fr 2011 resulterede i et budgetverskud ved udgangen af 2011 på 1,5 milliarder eur (2010: 4,5 milliarder eur), hvilket er et udtryk fr, hvr str en del af budgettet der ikke blev brugt. Fr så vidt angår de tre største fnde under den flerårige finansielle ramme "Samhørighed med henblik på vækst g beskæftigelse" (Den Eurpæiske Scialfnd, Den Eurpæiske Fnd fr Reginaludvikling g Samhørighedsfnden), steg antallet af betalingsanmdninger fra medlemsstaterne hen imd slutningen af Betalingerne fra budgettet kunne have været p til 5 milliarder eur højere, hvis denne stigning var blevet anslået krrekt, g hvis de nødvendige betalingsbevillinger var blevet stillet til rådighed. OMFANGET AF UINDFRIEDE BUDGETFORPLIGTELSER ER STEGET YDERLIGERE EU's budget er flerårigt. Uindfriede budgetfrpligtelser er beløb, der skal betales vedrørende udgiftsprgrammer, sm der endnu ikke er mdtaget betalingsanmdninger fr. De samlede uindfriede frpligtelser steg med 13 milliarder eur (6,7 %) til 207 milliarder eur i 2011, svarende til 2,7 års betalinger med det betalingstemp, der var i T tredjedele af de uindfriede frpligtelser 136 milliarder eur vedrører samhørighed, g med det betalingstemp, der var på mrådet i 2011, svarer det til 3,2 års betalinger. Omfanget af akkumulerede udestående frpligtelser er væsentligt større i prgrammeringsperiden end på samme tidspunkt i den fregående peride, hvilket i vid udstrækning skyldes den frsinkede start g gennemførelse af de relevante udgiftsprgrammer. Fuld infrmatin m de væsentligste revisinsresultater findes i kapitel 1 "Revisinserklæring med underbyggende plysninger" i årsberetningen fr 2011.

17 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 15 INDTÆGTER (130,0 MILLIARDER EURO) VORES REVISION Denne specifikke vurdering dækker EU's indtægter, sm finansierer EU's budget. Egne indtægter baseret på bruttnatinalindkmsten (BNI) g mms udgør henhldsvis 67,1 % g 10,8 % af de samlede indtægter. De beregnes på grundlag af medlemsstaternes BNI g den mms, sm medlemsstaterne har pkrævet. Fr disse egne indtægter bruger Kmmissinen makrøknmiske aggregater, sm medlemsstaterne udarbejder, sm grundlag fr de skyldige EU-indtægter. Tld på imprterede varer g prduktinsafgift fr sukker, der pkræves af de natinale myndigheder i medlemsstaterne på vegne af EU - traditinelle egne indtægter - mfatter 12,9 % af indtægterne. Revisinen af EU's indtægter De fleste af EU's indtægter beregnes på grundlag af statistiske g makrøknmiske data fra medlemsstaterne. Revisinsrettens revisin i relatin til de underliggende transaktiners frmelle rigtighed dækker kun Kmmissinens behandling af dataene fra medlemsstaterne g ikke den prindelige generering af disse data. Derfr er den anslåede mest sandsynlige fejlprcent kun et udtryk fr den effekt, Kmmissinens fejl har på det samlede indtægtsbeløb. VORES KONSTATERINGER Var transaktinerne væsentlig fejlbehæftede? Nej Den anslåede mest sandsynlige fejlfrekmst: 0,8 % Reviderede transaktiner behæftet med fejl: 2 % Kntrlsystemernes effektivitet: Effektive Revisinsrettens revisin afslørede svagheder i de natinale tldmyndigheders tilsyn. Revisinsretten knkluderer, at de reviderede medlemsstaters vervågnings- g kntrlsystemer kun er delvis effektive med hensyn til at sikre, at tld regnskabsføres krrekt g med det fulde beløb. Ved udgangen af 2011 havde Kmmissinen stadig ikke hævet de generelle frbehld eller taget specifikke BNI-frbehld ver fr EU-15-medlemsstaterne fr periden fra g med 2002 g ver fr EU-10-medlemsstaterne fra g med Disse frbehld blev hævet i januar

18 16 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE Den havde heller ikke hævet de t tilbageværende specifikke frbehld vedrørende bruttnatinalindkmsten fr periden Revisinsretten knstaterede, at det var praksis ikke at fretage inddrivelser af bøder, når debitrerne var i en vanskelig finansiel situatin. Kmmissinen freslår, at gennemførelsesbestemmelserne til finansfrrdningen ændres, så det undtagelsesvist bliver muligt at anvende denne fremgangsmåde. Fr at afspejle situatinen i banksektren tager Kmmissinen sin plitik fr risikstyring p til frnyet vervejelse, fr så vidt angår pålideligheden af de garantier, der er stillet fr at dække udestående bøder g strafgebyrer. Revisinsretten fandt eksempler på, at mindstekravene til den kreditvurdering, sm de finansieringsinstitutter, der stiller sådanne garantier, skal have, ikke var pfyldt. VORES ANBEFALINGER De franstaltninger, Kmmissinen har truffet sm pfølgning af Revisinsrettens anbefalinger i dens årsberetninger fr 2008 g 2009, har kun medført begrænsede fremskridt. I sin årsberetning fr 2011 anbefaler Revisinsretten, at Kmmissinen: pfrdrer medlemsstaterne til at styrke tldkntrllen, så det sikres, at der pkræves det størst mulige beløb i traditinelle egne indtægter frtsat gør en indsats fr at sikre, at regnskabssystemerne muliggør, at medlemsstaternes regnskaber påviseligt er fuldstændige g krrekte. Fuld infrmatin m Revisinsrettens revisin af indtægter findes i kapitel 2 i årsberetningen fr 2011.

19 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 17 LANDBRUG: MARKEDSSTØTTE OG DIREKTE STØTTE (43,8 MILLIARDER EURO) VORES REVISION Denne specifikke vurdering dækker Den Eurpæiske Garantifnd fr Landbruget (EGFL), sm er det ene af de t vigtigste instrumenter under EU's fælles landbrugsplitik. Størstedelen af midlerne fra denne fnd betales direkte til støttemdtagerne på basis af støtteberettigede landarealer. Fr at mdtage betalinger skal landbrugerne pfylde en række "krydsverensstemmelseskrav" med hensyn til naturplejepraksis g miljøbeskyttelse. Frvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne. VORES KONSTATERINGER Var transaktinerne væsentlig fejlbehæftede? Ja Den anslåede mest sandsynlige fejlfrekmst: 2,9 % Reviderede transaktiner behæftet med fejl: 39 % Kntrlsystemernes effektivitet: Delvis effektive Ca. tre fjerdedele af de kvantificerbare fejl er "nøjagtighedsfejl", der ftest skyldes, at mdtagerne har anmeldt et fr strt areal, når de har ansøgt m EU-midler. Hvedparten af fejlene udgør hver fr sig under 5 % af det anmeldte beløb, men ngle gange er de mere mfattende (jf. eksemplet). Revisinsretten knstaterede gså vertrædelser af krydsverensstemmelseskravene i 22 af de 155 betalinger, der var underlagt disse krav.

20 18 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE Eksempel: Anmeldelse af ikke-eksisterende dyr En landbruger fik tildelt en særlig præmie fr 150 får. Revisinsretten knstaterede, at mdtageren ikke havde ngen får. Kntrlsystemernes effektivitet - navnlig det integrerede frvaltnings- g kntrlsystem (IFKS) - påvirkes negativt af unøjagtige data i de frskellige databaser (jf. eksemplet nedenfr) g af betalingsrganernes ukrrekte administrative håndtering af anmeldelserne. Unøjagtige arealplysninger fra støttemdtagerne g fra medlemsstaternes matrikelregistre er en væsentlig kilde til fejl. Dertil kmmer, at en række alvrlige systemsvagheder, sm Retten har påpeget i tidligere årsberetninger, endnu ikke er afhjulpet. Eksempel: Ukrrekte data i markidentifikatinssystemet - (LPIS-databasen) I t medlemsstater (Italien (Lmbardiet) g Spanien (Galicien)) knstaterede Revisinsretten tilfælde, hvr landmråder klassificeret sm "permanente græsarealer" var registreret i LPIS sm værende 100 % støtteberettigede på trds af, at de var helt eller delvist dækket med tæt skv eller andre ikkestøtteberettigede elementer. Revisinsretten bserverede gså, at LPIS ikke var pdateret med resultaterne af betalingsrganernes stedlige kntrl (Ungarn, Italien (Lmbardiet) g Spanien (Galicien)). VORES ANBEFALINGER Kmmissinen har truffet en række afhjælpende franstaltninger på basis af Revisinsrettens anbefalinger i tidligere årsberetninger fr at frbedre pålideligheden g fuldstændigheden af plysningerne i LPIS. Der er fr eksempel indført bligatriske kvalitetsvurderinger, der skal fretages af alle betalingsrganer, g handlingsplaner i de medlemsstater, der er berørt af alvrlige svagheder. Revisinsretten nterede imidlertid, at der stadig er svagheder i en række medlemsstater. I årsberetningen fr 2011 anbefaler Revisinsretten, at Kmmissinen g medlemsstaterne træffer franstaltninger til at sikre, at: støtteberettigelsen fr permanente græsarealer vurderes krrekt i alle medlemsstater, navnlig i tilfælde hvr arealerne er delvist dækket af buske, tæt skv eller klippestykker betalingsrganerne øjeblikkeligt træffer afhjælpende franstaltninger, hvis deres administrative systemer g kntrlsystemer g/eller databaser er mangelfulde den stedlige kntrl fastlægger det støtteberettigede areal på pålidelig vis, g at gdkendelsesrganernes arbejde er udfrmet således g er af en sådan kvalitet, at der kan fretages en pålidelig vurdering af lvligheden g den frmelle rigtighed af betalingsrganernes transaktiner. Fuld infrmatin m Revisinsrettens revisin af EU's udgifter til markedsstøtte g direkte støtte på landbrugsmrådet findes i kapitel 3 i årsberetningen fr 2011.

21 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 19 UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER, MILJØ, FISKERI OG SUNDHED (13,9 MILLIARDER EURO) VORES REVISION Denne specifikke vurdering mfatter udgiftsmråderne udvikling af landdistrikter, miljø g klimaindsats, maritime anliggender g fiskeri samt sundhed g frbrugerbeskyttelse. Den Eurpæiske Landbrugsfnd fr Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) tegner sig fr 88 % af betalingerne i denne gruppe af plitikmråder. Frvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne. ELFUL medfinansierer udgifter til udvikling af landdistrikter gennem medlemsstaternes prgrammer fr landdistriktsudvikling. Udgifterne dækker arealrelaterede franstaltninger (sm fr eksempel betalinger fr miljøvenligt landbrug g gdtgørelser til landbrugere i mråder med naturbetingede ulemper) g franstaltninger, sm ikke er arealrelaterede (fr eksempel mdernisering af landbrugsbedrifter g prettelse af basale tjenester fr erhvervslivet g beflkningen i landdistrikterne). VORES KONSTATERINGER Var transaktinerne væsentlig fejlbehæftede? Ja Den anslåede mest sandsynlige fejlfrekmst: 7,7 % Reviderede transaktiner behæftet med fejl: 57 % Kntrlsystemerne: Delvis effektive Den største del af den mest sandsynlige fejlprcent vedrører udgifter til ikke-arealrelaterede franstaltninger, sm ikke var berettiget til støtte. I ti ud af 43 betalinger til landbrugsmiljørdninger havde landbrugerne ikke verhldt de miljøtilsagn, de havde afgivet (jf. eksemplet). Der blev knstateret et eller flere brud på reglerne m krydsverensstemmelse i 26 af de 73 betalinger, sm var underlagt sådanne krav. Eksempel: Støtteberettigelsesfejl - manglende verhldelse af frpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug En mdtager af støtte under en landbrugsmiljørdning havde frpligtet sig til at drive sin plantage efter egnede metder g følge gd landbrugspraksis, herunder beskæring g udtynding af frugttræer. Revisinsretten knstaterede, at flere af kravene ikke var verhldt, herunder at træerne ikke var beskåret, g at de dele af parcellerne, hvr træerne grede, var dækket med affald. Ifølge de gældende natinale regler burde dette væsentlige brud på kravene have medført en nedsættelse af betalingen med 100 %. Det fulde beløb blev imidlertid udbetalt.

22 20 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE På mrådet udvikling af landdistrikter afslørede gennemgangen af kntrlsystemerne, at den administrative kntrl g kntrllen på stedet ikke er tilstrækkelig strenge til, at de kan afbøde risiken fr, at der anmeldes udgifter, sm ikke er støtteberettigede. Eksempel: Svaghed i kntrlsystemerne - medlemsstaternes kntrl er ikke af tilstrækkelig gd kvalitet En af de kntrller, Retten genudførte i Italien (Lmbardiet), vedrørte et prjekt m pførelse af en tetages bygning på en bedrift, herunder gså et labratrium til frarbejdning af frugt g andre landbrugsprdukter, et lagermråde g en terrasse til tørring af frugt. Efter at der var fretaget både administrativ kntrl g kntrl på stedet, gdkendte betalingsrganet det fulde beløb i den endelige betalingsanmdning, 0,2 milliner eur. Retten knstaterede imidlertid, at bygningen vervejende havde de karakteristika, der kendetegner en privat blig g ikke en landbrugsbygning, g at de dermed frbundne mkstninger dermed ikke var støtteberettigede. På mrådet maritime anliggender g fiskeri knstaterede Revisinsretten, at der var pstået ufrudsete udgifter sm følge af utilstrækkelig vervågning af fiskefangster. Eksempel: Utilstrækkelig vervågning af fiskefangster Ifølge en aftale tillader Den Islamiske Republik Mauretanien EU-fartøjer at fiske i dette lands farvande md et finansielt bidrag fra EU. På grund af manglende vervågning af fangsterne i 2010 blev der fanget flere fisk end planlagt, g EU måtte betale yderligere 1,9 milliner eur til Mauretanien. VORES ANBEFALINGER I sin årsberetning fr 2011 anbefaler Revisinsretten, at Kmmissinen træffer franstaltninger, sm skal sikre, at: reglerne g betingelserne fr, at der kan afhldes udgifter til udvikling af landdistrikterne, frenkles yderligere medlemsstaternes administrative kntrl g kntrl på stedet udføres mere stringent, så risiken fr, at der anmeldes udgifter til EU, sm ikke er støtteberettigede, mindskes kntrllen frdeles ver hele året, så verhldelsen af alle relevante sæsnbestemte krav kntrlleres tilfredsstilende fiskefangster i henhld til fiskeripartnerskabsaftaler med lande uden fr EU vervåges. Fuld infrmatin m Revisinsrettens revisin af EU's udgifter vedrørende udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri g sundhed findes i kapitel 4 i årsberetningen fr 2011.

23 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 21 REGIONALPOLITIK, ENERGI OG TRANSPORT (34,8 MILLIARDER EURO) VORES REVISION Denne specifikke vurdering dækker revisinen af reginalplitikken (94 % af udgifterne), sm især finansieres ver Den Eurpæiske Fnd fr Reginaludvikling (EFRU) g Samhørighedsfnden. Reginalplitikken sigter md at styrke den øknmiske g sciale samhørighed i Den Eurpæiske Unin ved at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem frskellige reginer. Udgifterne til reginalplitikken frvaltes ved delt frvaltning mellem Kmmissinen g medlemsstaterne g invlverer medfinansiering af prjekter inden fr gdkendte udgiftsprgrammer. Energi g transprt tegner sig fr de resterende 6 % af udgiftsmrådet. Energi- g transprtplitikken sigter md at frsyne brgerne g erhvervslivet i Eurpa med sikre, bæredygtige g knkurrencedygtige energi- g transprtsystemer g -ydelser. Disse udgifter frvaltes direkte af Kmmissinen. VORES KONSTATERINGER Var transaktinerne væsentlig fejlbehæftede? Ja Den anslåede mest sandsynlige fejlfrekmst: 6,0 % Reviderede transaktiner behæftet med fejl: 59 % Kntrlsystemernes effektivitet: Delvis effektive Revisinsretten knstaterede alvrlige brud på reglerne fr ffentlige indkøb. Sådanne fejl indvirkede på en fjerdedel af de reviderede transaktiner. Den samlede anslåede kntraktværdi af de 298 ffentlige indkøb, revisinen mfattede, er 6,7 milliarder eur.

24 22 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE Eksempel: Alvrligt brud på reglerne fr ffentlige indkøb Fr så vidt angår et energiprjekt m bygning af en gasledning blev kntrakterne m anlægsarbejdet på andet g tredje stade af prjektet uden afhldelse af udbud direkte tildelt det knsrtium af selskaber, der fem år tidligere havde fået tildelt kntrakten m første stade af gasledningen. Det er ikke i verensstemmelse med EU's bestemmelser g de natinale gældende bestemmelser m ffentlige indkøb. Den type fejl, der frekmmer næstftest, er ikke-støtteberettigede betalinger, hvr prjekterne ikke pfyldte de nødvendige betingelser. Eksempel: Der blev ikke taget hensyn til indtægter fra et prjekt Et prjekt vedrørte medfinansiering af indkøb af nye maskiner til frarbejdning af metal. Den indtægt, der pstd ved salget af de gamle maskiner, blev ikke trukket fra de udgifter, der blev anmeldt med henblik på medfinansiering. Mdtageren fik derfr flere penge fra EU, end han havde ret til. Fr så vidt angår 62 % af de fejlbehæftede transaktiner mener Revisinsretten, at myndighederne i medlemsstaterne havde tilstrækkelig mange plysninger til, at de kunne have pdaget g krrigeret i hvert fald ngle af fejlene, før de attesterede udgifterne ver fr Kmmissinen. Fr så vidt angår reginalplitikken knstaterede Revisinsretten svagheder i frvaltningskntrllen, navnlig ved "kntrllerne på første niveau" udført af frvaltningsmyndigheder g frmidlende rganer. Revisinsmyndighederne, sm medlemsstaterne pretter til at udføre revisin i frbindelse med samhørighedsplitikken, har en central funktin med hensyn til at sikre, at de udgifter, der gdtgøres under EFRU, Samhørighedsfnden g Den Eurpæiske Scialfnd (ESF), er frmelt rigtige. Revisinsretten vurderede, hvrdan en stikprøve på syv revisinsmyndigheder fungerede, g knstaterede, at fire af dem var "effektive" g t "delvis effektive". Den sidste revisinsmyndighed blev vurderet til at være "ikke effektiv", idet Revisinsretten anså den fejlfrekmst, den anførte, fr at være upålidelig. Revisinsretten knstaterede, at Kmmissinen g medlemsstaterne havde frberedt prcedurerne fr afslutning af prgrammerne fr prgrammeringsperiden bedre end i frbindelse med tidligere flerårige prgrammer, men Revisinsretten afdækkede gså svagheder. Fr eksempel frelagde medlemsstaterne, fr at undgå, at der ved afslutningen blev pålagt finansielle krrektiner, erklæringer med uberettigede reduktiner af fejlfrekmsterne samt udtalelser, der ikke var i verensstemmelse med resultaterne af kntrllen. Mere generelt har Revisinsrettens revisiner vist, at der ikke er ngen sikkerhed fr, at mekanismerne til finansiel krrektin på passende vis kmpenserer fr de fejl, der afsløres, eller afklarer alle væsentlige spørgsmål ved afslutningen af de peratinelle prgrammer. Der er heller ikke bevis fr, at mekanismerne til finansiel krrektin giver sig udslag i vedvarende frbedringer af systemerne, sm vil frebygge, at de afslørede fejl atter vil frekmme.

25 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 23 VORES ANBEFALINGER Revisinsretten anbefaler, at Kmmissinen: gør sanktinssystemerne mere effektive ved at øge effekten af finansielle krrektiner g ved at begrænse mulighederne fr at erstatte de ikke-støtteberettigede udgifter med andre udgifter strengt vervåger, at bestemmelserne m berettigelse til at mdtage EU-støtte verhldes, herunder særlig, at EU's regler g de natinale regler fr ffentlige indkøb anvendes krrekt afhjælper svaghederne ved "kntrllerne på første niveau" hs frvaltningsmyndighederne g de frmidlende rganer, hvr det er relevant, gennem videreuddannelsesfranstaltninger g specifikt vejledningsmateriale giver revisinsmyndighederne i medlemsstaterne mere vejledning g tilskynder dem til at udføre specifikke systemrevisiner vedrørende de kntrller på første niveau, sm fretages af de myndigheder i medlemsstaterne, der frvalter fndene med henblik på at gøre prceduren fr afslutning af flerårige prgrammer mere effektiv: minder medlemsstaterne m at sikre, at de endelige erklæringer, der er indsendt m prgrammerne, er pålidelige undersøger de specifikke svagheder, sm Revisinsretten har knstateret i afslutningserklæringerne med henblik på lukning af prgrammerne vervejer, m disse prblemer gså er frekmmet i frbindelse med andre peratinelle prgrammer, g fretager finansielle krrektiner, hvr det er nødvendigt. Fuld infrmatin m Revisinsrettens revisin af EU's udgifter vedrørende reginalplitik, energi g transprt findes i kapitel 5 i årsberetningen fr 2011.

26

27 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 25 BESKÆFTIGELSE, SOCIALE ANLIGGENDER, ARBEJDSMARKEDSFORHOLD OG LIGESTILLING (10,3 MILLIARDER EURO) VORES REVISION Denne specifikke vurdering dækker plitikmrådet beskæftigelse, sciale anliggender, arbejdsmarkedsfrhld g ligestilling, sm er en del af EU's samhørighedsplitik. De vigtigste mål på dette udgiftsmråde er at bekæmpe arbejdsløshed, udvikle menneskelige ressurcer g fremme integratin på arbejdsmarkedet. Den Eurpæiske Scialfnd (ESF) er det væsentligste redskab til gennemførelse af beskæftigelses- g scialplitikken, g det tegnede sig fr 97 % af udgifterne på dette plitikmråde i ESF finansierer investeringer i menneskelig kapital gennem uddannelses- g andre beskæftigelsesfranstaltninger. Frvaltningen af udgifterne er delt med medlemsstaterne. VORES KONSTATERINGER Var transaktinerne væsentlig fejlbehæftede? Ja Den anslåede mest sandsynlige fejlfrekmst: 2,2 % Reviderede transaktiner behæftet med fejl: 40 % Kntrlsystemernes effektivitet: Delvis effektive Hvedparten af de knstaterede fejl - 73 % af den skønnede fejlfrekvens - vedrørte gdtgørelse af mkstninger, sm ikke var støtteberettigede, herunder uberettigede kursusdeltagere (jf. eksemplet), uberettigede støttemdtagere g persnalemkstninger, sm ikke var støtteberettigede g anmeldt med fr stre beløb, eller kntrakter, sm var tildelt på et frkert grundlag. Eksempel: Uberettigede kursusdeltagere Der var ydet støtte til kurser, der skulle give ansatte i elektrniksektren øgede kvalifikatiner g kundskaber. Revisinsretten knstaterede, at mange af deltagerne ikke arbejdede i elektrniksektren g derfr ikke var berettigede til at deltage i kurserne. Resultaterne af Revisinsrettens revisin viser, at der er svagheder i medlemsstaternes frvaltnings- g kntrlsystemer, især i udgiftskntrllen på første niveau. Denne kntrl fretages af frvaltningsmyndighederne g de frmidlende rganer i medlemsstaterne. Fr så vidt angår 76 % af de fejlbehæftede ESF-transaktiner knstaterede Revisinsretten, at myndighederne i medlemsstaterne havde tilstrækkelig mange plysninger til, at de kunne have pdaget g krrigeret i hvert fald ngle af fejlene, før de attesterede udgifterne ver fr Kmmissinen.

28 26 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE VORES ANBEFALINGER Revisinsrettens gennemgang af de fremskridt, der er gjrt med hensyn til at imødekmme anbefalingerne vedrørende samhørighedsplitikken, energi g transprt i tidligere årsberetninger (2008 g 2009) viste, at Kmmissinen i maj 2011 ffentliggjrde et arbejdsdkument m de væsentligste revisinsresultater vedrørende anvendelsen af reglerne fr ffentlige indkøb med det frmål at indlede en dialg med medlemsstaterne m at få reduceret den manglende verhldelse af disse regler. Hertil kmmer, at selv m Kmmissinen har frtsat sit prgram fr revisin i medlemsstaterne, knstateredes det, at de natinale vervågnings- g kntrlsystemer kun er delvis effektive. Kmmissinen har endvidere frtsat sin praksis med at afbryde eller suspendere betalinger g pålægge finansielle krrektiner, men de udgifter, sm medlemsstaterne attesterer ver fr Kmmissinen, er stadig væsentlig fejlbehæftede. I årsberetningen fr 2011 anbefaler Revisinsretten, at Kmmissinen: stiller strenge krav m, at bestemmelserne m berettigelse til at mdtage ESF-støtte verhldes minder medlemsstaterne m deres ansvar fr at indføre prcedurer, sm sikrer, at de anmeldte udgifter er krrekte g frmelt rigtige, g adresserer svaghederne i frvaltningsmyndighedernes g de frmidlende rganers kntrl på første niveau pfrdrer de natinale myndigheder til at anvende krrektinsmekanismerne strengt, inden de attesterer udgifterne ver fr Kmmissinen. Hver gang natinale rganer eller EU-rganer påviser væsentlige svagheder i frvaltnings- g kntrlsystemernes funktinsmåde, bør Kmmissinen afbryde eller suspendere betalingerne, indtil medlemsstaten har truffet krrigerende franstaltninger pfrdrer medlemsstaterne til at anvende de frenklede mkstningsrdninger, sm frrdningerne tillader, med henblik på at begrænse mulighederne fr fejl. Fuld infrmatin m Revisinsrettens revisin af EU's udgifter vedrørende beskæftigelse, sciale anliggender, arbejdsmarkedsfrhld g ligestilling findes i kapitel 6 i årsberetningen fr 2011.

29 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 27 EKSTERNE FORBINDELSER, BISTAND OG UDVIDELSE (6,2 MILLIARDER EURO) VORES REVISION Denne specifikke vurdering dækker betalinger på mrådet eksterne frbindelser, udvikling g humanitær bistand g franstaltninger vedrørende EU's kandidat- g tiltrædelseslande. Udgifterne går til udviklingsbistand til g øknmisk samarbejde med lande i Asien g Latinamerika samt staterne i Afrika, Vestindien g Stillehavet (AVSstaterne), den eurpæiske nabskabsplitik g temaprgrammer (fødevaresikkerhed, miljø sv.). Den nyprettede tjeneste fr udenrigsplitiske instrumenter (FPI) beskæftiger sig frtrinsvis med den fælles udenrigs- g sikkerhedsplitik, stabilitetsinstrumentet, valgbservatinsmissiner g instrumentet fr industrialiserede lande. Udviklingsprjekterne er spredt ver mere end 150 lande, g gennemførelsesrganisatinerne er meget frskellige, både hvad angår størrelse g erfaring. Fr at være berettigede til EU-støtte skal prjekterne verhlde kmplekse regler, herunder udbuds- g rdretildelingsprcedurer. Kmmissinens generaldirektrater frvalter udgifterne direkte, enten centralt i Bruxelles eller i EU-delegatinerne i mdtagerlandene eller sammen med internatinale rganisatiner. VORES KONSTATERINGER Var transaktinerne væsentlig fejlbehæftede? Nej, men de mellemliggende g endelige betalinger var væsentlig fejlbehæftede Den anslåede mest sandsynlige fejlfrekmst: 1,1 % Reviderede transaktiner behæftet med fejl: 33 % Kntrlsystemernes effektivitet: Delvis effektive

30 28 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE Alle fejl blev fundet i de mellemliggende g endelige betalinger. Fejlene vedrører ikkestøtteberettigede udgifter hs den endelige støttemdtager, f.eks. udgifter afhldt uden fr den støtteberettigede peride, medtagelse af ikke-støtteberettigede udgifter (f.eks. mms, persnaleudgifter g uberettigede indirekte mkstninger) i udgiftsanmeldelserne fra prjekterne g udgifter, der ikke er underbygget af dækkende dkumentatin. Eksempel: Ikke-støtteberettigede udgifter i en endelig betaling En endelig betaling fr et prjekt, hvr der ydes støtte til bananleverandører i Camerun, var behæftet med alvrlige støtteberettigelsesfejl. Der var uregelmæssigheder i de udbudsprcedurer, sm støttemdtageren gennemførte. Endvidere verhldt støttemdtageren ikke reglen m, at leverandøren g varerne skal kmme fra en AVS-stat eller en medlemsstat, når der blev indkøbt udstyr. Kmmissinen har gdtgjrt ikke-støtteberettigede udgifter, der er blevet anmeldt af de endelige støttemdtagere eller af tjenesteydere, g det viser, at de frebyggende g detekterende kntrller, Kmmissinen anvender frud fr udbetalingen, ikke er fuldt ud effektive. Revisinsretten knstaterede, at antallet g mfanget af besøg på stedet g af direkte test af de anmeldte udgifter var utilstrækkelige, samt at de udgiftskntrller, støttemdtagerne havde givet i underentreprise, var af utilstrækkelig kvalitet. VORES ANBEFALINGER I sin analyse af de fremskridt, der er sket med hensyn til tidligere anbefalinger, fandt Revisinsretten, at Kmmissinen havde truffet franstaltninger med henblik på samtlige anbefalinger, g at fire ud af ti anbefalinger var blevet fuldt ud implementeret. I årsberetningen fr 2011 anbefaler Revisinsretten, at Kmmissinen: frbedrer vervågningen af tilskudskntrakter g gør bedre brug af besøg på stedet fr at frebygge g afsløre ikke-støtteberettigede udgifter, der er blevet anmeldt, g/eller at den øger dækningen af de revisiner, den har bestilt sikrer, at den interne revisinsfunktin i Tjenesten fr Udenrigsplitiske Instrumenter bliver peratinel g klart angiver, hvilke kriterier der anvendes til risikvurderinger, når der udvælges kntrakter til revisin. Fuld infrmatin m Revisinsrettens revisin af EU's udgifter vedrørende eksterne frbindelser, bistand g udvidelse findes i kapitel 7 i årsberetningen fr 2011.

31 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 29 FORSKNING OG ANDRE INTERNE POLITIKKER (10,6 MILLIARDER EURO) VORES REVISION De væsentligste kmpnenter i den gruppe af plitikmråder, der er dækket af denne specifikke vurdering, er rammeprgrammerne fr frskning g teknlgisk udvikling (RP), sm tegner sig fr 56 % af de samlede aktinsudgifter. Andre interne plitikker mfatter prgrammet fr livslang læring, sm tegner sig fr 11 % af de samlede aktinsudgifter, det generelle prgram m slidaritet g frvaltning af migratinsstrømme, sm tegner sig fr 4 %, g rammeprgrammet fr knkurrenceevne g innvatin, sm tegner sig fr 2 %. Udgifterne frvaltes direkte af Kmmissinen. VORES KONSTATERINGER Var transaktinerne væsentlig fejlbehæftede? Ja Den anslåede mest sandsynlige fejlfrekmst: 3,0 % Reviderede transaktiner behæftet med fejl: 49 % Kntrlsystemernes effektivitet: Delvis effektive Den primære kilde til fejl er, at mdtagerne anmelder fr høje mkstninger i frbindelse med prjekter, der finansieres under frskningsrammeprgrammerne. Det stemmer verens med

32 30 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE de fejl, sm blev pdaget ved Kmmissinens efterfølgende finansielle revisiner. Der blev fundet fejl i persnalemkstninger (jf. eksempel), andre direkte mkstninger g indirekte mkstninger. Eksempel: Overanmeldelse af persnalemkstninger Revisinsrettens revisin af et frskningsprjekt viste, at mdtageren fr adskillige ansatte havde anmeldt flere timer, end de reelt havde brugt på prjektet. Det beløb, der var anmeldt fr meget, var ikke støtteberettiget. I henhld til bestemmelserne vedrørende rammeprgrammerne skal støttemdtagernes mkstningsanmeldelser i visse tilfælde ledsages af en revisinsattest udstedt af et uafhængigt revisinsfirma. Revisinsrettens vurdering af kntrlsystemerne viste, at der var fejl i 81 % af de reviderede prjekter, der havde fået en psitiv revisinspåtegning. VORES ANBEFALINGER Ved gennemgangen af de fremskridt, der er gjrt med hensyn til at imødekmme anbefalinger fremsat i tidligere årsberetninger (2008 g 2009), knstaterede Revisinsretten, at Kmmissinen frtsatte sine bestræbelser på at gennemføre revisinsresultater ved at justere mkstningsanmeldelserne eller udstede indtægtsrdrer, når det var knstateret, at deltagerne havde anmeldt fr høje mkstninger. Revisinsretten nterede imidlertid, at inddrivelse er en langvarig prces. I årsberetningen fr 2011 anbefaler Revisinsretten, at Kmmissinen: styrker sine initiativer til at gøre støttemdtagerne g de uafhængige revisrer mere bevidste m de fejl, der knstateres under Revisinsrettens g Kmmissinens efterfølgende revisiner, g sikrer, at de eksterne revisinsfirmaer, der gennemfører revisiner på Kmmissinens vegne, tilpasser deres prcedurer til Kmmissinens retningslinjer g faste praksis g navnlig øger kvaliteten af deres revisinsdkumentatin. Fuld infrmatin m Revisinsrettens revisin af EU's udgifter til frskning g andre interne plitikker findes i kapitel 8 i årsberetningen fr 2011.

33 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 31 ADMINISTRATIONSUDGIFTER OG ANDRE UDGIFTER (9,8 MILLIARDER EURO) VORES REVISION Den specifikke vurdering af administratinsudgifter g andre udgifter mfatter de udgifter, der er afhldt af EU's institutiner g andre rganer. Udgifter til menneskelige ressurcer (lønninger, gdtgørelser g pensiner) tegner sig fr 60 % af udgifterne på dette plitikmråde. Resten er udgifter til bygninger, udstyr, energi, kmmunikatin g infrmatinsteknlgi. Der redegøres fr resultaterne af Revisinsrettens revisin af Den Eurpæiske Unins agenturer g andre decentrale rganer i specifikke årsberetninger, sm ffentliggøres særskilt. VORES KONSTATERINGER Var transaktinerne væsentlig fejlbehæftede? Nej Den anslåede mest sandsynlige fejlfrekmst: 0,1 % Reviderede transaktiner behæftet med fejl: 7 % Kntrlsystemernes effektivitet: Effektive Revisinsretten gør pmærksm på de fejl g svagheder, den knstaterede under gennemgangen af beregninger g betalinger af tillæg af scial karakter g af ansættelseskntrakterne fr ikke-fastansat persnale. Revisinsretten knstaterede gså flere svagheder i indkøbsprcedurerne g navnlig ved anvendelsen af udvælgelses- g tildelingskriterier, sm påvirker resultaterne af prceduren. VORES ANBEFALINGER Revisinsretten gennemgik institutinernes fremskridt med hensyn til at implementere anbefalingerne fra årsberetningen fr Fr en række institutiners vedkmmende anbefalede Retten, at de med hensigtsmæssige mellemrum anmder deres medarbejdere m at indsende dkumentatin fr deres persnlige frhld, g at de indfører en rdning, sm sikrer, at denne dkumentatin vervåges rettidigt. Revisinen viste, at der stadig er prblemer i visse institutiner. Der er derfr frtsat risik fr, at der udbetales beløb på et frkert grundlag, eller sm ikke er berettigede, når medarbejdernes frhld ændrer sig.

34 32 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE I sin årsberetning fr 2011 anbefaler Revisinsretten, at: de berørte institutiner g rganer tager skridt til at sikre, at bestemmelserne i de relevante frrdninger anvendes, når der indgås kntrakter med ikke-fastansatte medarbejdere, g når disse kntrakter frlænges eller ændres de berørte institutiner g rganer sørger fr, at de anvisningsberettigede frbedrer udfrmningen, samrdningen g gennemførelsen af indkøbsprcedurerne ved hjælp af hensigtsmæssig kntrl g bedre vervågning. Fuld infrmatin m Revisinsrettens revisin af EU's administratinsudgifter g andre udgifter findes i kapitel 9 i årsberetningen fr 2011.

35 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 33 DE EUROPÆISKE UDVIKLINGSFONDE (EUF) (2,9 MILLIARDER EURO) VORES REVISION EUF leverer Den Eurpæiske Unins bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien g Stillehavet (AVS-staterne) g de versøiske lande g territrier (OLT) på grundlag af Ctnuaftalen fra Udgifterne har sm centralt mål at mindske g med tiden udrydde fattigdm i samspil med målet m at fremme bæredygtig udvikling g gradvis integratin af AVS-staterne g OLT i verdensøknmien. De er baseret på tre indbyrdes kmplementerende søjler, udviklingssamarbejde, øknmisk g handelsmæssigt samarbejde samt den plitiske dimensin. EUF finansieres af medlemsstaterne, er underlagt fndenes egne finansfrrdninger g frvaltes uden fr EU's budget. Eurpa-Kmmissinen er ansvarlig fr den finansielle gennemførelse af franstaltninger, der finansieres med midler fra EUF. VORES KONSTATERINGER EUF-regnskabernes rigtighed: Var EUF's indtægter væsentlig fejlbehæftede? Var EUF's frpligtelser væsentlig fejlbehæftede? Var EUF's betalinger væsentlig fejlbehæftede? Regnskabet fr 2011 giver et retvisende billede af EUF's finansielle stilling g af resultaterne af deres transaktiner g pengestrømme Nej Nej Ja Den anslåede mest sandsynlige fejlfrekmst: 5,1 % Reviderede transaktiner behæftet med fejl: 33 % Kntrlsystemernes effektivitet: Delvis effektive Den bistand til tredjelande, sm finansieres af EUF, gennemføres i et højrisikmiljø, især på grund af aktiviteternes gegrafiske spredning g svag institutinel g administrativ kapacitet i partnerlandene.

36 34 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE Typiske fejl i EUF var fejl med hensyn til støtteberettigelse, f.eks. at der var afhldt udgifter uden fr den fastsatte peride eller vedrørende aktiviteter g tjenesteydelser, der ikke var nævnt i kntrakten, at reglerne fr prindelse eller natinalitet ikke var verhldt, eller at støttemdtageren ikke verhldt indkøbsprcedurerne (jf. eksemplerne). Eksempel: Manglende verhldelse af bestemmelserne m prindelse Udgifterne i frbindelse med gavebistand til elektrificering af landmråder i Mzambique vedrørte leverancer, der ikke pfyldte bestemmelsen m prindelse (de var ikke fra enten Den Eurpæiske Unin eller AVS-landene). De revisrer, støttemdtageren havde indgået kntrakt med m at kntrllere udgifterne, havde ikke identificeret dem sm ikke-støtteberettigede. Eksempel: Manglende verhldelse af reglerne fr ffentlige indkøb g manglende bilag I frbindelse med et vandfrsyningsprjekt i Etipien blev kntrakterne tildelt på grundlag af et kriterium, der ikke fandtes i udbudsbekendtgørelsen. Hertil km, at en del af udgifterne ikke kunne underbygges med dkumentatin. Revisinsretten knstaterede svagheder i den frudgående kntrl samt i vervågningen g den eksterne revisinsfunktin på delegatinsniveau. Den påpeger gså, at kvaliteten af plysningerne i det fælles Relex-infrmatinssystem (CRIS) stadig giver anledning til bekymring, g at EurpeAids interne revisinsfunktin kun kunne gennemføre halvdelen af sin prindelige årlige arbejdsplan. VORES ANBEFALINGER Revisinsretten vurderede pfølgningen på dens tidligere anbefalinger. Kmmissinen har gjrt betydelige fremskridt med hensyn til at implementere mange af dem. Det gælder navnlig udbredelsen af "the financial management tlkit", der skal give mdtagerne et bedre kendskab til støtteberettigelsesreglerne, planlægningen g vervågningen af revisiner g vurderingen af, m det er berettiget at yde budgetstøtte. Der er imidlertid behv fr yderligere bestræbelser fr fuldt ud at implementere Revisinsrettens anbefalinger vedrørende kvaliteten af plysningerne i det fælles Relexinfrmatinssystem, pfølgningen på revisinsresultaterne g anbefalingerne samt vurderingen af, m systemet til efterfølgende kntrl af transaktiner er mkstningseffektivt. På grundlag af denne gennemgang g resultaterne g knklusinerne i 2011 anbefaler Retten, at EurpeAid: frbedrer frvaltningen af kntrakttildelingsprcedurer g udarbejder klare udvælgelseskriterier g dkumenterer evalueringen bedre indfører dkumenteret risikbaseret planlægning g systematisk følger p på kntrlbesøg g kntrlbesøg på stedet

37 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 35 gør det bligatrisk at følge retningslinjerne fr risikanalyse i frbindelse med delegatinernes g hvedsædets udarbejdelse af de årlige revisinsplaner revurderer udfrmningen af de centrale resultatindikatrer, så det sikres, at de er utvetydige g lette at frtlke vurderer den interne revisinsfunktins kapacitet til at udføre sin pgave effektivt. Fuld infrmatin m Revisinsrettens revisin af de eurpæiske udviklingsfnde findes i "Årsberetning m 8., 9. g 10. Eurpæiske Udviklingsfnds (EUF's) aktiviteter".

38

39 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 37 OPNÅELSE AF RESULTATER VED HJÆLP AF EU-BUDGETTET Dette kapitel i årsberetningen har fkus på perfrmance. Det indehlder Revisinsrettens bemærkninger til Kmmissinens vurdering af sin egen perfrmance, sm beskrevet i de årlige aktivitetsrapprter fra Kmmissinens generaldirektører, g en gennemgang af ngle af de vigtigste temaer i Revisinsrettens særberetninger fra 2011 m perfrmance. EVALUERINGEN TILFØRER KUN BEGRÆNSET VÆRDI I medfør af Lissabntraktaten ffentliggjrde Kmmissinen i februar 2012 sin første rapprt m evalueringen af Uninens finanser på grundlag af de resultater, der er pnået (evalueringsrapprten). På Eurpa-Parlamentets anmdning har Revisinsretten afgivet en udtalelse m evalueringsrapprten. I denne udtalelse anfører Revisinsretten, at evalueringsrapprten er vag g mangler substans, g at dens nytteværdi derfr er begrænset. Eurpa-Parlamentet, Rådet g Kmmissinen bør drøfte g blive enige m, hvrdan evalueringsrapprten kan blive til nytte fr dechargemyndigheden. KOMMISSIONENS VURDERING AF SIN EGEN PERFORMANCE BØR FORBEDRES YDERLIGERE Kmmissinens generaldirektører pstiller resultatmål fr deres plitiske ansvarsmråder i de årlige frvaltningsplaner g rapprterer m de pnåede resultater i de årlige aktivitetsrapprter. Revisinsretten vurderede rapprteringen fra tre generaldirektrater: GD fr Landbrug g Udvikling af Landdistrikter, GD fr Reginalplitik g GD fr Udvikling g Samarbejde. Tilsammen var de ansvarlige fr ca. tre fjerdedele af betalingerne fra EU-budgettet i Revisinsretten undersøgte, m de angivne målsætninger g resultatindikatrer var relevante, sammenlignelige g pålidelige. Den prces, hvrved Kmmissinens generaldirektrater udarbejder deres årlige aktivitetsrapprter, er under udvikling, g der er tegn på frbedringer sammenlignet med de fregående år. Der er stadig prblemer med relevans, især når det gælder sammenhængen mellem målsætninger g indikatrer, fastsættelsen af kvantificerede mål g frister g målingen af fremskridt med hensyn til igangværende prgrammer. Ingen af de undersøgte generaldirektrater rapprterede m sparsmmelighed g prduktivitet. GD fr Reginalplitik g GD fr Landbrug g Udvikling af Landdistrikter anvender generelt målsætningerne, indikatrerne g målene fra deres frvaltningsplaner til rapprteringen i de årlige aktivitetsrapprter. Der er dg tilfælde, hvr der er fretaget ændringer, g de er ikke altid frklaret. Lvgivningsmæssige g praktiske begrænsninger frringede pålideligheden af de plysninger, der var indhentet fra medlemsstaterne vedrørende prgrammer under delt frvaltning.

40 38 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE SVAG DOKUMENTATION FOR UDGIFTSBEHOV OG EU-MERVÆRDI I de 16 særberetninger, sm Revisinsretten vedtg i 2011, g sm mhandler en bred vifte af emner, undersøges det, m EU's interventin blev frvaltet i verensstemmelse med principperne fr frsvarlig øknmisk frvaltning (sparsmmelighed, prduktivitet g effektivitet). Revisinsretten undersøgte, hvilken lære der kan uddrages af dens særberetninger fra 2011 med hensyn til udarbejdelse af nye prgrammer g prjekter til prgrammeringsperiden Fkus lå på tre temaer: behvsanalyse, udfrmning g EU-merværdi. Revisinsretten knstaterede følgende: a) Ofte freligger der ingen behvsvurderinger af høj kvalitet, selv m sådanne vurderinger er væsentlige fr at sikre, at EU-udgifterne målrettes md de (gegrafiske eller emnemæssige) mråder, hvr behvene er størst b) Ngle prgrammer har udfrmningssvagheder, sm indvirker negativt på Kmmissinens evne til at knstatere g rapprtere m resultaterne g effekten af EUudgifterne c) Det er en udfrdring fr Kmmissinen at dkumentere, at EU-udgifterne tilfører EUmerværdi. Revisinsretten anbefaler, at Kmmissinen: ved udfrmningen af nye udgiftsprgrammer frsøger at fkusere sine aktiviteter på de resultater g den effekt, sm den ønsker at pnå. Hvis det ikke umiddelbart er muligt at måle resultaterne g effekten, bør Kmmissinen pstille indikatrer g delmål baseret på "SMART-målsætninger" (specifikke, målelige, attraktive, realistiske g tidsbestemte), der kan dkumentere, at aktiviteterne støtter pfyldelsen af de ønskede mål samarbejder med medlemsstaterne m at frbedre kvaliteten af de indsendte data g sikre, at de er aktuelle definerer de plitiske mål på en sådan måde, at den kan dkumentere g rapprtere m, hvrdan den sikrer EU-merværdi i den kmmende prgrammeringsperide, Fuld infrmatin m Revisinsrettens vurdering af perfrmance findes i kapitel 10 "Opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet" i årsberetningen fr 2011.

41 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 39 FORKLARENDE OPLYSNINGER OG BAGGRUNDSOPLYSNINGER

42

43 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 41 EU'S BUDGET FOR 2011 I 2011 beløb EU's betalinger sig til i alt 129,4 milliarder eur, svarende til ca. 1 % af Uninens bruttnatinalindkmst (BNI). Til sammenligning kan det nævnes, at medlemsstaternes ffentlige budgetter fte udgør ca. halvdelen af deres samlede BNI. Eurpa-Parlamentet g Rådet vedtager budgettet fr ét år ad gangen inden fr de syvårige finansielle rammer. Det er primært Kmmissinen, der er ansvarlig fr at sikre, at midlerne anvendes krrekt. Med hensyn til ca. 80 % af udgifterne - til landbrug g samhørighed - deler den ansvaret fr budgetgennemførelsen med EU's 27 medlemsstater. HVOR KOMMER PENGENE FRA? EU's indtægter udgøres hvedsagelig af bidrag fra medlemsstaterne, sm beregnes på grundlag af deres bruttnatinalindkmst (BNI) g den merværdiafgift, de har pkrævet (mms). Tld g landbrugsafgifter - traditinelle egne indtægter - udgør gså en betydelig del af indtægterne. INDTÆGTER I 2011 Andet 9 % Traditinelle egne indtægter 13 % Egne mmsindtægter 11 % Den BNIbaserede egne indtægt 67 % 2011-indtægter i alt: 130 milliarder eur

44 42 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE HVAD BRUGES PENGENE PÅ? Den Eurpæiske Unins største udgiftspst er landbrug g naturressurcer (gruppen landbrug: markedsstøtte g direkte støtte samt gruppen udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri g sundhed), sm tegner sig fr næsten halvdelen af EU's budget, g hvr midlerne primært udbetales til landbrugere. En anden væsentlig del er udgifterne til reginalplitik, energi g transprt samt beskæftigelse g sciale anliggender, sm medfinansierer en lang række prjekter fra renvering af bygninger til anlæggelse af jernbanenet tværs gennem Eurpa. Udgifterne hertil udgør ca. en tredjedel af EU's budget. UDGIFTER I 2011 Eksterne frbindelser, bistand g udvidelse 5 % Beskæftigelse g sciale anliggender 8 % Frskning g andre interne plitikker 8 % Administratinsudgifter g andre udgifter 7 % Landbrug: markedsstøtte g direkte støtte 34 % Reginalplitik, energi g transprt 27 % 2011-udgifter i alt: 129,4 milliarder eur Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri g sundhed 11 %

45 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 43 DAS-METODEN I ÉT BLIK Revisinsrettens erklæring - déclaratin d'assurance (DAS) - bygger på bjektivt bevismateriale, sm i verensstemmelse med internatinale revisinsstandarder især indhentes gennem test. Det gøres således. REGNSKABERNES RIGTIGHED Giver EU's årsregnskab fuldstændige g nøjagtige plysninger? EU-budgettet er en kmpleks størrelse. Kmmissinens generaldirektrater initierer hvert år mange hundrede tusinde psteringer, sm sammenfatter plysninger fra mange frskellige kilder (herunder medlemsstaterne). Revisinsretten kntrllerer, at regnskabsprcedurerne fungerer krrekt, g at regnskabsdataene er fuldstændige, at de er krrekt registreret, g at de præsenteres hensigtsmæssigt. Regnskabssystemet evalueres fr at få sikkerhed fr, at det er en gd basis fr pålidelige (fuldstændige g nøjagtige) data. De centrale regnskabsprcedurer efterprøves, så man kan være sikker på, at de fungerer krrekt. Regnskabsdataene underkastes analytisk kntrl fr at få sikkerhed fr, at de er præsenteret knsekvent, g at de frekmmer rimelige. Der udtages en stikprøve af regnskabspsteringer, sm kntrlleres direkte fr at få sikkerhed fr, at den underliggende transaktin rent faktisk har fundet sted, g at den er registreret krrekt. Årsregnskabet kntrlleres fr at få sikkerhed fr, at det giver et retvisende billede af den finansielle stilling. TRANSAKTIONERNES FORMELLE RIGTIGHED Overhlder EU's indtægter g de betalingstransaktiner, der ligger til grund fr EU-regnskaberne, de regler, der gælder fr dem? Der fretages milliner af betalinger ver EU-budgettet til mdtagere både i EU g i resten af verden. De fleste af disse udgifter frvaltes af medlemsstaterne. Fr at pnå det nødvendige bevismateriale tester Revisinsretten betalingerne direkte g vurderer de systemer, der anvendes i frbindelse med administratinen g kntrllen af disse udgifter.

46 44 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE Fr at give Revisinsrettens revisrer et grundlag fr at kunne udføre detaljerede test udtages der ved hjælp af statistiske teknikker stikprøver af transaktiner fra alle mråder af EU-budgettet. Stikprøverne af transaktiner undersøges i detaljer, nrmalt på stedet, fr at pnå direkte bevis fr, at den underliggende begivenhed "eksisterer", er registreret krrekt g er i verensstemmelse med de regler, der gælder fr de pågældende betalinger. Fejl analyseres g klassificeres sm enten kvantificerbare eller ikke-kvantificerbare. Fejlenes indvirkning beregnes ved at ekstraplere de kvantificerbare fejl til fastlæggelse af "den mest sandsynlige fejlfrekmst". Der udtages en stikprøve af kntrlsystemer, sm vurderes fr at fastslå, hvr effektive de er med hensyn til at sikre, at de transaktiner, der frvaltes, er lvlige g frmelt rigtige. Der tages gså hensyn til andre relevante plysninger, sm f.eks. de årlige aktivitetsrapprter g rapprter fra andre revisrer. Alle revisinsresultater drøftes med både de natinale myndigheder g med Kmmissinen, så det sikres, at de faktuelle frhld er krrekte. Revisinsretten vedtager sine erklæringer på grundlag af det udførte arbejde g de pnåede resultater. Mere infrmatin m revisinsprcessen bag erklæringen findes i bilag 1.1 til årsberetningen fr 2011.

47 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE 45 REVISIONSRETTEN OG DENS ARBEJDE Den Eurpæiske Revisinsret er Den Eurpæiske Unins uafhængige revisinsinstitutin. Vi har til huse i Luxemburg g beskæftiger ca. 900 revisrer g andre ansatte fra alle EU's medlemsstater. Siden prettelsen i 1977 har vi skabt øget pmærksmhed m betydningen af EU's øknmiske frvaltning g bidraget til at frbedre den. Revisinsrettens beretninger g udtalelser er et afgørende led i EU's ansvarskæde. Vres resultater anvendes til - navnlig i frbindelse med den årlige dechargeprcedure - at stille de ansvarlige fr frvaltningen af EU's budget til regnskab. Det er primært Kmmissinen, men gså de andre EU-institutiner g -rganer. Medlemsstaterne spiller gså en str rlle i frbindelse med delt frvaltning. VORES VIGTIGSTE OPGAVER ER: finansiel revisin g verensstemmelsesrevisin, primært i frm af revisinserklæringen (DAS) frvaltningsrevisin vedrørende emner, sm udvælges med henblik på at maksimere effekten af vres arbejde, g udtalelser m frrdninger i tilknytning til den budgetmæssige frvaltning g andre vigtige spørgsmål. Vi sigter md at frvalte vres ressurcer på en måde, sm sikrer en hensigtsmæssig balance mellem vres frskellige aktiviteter g bidrager til, at vi kan pnå relevante resultater g en gd dækning af de frskellige mråder i EU's budget. VORES OUTPUT Vi laver: årsberetninger m EU's almindelige budget g de eurpæiske udviklingsfnde. Årsberetningerne indehlder primært DAS-erklæringerne g resultaterne af DASrevisinen g ffentliggøres hvert år i nvember særlige årsberetninger, hvri erklæringerne fra Revisinsrettens finansielle revisin af EU's frskellige agenturer g rganer fremsættes. Der ffentliggøres 42 fr 2011 særberetninger m udvalgte emner, sm ffentliggøres i årets løb. De vedrører hvedsagelig frvaltningsrevisin. Der vil blive ffentliggjrt ca. 20 i 2012 udtalelser, sm Eurpa-Parlamentet g Rådet bruger, når de udarbejder g gdkender regler g frrdninger med indvirkning på den finansielle frvaltning. Der ffentliggøres 7 i 2012 den årlige aktivitetsrapprt, sm giver plysninger m g indsigt i vres aktiviteter i det pågældende år.

48 46 ÅRSBERETNINGERNE FOR MEDDELELSE Med vres arbejde bidrager vi til at skabe større bevidsthed g åbenhed m EU's øknmiske frvaltning g give sikkerhed med hensyn til denne frvaltnings tilstand, g vi fremsætter anbefalinger til, hvrdan den kan blive endnu bedre. Vi gør det af hensyn til brgerne i Den Eurpæiske Unin. De kan få flere plysninger m vres rlle g arbejde på vres websted g ved at følge s på De kan gså sende en til adressen eca-inf@eca.eurpa.eu.