TEMANUMMER om regionernes udvikling

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 1 - januar 2006 TEMANUMMER om regionernes udvikling Side 2 Side 4 Side 6 Side 8 Side 10 Danmark bliver mere skævt Allerede i dag er Danmark skævt, når man måler på uddannelse, forskning, vækst og muligheder på jobmarkedet. I fremtiden bliver de geografiske forskelle endnu større med universitetsregionerne som vindere. Dermed går udviklingen í den stik modsatte retning af målene i regeringens regionalpolitik. Den konklusion kan drages af fire analyser af nuværende og kommende regionale forskelle, som vi har udarbejdet og præsenterer hovedresultaterne af i dette temanummer af AE-Nyt. Kun hovedstaden og Århus oplever øget efterspørgsel efter arbejdskraft I Hovedstadsregionen og Århus Amt vil efterspørgslen efter arbejdskraft over de næste ti år stige med personer, mens den vil falde med i resten af landet. Det viser en regionaliseret fremskrivning af dansk økonomi, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet. De regionale uddannelsesforskelle vokser I de seneste 20 år er der blevet større regionale forskelle på befolkningens uddannelsesniveauer i universitetsregionernes favør. Men samtidig er det lykkedes at øge de beskæftigedes uddannelsesniveau over hele landet. Det bliver også nødvendigt i fremtiden, og spørgsmålet er, om der i randområderne findes de relevante tilbud om uddannelse. Universitetsregioner i positiv vækstspiral - andre sakker bagud Universitetsregionerne er inde i en positiv vækstspiral, mens randområderne sakker bagud. Danmark splittes i stigende omfang op i vækstcentre med fremgang i beskæftigelse, befolkningstal samt uddannelsesniveau og regioner, der sakker bagud. Store forskelle på omfanget af forskning Det er i Hovedstadsregionen, der forskes og udvikles mest, og det er også her den største vækst har været takket være erhvervslivets forskning. Forskning og udvikling har væsentlig betydning for, hvilken konkurrenceevne og velstand regionerne opnår, og derfor er det vigtigt, at Danmark bliver bedre til at formidle viden fra forskningsmiljøerne ud til virksomhederne i randområderne.

2 Danmark bliver mere skævt Allerede i dag er Danmark skævt, når man måler på uddannelse, forskning, vækst og muligheder på jobmarkedet. I fremtiden bliver de geografiske forskelle endnu større med universitetsbyerne som vindere, viser analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dermed går udviklingen í den stik modsatte retning af målene i regeringens regionalpolitik. Af Martin Windelin og Marianne Bom Danmark er i dag langt fra målene i regeringens regionalpolitik. Og i de kommende år vil Danmark fjerne sig endnu længere fra intentionerne om, at alle områder af landet bliver attraktive for udvikling og bosætning, således at der kan oppebæres en geografisk spredning af befolkningen og den økonomiske aktivitet, som det hedder i regeringens regionalpolitiske redegørelse. Den konklusion kan drages af fire analyser af nuværende og kommende regionale forskelle, som vi har udarbejdet og præsenterer hovedresultaterne af i dette temanummer af AE-Nyt. De fire analyser viser klare tendenser til større koncentration af beskæftigelse, forskning og uddannelse i universitetsbyerne. Med Hovedstadsregionen som en ubestridt vinder og områder fjernt fra storbyer som de største tabere. Hvis udviklingen fortsætter i den nuværende retning, bliver fremtidens Danmark mere skævt, end det allerede er i dag. Universitetsbyerne vil fortsætte deres positive vækstspiral, mens randområderne sakker bagud. Efterspørgslen vokser kun i hovedstaden og Århus Hovedstadsregionen og Århus Amt vil opleve en vækst i efterspørgslen efter arbejdskraft frem til De øvrige regioner vil opleve fald, og det vil være en ny tendens i forhold til de seneste ti år. Tabel 1. Historisk beskæftigelsesudvikling og fremskreven arbejdskraftefterspørgsel i pct. i pct. i antal pers. Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Århus Amt Roskilde Amt Hele landet Fyns Amt Nordjyllands Amt Vestsjællands Amt Vejle Amt Storstrøms Amt Ribe Amt Sønderjyllands Amt Bornholms Amt Ringkøbing Amt Viborg Amt Anm.: Opgjort efter geografisk placering af beskæftigedes bopæl (ej arbejdssted). Antal personer er afrundet til antal hele 100 personer. Kilde: AErådet pba. IDA-databasen og AErådets 2015-fremskrivning. Jobbene kommer i byerne En fremskrivning af efterspørgslen efter arbejdskraft i regionerne (side 4) viser, at Hovedstadsregionen og Århus Amt får en vækst på ca personer frem til I samme periode falder efterspørgslen i resten af landet med ca personer. Værst ser det ud i Viborg, Ringkøbing og Sønderjyllands amter samt Bornholm, hvor der vil være et fald i efterspørgsel efter arbejdskraft på op til seks procent. Det svarer til i alt ca færre job. Det må forventes, at den geografisk skæve udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft medfører en yderligere affolkning af randområderne - stik mod intentionen i regeringens regionalpolitik. Hjerneflugt fra Vest til Øst Den udvikling vil komme oven i en massiv hjerneflugt, som allerede er sket fra landområder mod universitetsbyerne. Også her virker Hovedstadsregionen som en magnet. Trafikken af forskere og andre højtuddannede er i de seneste år gået næsten ensrettet fra Vestdanmark til Hovedstadsregionen. I dag er 19 procent af de beskæftigede på Frederiksberg og 12 procent af københavnerne akademikere. Det samme gælder under tre procent af de beskæftigede i Ringkøbing, Ribe, Storstrøms amter samt Bornholm. Det viser en analyse af de regionale uddannelsesforskelle (side 6) og en gennemgang af konsekvenserne af dem (side 8). Analysen af befolkningens uddannelsesbaggrund tegner et danmarkskort med markant forskellige regionale arbejdsmarkeder. Som sagt fylder akademikerne og også folk med en mellemlang videregående uddannelse - godt i billedet i Hovedstadsregionen. De ufaglærte og folk med en erhvervsfaglig uddannelse udgør til gengæld en langt større andel af de beskæftigede i regioner 2

3 fjernt fra storbyerne. For eksempel er folkeskolen den højeste uddannelse for 35 procent af de beskæftigede på Bornholm og i Ringkøbing Amt. Det samme gælder kun 17 procent på Frederiksberg og 22 procent i Københavns Kommune. Da princippet for aflønning som bekendt er jo længere uddannelse, desto højere løn, afspejler den skæve fordeling af uddannelser samtidig et indkomstmæssigt skævt Danmark. Fremskrivningen viser, at der bliver relativt flere højtuddannede i Hovedstadsregionen. Det vil alt andet lige bidrage til større regionale indkomstforskelle i fremtiden. Dermed kan Danmark bevæge sig yderligere væk fra både denne og den forrige regerings regionalpolitiske mål om gode og ligelige levevilkår, uanset hvor i landet man bor. Forskning til gavn for storbyerne At Danmark er på vej mod større regionale forskelle peger også analysen af forskningsindsatsen (side 10) på. Både den offentlige og den private forskning koncentrerer sig om de større byer, og det er for den private sektors vedkommende i og nær storbyerne (København, Aalborg og Århus) den største vækst i investeringerne har været de seneste ti år. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling udgør i Hovedstadsregionen tre procent af regionens bruttonationalprodukt (BNP). I Øst-, Vest- og Nordjylland investerer virksomhederne omkring det halve. Og i resten af landet udgør erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling under 0,5 procent af BNP. Den offentlige forskning har også flest midler i hovedstaden og Østjylland, hvor der forskes for ca. 1,2 procent af BNP. På Fyn er det 0,9 procent og i Nordjylland 0,7. I resten af landet udgør den offentlige forskning en kvart procent eller mindre. Ovennævnte er interessant, fordi forskning og udvikling er vigtige drivkræfter til økonomisk vækst. Det er veldokumenteret blandt andet i et stort OECD-studie fra 2001, The New Economy: Beyond the Hype. OECD konkluderede, at jo større forskningsindsats en region har, desto bedre er konkurrenceevnen og evnen til at skabe velstand. Derfor giver de store regionale forskelle i forskning og udvikling et varsel om, at det allerede skæve Danmark, bliver endnu mere skævt i fremtiden. Fremtidens kurs Samlet tegner vores analyser et danmarkskort, hvor de fleste universitetsregioner oplever en positiv udviklingsspiral, mens de øvrige regioner sakker bagud. Der er ikke gode og ligelige levevilkår, uanset hvor i landet man bor, og analyserne tyder ikke på, at landet i fremtiden kan oppebære en geografisk spredning af befolkningen og den økonomiske aktivitet. I hvert fald ikke med den kurs, som politikerne pt. har valgt. Et andet radikalt - valg kunne være at stile direkte mod regionalpolitikkens målsætninger og i stor stil flytte statslige arbejdspladser og offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner væk fra de økonomiske vækstcentre og ud i landet. Vi foreslår, at der findes en tredje, gylden middelvej: Giv universitetsbyerne lov til at fortsætte deres positive vækstspiral, og lad dem virke som katalysatorer for vækst i det øvrige land. Men vær opmærksom på, at den strategi kun virker, hvis Danmark får en stærkere teknologi- og uddannelsespolitik i det øvrige land. Der er brug for, at det offentlige skaber bedre rammer for overførsel af viden fra forskningen til virksomhederne. Det kunne f.eks. ske ved at styrke de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter markant. Og der er brug for, at folk i bunden af uddannelsespyramiden ude omkring i landet får forbedret mulighederne for at uddanne og efteruddanne sig til et højere niveau. Det er nødvendigt af hensyn til den enkelte, men også af hensyn til virksomhederne, der i fremtiden får brug for en arbejdsstyrke med bedre kvalifikationer. Dette er nogle af de vigtigste initiativer, der skal til, for at både universitetsbyerne og de øvrige regioner får chance for at udnytte hver deres konkurrencemæssige fordele. På den måde kan vi håbe på, at vi får få et danmarkskort, hvor ingen region er ladt i stikken. 3

4 Kun hovedstaden og Århus oplever øget efterspørgsel efter arbejdskraft Kun hovedstaden og Århus får øget efterspørgsel efter arbejdskraft. I Hovedstadsregionen og Århus Amt vil efterspørgslen efter arbejdskraft over de næste ti år stige med personer, mens den vil falde med i resten af landet. Af Martin Windelin og Rasmus Tommerup Fremtidens vækst i jobmarkedet kommer alene til at ske i Hovedstadsregionen og Århus Amt. Her stiger efterspørgslen efter arbejdskraft med ca personer frem til I samme periode falder efterspørgslen i det øvrige land med ca personer. Det viser en regionaliseret fremskrivning af dansk økonomi, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet. Fremskrivningen belyser, hvordan den forventede erhvervsudvikling påvirker den regionale efterspørgsel efter arbejdskraft frem til Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en fremskrivning ikke en prognose. Samtidig skal det bemærkes, at arbejdskraftefterspørgslen er opgjort efter den geografiske placering af arbejdskraftens bopæl - ikke arbejdssted. Vi tager udgangspunkt i den forventede erhvervsudvikling, hvor fremskrivningen viser, at efterspørgslen efter arbejdskraft inden for landbrug og industri falder frem til 2015 (se tabel 1). Efterspørgslen forventes til gengæld at stige inden for private serviceerhverv og i den offentlige sektor. Det er ikke en ny udvikling, men en fortsættelse af de tendenser det danske samfund allerede har oplevet gennem flere år. Allerede i dag er der store forskelle på regionernes arbejdsmarked. I Hovedstadsregionen er der en stor andel af offentlig og privat service og en meget mindre andel af industri og bygge/anlæg. Landbruget beskæftiger en meget lille del af befolkningen i Hovedstadsregionen. I regioner fjernt fra storbyerne er billedet markant anderledes. Her navnlig i jyske regioner som Ringkøbing, Viborg, Ribe og Sønderjyllands amter arbejder en meget større del af de beskæftigede i landbrug, industri og bygge/anlæg. Servicesektor vokser Siden 1990 er efterspørgslen efter arbejdskraft faldet inden for landbrug og industri. Den tendens fortsætter i de kommende ti år. Det samme gør tendensen til øget efterspørgsel inden for service og bygge/anlæg. Tabel 1. Beskæftigelse/arbejdskraftefterspørgsel fordelt på hovederhverv personer Landbrug mv Bygge- og anlægsvirksomhed Industri Private serviceerhverv Offentlige tjenester I alt Kilde: ADAMs databank og AErådets 2015-fremskrivning. Disse forskelle i erhvervsstrukturen afspejles i fremskrivningen af den regionale efterspørgsel efter arbejdskraft. I fremskrivningen antages, at den enkelte regions andel af beskæftigelsen i de enkelte erhverv er konstant frem mod 2015, svarende til regionens andel i de enkelte erhverv i år Vækst i servicesektoren Da der på nationalt plan forventes stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for offentlige og private serviceerhverv, er det regioner med en stor andel af serviceerhverv, der får flest job ud af udviklingen. Men hvem er det så arbejdsmarkedet får brug for hvordan fordeler efterspørgslen sig på uddannelser? Svaret er, at den tendens, vi har set i de seneste ti år, vil fortsætte. Virksomhederne vil også i de kommende år efterspørge en arbejdskraft med stigende uddannelsesniveau, og det betyder en fortsættende tendens til, at jobbene i bunden af uddannelsespyramiden forsvinder. Færre ufaglærte job I løbet af de næste ti år ventes efterspørgslen efter ufaglærte at falde med omkring ti procent. Størst bliver faldet i randområder som Ringkøbing, Viborg, Ribe, Storstrøms, Nordjyllands, Vestsjællands amter samt Bornholm (Se tabel 2). Den udvikling rejser et stort behov for opkvalificering af de ufaglærte, så de for eksempel kan varetage de servicejob, der kommer, eller egentlig faglært arbejde. Et trin længere oppe i uddannelsespyramiden, blandt faglærte, bliver der nemlig øget efterspørgsel. For de faglærtes vedkommende vokser efterspørgslen efter arbejdskraft i alle regioner på nær Århus og Hovedstadsregionen. Der er dog tale om små vækstrater, med den højeste på Bornholm (på 4,4 procent). 4

5 Øget efterspørgsel efter folk med uddannelse Ufaglærte vil opleve et stort fald i efterspørgsel af deres arbejdskraft. Fremskrivningen viser, at der over hele landet er behov for at opkvalificere til højere uddannelsesniveauer, hvor efterspørgslen øges. Tabel 2. Ændring i uddannelsesfordelingen i arbejdskraftefterspørgslen, , i pct.-point Ungdoms- Erhvervs Ufaglært udd. faglig KVU MVU LVU Ringkøbing Amt -10,9 1,7 3,1 1,3 3,8 1,2 Ribe Amt -10,6 1,4 2,8 1,3 3,9 1,1 Bornholms Amt -11,9 1,1 4,4 1,2 4,0 1,2 Storstrøms Amt -10,7 1,4 3,3 1,1 3,7 1,2 Sønderjyllands Amt -10,1 1,3 2,8 1,2 3,6 1,2 Vestsjællands Amt -10,4 1,4 2,8 1,2 3,7 1,3 Viborg Amt -11,1 1,4 3,3 1,2 3,8 1,4 Vejle Amt -10,1 1,6 2,0 1,4 3,8 1,3 Fyns Amt -10,0 1,7 1,5 1,2 4,1 1,5 Nordjyllands Amt -10,5 1,8 2,2 1,1 3,8 1,6 Roskilde Amt -8,6 1,5 0,6 1,4 3,1 2,0 Hele landet -9,8 1,8 0,9 1,3 3,6 2,2 Århus Amt -9,0 2,0 0,1 1,2 3,5 2,2 Frederiksborg Amt -8,8 1,3-0,1 1,3 3,4 2,9 Københavns Amt -8,9 1,7-0,3 1,3 3,1 3,2 Kbh. Kommune -8,4 2,3-1,1 1,1 2,9 3,2 Frb. Kommune -6,8 1,3-2,1 1,1 2,4 4,0 Anm.: Opgjort efter geografisk placering af beskæftigedes bopæl (ej arbejdssted). Kilde: AErådets beregninger pba. udtræk fra IDA-databasen fra Danmarks Statistik. Også efterspørgslen efter arbejdskraft med en kort eller mellemlang videregående uddannelse vokser med tendens til en lidt kraftigere stigning i periferi/udkantsområder end det øvrige land. Krav til uddannelsessystemet Akademikerne vil især blive efterspurgt i Hovedstadsregionen og de øvrige universitetsregioner. I forvejen er der allerede markante regionale forskelle på, hvor stor en andel af de beskæftigede der har en lang videregående uddannelse. De forskelle vil øges i de kommende ti år, fordi efterspørgslen efter højtuddannede vokser mest i Hovedstadsregionen. Samlet tegner fremskrivningen et billede af et arbejdsmarked, der får behov for medarbejdere med stadig flere års uddannelse bag sig uanset hvor i landet og hvor i uddannelsespyramiden, man befinder sig. Det stiller krav til uddannelses- og efteruddannelsessystemet om at tilbyde de relevante uddannelser, så arbejdskraftens kvalifikationer i fremtiden matcher virksomhedernes efterspørgsel. Hele analysen Regional arbejdskraftefterspørgsel frem til 2015 kan læses på 5

6 De regionale uddannelsesforskelle vokser I de seneste 20 år er der blevet større regionale forskelle på befolkningens uddannelsesniveauer i universitetsregionernes favør. Men samtidig er det lykkedes at øge de beskæftigedes uddannelsesniveau over hele landet. Af Martin Windelin Uddannelsesbaggrunden er en af de faktorer, der har størst betydning for den indkomst og de beskæftigelsesmuligheder, man har gennem livet. Derfor spiller regionale forskelle i uddannelsesniveau også en betydelig rolle for økonomiens og beskæftigelsens udvikling i de forskellige egne af Danmark. Det er nemlig sådan, at jo bedre de beskæftigede er uddannet, desto større er regionens konkurrenceevne og evne til at skabe velstand. Derfor er det interessant at se nærmere på de store regionale forskelle, der er på de beskæftigedes uddannelsesmæssige baggrund. Forskelle, som er øget i de seneste 20 år i universitetsregionernes favør. At der er en sammenhæng mellem indkomsten og uddannelsesniveauet i regionerne viser figur 1. Men det hører med til billedet, at der i de seneste 20 år i hele landet har været en vækst i det gennemsnitlige antal uddannelsesår blandt de beskæftigede. Det er altså lykkedes generelt at hæve de beskæftigedes uddannelsesniveau. Men udviklingen er gået hurtigere nogle steder end andre, og det er universitetsregionerne, der har oplevet det største løft. Skævt uddannelsesløft Løftet i universitetsregionerne er især sket i toppen af uddannelsespyramiden. Mens løftet navnlig er sket i bunden af uddannelsespyramiden i udkantsregionerne, hvor der var og er få højtuddannede. Den sidstnævnte udvikling har samtidig været stærkt nødvendig. For de ufaglærte altså folk med alene en folkeskoleuddannelse bag sig har oplevet et kraftigt fald i efterspørgslen fra arbejdsmarkedet. De udgør i dag i gennemsnit i hele landet 29 procent af de beskæftigede (se tabel 1), og i de sidste 20 år er deres andel af de beskæftigede faldet med 21 procentpoint (se tabel 2). Uddannelse gør en forskel på indkomsten Grafen viser sammenhængen mellem en regions uddannelsesniveau og indkomst: Jo højere uddannelsesniveau, desto højere gennemsnitligt indkomstniveau. Omkring 45 procent af de regionale indkomstforskelle kan forklares af uddannelsesforskelle. Figur 1. Sammenhæng (samvariation) mellem regionale indkomst- og uddannelsesforskelle blandt de beskæftigede, 2003 Primær indkomst (1000 kr.) Viborg Amt Ringkjøbing Amt Vestsjællands Amt Vejle amt Storstrøms Amt Ribe Amt Bornholms Amt Nordjyllands Fyns Amt Sønderjyllands Amt Københavns Amt Roskilde Amt Anm.: Opgjort efter geografisk placering af beskæftigedes bopæl (ej arbejdssted). Kilde: AErådets beregninger pba. af udtræk fra IDA-databasen og indkomststatistik fra Danmarks Statistik. Faldet har været størst i Københavns og Frederiksberg Kommune. Ser man på toppen af uddannelsespyramiden har der på landsplan været en gennemsnitlig stigning på godt tre procentpoint, således at personer med en lang videregående uddannelse i dag udgør seks procent af de beskæftigede. Også her ser man store regionale forskelle. Frederiksberg Kommune topper med 19 procent højtuddannede blandt de beskæftigede, mens Ringkøbing Amt ligger nederst med knap tre procent. I de seneste tyve år er beskæftigelsen af akademikere vokset langt kraftigere i universitetsregionerne. Men en stigning på op til 12 procentpoint på Århus Amt Frederiksborg Amt Københavns Kommune R 2 = 45% Frederiksberg Kommune 11,4 11,5 11,6 11,7 11,8 11,9 12,0 12,1 12,2 12,3 12,4 12,5 12,6 12,7 12,8 12,9 13,0 13,1 13,2 Gennemsnitlig uddannelseslængde (år) Frederiksberg, mod blot omkring et procentpoint i de øvrige regioner. Forskellige udfordringer Det er også i udkantsregionerne, der har været den mest markante vækst i andelen af beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse. I Viborg Amt har ændringen været på 12 procentpoint. Her udgør personer med en erhvervsfaglig uddannelse i dag 41 procent af de beskæftigede. I den anden ende af landet i Københavns Kommune og på Frederiksberg er det gået den stik modsatte vej med fald på op til tre procentpoint til omkring 24 procent. 6

7 Den regionale fordeling af uddannelser Tabellen viser de beskæftigedes uddannelsesfordeling på landsplan og i regionerne. Tabel 1. De beskæftigedes uddannelsesfordeling i regionerne, 2003, i pct. Udviklingen afspejler, at uddannelsesløftet har tendens til at ske, hvor uddannelsesudbuddet er størst. Udviklingen afspejler også de temmelig forskellige regionale erhvervsstrukturer (se den foregående artikel). Endelig fortæller udviklingen, at man i regionerne i dag står over for forskellige udfordringer for uddannelsessystemet og regionalpolitikken. Regionalpolitisk pointe Det er i randområderne udfordringerne er størst. Her er de ikke kun vigtigt at tiltrække flere højtuddannede. Det er og vigtigt at fortsætte med at løfte uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede i den nederste del af uddannelsespyramiden. Men det er et spørgsmål, om uddannelsessystemet er gearet til at dække det behov, der kommer, på en regionalpolitisk gavnlig måde. I dele af randområderne er ungdoms- og erhvervsuddannelse det højeste uddannelsesniveau, der udbydes. Dette kan medføre en tendens til fraflytning, da personer med en erhvervsuddannelse, der ønsker at bygge uddannelse ovenpå, må flytte ind til de større byer for at få den ønskede uddannelse. Historisk bliver Ufag- Ungdoms- Erhvervslært udd. faglig KVU MVU LVU I alt Ringkøbing Amt 35,1 6,5 40,2 3,9 11,6 2,6 100 Ribe Amt 33,9 6,0 40,4 4,3 12,7 2,7 100 Bornholms Amt 35,6 4,4 41,8 3,4 12,0 2,9 100 Storstrøms Amt 33,2 5,5 42,1 3,8 12,4 2,9 100 Sønderjyllands Amt 32,9 5,3 42,0 4,2 12,4 3,1 100 Viborg Amt 34,7 5,9 40,8 3,9 11,5 3,2 100 Vestsjællands Amt 32,3 5,7 41,7 4,1 12,9 3,3 100 Vejle Amt 32,3 6,6 39,7 4,7 13,4 3,3 100 Nordjyllands Amt 32,0 7,2 39,6 3,9 13,2 4,2 100 Fyns Amt 29,8 7,6 39,2 4,4 14,8 4,2 100 Roskilde Amt 26,1 7,4 42,1 5,1 13,5 5,8 100 Hele landet 28,9 8,8 37,3 4,5 14,3 6,2 100 Århus Amt 25,6 10,7 36,0 4,8 16,1 6,9 100 Frederiksborg Amt 25,0 7,9 36,8 5,1 16,2 8,9 100 Københavns Amt 26,2 9,5 35,3 4,8 14,3 9,8 100 Kbh. Kommune 22,2 18,8 24,7 4,7 17,5 12,1 100 Frb. Kommune 16,7 16,3 23,6 5,4 19,4 18,5 100 Anm.: Opgjort efter geografisk placering af beskæftigedes bopæl (ej arbejdssted). Kilde: AErådets beregninger pba. udtræk fra IDA-databasen fra Danmarks Statistik. Ændringer i den regionale fordeling af uddannelser mange studerende boende i byen efter endt uddannelse, og det må forventes at ske også for denne gruppe. Et andet spørgsmål er, i hvilken udstrækning der i fremtiden vil være barrierer for randområderne, når uddannelsesniveauet skal øges yderligere. Hidtil er det lykkedes at videreuddanne en stor del af de ufaglærte. Nu må man forvente, at en stigende andel faglærte ønsker at tage en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Vi mener, at det må overvejes at øge udbuddet af korte og mellemlange uddannelser i randområderne. Det gælder specielt de uddannelser, der er rettet mod beskæftigelse i den private sektor, da der i dag er et relativt finmasket udbud at korte og mellemlange uddannelser på CVU erne til brug i det offentlige. Vi mener, at der er grund til at overveje, om der regionalt er brug for ny adgang til korte og mellemlange uddannelser inden for eksempelvis økonomi og handel, ingeniørvidenskab, turisme, håndværk og design. Hele analysen Større regionale uddannelsesfordele kan læses på Tabellen viser, hvordan udviklingen har været i de beskæftigedes uddannelsesbaggrund fra 1983 til Tabel 2. Ændring i de beskæftigedes uddannelsesfordeling, , i pct.- point Ufag- Ungdoms- Erhvervslært udd. faglig KVU MVU LVU Ringkøbing Amt -22,7 3,7 11,4 2,1 4,4 1,1 Ribe Amt -20,9 3,3 10,3 1,9 4,5 0,9 Bornholms Amt -21,7 2,3 11,9 1,5 4,6 1,3 Storstrøms Amt -21,2 3,0 10,6 1,7 4,7 1,2 Sønderjyllands Amt -21,5 2,8 11,4 1,7 4,2 1,3 Viborg Amt -23,0 3,2 12,3 2,0 4,1 1,4 Vestsjællands Amt -20,3 2,9 10,1 1,9 4,2 1,3 Vejle Amt -20,6 3,6 8,4 2,2 4,9 1,5 Nordjyllands Amt -22,2 3,8 9,5 1,8 4,9 2,2 Fyns Amt -21,3 3,5 8,2 2,0 5,5 2,1 Roskilde Amt -17,5 3,5 5,3 1,9 3,8 3,0 Hele landet -20,6 3,9 6,3 1,9 5,3 3,2 Århus Amt -20,7 4,1 5,1 2,1 5,9 3,5 Frederiksborg Amt -16,4 2,7 4,0 1,7 4,3 3,7 Københavns Amt -16,2 3,3 1,6 1,6 4,8 5,0 Kbh. Kommune -24,7 7,7-2,0 1,8 9,3 8,0 Frb. Kommune -25,3 5,8-2,8 1,8 8,9 11,7 Anm.: Opgjort efter geografisk placering af beskæftigedes bopæl (ej arbejdssted). Kilde: AErådets beregninger pba. udtræk fra IDA-databasen fra Danmarks Statistik. 7

8 Universitetsregioner i positiv vækstspiral - andre sakker bagud Universitetsregionerne er inde i en positiv vækstspiral, mens randområderne sakker bagud. Danmark splittes i stigende omfang op i vækstcentre med fremgang i beskæftigelse, befolkningstal samt uddannelsesniveau og regioner, der sakker bagud. Af Martin Windelin Universitetsregionerne er inde i en selvforstærkende positiv udviklingsspiral. Den udvikling er i høj grad en konsekvens af, at der i disse regioner er et stigende antal højtuddannede i forhold til de øvrige regioner. Universitetsregionernes positive udviklingsspiral betyder, at de oplever fremgang i beskæftigelse, befolkningstal og uddannelsesniveau. Mens randområderne sakker bagud på disse felter. En årsag til universitetsregionernes fremgang er en massiv hjerneflugt, en tilvandring af studerende fra de øvrige regioner. En anden årsag er, at akademikerjobbene typisk findes i de regioner, hvor universiteterne ligger. En tredje årsag er, at der har været en kraftig vækst i beskæftigelsen i vidensintensive virksomheder, og at langt hovedparten af den type virksomheder placerer sig i universitetsregionerne i særlig grad i Hovedstadsregionen. Fælles for de tre nævnte forhold er, at de skaber en selvforstærkende positiv udviklingsspiral for universitetsregionerne. De vidensintensive virksomheder ønsker at lokalisere sig i nærheden af den veluddannede arbejdskraft for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Og den veluddannede arbejdskraft ønsker at bo i nærheden af de vidensintensive virksomheder, da det er her, de bedste jobmuligheder er. Hjerneflugt Når det gælder hjerneflugten sker der en massiv tilvandring af studerende til de regioner, hvor uddannelsesinstitutionerne med de lange videregående uddannelser ligger. Hovedstadsregionen oplever den største tilflytning, da antallet af studiepladser her er størst. Men også universitetsbyer som Århus, Odense og Aalborg Højtuddannede flytter mod Øst Figuren viser, at en relativt stor andel af de højtuddannede i Østdanmark (Sjælland og i vid udstrækning Hovedstadsregionen) oprindelig kommer fra Vestdanmark. For eksempel kommer næsten halvdelen af dem, der arbejder i Østdanmark med en ph.d.-uddannelse, fra Vestdanmark. For at udarbejde figuren har man set på, hvor i landet personerne i dag arbejder sammenholdt med, hvor i landet de afsluttede deres grundskole eller gymnasieuddannelse. Figur 1. Andel af personer, der har skiftet mellem øst og vest, 2003 Forskere Lang videregående Bachelor Mellemlange videregående Korte videregående Erhvervsfaglig Anm.: Der ses alene på de årige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kilde: Befolkningens uddannelsesniveau fra Danmarks Statistik har en stor tilvandring af unge studerende fra det øvrige land. Samlet set er der dog en klar overvægt af veluddannede personer, der har skiftet fra Vestdanmark (Jylland og Fyn) til Østdanmark (Sjælland, og i vid udstrækning Hovedstadsregionen). Der er markant flere, der flytter fra Vest til Øst end den modsatte vej. Og det er sådan, at jo højere uddannelse, desto større tilbøjelighed til at flytte til Hovedstadsregionen (se figur 1). Skift fra Vest til Øst Skift fra Øst til Vest 0% 10% 20% 30% 40% 50% Akademikerjob i byerne En anden forklaring på universitetsregionernes fremgang er som sagt, at virksomhederne, som efterspørger højtuddannede, placerer sig i nærheden af universiteterne. Det betyder, at størstedelen af de job og arbejdspladser, som akademikerne søger, findes i de regioner, hvor universiteterne ligger. Derfor bliver akademikerne oftest boende i den region, hvor de tog deres videregående uddannelse, eller de tager til en anden af universitetsregionerne - oftest Hovedstadsregionen. 8

9 Hovedstaden har mange akademikere i det private Figuren viser, at det private erhvervsliv i Hovedstadsregionen har en relativt høj andel af akademikere i forhold til virksomhederne i det øvrige land. I den offentlige sektor er billedet mere ensartet landet over dog udgør akademikerne en lidt større andel af de offentligt ansatte i universitetsregionerne. Figur 2. Andelen af de beskæftigede med en lang videregående uddannelse, opdelt efter hvilken sektor, de arbejder i og hvilken region, de bor i, 2003 Frederiksberg København Københavns Amt Frederiksborg Amt Århus Amt Hele landet Roskilde Amt Fyns Amt Nordjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Sønderjyllands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% Anm.: Opgjort efter geografisk placering af de beskæftigedes bopæl (ikke arbejdssted) Kilde: AErådet pba. udtræk fra IDA-databasen fra Danmarks Statistik. Endelig har den positive udvikling, som de vidensbaserede virksomheder har oplevet, medvirket til at øge de regionale uddannelsesforskelle. Et klart eksempel er væksten inden for vidensservice, hvilket blandt andet er konsulent- og rådgivningsvirksomhed, forskning og udvikling, softwareudvikling, reklame og markedsføring. Langt hovedparten af den type virksomheder findes i universitetsregionerne. Effekten af at flytte offentlige job Det dukker af og til op i debatten, at det offentlige bør flytte arbejdspladser fra de større byer ud i randområderne for at mindske de regionale forskelle. Det er derfor interessant at se på, hvor store andele de højtuddannede udgør af de beskæftigede i den offentlige og den private sektor i regionerne. Som figur 2 viser, skyldes de regionale forskelle på akademikernes Privat sektor Offentlig sektor placering på landkortet i alt overvejende grad store regionale forskelle på, hvor mange akademikere der arbejder i den private sektor. Dette betyder imidlertid ikke, at det er ligegyldigt, hvor det offentlige placerer universiteterne og de offentlige arbejdspladser. For tendensen er jo også, at der flytter både studerende og akademikerjob derhen, hvor universiteterne ligger. Boligmarkedets betydning Endelig skal udviklingen på boligmarkedet nævnes som endnu et forhold, der fremmer øgede regionale forskelle på befolkningen uddannelsesniveau og vækstmulighederne. Prisudviklingen på ejerboliger i og omkring vækstcentrene og især i Hovedstadsregionen kan forstærke tendensen til, at personer med de høje uddannelser, indkomster og formuer i stadig højere grad bosætter sig i og omkring vækstcentrene. Mens personer med mindre uddannelser, indkomster og formuer i højere grad bosætter sig i landets øvrige områder. Fordelene ved at bosætte sig længere væk fra byerne med de dyreste boliger vil imidlertid øges, jo større de regionale prisforskelle på ejerboliger bliver. Derfor må pendlingsomfanget til og fra vækstcentrene forventes at stige yderligere til gavn for naboregionerne. Det må konkluderes, at videnssamfundet har en mere koncentreret geografi end industrisamfundet, som det gradvist afløser. I videnssamfundet lokaliserer virksomhederne sig efter, hvor den veluddannede arbejdskraft er. Mens industrisamfundets virksomheder i langt højere grad placerede sig efter adgang til faglært og ufaglært arbejdskraft, nærhed til råstoffer og trafiknettet. Stigende opsplitning Stigende regionale uddannelsesforskelle medfører alt andet lige en tendens til stigende regionale indkomstforskelle, da der generelt er en tæt sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomstniveau. Udviklingen har også konsekvenser for beskæftigelsen. Fortsætter de nuværende udviklingstendenser må beskæftigelsen forventes at stige yderligere i universitetsregionerne, da det især er her, man må forvente, at fremtidens væksterhverv lokaliserer sig. Heroverfor står landets øvrige regioner, som rammes langt hårdere end universitetsregionerne af den fortsatte afvandring fra landbruget og faldet i antallet af traditionelle industriarbejdspladser som følge af teknologiske fremskridt og udflagning af arbejdspladser. Det skyldes, at landbrug og traditionel industri udgør en langt større andel af beskæftigelsen i disse regioner. Samlet er konsekvensen, at vi i stigende omfang oplever en opsplitning af landet i vækstcentre med fremgang i beskæftigelse, befolkningstal og uddannelsesniveau og randområder, som sakker bagud på disse felter. Hele analysen Regionale forskelle i forskningsindsatsen kan læses på 9

10 Store regionale forskelle på omfanget af forskning Det er i Hovedstadsregionen, der forskes og udvikles mest, og det er også her den største vækst har været takket være erhvervslivets forskning. Forskning og udvikling har væsentlig betydning for, hvilken konkurrenceevne og velstand regionerne opnår. Af Martin Windelin Det har væsentlig betydning for et områdes konkurrenceevne og evne til at skabe høj velstand, at virksomhederne og det offentlige investerer i forskning og udvikling. Det er derfor interessant at se nærmere på omfanget af forskning og udvikling (FoU) i de danske regioner. En sammenligning af FoU-investeringerne viser store forskelle på omfang og udvikling i de seneste år i regionerne. Den skæve regionale fordeling forstærker den effekt, som de regionale uddannelsesforskelle har på regionernes muligheder for vækst (se artiklen side 6). Det er sådan, at et relativt højt forskningsniveau sammen med det høje uddannelsesniveau i universitetsregionerne bidrager til disse regioners positive vækstspiral. Samtidig sakker randområderne bagud med hensyn til forskning, ligesom de gør med hensyn til uddannelse. Inden for FoU er det Hovedstadsregionen, der har det højeste niveau og den stærkeste udvikling i det private erhvervsliv og det offentlige set under ét. Væksten er i Hovedstaden båret af øgede investeringer i det private erhvervsliv. Mens den offentlige forskning i de seneste seks år er gået tilbage - målt på investeringernes andel af regionens bruttonationalprodukt (BNP). Østjylland og Nordjylland ligger nummer to og tre, mens Sydjylland og områderne øst for Storebælt minus Hovedstadsregionen ligger i bund. Erhvervslivets forskning I erhvervslivet er der meget store regionale forskelle på, hvor mange penge der bruges på forskning og udvikling (se figur 1). Udgifterne til FoU-arbejdet i virksomhederne udgør ca. tre procent af BNP i Hovedstadsregionen mod omkring det halve i Øst-, Vest- og Nordjylland. På Fyn og Stor vækst i erhvervslivets forskning I de seneste ti år er erhvervslivets investeringer i FoU vokset mest i Hovedstadsregionen, Østjylland og Nordjylland. Forklaringen på de store regionale forskelle er blandt andet, at investeringerne er koncentreret i få brancher, som ligger geografisk skævt fordelt. Fire brancher står for 60 procent af erhvervslivets udgifter: medicinalbranchen, vidensservice, softwareudvikling og den finansielle sektor. Figur 1. FoU-arbejde udført i erhvervslivet: Udgifternes andel af BNP, opdelt på regioner, 1993,2003 Hovedstadsregionen Østjylland Vestjylland Nordjylland Sydjylland Fyn Øst for Storebælt Anm.: Bemærk, at figuren viser udgifterne til det FoU-arbejde, der udføres (ikke finansieres) i erhvervslivet. En del af det FoU-arbejde, der udføres i erhvervslivet er finansieret af offentlige midler, ligesom en del af den forskning, der udføres i den offentlige sektor, er finansieret af erhvervslivet. Den regionale opdeling er fastlagt af Dansk Center for Forskningsanalyse, hvor Hovedstadsregionen er lig Kbh. og Frb. kommuner, Kbh. s Roskilde og Frederiksborg amter. Øst for Storebælt er Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms amter, Sydjylland er Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter. Vestjylland er Ringkøbing og Viborg amter. Østjylland er lig Århus. Det har ikke umiddelbart været muligt at få tallene oplyst på et geografisk mere detaljeret niveau end det her viste. Kilde: AErådets beregninger på baggrund af data fra Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik ( Regionale nationalregnskaber ) Vækst ,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5% øst for Storebælt (dvs. Vestsjællands og Storstrøms amter samt Bornholm) udgør udgifterne under en halv procent af BNP. Figur 1 viser også, at der de seneste ti år i alle regioner har været en vækst i erhvervslivets forskningsindsats. I Hovedstadsregionen steg FoUudgifternes andel i perioden med godt halvanden procentpoint. I Østog Nordjylland var væksten på 1,2 procentpoint og i Vestjylland på 0,7 procentpoint. I de øvrige regioner var væksten mindre end et kvart procentpoint. Altså er der blevet større forskel 10

11 Lille udvikling i offentlig forskning Fyn og Nordjylland haler ind på Hovedstadsregionen og Østjylland, når det gælder investeringer i den offentlige forskning. Karakteristisk for den offentlige forskning og udvikling er en generelt lav vækst fra 1997 til 2003 på 0,04 procentpoint Figur 2. FoU-arbejde udført i den offentlige sektor: Udgifternes andel af BNP, opdelt på regioner, Hovedstadsregionen Østjylland Fyn Hele landet Nordjylland Vestjylland Øst for Storebælt Sydjylland -0,2% 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% 1,4% Anm.: Se anmærkning til figur 1. Det har ikke umiddelbart været muligt at få tal længere tilbage end for 1997 for FoU-arbejde udført i den offentlige sektor. Kilde: Som i figur Ændring på investeringernes niveau i regionerne. Forklaringen på de store regionale forskelle i erhvervslivets forskningsindsats er blandt andet, at FoU-arbejdet er koncentreret i relativt få brancher i Danmark, som ligger geografisk skævt fordelt. Fire brancher står for 60 procent af erhvervslivets udgifter til FoU, hvoraf medicinalbranchen står for 21 procent, vidensservice (rådgivnings- og analysevirksomhed) for 16 procent, softwareudvikling for 12 procent og den finansielle sektor for 10 procent. Desuden er der generelt en tendens til, at virksomhedernes FoU-afdelingerne ligger tæt på forskningsmiljøerne på universiteterne. Med Danfoss, Grundfos og Lego som undtagelser, der viser, at en anden placering også er mulig. Af figur 1 ses desuden, at erhvervslivets FoU-arbejde i Nordjylland er steget med raketfart fra 0,21 procent til 1,39 procent af BNP over de seneste ti år, mens der på Fyn kun været en beskeden vækst fra 0,29 til 0,46 procent af BNP. Forskellen er bemærkelsesværdig, da begge regioner har et universitet og væksten i FoU-arbejdet i den offentlige sektor de seneste seks år ikke specielt har været i Nordjyllands favør faktisk er forskningsindsatsen i den offentlige sektor vokset lidt mere på Fyn end i Nordjylland (se figur 2). Forskellen skyldes blandt andet, at der på universiteterne i Ålborg og Odense forskes i forskellige områder, og at graden af samarbejde med erhvervslivet og universitetet er forskelligt. De tekniske videnskaber står for hele 37 procent af FoU i den offentlige sektor i Nordjylland, mens det kun er to procent i Odense. Den offentlige forskning Som figur 2 viser, er der også er store regionale forskelle i det FoU-arbejde, der udføres i den offentlige sektor. I Hovedstadsregionen og i Østjylland udgør udgifterne ca. 1,2 procent af BNP, mens det på Fyn er 0,9 procent og i Nordjylland ca. 0,7 procent af BNP. I de regioner, hvor der ikke ligger et universitet, er andelen en kvart procent eller mindre. Figur 2 viser også, at der på landsplan har været en meget beskeden vækst på 0,04 procentpoint i FoU-arbejdet i den offentlige sektor de seneste seks år. Men på det offentlige område har udviklingen medført mindre regionale forskelle. Der har været et svagt fald i FoUarbejdets andel af BNP i Hovedstadsregionen og i Østjylland, mens der med forskellig styrke har været en stigning i de øvrige regioner. På Fyn og i Nordjylland er forskningsindsatsen i den offentlige sektor steget mest. Perspektivering I fremtiden må tendensen til stigende regionale forskelle i den samlede forskning og udvikling ventes af fortsætte. Det skyldes forskningstunge virksomheders tilbøjelighed til at koncentrere sig i bestemte geografiske områder. Men det skyldes også, at det er en forudsætning for velfungerende og attraktive offentlige forskningsmiljøer, at der en kritisk masse og kontakt til andre forskningsmiljøer. Det kan gøre det vanskeligt at sprede den offentlige forskning og udvikling geografisk og samtidig opnå kvalitet i arbejdet. Derfor er det vigtigt at sikre andre veje til at sprede viden og teknologisk kendskab fra forskningsmiljøerne i universitetsregionerne til virksomhederne ude i landet. Det er vigtigt, fordi anvendt forskning og udvikling fremmer konkurrenceevnen og evnen til at skabe velstand i regionerne. De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS erne) spiller en central rolle for overførslen af forskningsbaseret viden til virksomhederne. Alligevel har de statslige investeringer i GTS erne været faldende, fremgår det af GTS ernes seneste årsberetning. I forhold til de lande vi normalt sammenligner os med, er de offentlige investeringerne i teknologisk service markant mindre i Danmark. Den danske stat investerer, hvad der svarer til 11 procent af GTS-nettets samlede omsætning i teknologisk service. De lande, vi normalt sammenligner os med, investerer 20 til 30 procent eller mere i teknologisk service. Derfor bør det overvejes at opprioritere bevillingerne til GTS-institutterne som led i en regionalpolitisk strategi, der skal fremme en mere ligelige økonomisk udvikling i Danmarks regioner. Hele analysen Regionale forskelle i forskningsindsatsen kan læses på 11

12 Fra AErådets hjemmeside kan man læse og downloade de analyser, vi løbende producerer. Nedenfor vises analyser fra november 2005 til januar 2006 Januar Kommentarer til velfærdskommissionens rapport December IT-beskæftigelsen faldt i 3. kvartal Beskæftigelse fordelt på a-kasser - Ledigheden for oktober Olieindtægter - hvor meget får vi ind? - En fælles konsolideret selskabsskattebase i EU - AErådets regionale beskæftigelsesopgørelse 2. kvartal Skoler og karakterer - effektivitet og klassekammerateffekt AE-nyt udgives af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14,1., 1651 København V. Telefon , Fax ae@aeraadet.dk Redaktion: Lars Andersen (ansv.), Anita Vium og Frederik I. Pedersen Redigering: Freelancejournalist Marianne Bom Layout: EntenEller A/S Desktop: Annette Topholm November Det foreløbige nationalregnskab for 3. kvartal Den økonomiske situation - WTO - afgørende forhandlingsrunde - Aktieavancebeskatning: Forenkling og skattelettelse - Forældrenes skolevalg - ATP-beskæftigelsen 3. kvartal Kommentarer til vismandsrapporten, efterår Regionale forskelle i forskningsindsatsen - Den branchemæssige beskæftigelsesudvikling - Regional arbejdskraftefterspørgsel frem til Større regionale uddannelsesforskelle - De stigende regionale uddannelsesforskelle: nogle årsager og konsekvenser Det direkte link til analyserne er: ISSN (papirform): X ISSN (online): Kopiering og citat tilladt med kildeangivelse