MEDDELELSE ÅRSBERETNING EU-BUDGETTET FOR 2007 DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET. Samt oplysninger om årsberetningen om De Europæiske Udviklingsfonde

Transkript

1 Eurpaudvalget EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET ÅRSBERETNING EU-BUDGETTET FOR 2007 MEDDELELSE Samt plysninger m årsberetningen m De Eurpæiske Udviklingsfnde

2

3 INDLEDNING Den Eurpæiske Revisinsret er den eksterne revisr af EU-budgettet. Hvert år reviderer vi regnskaberne samt EU's indtægter g de udgiftsprgrammer, hvrfra der afhldes betalinger til milliner af mdtagere i g uden fr Uninen. I vres årsberetning frelægger vi resultaterne af dette revisinsarbejde fr EU's plitiske myndigheder, Parlamentet g Rådet. Ud ver at frelægge resultaterne af revisinen fr plitikerne bestræber vi s gså på at infrmere Uninens brgere m den finansielle frvaltning af EU-midlerne. Denne meddelelse gengiver årsberetningens hvedknklusiner g indehlder baggrundsplysninger g frklaringer. De kan finde flere plysninger i selve årsberetningen. Meddelelsen indledes med et hurtigt verblik ver årsberetningens nøglebudskaber g et trafiklysskema, sm viser situatinen på EU's frskellige indtægts- g udgiftsmråder. Resten af meddelelsen består af fem sektiner: Om Revisinsretten g EU-budgettet Denne sektin indehlder generelle plysninger m Retten g det budget, vi reviderer. Revisinserklæringen fr EU-budgettet Denne sektin indehlder plysninger m vres erklæringer m EU-budgettet m regnskabets rigtighed samt m de underliggende transaktiners lvlighed g frmelle rigtighed. Situatinen på specifikke mråder Denne sektin indehlder yderligere plysninger, især m de mråder, hvr udgifterne er størst, g de mråder, hvr vervågnings- g kntrlsystemerne kan frbedres mest. 1

4 Vejen frem: frbedret vervågning g kntrl Kmmissinen er ansvarlig fr frvaltningen af EU-midlerne. Den træffer adskillige franstaltninger med henblik på at frbedre denne frvaltning. Vi rapprterer m Kmmissinens franstaltninger, sætter eventuelle prblemer ind i den rette sammenhæng g giver frslag til yderligere frbedringer fremver. Revisinserklæringen fr EUF Her gives der plysninger m vres erklæringer m De Eurpæiske Udviklingsfnde (EUF) m regnskabets rigtighed samt m de underliggende transaktiners lvlighed g frmelle rigtighed. Jeg håber, at De vil finde denne meddelelse nyttig. De er velkmmen til at kntakte s, hvis De har kmmentarer til vres arbejde eller frslag til frbedring af vres beretninger. Hvis De vil vide mere m frvaltningen af EU's midler, kan jeg anbefale Dem at læse vres særberetninger, hvr vi undersøger, m EU-midlerne anvendes sparsmmeligt, prduktivt g effektivt. Alle vres publikatiner er tilgængelige på vres websted: Vítr Manuel da Silva Caldeira Frmand fr Den Eurpæiske Revisinsret 2

5 NØGLEBUDSKABER REVISIONSERKLÆRINGEN FOR EU-BUDGETTET Rettens erklæringer m EU's regnskaber g de transaktiner, der ligger til grund fr disse regnskaber, adskiller sig ikke meget fra de fregående års erklæringer. Med hensyn til ngle udgifter, især dem der tidligere faldt ind under interne plitikker g franstaltninger udadtil, er den anslåede fejlfrekmst faldet men ikke nk til, at det påvirker det samlede billede. Regnskabet giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU's finansielle stilling g resultater. De frbehld, Retten sidste år fremsatte i årsberetningen m 2006-regnskabet, er ikke nødvendige i frbindelse med 2007-regnskabet, da der er sket frbedringer. Med hensyn til ngle mråder, f.eks. EU's administratinsudgifter, afgiver Retten erklæringer uden frbehld (blanke erklæringer) m transaktinernes lvlighed g frmelle rigtighed. Fr de fleste udgiftsmråder kan Retten imidlertid ikke give en blank erklæring. Selv m hvedparten af de betalinger, Retten har undersøgt, er afhldt i verensstemmelse med reglerne, er fejlfrekmsten stadig fr høj i betalingerne til endelige støttemdtagere såsm landbrugere g ledere af EU-finansierede prjekter. Når man ser brt fra samhørighedsplitikkerne, ligger fejlfrekmsten i disse grupper af plitikmråder på mellem 2 % g 5 %. Dette er ikke ensbetydende med, at de knstaterede tilfælde af manglende regelverhldelse skyldes svig, eller at størstedelen af transaktinerne på disse mråder er ulvlige g/eller regelstridige. 3

6 SITUATIONEN PÅ SPECIFIKKE OMRÅDER Rettens kntrl af repræsentative stikprøver af transaktiner viser, at den anslåede fejlfrekmst er lav på tre mråder: administratinsudgifter g andre udgifter, øknmiske g finansielle anliggender samt indtægter. På EU's største udgiftsmråde landbrug g naturressurcer er den samlede anslåede fejlfrekmst stadig væsentlig. En ufrhldsmæssig str del af denne fejlfrekmst vedrører udvikling af landdistrikter, hvr reglerne fte er kmplekse. Retten anslår, at værdien af fejlfrekmsten i udgifterne under Den Eurpæiske Garantifnd fr Landbruget (EGFL) ligger lidt under væsentlighedstærsklen. Samhørighedsplitikkerne tegner sig fr mere end en tredjedel af budgettet, g ligesm tidligere år er det dette mråde, der er mest behæftet med fejl. På baggrund af sin stikprøve anslår Retten, at mindst 11 % af det samlede beløb til gdtgørelse af anmeldte mkstninger ikke skulle have været udbetalt. De franstaltninger, der er truffet med henblik på at reducere fejlfrekmsten på dette mråde, har ikke haft tid til at virke endnu. NÆSTE SKRIDT: FORBEDRET OVERVÅGNING OG KONTROL Den høje fejlfrekmst på mråder sm samhørighed skyldes til dels den ibende risik ved, at så mange støttemdtagere søger m EU-midler efter kmplekse regler g frrdninger. Svagheder i de anvendte systemers udfrmning g funktin bidrager gså til de knstaterede prblemer. I de fleste EU-finansierede prgrammer er det fastsat, at der på flerårig basis kan træffes krrigerende franstaltninger fr at inddrive beløb vedrørende påviste fejl. Der mangler imidlertid plysninger m disse franstaltningers effekt. Det betyder, at man ikke kan knkludere, m de effektivt reducerer mfanget af ulvlige g/eller regelstridige udgifter. Siden 2000 har Kmmissinen arbejdet på et refrmprgram, sm skal frbedre frvaltningen af EU-budgettet, g i den sammenhæng vedtg den en handlingsplan i Ved udgangen af 2007 havde Kmmissinen gennemført t tredjedele af handlingsplanens underaktiner. Det er dg fr tidligt at vurdere effekten af disse franstaltninger. Frbedret kntrl på højt niveau såsm Kmmissinens tilsyn med medlemsstaternes kntrl kan ikke kmpensere fr utilstrækkelig kntrl på lavere niveauer, f.eks. kntrller på stedet. De frdele, der kan pnås ved at øge antallet af sådanne kntrller, skal imidlertid afvejes md mkstningerne. Retten anbefaler, at Uninens plitiske myndigheder definerer, hvr str en fejlrisik der vil kunne accepteres. Retten anbefaler, at man fr at reducere fejlfrekmsten i EU-betalingerne frenkler de gældende regler g frrdninger, gør rdningerne fr intern kntrl mere strømlinede g sikrer bedre vervågning g rapprtering. 4

7 REVISIONSERKLÆRINGEN FOR EUF Regnskaberne fr De Eurpæiske Udviklingsfnde (EUF) giver i alt væsentligt et retvisende billede af EUF's finansielle stilling g resultater. I erklæringen m EUF-transaktinernes lvlighed g frmelle rigtighed tages der frbehld med hensyn til betalingerne. Tekstbks 1 - Revisinserklæringer - definitin Revisrer kan give følgende typer erklæring: - en erklæring uden frbehld (en "blank" erklæring), når der freligger bevis fr, at regnskabet er retvisende, eller at de underliggende transaktiner, dvs. betalingerne, er lvlige g frmelt rigtige på alle væsentlige punkter - en afkræftende eller negativ erklæring (adverse pinin), når frekmsten af fejl i de underliggende transaktiner er væsentlig g gennemgribende, eller regnskabet ikke er retvisende - en meddelelse m, at der ikke kan afgives erklæring, hvis revisr ikke kan pnå tilstrækkeligt g egnet revisinsbevis at basere sin erklæring på, g den mulige indvirkning er både væsentlig g gennemgribende - en erklæring med frbehld, når der ikke kan afgives en erklæring uden frbehld, men virkningen af en eventuel uenighed eller begrænsning i mfanget af revisinen ikke er så væsentlig g gennemgribende, at det er nødvendigt med en afkræftende erklæring eller en meddelelse m, at der ikke kan afgives erklæring. 5

8 ET BLANDET BILLEDE 1 Vurdering af systemerne Fejlfrekmst Samhørighed: 42 milliarder eur Landbrug g naturressurcer: 51 milliarder eur 2 3 Bistand til tredjelande, udvikling g udvidelse: 6 milliarder eur Frskning, energi g transprt: 4,5 milliarder eur Uddannelse g medbrgerskab: 1,5 milliarder eur Administratinsudgifter g andre udgifter: 8 milliarder eur Øknmiske g finansielle anliggender: 0,5 milliarder eur 4 4 Indtægter 4 Vurdering af vervågnings- g kntrlsystemerne Intervaller fr fejlfrekmst (FF) Ikke effektive FF > 5 % Delvis effektive 2 %< FF < 5 % Effektive FF < 2 % (under væsentlighedstærsklen) 1 Tabellen er en versigt ver Rettens samlede vurdering af vervågnings- g kntrlsystemerne, sm den gengives i de frskellige kapitler i årsberetningen fr 2007, g viser de generelle resultater af Rettens kntrl af repræsentative stikprøver af transaktiner. Flere plysninger m Rettens metde findes i afsnittet "Hvrdan udfører Retten sine revisiner?". 2 I sektinen "landbrug g naturressurcer" gives en vurdering af den frtsatte effektivitet af det integrerede frvaltnings- g kntrlsystem (IFKS), sm mfatter de fleste af udgifterne. 3 Udvikling af landdistrikter tegner sig fr en ufrhldsmæssig str del af den samlede fejlfrekmst. I udgifterne under Den Eurpæiske Garantifnd fr Landbruget (EGFL) - sm udgør størsteparten af udgifterne - ligger fejlfrekmsten på lidt under 2 %. 4 Visse svagheder er beskrevet i de frskellige sektiner. 6

9 OM REVISIONSRETTEN OG EU- BUDGETTET DEN EKSTERNE REVISOR AF EU-BUDGETTET 1 Revisinsretten Den Eurpæiske Revisinsret har hjemsted i Luxemburg g er Den Eurpæiske Unins uafhængige eksterne revisinsinstitutin. Gennem sit arbejde søger den at medvirke til at frbedre den finansielle frvaltning. Rettens tre vigtigste utput er dens årsberetninger, sm indehlder resultaterne af dens finansielle revisiner g verensstemmelsesrevisiner vedrørende et bestemt regnskabsår, dens særberetninger, sm ffentliggøres løbende g indehlder resultaterne af dens øvrige revisiner - hvedsagelig frvaltningsrevisiner med fkus på vurdering af sparsmmelighed, prduktivitet g effektivitet i frbindelse med EU's udgifter - g dens udtalelser m frslag til lvgivning med indvirkning på den finansielle frvaltning. Hvad er Rettens DAS-erklæring? Rettens årsberetninger m henhldsvis EU-budgettet g De Eurpæiske Udviklingsfnde (EUF) indehlder årlige revisinserklæringer, de såkaldte DAS-erklæringer. Det er fastsat i EF-traktaten, at Revisinsretten skal afgive en sådan erklæring m regnskabernes rigtighed g de underliggende transaktiners lvlighed g frmelle rigtighed. Denne erklæring kaldes nrmalt DAS, sm er en frkrtelse af dens franske navn (Déclaratin d'assurance). Hvedfrmålet med DAS-erklæringen er at give især Eurpa-Parlamentet g Rådet, men gså alle EU's almindelige brgere, en revisinserklæring med Rettens vurdering af, m EU's indtægter g udgifter er registreret krrekt g med det fulde beløb i regnskabet, g m de er henhldsvis mdtaget g afhldt i 1 Flere plysninger m Revisinsretten findes i den årlige aktivitetsrapprt fr

10 verensstemmelse med alle kntraktmæssige g juridiske frpligtelser. Retten giver en samlet vurdering af lvligheden g den frmelle rigtighed af de transaktiner, der ligger til grund fr budgetudgifterne sm helhed. Den giver gså vurderinger, sm dækker specifikke dele af budgettet inddelt i hensigtsmæssige grupper af plitikmråder (jf. tekstbks 3). Knklusinerne af disse vurderinger udgør Rettens DAS-erklæring. Hvrdan udfører Retten sine revisiner? 1 Rettens revisin med hensyn til EU-regnskabernes rigtighed udføres i verensstemmelse med internatinale revisinsstandarder. Sådanne internatinale standarder mhandler ikke specifikt den frm fr revisin vedrørende transaktiners lvlighed g frmelle rigtighed, sm Retten udfører, g de anvendes derfr analgt. Når Retten skal skaffe sig sikkerhed fr, at betalingerne verhlder de gældende lve g administrative bestemmelser, trækker den på resultaterne af sin gennemgang af både vervågnings- g kntrlsystemerne g en stikprøve af transaktinerne (betalingerne) (jf. tekstbks 2). I de fleste tilfælde reviderer Retten de udvalgte transaktiner helt ned til den endelige støttemdtager g aflægger revisinsbesøg på stedet. Hvis det knstateres, at systemerne er pålidelige, behøver Retten ikke at revidere så mange transaktiner fr at kmme frem til en gyldig knklusin m disses lvlighed g frmelle rigtighed. Der anvendes gså andre kilder til støtte fr Rettens knklusiner, f.eks. årlige aktivitetsrapprter g arbejde udført af andre revisrer. Hvrdan definerer Retten en fejl med hensyn til lvlighed g/eller frmel rigtighed? En fejl er en afvigelse fra kravene i de gældende frrdninger, sm revisr knstaterer. Ngle fejl er kvantificerbare, dvs. de har en direkte g målelig finansiel effekt på det beløb, der udbetales fra EU-budgettet. Det kan være anmeldelser af fr stre arealer eller fr mange dyr, eller det kan være støttemdtagere, der søger m EU-tilskud til udgifter, sm ikke er støtteberettigede. Andre fejl har en ikke kvantificerbar effekt på betalingerne, f.eks. hvis en bankgaranti mangler. Retten sammenhlder den anslåede fejlfrekmst med det fejlniveau, sm anses fr at være tlerabelt - væsentlighedstærsklen - g afgør på denne baggrund, hvilken type erklæring den kan afgive. Da der ikke er truffet en plitisk beslutning m, hvilket fejlniveau der skal betragtes sm tlerabelt - dvs. i hvilken udstrækning ulvlighed g/eller regelstridighed kan accepteres - anvender Retten en grænse på t prcent af den reviderede ppulatin. Retten medtager kun kvantificerbare fejl ved beregningen af fejlfrekmsten (jf. tekstbks 2). Den anslåede fejlfrekmst giver således en indikatin af, hvr mange prcent af midlerne, der ikke skulle have været udbetalt. Retten plyser desuden den kmbinerede frekvens af kvantificerbare g ikke kvantificerbare fejl i de kntrllerede stikprøver af transaktiner. Fejl kan pstå, frdi de fte kmplekse regler vedrørende EU's udgiftsrdninger bliver anvendt frkert eller misfrstået. Der er kun tale m svig, hvis der med frsæt er søgt m EU-midler på et frkert grundlag. Hvis Retten har en begrundet mistanke m svig, meddeler den dette til OLAF, Uninens kntr fr bekæmpelse af svig, sm har ansvaret fr eventuelle yderligere undersøgelser. I de sidste fire år har Retten i gennemsnit indberettet 3,5 sager m året på baggrund af sine revisiner. 1 Flere plysninger m DAS-metden findes i brchuren m dette emne, sm er tilgængelig på vres websted. 8

11 Tekstbks 2 - Rettens kntrl af en stikprøve af transaktiner fra EU-budgettet Retten har ikke ressurcer nk til, at den i detaljer kan kntrllere alle de transaktiner, der er fretaget ver EU-budgettet. Den anvender derfr statistiske stikprøveteknikker fr at få et resultat, sm er repræsentativt fr de pågældende ppulatiner. Det betyder, at der skal udtages en tilfældig g repræsentativ stikprøve af underliggende transaktiner fra f.eks. landbrug til detaljeret kntrl. Retten sprer disse transaktiner ned til de endelige støttemdtagere, f.eks. en landbruger i Danmark. Dernæst fretager Retten kntrlundersøgelser - fte på stedet - fr at frvisse sig m, at udgiftsanmeldelsen svarer til de faktiske frhld (f.eks. måling af landbrugsarealets størrelse). Eftersm Rettens stikprøve er repræsentativ, kan resultaterne ekstrapleres til hele den pågældende ppulatin, dvs. et specifikt indtægts- eller udgiftsmråde, g sammen med plysningerne fra vurderingen af systemerne anvendes sm grundlag fr Rettens bedømmelse. EU s landbrugsudgifter: ca. 50 milliarder eur Tilfældig udtagning af en repræsentativ stikprøve Betaling til et landbrug i Danmark Den samlede ppulatin af landbrugsbetalinger Her illustreres det, hvrdan Retten udvælger transaktiner til detaljeret kntrl. 9

12 EU-BUDGETTET 1 I 2007 beløb EU's betalinger sig til i alt 114 milliarder eur, svarende til ca. 1 % af Uninens BNI. Til sammenligning kan det nævnes, at medlemsstaternes ffentlige budgetter fte udgør ca. halvdelen af BNI. Hvr kmmer pengene fra? EU's almindelige budget - sm det er Rettens hvedpgave at revidere - består af indtægter g udgifter. Den Eurpæiske Unins indtægter udgøres hvedsagelig af bidrag fra medlemsstaterne, sm beregnes på grundlag af deres bruttnatinalindkmst (BNI: 63 %) g den mms, de har pkrævet (mms: 17 %). Tld g landbrugsafgifter (de såkaldte traditinelle egne indtægter: 14 %) udgør gså en væsentlig del af indtægterne. Andre indtægter 6,5 % Traditinelle egne indtægter 14,1 % Mmsindtægter 16,5 % BNI-indtægter 62,9 % 1 Flere finansielle plysninger m det almindelige budget findes i bilag I til beretningen. Resultaterne af revisinen vedrørende gennemførelsen af EU-budgettet g Kmmissinens rapprtering m gennemførelsen er beskrevet i beretningens kapitel 3. 10

13 Hvad bruges pengene på? Den Eurpæiske Unins største udgiftspst er landbrug g udvikling af landdistrikter, sm tegner sig fr næsten halvdelen af budgettet, g hvr midlerne primært udbetales til landbrugere. En anden str udgiftspst er samhørighed - reginal g scial udvikling - sm mfatter samfinansiering af en bred vifte af prjekter fra vejbyggeri i Rumænien til kurser fr arbejdsløse i Det Frenede Kngerige. Samhørighed tegner sig fr ca. en tredjedel af budgettet. Uddannelse g medbrgerskab 1,3 % Bistand til tredjelande, udvikling g udvidelse 5,5 % Øknmiske g finansielle anliggender 0,4 % Administratinsudgifter 7,2 % Landbrug g naturressurcer 44,8 % Frskning, energi g transprt 3,9 % Samhørighed 36,9 % Betalinger i alt 2007: 114 milliarder eur Hvrdan frvaltes budgettet? Rådet g Eurpa-Parlamentet vedtager budgettet fr et år ad gangen inden fr de syvårige finansielle rammer. Kmmissinen er ansvarlig fr, at midlerne anvendes krrekt. Med hensyn til ca. 80 % af udgifterne - samhørighed g landbrug - deler den ansvaret fr budgetgennemførelsen med Uninens 27 medlemsstater. Afhængigt af udgiftsrdningerne kan de natinale myndigheder være ansvarlige fr at fastlægge udgiftsstrategier, udvælge støttemdtagere g prjekter, afhlde betalinger g kntrllere udgifterne. Uanset mstændighederne bevarer Kmmissinen dg det samlede ansvar fr gennemførelsen af budgettet, g den står til regnskab herfr ver fr Eurpa- Parlamentet g Rådet. Fra Den Eurpæiske Unins budget fretages der betalinger til milliner af endelige støttemdtagere. Betalingerne gennemføres under frudsætning af, at de endelige støttemdtagere pfylder de lv- eller frskriftsmæssige betingelser, samt at de underliggende aktiviteter g/eller mkstninger nøjagtigt svarer til prjektplanen g faktisk er blevet afhldt. Betalingerne er lvlige g frmelt rigtige, når disse betingelser er pfyldt, g de rigtige støttemdtagere får de rigtige beløb på det rigtige tidspunkt. 11

14 Den interne kntrl - i frm af vervågnings- g kntrlsystemer - er de prcedurer g prcesser (f.eks. kntrller), sm Uninen anvender til at administrere g frvalte sine budgetter g til at sikre, at midlerne inkasseres g udbetales krrekt g i verensstemmelse med reglerne. Kntrller på det primære niveau, hvr det undersøges, m støttemdtagerne pfylder de frskriftsmæssige frpligtelser Kntrller på det sekundære niveau, hvr effektiviteten af kntrllerne på det primære niveau undersøges Kmmissinens samlede vervågning, sm skal sikre, at medlemsstaterne g/eller Kmmissinens generaldirektrater verhlder deres frpligtelser g pfylder deres ansvar Flere faktrer har betydning fr, m der pstår fejl i transaktinerne, g m fejlene senere påvises g krrigeres af kntrlsystemerne. Blandt disse faktrer kan nævnes: kmpleksiteten af de støtteregler g betingelser, sm støttemdtagerne skal verhlde, g støttemdtagernes frtrlighed med dem prceduren fr indsendelse g behandling af betalingsanmdninger antallet g mfanget af de udførte kntrller mfanget af sanktiner ver fr støttemdtagere, sm anmelder fr stre udgifter, når der påvises fejl kntrlprcedurernes synlighed g dermed frbundne afskrækkende effekt. Hvrdan rapprteres der m budgetfrvaltningen? Siden 2000 har Kmmissinen arbejdet på et refrmprgram, sm skal frbedre frvaltningen af EU-budgettet, primært med fkus på Kmmissinens eget ansvar. Et vigtigt punkt i dette refrmprgram har været, at rapprteringen skulle frbedres, f.eks. med indførelsen af årlige aktivitetsrapprter fra Kmmissinens afdelinger - generaldirektraterne - sm ledsages af erklæringer fra generaldirektørerne. De årlige aktivitetsrapprter g generaldirektørernes erklæringer samles i en sammenfatning, der underskrives af Kmmissinen sm helhed. Desuden er regnskaberne vedrørende EU's almindelige budget blevet mderniseret. Årsregnskabet fr 2007 er det tredje regnskab, der er pstillet efter regnskabsregler, sm bygger på peridiseringsprincippet. Ved peridiseret regnskab registreres indtægter g udgifter i det år, sm de vedrører, g ikke - sm ved det mere traditinelle kasseregnskab - når der mdtages eller udbetales kntanter. 12

15 Regnskabet består af årsregnskabet g beretningerne m budgetgennemførelsen. Årsregnskabet mfatter balancen, der viser aktiverne g passiverne ved regnskabsårets udgang, en resultatpgørelse, der viser årets indtægter g udgifter, en pengestrømspgørelse g en pgørelse ver bevægelser på egenkapitalen. Beretningerne m budgetgennemførelsen viser årets indtægter g udgifter efter et (mdificeret) kasseregnskabsprincip. Kmmissinens regnskabsfører pstiller årsregnskabet g knsliderer de frskellige EUinstitutiners g -rganers resultater. Til Retten afgiver han/hun en frvaltningserklæring m, at det endelige årsregnskab (med visse begrænsninger) er fuldstændigt g pålideligt. Tilsvarende frvaltningserklæringer afgives af regnskabsførerne i de pågældende institutiner g rganer. Tekstbks 3 - Hvrdan EU-budgettet er rganiseret, g hvrdan Retten beretter m budgetgennemførelsen Hvedparten af det almindelige budget er pdelt i 31 plitikmråder, sm dækker frskellige plitiske mål eller administrative spørgsmål. Plitikmråderne danner rammen fr planlægning g registrering af Uninens aktiviteter, g de, der er ansvarlige fr de frskellige mråder, stilles til regnskab g hldes ansvarlige fr deres frvaltning af EU-midlerne. EU-udgifterne planlægges gså i cykler på syv år, de såkaldte finansielle rammer, hvr der arbejdes med et andet sæt af udgiftsmråder. De fleste plitikmråder vedrører ét af disse udgiftsmråder, men ngle falder ind under flere af dem. I årsberetningen fr 2007 har Retten fr første gang pdelt budgettet i grupper af plitikmråder. Disse grupper svarer i høj grad, men ikke helt, til udgiftsmråderne i de finansielle rammer fr Medmindre andet er angivet, vedrører plysningerne i denne meddelelse de grupper af plitikmråder, sm Retten har defineret. På indersiden af mslaget på denne meddelelse er der flere plysninger m, hvilke plitikmråder der indgår i Rettens grupper af plitikmråder, g hvrdan disse grupper svarer til de finansielle rammer. De største ændringer i frhld til Rettens beretninger fra tidligere år er, at der er kmmet t nye specifikke vurderinger til, den ene vedrørende gruppen uddannelse g medbrgerskab g den anden vedrørende gruppen øknmiske g finansielle anliggender (tidligere mfattet af interne plitikker), samt at t tidligere vurderinger (førtiltrædelsesstøtte g franstaltninger udadtil) er lagt sammen til én vedrørende gruppen bistand til tredjelande, udvikling g udvidelse. 13

16

17 REVISIONSERKLÆRINGEN FOR EU-BUDGETTET REGNSKABET I BLANK ERKLÆRING 1 Erklæring uden frbehld m regnskabets rigtighed Retten knkluderer, at De Eurpæiske Fællesskabers årsregnskab fr 2007 i alt væsentligt giver et retvisende billede af De Eurpæiske Fællesskabers finansielle stilling g af resultaterne af deres transaktiner g pengestrømme. Uden at drage denne erklæring i tvivl bemærker Retten, at der stadig er svagheder i regnskabssystemerne i ngle af Kmmissinens generaldirektrater g ngle af de decentrale rganer, hvis regnskaber skal knslideres - navnlig med hensyn til anlægsaktiverne i tilsynsmyndigheden fr det eurpæiske glbale satellitnavigatinssystem (GNSS- Tilsynsmyndigheden) - sm skaber usikkerhed m kvaliteten af de finansielle plysninger. Dette skyldes delvis den kmplekse retlige g finansielle ramme. Fremskridt vedrørende vergangen til regnskabsføring efter peridiseringsprincippet Kmmissinen har truffet adskillige franstaltninger med det frmål at frbedre regnskabernes kvalitet. Blandt andet skal regnskabsførerne nu afgive frvaltningserklæringer, så der på ledelsesniveau gives udtryk fr, at regnskaberne er tilstrækkelige g relevante. Der er gså gjrt fremskridt vedrørende vergangen til regnskabsføring udelukkende efter peridiseringsprincippet. 1 Revisinserklæringens nøjagtige rdlyd g de fuldstændige g detaljerede revisinsresultater findes i beretningens kapitel 1. 15

18 LOVLIGHED OG FORMEL RIGTIGHED I AFKRÆFTENDE ELLER NEGATIVE ERKLÆRINGER (ADVERSE OPINIONS) OM DE FLESTE UDGIFTER 1 Erklæringen fr 2007 er Rettens 14. erklæring m lvligheden g den frmelle rigtighed af de transaktiner, der ligger til grund fr regnskabet vedrørende EU-budgettet. Hidtil har frekmsten af ulvlige g regelstridige transaktiner på de fleste budgetmråder været så høj, at Retten har afgivet en afkræftende eller negativ erklæring (adverse pinin). Erklæringer uden frbehld m ngle mråder Fr 2007 afgiver Retten erklæringer uden frbehld m indtægterne samt frpligtelserne g betalingerne vedrørende gruppen administratinsudgifter g andre udgifter g gruppen øknmiske g finansielle anliggender. Retten knkluderer, at transaktinerne på disse mråder er uden væsentlig fejlfrekmst. Overvågnings- g kntrlsystemerne er implementeret på en sådan måde, at de sikrer en tilstrækkelig styring af risiken fr, at transaktinerne ikke er lvlige g frmelt rigtige. Behv fr yderligere frbedringer på andre mråder Retten afgiver afkræftende eller negative erklæringer (adverse pinins) m gruppen landbrug g naturressurcer, gruppen samhørighed, gruppen frskning, energi g transprt, gruppen bistand til tredjelande, udvikling g udvidelse g gruppen uddannelse g medbrgerskab. Retten knkluderer, at der på disse mråder stadig er fejl, sm indvirker væsentligt på betalingerne, m end i frskelligt mfang. Overvågnings- g kntrlsystemerne på disse mråder anses kun fr at være delvis effektive. Kmmissinen g medlemsstaterne g de andre mdtagerlande bør bestræbe sig yderligere på at frbedre risikstyringen. Næsten sm de fregående år, men der er sket frbedringer 2007-erklæringerne m lvligheden g den frmelle rigtighed af de transaktiner, der ligger til grund fr regnskabet vedrørende EU-budgettet, adskiller sig ikke meget fra de fregående års erklæringer. Med hensyn til gruppen frskning, energi g transprt bemærker Retten, at vervågnings- g kntrlsystemerne er blevet bedre. Det samme er tilfældet på kmmissinsniveau med hensyn til de vervågnings- g kntrlsystemer, der dækker bistand til tredjelande, udvikling g udvidelse. I begge tilfælde er ændringerne dg ikke væsentlige nk til, at Retten kan give andet end afkræftende eller negative erklæringer. Tekstbks 4 - Revisinserklæringer i særskilte beretninger EU's rganer varetager en bred vifte af pgaver, sm udføres mange frskellige steder i Uninen. De 27 rganer, hvis regnskaber fr 2007 Retten reviderede, havde et samlet budget på 1,2 milliarder eur. Hvert rgan har et specifikt mandat g frvalter sit eget budget. Retten redegør fr revisinen af Den Eurpæiske Unins decentrale rganer i særlige årsberetninger, sm ffentliggøres særskilt. Retten afgav erklæringer uden frbehld m regnskabernes rigtighed g de underliggende transaktiners lvlighed g frmelle rigtighed fr alle rganerne undtagen Det Eurpæiske Plitiakademi g tilsynsmyndigheden fr det eurpæiske glbale satellitnavigatinssystem (GNSS-Tilsynsmyndigheden). 1 Revisinserklæringens nøjagtige rdlyd findes i beretningens kapitel 1. 16

19 SITUATIONEN PÅ SPECIFIKKE UDGIFTSOMRÅDER SAMHØRIGHED: DET OMRÅDE, DER ER BEHÆFTET MED FLEST FEJL 1 Fnde, sm skal fremme øknmisk g scial samhørighed - 42 milliarder eur EU s udgifter til samhørighed planlægges i flerårige "prgrammeringsperider". Betalingerne til hver prgrammeringsperide frtsætter i mindst t år efter peridens afslutning. Rettens revisinsresultater i 2007 vedrører betalinger afhldt i relatin til periden , da der i 2007 kun er afhldt betalinger til periden i frm af frskud. De t største strukturfnde i periden er Den Eurpæiske Fnd fr Reginaludvikling (EFRU), sm f. eks. finansierer infrastruktur g aktiviteter i små g mellemstre virksmheder, g Den Eurpæiske Scialfnd (ESF), hvr prjekterne typisk vedrører arbejdsløshed g integratin på arbejdsmarkedet. Der er gså en samhørighedsfnd, sm støtter frbedringer af miljøet g transprtinfrastruktur i mindre udviklede medlemsstater. EU s støtte til samhørighed ydes i frm af medfinansiering, hvr medlemsstaterne betaler en del af midlerne. Den enhed, der finansieres under samhørighedsplitikkerne, er et prjekt, g gdtgørelserne er baseret på en mkstningsanmeldelse fra prjektlederen. Medlemsstaterne skal etablere kntrlsystemer, sm er udfrmet, så de kan frebygge eller pdage g krrigere frkert udbetalte gdtgørelser af prjektmkstninger g andre uregelmæssigheder. De pretter indbyrdes adskilte ansvarlige rganer: frvaltningsmyndighederne, sm tager sig af den daglige kntrl af prjektperatinerne, betalingsrganerne, sm attesterer prjektudgifterne, revisinsrganerne, sm sikrer sig, at systemerne fungerer effektivt, g afslutningsrganerne, sm validerer den endelige anmeldelse af prjektudgifter. 1 De fuldstændige g detaljerede revisinsresultater findes i beretningens kapitel 6. 17

20 Knklusin: en væsentlig fejlfrekmst Retten knkluderer, at der er en væsentlig fejlfrekmst med hensyn til lvlighed g frmel rigtighed i gdtgørelserne af udgifter til samhørighedsprjekter. Den knstaterede, at de fleste af vervågnings- g kntrlsystemerne, såvel i Kmmissinen sm i medlemsstaterne, kun delvist er i stand til at sikre, at udgiftsgdtgørelserne er lvlige g frmelt rigtige. Omkstninger, sm ikke er støtteberettigede, alvrlige fejl vedrørende indkøb g prblemer med indirekte mkstninger g persnalemkstninger På grundlag af et stikprøveskøn knkluderer Retten, at mindst 11 % af det samlede gdtgjrte beløb, ikke skulle have været gdtgjrt. I de sager, sm indgik i årets revisin, vedrørte de hyppigste tilfælde af ukrrekt udbetalte gdtgørelser fra strukturfndene medtagelse af mkstninger, sm ikke var støtteberettigede, fr højt ansatte beløb i udgiftsanmeldelserne g manglende verhldelse af reglerne fr ffentlige indkøb. Tekstbks 5 - indkøb: et eksempel på en fejl vedrørende Den Eurpæiske Fnd fr Reginaludvikling Ejerne af en ferielandsby havde ikke afhldt et ffentligt udbud i frbindelse med en renvering, hvrtil de mdtg støtte svarende til 63 % af mkstningerne, herunder et tilskud på 25 % fra EFRU. EU s regler fr indgåelse af ffentlige aftaler gælder fr private firmaers prjekter, når disse finansieres med ver 50 % ffentlige midler, g bruddet på denne regel betyder derfr, at prjektet ikke var berettiget til støtte fra EU. Svagheder i medlemsstaternes systemer, Kmmissinens tilsyn kun delvist effektivt Retten knstaterede adskillige svagheder i medlemsstaternes kntrlsystemer. De største svagheder hs frvaltningsmyndighederne var utilstrækkelig daglig kntrl af, m mkstningerne reelt var afhldt, manglende identifikatin af udgiftsanmeldelser, sm ikke var underbygget med passende dkumentatin, g manglende identifikatin af svagheder i udbudsprcedurerne. Nøgleprblemet hs betalingsmyndighederne var, at de ikke identificerede de tilfælde, hvr frvaltningsmyndighederne ikke havde udført den frnødne daglige kntrl. Den centrale svaghed i revisinsrganerne var, at der ikke var pnået tilstrækkelig sikkerhed fr, at kntrlsystemerne fungerede effektivt, frdi der ikke var udført tilstrækkelig kntrl. De fleste af de af Kmmissinens revisiner, sm Retten gennemgik, var planlagt g udført hensigtsmæssigt, men fr mere end en tredjedels vedkmmende var der først sent truffet passende krrigerende franstaltninger, eller revisinsdkumentatinen gjrde det vanskeligt at fretage en vurdering. Kmmissinens tilsyn skal sikre, at medlemsstaterne har indført kntrlsystemer, sm fungerer, sm de skal, g skal mindske risiken fr kntrlsvigt i medlemsstaterne. Rettens revisinsresultater viser, at dette ikke fuldt ud var tilfældet. 18

21 Anbefalinger Retten anbefaler en række franstaltninger, sm skal styrke frebyggelsen af fejl i de tidlige faser af prjektet gennem samarbejde med prjektlederne; f.eks. bør frvaltningsmyndighederne/de frmidlende rganer på et tidligt tidspunkt tage kntakt til prjektlederne fr at gøre dem frtrlige med reglerne at Kmmissinen anvender de frenklinger, der er fastsat i frrdninger g regler, når det er muligt, g uden at det går ud ver effektiviteten at Kmmissinen med henblik på periden gør mest mulig brug af det arbejde, sm revisinsrganerne i medlemsstaterne udfører, samtidig med at den vervåger dette arbejde, så det sikres, at det er af den frnødne standard at Kmmissinen bruger de eksisterende krrektinsmekanismer sm suspensin af betalinger, finansielle krrektiner g inddrivelser effektivt. Retten er bekendt med, at en ressurcemæssige knsekvenser. imødekmmelse af disse anbefalinger kan få betydelige 19

22 LANDBRUG OG NATURRESSOURCER: STADIG EN VÆSENTLIG FEJLFOREKOMST 1 Midler til støtte af landbrugere, udvikling af landdistrikter g markedsinterventiner - 51 milliarder eur Sm led i Uninens fælles landbrugsplitik støtter EU landbrugere g intervenerer på landbrugsmarkeder. De fleste af udgifterne til den fælles landbrugsplitik finansieres ver Den Eurpæiske Garantifnd fr Landbruget (EGFL), men en stigende del af midlerne kmmer fra Den Eurpæiske Landbrugsfnd fr Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) g går til franstaltninger, sm gså mfatter rdninger fr miljøvenligt landbrug, infrastrukturer i landmråder g udligningsbeløb til landbrugere i ugunstigt stillede mråder. Der ydes stadig prduktinsstøtte til landbrugere, sm dyrker bestemte fødevarer, f.eks. ris (såkaldte direkte kblede betalinger), men størsteparten af midlerne til landbrug g naturressurcer (56 %) anvendes nu til betalinger baseret på antal hektarer støtteberettiget jrd i gd landbrugs- g miljømæssig stand ("afkbling" af støtten fra prduktinen). Den vigtigste rdning kaldes enkeltbetalingsrdningen. Fr at kunne anmde m støtte skal landbrugeren have betalingsrettigheder (én pr. hektar). Disse rettigheder tildeles af medlemsstaterne på basis af frskellige mdeller g registreres i det integrerede frvaltnings- g kntrlsystem (IFKS). IFKS mfatter gså databaser ver landbrugsparceller g dyr, g ud fra disse kntrlleres det, m landbrugernes betalingsanmdninger er støtteberettigede. Så gdt sm alle betalinger til landbrug g naturressurcer udbetales af natinale eller reginale betalingsrganer. Disse udfører gså administrativ kntrl af alle betalingsanmdninger g en række stedlige kntrller af en stikprøve af anmdninger. Betalingsrganerne udarbejder årsregnskaber, sm skal attesteres af et gdkendelsesrgan, før de danner grundlag fr Kmmissinens gdkendelse af udgifterne i teknisk frstand regnskabsafslutningen. Under denne prcedure, der både mfatter en årlig finansiel regnskabsafslutning g en mere mfattende efterprøvende regnskabsafslutning, sm vedrører flere år, fretages der krrektiner baseret på knstaterede uregelmæssigheder i tidligere udbetalinger. Regnskabsafslutningen har til frmål at fastlægge de beløb, der definitivt skal betales ver EU-budgettet. Knklusin: en væsentlig fejlfrekmst Retten knkluderede, at der er en væsentlig fejlfrekmst med hensyn til lvlighed g frmel rigtighed i de transaktiner taget under ét, sm ligger til grund fr de anmeldte udgifter under denne gruppe af plitikmråder. Rettens vurdering af vervågnings- g kntrlsystemerne er, at de er delvis effektive. Der er størst tendens til fejl på mrådet udvikling af landdistrikter, men der er gså prblemer på andre mråder Retten anslår, at den samlede fejlfrekmst vedrørende gruppen af plitikmråder landbrug g naturressurcer ikke er væsentligt frskellig fra den, sm Retten knstaterede sidste år, men heri er der ikke taget hensyn til visse alvrlige fejl, sm ikke kunne kvantificeres. 1 De fuldstændige g detaljerede revisinsresultater findes i beretningens kapitel 5. I dette kapitel findes gså bemærkningerne m EU s udgifter til miljø, fiskeri, maritime anliggender samt sundhed g frbrugerbeskyttelse. 20

23 Udvikling af landdistrikter 20 % af de samlede udgifter tegner sig fr en ufrhldsmæssig str andel af den samlede fejlprcent. Retten knstaterede fejl i relatin til landbrugere, sm ikke verhldt kriterierne fr støtteberettigelse under landbrugsmiljørdningerne. Der var gså fejl vedrørende rentegdtgørelser (billigere lån, der skal fremme udvikling af landdistrikterne), sm var pstået på grund af uhensigtsmæssige prcedurer til sikring af, at betalingen af EU-tilskud til de endelige mdtagere kunne efterprøves. Fr så vidt angår EGFL s udgifter anslår Retten, at værdien af den knstaterede fejlfrekmst ligger lige under 2%. Retten knstaterede her fejl sm f.eks., at dataene m livenlieprduktin ikke var pålidelige, hvilket førte til verbetalinger. I mange tilfælde skyldes fejl i enkeltbetalingsrdningen generelt veranmeldelser fra landbrugere g/eller frkert beregnede betalingsrettigheder. Fr så vidt angår de direkte kblede betalinger knstaterede Retten gså fejl, sm skyldtes, at landbrugere havde anmeldt fr mange udgifter eller ansat antallet af hektarer eller dyr fr højt. I andre EGFL-rdninger, sm ikke er mfattet af IFKS, knstaterede Retten fejl sm f.eks., at medlemsstaterne ikke havde pkrævet renter af gæld, svagheder i kntrllerne vedrørende eksprtrestitutiner, dvs. gdtgørelser, sm landbrugerne får udbetalt til dækning af frskellen mellem priserne på EU s indre marked g priserne på verdensmarkedet, g manker af ris fra ffentlige lagre. IFKS et effektivt system på visse betingelser IFKS er frtsat effektivt med hensyn til at begrænse risiken fr uregelmæssige udgifter, når systemet anvendes krrekt, g hvis de data m betalingsrettigheder, der indføres, er nøjagtige g pålidelige. Den nylige indførelse i enkeltbetalingsrdningen af støtterdninger sm dem, der er knyttet til livenlie, er en psitiv udvikling, selv m det på krt sigt vil kunne medføre en højere fejlfrekvens. En frudsætning fr, at der kan fretages krrekte betalinger i det første år g i alle efterfølgende år, er, at betalingsrettighederne beregnes g tildeles krrekt. Retten mener imidlertid, at systemerne til beregning af betalingsrettigheder kun var delvis effektive, g at de endnu ikke giver rimelig sikkerhed fr, at de årlige betalinger under enkeltbetalingsrdningen er krrekte. Fr så vidt angår prduktinsstøtte i frm af direkte kblede betalinger knstaterede Retten en række systemsvagheder både i den administrative kntrl g i kntrllen på stedet af støtte til afgrøder mv., hvrimd IFKS var pålideligt med hensyn til støtte fr dyr. Retten knstaterede gså svagheder i medlemsstaternes databaser (sm er en del af IFKS), hvr alle landbrugsmråder er registreret. Endvidere havde gdkendelsesrganerne ikke valideret statistikkerne m betalingsrganernes kntrlresultater vedrørende lvlighed g frmel rigtighed på støttemdtagerniveau, g Kmmissinen har heller ikke undersøgt, m statistikkerne er pålidelige. Retten knstaterede, at de udførte kntrller, der skulle sikre, at landbrugerne verhldt de relevante bestemmelser med hensyn til udvikling af landdistrikterne, var mangelfulde. En af årsagerne hertil var, at de natinale definitiner af støtteberettigelse var upræcise, g at reglerne var kmplekse, særlig reglerne m landbrugsmiljøfranstaltninger. Med hensyn til samtlige landbrugsudgifter - såvel inden fr sm uden fr IFKS - knstaterer Retten, at Kmmissinens årlige beslutninger m finansiel regnskabsafslutning kun sikrer, at betalingsrganernes regnskaber er fuldstændige g nøjagtige. Betalingernes lvlighed g frmelle rigtighed behandles kun i verensstemmelsesbeslutninger, sm dækker flere år. Beslutningerne m finansiel regnskabsafslutning betyder derfr ikke, at de "afsluttede" udgifter ikke mfatter uregelmæssige betalinger. Under sin revisin af verensstemmelsesbeslutningerne i 2007 knstaterede Retten, at der var udgifter, sm ikke burde have været gdkendt af Kmmissinen, g at ngle af verensstemmelsesrevisinerne ikke var udført på så tidligt et tidspunkt, at det var muligt at inddrive det fulde beløb fr de mulige uregelmæssigheder, der var knstateret. 21

24 Fr ngle betalingers vedkmmende, f.eks. eksprtrestitutiner g en del af udgifterne til udvikling af landdistrikter, skal medlemsstaterne udføre kntrl af frretningspapirer efter udbetalingen af støtten, g Kmmissinen har her en vervågnings- g krdineringsfunktin. Denne kntrl udføres i højere grad rettidigt, men ngle af kntrllerne fra så langt tilbage sm 2000/2001 var endnu ikke afsluttet g vil derfr måske ikke kunne udføres rdentligt. Tekstbks 6 Betalingsrettigheder under enkeltbetalingsrdningen: eksempler på systemsvagheder i EGFL Retten knstaterede, at en række af de kntrllerede betalingsrettigheder var beregnet frkert, enten frdi der ikke var taget hensyn til ændringer af parceller, eller frdi arealer, sm ikke var støtteberettigede, ikke var trukket fra. Der var endvidere fretaget udbetalinger til landbrugere, sm ikke havde betalingsrettigheder, g der blev knstateret frskellige eksempler på ukrrekt anvendelse af den natinale reserve, sm kun må bruges til at tildele betalingsrettigheder til nye landbrugere g til landbrugere, sm befinder sig i en særlig situatin, eller sm er berørt af mstrukturerings- eller udviklingsprgrammer. Anbefalinger Retten anbefaler, at de systemsvagheder, sm resulterer i fejl, afhjælpes. Der er således behv fr en yderligere g betydelig indsats fr at sikre, at mdtagerne pfylder deres frpligtelser på mrådet udvikling af landdistrikter. Fr så vidt angår enkeltbetalingsrdningen er de mest presserende spørgsmål, der skal behandles, følgende: identificeringen, registreringen g frvaltningen af betalingsrettigheder skal frbedres mråder g mdtagere, der ikke er støtteberettigede, skal elimineres fra databasen, g det skal sikres, at dataene m parceller er pdaterede de regler, der ligger til grund fr franstaltningerne, skal præciseres g frenkles. 22

25 BISTAND TIL TREDJELANDE, UDVIKLING OG UDVIDELSE: PROBLEMER MED AT FOREBYGGE SVAGHEDER PÅ PROJEKTNIVEAU 1 Midler til udvikling, samarbejde g humanitær bistand samt udvidelse 6 milliarder eur Udgifterne til eksterne frbindelser g udvikling, sm tegner sig fr ca. t tredjedele af udgifterne under denne gruppe, mfatter bistand til g samarbejde med andre lande generelt samt specifikke prgrammer sm f.eks. fødevaresikkerhed g Det Eurpæiske Instrument fr Demkrati g Menneskerettigheder. Resten af udgifterne går til udvidelse (27 %), dvs. vergangsbistand g bistand til institutinspbygning samt til humanitær bistand. Hvedparten af udgifterne frvaltes af et af følgende tre generaldirektrater i Kmmissinen: GD fr Humanitær Bistand (ECHO), EurpeAid (prjekter vedrørende eksterne frbindelser g udvikling) g GD fr Udvidelse. Ud ver de udgifter, denne sektin mhandler, afhldes der gså betydelige udgifter ver De Eurpæiske Udviklingsfnde (jf. sektinen Revisinserklæring EUF). En str del af udgifterne frvaltes af Kmmissinens delegatiner i de lande, hvr EU finansierer prjekter. Prjekterne gennemføres af rganisatiner, der kan være internatinale rganisatiner, lkale såvel sm internatinale ng'er g statslige institutiner. Hvis en række betingelser er pfyldt, ydes en del af udviklingsbistanden sm budgetstøtte, hvr midlerne indgår i partnerlandets budget. Knklusin: en væsentlig fejlfrekmst Retten knkluderer, at der er en væsentlig fejlfrekmst med hensyn til lvlighed g/eller frmel rigtighed i de transaktiner, der ligger til grund fr udgifterne i gruppen bistand til tredjelande, udvikling g udvidelse. Dens vurdering af vervågnings- g kntrlsystemerne er, at de kun delvist er effektive. Støtteberettigelsesfejl g fejl med hensyn til manglende dkumentatin Retten knstaterede støtteberettigelsesfejl, sm at prcedurerne fr indførelse af kntrakter ikke var blevet anvendt, sm de skulle, g at der var medtaget udgifter, der var påløbet uden fr den specificerede prjektgennemførelsesperide, eller sm ikke hørte til de definerede mkstningskategrier. I andre tilfælde var betalingerne ikke underbygget med den nødvendige dkumentatin (f.eks. fakturaer, kvitteringer g bankudtg). 1 De fuldstændige g detaljerede revisinsresultater findes i beretningens kapitel 8. 23

26 Delegatinerne kan stadig ikke frebygge svagheder på prjektniveau Kmmissinens system til kntrl af dens egne betalinger g kntrakter var generelt effektivt. Men i Bulgarien var de natinale systemer dg behæftet med betydelige svagheder. Kmmissinen har udviklet specifikke retningslinjer fr budgetstøtte, efter hvilke betalingerne er betinget af, at der gøres tilfredsstillende fremskridt. De resultatindikatrer, der blev brugt, var imidlertid ikke tidsbundne, klare, utvetydige g realistiske i alle de undersøgte tilfælde. Fejl i gennemførelsesrganisatinerne skyldes fte svagheder i deres finansielle prcedurer. De største svagheder vedrører regnskabssystemerne g dkumentatinsprcedurerne. Retten knstaterede, at EurpeAid's system fr prjektrevisin var blevet bedre, men at revisinernes kvalitet stadig ikke altid er tilfredsstillende. Prcedurerne skal udvikles yderligere, så de supplerende revisiner af prjekter, sm udvælges på grundlag af en risikanalyse, kan udnyttes fuldt ud. Fr så vidt angår de udgifter, der kanaliseres via FN-rganisatiner, kunne Retten ikke vurdere den samlede nytte af Kmmissinens kntrlbesøg, eftersm kun fire besøg var mundet ud i en endelig rapprt, da Rettens revisin fandt sted. Retten knstaterede, at pfølgningen på afslutningsrevisiner på plitikmrådet udvidelse var nget frsinket. Fr GD ECHO's vedkmmende var hvedparten af revisinerne vedrørende udgifter, der kanaliseres via ng'er, udelukkende fretaget i ng'ernes hvedsæde, hvr det ikke er muligt at kntrllere alle aspekter. Anbefalinger Retten anbefaler, at: EurpeAid vervåger prjekternes regnskabspersnale mere aktivt g uddanner g støtter det bedre samt frbedrer planlægningen, gennemførelsen g udnyttelsen af revisinerne. Desuden bør GD ECHO frbedre sine revisiner g bl.a. sikre en bedre dækning af gennemførelsesrganisatinerne Kmmissinen frbedrer sin frvaltning af budgetstøtteprgrammer fr så vidt angår resultatindikatrer, dkumenterer disse indikatrer bedre g sikrer en klarere sammenkædning mellem finansieringen g resultaterne der straks træffes yderligere franstaltninger til at rette p på svaghederne i frvaltningen af EU-midler i Bulgarien. 24

27 FORSKNING, ENERGI & TRANSPORT: BEHOV FOR FORENKLING 1 Midler til at øge knkurrencedygtigheden gennem frskning g teknlgi - 4,5 milliarder eur Frskning, Energi g Transprt dækker en lang række aktiviteter, der har til frmål at øge knkurrencedygtigheden g væksten. Størsteparten af udgifterne går til frskning g teknlgisk udvikling. Frskning finansieres gennem flerårige rammeprgrammer, der har mange frskellige støtterdninger fr de frskellige prjekttyper. Frskningsprjekter gennemføres af institutter g universiteter, men det kan gså være fysiske persner, selskaber eller ffentlige myndigheder. De invlverer nrmalt adskillige frskningspartnere fra flere EU-medlemsstater g asscierede lande. Hver enkelt frskningspartner undertegner en tilskudsaftale med Kmmissinen, men en partner udnævnes til krdinatr, sm tager sig af de finansielle g administrative aspekter g varetager kntakten til Kmmissinen. EU-støtten til de enkelte prjekter varierer fra ngle få hundrede eur g p til et tcifret millinbeløb i eur. Udgifterne til de transeurpæiske netværk (TEN) energi- g transprtprgrammet går til stre energi- g transprtprjekter med et gennemsnitligt tilskud på ver 2 milliner eur. Mdtagerne er nrmalt myndighederne i medlemsstaterne. Knklusin: en væsentlig fejlfrekvens Retten knkluderer, at fejlfrekvensen med hensyn til lvlighed g/eller frmel rigtighed er væsentlig fr så vidt angår betalingerne afhldt i 2007 under gruppen af plitikmråderne "Frskning" g "Energi g Transprt". Rettens vurdering af vervågnings- g kntrlsystemerne fr gruppen "Frskning" g "Energi g Transprt" er, at de er delvist effektive. Fejl, sm frtrinsvis skyldes, at persnalemkstninger g indirekte mkstninger er anmeldt fr højt De fleste fejl pstår, frdi Kmmissinen gdtgør støtteberettigede mkstninger, sm mdtagerne har angivet fr højt i deres mkstningsanmeldelser. Fejlene vedrører navnlig indirekte mkstninger (generalmkstninger), der er angivet fr højt, g persnalemkstninger, fr eksempel den tid, en frsker har brugt på et støttet prjekt. En af årsagerne til dette er det kmplekse retsgrundlag med mange støtteberettigelseskriterier, herunder krav m, at mdtagerne beviser, at mkstningerne er reelle, støtteberettigede mkstninger, der er nødvendige fr gennemførelsen af prjektet. Rettens stikprøve af betalinger mfattede adskillige stre mdtagere, der alle deltager i en lang række EU-prjekter. Finansieringsreglerne gør det muligt fr disse mdtagere at anvende samme beregningsmetde med gennemsnitsmkstninger på alle deres mkstningsanmeldelser. Fejl i de reviderede betalinger til sådanne mdtagere f.eks. veranmeldelse af støtteberettigede mkstninger på mkring 10 % - kan dermed være systematiske. Det betyder, at der gså er risik fr uregelmæssige gdtgørelser i frbindelse med disse mdtageres andre prjekter i alt et væsentligt beløb i ptentielt uregelmæssige udgifter. 1 De fuldstændige g detaljerede revisinsresultater findes i beretningens kapitel 7. 25

28 Revisinspåtegning har ikke løst prblemerne, g der anvendes ikke sanktiner Mdtagernes mkstningsanmeldelser påtegnes af en uafhængig revisr, inden de frelægges fr Kmmissinen. Men i halvdelen af de tilfælde, Retten reviderede, var der afgivet en erklæring uden frbehld, hvrimd Retten fandt alvrlige fejl i mkstningsanmeldelsen. Der er gså visse svagheder ved den skrivebrdskntrl, Kmmissinen fretager af disse mkstningsanmeldelser inden gdtgørelsen. Selv m dækningen af de finansielle revisiner, Kmmissinen gennemfører, er blevet større, bør der endvidere stadig gøres en indsats fr at frbedre dem, f.eks. ved at inddrive udestående beløb, der skyldes veranmeldelser, uden alt fr stre frsinkelser. Retten knstaterer gså, at Kmmissinen ikke har benyttet sig af muligheden fr at iværksætte finansielle sanktiner i frbindelse med det vigtigste igangværende frskningsprgram (sjette rammeprgram), selv m det nærmer sig sin afslutning. Anbefalinger Retten anbefaler, at: reglerne fr mdtagernes beregning g anmeldelse af mkstninger frenkles g gøres klarere, m muligt ved at der anvendes et resultatrienteret frem fr et inputbaseret finansieringssystem der træffes en række franstaltninger inden fr de nuværende rammer med gdtgørelse af udgifter baseret på mdtagernes anmeldelse af mkstninger, f.eks. at Kmmissinen anvender sine sanktinsinstrumenter g frtsætter sin indsats fr at frbedre revisinspåtegningsprcessen. 26

29 ET VÆSENTLIGT FEJLNIVEAU I UDGIFTERNE UNDER UDDANNELSE OG MEDBORGERSKAB 1 Midler til uddannelse g medbrgerskab samt kmmunikatin - 1,5 milliarder eur Kmmissinen frvalter hvedparten af udgifterne under uddannelse g medbrgerskab ved indirekte central frvaltning eller ved delt frvaltning. EU-støtten på disse mråder er kendetegnet ved, at der er mange rdninger fr finansiering af frskellige tematiske mråder g prjekttyper, f.eks. tilskud til franstaltninger til fremme af medbrgerskab eller af mbilitet i uddannelses- g erhvervsuddannelsessektrerne. Prjekterne gennemføres ikke kun af uddannelsesinstitutiner, men gså af private firmaer g ffentlige frvaltninger. Endelige mdtagere er fysiske persner, fr det meste EU-brgere. Knklusin: et væsentligt fejlniveau Retten knkluderer, at de betalinger, der ligger til grund fr gruppen uddannelse g medbrgerskab er behæftet med et væsentligt fejlniveau med hensyn til lvlighed g frmel rigtighed. Den vurderer, at vervågnings- g kntrlsystemerne fr gruppen sm helhed kun er delvis effektive. Anbefalinger Retten anbefaler, at: Kmmissinen effektiviserer sin freløbige vurdering af de systemer, medlemsstaterne har prettet med henblik på prgrammet fr livslang læring g Den Eurpæiske Flygtningefnd at kvaliteten af de frudgående kntrller af udgifterne under kmmunikatin højnes. 1 De fuldstændige g detaljerede revisinsresultater findes i beretningens kapitel 9. 27

30 INDTÆGTER OG TO UDGIFTSOMRÅDER UDEN VÆSENTLIGE FEJL Administratinsudgifter g andre udgifter - 8 milliarder eur 1 Administratinsudgifter mfatter lønninger, gdtgørelser g pensiner samt leje, køb g diverse udgifter i Eurpa-Parlamentet, Rådet, Kmmissinen, Dmstlen, Det Eurpæiske Øknmiske g Sciale Udvalg, Reginsudvalget, Den Eurpæiske Ombudsmand g Den Eurpæiske Tilsynsførende fr Databeskyttelse samt Revisinsretten selv. Retten knkluderer, at transaktinerne på dette mråde ikke er behæftet med væsentlige fejl, g at vervågnings- g kntrlsystemerne er i verensstemmelse med kravene i finansfrrdningen. Retten anbefaler dg, at institutinerne begynder at frtlke g implementere bestemmelserne vedrørende visse aspekter i tilknytning til fastsættelsen af EU-ansattes lønninger på samme måde fr at sikre, at de ansatte behandles ens. Øknmiske g finansielle anliggender - 0,5 milliarder eur 2 Dette mråde dækker i alt næsten 40 investerings- g bistandsprgrammer af frskellig størrelse g art inden fr erhvervsplitik g øknmiske g finansielle anliggender, f.eks. sikkerheds- g rumfrskning g Garantifnden fr Aktiner i Frhld til Tredjelande. En del af udgifterne vedrører de samme rammeprgrammer fr frskning g teknlgisk udvikling, sm er mhandlet i kapitlet "Frskning, Energi & Transprt". Retten knkluderer, at gruppen af plitikmråder inden fr øknmiske g finansielle anliggender ikke er behæftet med væsentlige fejl, men henleder dg pmærksmheden på visse fejl. Overvågnings- g kntrlsystemerne vurderes sm effektive, selv m Retten peger på visse svagheder. Retten anbefaler, at Kmmissinen fr så vidt angår betalinger til frskningskntrakter træffer de nødvendige franstaltninger fr bl.a. at implementere frenklede finansielle regler fr støtteberettigede mkstninger. Indtægter - mest direkte bidrag fra medlemsstaterne 3 De natinale myndigheder navnlig tldmyndighederne pkræver de traditinelle egne indtægter i medlemsstaterne på Uninens vegne, g registrerer dem i deres natinale regnskabssystem ("A-regnskabet") g verdrager derefter midlerne til Fællesskaberne. Hvis der ikke er blevet betalt tld eller afgifter, g der ikke er stillet ngen sikkerhed, eller hvis der er stillet sikkerhed, men beløbene er blevet anfægtet, kan medlemsstaterne udsætte verdragelsen af midlerne ved at pføre dem på en særskilt knt ("B-regnskabet"). Endvidere giver suspensinsprceduren tldplag mulighed fr pbevaring af ikke-fællesskabsvarer, uden at disse pålægges imprtafgifter eller handelsplitiske franstaltninger, mens de er plagret på lagre eller under et lagersystem, der er gdkendt sm et tldplag De fuldstændige g detaljerede revisinsresultater findes i beretningens kapitel 11. De fuldstændige g detaljerede revisinsresultater findes i beretningens kapitel 10. De fuldstændige g detaljerede revisinsresultater findes i beretningens kapitel 4. 28

31 Mms- g BNI-indtægter kmmer fra direkte bidrag fra medlemsstaterne. I begge tilfælde er Kmmissinen nødt til at anvende medlemsstaternes pgørelser sm grundlag fr de skyldige indtægter. Opgørelserne er dg åbne fr krrektiner i fire år. Hvis Kmmissinen eller medlemsstaterne finder elementer, sm der er tvivl m i pgørelserne, kan den tage frbehld, g derved gøre det muligt at fretage krrektiner i længere tid. Retten knkluderer (jf. begrænsningerne af revisinens mfang), at transaktinerne på mrådet indtægter ikke er behæftet med væsentlige fejl. De dermed frbundne vervågnings- g kntrlsystemer vurderes sm effektive, selv m Retten henleder pmærksmheden på visse svagheder. Retten anbefaler, at medlemsstaterne styrker de underliggende kntrller af tldplagsprceduren, g at Kmmissinen frtsætter sin indsats fr at sikre, at B-regnskabet anvendes krrekt. Den bør gså undersøge nærmere, hvilke franstaltninger den kan træffe til at lægge pres på de medlemsstater, hvr der er frbehld vedrørende mmsindtægter, der blev truffet fr meget lang tid siden, g frbedre sin kntrl ved sine besøg på stedet med henblik på kntrl af versigterne, således at den kan få et bedre verblik ver medlemsstaternes BNI-datas sammenlignelighed, pålidelighed g fuldstændighed.! Begrænsningerne af revisinens mfang I denne sammenhæng dækker revisinen af indtægter medlemsstaternes angivelser g betalinger af traditinelle egne indtægter, Kmmissinens beregning af medlemsstaternes bidrag på grundlag af de mms- g BNIdata, den har mdtaget fra medlemsstaterne, g andre frmer fr indtægter. Fr så vidt angår traditinelle egne indtægter kan revisinen ikke mfatte indførsler, der er sluppet uden m tldkntrllen. Hvad angår mms- g BNI-indtægterne reviderer Retten ikke direkte de data, sm de makrøknmiske aggregater g statistikker bygger på. 29

32

33 VEJEN FREM: FORBEDRET OVERVÅGNING OG KONTROL HØJ IBOENDE RISIKO OG SVAGHEDER I SYSTEMERNES UDFORMNING OG FUNKTION Milliner af mkstningsanmeldelser bygger på mdtagernes egne pgivelser I årenes løb har Rettens revisin vist, at fr så vidt angår EU-midler under delt frvaltning er mange af udgifterne behæftet med uregelmæssigheder. Stre fejlfrekmster på mråder sm samhørighed kan delvis frklares med, at EU-midlerne udbetales til milliner af støttemdtagere i hele Uninen på grundlag af deres egne pgivelser. Den største risik - g hvedparten af de knstaterede fejl - findes på dette niveau. Kmplekse regler g frrdninger Fejl pstår generelt, frdi de endelige støttemdtagere anmelder fr stre mkstninger, uden at det bliver pdaget på det natinale eller eurpæiske frvaltningsniveau, hvr de anmeldte mkstninger gdtgøres. Det kan være frsætligt, når endelige støttemdtagere anmelder udgifter, sm de ikke har afhldt, sm ikke er støtteberettigede, eller sm er beregnet frkert. Men mange fejl pstår, frdi støttemdtagerne misfrstår de kmplekse regler g frrdninger, der gælder fr EU-midlerne, eller anvender reglerne frkert. Kmpleksiteten kan gså føre til, at de, der skal udbetale midlerne, begår fejl. Med hensyn til 2007 viser Rettens revisin af gruppen landbrug g naturressurcer, gruppen samhørighed, gruppen frskning, energi g transprt g gruppen uddannelse g medbrgerskab, at en sådan kmpleksitet har str betydning fr betalingernes lvlighed g frmelle rigtighed. 31

34 De fleste fejl kan kun påvises ved kntrl på stedet 1 Der er flere lag af vervågning g kntrl i frbindelse med EU-midlerne (jf. sektinen Hvrdan frvaltes budgettet?). Eftersm de fleste fejl frekmmer hs de endelige støttemdtagere, kan de imidlertid fte kun påvises med sikkerhed ved kntrller på det primære niveau - kntrller på stedet. Kntrller på stedet dækker fte kun en lille del af anmeldelserne, først g fremmest frdi kntrl på stedet er mkstningskrævende. Retten har knstateret, at der i kntrllerne vedrørende landbrug g samhørighedsplitikkerne er svagheder, sm svarer til svagheder i medlemsstaternes frvaltning. Der blev gså fundet tilfælde, hvr de primære kntrller var af dårlig kvalitet i frbindelse med direkte frvaltning, herunder tilfælde, hvr Kmmissinens kntrl af gdtgørelser til mdtagere af frskningsstøtte ikke fungerede tilfredsstillende, g tilfælde, hvr den revisin af mkstningsanmeldelser, der udføres af uafhængige revisrer, var af dårlig kvalitet. Man kan ikke direkte kmpensere fr dårligt udførte kntrller på det primære niveau med kntrller på det sekundære niveau. De sekundære kntrllers effektivitet skal derfr mere bedømmes på, m de fremmer tilstrækkelige kntrlrdninger på det primære niveau, end på, m de er i stand til at påvise g krrigere knkrete fejl. Under sit revisinsarbejde vedrørende regnskabsåret 2007 knstaterede Retten igen, at hverken medlemsstaternes sekundære kntrller eller Kmmissinens vervågning er så effektive, sm de burde være. Fr eksempel fandt Retten svagheder i frbindelse med Kmmissinens efterprøvende regnskabsafslutning på landbrugsmrådet (hvr der fretages krrektiner på grundlag af de tidligere udgifters lvlighed g frmelle rigtighed) samt i frbindelse med revisinerne af samhørighedsudgifter g de efterfølgende finansielle revisiner vedrørende gruppen frskning, energi g transprt. Kmmissinens vervågning kan ikke kmpensere fr svage primære g sekundære kntrller. Overvågningen skal sikre, at der findes tilstrækkelige rdninger fr primær g sekundær kntrl, g at de fungerer effektivt. Svagheder på de lavere niveauer skal påvises (f.eks. i årlige aktivitetsrapprter), g der skal træffes franstaltninger til at afhjælpe dem. Inddrivelsesmekanismerne er ikke tilstrækkelige, g de har andre frmål end at afskrække 2 På mange budgetmråder findes der mekanismer, sm gør det muligt at inddrive frkerte betalinger fra støttemdtagerne eller at "udelukke" udgifter fra finansiering ver EU-budgettet, når det er medlemsstaterne, der har frvaltet udgiftsrdningerne frkert. Kmmissinen har smme tider fremført, at disse krrigerende tiltag ver tid retter p på eller kmpenserer fr de fejl i betalingerne, sm Retten påviser. Rettens revisin har vist, at der i høj grad mangler plysninger m disse krrigerende franstaltningers effekt. Kmmissinen har endnu ikke fyldestgørende g/eller fuldstændig pålidelige plysninger m knsekvenserne fr mdtagerne af EU-midler, EU-budgettet g de natinale budgetter. Oplysningerne m de krrektinsmekanismer, der anvendes på medlemsstatsniveau, er ufuldstændige g upålidelige. Hvad angår landbrug tvivler Retten på, at de indsendte plysninger er pålidelige. Frdi der mangler dkumentatin fr de krrigerende franstaltningers effekt, knkluderer Retten, at de endnu ikke kan anses fr effektivt at mindske frekmsten af fejl med hensyn til lvlighed g/eller frmel rigtighed. Desuden sker der fte det, når udgifter udelukkes fra finansiering ver EU-budgettet, at byrden bare lægges ver på de natinale skatteydere. 1 2 En mere detaljeret redegørelse fr de frskellige niveauer af vervågnings- g kntrlsystemer, de svagheder, sm Retten knstaterer i dem, g disse svagheders indvirkning på fejlfrekmsten findes i beretningens kapitel 1. Revisinsresultater vedrørende flerårighed g inddrivelse af midler findes hvedsagelig i beretningens kapitel 3 (m budgetfrvaltning), men gså i kapitel 2 (i relatin til Kmmissinens handlingsplan fr frbedring af den interne kntrl) g i kapitlerne m de frskellige udgiftsmråder. 32

35 DER BLIVER TRUFFET FORANSTALTNINGER 1 Kmmissinen har gjrt en betydelig indsats siden 2000 Kmmissinen har gjrt sig stre bestræbelser fr at afhjælpe de eksisterende svagheder i vervågningen g kntrllen. Siden 2000 har Kmmissinen arbejdet på et refrmprgram, sm skal frbedre frvaltningen af EU-budgettet, primært med fkus på Kmmissinens eget ansvar. Retten følger denne prces g har i sine seneste årsberetninger gså haft et særligt kapitel m de fremskridt, der gøres. I begyndelsen af 2006 lancerede Kmmissinen en handlingsplan, sm yderligere skulle frbedre Uninens vervågnings- g kntrlsystemer. Psitive udviklinger i 2007 Retten har knstateret, at Kmmissinen i 2007 gjrde fremskridt med hensyn til vervågnings- g kntrlsystemerne, især vedrørende rapprtering. Fr 2007 skulle medlemsstaterne fr første gang fremlægge en årlig versigt ver de freliggende revisiner g erklæringer. Kmmissinen vervågede i tilstrækkelig grad prcessen, men bl.a. frdi de årlige versigter var udfrmet meget frskelligt, giver de endnu ikke en pålidelig vurdering af, hvrdan kntrlsystemerne fungerer, g hvr effektive de er. Fr så vidt angår rapprterne fra Kmmissinens generaldirektrater, stemmer de fleste årlige aktivitetsrapprter g erklæringer - herunder de, der vedrører samhørighed g landbrug - nu mere verens med Rettens egne vurderinger. Den finansielle effekt af frbehldene er større end tidligere. Omfanget g rækkevidden af ngle frbehld frekmmer dg stadig at afspejle en undervurdering af prblemerne. Kun med hensyn til administratinsudgifterne g de øknmiske g finansielle anliggender vurderer Retten, at de årlige aktivitetsrapprter giver klart g utvetydigt bevis fr dens DAS-knklusiner. I sin sammenfatning erkender Kmmissinen, at der er brug fr en ekstra indsats til at afhjælpe en række svagheder i de interne kntrlsystemer - ikke kun de svagheder, der fremhæves af generaldirektørerne, men gså andre, der vedrører budgetmråder, hvr Revisinsretten ikke fandt gennemførelsen tilfredsstillende. Frbedret vervågning g rapprtering på kmmissinsniveau har endnu ikke haft en dkumenteret effekt på fejlfrekmsten Kmmissinen g Retten vurderer ikke Kmmissinens fremskridt ens, g det skyldes først g fremmest, at Retten fkuserer mere på franstaltningernes effektivitet end på det frhld, at de bliver truffet. Selv m Kmmissinen har kunnet dkumentere, at implementeringsgraden siden 2004 knsekvent har været høj med hensyn til de interne kntrlstandarder, mener Retten - i mdsætning til Kmmissinen - ikke, at målet er nået, da en række vervågnings- g kntrlsystemers effektivitet endnu ikke kan dkumenteres. Hvad angår Kmmissinens handlingsplan fra 2006 er Retten ikke helt enig i den vurdering af dens virkning, sm Kmmissinen ffentliggjrde i begyndelsen af Ved udgangen af 2007 havde Kmmissinen gennemført t tredjedele af handlingsplanens underaktiner. Men Retten anfører, at det endnu er fr tidligt at vurdere dens virkning. 1 Denne sektin beskriver, hvilke fremskridt Kmmissinen gjrde i 2007 med hensyn til at frbedre effektiviteten af vervågnings- g kntrlsystemerne i sine generaldirektrater. De fuldstændige g detaljerede revisinsresultater findes i beretningens kapitel 2. Flere plysninger m Rettens hldning til årlige versigter findes i udtalelse nr. 6/

36 ANBEFALINGER 1 En plitisk beslutning m et tlerabelt risikniveau Frbedret vervågning g rapprtering på højt niveau har str betydning, men sm nævnt i det fregående kan disse tiltag ikke kmpensere fr utilstrækkelige kntrller på lavere niveauer. De frdele, der kan pnås ved at øge antallet af kntrller på stedet, skal imidlertid afvejes md mkstningerne. Det kræver, at alle deltagerne i budgetprcessen erkender følgende: Ikke alle endelige støttemdtagere kan kntrlleres på stedet, g der vil derfr altid være en vis restrisik. Det væsentlige er, at denne risik fastsættes til et passende (tlerabelt) niveau Omkstningerne frbundet med kntrllen er et vigtigt spørgsmål, både fr EU-budgettet g fr medlemsstaterne eller mdtagerstaterne. Det samme er de administratinsmkstninger, sm EU-støttens endelige mdtagere skal bære Balancen mellem mkstningerne g restrisiken på de enkelte udgiftsmråder har så str betydning, at den bør gdkendes på det plitiske niveau (dvs. af budget-decharge-myndigheden) på vegne af Uninens brgere Hvis en rdning ikke kan gennemføres på tilfredsstillende vis inden fr et acceptabelt mkstningsniveau g en tlerabel risik, bør den tages p til frnyet vervejelse. Strømlinede rdninger fr intern kntrl Etableringen af en struktur fr intern kntrl baseret på disse principper vil gøre det muligt at give en definitin af kntrlsystemerne, sm beskriver, hvad de skal pnå (utputmål), g mfatter aftalte kriterier, sm deres effektivitet skal bedømmes på, g sm kan anvendes sm udgangspunkt fr en revisin. Retten pfrdrer Kmmissinen til at færdiggøre sin analyse af kntrlmkstningerne g de ibende risici på de frskellige udgiftsmråder. En realistisk, gennemsigtig, ratinel g mkstningseffektiv tilgang til risikstyring ville efter Rettens mening være til gavn fr både skattebrgerne g støttemdtagerne. Bedre vervågning g rapprtering Retten anbefaler, at Kmmissinen frtsat arbejder på at frbedre sin vervågning g rapprtering. Kmmissinen bør sikre, at de årlige aktivitetsrapprter g erklæringer giver en sammenhængende vurdering af vervågnings- g kntrlsystemerne, sm er i verensstemmelse med frbehldene. Den bør gså samarbejde med medlemsstaterne m at frbedre plysningerne i de årlige versigter g dkumentere, hvrdan disse plysninger bruges til at pnå øget sikkerhed eller merværdi i de årlige aktivitetsrapprter. Desuden bør den gennemføre en passende pfølgning af de relevante aktiner i handlingsplanen, herunder aktinen vedrørende inddrivelsessystemer. Retten giver gså en række andre anbefalinger, ikke mindst m frbedring af plysningerne m de flerårige krrektiner g deres effekt. 1 En mere detaljeret redegørelse fr Rettens anbefalinger findes hvedsagelig i beretningens kapitel 1. Anbefalinger m vervågning g rapprtering findes primært i kapitel 2, undtagen anbefalinger m flerårige krrektiner, sm behandles i et særskilt afsnit i kapitel 3. Flere af anbefalingerne venfr blev prindelig givet - mere udførligt - i Rettens udtalelse m indførelse af "én enkelt revisinsmdel" (udtalelse nr. 2/2004). 34

37 Frenklede regler g frrdninger Retten pfrdrer endvidere til frenkling. Veludfrmede regler g bestemmelser, sm er utvetydige g enkle at anvende, mindsker risiken fr fejl, gør de nødvendige kntrller mere strømlinede g reducerer dermed deres mkstninger. På mråder såsm udvikling af landdistrikter g frskning har Retten knsekvent rådet de plitiske myndigheder til at verveje at frenkle lvgivningen. 35

38

39 REVISIONSERKLÆRING EUF 1 3 milliarder eur til udviklingsbistand uden fr EU's almindelige budget Retsgrundlaget fr De Eurpæiske Udviklingsfnde (EUF) er de internatinale knventiner g aftaler, sm Fællesskabet g dets medlemsstater har indgået med en række stater i Afrika, Vestindien g Stillehavet (AVS), samt Rådets afgørelser m assciering af versøiske lande g territrier (OLT). Kmmissinen frvalter hvedparten af udgifterne sammen med AVS-landene, dels via EurpeAid (jf. gruppen af plitikmråder bistand til tredjelande, udvikling g udvidelse), dels via delegatinerne i mdtagerlandene. EUF's investeringsfacilitet frvaltes af Den Eurpæiske Investeringsbank (EIB) g er ikke mfattet af Rettens revisinsmandat. I 2007 tegnede sektren fr scial infrastruktur inklusive uddannelse, sundhed, vand g basal klakering sig fr ca. en tredjedel af udgifterne. Transprt-, kmmunikatins- g energisektren tegnede sig fr en lignende andel. Råvare- g fødevarehjælp samt generel prgrambistand tegnede sig gså fr en væsentlig del af udgifterne, fr det meste i frm af budgetstøtteprgrammer. Betingelserne fr at yde budgetstøtte er pstillet i den såkaldte Ctnuaftale, hvri det er fastsat, at der ydes budgetstøtte, såfremt frvaltningen af de ffentlige udgifter er tilstrækkelig gennemsigtig, ansvarlig g effektiv. Ca. en tiendedel af alle bistandsbetalingerne i 2007 blev gennemført i tæt samarbejde med FN-rganisatiner g Verdensbanken. 1 Disse midler er ikke en del af Uninens budget, g Retten afgiver derfr en særskilt revisinserklæring (DAS) m dem. Fr fuldstændige g detaljerede revisinsresultater samt revisinserklæringens nøjagtige rdlyd henvises læseren til årsberetningen m De Eurpæiske Udviklingsfnde. 37