EU-rettens gennemførelse i praksis: Europa-Kommissionens tilsynsansvar i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union

Transkript

1 DA Hrisntal analyse EU-rettens gennemførelse i praksis: Eurpa-Kmmissinens tilsynsansvar i henhld til artikel 17, stk. 1, i traktaten m Den Eurpæiske Unin 2018

2 2 Indhld Punkt Resumé I-VIII Indledning EU-rettens gennemførelse i praksis Overblik ver Kmmissinens tilsynsaktiviteter Behv fr gennemsigtighed, ansvarlighed g revisin 09 Analysens mfang g metde Tilsynet med anvendelsen af EU-retten Et kmplekst verhldelseslandskab Mange frskelligartede EU-retsakter Hvert plitikmråde har sine egne særlige træk Betydelige frskelle mellem medlemsstaterne Kmmissinens strategi: pririteter, rganisatin g ressurcer Mål g pririteter fr tilsynsaktiviteterne Organisering af ansvarsmråder g ressurcer vedrørende tilsynsaktiviteterne Overvågning g krdinatin på kmmissinsniveau g GD-niveau Frvaltning: vervågning, håndhævelse g fremme af verhldelse Kntrl med gennemførelsen af nye eller reviderede EU-direktiver Behandling af klager g indledning af sager på eget initiativ Efterfrskning af sager via EU Pilt Håndhævelse af EU-retten ved hjælp af traktatbrudsprceduren Anvendelse af værktøjer til at fremme verhldelse Sikring af gennemsigtighed vedrørende verhldelse g tilsyn

3 3 Offentlig revisin vedrørende verhldelse af EU-retten Offentlig revisin på natinalt plan Offentlig revisin på EU-plan Vejen frem: udfrdringer g muligheder Kmmissinen har muligheder fr yderligere at styrke tilsynet i verensstemmelse med sine traktatfæstede frpligtelser Offentlig revisin af tilsynet med verhldelsen af EU-retten 137 Bilag Bilag I - Omfang: GD'er g plitikmråder Bilag II - Tilgang: kilder g metder Bilag III - Værktøjer til fremme af verhldelse Gennemførelsesplaner Retningslinjer Frklarende dkumenter Udvalg, netværk, ekspertgrupper g wrkshps Pakkemøder Resultattavler Akrnymer g frkrtelser Hldet bag den hrisntale analyse

4 4 Resumé I Mange EU-plitikkers succes afhænger af, at medlemsstaterne msætter EU-retten i praksis på deres natinale retsmråde. I henhld til artikel 17, stk. 1, i traktaten m Den Eurpæiske Unin skal Kmmissinen føre tilsyn med, at medlemsstaterne anvender EU-retten. Denne rlle sm "traktaternes vgter" er afgørende fr at sikre EU's samlede resultater g ansvarlighed. Kmmissinens tilsynsaktiviteter fkuserer på styring af risiken fr, at medlemsstaterne tilsidesætter EU-retten, hvilket kan føre til en frmel traktatbrudsprcedure i henhld til artikel 258 i traktaten m Den Eurpæiske Unins funktinsmåde (TEUF). II Sm EU's revisinsrgan undersøger vi fr det meste kun, m medlemsstaterne verhlder EU-retten, hvis verhldelse af EU-retten er en betingelse fr, at de kan mdtage betalinger fra EU-budgettet. Vi kan desuden undersøge, hvrdan Kmmissinen udfører g redegør fr sine tilsynsaktiviteter. Efter anmdning fra Eurpa-Parlamentet besluttede vi at udarbejde en hrisntal analyse, sm mfatter: de hvedtræk ved EU's kmplekse juridiske landskab, sm gør tilsynet med medlemsstaternes anvendelse af EU-retten til en udfrdring Kmmissinens mål, pririteter g ressurcer vedrørende tilsynsaktiviteterne de vigtigste af de prcesser, sm Kmmissinen anvender til at frebygge, pdage g krrigere medlemsstaternes mulige vertrædelser af EU-retten Kmmissinens rdninger til sikring af gennemsigtighed med hensyn til tilsynsaktiviteterne g deres resultater det bidrag, sm ffentlig revisin på natinalt plan g EU-plan yder med hensyn til at sikre anvendelsen af g tilsynet med EU-retten i medlemsstaterne. III En hrisntal analyse er ikke en revisin. Den indehlder beskrivelser g gennemgange baseret på ffentliggjrte plysninger g infrmatin, sm deltagere i analysen har indvilget i at ffentliggøre. Vres vigtigste infrmatinskilder var spørgeskemaundersøgelser henvendt til Kmmissinens generaldirektrater (GD'er) g repræsentanter fr medlemsstaterne, analyser af data fra Kmmissinen, interview med institutinelle aktører g gennemgange af revisinsrapprter. IV Vi knstaterede, at Kmmissinen står ver fr et kmplekst juridisk landskab på EU- g medlemsstatsniveau. Der er en række faktrer, der indvirker på risiken fr

5 5 vertrædelser g skaber udfrdringer fr tilsynet med anvendelsen af EU-retten. Det gælder bl.a.: mfanget af den lvgivning, der skal føres tilsyn med, g kmpleksiteten af mange retsakter plitikmrådernes særlige træk, herunder tilgængeligheden af EU-midler g alternativer til traktatbrudsprceduren visse aspekter ved medlemsstaternes lvgivnings- g tilsynsmæssige rdninger, herunder lvgivningsprcedurens varighed, præferencer med hensyn til gennemførelse samt administrativ kapacitet. V I vres hrisntale analyse beskriver vi, hvrdan Kmmissinen anerkender disse udfrdringer g indtil videre har imødegået dem ved: at fastsætte håndhævelsespririteter g benchmarks fr behandling af klager fra brgerne g af frmdede vertrædelser at rganisere sit tilsyn efter plitikmråder g integrere det i sin bredere plitik fr bedre regulering systematisk at kntrllere gennemførelsen, følge p på brgernes klager g fretage undersøgelser med henblik på at identificere frmdede tilfælde af manglende verhldelse at styrke samarbejdet g udvekslingen af plysninger med medlemsstaterne via en række frskellige værktøjer til fremme af verhldelse at kmmunikere direkte med interessenterne g rapprtere ffentligt m sine tilsynsaktiviteter ad mange frskellige kanaler, bl.a. i en særlig årsberetning. VI Vi giver gså eksempler på det arbejde, sm medlemsstaternes verrdnede revisinsrganer g Den Eurpæiske Revisinsret (Revisinsretten) har udført vedrørende verhldelse g tilsyn på natinalt niveau g EU-niveau.

6 6 VII Vi knkluderer med ngle vervejelser ver, hvrdan Kmmissinen kan imødegå de resterende udfrdringer i frbindelse med sit tilsynsansvar. Navnlig pfrdrer vi Kmmissinen til at verveje at styrke sin tilsynsfunktin yderligere ved: at anvende bedre regulering-tilgangen i sin håndhævelsesplitik g gøre status ver tilsynsaktiviteternes sparsmmelighed, prduktivitet g effektivitet i sine tjenestegrene at udvikle en mere krdineret tilgang til anvendelse af EUbudgettet til at sikre, at medlemsstaterne anvender EU-retten at pfrdre sine tjenestegrene på de frskellige plitikmråder til at udveksle viden g ekspertise m medlemsstaterne, herunder udveksle ressurcer efter behv at fremme verhldelse på en måde, sm er bedre tilpasset de enkelte medlemsstaters behv g mere knsekvent på tværs af plitikmråder at udvikle en samlet ramme fr sine tilsynsaktiviteter på grundlag af sine håndhævelsespririteter g benchmarks fr behandling af sager at give interessenterne flere aggregerede plysninger g analyser i sin årsberetning m sagsbehandlingen, herunder m sagernes varighed g grundene til, at sager er afsluttet. VIII Endelig fremhæver vi i denne hrisntale analyse mulighederne fr, at Revisinsretten kan udføre arbejde vedrørende Kmmissinens tilsyn med medlemsstaternes anvendelse af EU-retten, f.eks. hvad angår: EU-budgettets bidrag til at sikre, at medlemsstaterne msætter EU-retten i praksis Kmmissinens tilsynsrdninger inden fr specifikke plitikmråder aspekter af Kmmissinens behandling af klager g traktatbrudssager kvaliteten af Kmmissinens rapprtering m resultaterne af tilsynsaktiviteterne.

7 7 Indledning EU-rettens gennemførelse i praksis 01 At msætte EU-retten i praksis er væsentligt fr at kunne levere resultater ver fr brgerne g beskytte deres rettigheder g friheder. Medlemsstaterne skal pfylde deres EU-retlige frpligtelser, herunder gennemføre relevante EU-retsakter i natinal ret ("gennemførelse") g anvende dem på deres natinale retsmråde ("anvendelse") 1. EU-retsakter er væsentlige sm middel til at pfylde EU's mål, g retsstaten er en væsentlig værdi fr EU 2, sm alle medlemsstaterne g EUinstitutinerne skal respektere. 02 EU-retsakter finder direkte eller indirekte anvendelse alt efter typen af lvgivning 3. Traktater, frrdninger g afgørelser bliver autmatisk bindende i hele EU på den dat, hvr de træder i kraft, mens medlemsstaterne senest på en bestemt dat skal gennemføre EU-direktiver i natinal ret, inden de anvendes. Faktisk har medlemsstaterne et betydeligt råderum med hensyn til, hvrdan de gennemfører g anvender EU-retten. Eurpa-Kmmissinen (Kmmissinen) er ansvarlig fr at føre tilsyn med gennemførelsen g anvendelsen af EU-retten i medlemsstaterne ("verhldelse"), jf. artikel 17, stk. 1, i traktaten m Den Eurpæiske Unin (TEU). 03 Kmmissinen tilstræber at frebygge, pdage g krrigere medlemsstaternes manglende verhldelse af EU-retten. Det gør den ved at vervåge deres anvendelse af EU-retten g træffe franstaltninger til at fremme g håndhæve verhldelse ("tilsynsaktiviteter"). Kmmissinens tilsynsaktiviteter fkuserer specifikt på at identificere g gribe ind ver fr tilfælde af manglende verhldelse, sm kan føre til anvendelse af traktatbrudsprceduren i henhld til artikel 258 g 260 i traktaten m Den Eurpæiske Unins funktinsmåde (TEUF) ("mulige vertrædelser"). Tekstbks 1 viser en versigt ver de fire hvedtyper af mulige vertrædelser. 1 Artikel 4, stk. 3, TEU. 2 Artikel 2 TEU. 3 Kmmissinen har en versigt ver EU-retten her:

8 8 Tekstbks 1 Typer af mulige vertrædelser Kmmissinen identificerer fire hvedtyper af mulige vertrædelser: 1) En medlemsstat har ikke inden fr tidsfristen underrettet Kmmissinen m de franstaltninger, den har truffet fr at gennemføre et direktiv i natinal ret 2) Kravene i et EU-direktiv er ikke verhldt i en medlemsstats natinale ret 3) En medlemsstats lvgivning er ikke i verensstemmelse med kravene i traktater, frrdninger g afgørelser 4) En medlemsstat har anvendt EU-retten ukrrekt eller undladt at anvende den. 04 Det er ikke alle typer manglende verhldelse af EU-retten, der giver anledning til traktatbrudssager md medlemsstaterne. På ngle plitikmråder giver EUretsakterne mulighed fr andre frmer fr finansielle eller ikkefinansielle sanktiner. Kmmissinen mener ikke, at sådanne sager hører ind under dens tilsynsaktiviteter i henhld til artikel 17, stk. 1, TEU. Overblik ver Kmmissinens tilsynsaktiviteter 05 Kmmissinen anvender en række midler ("værktøjer") til at vervåge g håndhæve verhldelsen (dvs. efterfrske g krrigere manglende verhldelse). Fr så vidt angår nye direktiver vervåger Kmmissinen verhldelsen ved at kntrllere, m medlemsstaterne har givet meddelelse m deres natinale gennemførelsesfranstaltninger inden fr tidsfristen ("meddelelse") g inkrpreret direktivets bestemmelser i natinal ret i fuldt mfang ("inkrprering"), g m alle direktivets bestemmelser er afspejlet krrekt ("verensstemmelse"). 06 Med hensyn til at identificere de andre typer af mulige vertrædelser behandler Kmmissinen klager fra enkeltpersner eller rganisatiner g efterfrsker på eget initiativ mulige vertrædelser. Kmmissinen benytter et særligt IT-system (CHAPs) til at behandle klager g kan efterfrske mulige vertrædelser ved hjælp af et nline database- g kmmunikatinsværktøj ("EU Pilt"). EU Pilt er et værktøj til at indsamle g udveksle plysninger med medlemsstaterne m mulige vertrædelser, g det kan i

9 9 ngle tilfælde bruges til at sikre verhldelse. Figur 1 viser antallet af klager g mulige vertrædelser, sm Kmmissinen behandlede i periden Figur 1 - Mulige vertrædelser, sm Kmmissinen har behandlet Klager registreret EU Pilt-sager åbnet Traktatbrudssager indledt Kilde: Revisinsretten baseret på Kmmissinens plysninger. 07 I henhld til artikel 258 TEUF har Kmmissinen skønsbeføjelser til at indlede en traktatbrudssag md en medlemsstat, sm efter Kmmissinens mening har tilsidesat EU-retten. Prceduren bemyndiger Kmmissinen til at indbringe en medlemsstat fr Den Eurpæiske Unins Dmstl (EU-Dmstlen) g anmde denne m at pålægge en bøde i henhld til artikel 260 TEUF. Tekstbks 2 beskriver de vigtigste trin i den frmelle traktatbrudsprcedure. 4 I skrivende stund havde Kmmissinen ikke ffentliggjrt data fr 2017.

10 10 Tekstbks 2 Den frmelle traktatbrudsprcedure Fr Kmmissinen er de vigtigste trin i prcessen følgende: 1) Kmmissinen sender i henhld til artikel 258 TEUF medlemsstaten en åbningsskrivelse med anmdning m en frklaring inden fr en bestemt tidsfrist. 2) Hvis medlemsstaten ikke giver et tilfredsstillende svar, sender Kmmissinen en begrundet udtalelse med krav m verhldelse inden fr en bestemt tidsfrist. 3) Hvis medlemsstaten ikke efterkmmer den begrundede udtalelse, kan Kmmissinen beslutte at indbringe sagen fr EU-Dmstlen i henhld til artikel 258 TEUF. I sager m manglende meddelelse kan Kmmissinen på dette trin freslå finansielle sanktiner i henhld til artikel 260, stk. 3, TEUF. 4) Hvis EU-Dmstlen finder, at medlemsstaten har tilsidesat sine EU-retlige frpligtelser, pålægger den medlemsstaten at træffe de nødvendige franstaltninger til verhldelse, g Kmmissinen kntrllerer, at medlemsstaten efterkmmer Dmstlens afgørelse. 5) Hvis medlemsstaten ikke tager de nødvendige skridt til verhldelse, kan Kmmissinen frtsætte traktatbrudssagen i henhld til artikel 260, stk. 2, TEUF ved at sende en meddelelsesskrivelse til medlemsstaten g indbringe sagen fr EU-Dmstlen igen. I så fald kan Kmmissinen freslå g EU- Dmstlen pålægge medlemsstaten finansielle sanktiner i frm af et fast beløb g/eller tvangsbøder pr. dag eller en anden nærmere angivet peride. 08 I tillæg til vervågning g håndhævelse har Kmmissinen gså udviklet en række andre værktøjer til at bistå medlemsstaterne med at anvende EU-retten krrekt g rettidigt ("værktøjer til fremme af verhldelse") med henblik på at undgå ("frebygge") eller afslutte ("krrigere") vertrædelsessager, inden de indbringes fr EU-Dmstlen. Behv fr gennemsigtighed, ansvarlighed g revisin 09 Med henblik på at sikre legitimitet g tillid skal brgerne g andre interessenter kunne se, at medlemsstaterne msætter EU-retten i praksis. Det kræver gennemsigtighed, ansvarlighed g ffentlig revisin vedrørende medlemsstaternes anvendelse af EU-retten g Kmmissinens tilsynsaktiviteter. Sm vi tidligere har

11 11 bemærket 5, udgør EU-plitikker, der afhænger af ikkebudgetmæssige instrumenter, en særlig udfrdring med hensyn til ansvarlighed. Sm EU's revisinsrgan undersøger vi fr det meste i vres revisiner, m medlemsstaterne verhlder EU-retten på mråder, hvr verhldelse er en betingelse fr, at de kan mdtage betalinger fra EUbudgettet, eller er væsentlig fr at pnå resultater. Vi kan desuden undersøge, hvrdan Kmmissinen udfører g redegør fr sine tilsynsaktiviteter. 5 Revisinsrettens hrisntale analyse - Mangler, verlapninger g udfrdringer: en hrisntal analyse af EU's rdninger fr ansvarlighed g ffentlig revisin (2014), afsnit IV, punkt vi).

12 12 Analysens mfang g metde 10 Kmmissinens tilsyn med medlemsstaternes anvendelse af EU-retten er et kmplekst emne, der mfatter mange EU-plitikmråder. Efter anmdning fra Eurpa- Parlamentet besluttede Revisinsretten at udarbejde en hrisntal analyse. Frmålet med den hrisntale analyse er at beskrive g analysere EU's rdninger fr tilsyn med medlemsstaternes anvendelse af EU-retten. 11 Vres undersøgelse fkuserede på Kmmissinens tilsynsaktiviteter i rllen sm "traktaternes vgter" i henhld til artikel 17, stk. 1, TEU vedrørende traktatbrudsprceduren. Vi undersøgte de EU-plitikmråder, hvr medlemsstaterne skal anvende EU-retten på deres natinale retsmråde, g de tilsynsaktiviteter, der udføres af Kmmissinens generaldirektrater (GD'er) med ansvar fr de pågældende plitikmråder (jf. bilag I). Vi undersøgte ikke andre EU-institutiners tilsynsaktiviteter. 12 En hrisntal analyse er ikke en revisin. Den indehlder beskrivelser g analyser, sm er baseret på ffentligt tilgængelige plysninger. Denne hrisntale analyse indehlder gså plysninger, sm deltagere i undersøgelsen har indvilliget i at gøre ffentligt tilgængelige i frbindelse med analysen. Vres arbejde mfattede analyse af data fra Kmmissinen m dens tilsynsaktiviteter, en spørgeskemaundersøgelse henvendt til GD'erne, en spørgeskemaundersøgelse henvendt til medlemsstaterne, interview med institutinelle nøgleaktører g en gennemgang af relevante revisinsrapprter fra Revisinsretten g medlemsstaternes verrdnede revisinsrganer (jf. bilag II). 13 Resultaterne af vres hrisntale analyse beskrives i afsnit m: de hvedtræk ved EU's kmplekse verhldelseslandskab, sm gør tilsynet med medlemsstaternes anvendelse af EU-retten til en udfrdring Kmmissinens strategi fr anvendelse af sine beføjelser, værktøjer g ressurcer til at sikre, at medlemsstaterne anvender EU-retten hvrdan Kmmissinen styrer sine tilsynsaktiviteter g sikrer gennemsigtighed hvrdan ffentlig revisin på natinalt plan g EU-plan kan bidrage til at sikre prduktivitet g effektivitet i anvendelsen af g tilsynet med EU-retten. 14 Afslutningsvis fremhæver vi en række udfrdringer g muligheder fr videreudvikling af tilsyn g revisin vedrørende anvendelsen af EU-retten.

13 13 Tilsynet med anvendelsen af EU-retten Et kmplekst verhldelseslandskab Mange frskelligartede EU-retsakter 15 Kmmissinen skal vervåge anvendelsen af mange retsakter af frskellige typer med bestemmelser, der gælder fr medlemsstaterne. Det EU-retlige krpus ("EUretten") ændrer sig gså ver tid i takt med udviklingen af EU's plitikker g kmpetencer, g efterhånden sm EU vedtager g reviderer de retsakter, sm medlemsstaterne skal anvende. Alle tilsidesættelser af EU-rettens bestemmelser, der vedrører medlemsstaterne, kan ptentielt føre til traktatbrudssager. Ptentialet fr vertrædelser - g Kmmissinens vervågningsaktiviteter - varierer efter de frskellige typer retsakter (jf. tekstbks 2). Eksempelvis afføder direktiver særlige vervågningsaktiviteter vedrørende meddelelse g inkrprering i natinal ret. 16 Kmmissinen ffentliggør ikke et skøn ver det samlede antal retsakter, den vervåger. Alle direktiver medfører frpligtelser fr medlemsstaterne. I frbindelse med mange andre retsakter er det imidlertid kun ngle bestemmelser, der finder anvendelse på medlemsstaterne. Det er derfr i princippet vanskeligt på grundlag af det ffentlige register ver EU-retsakter 6 at udarbejde et skøn ver antallet af EUretsakter, sm kan føre til traktatbrudssager. 17 I vres spørgeskemaundersøgelse bad vi de GD'er, der er ansvarlige fr de relevante plitikmråder, m at angive antallet af retsakter, de vervåger. De angav tilsammen mkring retsakter, hvraf mkring en fjerdedel var direktiver, en tredjedel var frrdninger, g resten var andre retsakter (jf. figur 2). Tallene fr direktiver g frrdninger er frhldsvis sammenlignelige på de frskellige plitikmråder, mens tallene fr andre retsakter i sagens natur er vanskeligere at beregne på en ensartet måde. 6 Den ffentlige database Eur-Lex.

14 14 Figur 2 - Typer af EU-retsakter, sm Kmmissinens GD'er vervåger % % % Direktiver Frrdninger Andre retsakter Kilde: Revisinsrettens spørgeskemaundersøgelse henvendt til Kmmissinens GD'er. 18 En række træk ved EU-retsakter kan øge risiken fr manglende verhldelse. I vres spørgeskemaundersøgelser anførte både GD'erne g medlemsstaterne følgende sm de mest almindelige træk, der giver prblemer med gennemførelsen eller anvendelsen af EU-retten: emnernes kmpleksitet g tekniske karakter EU-retsakternes klarhed. 19 Medlemsstaterne angav gså en række andre faktrer, sm gør det vanskeligt fr dem at anvende EU-retten krrekt g rettidigt, især: betydelige uverensstemmelser mellem nye EU-krav g eksisterende lvgivning på natinalt eller reginalt niveau frskellige frtlkninger af EU-retlige bestemmelser i henhldsvis medlemsstaterne g Kmmissinen antallet af medlemsstaternes valgmuligheder med hensyn til anvendelse af direktivet. 20 Faktisk medfører hver enkelt EU-retsakt sine egne særlige udfrdringer fr medlemsstaterne med hensyn til krrekt g rettidig anvendelse.

15 15 Hvert plitikmråde har sine egne særlige træk 21 Antallet g typerne af retsakter, der vervåges af GD'erne, varierer betydeligt fra plitikmråde til plitikmråde (jf. figur 3). Det fremgik af vres spørgeskemaundersøgelse, at næsten en tredjedel af de retsakter, der indehlder bestemmelser eller frpligtelser fr medlemsstaterne, falder inden fr mrådet sundhed g fødevaresikkerhed (SANTE), g ver en fjerdedel af direktiverne falder inden fr miljømrådet. Med hensyn til balancen mellem frrdninger g direktiver svarede tte GD'er, at de fr det meste brugte frrdninger, mens syv GD'er plyste, at de brugte lige dele direktiver g frrdninger, g tre GD'er primært brugte direktiver. Medlemsstaterne svarede, at de havde sværest ved at sikre rettidig g krrekt anvendelse af EU-retten inden fr plitikmråderne miljø (ENV), mbilitet g transprt (MOVE), energi (ENER), finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser g kapitalmarkedsuninen (FISMA) samt det indre marked, iværksætteri g SMV'er (GROW). Disse mråder er blandt dem, sm har højeste antal EU-retsakter, der skal vervåges, g det højeste antal traktatbrudssager vedrørende gennemførelse. Figur 3 - Betydelig variatin mellem Kmmissinens GD'er med hensyn til antallet g typerne af vervågede EU-retsakter Direktiver Frrdninger Andre retsakter Kilde: Revisinsretten på grundlag af spørgeskemaundersøgelsen henvendt til Kmmissinens GD'er.

16 16 22 Der er gså betydelig variatin mellem EU-plitikmråderne med hensyn til blandingen af retsakter g budgetinstrumenter. Ni plitikmråder har mest at gøre med retsakter 7, mens de ni andre enten har en ligelig blanding af retsakter g budgetinstrumenter eller mest har at gøre med frvaltningen af EU-udgifter. Der er gså betydelig variatin med hensyn til, hvr mange midler, der frvaltes g bruges på de frskellige plitikmråder, samt med hensyn til reglerne fr den øknmiske frvaltning. Inden fr ngle plitikmråder kan medlemsstaterne ansøge m EU-midler til EU-prgrammer eller -prjekter, sm kan gøre det nemmere fr dem at anvende EU-retten. Fr eksempel kan medlemsstaterne freslå at bruge støtte fra de eurpæiske struktur- g investeringsfnde (ESI-fndene) til stre infrastrukturprjekter, der er nødvendige fr at verhlde EU's miljøstandarder, eller ansøge m tilskud til teknisk bistand vedrørende tiltag, der skal styrke deres retssystem. 23 Kmmissinens beføjelser til at efterfrske g krrigere medlemsstaternes manglende verhldelse af EU-retten varierer gså mellem plitikmråderne g hænger i mange tilfælde sammen med tilgængeligheden af EU-midler. I vres spørgeskemaundersøgelse angav de fleste GD'er (13/18), at de har særlige efterfrskningsbeføjelser til at efterfrske manglende verhldelse af EU-retten, i det mindste vedrørende dele af deres plitikmråde 8. Gdt en tredjedel af GD'erne (7/18) mente, at en styrkelse af inspektins- eller efterfrskningsbeføjelserne ville bidrage til at frbedre verhldelsen af EU-retten. De fleste af disse GD'er mente allerede, at de havde frhldsvis mfattende efterfrskningsbeføjelser (4/7). 24 Over en tredjedel af GD'erne (7/18) angav, at de havde særlige sanktins- eller krrektinsbeføjelser ver fr medlemsstaterne ud ver traktatbrudsprceduren. Den vigtigste krrektinsbeføjelse, sm GD'erne (5/7) angav, vedrørte EU-udgifterne. I verensstemmelse med frrdningerne m EU's fnde har GD'erne frvaltnings- g kntrlsystemer, sm sætter dem i stand til bedre at kunne pdage tilfælde af manglende verhldelse g pålægge finansielle sanktiner (jf. figur 4). Fr eksempel pdager AGRI 9 inden fr landbrugsmrådet manglende verhldelse af EU-retten ved hjælp af prceduren fr efterprøvende regnskabsafslutning g benytter prceduren fr regnskabsafslutning til at verbevise medlemsstaterne m, at de bør tilpasse deres 7 GD'er med en vervægt af retsakter: CLIMA, COMP, ENER, ENV, FISMA, JUST, MARE, REGIO, SANTE. 8 Bilag II indehlder en beskrivelse af, hvrdan vi refererer til resultaterne af vres undersøgelser. 9 Vi refererer vi til GD'erne i vres undersøgelse med deres fficielle frkrtelser, sm fremgår af bilag I.

17 17 frvaltnings- g kntrlsystemer g undgå finansielle krrektiner. En række andre fnde med delt frvaltning har tilsvarende rdninger 10. Figur 4 - Finansielle krrektiner g inddrivelser Beløb (milliner eur) Landbrug Reginalplitik Fiskeri Beskæftigelse g sciale anliggender Kilde: Revisinsretten på grundlag af Kmmissinens årlige frvaltnings- g resultatrapprt. 25 Desuden kan Kmmissinen berdre inddrivelse af ulvlig statsstøtte fra mdtagerne. Hvis medlemsstaten ikke efterlever dette inden fr den angivne tidsfrist, kan Kmmissinen indbringe sagen fr EU-Dmstlen uden at iværksætte en traktatbrudsprcedure i henhld til artikel 258 TEUF. Endvidere kan Kmmissinen i frbindelse med det eurpæiske semester 11 henstille til medlemsstaten, at den træffer franstaltninger til at styrke sit retssystem, g manglende efterlevelse kan medføre, at EU-midler hldes tilbage. 26 Faktisk har hvert enkelt plitikmråde sin egen prfil med hensyn til antallet g typerne af gældende retsakter g eventuelle særlige beføjelser til at efterfrske eller pålægge sanktiner fr medlemsstaters manglende verhldelse af bestemte EUretsakter. Kmmissinens anvendelse af traktatbrudsprceduren til at håndhæve EUretten varierer således betydeligt mellem plitikmråderne. Betydelige frskelle mellem medlemsstaterne 27 Der er betydelige frskelle mellem medlemsstaternes plitiske, retslige g frfatningsmæssige rdninger, g det påvirker måden, hvrpå de msætter EU-retten i praksis. I vres spørgeskemaundersøgelser angav GD'erne g medlemsstaterne, 10 Af andre fnde med delt frvaltning g finansielle krrektiner kan nævnes Den Eurpæiske Fnd fr Reginaludvikling, Den Eurpæiske Scialfnd, Samhørighedsfnden g Den Eurpæiske Fiskerifnd. 11 Det eurpæiske semester er en cyklus fr krdinering af øknmisk plitik g finansplitik inden fr EU. Det er en del af Den Eurpæiske Unins ramme fr øknmisk styring. Det fkuserer på 6- måneders-periden fra årets begyndelse, deraf navnet "semester".

18 18 hvrdan faktrer vedrørende medlemsstaternes retssystemer, finansielle g administrative kapacitet g natinale tilsynsrdninger kan indvirke på deres verhldelse af EU-retten samt Kmmissinens evne til at vervåge den. Lvgivningsrdninger g -metder 28 Medlemsstaterne rapprterede m markante frskelle med hensyn til deres lvgivningsprcedurer, de invlverede statslige niveauer g den fretrukne tilgang til at sikre gennemførelse g anvendelse af EU-retten. Disse frskelle har betydning fr de natinale gennemførelsesfranstaltninger med hensyn til antal, type g tidspunkt. 29 Vres spørgeskemaundersøgelser henvendt til GD'erne g medlemsstaterne tyder på, at varigheden af en medlemsstats lvgivningsprcedure er afgørende fr, hvr lang tid det tager at gennemføre direktiver. Mange medlemsstater (10/27) g GD'er (8/17) angav, at frhld vedrørende lvgivningsprcessen fte var medvirkende til prblemer med gennemførelsen eller anvendelsen af EU-retten. Mange medlemsstater (8/26) angav, at reginale myndigheder i det mindste i ngle tilfælde spillede en rlle i lvgivningsprcessen. Frsinkelser med hensyn til vedtagelse af natinale gennemførelsesfranstaltninger frekmmer, selv m de fleste medlemsstater (23/27) angav, at de havde en mekanisme, der kunne priritere gennemførelsen af direktiver eller fremskynde lvgivningsprcessen, hvis det var nødvendigt. 30 Risiken fr en fr sen gennemførelse afhænger til en vis grad af, hvr kmplekst direktivet er, g af tidsfristen fr gennemførelse. Tidsfristerne er aftalt sm led i en EUlvgivningsprces, der invlverer EU-institutinerne g medlemsstaterne. I vres undersøgelse fandt de fleste medlemsstater, at tidsfristerne fr gennemførelse var tilstrækkelig lange fr velafgrænsede direktiver med et mderat mfang af retlige frpligtelser på mråder, der ikke er stærkt reguleret på natinalt plan. De fleste medlemsstater fandt dg gså, at tidsfristerne fr gennemførelse sjældent var lange nk til direktiver med mange retlige frpligtelser, et bredt anvendelsesmråde, eller en indvirkning på mange natinale retsakter. Medlemsstaternes svar tyder på, at frsinkelser i gennemførelsen af direktiver til dels skyldes mfanget af den krdinatin eller høring, der er nødvendig i medlemsstaten fr at gennemføre direktivet. 31 Medlemsstaterne har gså frskellige præferencer med hensyn til gennemførelse. Gennemførelsen af et direktiv kan betyde, at medlemsstaten skal ændre eksisterende natinal lvgivning g/eller vedtage ny lvgivning. Mens ngle få medlemsstater gav udtryk fr, at de fretrak at ændre eksisterende natinal

19 19 lvgivning, hvr det var muligt, angav de fleste, at de fretrak at finde en balance mellem de t metder. Medlemsstaterne angav, at valget afhang af faktrer såsm karakteren af det pågældende direktiv, karakteren af den eksisterende natinale lvgivning, g hvrvidt gennemførelsen af direktivet var en del af mere mfattende natinale refrmer inden fr det pågældende plitikmråde. 32 Der er gså frskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvilken type retsakt de skal bruge til at gennemføre EU-direktiver i deres natinale retsrden. Medlemsstaternes skøn fr periden ver frhldet mellem lvgivning på højt niveau (f.eks. lve) g lvgivning på lavere niveau (dvs. administrative retsfrskrifter/sekundær lvgivning) varierede betydeligt. De fleste medlemsstater angav en højere andel af lvgivning på lavere niveau, men ver en fjerdedel angav en højere andel af primær lvgivning. Skønnene fr primær lvgivning varierede mellem 5 % g 80 % g fr sekundær lvgivning mellem 20 % g 90 %. 33 Der er gså markante frskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til antallet g mfanget af de natinale gennemførelsesfranstaltninger fr et givet EU-direktiv. I vres dataanalyse bemærkede vi en sammenhæng mellem antallet af natinale gennemførelsesfranstaltninger g antallet af traktatbrudssager indledt i periden vedrørende et givet direktiv (jf. figur 5). I vres undersøgelse angav mange medlemsstater, at antallet af natinale gennemførelsesfranstaltninger, sm var påkrævet, var en afgørende faktr fr, hvr lang tid det tg at gennemføre direktiver. Figur 5 - Antallet af natinale gennemførelsesfranstaltninger kan øge risiken fr vertrædelser 40 Antal indledte traktatbrudssager Gennemsnitligt antal natinale gennemførelsesfranstaltninger Kilde: Revisinsretten baseret på Kmmissinens plysninger.

20 20 34 Selv m mange medlemsstater (10/26) angav, at de havde en plitik eller et retligt krav m at undgå "verregulering" 12 i frbindelse med EU-direktiver, anerkendte de fleste medlemsstater, at de undertiden tilføjede yderligere bestemmelser i frbindelse med gennemførelsen fr at imødekmme natinale behv eller interesser. De pågældende medlemsstater frklarede, at dette kunne ske, frdi man ville hlde ændringerne af de natinale retsakter på et minimum, eller hvis gennemførelsen af EU-direktivet var en del af en mere mfattende natinal refrm inden fr det pågældende plitikmråde. Medlemsstaterne pfrdres til at infrmere Kmmissinen m eventuelle "verreguleringsfranstaltninger" 13 via Kmmissinens elektrniske værktøj til meddelelse af natinale gennemførelsesfranstaltninger Ngle medlemsstater g GD'er bemærkede gså, at plitiske vervejelser i visse tilfælde bidrg til, at EU-retsakter ikke blev gennemført eller anvendt krrekt eller rettidigt. Eksemplerne mfattede tilfælde: hvr en medlemsstat havde andre plitiske pririteter end Kmmissinen hvr en medlemsstat ikke var enig i retsakten eller visse af dens bestemmelser hvr der var følsmme indenlandske spørgsmål eller natinale interesser af str betydning invlveret hvr valgcyklussen eller den plitiske stabilitet påvirkede vedtagelsen af retsakten. Administrativ g finansiel kapacitet 36 En tilstrækkelig administrativ kapacitet er vigtig fr at sikre krrekt g rettidig anvendelse af EU-retten. Følgende fremgik af vres spørgeskemaundersøgelser: Mange medlemsstater (8/19) fandt, at den administrative kapacitet var en væsentlig bestemmende faktr fr de natinale gennemførelsesfranstaltningers verensstemmelse med EU-retten. 12 "Overregulering" er tilføjelse af frpligtelser i natinale gennemførelsesfranstaltninger ud ver EUlvgivningens krav. 13 Interinstitutinel aftale mellem Eurpa-Parlamentet, Rådet fr Den Eurpæiske Unin g Eurpa- Kmmissinen m bedre lvgivning af 13. april Aktuelt er der ingen medlemsstater, der benytter muligheden fr at meddele "verreguleringsfranstaltninger" via det tilgængelige elektrniske meddelelsesværktøj (MNE).

21 21 De fleste medlemsstater (13/22) vurderede, at det lvgivningsarbejde, der kræves fr at gennemføre EU-retten i den natinale retsrden, var meget udfrdrende i betragtning af de menneskelige ressurcer g kmpetencer, der var til rådighed. De fleste medlemsstater (14/22) g GD'er (13/14) anførte gså, at utilstrækkelig administrativ kapacitet i det mindste ngle gange var medvirkende til medlemsstaternes prblemer med at gennemføre eller anvende EU-retten. GD'erne med ansvar fr plitikmråderne beskæftigelse, transprt g retlige anliggender fremhævede, at administrativ kapacitet var et prblem fr bestemte grupper af medlemsstater. 37 Utilstrækkelig finansiel kapacitet kan gså spille en rlle i frbindelse med medlemsstaters manglende verhldelse af visse bestemmelser i EU-retten. Eksempelvis i tilfælde, hvr der kræves betydelige investeringer fr at verhlde EUstandarder. I sådanne tilfælde kan ESI-fndene eller andre EU-udgiftsprgrammer være til rådighed fr medlemsstaterne. Medlemsstaternes egne tilsynsrdninger 38 Eftersm medlemsstaterne er ansvarlige fr at msætte EU-retten i praksis, har de indført deres egne rdninger fr at føre tilsyn med gennemførelsen af direktiver, sikre krrekt anvendelse af EU-retten g behandle traktatbrudssager. Selv m rdningerne varierer, har de fleste medlemsstater en højere grad af centralisering i tilsynet med gennemførelsen af direktiver g behandlingen af traktatbrudssager end i vervågningen af, m EU-retten anvendes krrekt. 39 Næsten alle medlemsstaterne (21/22) angav, at det ansvarlige ministerium fr et bestemt plitikmråde gså var ansvarligt fr gennemførelsen af EU-direktiver inden fr mrådet, smme tider i samarbejde med de relevante reginale myndigheder, sm er invlveret i lvgivningsprcessen. Næsten alle medlemsstaterne (25/27) angav gså, at de havde et særligt rgan med ansvar fr at krdinere gennemførelsen af direktiver. I de fleste tilfælde har dette rgan gså ansvaret fr at kntrllere verensstemmelse med EU-retten. I ngle få tilfælde er dets rlle dg begrænset til at yde vejledning g støtte. Desuden angav næsten alle medlemsstaterne gså, at de havde centraliserede rdninger fr vervågning af gennemførelsen af direktiver, g ngle medlemsstater anvendte IT-systemer, der udsender advarsler g meddelelser m kmmende tidsfrister. 40 Næsten alle medlemsstaterne (21/22) angav, at det primære ansvar fr tilsyn med anvendelsen af EU-retten var placeret hs det ministerium, der var ansvarligt fr

22 22 det pågældende plitikmråde. Mange medlemsstater (12/27) angav, at de havde et særligt rgan med ansvar fr at føre tilsyn med anvendelsen af EU-retten. Tilsvarende angav de fleste medlemsstater (15/27), at det primære ansvar fr håndtering af traktatbrudssager var placeret hs det ministerium eller den afdeling, der havde ansvar fr det pågældende plitikmråde. Ngle få medlemsstater (3/27) angav, at dette ansvar var centraliseret. Alle medlemsstaterne (27/27) angav, at de havde et rgan på centralt niveau, sm var ansvarligt fr krdinering af g tilsyn med traktatbrudssager. 41 De fleste natinale krdineringsrganer eller centrale myndigheder med ansvar fr EU-retten hører ind under udenrigs- eller EU-ministeriet, ngle under justitsministeriet g ngle få under højere statslige instanser (f.eks. statsministeriet, kanslerkntret eller generalsekretariatet). Selv m næsten alle medlemsstaterne angav, at de havde en eller anden frm fr centraliseret vervågning af gennemførelsesarbejde g traktatbrudssager, er der kun få, der ffentliggør resultater. I de fleste medlemsstater udarbejder de ansvarlige afdelinger rapprter til enten regeringen eller parlamentet, men de er ikke beregnet til ffentliggørelse. 42 Faktisk har hver enkelt medlemsstat sin egen særlige tilgang til at sikre krrekt g rettidig anvendelse af EU-retten på sit natinale retsmråde. Kmmissinens strategi: pririteter, rganisatin g ressurcer Mål g pririteter fr tilsynsaktiviteterne 43 Kmmissinens tilgang til tilsynet med anvendelsen af EU-retten anerkender de udfrdringer, der er affødt af EU-rettens mfang g karakter, de særlige træk ved de frskellige plitikmråder, hvr der kan frekmme vertrædelser, g de særlige træk ved medlemsstaternes lvgivnings- g tilsynsrdninger. 44 I dette kmplekse verhldelseslandskab har Kmmissinen ver mange år udviklet sin tilgang til tilsynet med anvendelsen af EU-retten i verensstemmelse med

23 23 en række meddelelser, der blev udsendt i , g I vres gennemgang af disse meddelelser har vi identificeret en række centrale principper, mål g karakteristika vedrørende Kmmissinens tilgang til tilsynet med EU-retten i henhld til artikel 17, stk. 1, TEU. De vigtigste grundprincipper i den nuværende tilgang, hvraf de fleste er udledt af EU's retlige ramme, er følgende: Overhldelse af EU-retten er en frudsætning fr alle de rettigheder g frpligtelser, der følger af traktaterne Manglende anvendelse af EU-retten udgør en systematisk risik med hensyn til pnåelsen af EU's plitiske mål Medlemsstaterne har det primære ansvar fr, at EU-retten anvendes, g at de enkelte brgere har klageadgang Medlemsstaterne er frpligtet til lyalt samarbejde i efterfrskningen af frmdede vertrædelser Kmmissinen har skønsbeføjelser til at indlede g afslutte traktatbrudsprceduren g anmde EU-Dmstlen m at pålægge bøder Udvekslingen af plysninger med medlemsstaterne i den administrative fase af traktatbrudssager er frtrlig Kmmissinen har pligt til at sikre gd administrativ adfærd i behandlingen af klager fra brgerne m påståede vertrædelser. 45 Disse principper er faste elementer i Kmmissinens tilsynsrdninger. Inden fr rammerne af disse principper har Kmmissinen udarbejdet en strategi fr frebyggelse, pdagelse g krrektin af vertrædelser af EU-retten. Strategiens vigtigste mål er: at gøre EU-retsakter nemmere at gennemføre, anvende g håndhæve at sætte brgerne i stand til at vervåge g gøre brug af deres rettigheder 15 Meddelelse fra Kmmissinen m bedre kntrl med gennemførelsen af fællesskabsretten, KOM(2002) 725 endelig af 11. december Meddelelse fra Kmmissinen - "Et resultatrienteret Eurpa - anvendelse af fællesskabsretten", KOM(2007) 502 endelig af 5. september Meddelelse fra Kmmissinen - "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse", C(2016) 8600 final af 21. december 2016.

24 24 at styrke frhldet til g samarbejdet med medlemsstaternes myndigheder med henblik på at identificere g løse vertrædelsesprblemer at håndtere alvrlige vertrædelser hurtigt g bestemt g samtidig undgå unødvendig brug af traktatbrudsprceduren at sikre gennemsigtighed vedrørende medlemsstaternes anvendelse af EU-retten g Kmmissinens tilsynsaktiviteter. 46 Kmmissinen har gså erkendt, at der i frfølgelsen af disse mål er behv fr at imødegå en række specifikke risici i frbindelse med behandlingen af mulige vertrædelser. Det gælder navnlig risiciene fr: at brgerne har urealistiske frventninger med hensyn til traktatbrudsprcedurens karakter g muligheden fr at pnå skadeserstatning eller kmpensatin i individuelle sager at medlemsstaterne frsøger at vinde tid ved at benytte de prceduremæssige skridt i prcesserne fr efterfrskning g behandling af sager til at skaffe sig mere tid til at gennemføre g anvende specifikke retsakter eller til at frsinke finansielle sanktiner længst muligt. 47 Til pnåelse af målene g styring af risiciene har Kmmissinen udarbejdet en tilgang, sm mfatter en række centrale elementer g værktøjer. Hvad angår selve EU-retsakterne har Kmmissinen siden 2002 integreret sin tilsynsplitik i sin bredere plitik fr bedre regulering. Det er et centralt mål i frbindelse med bedre regulering at fremme klare g enkle EU-retsakter. Kmmissinen har udviklet særlige værktøjer til bedre regulering fr at sikre, at der tages behørig højde fr frhld vedrørende anvendelse g gennemførelse på hvert enkelt trin i den plitiske cyklus, herunder på evalueringstrinnet. 48 Med hensyn til at give brgerne indflydelse lægger Kmmissinen betydelig vægt på klager sm en vigtig kilde til plysninger, der kan bruges til at pdage vertrædelser. Fr at fremme indgivelsen af klager giver Kmmissinen plysninger til brgerne m deres rettigheder i henhld til EU-retten g natinal ret. Der er gså en række prceduregarantier fr klagere vedrørende behandlingen af deres klager. Kmmissinen yder gså rådgivning til brgerne m klagemuligheder på natinalt plan. Endvidere har Kmmissinen udviklet en række alternative løsningsmekanismer, der kan bruges i frbindelse med individuelle sager vedrørende medlemsstaters manglende verhldelse af EU-retten. Hvad angår det indre marked har EU f.eks. prettet "SOLVIT"-mekanismen fr at hjælpe medlemsstaterne til selv at afgøre sager,

25 25 hvr individuelle brgere eller virksmheder i én medlemsstat har fået deres rettigheder i henhld til EU-retten tilsidesat af ffentlige myndigheder i en anden medlemsstat. 49 Hvad angår samarbejdet med medlemsstaterne har Kmmissinen udviklet en række værktøjer til fremme af verhldelse, der kan bruges til at fregribe g løse prblemer med gennemførelsen g anvendelsen af EU-retten samt håndtere traktatbrudssager. Kmmissinen pfrdrer gså medlemsstaterne til at ansøge m finansiel støtte fra EU-budgettet, hvr det er muligt, fr at frbedre deres administrative kapacitet g finansiere den infrastruktur, sm er nødvendig fr at anvende bestemte frrdninger g direktiver. I frbindelse med det eurpæiske semester kan EU-budgettets støtte til en medlemsstat desuden blive betinget af, at den gennemfører strukturrefrmer, sm styrker dens retssystem. 50 Med hensyn til alvrlige vertrædelser indehlder Kmmissinens meddelelser indehlder en liste ver pririterede traktatbrudssager (jf. tekstbks 3). Meddelelserne frklarer gså Kmmissinens plitik med hensyn til at anmde EU- Dmstlen m at pålægge medlemsstater bøder i frbindelse med traktatbrudssager, der indbringes fr den i henhld til artikel 260, stk. 2, g 260, stk. 3, TEUF. Kmmissinen har gså udviklet benchmarks fr rettidig behandling af klager g traktatbrudssager. Tekstbks 3 Kmmissinens liste ver pririterede traktatbrudssager Kmmissinen pririterer indledning af traktatbrudsprceduren i sager vedrørende: manglende meddelelse g ukrrekt gennemførelse manglende efterlevelse af EU-Dmstlens afgørelser skade på EU's finansielle interesser krænkelse af EU's enekmpetence natinale retssystemers kapacitet til at verhlde EU-retten en medlemsstats vedhldende undladelse af at anvende EU-retten krrekt.

26 26 51 Kmmissinen har ver mange år udviklet en årlig rapprtering m resultaterne af sine tilsynsaktiviteter sm et centralt gennemsigtighedselement. Kmmissinen giver desuden ffentlige svar på andragender g spørgsmål fra Eurpa-Parlamentet m tilfælde af frmdet vertrædelse g fra Den Eurpæiske Ombudsmand m behandlingen af klagere. Desuden fører Kmmissinen et ffentligt register ver alle afgørelser m vertrædelser g ffentliggør plysninger m EU-Dmstlens afgørelser g dmme via pressemeddelelser. Organisering af ansvarsmråder g ressurcer vedrørende tilsynsaktiviteterne 52 Kmmissinen er rganiseret i GD'er, sm er ansvarlige fr specifikke plitikmråder. Generalsekretariatet spiller en central rlle i krdineringen af Kmmissinens lvgivningsarbejde. Kmmissinens tilsynsfunktin hører under denne struktur. Det GD, der udarbejder et frslag til en retsakt, har gså ansvaret fr at vervåge retsaktens anvendelse. Hvis der er flere GD'er invlveret i at udarbejde et frslag til en retsakt, er det "ledende" GD angivet i Kmmissinens årlige arbejdsprgram. 53 Hvert ledende GD har ansvar fr følgende i frbindelse med sine retsakter: at fretage gennemførelses- g verensstemmelseskntrl af medlemsstaternes gennemførelsesfranstaltninger at behandle klager g sager indledt på eget initiativ at efterfrske sager gennem samarbejde g udveksling af plysninger med medlemsstaterne at freslå en eventuel indledning af traktatbrudsprceduren g følge p på sager at fremme medlemsstaternes verhldelse ved hjælp af en række frskellige værktøjer. 54 Ledende GD'er er desuden ansvarlige fr at registrere deres tilsynsaktiviteter i tre IT-systemer, der dækker hele Kmmissinen (jf. figur 6): CHAPs - en database fr registrering af g pfølgning på klager fra enkeltpersner g rganisatiner

27 27 EU Pilt - en platfrm, hvr Kmmissinen g medlemsstaterne kan samarbejde g udveksle plysninger m frmdede vertrædelser af EU-retten, g sm i ngle tilfælde kan bruges til at sikre verhldelse NIF - databasen fr håndtering af frmelle traktatbrudssager g registrering af Kmmissinens afgørelser på de frskellige trin i den frmelle traktatbrudsprcedure (jf. tekstbks 2). Figur 6 - Behandling af klager g traktatbrudssager Kntrl ved nye EU-direktiver - meddelelse - inkrprering - verensstemmelse Traktatbrudssag indledes EU Pilt-sag åbnes Traktatbrudssag indledes Klager - enkeltpersner - rganisatiner Klage registreres CHAPs EU Piltsag åbnes EU Pilt Traktatbrudssag indledes NIF Frelæggelse Afgørelse EU- Dmstlen Sager indledt på eget initiativ EU Pilt-sag åbnes Traktatbrudssag indledes Identificere Efterfrske Håndhæve Opdagelse Krrektin Kilde: Revisinsretten. 55 GD'ernes tilsynsfunktiner varierer betydeligt. De fleste GD'er integrerer ngle af tilsynsaktiviteterne i plitikdirektraterne. I mkring en tredjedel af GD'erne er plitikdirektraterne gså ansvarlige fr vervågning g håndhævelse. I de øvrige GD'er udføres vervågnings- g håndhævelsesaktiviteterne af en særlig juridisk tjeneste i det pågældende GD eller en specialenhed i et direktrat, der ikke beskæftiger sig med plitikudfrmning. Næsten alle GD'erne rganiserer deres behandling af klager, EU Pilt-prcedurer g traktatbrudssager efter plitiksektr, retsakt eller medlemsstat. I halvdelen af GD'erne er det de plitikmedarbejdere, der har det primære ansvar fr den pågældende lvgivning, sm behandler sager m mulig manglende verhldelse. I en tredjedel af GD'erne er det de juridiske medarbejdere, sm har det primære ansvar fr sagsbehandlingen.

28 28 56 Når lvgivningsarbejdet g tilsynsfunktinerne invlverer tjenester fra frskellige direktrater, sikrer GD'erne intern krdinatin via taskfrcer, netværk eller ad hcrdninger. Alle GD'erne udpeger krdinatrer til behandling af traktatbrudssager, g ver en tredjedel af GD'erne har udpeget krdinatrer fr direktiver. Kmmissinen sikrer den verrdnede krdinatin af sine tilsynsaktiviteter gennem en særlig enhed i Generalsekretariatet g et internt netværk. Hvert enkelt GD har en "traktatbrudskrrespndent", der er kntaktled til Generalsekretariatet g repræsenterer det pågældende GD i netværket. Netværket dækker alle frvaltningsfrhld med vedrørende vervågning g håndhævelse af EU-retten i medlemsstaterne, fremmer sammenhæng g knsekvens på tværs af GD'erne g mødes t gange m året. GD'er, der deler ressurcer (dvs. tilhører samme "familie"), har undernetværk. 57 Kmmissinen udfører ngle centraliserede tilsynsaktiviteter. Generalsekretariatet har en enhed med ansvar fr at vervåge medlemsstaternes meddelelser m gennemførelsesfranstaltninger, GD'ernes udførelse af gennemførelses- g verensstemmelseskntrl samt GD'ernes behandling af klager, EU Pilt-sager g traktatbrudssager (herunder kntrl af, at GD'erne har registreret plysningerne krrekt i de relevante IT-systemer). Kmmissinens Juridiske Tjeneste yder rådgivning i den administrative fase af traktatbrudssager g står fr kntakten til EU-Dmstlen i den retslige fase. GD fr Budget (BUDG) har ansvaret fr at pkræve eventuelle bøder, sm EU-Dmstlen måtte pålægge medlemsstaterne. 58 Da GD'erne rganiserer deres tilsynsfunktiner frskelligt, er der ingen let tilgængelige tal fr de invlverede menneskelige ressurcer. Ifølge skøn fra 13/18 GD'er er mellem 15 g 20 % af de medarbejdere i Kmmissinens, sm arbejder inden fr plitikmråder, der kræver medlemsstaternes anvendelse af EU-retten, invlveret i tilsynsaktiviteter. Der er dg betydelige frskelle mellem disse GD'er fr så vidt angår det abslutte antal invlverede medarbejdere, g hvr str en del af medarbejderskaren hvert enkelt GD afsætter til tilsynsaktiviteter. Et eksempel er SANTE, hvr mkring 550 medarbejdere (54 %) beskæftiger sig med tilsynsaktiviteter, sammenlignet med under 10 i CLIMA (5 %). Ingen af GD'erne påtænkte at øge antallet af medarbejdere på krt sigt i lyset af Kmmissinens aktuelle persnaleplitik g det frventede mfang af fremtidige frslag til retsakter. 59 Samlet set er langt de fleste af de medarbejdere, der beskæftiger sig med tilsynsaktiviteter, kncentreret i de GD'er, der har mange sager. Vres undersøgelse viste, at blandt de GD'er, der havde udarbejdet skøn, tegnede tp tre sig fr ver 60 % af det samlede antal invlverede medarbejdere.

29 29 Overvågning g krdinatin på kmmissinsniveau g GD-niveau 60 Kmmissinen vervåger g krdinerer sine tilsynsaktiviteter centralt g på GDniveau. Kmmissinen har ver tid fastsat en række benchmarks fr GD'ernes behandling af klager, EU Pilt-sager g traktatbrudssager (jf. tekstbks 4). Generalsekretariatet vervåger GD'ernes resultater ud fra disse benchmarks sm led i den halvårlige "sammenhængsundersøgelse". Tekstbks 4 Benchmarks fr behandling af klager g traktatbrudssager Kmmissinen har fastsat følgende benchmarks fr GD'ernes behandling af klager g traktatbrudssager: Et år til at undersøge en klage g enten afslutte sagen eller indlede en traktatbrudssag (eventuelle frsinkelser skal frklares ver fr klageren) Et år til at indbringe en sag m manglende meddelelse fr EU-Dmstlen eller afslutte den Seks måneder fra fristen fr gennemførelse/meddelelse til at afslutte gennemførelseskntrllen måneder fra meddelelsen til at afslutte verensstemmelseskntrllen 10 uger til at vurdere medlemsstaternes svar på Kmmissinens anmdninger i EU Pilt 8-18 måneder til at indbringe eller afslutte sager i henhld til artikel 260 TEUF (12-24 måneder fr sager, der første gang blev indbragt fr EU-Dmstlen før den 15. januar 2011) GD-specifikke mål fr håndtering af en eventuel pukkel af langsmme sager. 61 I vres spørgeskemaundersøgelse angav de fleste GD'er (15/18), at de systematisk vervågede deres behandling af klager, EU Pilt-sager g traktatbrudssager fr at vurdere arbejdsbyrden, gøre status eller planlægge frem i tiden. Kun tre GD'er med meget få sager angav, at de ikke systematisk vervågede sagerne (ECFIN, CLIMA g COMP). GD'erne rapprterer til deres respektive kmmissærer m sagsbehandlingen sm led i Kmmissinens månedlige cyklus vedrørende vertrædelser. De fleste af de tjenestegrene, sm har ansvar fr at vervåge sager (13/18), rapprterer regelmæssigt til deres generaldirektør. Andre GD'er rapprterer kun på GD-niveau, når det er nødvendigt, f.eks. fr at gøre

30 30 pmærksm på sager, sm kræver yderligere styring. De fleste rapprter dækker antallet g udfaldet af sager samt resultaterne af sammenhængsundersøgelsen g eventuelle generelle håndhævelsesspørgsmål. Desuden rapprterer ngle få GD'er m deres centrale resultatindikatrer g deres anvendelse af menneskelige ressurcer. 62 Da kun ngle GD'er fører tilsyn med medlemsstaternes anvendelse af EU-retten, kræver Kmmissinen ikke, at GD'erne systematisk rapprterer m deres tilsynsaktiviteter i deres årlige aktivitetsrapprter. Halvdelen af GD'erne i vres undersøgelse (9/18) angav, at de har pstillet resultatindikatrer fr deres håndtering af gennemførelseskntrller, klager, EU Pilt-sager g traktatbrudssager. Disse GD'er anvender fr det meste ngle af eller alle de benchmarks, sm Kmmissinen har fastlagt (jf. tekstbks 4). Vres gennemgang af de årlige aktivitetsrapprter fr periden viste, at GD'erne fkuserer på frskellige aspekter af deres tilsynsaktiviteter. Blandt de anvendte indikatrer kan nævnes: Gennemførelse - prcentdelen af meddelelser mdtaget fra medlemsstaterne inden fr fristen (FISMA), medlemsstaternes gennemførelsesprcent eller gennemførelsesefterslæb med hensyn til direktiver (GROW, MOVE, JUST, MARKT), antallet af direktiver, hvr Kmmissinens verensstemmelseskntrl ikke var afsluttet inden fr et år (JUST) Klager - det samlede antal klager behandlet i årets løb (EMPL, JUST), prcentdelen af sager, der blev afsluttet inden fr et år (JUST), det gennemsnitlige antal måneder, det tg at behandle en sag (FISMA) EU Pilt - antallet af sager, der blev åbnet eller afsluttet i årets løb (ENV, TAXUD) Traktatbrudssager - prcentdelen af sager m manglende meddelelse, sm Kmmissinen behandlede inden fr fristerne (MOVE, FISMA), prcentdelen af sager, der enten blev afsluttet eller indbragt fr EU-Dmstlen inden fr en bestemt peride (JUST), antallet af åbnede, afsluttede eller verserende sager (TAXUD, ENV, SANTE), antallet af sager, der har været åbne i ver tre år (MOVE), prcentdelen af sager m manglende verensstemmelse, sm blev afsluttet inden fr fristerne (FISMA), antallet af sager med frslag til en afgørelse fra Kmmissinen sm andel af det samlede antal verserende sager (TAXUD), traktatbrudssagernes varighed (GROW). 63 De fleste GD'er (11/18) angav, at de havde rdninger til udveksling af erfaringer inden fr det pågældende GD mellem dem, der er ansvarlige fr vervågning g håndhævelse, g dem, der er ansvarlige fr EU-plitik g lvgivningsarbejde. Det var enten rganisatriske rdninger (5/11) eller særlige grupper, møder eller kurser

31 31 (6/11). Tilsvarende sikrer næsten halvdelen af GD'erne (8/18), at der udveksles erfaringer med dem, der er ansvarlige fr evaluering g kvalitetskntrl, via enten rganisatriske rdninger (4/8) eller særlige grupper, møder eller kurser (4/8). På centralt niveau har Kmmissinen sikret krdinatin ved at placere Generalsekretariatets enhed fr tilsyn med anvendelsen af EU-retten i Generalsekretariatets direktrat fr bedre regulering g arbejdsprgrammet sammen med enheden fr evaluering, kvalitet i reguleringen g resultater g enheden fr knsekvensanalyse. 64 Hvad angår evaluering g intern revisin har Kmmissinen endnu ikke fretaget en samlet vurdering af sin tilsynsplitik g sine tilsynsaktiviteter, selv m der er udført ngle undersøgelser på GD-niveau. Kmmissinens Interne Revisinstjeneste reviderer GD'ernes rdninger fr vervågning g håndhævelse af EU-retten. Siden 2014 har Den Interne Revisinstjeneste fretaget en række revisiner af GD'er med et højt antal direktiver eller traktatbrudssager sm led i et revisinsprgram vedrørende dette emne. Frvaltning: vervågning, håndhævelse g fremme af verhldelse Kntrl med gennemførelsen af nye eller reviderede EU-direktiver 65 I frbindelse med nye eller reviderede direktiver (jf. figur 7) skal medlemsstaterne meddele Kmmissinen, hvilke franstaltninger de har truffet til at gennemføre direktivet i den natinale retsrden. Medlemsstaterne skal give denne meddelelse inden en nærmere bestemt dat (nrmalt t år efter vedtagelsen) g rientere Kmmissinen m de natinale gennemførelsesfranstaltninger.

32 32 Figur 7 - EU-direktiver vedtaget i periden Nye Reviderede Kilde: Revisinsretten baseret på data fra Eur-Lex. 66 Hvis en medlemsstat undlader at give meddelelse til Kmmissinen m gennemførelsesfranstaltninger inden fr fristen, knsulterer Generalsekretariatet det ledende GD, inden det udarbejder en skrivelse m manglende meddelelse, sm Kmmissinen kan gdkende g sende til medlemsstaten. De fleste af de traktatbrudssager, sm Kmmissinen indleder, vedrører fr sen gennemførelse af direktiver (jf. figur 8). Figur 8 - De fleste traktatbrudssager vedrører fr sen gennemførelse Sager m fr sen gennemførelse Andre traktatbrudssager Kilde: Revisinsretten baseret på Kmmissinens plysninger.

33 33 67 Når den har mdtaget en meddelelse vurderer Kmmissinen ved hjælp af en gennemførelseskntrl g en verensstemmelseskntrl, m medlemsstaten har gennemført EU-direktivet fuldstændigt g nøjagtigt. I gennemførelseskntrllen undersøger Kmmissinen, m medlemsstatens meddelelse mfatter natinale gennemførelsesfranstaltninger fr hver eneste frpligtelse i EU-direktivet (fuldstændighed). I verensstemmelseskntrllen sammenligner Kmmissinen artikel fr artikel bestemmelserne g frpligtelserne i EU-direktivet med de natinale gennemførelsesfranstaltninger (nøjagtighed). 68 Det ledende GD i frbindelse med et direktiv er ansvarligt fr at udføre gennemførelses- g verensstemmelseskntrllen g bestemmer kntrllens mfang. Næsten alle GD'erne angav, at de kntrllerede gennemførelsen af alle bestemmelser eller frpligtelser i hvert enkelt direktiv i alle medlemsstater. De fleste GD'er angav gså, at de fretg verensstemmelseskntrl af de natinale gennemførelsesfranstaltninger med hensyn til alle bestemmelser i hvert enkelt direktiv i alle medlemsstater, mens ngle få GD'er kncentrerede deres kntrl m de vigtigste bestemmelser eller den bestemmelse, hvr der efter deres pfattelse var størst risik fr vertrædelse. Ifølge Kmmissinens nye håndhævelsesplitik har GD'erne siden 2017 været frpligtet til at fretage systematisk gennemførelses g verensstemmelseskntrl. 69 Et givet GD's arbejdsmængde i frbindelse med gennemførelses- g verensstemmelseskntrl afhænger hvedsagelig af, hvr mange direktiver der fr nylig er trådt i kraft inden fr det pågældende GD's plitikmråde. Dette varierer betydeligt ver tid alt efter Kmmissinens arbejdsprgram g EUlvgivningsprcessen. Fr periden var TAXUD, ENV, GROW, ENER g CLIMA de GD'er i vres spørgeskemaundersøgelse, sm angav de højeste kntrlniveauer. Eftersm GD'erne ikke er frpligtet til at registrere deres kntrller på en knsekvent måde i en central database, var det ikke alle GD'er, der kunne levere skøn, g de skøn, vi mdtg, var ikke altid fuldt sammenlignelige. 70 Det er en udfrdring at udføre gennemførelses- g verensstemmelseskntrl. GD'erne skal have en betydelig viden m medlemsstaternes retssystemer g sprg g bør udføre kntrllerne inden fr visse tidsfrister. Fr de fleste af de berørte GD'er var det en udfrdring at afslutte kntrllerne rettidigt, frdi der i ngle tilfælde var fastsat frhldsvis krte tidsfrister, g frdi det krævede persnale med de rette kmpetencer g den rette ekspertise.

34 34 71 Hvr lang tid, det tager at fretage gennemførelses- g verensstemmelseskntrl, afhænger af en række faktrer. De faktrer, sm GD'erne hyppigst pegede på, var: EU-direktivets længde g kmpleksitet g/eller nye stf kvaliteten g rettidigheden af plysningerne fra medlemsstaterne m deres gennemførelsesfranstaltninger antallet g kmpleksiteten af de natinale gennemførelsesfranstaltninger tilgængeligheden af ressurcer (herunder versættelsestjenester g juristlingvistisk viden) i lyset af de knkurrerende pririteter inden fr det pågældende GD. 72 Da GD'erne ikke er frpligtet til at registrere deres kntrller på en knsekvent måde i en central database, findes der ikke ngen fficielle skøn ver, hvr lang tid de tager. De skøn, vi mdtg fra GD'erne i vres spørgeskemaundersøgelse, tydede på str variatin mellem plitikmråderne. Sm ét GD bemærkede, kan der gå ca. 4-6 år fra daten fr gennemførelsesfristens udløb til afslutningen af verensstemmelseskntrllen. GD'erne angav, at det tager betydelig længere tid at gennemføre verensstemmelseskntrller end gennemførelseskntrller. Ét GD bemærkede, at tilgangen med de t kntrller er nyttig, men frsinker den samlede vurdering. GD'et freslg, at Kmmissinen vervejer at give mulighed fr at medtage frhld vedrørende manglende verensstemmelse i traktatbrudssager m manglende gennemførelse. Fr at sætte fart i prcessen har et andet GD undersøgt muligheden fr at bruge sprgteknlgi til at autmatisere kntrllen. 73 De fleste af de GD'er, der har mange direktiver at kntrllere, benytter utsurcing en gang imellem. Ifølge GD'erne var den vigtigste grund til, at de utsurcede kntrlarbejdet, at de ikke internt havde tilstrækkelige menneskelige ressurcer, bl.a. med kendskab til bestemte medlemsstaters sprg eller retssystemer. Med hensyn til de utsurcede kntrller angav GD'erne, at deres egne medarbejdere kntrllerede de eksterne leverandørers arbejde. De fleste GD'er var enten tilfredse eller meget tilfredse med leverandørernes arbejde med hensyn til fuldstændighed, nøjagtighed g rettidighed, g ingen GD'er angav, at de var utilfredse med resultaterne af at utsurce kntrller. Sm ét GD bemærkede, kan utsurcing dg medføre, at det samlet set tager længere tid at afslutte kntrllerne.

35 35 Behandling af klager g indledning af sager på eget initiativ 74 Kmmissinen identificerer hvedsagelig mulige vertrædelser vedrørende manglende verhldelse af traktater, frrdninger g afgørelser samt tilfælde af manglende anvendelse af direktiver ved at behandle klager g udføre efterfrskninger på eget initiativ. I vres spørgeskemaundersøgelse anså GD'erne samlet set klager fr at være den vigtigste kilde til plysninger, der kan bruges til at pdage disse typer mulige vertrædelser. 75 GD'erne mdtager klager på en række frskellige måder, herunder direkte g via Kmmissinens websted. Kmmissinen behandler gså andragender, sm Eurpa- Parlamentet videresender sm klager. Siden 2017 har GD'erne være frpligtet til at bede de klagere, der henvender sig, m at udfylde en standardklagefrmular. Sigtet med dette initiativ er fremver at sikre en bedre kategrisering af klager g klagere. 76 Kmmissinen mdtager klager fra en række frskellige typer klagere, herunder brgere, virksmheder g interessegrupper. Eftersm GD'erne ikke var frpligtet til at klassificere klagere, findes der ingen fficielle skøn ver klagernes frdeling på klagertyper. De skøn, vi mdtg fra 13 af GD'erne i vres undersøgelse, tyder på str variatin mellem plitikmråderne. Ti GD'er angav, at de mdtg flere klager fra enkeltpersner end fra rganisatiner, g seks GD'er skønnede, at 90 % eller flere af de klager, de mdtg, var fra enkeltpersner. Inden fr mråderne beskatning, energi g klimaindsats angav GD'erne, at de mdtg flere klager fra rganisatiner. Baseret på et vægtet gennemsnit af GD'ernes skøn tyder resultaterne af vres undersøgelse på, at GD'erne mdtager mkring t tredjedele af deres klager fra enkeltpersner g én tredjedel fra rganisatiner.

36 36 Tekstbks 5 Klager fra rganisatiner Afhængigt af plitikmrådet mdtager Kmmissinen klager fra en eller flere frskellige typer rganisatiner. De vigtigste typer rganisatiner inden fr de frskellige plitikmråder er: Freninger, der repræsenterer prducenter, frbrugere, virksmheder eller brgere - AGRI, CLIMA, EAC, FISMA, GROW, HOME, JUST, MARE, MOVE g SANTE Ikkestatslige rganisatiner/ffentlige rganer - CNECT, EMPL, ENV, HOME, JUST, MARE, REGIO, SANTE g HOME Advkatfirmaer - ECFIN, ENER, MOVE g TAXUD. 77 Prcedurerne fr behandling af klager er fastlagt i en meddelelse fra Kmmissinen 18. GD'erne skal registrere klager i CHAPs-systemet. Kmmissinen skal svare klagerne direkte g hlde dem rienteret m eventuelle pfølgende franstaltninger, fr at leve p til sin administrative adfærdskdeks g sikre gennemsigtighed. 78 Det ansvarlige GD vurderer først, m klagen skal undersøges. Kmmissinen har fastlagt kriterier fr, hvrnår GD'er ikke bør følge p på en klage. De fleste klager fører ikke til en efterfrskning i EU Pilt eller en traktatbrudsprcedure (jf. figur 9). 18 COM(2012) 154 final, "Ajurføring af meddelelsen m frbindelserne med klagere i sager m anvendelsen af EU-retten", suppleret af bilaget til C(2016) 8600 final, "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse".

37 37 Figur 9 - De fleste klager fører ikke til traktatbrudssager Klager afsluttet Traktatbrudssager indledt Kilde: Revisinsretten baseret på Kmmissinens plysninger. 79 Kmmissinen ffentliggør ikke tal m begrundelserne fr ikke at følge p på klager. I vres spørgeskemaundersøgelse angav de fleste GD'er (13/18), at de vervågede begrundelserne. Ifølge GD'erne var følgende de mest almindelige begrundelser fr ikke at følge p på en klage: Der frekm ingen tilsidesættelse af en EU-retsakt g ingen ikke-eu-kmpetence i det spørgsmål, sm klageren havde rejst Klagen tydede ikke i tilstrækkelig grad på, at der frelå en almindelig praksis (dvs. ikke begrænset til den knkrete klage) Klagerens prblem kunne løses via de natinale dmstle eller en alternativ mekanisme (f.eks. SOLVIT) Klageren gav ikke tilstrækkelige plysninger, heller ikke efter at være blevet pfrdret til at underbygge klagen Klagen vedrører en medlemsstats generelle gennemførelse af et direktiv, der allerede er genstand fr gennemførelses- eller verensstemmelseskntrl En præjudiciel sag m samme emne sm klagen verserer ved EU-Dmstlen i medfør af artikel 267 TEUF En EU-retsakt eller et natinalt lvfrslag, der tager højde fr klagerens prblem, er under vervejelse Der verserer en natinal retssag m samme emne sm klagen.

38 38 80 Med hensyn til styrker bemærkede GD'erne, at klagebehandlingsprcessen var: en direkte kilde til plysninger m medlemsstaternes gennemførelse g anvendelse af EU-retten et middel fr Kmmissinen til at støtte EU-brgerne direkte på en gennemsigtig g brugervenlig måde, der gså kan give mulighed fr at bidrage til at øge brgernes frståelse af EU's frvaltning g ansvarsmråder fkuseret på kun at behandle relevante klager. 81 Med hensyn til begrænsninger beskrev GD'erne en række frskellige faktrer, sm gjrde det til en udfrdring at behandle klager prduktivt g effektivt til klagernes tilfredshed: Mange klagere har urealistiske frventninger til Kmmissinens beføjelser g kapacitet til at løse knkrete sager eller giver utilstrækkelige plysninger m deres sag Aktiviteten er kmpleks g tidskrævende g kræver betydelige kmpetencer g dømmekraft, men resulterer i frhldsvis få traktatbrudssager Kmmissinens struktur kan gøre det vanskeligt at behandle mange klager m det samme prblem eller en enkelt klage, der berører flere af Kmmissinens tjenestegrene. 82 GD'erne angav at have behandlet meget frskellige antal af klager periden Fr eksempel plyste TAXUD, at det behandlede ca. 950 klager m året, mens CLIMA g ECFIN behandlede under 10 sager m året, sammenlignet med et samlet gennemsnit på ca. 200 sager pr. GD. 83 Med hensyn til sager indledt på eget initiativ mente GD'erne på de mråder, hvr sådanne sager frekmmer, at deres inspektins-, efterfrsknings- eller kntrlbeføjelser er den vigtigste kilde til identifikatin af mulige vertrædelser. Omkring en tredjedel af GD'erne betragtede kvalitetskntrller g evalueringer samt presse- g mediemtale sm vigtige infrmatinskilder. GD'erne fremhævede gså en række andre infrmatinskilder sm meget vigtige inden fr deres plitikmråder, herunder natinale inspektinsrapprter (ENV), rapprter fra EU's tilsynsrganer (FISMA) g revisinsrapprter (REGIO). GD'erne fr de plitikmråder, hvr SOLVITmekanismen gælder, mente ikke, at den var en af de vigtigste kilder til plysninger, der kunne bruges til at identificere mulige vertrædelser.

39 39 84 GD'erne angav gså at have behandlet meget frskellige antal af sager indledt på eget initiativ i periden ENER angav f.eks. at have behandlet ver 200 sager pr. år i periden, mens REGIO, EAC g ECFIN ikke havde haft ngen. Frhld mellem antallet af behandlede klager g antallet af sager indledt på eget initiativ varierede gså betydeligt mellem GD'erne. De fleste GD'er behandler mange flere klager end sager indledt på eget initiativ, men dette gælder ikke ENER, SANTE g MARE. Disse GD'er mdtager frhldsvis få klager, men har efterfrskningsbeføjelser, der fører til, at de indleder sager på eget initiativ. Samlet set bliver der undersøgt flere sager indledt på eget initiativ end klager (jf. figur 10). Figur 10 - Der bliver undersøgt flere sager indledt på eget initiativ end klager Sager indledt på eget initiativ Klagebaserede sager Kilde: Revisinsretten baseret på Kmmissinens plysninger. Efterfrskning af sager via EU Pilt 85 I tilfælde af frmdet vertrædelse kan GD'erne sammen med de berørte medlemsstater fretage efterfrskning ved hjælp af EU Pilt-mekanismen 19. EU Pilt er et elektrnisk værktøj, der kan bruges til frtrlig indsamling af plysninger m medlemsstaters frmdede vertrædelser af EU-retten. I ngle tilfælde kan værktøjet bruges til at sikre verhldelse uden brug af den frmelle traktatbrudsprcedure. 86 EU Pilt giver Kmmissinen g medlemsstaterne mulighed fr at indgå i en struktureret dialg inden fr fastsatte tidsfrister. GD'erne pretter en "sag" i EU Pilt 19 Platfrmen begyndte sm et piltprjekt freslået af Kmmissinens 2008, hvr 15 medlemsstater deltg frivilligt, g de øvrige medlemsstater tilsluttede sig mellem 2010 g 2013.

40 40 fr hver enkelt mulig vertrædelse. GD'erne sender en frespørgsel til den berørte medlemsstat, sm har 10 uger til at svare. Derefter har GD'et 10 uger til at vurdere svaret. Efter vurderingen skal GD'et afslutte sagen, anmde m yderligere plysninger eller freslå Kmmissinen at indlede en frmel traktatbrudssag. 87 I vres spørgeskemaundersøgelse anførte næsten alle medlemsstaterne, at Kmmissinen i EU Pilt gav tilstrækkelige plysninger m frmdede vertrædelser. Medlemsstaterne fremhævede følgende sm de vigtigste styrker ved EU Pilt: Det giver mulighed fr at undgå retssager m traktatbrud g fremme rettidig krrektin i frbindelse med manglende verhldelse Det bidrager til gensidig frståelse af EU-retten g medlemsstaternes gennemførelsesfranstaltninger Det fremmer en samarbejdskultur mellem Kmmissinens GD'er g de natinale myndigheder Det er et brugervenligt værktøj til strukturering af kmmunikatin inden fr knkrete tidsfrister Det bidrager til at krdinere g bevidstgøre medlemsstaterne m spørgsmål vedrørende verhldelse Det giver brgerne indflydelse, frdi det kan bruges til at efterfrske en medlemsstats frmdede tilsidesættelse af deres rettigheder. 88 Med hensyn til begrænsninger bemærkede ngle få medlemsstater (5/27), at langsmme reaktiner fra GD'er smme tider underminerede EU Pilts effektivitet i frbindelse med løsning af knkrete sager. Ngle få medlemsstater bemærkede gså, at Kmmissinen sm led i sin nye håndhævelsesplitik fra 2017 ikke systematisk bruger EU Pilt til at efterfrske bestemte typer sager, inden den indleder traktatbrudsprceduren. Disse medlemsstater advarede m, at det i sidste ende kan tage længere tid at afgøre sådanne sager rettidigt. Ngle medlemsstater bemærkede endvidere, at EU Pilt gjrde det nemmere fr dem at vervåge g behandle sager på en krdineret måde. 89 Indførelsen af EU Pilt i 2008 medførte et fald i antallet af nye traktatbrudssager i en årrække, frdi nye sager først blev efterfrsket via denne platfrm. Sm følge deraf faldt antallet af åbne traktatbrudssager gså i en årrække. I 2016 steg antallet af nye traktatbrudssager, så det versteg antallet af nye EU Pilt-sager (jf. figur 11).

41 41 Figur 11 - EU Pilt-sager g traktatbrudssager Åbne traktatbrudsager EU Pilt-sager åbnet Traktatbrudssager indledt Kilde: Revisinsretten baseret på Kmmissinens plysninger. Håndhævelse af EU-retten ved hjælp af traktatbrudsprceduren 90 Kmmissinen har skønsbeføjelser med hensyn til at indlede den frmelle traktatbrudsprcedure. Når et GD har fundet tilstrækkeligt bevis fr en mulig vertrædelse, udarbejder det en afgørelse, hvrved Kmmissinen kan indlede prceduren. Artikel 258 g 260 TEUF fastlægger de prceduretrin (jf. tekstbks 2), der gælder fr de frskellige typer sager. Hvert trin i prceduren giver medlemsstaten mulighed fr verhldelse g Kmmissinen mulighed fr at afslutte sagen. 91 Kmmissinen skal gdkende hvert enkelt trin i den frmelle traktatbrudsprcedure. I samråd med Kmmissinens Juridiske Tjeneste udarbejder GD'erne frslag til kmmissinsafgørelser vedrørende knkrete sager. Den enhed i Generalsekretariatet, sm er ansvarligt fr at vervåge anvendelsen af EU-retten, sætter de relevante frslag på dagsrdenen fr Kmmissinens møder. Kmmissinen træffer afgørelser m traktatbrudssager på ca. ti møder m året (dvs. hver måned undtagen m smmeren). Antallet af afgørelser pr. møde varierer betydeligt, alt efter hvr mange sager der venter. 92 Under den administrative fase af den frmelle traktatbrudsprcedure (trin 1 g 2) tilstræber Kmmissinen at samarbejde med medlemsstaten m at løse prblemet g undgå at indbringe sagen fr EU-Dmstlen unødigt. I vres spørgeskemaundersøgelse angav de fleste GD'er (15/18), at de i den administrative fase kmmunikerede med medlemsstaterne via "plitiske" eller administrative skrivelser g ved at drøfte udestående sager med medlemsstaternes repræsentanter

42 42 på "pakkemøder" eller i andre fra. Ngle få medlemsstater bemærkede, at de havde haft vanskeligheder med hensyn til at krdinere deres svar på administrative skrivelser. I praksis afslutter Kmmissinen de fleste sager i den administrative fase, inden sagen indbringes fr EU-Dmstlen (trin 3). 93 Med hensyn til udfrdringer angav næsten alle GD'erne (17/18), at de fandt det krævende at behandle traktatbrudssager rettidigt, g de fleste GD'er (15/17) erkendte, at det niveau af kmpetencer g ekspertise, der er brug fr, er en væsentlig medvirkende årsag. Næsten alle medlemsstaterne (23/24) angav, at fristerne fr svar på åbningsskrivelser g begrundede udtalelser (trin 1 g 2) nrmalt var tilstrækkelige i frbindelse med enkle sager, men de fleste medlemsstater (20/24) angav, at fristerne sjældent var tilstrækkelig lange i frbindelse med meget kmplekse sager. De fleste medlemsstater (12/23) angav, at de betragtede Kmmissinens skrivelser g udtalelser sm et tilstrækkeligt grundlag fr udarbejdelsen af et svar. Mange andre medlemsstater (11/23) mente, at de var delvis tilstrækkelige. Ngle få medlemsstater bemærkede, at Kmmissinens dkumenter undertiden var uklare, g at kvaliteten varierede fra GD til GD eller fra sag til sag. 94 Når sagen først er indbragt fr EU-Dmstlen, afhænger det af EU-Dmstlens sagsbehandling, hvr lang tid det tager at træffe en afgørelse (trin 4). EU-Dmstlens sagsbehandlingstid kan afhænge af en række faktrer, navnlig sagens kmpleksitet. Hvis Kmmissinen indbringer sagen fr EU-Dmstlen igen i medfør af artikel 260, stk. 2, TEUF (trin 5), kan det tage betydelig længere tid at afgøre sagen. Hvr lang tid der går, inden EU-Dmstlen træffer afgørelse m, hvrvidt der skal pålægges finansielle sanktiner, afhænger af, hvr lang tid medlemsstaten fik til at efterkmme den tidligere dm, hvr lang tid Kmmissinen var m at sende en ny meddelelse til medlemsstaten m dens frtsatte manglende verhldelse, g hvr lang tid det tager EU-Dmstlen at afsige dm. 95 I mange tilfælde indgår Kmmissinen frlig eller trækker sagen tilbage, inden EU-Dmstlen træffer afgørelse (trin 4 g 5). Faktisk er det kun en lille del af traktatbrudssagerne, der resulterer i, at medlemsstaterne får pålagt finansielle sanktiner i henhld til artikel 260, stk. 2, TEUF (trin 5). I disse sager kan traktatbrudsprceduren have taget mange år. Der pålægges dagbøder, indtil medlemsstaten giver meddelelse m, at den har efterkmmet dmmen (tvangsbøder). Hvis en medlemsstat efterkmmer dmmen inden den endelige afgørelse, kan EU- Dmstlen pålægge et engangsbeløb sm bøde fr den frudgående peride med manglende verhldelse. BUDG står fr beregning g inddrivelse af bøder.

43 43 96 Det ledende GD har ansvaret fr via klager eller efterfrskning på eget initiativ at vervåge eventuelle efterfølgende relaterede frhld vedrørende manglende verhldelse eller yderligere tilfælde af mangelfuld anvendelse fra medlemsstatens side. 97 Med hensyn til styrker fremhævede de fleste GD'er (13/18), at traktatbrudsprceduren medvirkede til at lægge pres på medlemsstaterne fr at verhlde EU-retten, afskrække fra manglende verhldelse g fremhæve gennemførelsesvanskeligheder. Frskellige GD'er fremhævede det gså sm styrker, at det er en struktureret g gennemsigtig prces på højt niveau, at Kmmissinen har skønsbeføjelser med hensyn til at bruge prceduren, g at resultaterne er synlige. Desuden mente en række GD'er, at anvendelsen af traktatbrudsprceduren er en gd måde, hvrpå Kmmissinen kan signalere til medlemsstaterne g brgerne, at den tager manglende verhldelse af EU-retten alvrligt. I vres spørgeskemaundersøgelse angav næsten alle medlemsstaterne (25/26), at de finansielle sanktiner, sm EU- Dmstlen havde pålagt i traktatbrudssager, havde en kraftig afskrækkende virkning. I periden udgjrde de samlede finansielle sanktiner, der blev pålagt medlemsstaterne fr manglende fuldbyrdelse af en dm fra Den Eurpæiske Unins Dmstl, 339 milliner eur Med hensyn til de begrænsninger, der er frbundet med traktatbrudsprceduren, fremhævede mange GD'er (8/18) prcedurens længde. GD'erne bemærkede gså følgende: Prcessen er besværlig (sagerne kræver et "højt bevisniveau") Der er behv fr betydelig viden g bestemte kmpetencer Kmmissinens beslutningsprcedurer er langvarige g kmplekse Det kræver dømmekraft at afgøre, m sagen skal frfølges eller afsluttes Traktatbrudssager er knfrntatinsprægede Det er vanskeligt at håndtere plitisk følsmme sager g sager m delvis verhldelse 20 EU's almindelige budget - resultatpgørelse fr regnskabsårene 2014, 2015 g 2016, jf. artikel 711, "Tvangsbøder g faste beløb, der pålægges en medlemsstat i tilfælde af manglende fuldbyrdelse af en dm afsagt af Den Eurpæiske Unins Dmstl på grund af manglende pfyldelse af frpligtelser i henhld til traktaten".

44 44 Det er en udfrdring af sikre ligebehandling af medlemsstaterne I ngle sager er det kntraprduktivt at indlede en traktatbrudssag. 99 Med hensyn til Kmmissinens skønsbeføjelser vedrørende den frmelle traktatbrudsprcedure fandt mange medlemsstater (9/22), at den fremmede en effektiv håndhævelse af EU-retten i medlemsstaterne. Mange andre (10/22) fandt, at den delvis fremmede en effektiv håndhævelse. Ngle få medlemsstater (3/22) fandt, at den ikke fremmede en effektiv håndhævelse. Den vigtigste bekymring, sm mange medlemsstater (10/22) gav udtryk fr, var, at Kmmissinen ikke længere systematisk bruger EU Pilt-mekanismen til udveksling af plysninger m bestemte typer sager, inden den indleder traktatbrudsprceduren. Figur 12 viser, hvr mange uger det i periden gennemsnitlig tg at behandle klager, fretage efterfrskninger via EU Pilt g føre traktatbrudssager, inden de blev afsluttet. Det fremgår, at det tager mkring 140 uger at afgøre klagebaserede traktatbrudssager, idet ca. halvdelen af tiden bruges på at efterfrske klagen via EU Pilt frud fr indledningen af den frmelle traktatbrudsprcedure. Figur 12 - Tidsfrbrug før afgørelse af traktatbrudssager Antal uger Gennemsnitlig tid før afslutningen af en traktatbrudssag Gennemsnitlig tid sm EU Pilt-sag før indledningen af en traktatbrudssag Gennemsnitlig tid sm klage før indledningen af en efterfrskning Kilde: Revisinsretten baseret på Kmmissinens plysninger. Anvendelse af værktøjer til at fremme verhldelse 100 Ud ver vervågnings- g håndhævelsesfranstaltninger anvender Kmmissinen en række frskellige værktøjer i de frskellige faser af den plitiske cyklus fr at hjælpe medlemsstaterne til at anvende EU-retten krrekt g rettidigt ("værktøjer til fremme af verhldelse"). Når Kmmissinen udarbejder frslag, kan

45 45 den kræve, at det ansvarlige GD udarbejder en gennemførelsesplan, der skitserer de vigtigste udfrdringer fr medlemsstaterne g de franstaltninger, de frventes at træffe. GD'erne kan gså give medlemsstaterne retningslinjer vedrørende frtlkning, gennemførelse g anvendelse af en EU-retsakt. Desuden kan et direktiv kræve, at medlemsstaterne fremlægger frklarende dkumenter m, hvrdan de har gennemført direktivets bestemmelser i natinal ret. 101 I gennemførelses- g anvendelsesfasen anvender Kmmissinen en række mødebaserede værktøjer. Det er f.eks. udvalg, der er nedsat ved et direktiv g består af repræsentanter fr medlemsstaterne, netværk, der krdineres af Kmmissinen g består af medlemsstatsrepræsentanter med ansvar fr gennemførelse, ekspertgrupper nedsat af Kmmissinen med henblik på rådgivning g wrkshps, sm Kmmissinen kan arrangere fr bestemte medlemsstater. Inden fr ngle plitikmråder hlder GD'erne gså "pakkemøder" med bestemte medlemsstater fr at drøfte frhld vedrørende gennemførelse g traktatbrudssager. Ud ver disse mødebaserede værktøjer kan Kmmissinen anvende resultattavler eller barmetre til at fremhæve medlemsstaternes resultater vedrørende gennemførelse af EU-retten. 102 GD'erne er ansvarlige fr at bruge disse værktøjer til at yde medlemsstaterne støtte i frbindelse med retsakterne inden fr deres respektive plitikmråder. Kmmissinen fører ikke nget centralt register ver GD'ernes anvendelse af alle disse værktøjer. I vres spørgeskemaundersøgelser 21 spurgte vi GD'erne g medlemsstaterne m brugen g effektiviteten af hvert enkelt værktøj samt m værktøjernes vigtigste styrker g begrænsninger. Vi spurgte gså medlemsstaterne m den administrative byrde, sm visse værktøjer pålagde dem, g m de ville fretrække at anvende de enkelte værktøjer hyppigere eller mindre hyppigt. Resultaterne af vres analyse vedrørende de enkelte værktøjer er beskrevet i bilag III. Figur 13 viser en versigt ver GD'ernes g medlemsstaternes vurderinger af de vigtigste værktøjer. 21 Ved udarbejdelsen af vres spørgsmål søgte vi inspiratin i de spørgsmål, sm i 2013 blev stillet i strukturerede interview med embedsmænd i Kmmissinen g medlemsstaterne af Eurpa- Parlamentets Plitikafdeling C: Brgernes Rettigheder g Knstitutinelle Anliggender fr Eurpa- Parlamentets Udvalg fr Retlige Anliggender.

46 46 Figur 13 - Effektiviteten af værktøjer til fremme af verhldelse Effektivitet (1: "meget lav" til 5: "meget høj") Gennemførelsesplaner (Kmmissinen) Retningslinjer m frtlkning g gennemførelse af EU-retten Frklarende dkumenter (med krrelatinstabeller) Frklarende dkumenter (uden krrelatinstabeller) Udvalg Netværk Ekspertgrupper Wrkshps Pakkemøder Resultattavler g barmetre GD'erne Medlemsstaterne Kilde: Revisinsretten på grundlag af spørgeskemaundersøgelser henvendt til Kmmissinens GD'er g medlemsstaterne. 103 Generelt vurderede GD'erne g medlemsstaterne, værktøjerne til fremme af verhldelse var effektive (dvs. mindst "medium" effektivitet, "3" på skalaen). Samlet set vurderede GD'erne effektiviteten af værktøjerne til fremme af verhldelse lidt højere, end medlemsstaterne gjrde. Det skyldes hvedsagelig, at GD'erne vurderede frklarende dkumenter med krrelatinstabeller samt pakkemøder betydelig mere psitivt, end medlemsstaterne gjrde. 104 Gennemførelsesplaner er det værktøj, der benyttes mindst hyppigt. GD'erne g medlemsstaterne vurderede gså, at de var mindst effektive samlet set. Det blev anerkendt, at de fremhæver vigtige gennemførelsesudfrdringer, men deres nyttevirkning blev betragtet sm begrænset, da de fte udarbejdes fr tidligt i prcessen g ikke tager højde fr medlemsstaternes specifikke frhld. 105 Retningslinjer er et af de hyppigst anvendte værktøjer. Både GD'erne g medlemsstaterne betragtede dem sm meget effektive, navnlig i frbindelse med kmplekse retsakter. Det blev vurderet, at retningslinjer spiller en vigtig rlle med hensyn til at sikre en fælles frståelse af EU-direktiver, selv m de ikke endeligt frtlker EU-retten. De fleste medlemsstater mente, at brugen af retningslinjer burde øges.

47 Frklarende dkumenter med krrelatinstabeller blev af GD'erne vurderet sm meget effektive med hensyn til at lette gennemførelses- g verensstemmelseskntrllen af de natinale gennemførelsesfranstaltninger. Mange medlemsstater angav, at de udarbejdede sådanne dkumenter sm led i deres egne prcedurer fr at sikre krrekt gennemførelse af EU-direktiver, g vurderede dem sm meget effektive. Medlemsstater, sm ikke udarbejdede frklarende dkumenter med krrelatinstabeller, angav dg, at de fandt det meget besværligt at udarbejde dem. GD'erne g medlemsstaterne anerkendte, at frklarende dkumenter gså bidrager til retssikkerhed g gennemsigtighed med hensyn til, hvrdan EU-retten msættes i praksis. 107 De fleste medlemsstater anbefalede Kmmissinen til at øge brugen af mødebaserede værktøjer. Det gjrde de på trds af den betydelige administrative byrde, der er frbundet med at deltage i sådanne fra. En række medlemsstater bemærkede dg, at GD'erne havde frskellige tilgange til at bruge disse værktøjer, g at Kmmissinen burde kunne udvikle en mere målrettet g knsekvent tilgang. Selv m medlemsstaterne anerkendte, at resultattavler kunne tilskynde dem til at frbedre deres perfrmance, gik de fleste ikke ind fr at øge brugen af resultattavler. Sikring af gennemsigtighed vedrørende verhldelse g tilsyn 108 Kmmissinen møder høje frventninger m gennemsigtighed fra brgere g interessenter med hensyn til behandlingen af alle typer traktatbrudssager, medlemsstaternes verhldelse af EU-retten g dens egne tilsynsaktiviteter: De individuelle klagere frventer at blive rienteret m, hvad der gøres fr at løse deres prblemer, g m udviklingen i deres sag Medlemsstaterne frventer en retfærdig g knsekvent behandling med hensyn til vervågning g håndhævelse EU-lvgiverne frventer at blive rienteret m medlemsstaternes gennemførelse g anvendelse af de EU-retsakter, de har vedtaget, g mere generelt De andre institutinelle aktører i EU, f.eks. Det Eurpæiske Øknmiske g Sciale Udvalg (EØSU), Reginsudvalget g Den Eurpæiske Ombudsmand, samt den brede ffentlighed frventer at blive infrmeret m både medlemsstaternes verhldelse af EU-retten g Kmmissinens udførelse af tilsynsaktiviteterne.

48 Kmmissinen anvender en række værktøjer til at kmmunikere g rapprtere ver fr disse frskellige målgrupper m knkrete sager, medlemsstaternes verhldelsesprblemer g Kmmissinens egne tilsynsaktiviteter, samtidig med at den sikrer behørig frtrlighed. 110 Med hensyn til knkrete sager kmmunikerer Kmmissinen skriftligt med de individuelle klagere. Frmålet med krrespndancen er at hlde klagerne underrette m Kmmissinens behandling af klagen g at begrunde eventuelle afgørelser m ikke at efterfrske klagen eller m at afslutte sagen. Kmmissinen har fastlagt en række administrative garantier til klagere (jf. tekstbks 6). Tekstbks 6 Administrative garantier til klagere I verensstemmelse med gd administrativ adfærd garanterer Kmmissinen ver fr den enkelte klager, at den vil: registrere g kvittere fr mdtagelsen af klagen inden fr 15 arbejdsdage give skriftlig meddelelse m en eventuel beslutning m at følge p på sagen ver fr den berørte medlemsstat give skriftlig meddelelse m en eventuel beslutning m at afslutte sagen eller indlede en frmel traktatbrudssag frklare en eventuel beslutning m at afslutte sagen med en "frudgående skrivelse" g give klageren fire uger til at sende kmmentarer infrmere klageren efter et år, hvis klagen ikke er afsluttet, eller der ikke er indledt en traktatbrudssag. 111 Når Kmmissinen først har indledt en frmel traktatbrudssag, kan klageren følge de efterfølgende trin i prceduren via Kmmissinens ffentlige register ver afgørelser vedrørende traktatbrudssager g de tilhørende pressemeddelelser. Frløbet i sager, der indbringes fr EU-Dmstlen, kan følges på dennes websted. 112 Med hensyn til medlemsstaternes verhldelse af EU-retten indehlder visse EU-retsakter revisinsklausuler, sm fastsætter, at Kmmissinen skal udarbejde

49 49 rapprter 22 m gennemførelsen af direktiver. Gennemførelsesprblemer kan gså fremhæves i andre ffentliggjrte dkumenter m efterfølgende kntrl, f.eks. kvalitetskntrller g evalueringer. 113 Hvad angår direktiver, der specifikt vedrører det indre marked, giver Kmmissinen plysninger m indikatrer g en række frhld vedrørende gennemførelse g anvendelse i resultattavlen fr det indre marked. Resultattavlen mfatter en række frskellige indikatrer, bl.a. vedrørende gennemførelse af direktiver, traktatbrudssager g EU Pilt-sager (jf. tekstbks 7). Tekstbks 7 Indikatrer i resultattavlen fr det indre marked m medlemsstaternes anvendelse af EU-retten Gennemførelse Gennemførelsesefterslæb (ikke gennemførte direktiver i % af alle direktiver) Fremskridt i løbet af de seneste seks måneder (ændring i antallet af ikke gennemførte direktiver) Stærkt frsinkede direktiver (t år eller mere) Samlet gennemførelsesfrsinkelse (måneder) fr frsinkede direktiver Overhldelsesefterslæb (ukrrekt gennemførte direktiver i % af alle direktiver) Overtrædelse Antal verserende traktatbrudssager Ændring i løbet af de seneste seks måneder (ændring i antallet af traktatbrudssager) Varighed af traktatbrudssager (måneder) Varighed efter Dmstlens dm (måneder) EU Pilt Den tid, det i gennemsnit tager medlemsstaterne at svare på en frespørgsel fra Kmmissinen - benchmark: 10 uger 22 Kaldet "vervågningsrapprter" eller "gennemførelsesrapprter".

50 På et mere verrdnet plan plyser Kmmissinen m resultaterne af sine tilsynsaktiviteter g aspekter af deres udførelse i årsberetningen m tilsyn med anvendelsen af EU-retten. Kmmissinen udarbejder primært denne beretning til Eurpa-Parlamentet. Eurpa-Parlamentets Udvalg fr Retlige Anliggender gennemgår hvert år denne beretning med henblik på udarbejdelse af en betænkning fra Eurpa- Parlamentet. Kmmissinen har i en årrække fasthldt en knsekvent tilgang med hensyn til årsberetningens indhld g præsentatin g har tilføjet plysninger g analyser efter anmdning fra Eurpa-Parlamentet. I den sammenhæng har EØSU pfrdret Kmmissinen til at fremlægge sin årsberetning fr dette udvalg til kmmentering fr dermed at kunne inddrage synspunkter fra det rganiserede civilsamfund m anvendelsen af EU-retten. EØSU har gså pfrdret Kmmissinen til i højere grad at infrmere ffentligheden m vertrædelser generelt 23. Tilsvarende har Reginsudvalget bemærket, at det er vigtigt at øge ffentlighedens adgang til plysninger m anvendelsen af EU-retten i lyset af de lkale g reginale myndigheders vigtige rlle med hensyn til at msætte EU-retten i praksis I periden , sm vi analyserede, var Kmmissinens årsberetning en gdt illustreret rapprt på højt niveau (ca. 30 sider) med t bilag med detaljerede plysninger g figurer vedrørende hver af de 28 medlemsstater g hvert af de relevante plitikmråder. Resuméet på højt niveau beskriver EU's plitik vedrørende vertrædelser, fremhæver tilsynsaktiviteternes bidrag til Juncker-Kmmissinens relevante pririteter g frklarer Kmmissinens g medlemsstaternes respektive ansvar med hensyn til anvendelse af EU-retten. Resuméet indehlder gså en analyse af centrale aspekter af Kmmissinens behandling af klager g traktatbrudssager samt EU-Dmstlens dmme, illustreret med eksempler. Kmmissinen giver dg ikke plysninger g analyser m en række emner af almen interesse fr interessenterne (jf. tekstbks 8). 23 EØSU's udtalelse m tilsyn med gennemførelsen af EU-lvgivningen af 18. ktber Dette synspunkt blev fremført skriftligt af tjenestemænd i Reginsudvalget sm svar på spørgsmål stillet under udarbejdelsen af denne hrisntale analyse.

51 51 Tekstbks 8 Den årlige rapprtering m Kmmissinens tilsynsaktiviteter Analyseplysninger fra Kmmissinen: Det samlede antal behandlede klager g traktatbrudssager i årets løb 5-års-tendens fr klager g traktatbrudssager Antallet af åbne klager g traktatbrudssager Oplysninger m frebyggende aktiviteter, herunder udvalgte værktøjer til fremme af verhldelse (dvs. retningslinjer, gennemførelsesplaner g frklarende dkumenter) Oplysninger m medlemsstaternes resultater med hensyn til prceduremæssige tidsfrister. Ingen analyseplysninger: Den gennemsnitlige varighed af de enkelte trin i behandlingen af klager g traktatbrudssager Frhldet mellem tendenserne fr klager, EU Pilt-sager g traktatbrudssager Hvr længe klager g sager har været åbne Oplysninger m brugen af andre værktøjer til fremme af verhldelse (f.eks. de vigtigste mødebaserede værktøjer) Oplysninger m Kmmissinens resultater med hensyn til benchmarks fr behandling af klager g traktatbrudssager. 116 I denne frbindelse skal vi bemærke, at Den Eurpæiske Ombudsmand i 2017 på grundlag af en strategisk undersøgelse freslg, at Kmmissinen i sin årsberetning m tilsyn med anvendelsen af EU-retten giver flere plysninger m sine resultater med hensyn til at afhjælpe faktiske tilsidesættelser af EU-retten i den administrative fase af traktatbrudssagerne - g m prcessens gennemsnitlige varighed "Strategic inquiry OI/5/2016/AB n timeliness and transparency in the Eurpean Cmmissin's handling f infringement cmplaints".

52 52 Offentlig revisin vedrørende verhldelse af EU-retten Offentlig revisin på natinalt plan 117 Sm led i vres analyse pfrdrede vi medlemsstaternes verrdnede revisinsrganer til at plyse s m deres revisinsrapprter m anvendelsen af EUretten i periden , så vi kunne danne s et verblik ver deres arbejde på mrådet. Ud af 185 rapprter fra 13 verrdnede revisinsrganer gennemgik vi de 62, hvis indhld vi vurderede sm mest relevant fr vres hrisntale analyse. Disse rapprter mfattede aspekter af både juridisk-kritisk revisin g frvaltningsrevisin. 118 De verrdnede revisinsrganers revisiner dækkede en række frskellige plitikmråder, men de fleste vedrørte miljø g energi, beskatning g transprt. Mange af rapprterne vedrørende miljø g energi (24 rapprter) fkuserede på gennemførelsen af kmplekse direktiver såsm vandrammedirektivet eller affaldsrammedirektivet. Det plitikmråde, der var genstand fr næstflest rapprter, var beskatning (ni rapprter), hvraf flere mhandlede delsektrerne e-handel g mms. Derefter km transprtmrådet (tte rapprter), hvr frskellige emner lige fra jernbaner til vejtransprt blev behandlet. Blandt de øvrige plitikmråder, sm blev berørt i de verrdnede revisinsrganers rapprter, kan nævnes finansiel g øknmisk styring, landbrug, reginaludvikling g specifikke emner relateret til det indre marked, herunder udbud g statsstøtte. 119 Ngle få frvaltningsrevisiner vedrørende medlemsstaternes ffentlige frvaltninger undersøgte årsagerne til fr sen gennemførelse, men kun i frbindelse med en enkelt plitik eller en bestemt EU-retsakt. I de fleste tilfælde var revisinsmålene frbundet med resultaterne af en natinal plitik, hvr ngle EUretlige bestemmelser var gældende. I disse tilfælde vurderede de verrdnede revisinsrganer primært de natinale franstaltningers effektivitet med hensyn til at nå deres mål. Disse revisiner mfattede typisk ikke vurderinger af de natinale prcedurer fr inkrprering g gennemførelse af EU-retsakter i natinal ret. 120 Ikke dest mindre mtalte et betydeligt antal af rapprterne i det mindste, hvrvidt EU-retten var gennemført rettidigt, g bemærkede eventuelle frsinkelser. I ngle få tilfælde analyserede de verrdnede revisinsrganer årsagerne til sådanne frsinkelser g vurderede andre ptentielle mangler eller tilfælde af inknsekvens i frbindelse med EU-rettens gennemførelse i natinal ret. Én revisinsrapprt sammenhldt natinal lvgivning med de EU-retlige frpligtelser g identificerede en risik fr, at gennemførelsen skete fr sent. En anden revisinsrapprt gav en versigt ver den natinale prcedure fr gennemførelse af EU-direktiver. Desuden mtalte

53 53 ngle rapprter frmelle traktatbrudssager eller EU Pilt-sager vedrørende det emne, der var genstand fr revisinen, g ngle få verrdnede revisinsrganer gav gså en versigt ver knsekvenserne af manglende verhldelse af EU-retten, herunder de øknmiske knsekvenser. 121 Ngle få revisiner, der dækkede verserende traktatbrudssager, mfattede en kvalitativ verhldelsesvurdering af natinal lvgivning i frhld til EU-retten. Én revisinsrapprt mfattede en analyse af den natinale gennemførelsesfranstaltning fr direktiver. En anden rapprt indehldt anbefalinger, sm blev efterkmmet ved gennemførelsen af et bestemt direktiv. En tredje rapprt anslg de mkstninger, det ville kræve at gennemføre kravene i et nyt direktiv. 122 I adskillige tilfælde mhandlede revisinsrapprterne ikke kun de centrale statslige myndigheder. Disse revisiner vurderede de franstaltninger, sm var vedtaget på reginalt g lkalt niveau med henblik på at gennemføre EU-retlige frpligtelser. 123 Vi fandt ét tilfælde, hvr et verrdnet revisinsrgan havde udført en frvaltningsrevisin vedrørende hele den ffentlige sektr m effektiviteten af den natinale frvaltnings gennemførelse af EU-retten, sm vurderede de underliggende prcesser g faktrer, der har betydning fr, m gennemførelsen af EU-retten er rettidig g krrekt (jf. tekstbks 9).

54 54 Tekstbks 9 Revisin vedrørende de natinale prcesser fr gennemførelse af EUretten Frmålet med denne revisin var at undersøge, hvilke interne frvaltningsfrhld g peratinelle frhld der giver de nødvendige frudsætninger fr en effektiv gennemførelse af EU-retten. Revisrerne undersøgte: 1) hvrvidt gennemførelsen af EU-retten blev bedre i årenes løb (idet der blev sndret mellem sager m fr sen gennemførelse g sager m ukrrekt gennemførelse) 2) hvrvidt regeringen sikrede effektive gennemførelsesfrhld (idet vurderingen mfattede frhldene i frskellige ministerier, støttefranstaltninger, vejledning g planlægning) 3) hvrvidt gennemførelsen verhlder EU-retten g principperne fr gd udarbejdelse af lvfrslag (idet vurderingen mfattede gennemsigtighed, gennemførelsesinstrumenter, priritering g ansvarsfrdeling) 4) hvrvidt regeringen effektivt udnyttede det råderum, sm direktiverne gav (idet undersøgelsen mfattede frhld sm skønsbeføjelser g gennemsigtighed samt værktøjer såsm krrelatinstabeller eller knsekvensanalyser). 124 Endelig har en række verrdnede revisinsrganer versigter i deres årsberetninger ver gennemførelsen af EU-retsakter (sm regel baseret på fficiel EUstatistik) g traktatbrudssager md den pågældende medlemsstat. Offentlig revisin på EU-plan 125 Revisinsretten er ansvarlig fr revisin af EU's indtægter g udgifter. Sm led i dette arbejde vurderer den verhldelsen af EU's finansfrrdninger. Den fretager gså frvaltningsrevisiner af plitikker g udgiftsprgrammer. I den frbindelse mfatter Revisinsrettens revisiner smme tider frhld vedrørende medlemsstaternes verhldelse af EU-retten. 126 Vi gennemgik Revisinsrettens særberetninger fra periden Vi knstaterede, at 11 ud af 106 beretninger mhandlede frhld vedrørende medlemsstaternes anvendelse af EU-retten eller Kmmissinens tilsynsaktiviteter i medfør af artikel 17, stk. 1, TEU.

55 De bemærkninger i vres særberetninger, der havde relatin til anvendelsen af EU-retten, vedrørte i de fleste tilfælde sager, hvr der var risik fr, at ville underminere resultaterne inden fr et bestemt plitikmråde, hvis EU-direktiver ikke blev gennemført krrekt g rettidigt. I ngle tilfælde fremsatte vi gså bemærkninger m, hvr lang tid det havde taget at få afgjrt sager m vertrædelse. Med hensyn til Kmmissinens tilsynsaktiviteter mfattede én revisin en vurdering af Kmmissinens gennemførelses- g verensstemmelseskntrl på energimrådet. Vi ffentliggjrde gså en rapprt med særligt fkus på Kmmissinens resultater med hensyn til at sikre en effektiv gennemførelse af et direktiv Disse beretningers revisinsresultater, bemærkninger g knklusiner illustrerer en række af de prblemer, sm GD'erne g medlemsstaterne har påpeget i vres undersøgelser, f.eks. med hensyn til: EU-rettens klarhed - Vi bemærkede, at der i ngle tilfælde frtsat var barrierer fr gennemførelsen, sm var pstået på grund af vage frmuleringer i servicedirektivet, g at Kmmissinen havde været uvillig til at indlede traktatbrudssager, delvis frdi retsgrundlaget ikke var slidt nk 27 Overregulering - Vi knstaterede, at driftsledere g andre markedsdeltagere i de frskellige medlemsstater kan være underlagt andre krav g regler end dem, der er specifikt fastsat i EU-retten eller retningslinjerne vedrørende rdningen fr handel med emissinskvter (ETS) 28 Medlemsstaternes vanskeligheder med at gennemføre direktiver rettidigt - Vi bemærkede, at gennemførelsesfristen kun blev verhldt af tte medlemsstater, g at den sidste medlemsstat afsluttede gennemførelsen t år g fem måneder efter fristens udløb 29 Knsekvenserne af begrænsninger i medlemsstaternes finansielle kapacitet - Med hensyn til drikkevandsdirektivet knkluderede vi, at kvaliteten af g 26 SB 5/ Har Kmmissinen sikret en effektiv gennemførelse af servicedirektivet? 27 SB 5/ SB 6/ EU ETS - integritet g gennemførelse. 29 SB 5/2016.

56 56 adgangen til drikkevand blev frbedret i tre medlemsstater, men at investeringsbehvene stadig var stre 30 Vedvarende verensstemmelsesprblemer i medlemsstaterne - Med hensyn til bekæmpelse af madspild knstaterede vi, at der i lang tid havde været en knflikt mellem EU's g medlemsstaternes regler m lvligheden af at sælge varer efter deres "bedst før"-dat 31 GD'ernes vanskeligheder med at kntrllere gennemførelse g verensstemmelse - Vi knkluderede, at Kmmissinens gennemførelses- g verensstemmelseskntrl ikke sikrede en vellykket gennemførelse af de retsakter, der frfulgte EU's mål 32 Frsinkelser med hensyn til at indlede traktatbrudsprceduren - Vi knstaterede, at prceduren ver fr én medlemsstat blev indledt fire år efter verensstemmelseskntrllen 33. Betydelige frsinkelser i behandlingen af EU Pilt-sager - Vi knkluderede, at EU Pilt ganske vist var et nyttigt værktøj til samarbejde mellem medlemsstaterne g Kmmissinen, men at det fte medførte frsinkelser med hensyn til at indlede traktatbrudsprceduren 34. Vi bemærkede desuden, at når sager m manglende verhldelse blev afgjrt under efterfrskningen, bidrg det ikke til at etablere en EU-retspraksis på det pågældende mråde SB 12/ Gennemførelsen af drikkevandsdirektivet: Kvaliteten af g adgangen til drikkevand er blevet frbedret i Bulgarien, Ungarn g Rumænien, men investeringsbehvene er stadig stre. 31 SB 34/ Bekæmpelse af madspild: en mulighed fr EU fr at frbedre fødevarefrsyningskædens ressurceeffektivitet. 32 SB 16/ Bedre energifrsyningssikkerhed gennem udvikling af det indre energimarked: Der er behv fr en yderligere indsats. 33 SB 12/ SB 12/ SB 5/2016.

57 Vejen frem: udfrdringer g muligheder Kmmissinen har muligheder fr yderligere at styrke tilsynet i verensstemmelse med sine traktatfæstede frpligtelser 129 Kmmissinen har udviklet tilsynet med anvendelsen af EU-retten i løbet af mange år fr at pfylde sin frpligtelse i henhld til artikel 17, stk. 1, TEU. Den har således udviklet en tilgang til at håndtere de vigtigste udfrdringer i vervågningen g håndhævelsen af EU-retten i medlemsstaterne. Vi identificerede en række mråder, hvr vi mener, at der stadig er udfrdringer. 130 Kmmissinen har integreret sin tilsynsfunktin i sin bredere plitik fr bedre regulering. Dette vil gså fremver give frdele g muligheder fr at sikre, at nye g reviderede retsakter er så enkle g lette at anvende sm muligt. I denne sammenhæng kunne Kmmissinen verveje at gøre status ver tilsynsplitikken g gennemgå relevante aspekter af tilsynsaktiviteternes sparsmmelighed, prduktivitet g effektivitet. 131 Inden fr ngle plitikmråder kan medlemsstaterne ansøge m støtte g teknisk bistand fra EU-budgettet til franstaltninger, sm kan frbedre deres øknmiske g administrative kapacitet til at gennemføre g anvende EU-retten krrekt g rettidigt. Anvendelsen af budgetinstrumenter giver gså Kmmissinen yderligere muligheder fr at frebygge, pdage g krrigere manglende verhldelse. Kmmissinen kunne verveje at udvikle en knsekvent g krdineret tilgang til anvendelse af EU-midler fr at styrke sin evne til at fremme, vervåge g håndhæve medlemsstaternes anvendelse af EU-retten både inden fr g på tværs af plitikmråderne. 132 Kmmissinens tilsynsfunktin er rganiseret efter plitikmråder, g mange GD'er har ansvar fr både lvgivningsarbejde g tilsyn. Dette indebærer frdele, bl.a. med hensyn til at håndtere de ibende risici fr manglende verhldelse, der er frbundet med bestemte EU-retsakter. I vres analyse fremhæver vi, hvrdan andre ibende risici, sm påvirker flere plitikmråder, udspringer af medlemsstaternes specifikke frhld. Vi fremhæver gså Kmmissinens rdninger fr udveksling af plysninger g gd praksis mellem GD'erne. Desuden fremhæver vi i vres analyse ngle GD'ers udfrdringer med hensyn til at sikre, at viden g ekspertise m medlemsstaterne er til rådighed på rette tid. Kmmissinen kunne verveje yderligere

58 58 skridt til at frbedre udvekslingen af viden g ekspertise m medlemsstaterne mellem plitikmråder, herunder udveksling af ressurcer efter behv. 133 Kmmissinen har styrket relatinerne g samarbejdet med medlemsstaternes myndigheder via en række værktøjer til udveksling af plysninger. Medlemsstaterne har bl.a. bemærket, at sådanne værktøjer hjælper dem til at krdinere deres egne aktiviteter. Vi mener, at Kmmissinen kunne verveje at videreudvikle værktøjerne med henblik på at sikre en krdineret infrmatinsstrøm mellem sig selv g medlemsstaterne m frmdede g faktiske vertrædelser fr at tage højde fr sin ændrede håndhævelsesplitik fra Samlet set knstaterede vi, at medlemsstaterne går ind fr, at Kmmissinen videreudvikler sine værktøjer til fremme af verhldelse, selv m det medfører en administrativ byrde fr dem selv. Kmmissinen kunne verveje at frbedre krdineringen mellem sine tjenestegrene med hensyn til udvikling g indførelse af sådanne værktøjer med henblik på at sikre en mere målrettet g knsekvent tilgang på tværs af plitikmråderne, sm tager behørigt højde fr de byrder der pålægges medlemsstaterne. Vi har gså fremhævet medlemsstaternes muligheder fr at udarbejde flere g bedre frklarende dkumenter. Disse dkumenter spiller en vigtig rlle med hensyn til at sikre gennemsigtigheden ver fr brgerne m den natinale lvgivning, der udmønter deres rettigheder i henhld til EU-retten, g med hensyn til at frbedre Kmmissinens evne til på en prduktiv g effektiv måde at kntrllere, at medlemsstaterne har gennemført EU-retsakter fuldstændigt g nøjagtigt. EU's lvgivende myndigheder kunne verveje systematisk at stille krav til medlemsstaterne m klare g knsekvente frklaringer på, hvrdan de har gennemført EU-direktiver. 135 Kmmissinen har fastsat håndhævelsespririteter g -benchmarks fr sin sagsbehandling, g en række GD'er vervåger g rapprterer allerede m deres tilsynsaktiviteter i deres årsberetninger. Kmmissinen kunne verveje at videreudvikle disse eksisterende elementer til en verrdnet ramme med indikatrer g mål, sm mfatter tilsynsaktiviteternes sparsmmelighed, prduktivitet g effektivitet. Sådan en ramme kunne danne grundlag fr en mere strategisk g knsekvent tilgang til frvaltning af tilsynsressurcer g -prcesser ver tid. 136 Kmmissinen møder høje frventninger m gennemsigtighed. Den anvender en række frskellige værktøjer til at kmmunikere g rapprtere ver fr interessenterne m sine tilsynsaktiviteter, herunder månedlige pressemeddelelser m afgørelser vedrørende traktatbrudssager g en årsberetning, der giver et bredt spektrum af detaljerede plysninger på højt niveau. I vres analyse har vi fremhævet yderligere plysninger, sm kan være af almen interesse fr interessenterne.

59 59 Kmmissinen kunne verveje at videreudvikle sin årsberetning fr af hensyn til interessenternes frventninger g bl.a. give flere plysninger m Kmmissinens samlede sagsbehandling, men samtidig respektere klagernes g medlemsstaternes ret til frtrlighed. Offentlig revisin af tilsynet med verhldelsen af EU-retten 137 Vres hrisntale analyse viser, at medlemsstaternes verrdnede revisinsrganer g Revisinsretten fr det meste har behandlet spørgsmål m, hvrdan medlemsstaterne g Kmmissinen sikrer verhldelse af EU-retten, sm led i frvaltningsrevisiner af ffentlige udgifter inden fr knkrete plitikmråder. Kun få revisiner har fkuseret specifikt på de tilsynsrdninger på natinalt niveau g EUniveau, der skal sikre krrekt g rettidig anvendelse af EU-retten. I denne hrisntale analyse fremhæver vi mulighederne fr, at Revisinsretten kan udføre arbejde vedrørende Kmmissinens tilsyn med medlemsstaternes anvendelse af EU-retten, f.eks. med hensyn til: EU-budgettets bidrag til at støtte medlemsstaternes arbejde med at msætte EUretten i praksis Kmmissinens tilsynsrdninger inden fr specifikke EU-plitikmråder Kmmissinens behandling af klager g traktatbrudssager kvaliteten af Kmmissinens rapprtering m resultaterne af tilsynsaktiviteterne.

60 60 Bilag Bilag I - Omfang: GD'er g plitikmråder AGRI: Landbrug g Udvikling af Landdistrikterne* CLIMA: CNECT: COMP: ECFIN: EAC: EMPL: ENER: ENV: FISMA: GROW: SANTE: HOME: JUST: MARE: MOVE: REGIO: Klimaindsats Kmmunikatinsnet, Indhld g Teknlgi* Knkurrence Øknmiske g Finansielle Anliggender Uddannelse, Unge, Idræt g Kultur Beskæftigelse, Sciale Anliggender, Arbejdsmarkedsfrhld g Inklusin* Energi* Miljø* Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser g Kapitalmarkedsuninen* Det Indre Marked, Industri, Iværksætteri g SMV'er* Sundhed g Fødevaresikkerhed* Migratin g Indre Anliggender* Retlige Anliggender g Frbrugere* Maritime Anliggender g Fiskeri* Mbilitet g Transprt* Reginalplitik g Byplitik TAXUD: Beskatning g Tldunin* * Angiver de 13 plitikmråder, sm Kmmissinen rapprterer m i sin årsberetning m tilsyn med anvendelsen af EU-retten.

61 61 Bilag II - Tilgang: kilder g metder Vi analyserede data leveret af Kmmissinen fra de vigtigste IT-systemer til behandling af klager g traktatbrudssager (CHAPs, EU Pilt g NIF). Vi gennemførte en spørgeskemaundersøgelse henvendt til 18 GD'er i Kmmissinen (jf. bilag I). Undersøgelsen indehldt spørgsmål m de enkelte GD'ers plitikmråde, rganisatin, sagsbehandling, værktøjer til fremme af verhldelse samt vervågnings- g rapprteringsrdninger i periden Når vi mtaler undersøgelsens resultater, anvender vi generelt følgende frmuleringer: "næsten alle" - alle undtagen én eller t respndenter "de fleste" - ver halvdelen af respndenterne "mange" - ver en tredjedel, men under halvdelen af respndenterne "ngle" - mere end tre, men under en tredjedel af respndenterne "ngle få" - p til tre respndenter. Når vi mtaler resultaterne, angiver vi i ngle tilfælde det samlede antal respndenter i frbindelse med spørgsmålet (dvs. x svar/y respndenter). Vi gennemførte gså en spørgeskemaundersøgelse henvendt til medlemsstaterne. 27 ud af 28 medlemsstater besvarede vres spørgeskema. Svarene blev krdineret af de juridiske rådgivere i medlemsstaternes permanente repræsentatiner g blev givet under frudsætning af, at de enkelte medlemsstater ikke ville blive identificeret. Ikke alle respndenter svarede på alle spørgsmålene. Når vi mtaler resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen henvendt til medlemsstaterne, anvender vi samme tilgang sm beskrevet venfr vedrørende undersøgelsen henvendt til GD'erne. Vi interviewede centrale institutinelle EU-aktører i Eurpa-Parlamentet, Det Eurpæiske Øknmiske g Sciale Udvalg, Reginsudvalget g Den Eurpæiske Ombudsmand.

62 62 Vi gennemgik en række af Kmmissinens dkumenter, herunder meddelelser m håndhævelsesplitikken, GD'ernes årlige aktivitetsrapprter g årsberetningerne tilsyn med anvendelsen af EU-retten. Vi analyserede 11 relevante revisinsrapprter fra Revisinsretten g 62 relevante rapprter fra medlemsstaternes verrdnede revisinsrganer vedrørende periden

63 63 Bilag III - Værktøjer til fremme af verhldelse Gennemførelsesplaner Kmmissinen udarbejder gennemførelsesplaner fr retsakter, sm efter dens mening med frdel kan ledsages af støttefranstaltninger. En gennemførelsesplan ledsager Kmmissinens lvfrslag sammen med en knsekvensanalyse. Den identificerer de tekniske, verhldelsesmæssige g tidsmæssige udfrdringer fr medlemsstaterne g angiver Kmmissinens støttefranstaltninger (dvs. de andre værktøjer til fremme af verhldelse der skal anvendes). Gennemførelsesplaner kan gså mfatte medlemsstaternes tiltag g vervågningsrdninger. Kmmissinen udarbejder relativt få gennemførelsesplaner (mellem én g fire pr. år i periden på tre plitikmråder). Ngle GD'er udarbejder gså interne gennemførelsesplaner. Samlet set vurderede GD'erne g medlemsstaterne deres effektivitet sm "medium". De fleste af de medlemsstater, der besvarede spørgeskemaet (10/18), gik ikke ind fr øget brug af gennemførelsesplaner fra Kmmissinen, mens ngle få medlemsstater fandt dem effektive g gik ind fr øget brug. Med hensyn til styrker anerkendte GD'erne, at planerne hjalp dem til at frudse prblemer g frvalte mange frskellige støttetiltag. Medlemsstaterne anførte, at planerne var nyttige på ngle mråder, bidrg til en effektiv gennemførelse, fremmede deres engagement, bidrg til en fælles frståelse g lagde en tidsplan fr gennemførelsen. Med hensyn til begrænsninger bemærkede GD'erne, at planerne ngle gange blev udarbejdet fr tidligt g derefter skulle ajurføres, at medlemsstaterne fte ikke var tilstrækkeligt engagerede i dem, g at de medførte en administrativ byrde fr medlemsstaterne. Medlemsstaterne fremhævede gså, at gennemførelsesplanerne ikke altid tg højde fr frskelle mellem medlemsstater, at de begrænsede deres skønsbeføjelser, g at de kun indirekte fremmede verhldelse. Retningslinjer Kmmissinen udarbejder skriftlige retningslinjer til medlemsstaterne g/eller interessenterne m, hvrdan bestemte EU-retsakter skal gennemføres g anvendes. Retningslinjer indehlder en frtlkning af EU-retten, sm er bindende fr Kmmissinen. Retningslinjer skal vedtages af Kmmissinen.

64 64 Retningslinjer er et af de hyppigst anvendte værktøjer. GD'erne angav, at de hvedsagelig udarbejder retningslinjer, når de frventer udfrdringer i frbindelse med gennemførelsen, men smme tider gså sm reaktin på gennemførelsesvanskeligheder eller efter anmdning fra medlemsstater. Både GD'erne g medlemsstaterne angav, at retningslinjer er et af de mest effektive værktøjer. Med hensyn til styrker angav GD'erne, at retningslinjer fremmer en fælles frståelse, afklarer retlige bestemmelser g identificerer knkrete prblemer. Medlemsstaterne angav, at vejledning er særlig nyttig i frbindelse med kmplekse retsakter. De fremhævede, at retningslinjer gør gavn ved at frklare Kmmissinens synspunkt, afklare gennemførelsesspørgsmål, bidrage til retssikkerheden, fremme gennemførelsen g mindske risiken fr frskellig praksis i de frskellige medlemsstater. Med hensyn til begrænsninger bemærkede GD'erne, at Kmmissinen har begrænset juridisk kmpetence til at frtlke EU-retten, at medlemsstaterne ikke altid var villige til at følge Kmmissinens retningslinjer, at udarbejdelsen af dem kunne være betydeligt arbejdskrævende, g at de kunne være fr lange eller blive udsendt fr sent. Medlemsstaterne bemærkede, at retningslinjerne ikke udgjrde en endelig frtlkning af EU-retten. De fremhævede gså, at retningslinjerne ikke altid havde et passende detaljeringsniveau eller afspejlede de enkelte medlemsstaters frhld i tilstrækkelig grad. Hertil km, at retningslinjerne i ngle tilfælde begrænsede medlemsstaternes skønsbeføjelser, reducerede Kmmissinens fleksibilitet med hensyn til at reagere på ufrudsete frhld g ikke var baseret på tilstrækkelig høring af medlemsstaterne. Sm svar på vres spørgsmål bemærkede Reginsudvalget endvidere, at lkale g reginale myndigheder undertiden blev frvirrede på grund af uklarhed mkring retningslinjernes juridiske status g mdsigelser mellem EU-retsakter g retningslinjer. Samlet set var medlemsstaterne mere psitive end negative i deres vurdering af retningslinjernes klarhed, rettidighed, mfang g detaljeringsgrad. De fleste medlemsstater (12/20) mente, at retningslinjer burde bruges mere. Frklarende dkumenter Medlemsstaterne kan udarbejde dkumenter, sm frklarer frhldet mellem kmpnenterne i et direktiv g de tilsvarende dele i de natinale gennemførelsesinstrumenter. Frklarende dkumenter ledsager medlemsstaternes meddelelse m deres gennemførelsesfranstaltninger. Retsakten kan indehlde krav m frklarende dkumenter. Kmmissinen vurderer retsakten g freslår eventuelle krav m frklarende dkumenter. Kmmissinen freslår nrmalt ikke krav m

65 65 frklarende dkumenter ved direktiver med få retlige frpligtelser i velafgrænsede plitiksektrer, sm ikke er stærkt reguleret på natinalt plan. Frklarende dkumenter kan indehlde - eller være udfrmet sm - krrelatinstabeller. Kmplekse direktiver kan indehlde krav m, at medlemsstaterne skal sende Kmmissinen frklarende dkumenter m deres natinale gennemførelsesfranstaltninger. Alle GD'er med et betydeligt antal direktiver vurderede frklarende dkumenter med krrelatinstabeller sm meget effektive. Desuden mente de, at frklarende dkumenter uden krrelatinstabeller var markant mindre effektive. De fleste medlemsstater (18/23) vurderede frklarende dkumenter med krrelatinstabeller sm effektive, men ngle få medlemsstater (5/23) gjrde ikke. Mange medlemsstater udarbejder krrelatinstabeller eller lignende til eget brug. Fr de øvrige medlemsstater er det en ekstra administrativ byrde af betydeligt mfang at udarbejde krrelatinstabeller. De fleste medlemsstater (17/23) angav, at de nrmalt udarbejdede krrelatinstabeller, hvis de blev bedt m et frklarende dkument. De fleste GD'er fretrak, at medlemsstaterne benyttede en standardskabeln (inklusive krrelatinstabeller) til udarbejdelse af frklarende dkumenter. Ngle medlemsstater (7/23) var enige i, at en standardskabeln ville øge sandsynligheden fr, at de udarbejdede frklarende dkumenter med krrelatinstabeller, mens ngle få medlemsstater (3/5), sm ikke udarbejder frklarende dkumenter med krrelatinstabeller, var uenige. Med hensyn til styrker fremhævede GD'erne, at velfrberedte frklarende dkumenter gav et nyttigt verblik ver medlemsstaternes natinale gennemførelsesfranstaltninger. De angav, at dette bidrg til Kmmissinens frståelse af de juridiske prblemer i specifikke medlemsstater g gjrde det nemmere at sammenligne medlemsstaterne. GD'erne mente, at velfrberedte dkumenter gså hjalp både medlemsstaterne g Kmmissinen til at sikre en fuldstændig g nøjagtig gennemførelse, hvilket i ngle tilfælde reducerede GD'ernes behv fr at utsurce kntrllen. Medlemsstaterne anerkendte den rlle, sm frklarende dkumenter spiller med hensyn til at hjælpe både dem g Kmmissinen. De fremhævede gså de frklarende dkumenters psitive bidrag til retssikkerheden g gennemsigtigheden vedrørende de natinale gennemførelsesfranstaltninger. Med hensyn til begrænsninger fremhævede GD'erne, at medlemsstaterne ikke var frpligtet til at udarbejde frklarende dkumenter, g at de ikke altid var villige til at gøre det. De bemærkede gså, at kvaliteten af medlemsstaternes frklarende dkumenter varierede markant, navnlig med hensyn til plysningernes klarhed, fuldstændighed g nytte. Medlemsstaterne fremhævede den administrative byrde, det

66 66 manglende fkus på lvgivningens påtænkte resultater g behvet fr at ajurføre frklarende dkumenter fr at tage højde fr efterfølgende ændringer i den natinale lvgivning. De fleste medlemsstater (13/19) fandt det hensigtsmæssigt, at de kun blev bedt m frklarende dkumenter i frbindelse med meget kmplekse direktiver. De fleste medlemsstater (11/21) anbefalede ingen ændringer i mfanget af brugen af frklarende dkumenter, men blandt de resterende var det antal medlemsstater, der ville øge brugen, højere end det antal, der ville mindske den. De medlemsstater, der gik ind fr at mindske brugen, var fr det meste dem, der brugte frklarende dkumenter mindst (4/5). Medlemsstaterne angav byrden ved udarbejdelse af frklarende dkumenter med krrelatinstabeller sm frhldsvis str i frhld til andre værktøjer, større end udarbejdelse af frklarende dkumenter uden krrelatinstabeller. Udvalg, netværk, ekspertgrupper g wrkshps De vigtigste mødebaserede værktøjer, Kmmissinen benytter, er udvalg, netværk, ekspertgrupper g wrkshps med henblik på at fremme en gd gennemførelse af EUretten inden fr alle de plitikmråder, hvr der frekmmer et betydeligt antal direktiver: Udvalg - Direktiver kan nedsætte udvalg, der skal bistå Kmmissinen i frbindelse med gennemførelsen. De består af repræsentanter fr medlemsstaterne g ledes af Kmmissinen. Repræsentanterne kan mfatte eksperter, sm yder rådgivning g deltager i peer review. Udvalgene afgiver frmelle udtalelser m frslag til gennemførelsesretsakter. Netværk - Med henblik på øget samarbejde kan Kmmissinen prette ufrmelle netværk fr medlemsstaternes repræsentanter med ansvar fr gennemførelsen af bestemte EU-retsakter. Natinale repræsentanter deltager frivilligt i netværk. Netværk kan gså mfatte repræsentanter fr interessenter. Ekspertgrupper - Kmmissinen kan prette ekspertgrupper fr at få rådgivning m gennemførelsen af EU-retten. Wrkshps - Kmmissinen afhlder wrkshps fr at høre medlemsstaterne g lette g fremme gennemførelsen af EU-retsakter. Wrkshps kan afhldes på teknisk niveau eller på højt plitisk niveau (med deltagelse af en kmmissær g/eller højtstående embedsmænd fra medlemsstaterne).

67 67 GD'erne g medlemsstaterne vurderede effektiviteten af disse værktøjer sm medium til høj, idet medlemsstaterne vurderede den lidt højere end GD'erne. I gennemsnit vurderede medlemsstaterne g GD'erne ekspertgrupperne sm lidt mere effektive end de tre andre værktøjer. Blandt de fire værktøjer benytter GD'erne ekspertgrupper mest, efterfulgt af wrkshps. De fleste GD'er benytter gså fte netværk g wrkshps. Inden fr de fleste plitikmråder benyttes udvalg i det mindste smme tider, men inden fr ngle få mråder benyttes de sjældent (5/15). De fleste af de berørte GD'er angav, at de systematisk benyttede udvalg g ekspertgrupper i frbindelse med lvgivning inden fr deres plitikmråder. Derimd angav de, at de nrmalt kun benyttede netværk g wrkshps i tilfælde, hvr de frventede vanskeligheder med gennemførelsen. De fleste medlemsstater gik kun ind fr at anvende disse værktøjer, når Kmmissinen frventer gennemførelsesvanskeligheder, eller medlemsstater anmder m det. Kun ngle få medlemsstater mente, at Kmmissinen burde anvende dem systematisk i frbindelse med alle nye direktiver eller plitikker. Med hensyn til deltagelse angav de fleste medlemsstater (18/27), at de i det mindste smme tider deltg i udvalg, netværk, ekspertgrupper g wrkshps. Kun få medlemsstater (2/27) angav, at de altid deltg. Deltagelsen af andre interessenter end Kmmissinen g medlemsstaternes repræsentanter (f.eks. medlemsstaternes verrdnede revisinsrganer g repræsentanter fra civilsamfundet) i udvalg, netværk g ekspertgrupper varierer. De fleste GD'er (10/16) arrangerer wrkshps krt tid efter retsaktens vedtagelse, men de kan gså arrangeres før vedtagelsen eller senere, hvis der er behv fr det. De fleste medlemsstater fandt det nyttigst at afhlde wrkshps krt tid efter retsaktens vedtagelse (12/17) eller ngle få måneder senere fr at give mulighed fr en første vurdering af gennemførelsesudfrdringen (4/12). Ngle få medlemsstater (4/17) mente, at wrkshps var nyttigere under udarbejdelsen eller vedtagelsen af retsakten. Eksterne interessenter deltager undertiden i udvalg inden fr ngle få mråder (4), men de deltager hyppigere i netværk g ekspertgrupper på tværs af et bredere spektrum af plitikmråder. Deltagelsen varierer gså mellem medlemsstaterne. De fleste af de medlemsstater, der svarede (14/27), angav, at natinale interessenter deltg smme tider eller sjældent, mens kun t medlemsstater angav, at interessenter deltg ftere. Med hensyn til styrker anerkendte GD'erne, at alle fire værktøjer gav muligheder fr at fremme samarbejde, drøfte knkrete emner med medlemsstaterne, fremme en fælles frståelse af retsakterne, udveksle erfaringer g fremhæve gde praksis. GD'erne fremhævede desuden specifikt udvalgenes bidrag til velunderbyggede beslutninger g

68 68 ekspertgruppernes rlle med hensyn til at udvikle vejledning. Medlemsstaterne bemærkede de samme generelle styrker, idet de fremhævede, at disse værktøjer gav mulighed fr at udfrske fælles udfrdringer g løsninger vedrørende anvendelsen af EU-retten. Desuden fremhævede medlemsstaterne specifikt, at udvalg g ekspertgrupper gav adgang til ekspertise, g at netværk gav muligheder fr mindre frmelle drøftelser. Med hensyn til begrænsninger fremhævede GD'erne, at eventuelle løsninger ikke var bindende, at der var behv fr at følge p på mødernes resultater, at medlemsstaterne i ngle tilfælde var uvillige til at deltage, samt at kvaliteten af deltagernes ekspertise smme tider var lav, g de invlverede ressurcer utilstrækkelige. Medlemsstaterne fremhævede, at de punkter, der blev drøftet på møderne, fte ikke var relevante fr andre medlemsstater, at det skulle være de rigtige flk, sm deltg i møderne, at der var risik fr verlapning mellem disse værktøjer, at der manglede gennemsigtighed i brugen af dem, g at deres anvendelse samlet set kunne ratinaliseres. Mange medlemsstater bemærkede gså, at anvendelsen af disse værktøjer er frhldsvis krævende hvad angår tidsfrbrug, mkstninger g antallet af deltagere. Samlet set vurderede medlemsstaterne den administrative byrde, sm disse fire mødebaserede værktøjer medfører, sm "medium", idet de fandt, at wrkshps medfører en større byrde end de tre andre værktøjer. Selv m de mødebaserede værktøjer medfører byrder, mente de fleste medlemsstater (12/20), at Kmmissinen burde gøre mere brug af dem. Ingen medlemsstater mente, at disse værktøjer burde bruges mindre. Pakkemøder Kmmissinen afhlder pakkemøder med medlemsstaternes repræsentanter på natinalt, reginalt eller lkalt niveau med henblik på at løse en række verhldelsesprblemer (f.eks. gennemførelsesprblemer, EU Pilt-sager g traktatbrudssager). Disse møder arrangeres nrmalt efter plitikmråder på ad hcbasis. I mdsætning til de andre mødebaserede værktøjer er der kun ngle få GD'er (5/15), der systematisk benytter pakkemøder. Det er ngle af de GD'er, sm har flest åbne traktatbrudssager (5/7 af de GD'er, sm har ver 100 åbne sager). T GD'er angav, at de benyttede alternativer til pakkemøder: GROW førte dialger m verhldelse med tre medlemsstater, g CNECT aflagde årlige undersøgelsesbesøg i alle medlemsstaterne inden fr et givet plitikmråde.

69 69 De GD'er, der gør brug af pakkemøder, vurderede dem sm meget effektive. Næsten alle de medlemsstater, der svarede (22/23), mente, at pakkemøder er effektive. Selv m de fleste medlemsstater (12/23) vurderede pakkemøderne psitivt, blev de samlet set vurderet mindre psitivt end de fire andre mødebaserede værktøjer. Ngle, men ikke alle medlemsstaterne benytter sig af muligheden fr at deltage i pakkemøder. Med hensyn til styrker angav GD'erne, at pakkemøderne gav mulighed fr at drøfte frhld vedrørende en bestemt medlemsstat, øge frståelsen af en medlemsstats vanskeligheder g afdække den seneste udvikling i en medlemsstat samt at fremme samarbejde g tillid i frhldet til de natinale myndigheder. Medlemsstaterne fremhævede, at pakkemøder gav indsigt i Kmmissinens synspunkter, øgede den gensidige frståelse g gav mulighed fr udveksling af synspunkter m flere frskellige sager. Medlemsstaterne betragtede gså pakkemøder sm en gd mulighed fr at behandle mange spørgsmål g sager på én gang, herunder tværgående sager. Med hensyn til begrænsninger bemærkede GD'erne risiken fr, at man ikke finder løsninger, den administrative byrde ved at frberede g arrangere møder, afhængigheden af, at det er de rigtige flk fra medlemsstaten, der deltager, g manglen på gennemsigtighed i prcessen. Tilsvarende bemærkede medlemsstaterne, at pakkemøderne kunne medføre en betydelig administrativ byrde, g at deres succes afhang af, man kunne få samlet alle de relevante flk, hvilket kunne være svært, hvis mere end én ffentlig myndighed var invlveret. Medlemsstaterne bemærkede gså, at der på ngle plitikmråder ikke blev hldt pakkemøder regelmæssigt nk - hvis der verhvedet blev hldt ngen - at møderne ngle gange mhandlede fr mange kmplekse frhld på én gang, g at de ikke altid førte til hurtige løsninger. Ligesm i frbindelse med de øvrige mødebaserede værktøjer vurderede medlemsstaterne den administrative byrde i frbindelse med pakkemøderne sm "medium". De fleste af de medlemsstater, sm svarede (12/20), anbefalede Kmmissinen at hlde flere pakkemøder. Mange medlemsstater anbefalede ingen ændring i brugen af pakkemøder. Kun én medlemsstat, sm angav en høj hyppighed af pakkemøder, mente, at brugen af pakkemøder burde mindskes betydeligt. Resultattavler Kmmissinen kan ffentliggøre resultattavler (eller barmetre), så ffentligheden kan sammenligne medlemsstaternes resultater med hensyn til at nå specifikke mål, f.eks. med hensyn til krrekt g rettidig anvendelse af EU-retten inden fr bestemte plitikmråder.

70 70 Kmmissinen ffentliggør en række frskellige resultattavler 36, men det er kun resultattavlen fr det indre marked, der indehlder indikatrer g plysninger m gennemførelse af direktiver, EU Pilt-sager g traktatbrudssager 37. Resultattavlen fr det indre marked mfatter de direktiver, der anses fr at påvirke det indre markeds funktin. Dette mfatter direktiver, sm direkte vedrører den frie bevægelighed fr persner, varer, tjenesteydelser g kapital på tværs af landegrænserne i EU, samt direktiver med direkte indflydelse på det indre marked. Direktiverne vedrører plitikmråder såsm beskatning, beskæftigelse, scialplitik, uddannelse, kultur, flkesundhed, frbrugerbeskyttelse, energi, transprt, miljø 38, infrmatinssamfundet g medier. I gennemsnit vurderede de berørte GD'er resultattavlernes effektivitet sm medium g angav, at de gav medlemsstaterne et mderat mtivatinsniveau fr at verhlde EU-retten. Medlemsstaterne vurderede resultattavlernes effektivitet g den mtivatin, de giver til at frbedre verhldelsen, mere psitivt. Med hensyn til styrker angav GD'erne, at resultattavlerne gav en brugervenlig versigt ver resultaterne, gav mulighed fr sammenligning mellem medlemsstaterne ver tid g skabte gruppepres, samtidig med at de fremmede gennemsigtighed, bevidstgørelse g ffentligt engagement. Medlemsstaterne fremhævede tilsvarende frdele. De bemærkede gså, at resultattavler kan hjælpe dem til at finde ud af, hvr de skal fkusere deres indsats fr at frbedre verhldelsen. Med hensyn til begrænsninger fremhævede GD'erne medlemsstaternes vilje til verhldelse, den manglende specificitet i plitikkerne, de mkstninger g byrder, sm er frbundet med udarbejdelsen af resultattavler, samt risiken fr en negativ reaktin fra medlemsstaterne. Medlemsstaterne bemærkede, at resultattavlerne gav verfrenklede vurderinger, indehldt ngle misvisende indikatrer, ikke tg højde fr, at mange prblemer vedrører specifikke retsakter, g ikke i rimelig grad afspejlede, at medlemsstaterne har frskellige udgangspunkter g retssystemer. Medlemsstaterne bemærkede gså, at effektiviteten af resultattavlen fr det indre marked var begrænset af, at ffentliggørelsen af data var frsinket, at referenceperiden ikke fulgte kalenderåret, g at der dårlige resultater ikke førte til sanktiner. 36 F.eks. resultattavlen fr retsmrådet, resultattavlen fr eurpæisk innvatin g resultattavlen fr statsstøtte. 37 Kmmissinens årsberetning m tilsyn med anvendelsen af EU-retten indehlder gså resultaterne af Kmmissinens tilsynsaktiviteter i de enkelte medlemsstater. 38 Dg ikke naturbeskyttelse.

71 De fleste af de medlemsstater, sm svarede (15/18), anbefalede hverken en frhøjet eller en reduceret anvendelse af resultattavler. Kun t medlemsstater gik ind fr øget brug af resultattavler, g kun én medlemsstat anbefalede en kraftigt reduceret anvendelse af resultattavler. Samlet set gik de medlemsstater, der svarede på vres spørgeskemaundersøgelse, ikke ind fr, at Kmmissinen skulle øge anvendelsen af resultattavler. 71

72 72 Akrnymer g frkrtelser ESI-fndene: De eurpæiske struktur- g investeringsfnde ETS: Emissinshandelssystem EU: Den Eurpæiske Unin EU-Dmstlen: Den Eurpæiske Unins Dmstl EUR-Lex: Det ffentlige register ver EU-retsakter EØSU: Det Eurpæiske Øknmiske g Sciale Udvalg GD: Generaldirektrat i Eurpa-Kmmissinen. Bilag I indehlder en kmplet liste ver GD'erne i vres spørgeskemaundersøgelse. Reginsudvalget Det Eurpæiske Reginsudvalg Revisinsretten: Den Eurpæiske Revisinsret TEU: Traktaten m Den Eurpæiske Unin TEUF: Traktaten m Den Eurpæiske Unins funktinsmåde

73 73 Hldet bag den hrisntale analyse Denne hrisntale analyse blev udført af Revisinsafdeling V - der ledes af Lazars S. Lazaru, medlem af Revisinsretten - hvis fkus er finansiering g administratin af Uninen. Analysen blev udført under ledelse af Le Brincat, medlem af Revisinsretten, med støtte fra kabinetschef Neil Kerr, attaché Annette Farrugia, direktør Albert Gasperni, pgaveansvarlig James McQuade g revisrerne Michael Spang, Attila Hrvay-Kvacs g Jitka Benesva. Fra venstre til højre: Annette Farrugia, Albert Gasperni, Le Brincat, Neil Kerr, Jitka Benesva, James McQuade, Attila Hrvay-Kvacs.