HVORFOR KAN SVENSKE POSTEN OMDELE BREVE BILLIGERE END POST DANMARK?

Transkript

1 HVORFOR KAN SVENSKE POSTEN OMDELE BREVE BILLIGERE END POST DANMARK?

2 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: Kontakt: Henrik Ballebye Okholm, Claus Kastberg Nielsen, Jonathan Tops, Martin Kyed Brancheforeningen Danske avis-, post- og reklamedistributører (DAPOR) SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 Kapitel 1 RESUME: HVORFOR KAN SVENSKE POSTEN OMDELE BREVE BILLIGERE END POST DANMARK? Post Danmark og Posten i Sverige er begge økonomisk succesrige postvirksomheder. Det kan imidlertid undre, at Posten Sverige kan være næsten lige så økonomisk succesrig som Post Danmark, når Posten tjener 1-3 kroner mindre per brev end Post Danmark for langt hovedparten af de breve som de omdeler. Én oplagt forklaring kan være at Posten har særligt lave omkostninger i forhold til Post Danmark. Men den forklaring holder ikke. Posten har på den ene side større transportomkostninger og formentlig lidt større lønomkostninger end Post Danmark. På den anden side har Posten ingen omkostninger til lørdagsomdeling og lavere stykomkostninger som følge af den større brevmængde. Men alt i alt løber omkostningsforskellene kun op i øre per brev, jf. Figur 1.1 Figur 1.1 Lavere omkostninger kan kun forklare en lille del af de lavere priser i Sverige Danske kroner Lille prisforskel Stor prisforskel Omkostningsforskelle Andre forhold Kilde: Egne beregninger Så der må være andre forhold der spiller ind. En mulig forklaring kan være at Posten er mere effektiv end Post Danmark. Det er der noget der tyder på. En gennemsnitlig medarbejder i Posten håndterer næsten en tredjedel flere breve end den gennemsnitlige medarbejder i Post Danmark. Tilsvarende er omsætningen per medarbejder i dag 20 procent større i Posten end i Post Danmark, også selvom de stod helt lige i begyndelsen af dette årti. Årsagen kan være at postmarkedet i Sverige er blevet åbnet for konkurrence langt tidligere end i Danmark. Konkurrencen har godt nok betydet at konkurrenter har taget visse markedsandele fra Posten, men på den anden side kan konkurrencen have lagt et pres på Posten for at effektivisere. Det pres har Posten øjensynligt formået at leve op til. Hele virksomheden er blevet mere effektiv, og derfor kan indtjeningen per brev være meget mindre end i Danmark. Så meget mindre, at selv når man tager højde for at momsen på porto er 25 procent i Sverige og 0 procent i Danmark, så er det i dag billigere at sende et brev i Sverige end i Danmark, både for den private forbruger og for erhvervsvirksomheder. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Resume:... 3 Kapitel 2 Introduktion... 5 Kapitel 3 Priser på omdeling af breve i Sverige og Danmark Enkeltbreve Erhvervsbreve Kapitel 4 Naturlige omkostninger i Posten og Post Danmark Geografi og demografi Postkassernes placering Lønomkostninger Brevmængden Befordringspligten Kapitel 5 Andre omkostningsforskelle Tømning af postkasser Postnumre Nøgler

5 Kapitel 2 INTRODUKTION Post Danmark er i europæisk sammenhæng en lønsom postvirksomhed, der er i stand til at give en god indtjening til sine ejere, den danske stat og kapitalfonden CVC. I de sidste tre år har overskuddet fra Post Danmark ligget i størrelsesordenen 1 milliard kroner, det svarer i 2007 til en overskudsgrad på 7 procent. Overskudsgraden har dog været vigende siden succesåret Omsætningen er i samme periode vokset med 2 procent om året. 1 Men Post Danmark er ikke den eneste økonomisk succesrige postvirksomhed i Norden. Posten i Sverige, der målt i omsætning er trekvart gang større end Post Danmark, har også succes. I de sidste tre år har overskuddet fra Posten ligget på 1,5 milliarder svenske kroner, det svarer i 2007 til en overskudsgrad på 7 procent med en klart stigende tendens gennem de sidste tre år. Samtidig vokser omsætningen med 5 procent om året, mere end det dobbelte af Post Danmark. 2 Men det er overraskende at Posten i Sverige klarer sig så godt i forhold til Post Danmark, da indtjeningen per brev 3 er betydeligt mindre i Sverige end i Danmark. Indtjeningen per brev er vigtig, fordi breve skaber langt den største del af omsætningen, omkring to tredjedele i både Danmark og i Sverige. Men Posten tjener meget mindre per brev end Post Danmark. For langt de fleste breve tjener Posten 1-3 danske kroner mindre end Post Danmark. Det svarer til procent for mange enkeltbreve 4 og procent for alle erhvervsbreve. Spørgsmålet er: Hvordan kan det være at Posten økonomisk klarer sig så godt i forhold til Post Danmark, når indtjeningen per brev er så meget mindre i Sverige end i Danmark? Et oplagt svar kunne være at det er billigere at drive postvirksomhed i Sverige, fordi der er færre naturlige omkostninger forbundet med at omdele breve i Sverige end i Danmark. Så kunne portoprisen i Sverige være lav fordi omkostningerne var lave og alligevel kunne overskuddet i Sverige være sammenligneligt med det danske. Det kunne fx være tilfældet hvis lønomkostningerne var mindre i Sverige end i Danmark eller hvis de politiske krav til Posten i Sverige var mindre end til Post Danmark. En gennemgang af de væsentligste omkostningstyper viser imidlertid at der ikke er nogen systematisk tendens til at de naturlige omkostninger ved at drive postvirksomhed er væsentligt større i Danmark end i Sverige. På nogle områder er det dyrere at drive postvirksomhed i Sverige end i Danmark. Det gælder transportomkostningerne, der er større i Sverige end i Danmark, og lønomkostningerne, der sandsynligvis er større i Sverige end i Danmark, især hvis man tager hensyn til de indirekte 1 Post Danmark, Årsrapport 2007, 2 Posten, Årsrapport 2006 og årsrapport 2007, 3 Indtjeningen er portoprisen for det pågældende brev fraregnet moms i Sverige og omregnet til danske kroner med middelvalutakursen for svenske kroner per 2. januar Undtagelsen er standard enkeltbreve g, hvor Posten tjener procent mere end Post Danmark. Disse breve udgør dog en meget begrænset del af alle breve. 5

6 lønomkostninger som skyldes arbejdsmarkedets begrænsede fleksibilitet i Sverige. Det er således op til danske øre dyrere at sende brev i Sverige på grund af det større transportbehov. På andre områder er det dyrere at drive postvirksomhed i Danmark end i Sverige. Det skyldes kravet til omdeling seks dage om ugen i Danmark i stedet for de fem dage som de kan nøjes med i Sverige. Derudover sender befolkningen færre breve i Danmark end de gør i Sverige, hvilket betyder at der er mere begrænsede muligheder for at udnytte stordriftsfordele i Danmark. Desuden er postkasserne i Sverige placeret ved skel, så postbudene hurtigere kan aflevere posten. Det giver samlet set højere omkostninger per brev, formodentlig i størrelsesordenen ca. 50 øre per brev. Det betyder at de lavere portopriser i Sverige kun i meget begrænset omfang skyldes at Sverige har særligt gunstige omkostningsforhold i forhold til Danmark. Omkostningsforskelle på øre kan ikke forklare prisforskelle på 1-3 kroner. Det vil sige, at selv efter at man har taget højde for de væsentligste omkostningsforskelle mellem Sverige og Danmark, så er der stadig et væsentligt forklaringsproblem: Hvordan kan Posten i Sverige opretholde en så god forretning når indtjeningen per brev er betydeligt lavere end i Danmark? Spørgsmålet kan næppe besvares eksakt, men det er vanskeligt at se bort fra den mulighed at Posten kunne være en mere effektiv organisation end Post Danmark. Hvis det er tilfældet, så ville det være muligt for Posten at skabe samme overskudsgrad som Post Danmark, også selvom de brevpriser, som Posten opnåede, var langt lavere end i Danmark. Der er tegn på at Posten er en mere effektiv organisation end Post Danmark og dertil er blevet mere effektiv i de seneste år. Således håndterer en gennemsnitlig medarbejder i Posten næsten en tredjedel flere breve end den gennemsnitlige medarbejder i Post Danmark. På tilsvarende vis er omsætningen per medarbejder i dag 27 procent større i Posten end i Post Danmark, også selvom de stod helt lige i begyndelsen af dette årti. 5 En forklaring på hvorfor Posten er mere effektiv end Post Danmark kunne være at postmarkedet i Sverige er blevet åbnet for konkurrence langt tidligere end i Danmark. Konkurrencen har godt nok betydet at konkurrenter har taget visse markedsandele fra Posten, men på den anden side kan konkurrencen have lagt et pres på Posten for at effektivisere. Det pres har Posten formået at leve op til. Hele virksomheden er blevet mere effektiv, og derfor kan indtjeningen per brev være meget mindre end i Danmark. Så meget mindre at selv når man tager højde for at momsen på porto er 25 procent i Sverige og 0 procent i Danmark, i modsætning til den danske porto som er momsfritaget, så er det i dag billigere at 5 Post Danmark, Årsrapport 2007, Posten, Årsrapport 2007 og Post- och Telestyrelsen, Service och konkurrens,

7 sende et brev i Sverige end i Danmark, både for den private forbruger og for erhvervsvirksomheder. I resten af dette notat dokumenterer vi i detaljer hvordan Posten for langt de fleste brevtyper har en betydeligt lavere indtjening end Post Danmark samt hvordan Postens omkostninger per brev næppe er meget mindre end de tilsvarende omkostninger i Danmark. 7

8 Kapitel 3 PRISER PÅ OMDELING AF BREVE I SVERIGE OG DANMARK Det er vanskeligt at sammenligne portopriser på tværs af lande, fordi alle landes postvæsener har forskellige prisstrukturer. Typisk har man 6 sammenlignet prisen på et standard 20 grams brev i mange lande og for Danmark og Sveriges vedkommende er resultaterne blandede. I nogle undersøgelser er priserne højest i Danmark (Wik Consult), i nogle er de sammenlignelige (Eurostat) og i andre igen er priserne højest i Sverige (Deutsche Post). Undersøgelserne lider imidlertid af de svagheder at de kun viser en del af billedet (de kigger kun på én type brev), de er ofte 4-5 år gamle og derfor forældede (2003-4) og de fokuserer på den pris som forbrugeren betaler for at sende breve. Det betyder fx at prisen på omdeling af brev indeholder 25 procents moms i Sverige, men ikke i Danmark hvor befordringspligtige breve er momsfritaget. 7 Men i denne sammenhæng er momsen ikke umiddelbart interessant, fordi fokus er på den indtjening per brev som Posten, henholdsvis Post Danmark, modtager og bruger til at dække sine omkostninger. Derfor laver vi en sammenligning af priser der er mere komplet (omfatter mange brevtyper), der er aktuel (fra 2008) og som er relevant (medregner hverken dansk eller svensk moms). Vi tager udgangspunkt i de prisblade som både Post Danmark og Posten lod gælde per 1. januar 2008 og omregner de svenske kroner til danske ved hjælp af valutakursen den første bankdag i Brevmarkedet kan inddeles i tre: Postkassebreve, dvs. frimærkebreve som lægges i postkasser Kontorpost, dvs. breve fra virksomheder som normalt frankeres i frankeringsmaskine Masseforsendelser, dvs. serier af forsendelser i ens format og med ens vægt ENKELTBREVE Enkeltbreve består af postkassebreve og kontorpost. De udgør ca. en fjerdedel af alle breve 8. For disse breve er den svenske indtjening per brev 2-3 kroner (30-40 procent) lavere end den danske for alle breve under 20g og for breve over 50g, jf. Tabel 3.1 og Figur 3.1. Tilsammen udgør disse breve ca. tre fjerdedele af alle enkeltbreve 9. For breve der er tungere end 20 gram, men lettere end 50 gram kan den danske eller den svenske indtjening per brev være størst, afhængigt af størrelsen på brevet. Prisforskellen er dog mere moderat (op til 1,50 kroner i den enes eller den andens favør). Konklusionen er derfor at for langt de fleste enkeltbreve er den svenske indtjening per brev massivt mindre end den danske. 6 Se fx Deutsche Post, Letter prices in Europe, 2007; Eurostat, Postal services in Europe, 2007; Wik Consult, Main Developments in the European Postal Sector, I henhold til momslovens 13, styk 1, nr PTS, Service och konkurrens Posten Norge oplyser at dette tal i Norge er 78 procent. 8

9 Tabel 3.1 Indtjening per brev for typiske enkeltbreve i Danmark og Sverige, jan g 20-50g g DK S Forskel DK S Forskel DK S Forskel DKK DKK DKK Procent DKK DKK DKK procent DKK DKK DKK procent Standardbreve 5,50 3,48-2, ,50 6,96 1, ,00 6,96-3,04-30 Storbreve 6,50 3,48-3, ,50 6,96 0, ,00 6,96-3,04-30 Maxibreve 8,50 3,48-5, ,50 6,96-1, ,25 6,96-6,29-47 Note: Breve er A-breve eller 1:a klasses breve, svenske priser renset for moms og omregnet til danske krone med valutakursen den 2. januar Rødt markerede produkter har laveste priser i Danmark, grønt markerede produkter i Sverige. For maxibreve er medtaget størrelser op til 30mm/250mm/600mm (H/B/L) og H+B+L= 900mm Kilde: Post Danmark priser 2008 ( Postens prislista för inrikes brev 2008 ( og Danmarks Nationalbanks officielle valutakurs (DNVALD) per 2. januar Figur 3.1 Indtjening per brev i Sverige og Danmark i danske kroner, 2008 Danske kroner g 50g 100g 20g 50g 100g Enkeltbreve Erhvervsbreve Danmark Sverige Note: Se tabel 1.1 og tabel 1.2 Kilde: Tabel 1.1 og tabel 1.2 Derudover eksisterer der i Sverige det såkaldte föreningsbrev, der gør det muligt for frivillige (idelle) foreninger at udsende breve under 100g til en pris på 4,80 svenske kroner eller 3,43 danske kroner omregnet til danske kroner uden moms. Det svarer til cirka halv pris så snart brevet vejer mere end 20 gram. Posten offentliggør ikke informationer om hvor mange foreningsbreve de udsender, men antallet kan være betydeligt. Vi kender ikke fordelingen af Post Danmarks breve og kan derfor ikke beregne en vægtet gennemsnitspris som viser om portopriserne er lavere i Sverige end i Danmark. Men langt de fleste enkeltbreve vejer under 20 gram, hvor Posten Sverige er billigere end Post Danmark. Og vi har ud fra oplysninger fra Færdselsstyrelsen og Posten Norge lavet en beregning, som kan give et fingerpeg om hvordan prisniveauet for enkeltbreve er for Post Danmark og for 9

10 Posten Sverige. Beregningerne viser at Post Danmarks priser er er højere end Posten Sveriges priser, jf. Figur 3.2 og Boks 3.1. Figur 3.2: Sammenligning af gennemsnitspris for Post Danmark og Posten Sverige Danske kroner Post Danmark Posten Sverige Note: Figuren viser den vægtede gennemsnitspris for Posten Sverige og Post Danmark. Kilde: Boks 3.1 nedenfor Boks 3.1: Prisindeks for enkeltbreve Post Danmark og Posten Sverige, 2008 Vores beregning består af to trin. Første trin består i at beregne fordelingen af breve på d forskellige kategorier. Vi tager udgangspunkt i oplysninger fra Færdselsstyrelsen om hvordan enkeltbreve op til 50 gram er fordelt på standardbreve, storbreve og maxibreve i Danmark. Tallene fra Færdselsstyrelsen kombinerer vi med data som Posten Norge har stillet til rådighed, som viser vægtfordelingen for norske breve. Posten Norge har oplyst at 71% af enkeltforsendelser vejer 0-20 gram, 22 procent vejer gram og 8 procent vejer over 50 gram. Ud fra disse to kilder har vi beregnet hvor mange procent af enkeltbrevene der er standardbreve under 20 gram, hvor mange procent der er standardbreve på gram osv. Andet trin består i at beregne et prisindeks for Post Danmark og for Posten Sverige. Vi har beregnet en vægtet gennemsnitspris. Små standardbreve under 20 gram udgør over halvdelen af denne vægtede pris. Beregningerne viser at den vægtede gennemsnitspris er 6,11 kr. for Post Danmark, men kun 4,50 kr. for Posten Sverige. Kilde: Færdselsstyrelsen (2005), Prisloftsmodel til brug for godkendelse af Post Danmark A/S takster på breve omfattet af eneretten, samt oplysninger om breves vægtfordeling fra Posten Norge (2007) ERHVERVSBREVE Indtrykket understreges af tilsvarende tal for erhvervsbreve som udgør langt den største del af alle breve, ca. tre fjerdedele 10. Her er den svenske indtjening per brev mellem 1-2 kroner mindre (15-30 procent) end den danske, jf. Tabel 3.2 (nedenfor) og Figur 3.1 (ovenfor). 10 PTS, Service och konkurrens

11 Tabel 3.2 Indtjening per brev for typiske erhvervsbreve i Danmark og Sverige, jan g 20-50g g DK S Forskel DK S Forskel DK S Forskel Brevtype (1000 styk) DKK DKK DKK procent DKK DKK DKK procent DKK DKK DKK procent Standardbrev (5) 4,10 2,81-1, ,10 3,22-0, ,00 3,90-3,10-31 Standardbrev (250) 3,80 2,81-0, ,80 3,22-0, ,60 3,90-2,70-27 Storbrev (5) 4,85 2,81-2, ,85 3,22-1, ,00 3,90-3,10-31 Storbrev, (250) 4,50 2,81-1, ,50 3,22-1, ,60 3,90-2,70-27 Note: Svenske priser omregnet til danske kroner med valutakursen den 2. januar 2008; Svenska Posten opererer med en kontinuert prisskala hvor man betaler for den præcise vægt. Vi vælger en konservativ tilgang til priserne og sammenligner det dyreste brev i hvert interval for Svenska Posten, dvs. henholdsvis 20g, 50g og 100g; Post Danmark arbejder med månedsvise mængderabatter efter et trappesystem hvor der maksimalt gives 8 procent i rabat hvilket gælder for brev nummer og derover. Kilde: Post Danmark Erhvervsbreve Prisark 2008 ( Svenska Posten Prislista 2008 Ekonomibrev sänding inrikes ( og Tabellen tager ikke hensyn til den mængderabat på op til 8 procent som Post Danmark giver. Omvendt viser tabellen den højst tænkelige pris som Posten i Sverige kan tage for den pågældende brevtype. Posten arbejder med en kontinuert prisskala hvor et brev der vejer 21 gram har en mindre porto end et brev der vejer 50 gram. Derfor kan Postens indtjening være op til 60 øre (17 procent) mindre, end angivet i tabellen for de letteste breve i en bestemt brevtype. Derudover giver Posten også mulighed for at kunder kan indlevere breve til en endnu lavere pris, såfremt brevene allerede ved indlevering er præsorteret på ruteniveau. Den klare konklusion er derfor at Posten har en langt mindre indtjening per brev end Post Danmark. Alligevel har Posten næsten tilsvarende overskudsgrad. Kan det skyldes at Posten i Sverige har færre naturlige omkostninger end Post Danmark? 11

12 Kapitel 4 NATURLIGE OMKOSTNINGER I POSTEN OG POST DANMARK Alle virksomheders omkostninger kan opdeles i omkostninger som de i høj grad selv kan påvirke, og omkostninger som de kun har ringe indflydelse på. En postvirksomhed kan effektivisere driften ved at optimere postbudenes ruter, men den kan kun vanskeligt gøre noget ved at befolkningen bor spredt. En spredt befolkning i et stort land må nødvendigvis skabe nogle grundomkostninger, der er større end i et lille land med en koncentreret befolkning. Omkostninger som kun vanskeligt kan påvirkes af postvirksomheden selv kan vi kalde naturlige omkostninger. Det gælder fx geografiske og demografiske forskelle i bosætningsmønstret, personalelønninger (men ikke hvor mange medarbejdere man ansætter), mængden af breve der traditionelt sendes i forskellige lande og forskelle i krav til befordringspligten, jf. Tabel 4.1. Tabel 4.1: Forskelle i naturlige omkostninger mellem Danmark og Sverige Omkostning Kommentar Meromkostninger, Danmark Meromkostninger, Sverige Transportomkostning Sverige større end Danmark øre Postkassernes placering Postkasser placeret ved skel i Sverige +15 øre Lønomkostninger Samme niveau - - Brevmængde Flere breve i Sverige end i Danmark +25 øre Kvalitet Samme niveau - - Omdelingsdage Kun Danmark har lørdagsomdeling +10 øre Totalt +50 øre øre Difference Kilde: Copenhagen Economics øre Vi gennemgår nu disse forskellige typer af naturlige omkostninger én efter én GEOGRAFI OG DEMOGRAFI Geografi og demografi er af væsentlig betydning for omkostningerne i en landsdækkende postvirksomhed. I et stort land med lange afstande mellem byer og en spredt befolkning skal et brev nødvendigvis transporteres længere med større omkostninger til følge per brev end i et lille land. Sverige byder på grund af sin størrelsesmæssige udstrækning og sin spredte befolkning derfor på store omkostningsfyldte logistiske udfordringer for en postvirksomhed med befordringspligt. Sverige er med sine km2 næsten 10 gange større end Danmark og befolkningen bor meget mere spredt. 12

13 Tabel 4.2 Geografiske nøgledata Geografiske forhold Enhed Sverige Danmark Befolkning Indbyggere Areal km Befolkningstæthed indbygger/km Urbaniseringsgrad, andel indbyggere i byer Procent Storbykoncentration, andel indbyggere i fem største byer Procent Asfalteret, offentlig vej Km Note: I Sveriges tal indgår kun asfalteret vej, i Danmarks tal indgår al offentlig vej. ECORYS, Development of competition in the European postal sector, 2004; Nationell VägDataBas (NVBD) 2007; Vejdirektoratet, Befolkningstætheden i Sverige varierer meget fra region til region. I Skåne, Södermanland og Uppland er befolkningstætheden som i Danmark. I Lapland er befolkningstætheden under 1. Sveriges geografiske udstrækning betyder at den vejstrækning som postbude skal gennemkøre hver eneste omdelingsdag er mindst dobbelt så lang i Sverige end i Danmark. Det kan illustreres ved at Sverige har km asfalteret offentlig vej, mens Danmark nøjes med km. Derudover er længden af offentlige grusveje, der også potentielt skal køres på én gang om dagen, meget stor i Sverige, mens den stort set er ikke-eksisterende i Danmark. Samtidig betyder kvalitetskravet om at næsten alle enkeltbreve skal være omdelt dagen efter indlevering at posten må tage dyrere transportformer i brug. Således opererer Posten i Sverige med 13 daglige flyvninger for i tide at kunne fordele de indleverede breve ud til de 11 sorteringsterminaler der er spredt ud i hele landet. Til sammenligning transporterer Post Danmark stort set alle sine breve med bil eller tog. Formodningen om at geografien leder til større transportomkostninger understøttes af at Posten Sverige har langt større transportomkostninger end Post Danmark. Ifølge årsregnskaberne for 2006 anvender Posten 4,2 milliarder danske kroner eller 19 procent af sine samlede omkostninger til transport, mens Post Danmark bruger 1,0 milliarder danske kroner eller 10 procent af sine samlede omkostninger. Det er en væsentlig forskel. Det er imidlertid langt fra alle disse omkostninger, der kan skyldes breve. Transporten af pakker er betydeligt mere omkostningstung end breve. En EU-rapport 11 viser at pakker i gennemsnit lægger beslag på 3 gange så store omkostninger per omkostningskrone som breve. Tager man hensyn til dette, bliver forskellen meget mindre. Alt i alt, vurderer vi at transportomkostningen per brev kan være i størrelsesordenen danske øre billigere i Danmark end i Sverige, jf. Boks NERA, Economics of Postal Services: Final Report, 2004, page 72 and 77 13

14 Boks 4.1 Transportomkostninger per brev i Sverige og Danmark Breve udgør to tredjedele af den samlede postomsætning. Vi antager at al den resterende omsætning er pakker eller andre brevforsendelser der er dyrere at transportere end breve. Vi antager som i EUkommissionens rapport at transporten af pakker er tre gange så omkostningsfuld som transporten af breve. Det betyder at næsten 60 procent af de samlede transportomkostninger vil relatere til pakker, kun 40 procent til breve. Med samlede transportomkostninger på 1,0 milliarder danske kroner i Danmark og 4,2 milliarder danske kroner i Sverige, betyder det at transportomkostninger per brev i Sverige bliver i størrelsesordenen 60 danske øre i Sverige og 30 danske øre i Danmark. Med disse antagelser er det op til 30 øre billigere at transportere breve i Danmark end i Sverige. Kilde: Posten, Årsrapport 2007; Post Danmark, Årsrapport 2007; NERA, Economics of Postal Services: Final Report, POSTKASSERNES PLACERING Sveriges geografi giver som beskrevet ovenfor nogle transportomkostninger som naturligt er højere end i transportomkostningerne i Danmark. Til gengæld trækker det omkostningerne ned i Sverige, at der er en gammel tradition for at samle postkasser i klynger. Det reducerer behovet for at køre helt ud til den enkelte bolig som i Danmark. I Sverige står postkasserne ved skel. I Danmark er det typisk husets alder der afgør hvor postkassen er placeret. Det er nemlig kun husstande som er opført efter 1975 som skal have postkasse ved skel. Det betyder at kun ca. en tredjedel af villaer og rækkehuse og kun ca. 7 procent af jordbrugere har krav om postkasse ved skel 12. Vi har beregnet at Post Danmark kunne spare ca. 200 mio. kr. hvis postkasserne i Danmark var placeret ved skel som de er i Sverige, jf. 12 Danmarks Statistik, oplysninger om boligmassens alder. 14

15 Boks 4.2: Post Danmarks besparelse hvis alle postkasser var placeret ved skel Vores beregninger bygger på data fra et budgetsystem Post Danmark tidligere har brugt, oplysninger fra Post Danmark om antallet af husstande i hvert postnummer samt data Danmarks Statistik om boligmassens alder. Frem til 2002 brugt Post Danmark et budgetsystem kaldet blokbevillingssystemet til at tildele personalebevillinger til de daværende 30 postkredse ud fra antallet af forskellige husstandstyper. Blokbevillingssystemet tildelte således en normtid per husstand. Normtiden per husstand på land uden postkasse ved skel var 79 sekunder per dag. Derimod var normtiden per husstand på land med postkasse ved skel kun 57 sekunder per dag. Hvis postkasserne på landet placeres ved skel, giver det altså en tidsbesparelse for postbuddet på ca. 22 sekunder per husstand. I byerne var normtiden henholdsvis 39 sekunder per dag for villaer og rækkehuse uden postkasse ved skel og 31 sekunder per dag for villaer og rækkehuse med postkasse ved skel. I byerne er tidsbesparelsen for postbuddene altså ca. 8 sekunder per husstand, hvis postkasserne placeres ved skel. Post Danmark offentliggør en oversigt over antallet af husstande fordelt på etagebyggeri, villa/rækkehuse (land og by) og jordbrugere for hvert postnummer på Vi har kombineret disse data med oplysninger fra Danmarks Statistik om boligmassens alder. Vi har antaget at kun bygninger opført efter 1975 har postkasse ved skel. Ud fra disse oplysninger kan vi beregne den samlede besparelse som Post Danmark kunne opnå hvis alle postkasser var placeret ved skel: Type Antal husstande Tidsbesparelse, sekunder per dag Omkostningsbesparelse, mio. kr. prr år Land m. brev-kasse skel Jordbrugere By u. brev-kasse skel Totalt 212 Note: Beregningerne er baseret på en personaleomkostning på 198 kr. per time hvilket svarer til Post Danmarks gennemsnitlige personaleomkostning iflg. Årsregnskabet for Desuden har vi regnet med 304 postdage pr. år. Kilde: Bekendtgørelse om postbefordring, Danmarks Statistik, Post Danmarks blokbevillingssystem. Der er dog andre forhold som gør det billigere at aflevere post i Danmark end i Sverige. For det første er der mere end tre gange så mange fritidshuse i Sverige som i Danmark. I Danmark er der ca fritidshuse 13, mens der i Sverige er fritidshuse 14. Det vil sige at der er ca. dobbelt så mange fritidshuse per indbygger som i Danmark. Post Danmarks omkostninger til postomdeling til fritidshuse er ca. 30 mio. kr 15. En fordobling af antallet af fritidshuse ville formentlig betyde ca. en fordobling af disse omkostninger. For det andet er der flere etageejendomme med brevkasseanlæg i Danmark end i Sverige. I Danmark er det den nemlig ca. 17 procent af beboerne i etageejendomme der får sin post SCB; asp 15 Ifølge Post Danmarks blokbevillingssystem er normtiden for fritidshuse ca. 8 sekunder per fritidshus per dag. Det betyder ud fra forudsætningerne og beregningsmetoden beskrevet i Boks 4.2 ovenfor en årlig omkostning på 30 mio. kr. 15

16 brevkasseanlæg 16, mens det i Sverige kun er 13 procent af beboerne i etageejendomme der får sin post i postkasseanlæg 17. Denne forskel svarer til en omkostningsfordel for Post Danmark på 4 mio. kr 18. Sammenfattende giver placeringen af postkasser en omkostningsfordel for Posten i Sverige og det betyder lavere omkostninger per brev i Sverige end i Danmark. Denne omkostningsfordel er formentlig på i størrelsesordnen ca. 180 mio. kr. og kan dermed højest forklare omkring 15 danske øre ud af den samlede prisforskel på typisk 1-3 danske kroner LØNOMKOSTNINGER Lønomkostninger er langt den største budgetpost for ethvert postvæsen. I Danmark udgør lønomkostninger 6,9 milliarder danske kroner eller 69 procent af de samlede driftsomkostninger, mens de i Sverige udgør 10,4 milliarder danske kroner eller omkring 50 procent af de samlede omkostninger. 19 Hvis lønomkostningerne per medarbejder var meget lavere i Sverige end i Danmark, ville det kunne forklare hvorfor Posten har et så godt resultat på trods af den lave indtjening per brev. Det er kendt at den udbetalte løn per medarbejder er betydeligt lavere i Sverige end i Danmark (målt i samme valuta). Af den grund tager mange unge svenskere til Danmark for at arbejde og få udbetalt lige så mange danske kroner som de får udbetalt i svenske i Sverige, jf. Boks 4.3. Boks 4.3 Svenske unge arbejder som postbud i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsen i Sverige har interviewet svenske unge som arbejder i København. De snakker blandt andet med en 21-årig der netop er startet som postbud i København: Och så är jag nöjd med lönen som sagt. En dansk brevbärare och en svensk tjänar i månaden men danska kronan är ju mycket mer värd.... Den största skillnaden mellan en anställning i Sverige och en i Danmark är att de danska arbetsgivarna nästan inte betalar några sociala avgifter alls, till skillnad från svenska arbetsgivare som betalar 33 procent i sociala avgifter på de anställdas bruttolön. Kilde: AMS nr 6/2007, (arbetsmarknadsstyrelsens nyhetsbrev.) Men sammenligningen holder ikke hvis man skal se det fra virksomhedens side. Svenske virksomheder betaler nemlig langt flere sociale afgifter og pensioner ved siden af lønnen end danske virksomheder. I Sverige betaler arbejdsgiveren således arbejdsgiverafgifter på omkring 33 procent af bruttolønnen, noget som stort set ikke findes i Danmark. I Sverige er virksomhedens lønomkostninger derfor langt større end de samlede lønninger som medarbejderne modtager. Det fremgår også af årsregnskaberne, der viser at Postens lønomkostninger 16 Dette svarer til andelen af husstande i etagebyggeri som er opført efter 1975 og som derfor har pligt til at have brevkasseanlæg, jf. Bekendtgørelse om postbefordring og Danmarks Statistik. 17 Enligt Forum för fasttighetsboxar; 18 Tidsbesparelsen er ifølge blokbevillingssystemet ca. 7 sekunder og der er ca husstande i etagebyggeri i Danmark. Hvis 4 procent flere af disse husstande skulle have omdelt post til døren i stedet for til et brevkasseanlæg, ville det efter beregningsmetoden beskrevet i Boks 4.2 ovenfor give en meromkostning på ca. 4 mio. kr. 19 Post Danmark, Årsrapport 2007 og Posten, Årsrapport

17 består af to tredjedele lønninger og én tredjedel andre personaleomkostninger, mens Post Danmarks lønomkostninger består af ni tiendedele lønninger og én tiendedel andre personaleomkostninger. 20 Det er derfor nødvendigt at sammenligne virksomhedens lønomkostninger, ikke medarbejdernes lønninger. EU-kommissionen har i en rapport 21 fra 2004 undersøgt lønomkostningerne per fuldtidsmedarbejder i de nationale postvæsener i alle europæiske lande, og finder at de svenske lønomkostninger per fuldtidsmedarbejder var cirka 3 procent højere end de danske, jf. Figur 4.1. Figur 4.1 Omkostninger per fuldtidsansat og år, 000, 2002 Note: FTE = Full Time Employee, SE = Sverige; /FTE, DK = Danmark; /FTE. Kilde: Wik Consult, Main Developments in the European Postal Sector, 2004 Problemet med ovenstående sammenligning er at sammenligningen er gammel (2002) og ikke tager højde for at den svenske arbejdsuge er længere end den danske. Det vil overvurdere de svenske lønomkostninger per arbejdstime. Vi har derfor i stedet kigget på en række bedre og nyere mål for lønomkostningerne per arbejdstime i Posten og Post Danmark. De viser forskellige resultater. Tager man udgangspunkt i Postens og Post Danmarks egne regnskabsmæssige oplysninger om lønomkostninger og antallet af fuldtidsmedarbejdere (FTE) bliver Postens gennemsnitlige timelønsomkostninger er cirka 16 danske kroner eller 8 procent lavere end Post Danmark, jf. Tabel Posten, Årsrapport 2007; Post Danmark, Årsrapport Wik Consult, Main Developments in the European Postal Sector,

18 Tabel 4.3 Lønomkostning per time for postarbejdere, 2006 Sverige Danmark Forskel dkk dkk dkk Procent Regnskabsmæssig lønomkostning per time Overenskomstmæssig mindstelønsomkostning per time Statistisk lønomkostning for et postbud per time Noter: Regnskabsmæssig lønomkostning er de officielle samlede lønomkostninger divideret med antal fuldtidsmedarbejdere samt det samlede antal arbejdstimer per år i Sverige og Danmark. Overenskomstmæssig mindstelønsomkostning er overenskomstens mindsteløn tillagt regnskabets gennemsnitlige andel af andre lønomkostninger. Statistisk lønomkostning er i Danmark smalfortjenesten for Postsortering og postudbringning (arbejdsfunktion 4142) for 2006, i Sverige grundlønnen 415 Brevbärare m.fl. estimeret for 2006 på grundlag af grundløn 2005 og den gennemsnitlige lønudvikling i Sverige 2005/6 (3,1 procent). Smalfortjeneste og grundløn opgør løn eksklusive genetillæg tillagt den gennemsnitlige anden lønomkostning i Posten og Post Danmark Anvendt valutakurs er per ultimo december Kilde: Posten AB Årsrapport 2007, Post Danmark Årsrapport 2007; SEKO (fagforening for postarbejdere) 2007; Post Danmark, Industriens Overenskomst 2007; Statistiska Centralbyrån og Danmarks Statistik. Hvis man i stedet beregner minimumslønomkostninger i henhold til de respektive overenskomster kan man beregne at lønomkostningerne i Sverige er 20 kroner eller 19 procent højere end i Danmark. Dette mål kan være særligt relevant for omkostningerne i brevomdelingen hvor der ofte er stor udskiftning af medarbejdere. Hvis man endelig kigger på den gennemsnitlige timelønomkostning for bude i de nationale statistiske bureauer, så er lønomkostningerne også her større i Sverige end i Danmark med i alt 12 kroner eller 9 procent. Når den regnskabsmæssige lønomkostning i gennemsnit er højere i Danmark end i Sverige, mens det er omvendt for den relevante lønomkostning i brevomdelingen, kan det skyldes at andelen af højtlønnede medarbejdere højere oppe i organisationen er større i Post Danmark end i Posten. Det overordnede billede er derfor at Postens lønomkostninger per time sandsynligvis er på niveau med Post Danmarks, men hvis der skal være en forskel, så er de svenske lønomkostninger sandsynligvis større og ikke mindre end de danske. Dertil kommer at de arbejdsretlige regler i Sverige er mere restriktive end i Danmark. Det giver mindre fleksibilitet og endnu dermed større indirekte lønomkostninger i Sverige BREVMÆNGDEN Den brevmængde, som en postvirksomhed omdeler, har betydning for de gennemsnitlige omkostninger per brev. Jo flere breve per husstand, jo flere breve skal postbuddet levere per gang og jo lavere bliver de gennemsnitlige omkostninger per brev. Jo lavere de gennemsnitlige omkostninger er, jo lavere indtjening er nødvendig for at kunne skabe et overskud. Brevmængden afhænger af virksomhedernes præference for at bruge breve til at kommunikere med deres kunder i forhold til andre midler, fx og af befolkningens generelle brevog indkøbsvaner. Indkøbsvaner spiller en rolle fordi et land med udbredt postordresalg, hvor 18

19 distributionen af varer sker med brev eller pakke, kan skabe en betydelig større brevmængde end i lande uden postordresalg. Det er netop tilfældet med Sverige. Det betyder at Posten Sverige omdeler flere breve per indbygger eller husstand end hvad tilfældet er i Danmark. 22 Post Danmark omdelte i 2007 cirka 1,35 milliarder adresserede breve, mens Posten i Sverige omdelte 2,9 milliarder adresserede breve. Fordeler man disse brevmængder på alle indbyggere får man 381 breve per husstand i Danmark og 498 breve per husstand i Sverige. Alt andet lige betyder det at omkostningerne per brev er mindre i Sverige end i Danmark. Men hvor meget? I postøkonomisk forstand kaldes de stordriftsfordele der kommer af at uddele flere breve per postmodtager for economies of density, og der findes empiriske undersøgelser der kan bruges til at vurdere størrelsesordenen af disse stordriftsfordele. En rapport fra EU-kommissionen 23 vurderer således at hvis mængden af breve per husstand stiger med 10 procent, så stiger de samlede omkostninger i postvirksomheden kun med cirka 6,5 procent. Man siger at economies of density har en elasticitet på 0,65. Det betyder groft sagt at når Posten i Sverige uddeler 30 procent flere breve per husstand, så stiger de samlede omkostninger kun med 20 procent. Det betyder igen at de gennemsnitlige omkostninger per brev af denne grund vil være cirka 8 procent lavere end hvis Posten omdelte det samme antal breve per husstand som i Danmark, jf. Boks 4.4. Boks 4.4 Hvordan 20 procent bliver til 8 procent Når Posten øger sin brevmængde med 10 procent, så stiger de samlede omkostninger med 6,5 procent. Vi antager at denne sammenhæng også gælder for større ændringer i brevmængden. Det betyder at en brevmængde der 30 procent større, så stiger de samlede omkostninger med 6,5 procent gange 30 divideret med 10 eller cirka 20 procent. Hvis de samlede omkostninger ved 30 procent flere breve kun stiger med 20 procent, så falder omkostningerne per brev med 1 - [(1+20%)/(1+30%)] eller cirka 8 procent. Kilde: Egne beregninger Stordriftsfordelen ville kun have været ca. 3 procent, hvis vi i stedet havde taget udgangspunkt i andre akademiske undersøgelser 24 med lidt højere resultater for elasticiteten, i størrelsesordenen på 0,8-0,9. Stordriftsfordele giver derfor en omkostningsfordel for Posten i Sverige og det betyder lavere omkostninger per brev i Sverige end i Danmark. Denne omkostningsfordel kan formentlig højest forklare omkring 25 danske øre ud af den samlede prisforskel på typisk 1-3 danske kroner, jf. Tabel 3.1 og Tabel Lavere priser kan også i sig selv skabe en større efterspørgsel efter at sende breve, men sammenhængen mellem pris og brevmængde er relativt beskeden, jf. fx Alan Robinson, A Review of Price Elasticity Models for Postal Products, Pitney Bowes Background Paper No , NERA, Economics of Postal Services: Final Report, Cazals C., Florens J., Roy, B., An analysis of some specific cost drivers in the delivery activity, Future Directions in Postal Reform, 2001; Christensen, D., Christensen, L., Guy, C., and O'Hara, D., US postal service productivity: measurement and performance, The Regulation and the Nature of Postal and Delivery Services,

20 4.5. BEFORDRINGSPLIGTEN De krav som de offentlige myndigheder i Danmark og Sverige pålægger de nationale postvæsener gennem befordringspligten kan også være forskellige og skabe ekstra omkostninger i det land der har de strengeste krav til befordringspligten. Her er der særligt to forhold der tiltrækker sig opmærksomhed. For det første kvalitetskravene til omdelingen. Jo skrappere kvalitetskrav, jo større omkostninger. For det andet kravene til omdelingsdage. Jo flere obligatoriske omdelingsdage om ugen, jo større omkostninger. Kvalitetskrav Kvalitetskravene er formelt set skrappere i Danmark end i Sverige. Kravene til næstedagsomdelingssikkerhed, det såkaldte D+1, der måler hvor stor en andel af standard eller 1:a klasses brev der skal være fremme næste dag, er på 93 procent i Danmark og 85 procent i Sverige. Sveriges krav svarer til mindstekravet i EU's postdirektiv. Imidlertid er Postens faktiske kvalitet stort set lig med Post Danmarks, idet opfyldelsesgraden for D+1 i 2006 var 94,7 procent 25 i Sverige, 94,1 procent 26 i Danmark. Årsagen kan være at en høj kvalitet simpelthen er en kommerciel nødvendighed for en ledende postvirksomhed. Derfor spiller kvalitetskravene næppe en væsentlig betydning for eventuelle omkostningsforskelle mellem Posten og Post Danmark. Kvalitetskravene betyder dog at Posten, i modsætning til Post Danmark, må flyve en stor del af breve rundt for at kunne nå den ønskede kvalitet, jf. afsnit 4.1. Til gengæld er det nemmere at opretholde en høj kvalitet med kun fem frem for seks omdelingsdage. Omdelingsdage Kravet til antallet af omdelingsdage er større i Danmark end i Sverige. Post Danmark har pligt til at omdele alle seks hverdage i ugen i hele landet, hvor Posten i Sverige kun har pligt til at omdele fem gange om ugen, ikke lørdag. Det sandsynligvis giver meromkostninger i Post Danmark i forhold til Posten i Sverige. Hvis det ikke skulle være tilfældet, ville Posten i Sverige frivilligt tilbyde omdeling om lørdagen. Men det gør Posten ikke. Den ekstra omdelingsdag ud over de fem dage betyder imidlertid ikke at omkostningerne stiger med 20 procent. Det skyldes for det første at fem omdelingsdage giver større postmængde og dermed større omkostninger per omdelingsdag i forhold til en uge med seks omdelings dage. For det andet skaber at den ekstra omdelingsdag også meromsætning, som Posten går glip af ved at ikke at have omdeling om lørdagen. Det gælder fx weekendaviser og -forsendelser samt omdeling af uadresserede forsendelser. Det mindsker også kravet til spidsbelastningskapacitet fordi brevmængden kan fordeles over flere gange. Copenhagen Economics har i anden sammenhæng 27 beregnet de ekstraomkostninger som Post Danmark påtager sig ved at have omdeling om lørdagen. Det drejer sig om cirka PTS, Service och konkurrens, Færdselsstyrelsen, 27 Copenhagen Economics, Prisen på befordringspligt i Danmark,