HVORFOR KAN SVENSKE POSTEN OMDELE BREVE BILLIGERE END POST DANMARK?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVORFOR KAN SVENSKE POSTEN OMDELE BREVE BILLIGERE END POST DANMARK?"

Transkript

1 HVORFOR KAN SVENSKE POSTEN OMDELE BREVE BILLIGERE END POST DANMARK?

2 KOLOFON Forfatter: Kunde: Dato: Kontakt: Henrik Ballebye Okholm, Claus Kastberg Nielsen, Jonathan Tops, Martin Kyed Brancheforeningen Danske avis-, post- og reklamedistributører (DAPOR) SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 Kapitel 1 RESUME: HVORFOR KAN SVENSKE POSTEN OMDELE BREVE BILLIGERE END POST DANMARK? Post Danmark og Posten i Sverige er begge økonomisk succesrige postvirksomheder. Det kan imidlertid undre, at Posten Sverige kan være næsten lige så økonomisk succesrig som Post Danmark, når Posten tjener 1-3 kroner mindre per brev end Post Danmark for langt hovedparten af de breve som de omdeler. Én oplagt forklaring kan være at Posten har særligt lave omkostninger i forhold til Post Danmark. Men den forklaring holder ikke. Posten har på den ene side større transportomkostninger og formentlig lidt større lønomkostninger end Post Danmark. På den anden side har Posten ingen omkostninger til lørdagsomdeling og lavere stykomkostninger som følge af den større brevmængde. Men alt i alt løber omkostningsforskellene kun op i øre per brev, jf. Figur 1.1 Figur 1.1 Lavere omkostninger kan kun forklare en lille del af de lavere priser i Sverige Danske kroner Lille prisforskel Stor prisforskel Omkostningsforskelle Andre forhold Kilde: Egne beregninger Så der må være andre forhold der spiller ind. En mulig forklaring kan være at Posten er mere effektiv end Post Danmark. Det er der noget der tyder på. En gennemsnitlig medarbejder i Posten håndterer næsten en tredjedel flere breve end den gennemsnitlige medarbejder i Post Danmark. Tilsvarende er omsætningen per medarbejder i dag 20 procent større i Posten end i Post Danmark, også selvom de stod helt lige i begyndelsen af dette årti. Årsagen kan være at postmarkedet i Sverige er blevet åbnet for konkurrence langt tidligere end i Danmark. Konkurrencen har godt nok betydet at konkurrenter har taget visse markedsandele fra Posten, men på den anden side kan konkurrencen have lagt et pres på Posten for at effektivisere. Det pres har Posten øjensynligt formået at leve op til. Hele virksomheden er blevet mere effektiv, og derfor kan indtjeningen per brev være meget mindre end i Danmark. Så meget mindre, at selv når man tager højde for at momsen på porto er 25 procent i Sverige og 0 procent i Danmark, så er det i dag billigere at sende et brev i Sverige end i Danmark, både for den private forbruger og for erhvervsvirksomheder. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Resume:... 3 Kapitel 2 Introduktion... 5 Kapitel 3 Priser på omdeling af breve i Sverige og Danmark Enkeltbreve Erhvervsbreve Kapitel 4 Naturlige omkostninger i Posten og Post Danmark Geografi og demografi Postkassernes placering Lønomkostninger Brevmængden Befordringspligten Kapitel 5 Andre omkostningsforskelle Tømning af postkasser Postnumre Nøgler

5 Kapitel 2 INTRODUKTION Post Danmark er i europæisk sammenhæng en lønsom postvirksomhed, der er i stand til at give en god indtjening til sine ejere, den danske stat og kapitalfonden CVC. I de sidste tre år har overskuddet fra Post Danmark ligget i størrelsesordenen 1 milliard kroner, det svarer i 2007 til en overskudsgrad på 7 procent. Overskudsgraden har dog været vigende siden succesåret Omsætningen er i samme periode vokset med 2 procent om året. 1 Men Post Danmark er ikke den eneste økonomisk succesrige postvirksomhed i Norden. Posten i Sverige, der målt i omsætning er trekvart gang større end Post Danmark, har også succes. I de sidste tre år har overskuddet fra Posten ligget på 1,5 milliarder svenske kroner, det svarer i 2007 til en overskudsgrad på 7 procent med en klart stigende tendens gennem de sidste tre år. Samtidig vokser omsætningen med 5 procent om året, mere end det dobbelte af Post Danmark. 2 Men det er overraskende at Posten i Sverige klarer sig så godt i forhold til Post Danmark, da indtjeningen per brev 3 er betydeligt mindre i Sverige end i Danmark. Indtjeningen per brev er vigtig, fordi breve skaber langt den største del af omsætningen, omkring to tredjedele i både Danmark og i Sverige. Men Posten tjener meget mindre per brev end Post Danmark. For langt de fleste breve tjener Posten 1-3 danske kroner mindre end Post Danmark. Det svarer til procent for mange enkeltbreve 4 og procent for alle erhvervsbreve. Spørgsmålet er: Hvordan kan det være at Posten økonomisk klarer sig så godt i forhold til Post Danmark, når indtjeningen per brev er så meget mindre i Sverige end i Danmark? Et oplagt svar kunne være at det er billigere at drive postvirksomhed i Sverige, fordi der er færre naturlige omkostninger forbundet med at omdele breve i Sverige end i Danmark. Så kunne portoprisen i Sverige være lav fordi omkostningerne var lave og alligevel kunne overskuddet i Sverige være sammenligneligt med det danske. Det kunne fx være tilfældet hvis lønomkostningerne var mindre i Sverige end i Danmark eller hvis de politiske krav til Posten i Sverige var mindre end til Post Danmark. En gennemgang af de væsentligste omkostningstyper viser imidlertid at der ikke er nogen systematisk tendens til at de naturlige omkostninger ved at drive postvirksomhed er væsentligt større i Danmark end i Sverige. På nogle områder er det dyrere at drive postvirksomhed i Sverige end i Danmark. Det gælder transportomkostningerne, der er større i Sverige end i Danmark, og lønomkostningerne, der sandsynligvis er større i Sverige end i Danmark, især hvis man tager hensyn til de indirekte 1 Post Danmark, Årsrapport 2007, 2 Posten, Årsrapport 2006 og årsrapport 2007, 3 Indtjeningen er portoprisen for det pågældende brev fraregnet moms i Sverige og omregnet til danske kroner med middelvalutakursen for svenske kroner per 2. januar Undtagelsen er standard enkeltbreve g, hvor Posten tjener procent mere end Post Danmark. Disse breve udgør dog en meget begrænset del af alle breve. 5

6 lønomkostninger som skyldes arbejdsmarkedets begrænsede fleksibilitet i Sverige. Det er således op til danske øre dyrere at sende brev i Sverige på grund af det større transportbehov. På andre områder er det dyrere at drive postvirksomhed i Danmark end i Sverige. Det skyldes kravet til omdeling seks dage om ugen i Danmark i stedet for de fem dage som de kan nøjes med i Sverige. Derudover sender befolkningen færre breve i Danmark end de gør i Sverige, hvilket betyder at der er mere begrænsede muligheder for at udnytte stordriftsfordele i Danmark. Desuden er postkasserne i Sverige placeret ved skel, så postbudene hurtigere kan aflevere posten. Det giver samlet set højere omkostninger per brev, formodentlig i størrelsesordenen ca. 50 øre per brev. Det betyder at de lavere portopriser i Sverige kun i meget begrænset omfang skyldes at Sverige har særligt gunstige omkostningsforhold i forhold til Danmark. Omkostningsforskelle på øre kan ikke forklare prisforskelle på 1-3 kroner. Det vil sige, at selv efter at man har taget højde for de væsentligste omkostningsforskelle mellem Sverige og Danmark, så er der stadig et væsentligt forklaringsproblem: Hvordan kan Posten i Sverige opretholde en så god forretning når indtjeningen per brev er betydeligt lavere end i Danmark? Spørgsmålet kan næppe besvares eksakt, men det er vanskeligt at se bort fra den mulighed at Posten kunne være en mere effektiv organisation end Post Danmark. Hvis det er tilfældet, så ville det være muligt for Posten at skabe samme overskudsgrad som Post Danmark, også selvom de brevpriser, som Posten opnåede, var langt lavere end i Danmark. Der er tegn på at Posten er en mere effektiv organisation end Post Danmark og dertil er blevet mere effektiv i de seneste år. Således håndterer en gennemsnitlig medarbejder i Posten næsten en tredjedel flere breve end den gennemsnitlige medarbejder i Post Danmark. På tilsvarende vis er omsætningen per medarbejder i dag 27 procent større i Posten end i Post Danmark, også selvom de stod helt lige i begyndelsen af dette årti. 5 En forklaring på hvorfor Posten er mere effektiv end Post Danmark kunne være at postmarkedet i Sverige er blevet åbnet for konkurrence langt tidligere end i Danmark. Konkurrencen har godt nok betydet at konkurrenter har taget visse markedsandele fra Posten, men på den anden side kan konkurrencen have lagt et pres på Posten for at effektivisere. Det pres har Posten formået at leve op til. Hele virksomheden er blevet mere effektiv, og derfor kan indtjeningen per brev være meget mindre end i Danmark. Så meget mindre at selv når man tager højde for at momsen på porto er 25 procent i Sverige og 0 procent i Danmark, i modsætning til den danske porto som er momsfritaget, så er det i dag billigere at 5 Post Danmark, Årsrapport 2007, Posten, Årsrapport 2007 og Post- och Telestyrelsen, Service och konkurrens,

7 sende et brev i Sverige end i Danmark, både for den private forbruger og for erhvervsvirksomheder. I resten af dette notat dokumenterer vi i detaljer hvordan Posten for langt de fleste brevtyper har en betydeligt lavere indtjening end Post Danmark samt hvordan Postens omkostninger per brev næppe er meget mindre end de tilsvarende omkostninger i Danmark. 7

8 Kapitel 3 PRISER PÅ OMDELING AF BREVE I SVERIGE OG DANMARK Det er vanskeligt at sammenligne portopriser på tværs af lande, fordi alle landes postvæsener har forskellige prisstrukturer. Typisk har man 6 sammenlignet prisen på et standard 20 grams brev i mange lande og for Danmark og Sveriges vedkommende er resultaterne blandede. I nogle undersøgelser er priserne højest i Danmark (Wik Consult), i nogle er de sammenlignelige (Eurostat) og i andre igen er priserne højest i Sverige (Deutsche Post). Undersøgelserne lider imidlertid af de svagheder at de kun viser en del af billedet (de kigger kun på én type brev), de er ofte 4-5 år gamle og derfor forældede (2003-4) og de fokuserer på den pris som forbrugeren betaler for at sende breve. Det betyder fx at prisen på omdeling af brev indeholder 25 procents moms i Sverige, men ikke i Danmark hvor befordringspligtige breve er momsfritaget. 7 Men i denne sammenhæng er momsen ikke umiddelbart interessant, fordi fokus er på den indtjening per brev som Posten, henholdsvis Post Danmark, modtager og bruger til at dække sine omkostninger. Derfor laver vi en sammenligning af priser der er mere komplet (omfatter mange brevtyper), der er aktuel (fra 2008) og som er relevant (medregner hverken dansk eller svensk moms). Vi tager udgangspunkt i de prisblade som både Post Danmark og Posten lod gælde per 1. januar 2008 og omregner de svenske kroner til danske ved hjælp af valutakursen den første bankdag i Brevmarkedet kan inddeles i tre: Postkassebreve, dvs. frimærkebreve som lægges i postkasser Kontorpost, dvs. breve fra virksomheder som normalt frankeres i frankeringsmaskine Masseforsendelser, dvs. serier af forsendelser i ens format og med ens vægt ENKELTBREVE Enkeltbreve består af postkassebreve og kontorpost. De udgør ca. en fjerdedel af alle breve 8. For disse breve er den svenske indtjening per brev 2-3 kroner (30-40 procent) lavere end den danske for alle breve under 20g og for breve over 50g, jf. Tabel 3.1 og Figur 3.1. Tilsammen udgør disse breve ca. tre fjerdedele af alle enkeltbreve 9. For breve der er tungere end 20 gram, men lettere end 50 gram kan den danske eller den svenske indtjening per brev være størst, afhængigt af størrelsen på brevet. Prisforskellen er dog mere moderat (op til 1,50 kroner i den enes eller den andens favør). Konklusionen er derfor at for langt de fleste enkeltbreve er den svenske indtjening per brev massivt mindre end den danske. 6 Se fx Deutsche Post, Letter prices in Europe, 2007; Eurostat, Postal services in Europe, 2007; Wik Consult, Main Developments in the European Postal Sector, I henhold til momslovens 13, styk 1, nr PTS, Service och konkurrens Posten Norge oplyser at dette tal i Norge er 78 procent. 8

9 Tabel 3.1 Indtjening per brev for typiske enkeltbreve i Danmark og Sverige, jan g 20-50g g DK S Forskel DK S Forskel DK S Forskel DKK DKK DKK Procent DKK DKK DKK procent DKK DKK DKK procent Standardbreve 5,50 3,48-2, ,50 6,96 1, ,00 6,96-3,04-30 Storbreve 6,50 3,48-3, ,50 6,96 0, ,00 6,96-3,04-30 Maxibreve 8,50 3,48-5, ,50 6,96-1, ,25 6,96-6,29-47 Note: Breve er A-breve eller 1:a klasses breve, svenske priser renset for moms og omregnet til danske krone med valutakursen den 2. januar Rødt markerede produkter har laveste priser i Danmark, grønt markerede produkter i Sverige. For maxibreve er medtaget størrelser op til 30mm/250mm/600mm (H/B/L) og H+B+L= 900mm Kilde: Post Danmark priser 2008 (http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/breve_prisark_2008.pdf), Postens prislista för inrikes brev 2008 (http://www.posten.se/ptm/villkor/pdf/as_ _frim_1s.pdf) og Danmarks Nationalbanks officielle valutakurs (DNVALD) per 2. januar Figur 3.1 Indtjening per brev i Sverige og Danmark i danske kroner, 2008 Danske kroner g 50g 100g 20g 50g 100g Enkeltbreve Erhvervsbreve Danmark Sverige Note: Se tabel 1.1 og tabel 1.2 Kilde: Tabel 1.1 og tabel 1.2 Derudover eksisterer der i Sverige det såkaldte föreningsbrev, der gør det muligt for frivillige (idelle) foreninger at udsende breve under 100g til en pris på 4,80 svenske kroner eller 3,43 danske kroner omregnet til danske kroner uden moms. Det svarer til cirka halv pris så snart brevet vejer mere end 20 gram. Posten offentliggør ikke informationer om hvor mange foreningsbreve de udsender, men antallet kan være betydeligt. Vi kender ikke fordelingen af Post Danmarks breve og kan derfor ikke beregne en vægtet gennemsnitspris som viser om portopriserne er lavere i Sverige end i Danmark. Men langt de fleste enkeltbreve vejer under 20 gram, hvor Posten Sverige er billigere end Post Danmark. Og vi har ud fra oplysninger fra Færdselsstyrelsen og Posten Norge lavet en beregning, som kan give et fingerpeg om hvordan prisniveauet for enkeltbreve er for Post Danmark og for 9

10 Posten Sverige. Beregningerne viser at Post Danmarks priser er er højere end Posten Sveriges priser, jf. Figur 3.2 og Boks 3.1. Figur 3.2: Sammenligning af gennemsnitspris for Post Danmark og Posten Sverige Danske kroner Post Danmark Posten Sverige Note: Figuren viser den vægtede gennemsnitspris for Posten Sverige og Post Danmark. Kilde: Boks 3.1 nedenfor Boks 3.1: Prisindeks for enkeltbreve Post Danmark og Posten Sverige, 2008 Vores beregning består af to trin. Første trin består i at beregne fordelingen af breve på d forskellige kategorier. Vi tager udgangspunkt i oplysninger fra Færdselsstyrelsen om hvordan enkeltbreve op til 50 gram er fordelt på standardbreve, storbreve og maxibreve i Danmark. Tallene fra Færdselsstyrelsen kombinerer vi med data som Posten Norge har stillet til rådighed, som viser vægtfordelingen for norske breve. Posten Norge har oplyst at 71% af enkeltforsendelser vejer 0-20 gram, 22 procent vejer gram og 8 procent vejer over 50 gram. Ud fra disse to kilder har vi beregnet hvor mange procent af enkeltbrevene der er standardbreve under 20 gram, hvor mange procent der er standardbreve på gram osv. Andet trin består i at beregne et prisindeks for Post Danmark og for Posten Sverige. Vi har beregnet en vægtet gennemsnitspris. Små standardbreve under 20 gram udgør over halvdelen af denne vægtede pris. Beregningerne viser at den vægtede gennemsnitspris er 6,11 kr. for Post Danmark, men kun 4,50 kr. for Posten Sverige. Kilde: Færdselsstyrelsen (2005), Prisloftsmodel til brug for godkendelse af Post Danmark A/S takster på breve omfattet af eneretten, samt oplysninger om breves vægtfordeling fra Posten Norge (2007) ERHVERVSBREVE Indtrykket understreges af tilsvarende tal for erhvervsbreve som udgør langt den største del af alle breve, ca. tre fjerdedele 10. Her er den svenske indtjening per brev mellem 1-2 kroner mindre (15-30 procent) end den danske, jf. Tabel 3.2 (nedenfor) og Figur 3.1 (ovenfor). 10 PTS, Service och konkurrens

11 Tabel 3.2 Indtjening per brev for typiske erhvervsbreve i Danmark og Sverige, jan g 20-50g g DK S Forskel DK S Forskel DK S Forskel Brevtype (1000 styk) DKK DKK DKK procent DKK DKK DKK procent DKK DKK DKK procent Standardbrev (5) 4,10 2,81-1, ,10 3,22-0, ,00 3,90-3,10-31 Standardbrev (250) 3,80 2,81-0, ,80 3,22-0, ,60 3,90-2,70-27 Storbrev (5) 4,85 2,81-2, ,85 3,22-1, ,00 3,90-3,10-31 Storbrev, (250) 4,50 2,81-1, ,50 3,22-1, ,60 3,90-2,70-27 Note: Svenske priser omregnet til danske kroner med valutakursen den 2. januar 2008; Svenska Posten opererer med en kontinuert prisskala hvor man betaler for den præcise vægt. Vi vælger en konservativ tilgang til priserne og sammenligner det dyreste brev i hvert interval for Svenska Posten, dvs. henholdsvis 20g, 50g og 100g; Post Danmark arbejder med månedsvise mængderabatter efter et trappesystem hvor der maksimalt gives 8 procent i rabat hvilket gælder for brev nummer og derover. Kilde: Post Danmark Erhvervsbreve Prisark 2008 (http://www.postdanmark.dk/cms/dadk/files/erhvervsbreve_prisark.pdf); Svenska Posten Prislista 2008 Ekonomibrev sänding inrikes (http://www.posten.se/ptm/bin/ptmpdf?objectid= og Tabellen tager ikke hensyn til den mængderabat på op til 8 procent som Post Danmark giver. Omvendt viser tabellen den højst tænkelige pris som Posten i Sverige kan tage for den pågældende brevtype. Posten arbejder med en kontinuert prisskala hvor et brev der vejer 21 gram har en mindre porto end et brev der vejer 50 gram. Derfor kan Postens indtjening være op til 60 øre (17 procent) mindre, end angivet i tabellen for de letteste breve i en bestemt brevtype. Derudover giver Posten også mulighed for at kunder kan indlevere breve til en endnu lavere pris, såfremt brevene allerede ved indlevering er præsorteret på ruteniveau. Den klare konklusion er derfor at Posten har en langt mindre indtjening per brev end Post Danmark. Alligevel har Posten næsten tilsvarende overskudsgrad. Kan det skyldes at Posten i Sverige har færre naturlige omkostninger end Post Danmark? 11

12 Kapitel 4 NATURLIGE OMKOSTNINGER I POSTEN OG POST DANMARK Alle virksomheders omkostninger kan opdeles i omkostninger som de i høj grad selv kan påvirke, og omkostninger som de kun har ringe indflydelse på. En postvirksomhed kan effektivisere driften ved at optimere postbudenes ruter, men den kan kun vanskeligt gøre noget ved at befolkningen bor spredt. En spredt befolkning i et stort land må nødvendigvis skabe nogle grundomkostninger, der er større end i et lille land med en koncentreret befolkning. Omkostninger som kun vanskeligt kan påvirkes af postvirksomheden selv kan vi kalde naturlige omkostninger. Det gælder fx geografiske og demografiske forskelle i bosætningsmønstret, personalelønninger (men ikke hvor mange medarbejdere man ansætter), mængden af breve der traditionelt sendes i forskellige lande og forskelle i krav til befordringspligten, jf. Tabel 4.1. Tabel 4.1: Forskelle i naturlige omkostninger mellem Danmark og Sverige Omkostning Kommentar Meromkostninger, Danmark Meromkostninger, Sverige Transportomkostning Sverige større end Danmark øre Postkassernes placering Postkasser placeret ved skel i Sverige +15 øre Lønomkostninger Samme niveau - - Brevmængde Flere breve i Sverige end i Danmark +25 øre Kvalitet Samme niveau - - Omdelingsdage Kun Danmark har lørdagsomdeling +10 øre Totalt +50 øre øre Difference Kilde: Copenhagen Economics øre Vi gennemgår nu disse forskellige typer af naturlige omkostninger én efter én GEOGRAFI OG DEMOGRAFI Geografi og demografi er af væsentlig betydning for omkostningerne i en landsdækkende postvirksomhed. I et stort land med lange afstande mellem byer og en spredt befolkning skal et brev nødvendigvis transporteres længere med større omkostninger til følge per brev end i et lille land. Sverige byder på grund af sin størrelsesmæssige udstrækning og sin spredte befolkning derfor på store omkostningsfyldte logistiske udfordringer for en postvirksomhed med befordringspligt. Sverige er med sine km2 næsten 10 gange større end Danmark og befolkningen bor meget mere spredt. 12

13 Tabel 4.2 Geografiske nøgledata Geografiske forhold Enhed Sverige Danmark Befolkning Indbyggere Areal km Befolkningstæthed indbygger/km Urbaniseringsgrad, andel indbyggere i byer Procent Storbykoncentration, andel indbyggere i fem største byer Procent Asfalteret, offentlig vej Km Note: I Sveriges tal indgår kun asfalteret vej, i Danmarks tal indgår al offentlig vej. ECORYS, Development of competition in the European postal sector, 2004; Nationell VägDataBas (NVBD) 2007; Vejdirektoratet, Befolkningstætheden i Sverige varierer meget fra region til region. I Skåne, Södermanland og Uppland er befolkningstætheden som i Danmark. I Lapland er befolkningstætheden under 1. Sveriges geografiske udstrækning betyder at den vejstrækning som postbude skal gennemkøre hver eneste omdelingsdag er mindst dobbelt så lang i Sverige end i Danmark. Det kan illustreres ved at Sverige har km asfalteret offentlig vej, mens Danmark nøjes med km. Derudover er længden af offentlige grusveje, der også potentielt skal køres på én gang om dagen, meget stor i Sverige, mens den stort set er ikke-eksisterende i Danmark. Samtidig betyder kvalitetskravet om at næsten alle enkeltbreve skal være omdelt dagen efter indlevering at posten må tage dyrere transportformer i brug. Således opererer Posten i Sverige med 13 daglige flyvninger for i tide at kunne fordele de indleverede breve ud til de 11 sorteringsterminaler der er spredt ud i hele landet. Til sammenligning transporterer Post Danmark stort set alle sine breve med bil eller tog. Formodningen om at geografien leder til større transportomkostninger understøttes af at Posten Sverige har langt større transportomkostninger end Post Danmark. Ifølge årsregnskaberne for 2006 anvender Posten 4,2 milliarder danske kroner eller 19 procent af sine samlede omkostninger til transport, mens Post Danmark bruger 1,0 milliarder danske kroner eller 10 procent af sine samlede omkostninger. Det er en væsentlig forskel. Det er imidlertid langt fra alle disse omkostninger, der kan skyldes breve. Transporten af pakker er betydeligt mere omkostningstung end breve. En EU-rapport 11 viser at pakker i gennemsnit lægger beslag på 3 gange så store omkostninger per omkostningskrone som breve. Tager man hensyn til dette, bliver forskellen meget mindre. Alt i alt, vurderer vi at transportomkostningen per brev kan være i størrelsesordenen danske øre billigere i Danmark end i Sverige, jf. Boks NERA, Economics of Postal Services: Final Report, 2004, page 72 and 77 13

14 Boks 4.1 Transportomkostninger per brev i Sverige og Danmark Breve udgør to tredjedele af den samlede postomsætning. Vi antager at al den resterende omsætning er pakker eller andre brevforsendelser der er dyrere at transportere end breve. Vi antager som i EUkommissionens rapport at transporten af pakker er tre gange så omkostningsfuld som transporten af breve. Det betyder at næsten 60 procent af de samlede transportomkostninger vil relatere til pakker, kun 40 procent til breve. Med samlede transportomkostninger på 1,0 milliarder danske kroner i Danmark og 4,2 milliarder danske kroner i Sverige, betyder det at transportomkostninger per brev i Sverige bliver i størrelsesordenen 60 danske øre i Sverige og 30 danske øre i Danmark. Med disse antagelser er det op til 30 øre billigere at transportere breve i Danmark end i Sverige. Kilde: Posten, Årsrapport 2007; Post Danmark, Årsrapport 2007; NERA, Economics of Postal Services: Final Report, POSTKASSERNES PLACERING Sveriges geografi giver som beskrevet ovenfor nogle transportomkostninger som naturligt er højere end i transportomkostningerne i Danmark. Til gengæld trækker det omkostningerne ned i Sverige, at der er en gammel tradition for at samle postkasser i klynger. Det reducerer behovet for at køre helt ud til den enkelte bolig som i Danmark. I Sverige står postkasserne ved skel. I Danmark er det typisk husets alder der afgør hvor postkassen er placeret. Det er nemlig kun husstande som er opført efter 1975 som skal have postkasse ved skel. Det betyder at kun ca. en tredjedel af villaer og rækkehuse og kun ca. 7 procent af jordbrugere har krav om postkasse ved skel 12. Vi har beregnet at Post Danmark kunne spare ca. 200 mio. kr. hvis postkasserne i Danmark var placeret ved skel som de er i Sverige, jf. 12 Danmarks Statistik, oplysninger om boligmassens alder. 14

15 Boks 4.2: Post Danmarks besparelse hvis alle postkasser var placeret ved skel Vores beregninger bygger på data fra et budgetsystem Post Danmark tidligere har brugt, oplysninger fra Post Danmark om antallet af husstande i hvert postnummer samt data Danmarks Statistik om boligmassens alder. Frem til 2002 brugt Post Danmark et budgetsystem kaldet blokbevillingssystemet til at tildele personalebevillinger til de daværende 30 postkredse ud fra antallet af forskellige husstandstyper. Blokbevillingssystemet tildelte således en normtid per husstand. Normtiden per husstand på land uden postkasse ved skel var 79 sekunder per dag. Derimod var normtiden per husstand på land med postkasse ved skel kun 57 sekunder per dag. Hvis postkasserne på landet placeres ved skel, giver det altså en tidsbesparelse for postbuddet på ca. 22 sekunder per husstand. I byerne var normtiden henholdsvis 39 sekunder per dag for villaer og rækkehuse uden postkasse ved skel og 31 sekunder per dag for villaer og rækkehuse med postkasse ved skel. I byerne er tidsbesparelsen for postbuddene altså ca. 8 sekunder per husstand, hvis postkasserne placeres ved skel. Post Danmark offentliggør en oversigt over antallet af husstande fordelt på etagebyggeri, villa/rækkehuse (land og by) og jordbrugere for hvert postnummer på Vi har kombineret disse data med oplysninger fra Danmarks Statistik om boligmassens alder. Vi har antaget at kun bygninger opført efter 1975 har postkasse ved skel. Ud fra disse oplysninger kan vi beregne den samlede besparelse som Post Danmark kunne opnå hvis alle postkasser var placeret ved skel: Type Antal husstande Tidsbesparelse, sekunder per dag Omkostningsbesparelse, mio. kr. prr år Land m. brev-kasse skel Jordbrugere By u. brev-kasse skel Totalt 212 Note: Beregningerne er baseret på en personaleomkostning på 198 kr. per time hvilket svarer til Post Danmarks gennemsnitlige personaleomkostning iflg. Årsregnskabet for Desuden har vi regnet med 304 postdage pr. år. Kilde: Bekendtgørelse om postbefordring, Danmarks Statistik, Post Danmarks blokbevillingssystem. Der er dog andre forhold som gør det billigere at aflevere post i Danmark end i Sverige. For det første er der mere end tre gange så mange fritidshuse i Sverige som i Danmark. I Danmark er der ca fritidshuse 13, mens der i Sverige er fritidshuse 14. Det vil sige at der er ca. dobbelt så mange fritidshuse per indbygger som i Danmark. Post Danmarks omkostninger til postomdeling til fritidshuse er ca. 30 mio. kr 15. En fordobling af antallet af fritidshuse ville formentlig betyde ca. en fordobling af disse omkostninger. For det andet er der flere etageejendomme med brevkasseanlæg i Danmark end i Sverige. I Danmark er det den nemlig ca. 17 procent af beboerne i etageejendomme der får sin post SCB; asp 15 Ifølge Post Danmarks blokbevillingssystem er normtiden for fritidshuse ca. 8 sekunder per fritidshus per dag. Det betyder ud fra forudsætningerne og beregningsmetoden beskrevet i Boks 4.2 ovenfor en årlig omkostning på 30 mio. kr. 15

16 brevkasseanlæg 16, mens det i Sverige kun er 13 procent af beboerne i etageejendomme der får sin post i postkasseanlæg 17. Denne forskel svarer til en omkostningsfordel for Post Danmark på 4 mio. kr 18. Sammenfattende giver placeringen af postkasser en omkostningsfordel for Posten i Sverige og det betyder lavere omkostninger per brev i Sverige end i Danmark. Denne omkostningsfordel er formentlig på i størrelsesordnen ca. 180 mio. kr. og kan dermed højest forklare omkring 15 danske øre ud af den samlede prisforskel på typisk 1-3 danske kroner LØNOMKOSTNINGER Lønomkostninger er langt den største budgetpost for ethvert postvæsen. I Danmark udgør lønomkostninger 6,9 milliarder danske kroner eller 69 procent af de samlede driftsomkostninger, mens de i Sverige udgør 10,4 milliarder danske kroner eller omkring 50 procent af de samlede omkostninger. 19 Hvis lønomkostningerne per medarbejder var meget lavere i Sverige end i Danmark, ville det kunne forklare hvorfor Posten har et så godt resultat på trods af den lave indtjening per brev. Det er kendt at den udbetalte løn per medarbejder er betydeligt lavere i Sverige end i Danmark (målt i samme valuta). Af den grund tager mange unge svenskere til Danmark for at arbejde og få udbetalt lige så mange danske kroner som de får udbetalt i svenske i Sverige, jf. Boks 4.3. Boks 4.3 Svenske unge arbejder som postbud i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsen i Sverige har interviewet svenske unge som arbejder i København. De snakker blandt andet med en 21-årig der netop er startet som postbud i København: Och så är jag nöjd med lönen som sagt. En dansk brevbärare och en svensk tjänar i månaden men danska kronan är ju mycket mer värd.... Den största skillnaden mellan en anställning i Sverige och en i Danmark är att de danska arbetsgivarna nästan inte betalar några sociala avgifter alls, till skillnad från svenska arbetsgivare som betalar 33 procent i sociala avgifter på de anställdas bruttolön. Kilde: AMS nr 6/2007, (arbetsmarknadsstyrelsens nyhetsbrev.) Men sammenligningen holder ikke hvis man skal se det fra virksomhedens side. Svenske virksomheder betaler nemlig langt flere sociale afgifter og pensioner ved siden af lønnen end danske virksomheder. I Sverige betaler arbejdsgiveren således arbejdsgiverafgifter på omkring 33 procent af bruttolønnen, noget som stort set ikke findes i Danmark. I Sverige er virksomhedens lønomkostninger derfor langt større end de samlede lønninger som medarbejderne modtager. Det fremgår også af årsregnskaberne, der viser at Postens lønomkostninger 16 Dette svarer til andelen af husstande i etagebyggeri som er opført efter 1975 og som derfor har pligt til at have brevkasseanlæg, jf. Bekendtgørelse om postbefordring og Danmarks Statistik. 17 Enligt Forum för fasttighetsboxar; 18 Tidsbesparelsen er ifølge blokbevillingssystemet ca. 7 sekunder og der er ca husstande i etagebyggeri i Danmark. Hvis 4 procent flere af disse husstande skulle have omdelt post til døren i stedet for til et brevkasseanlæg, ville det efter beregningsmetoden beskrevet i Boks 4.2 ovenfor give en meromkostning på ca. 4 mio. kr. 19 Post Danmark, Årsrapport 2007 og Posten, Årsrapport

17 består af to tredjedele lønninger og én tredjedel andre personaleomkostninger, mens Post Danmarks lønomkostninger består af ni tiendedele lønninger og én tiendedel andre personaleomkostninger. 20 Det er derfor nødvendigt at sammenligne virksomhedens lønomkostninger, ikke medarbejdernes lønninger. EU-kommissionen har i en rapport 21 fra 2004 undersøgt lønomkostningerne per fuldtidsmedarbejder i de nationale postvæsener i alle europæiske lande, og finder at de svenske lønomkostninger per fuldtidsmedarbejder var cirka 3 procent højere end de danske, jf. Figur 4.1. Figur 4.1 Omkostninger per fuldtidsansat og år, 000, 2002 Note: FTE = Full Time Employee, SE = Sverige; /FTE, DK = Danmark; /FTE. Kilde: Wik Consult, Main Developments in the European Postal Sector, 2004 Problemet med ovenstående sammenligning er at sammenligningen er gammel (2002) og ikke tager højde for at den svenske arbejdsuge er længere end den danske. Det vil overvurdere de svenske lønomkostninger per arbejdstime. Vi har derfor i stedet kigget på en række bedre og nyere mål for lønomkostningerne per arbejdstime i Posten og Post Danmark. De viser forskellige resultater. Tager man udgangspunkt i Postens og Post Danmarks egne regnskabsmæssige oplysninger om lønomkostninger og antallet af fuldtidsmedarbejdere (FTE) bliver Postens gennemsnitlige timelønsomkostninger er cirka 16 danske kroner eller 8 procent lavere end Post Danmark, jf. Tabel Posten, Årsrapport 2007; Post Danmark, Årsrapport Wik Consult, Main Developments in the European Postal Sector,

18 Tabel 4.3 Lønomkostning per time for postarbejdere, 2006 Sverige Danmark Forskel dkk dkk dkk Procent Regnskabsmæssig lønomkostning per time Overenskomstmæssig mindstelønsomkostning per time Statistisk lønomkostning for et postbud per time Noter: Regnskabsmæssig lønomkostning er de officielle samlede lønomkostninger divideret med antal fuldtidsmedarbejdere samt det samlede antal arbejdstimer per år i Sverige og Danmark. Overenskomstmæssig mindstelønsomkostning er overenskomstens mindsteløn tillagt regnskabets gennemsnitlige andel af andre lønomkostninger. Statistisk lønomkostning er i Danmark smalfortjenesten for Postsortering og postudbringning (arbejdsfunktion 4142) for 2006, i Sverige grundlønnen 415 Brevbärare m.fl. estimeret for 2006 på grundlag af grundløn 2005 og den gennemsnitlige lønudvikling i Sverige 2005/6 (3,1 procent). Smalfortjeneste og grundløn opgør løn eksklusive genetillæg tillagt den gennemsnitlige anden lønomkostning i Posten og Post Danmark Anvendt valutakurs er per ultimo december Kilde: Posten AB Årsrapport 2007, Post Danmark Årsrapport 2007; SEKO (fagforening for postarbejdere) 2007; Post Danmark, Industriens Overenskomst 2007; Statistiska Centralbyrån og Danmarks Statistik. Hvis man i stedet beregner minimumslønomkostninger i henhold til de respektive overenskomster kan man beregne at lønomkostningerne i Sverige er 20 kroner eller 19 procent højere end i Danmark. Dette mål kan være særligt relevant for omkostningerne i brevomdelingen hvor der ofte er stor udskiftning af medarbejdere. Hvis man endelig kigger på den gennemsnitlige timelønomkostning for bude i de nationale statistiske bureauer, så er lønomkostningerne også her større i Sverige end i Danmark med i alt 12 kroner eller 9 procent. Når den regnskabsmæssige lønomkostning i gennemsnit er højere i Danmark end i Sverige, mens det er omvendt for den relevante lønomkostning i brevomdelingen, kan det skyldes at andelen af højtlønnede medarbejdere højere oppe i organisationen er større i Post Danmark end i Posten. Det overordnede billede er derfor at Postens lønomkostninger per time sandsynligvis er på niveau med Post Danmarks, men hvis der skal være en forskel, så er de svenske lønomkostninger sandsynligvis større og ikke mindre end de danske. Dertil kommer at de arbejdsretlige regler i Sverige er mere restriktive end i Danmark. Det giver mindre fleksibilitet og endnu dermed større indirekte lønomkostninger i Sverige BREVMÆNGDEN Den brevmængde, som en postvirksomhed omdeler, har betydning for de gennemsnitlige omkostninger per brev. Jo flere breve per husstand, jo flere breve skal postbuddet levere per gang og jo lavere bliver de gennemsnitlige omkostninger per brev. Jo lavere de gennemsnitlige omkostninger er, jo lavere indtjening er nødvendig for at kunne skabe et overskud. Brevmængden afhænger af virksomhedernes præference for at bruge breve til at kommunikere med deres kunder i forhold til andre midler, fx og af befolkningens generelle brevog indkøbsvaner. Indkøbsvaner spiller en rolle fordi et land med udbredt postordresalg, hvor 18

19 distributionen af varer sker med brev eller pakke, kan skabe en betydelig større brevmængde end i lande uden postordresalg. Det er netop tilfældet med Sverige. Det betyder at Posten Sverige omdeler flere breve per indbygger eller husstand end hvad tilfældet er i Danmark. 22 Post Danmark omdelte i 2007 cirka 1,35 milliarder adresserede breve, mens Posten i Sverige omdelte 2,9 milliarder adresserede breve. Fordeler man disse brevmængder på alle indbyggere får man 381 breve per husstand i Danmark og 498 breve per husstand i Sverige. Alt andet lige betyder det at omkostningerne per brev er mindre i Sverige end i Danmark. Men hvor meget? I postøkonomisk forstand kaldes de stordriftsfordele der kommer af at uddele flere breve per postmodtager for economies of density, og der findes empiriske undersøgelser der kan bruges til at vurdere størrelsesordenen af disse stordriftsfordele. En rapport fra EU-kommissionen 23 vurderer således at hvis mængden af breve per husstand stiger med 10 procent, så stiger de samlede omkostninger i postvirksomheden kun med cirka 6,5 procent. Man siger at economies of density har en elasticitet på 0,65. Det betyder groft sagt at når Posten i Sverige uddeler 30 procent flere breve per husstand, så stiger de samlede omkostninger kun med 20 procent. Det betyder igen at de gennemsnitlige omkostninger per brev af denne grund vil være cirka 8 procent lavere end hvis Posten omdelte det samme antal breve per husstand som i Danmark, jf. Boks 4.4. Boks 4.4 Hvordan 20 procent bliver til 8 procent Når Posten øger sin brevmængde med 10 procent, så stiger de samlede omkostninger med 6,5 procent. Vi antager at denne sammenhæng også gælder for større ændringer i brevmængden. Det betyder at en brevmængde der 30 procent større, så stiger de samlede omkostninger med 6,5 procent gange 30 divideret med 10 eller cirka 20 procent. Hvis de samlede omkostninger ved 30 procent flere breve kun stiger med 20 procent, så falder omkostningerne per brev med 1 - [(1+20%)/(1+30%)] eller cirka 8 procent. Kilde: Egne beregninger Stordriftsfordelen ville kun have været ca. 3 procent, hvis vi i stedet havde taget udgangspunkt i andre akademiske undersøgelser 24 med lidt højere resultater for elasticiteten, i størrelsesordenen på 0,8-0,9. Stordriftsfordele giver derfor en omkostningsfordel for Posten i Sverige og det betyder lavere omkostninger per brev i Sverige end i Danmark. Denne omkostningsfordel kan formentlig højest forklare omkring 25 danske øre ud af den samlede prisforskel på typisk 1-3 danske kroner, jf. Tabel 3.1 og Tabel Lavere priser kan også i sig selv skabe en større efterspørgsel efter at sende breve, men sammenhængen mellem pris og brevmængde er relativt beskeden, jf. fx Alan Robinson, A Review of Price Elasticity Models for Postal Products, Pitney Bowes Background Paper No , NERA, Economics of Postal Services: Final Report, Cazals C., Florens J., Roy, B., An analysis of some specific cost drivers in the delivery activity, Future Directions in Postal Reform, 2001; Christensen, D., Christensen, L., Guy, C., and O'Hara, D., US postal service productivity: measurement and performance, The Regulation and the Nature of Postal and Delivery Services,

20 4.5. BEFORDRINGSPLIGTEN De krav som de offentlige myndigheder i Danmark og Sverige pålægger de nationale postvæsener gennem befordringspligten kan også være forskellige og skabe ekstra omkostninger i det land der har de strengeste krav til befordringspligten. Her er der særligt to forhold der tiltrækker sig opmærksomhed. For det første kvalitetskravene til omdelingen. Jo skrappere kvalitetskrav, jo større omkostninger. For det andet kravene til omdelingsdage. Jo flere obligatoriske omdelingsdage om ugen, jo større omkostninger. Kvalitetskrav Kvalitetskravene er formelt set skrappere i Danmark end i Sverige. Kravene til næstedagsomdelingssikkerhed, det såkaldte D+1, der måler hvor stor en andel af standard eller 1:a klasses brev der skal være fremme næste dag, er på 93 procent i Danmark og 85 procent i Sverige. Sveriges krav svarer til mindstekravet i EU's postdirektiv. Imidlertid er Postens faktiske kvalitet stort set lig med Post Danmarks, idet opfyldelsesgraden for D+1 i 2006 var 94,7 procent 25 i Sverige, 94,1 procent 26 i Danmark. Årsagen kan være at en høj kvalitet simpelthen er en kommerciel nødvendighed for en ledende postvirksomhed. Derfor spiller kvalitetskravene næppe en væsentlig betydning for eventuelle omkostningsforskelle mellem Posten og Post Danmark. Kvalitetskravene betyder dog at Posten, i modsætning til Post Danmark, må flyve en stor del af breve rundt for at kunne nå den ønskede kvalitet, jf. afsnit 4.1. Til gengæld er det nemmere at opretholde en høj kvalitet med kun fem frem for seks omdelingsdage. Omdelingsdage Kravet til antallet af omdelingsdage er større i Danmark end i Sverige. Post Danmark har pligt til at omdele alle seks hverdage i ugen i hele landet, hvor Posten i Sverige kun har pligt til at omdele fem gange om ugen, ikke lørdag. Det sandsynligvis giver meromkostninger i Post Danmark i forhold til Posten i Sverige. Hvis det ikke skulle være tilfældet, ville Posten i Sverige frivilligt tilbyde omdeling om lørdagen. Men det gør Posten ikke. Den ekstra omdelingsdag ud over de fem dage betyder imidlertid ikke at omkostningerne stiger med 20 procent. Det skyldes for det første at fem omdelingsdage giver større postmængde og dermed større omkostninger per omdelingsdag i forhold til en uge med seks omdelings dage. For det andet skaber at den ekstra omdelingsdag også meromsætning, som Posten går glip af ved at ikke at have omdeling om lørdagen. Det gælder fx weekendaviser og -forsendelser samt omdeling af uadresserede forsendelser. Det mindsker også kravet til spidsbelastningskapacitet fordi brevmængden kan fordeles over flere gange. Copenhagen Economics har i anden sammenhæng 27 beregnet de ekstraomkostninger som Post Danmark påtager sig ved at have omdeling om lørdagen. Det drejer sig om cirka PTS, Service och konkurrens, Færdselsstyrelsen, 27 Copenhagen Economics, Prisen på befordringspligt i Danmark,

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 4.. september 2007 J. nr. 140-1 Erhvervs- og Færdselskontoret Karoline Lolk Telefon 33 92 33 21 klo@trm.dk Den svenske model

Læs mere

Store gevinster ved en postliberalisering

Store gevinster ved en postliberalisering MARTS 2009 BAG OM NYHEDERNE Store gevinster ved en postliberalisering Senest den 1. januar 2011 skal alle EU-lande have åbnet de nationale markeder for post for konkurrence, som følge af EU's 3. postdirektiv.

Læs mere

Aftale om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked. 27. maj 2010

Aftale om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked. 27. maj 2010 Aftale om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked Side 1/6 27. maj 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Udkast NOTAT FÆRDSELSSTYRELSEN Dato: 21. januar 2008 J. nr.: 004-U05-7 Notat vedrørende de britiske erfaringer med liberalisering af postmarkedet Oplysningerne

Læs mere

Tillæg til aftale af 27. maj 2010 om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked. 26. juni 2013

Tillæg til aftale af 27. maj 2010 om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked. 26. juni 2013 Tillæg til aftale af 27. maj 2010 om sikring af befordringspligten på et liberaliseret postmarked 26. juni 2013 Side 1/5 Regeringen (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti),

Læs mere

Konkurrenceretsforeningen

Konkurrenceretsforeningen Konkurrenceretsforeningen EU-Domstolens dom i Post Danmark II-sagen 1 Sagens baggrund Sagen drejer sig om, hvorvidt Post Danmark A/S har misbrugt en dominerende stilling på markedet for distribution af

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Byrden ved befordringspligt til enhedstakster

Byrden ved befordringspligt til enhedstakster 1 af 5 21-08-2013 11:33 Byrden ved befordringspligt til enhedstakster Journal nr. 4/0106-0402-0006/ISA/CHJ 1.1. Definition Byrden ved befordringspligten opstår, når postoperatøren er forpligtet til at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Portoguide 2011 gælder fra 1. april 2011

Portoguide 2011 gælder fra 1. april 2011 Portoguide 2011 gælder fra 1. april 2011 Din guide til de nye portopriser I denne folder kan du finde de nye priser på de mest almindelige breve og pakker. Du kan også læse lidt mere om, hvad Post Danmark

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalgets høring om nuværende og fremtidige udfordringer for posten i lyset af faldende postmængder.

Transport- og Bygningsudvalgets høring om nuværende og fremtidige udfordringer for posten i lyset af faldende postmængder. Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 59 Offentligt Transport- og Bygningsudvalgets høring om nuværende og fremtidige udfordringer for posten i lyset af faldende postmængder. 11. november

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Godstransport 2004. 28. Januar 2004. Jørn Schmidt Direktionssekretariatet Post Danmark A/S

Godstransport 2004. 28. Januar 2004. Jørn Schmidt Direktionssekretariatet Post Danmark A/S Godstransport 2004 28. Januar 2004 Jørn Schmidt Direktionssekretariatet Post Danmark A/S Den nye Postlov Udfordringer Færre breve Elektronisk post og kommunikation Fald i størrelsesordenen 4% de seneste

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

orbruger-kontakts 18/11/12 klage ov er Post Danmarks priser og v ilkår f or magasinpost

orbruger-kontakts 18/11/12 klage ov er Post Danmarks priser og v ilkår f or magasinpost Forbruger-Kontakts klage over Post Danmarks priser og vilkår for magasinpost Journal nr. 4/0120-0100-0048/ISA/TWA Rådsmødet den 30. august 2007 I II Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling 2. Afgørelse

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i

Læs mere

Etageejendomme Bestemmelserne er gældende for alle afleveringssteder i en etageejendom.

Etageejendomme Bestemmelserne er gældende for alle afleveringssteder i en etageejendom. Bygningsreglementet (Uddrag af kapitel 4) Trapper i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 100 cm, ved tofamiliehuse dog mindst 90 cm. Gange, reposer og ramper i fælles adgangsveje skal have

Læs mere

Forbruger-Kontakts klage over Post Danmarks priser og vilkår for magasinpost

Forbruger-Kontakts klage over Post Danmarks priser og vilkår for magasinpost Forbruger-Kontakts klage over Post Danmarks priser og vilkår for magasinpost Rådsmødet den 30. august 2007 Journal nr. 4/0120-0100-0048/ISA/TWA 1 Resumé 1. Denne sag drejer sig om Post Danmark A/S s (

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Vejledning om post til døren (revideret)

Vejledning om post til døren (revideret) Vejledning om post til døren (revideret) Trafikstyrelsens vejledning om post til døren til postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente deres post i brevkassen eller brevkasseanlægget, er udarbejdet

Læs mere

Den 20. januar 2014 kl. blev retten sat af retspræsident Henrik Rothe.

Den 20. januar 2014 kl. blev retten sat af retspræsident Henrik Rothe. - KBN Den 20. januar 2014 kl. blev retten sat af retspræsident Henrik Rothe. Der foretoges: U-2-10 Post Danmark A/S mod 1) Konkurrencerådet biint. 1) Bring Citymail Denmark A/S Ingen var tilsagt eller

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Forslag. Postlov 1) Fremsat den 27. oktober 2010 af transportministeren (Hans Christian Schmidt) til

Forslag. Postlov 1) Fremsat den 27. oktober 2010 af transportministeren (Hans Christian Schmidt) til 2010/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., j.nr. 2010-2843 Fremsat den 27. oktober 2010 af transportministeren (Hans Christian

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE Triumph har for første gang fået husstandsomdelt et katalog over de nordiske grænser.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Ny lov har givet en tredjedel flere apoteker, øget konkurrencen og forbedret servicen

Ny lov har givet en tredjedel flere apoteker, øget konkurrencen og forbedret servicen Danmarks Apotekerforening Analyse 24. januar 2017 Ny lov har givet en tredjedel flere apoteker, øget konkurrencen og forbedret servicen Siden der blev løsnet op for apoteksreguleringen i 2015 og åbnet

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Post Danmarks individuelle og generelle rabatter for magasinpost

Post Danmarks individuelle og generelle rabatter for magasinpost 22-12-2010 4/0120-0204-0153 /AWF/SUPO Post Danmarks individuelle og generelle rabatter for magasinpost KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN 1. Resumé...5 2. Afgørelse...11 3. Sagsfremstilling...12 3.1. Indledning...12

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Customer Communication Management User Group. 2015 / Jørgen Loft Holm

Customer Communication Management User Group. 2015 / Jørgen Loft Holm Customer Communication Management User Group 2015 / Jørgen Loft Holm Agenda Udvikling i volumen nu og fremover 2016 bestemte omdelingsdage Hvad kommer der ellers? Hvor vil posten hen? Et værdsat brev virker

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne.

Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne. Medlem af Borgerrepræsentationen Trine Schaltz (F) har den 10. juni 2009

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. 2. Apotekerne har udnyttet sit monopol og forringet tilgængeligheden til lægemidler ved at

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Vejledning om post til døren

Vejledning om post til døren 1117 København K Telefon 7226 7000 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om post til døren Trafikstyrelsens vejledning om post til døren til postmodtagere, som er ude af stand

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Samfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København

Samfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København Center for al- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regional

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Økonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015. TØF 2. oktober 2015

Økonomien i taxivognmandsbranchen. Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015. TØF 2. oktober 2015 Økonomien i taxivognmandsbranchen Resultater af landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015 TØF 2. oktober 2015 Resume Data viser en positiv omsætningsudvikling i hovedstaden og nedgang i resten

Læs mere

Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed

Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed 28. februar 2011 FM 2011/27 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af xx. xxxx 2011 om post Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed 1. POST Greenland er en del af TELE Greenland A/S, der kan oprette et datterselskab

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Klage over Post Danmarks direct mail-rabatsystem

Klage over Post Danmarks direct mail-rabatsystem 24-06-2009 4/0120-0100-0411 /LD/SBR Rådsmødet den 24. juni 2009 Klage over Post Danmarks direct mail-rabatsystem 1. Resumé...3 2. Afgørelse...7 3. Sagsfremstilling...8 3.1. Indledning...8 3.2. Virksomhederne...8

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Målrettet støtte til det grønlandske landbrug

Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Målrettet støtte til det grønlandske landbrug Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 25. april 2016 Forfattere: Christian Jervelund Niels Christian Fredslund Kristoffer Jensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvartalsorientering 1. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s

Kvartalsorientering 1. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s Den 7. maj 2008 Selskabsmeddelelse nr. 07-08 Kvartalsorientering 1. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s Resumé Forventninger til resultat før skat for 2008 fastholdes på 0-20 mio. kr. Omkostningsreducerende

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

LOKALE UGEAVISER POST PÅ DIN MÅDE

LOKALE UGEAVISER POST PÅ DIN MÅDE LOKALE UGEAVISER POST PÅ DIN MÅDE 1 INDHOLD 2 Forord 3 Hvad er lokale ugeaviser? 4 Aftale med Post Danmark 5 Antal udgivelser 5 Varsling 6 Omdelingsområde 7 Omdelingsdage 7 Reklamer og gratisaviser Nej

Læs mere