Vejledning I Praktik. Evalueringsrapport VIP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning I Praktik. Evalueringsrapport VIP"

Transkript

1 Vejledning I Praktik Evalueringsrapport VIP

2 Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 4 Projektets hovedformål... 4 Succeskriterier... 4 Datagrundlag... 5 Rapportens opbygning... 6 Konklusioner... 6 Anbefalinger... 9 Del 1: Mentorordningen Sociale mentorer Virksomhederne og de faglige mentorer Samarbejde mellem faglige og sociale mentorer Del 2: Deltagernes udbytte af jobtræningen Evalueringens kvantitative del Elevhistorier Del 3: Erfaringer med logbogen Status på erfaringer Udvikling undervejs Særlige hindringer Konklusion og anbefalinger Bilag: Bilag 1: Informationsaktiviteter Bilag 2: Deltagende virksomheder... 42

3 Evalueringen er foretaget af Center for Vejledning. Projektansvarlig og ansvarlig for evalueringen er konstitueret centerleder Jørgen Christensen. Evalueringen er foretaget af projektmedarbejder Anja Uglebjerg i samarbejde med dokumentationsmedarbejder Jan Gudnitz, EGU-vejledere Charlotte Østrup og Janne Elmelund. Logbogen er evalueret af Lene Poulsen, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL). Center for Vejledning 2004 side 2 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

4 INDLEDNING Projekt Vejledning i Praktik VIP var et 3-årigt jobtræningsprojekt for marginaliseringstruede årige unge uden uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Baggrunden for VIP var, at der på trods af mange års indsats for at få restgruppen af unge i uddannelse, stadig var mange unge, der ikke fir en uddannelse. Samtidig var der et meget stort frafald fra ungdomsuddannelserne. En del af disse unge hørte tilsyneladende til i Erhvervsgrunduddannelsens målgruppe, men de manglede kompetencer til at kunne begå sig på en arbejdsplads og var derfor udelukket herfra. De unge blev i VIP tilbudt et helhedsorienteret 12-måneders forløb med ansættelse på en rummelig arbejdsplads med støtte fra en faglig og en social mentor. Mentoren blev i denne sammenhæng defineres som en vejleder, der er omsorgsfuld over for den unge og har indsigt i dennes forhold en slags forældreerstatning, en rådgiver, opdrager, vejleder. Mentorrollen har træk af den gammelkendte mesterlærerolle, hvori der ud over den faglige oplæring også lå et element af opdragelse. Disse læringsprincipper har siden 60 erne været nedtonet i undervisningssektoren, men er igen ved at vinde indpas. Den fornuftige voksne kan med tid, interesse, respekt, tillid, tålmodighed, omsorg, opmuntring, eget forbillede, motiverende holdning og indsigt i den unges liv være med til at udvikle og reparere på de unges skadede eller uudviklede evner til at indgå i relationer. I VIP var hver deltager udstyret med to mentorer en social og en faglig mentor, der indbyrdes fordelte rollerne mellem sig. Formålet var at lave en helhedsorienteret indsats omkring den unge: Den faglige mentor på virksomheden tog sig af den unge på arbejdspladsen og den sociale mentor hjalp med at få hverdagen til at fungere. VIP blev igangsat af Center for Vejledning (tidl. Skole- og Ungdomsvejledningen) i Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning og forankret i EGU-Erhvervsgrunduddannelsen. Vejledning i Praktik var finansieret via Den Europæiske Socialfonds Mål 3-program. Projektperioden strakte sig fra 1. september 2001 til 31. december Med henblik på en grundig evaluering og erfaringsspredning er projektet forlænget indtil 30. april VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 3

5 Evalueringen fokuserer på om projektet har levet op til sine egne succeskriterier og på: Deltagernes udbytte af jobtræningen. Betydning af de sociale mentorer. Betydningen af de faglige mentorer. Anvendelse af logbog som vejledningsværktøj. Informationskampagne angående projektets resultater. MÅLGRUPPE Målgruppen var unge i alderen år, der manglede personlige, sociale og faglige kompetencer til at påbegynde og gennemføre et uddannelsesforløb eller kunne fastholdes på det ordinære arbejdsmarked. Heriblandt var grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Også unge med forskellige handicaps, for eksempel indlæringsproblemer eller ordblindhed, har været i projektets målgruppe. Mange af målgruppens unge har dårlige erfaringer med undervisning fra deres grundskole og fra et eller flere forsøg på at gennemføre en ungdomsuddannelse. Målgruppen er karakteriseret ved at mangle de basale færdigheder, som andre unge har med fra deres opvækst og skoleforløb. De har lavt selvværd, urealistisk oplevelse af egne muligheder og ressourcer, svært ved at overholde aftaler og fungere i sociale sammenhænge. Nogle har misbrugs- og/eller kriminalitetsproblemer. Et typisk træk hos målgruppen er desuden ensomhed, følelsen af at være uden nære venskaber og grupperelationer samt manglende tillidsforhold til ordentlige voksne. Samtidig levner kravene i ungdomsuddannelserne ingen chancer for unge, som ikke kan følge med i teoriundervisningen. Og i videre perspektiv levner udviklingen i samfundet ikke mange chancer for de, som ikke kan manøvrere i et videns- og kommunikationssamfund. PROJEKTETS HOVEDFORMÅL Projektets hovedformål var at udvikle og afprøve metoder til udvikling af: Deltagernes basale færdigheder m.h.p. at gøre dem i stand til at passe et job på en arbejdsplads eller deltage i en af de eksisterende ungdomsuddannelser. Nye former for arbejdsmarkedstilknytning for marginaliseringstruede unge. En helhedsbaseret vejledning af marginaliserede unge. Inddragelse af virksomheder i samarbejdet om oplæring og uddannelse af målgruppen udvikling af virksomhedernes sociale ansvar. SUCCESKRITERIER Projektet er primært et metodeudviklingsprojekt, med fokus på at få erfaringer med en helhedsorienteret indsats overfor målgruppen ved hjælp af den dobbelte mentor- side 4 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

6 ordning. Men der er alligevel formuleret tre (målbare) succeskriterier: At minimum 50 % af de unge gennemfører jobtræningsforløbet og kommer i uddannelse og arbejde. At minimum 12 virksomheder ønsker at fortsætte et tæt samarbejde med Center for Vejledning) om praktikpladser og jobtræning af unge efter projektets afslutning. At projektets resultater kommer andre aktører til gode gennem spredning og formidling af projekterfaringerne. DATAGRUNDLAG Evalueringen består af to delundersøgelser; en kvalitativ og en kvantitativ. Kvantitativ undersøgelse Den kvantitative del af undersøgelsen beskæftiger sig med Hvor mange deltagere der har været i projektet. Hvor længe de har været med. Deltagernes uddannelses- eller jobstatus 3 måneder efter de ophørte i projektet. Hvor mange virksomheder, der har deltaget i projektet I ansøgningen om forlængelse af VIP beskrives det, at alle elever skal opsøges og besvare et spørgeskema vedr. deres uddannelses- og beskæftigelsesstatus. Men evalueringsgruppen har vurderet, at det ville være et meget tidskrævende projekt set i forhold til det forventede resultat. I stedet har de sociale mentorer hver især gjort status over de elever, de har haft i projektet. Opgørelserne er baseret på indsamling af registerdata (Københavns Kommunes Vejledningssystem og EGUs administrationsdatabase) og hvor det ikke har været muligt, har vejlederne gennem telefoninterviews indsamlet oplysningerne fra de unge selv. Kvalitativ undersøgelse Denne del består af interviews med: 8 faglige mentorer (fordelt på fem virksomheder). 5 VIP deltagere. 7 sociale mentorer. De fem virksomheder er udvalgt så forskellige typer af virksomheder er repræsenteret: Store, små, offentlige og private. De interviewede deltagere har været i praktik på de fem virksomheder. På den måde har vi kunne følge fem praktikforløb fra tre forskellige vinkler. De unge, der har deltaget i undersøgelsen har alle gennemført VIP. De faglige og sociale mentorer er interviewet af evaluator. Disse interview har været kombinerede fokusgruppe- og enkeltinterviews. VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 5

7 VIP-deltagerne er blevet interviewet enkeltvis af deres sociale mentorer. Der er både argumenter for og imod denne metode, men vi vurderede at mentorens indgående kendskab til den unge kunne medvirke til at den unge var mere åben end hvis interviewet blev foretaget af en fremmed. For at sikre os imod eventuel påvirkning af den unge under interviewet, har evaluator udarbejdet spørgeguiden og samtidig siddet med i baggrunden ved interviewet. Alle interviewede er anonymiseret i rapporten. RAPPORTENS OPBYGNING Indledningsvis præsenteres undersøgelsens konklusioner og Center for Vejlednings anbefalinger på baggrund af erfaringerne fra projektet. Hernæst præsenteres rapportens to hovedafsnit: Del 1: Den dobbelte mentorordning. På baggrund af kvalitative interviews med de sociale og faglige mentorer, gives et billede på hvordan de har løst mentoropgaven i praksis. Del 2: Deltagernes udbytte af jobtræningen. Her ses der på hvor mange unge, der har gennemført og deres nuværende uddannelsesstatus. Desuden fortæller fem forskellige VIP-deltagere deres historie og om deres erfaringer med VIP. 1 Del 3: Erfaringer med logbogen. KONKLUSIONER Deltagerne i projektet har været meget forskellige De unge er kommet til projektet via skole- og ungdomsvejledere, studievejledere på erhvervsuddannelserne, fra EGU og via sagsbehandlere. De unges forudsætninger har været meget forskellige: Nogle er faldet fra grundforløbet på en erhvervsuddannelse, andre har manglet kompetencer til at klare en EGU. Nogle unge havde faglige og/eller sociale problemer, mens andre har haft et handicap, eksempelvis i form af ordblindhed. 42,7 % har gennemført projektet Dermed lever projektet ikke umiddelbart op til sit mål om at 50 % af de unge skal gennemføre projektet. Men det er ud fra en definition af gennemførelse, der bygger på om de unge har været med i projektet i det aftalte tidsforløb. Hvis man derimod ser på hvor mange af de unge, der efterfølgende er kommet i uddannelse eller arbejde, ser det anderledes ud. Af de unge, der afbrød VIP før tid, gik 55 % ud til enten arbejde, skoleforløb eller uddannelse. For de unge, der gennemførte var tallet 93 %. Samlet set betyder det, at 76 % af VIP-deltagerne, hvad enten de fuldførte eller afbrød, efterfølgende kom i ordinær uddannelse eller job. Tre måneder efter afslutning af et VIP-forløb, var 70% stadig i job eller uddannelse. Blandt de der af- 1 Historierne er blevet til på baggrund af kvalitative interview, og er derfor uddrag af det deltagerne har fortalt i interviewet. side 6 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

8 brød undervejs er der også en gruppe unge, der tilsyneladende ikke har fået nok ud af at deltage i projektet, og som efterfølgende enten var ledige eller blev udskrevet til enten socialforvaltningen eller andre tilbud. De unges udbytte af praktikken Som nævnt er en stor del af de unge kommet i uddannelse eller job efter VIP, hvilket i sig selv er et godt udbytte. Dette er blandt andet gjort muligt ved at de unge har udviklet sig i projektet. Grundet forskellige forudsætninger har der også været forskellige mål for de unge, og dermed er udbyttet også meget individuelt. Følgende er eksempler på hvad de unge har fået ud af forløbet: Modenhed. Selvtillid. Forbedret fremmøde og præcision. Bedre evner til at omgås kollegaer og situationsfornemmelse. VIP som et supplement til EGU De fleste sociale mentorer har en lang erfaring som vejledere i EGU. Derfor kender de også til målgruppen for EGU og de lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen. Disse rammer rummer muligheder for uddannelsesmotiverede unge, som mangler faglige kompetencer eller afklaring om uddannelsesvalg og muligheder. Fra nu 10 års erfaring med erhvervsgrunduddannelsen fremgår det tydeligt, at sociale og personlige kompetencer hos den unge spiller en større rolle for fastholdelsen end de faglige kompetencer. Men oftest vægter de unge deres evner på det faglige område højest, mens virksomhederne vægter andre kompetencer højere. Samtidig levner kravene i ungdomsuddannelserne ingen chancer for unge, som ikke kan følge med i teoriundervisningen. I VIP var der mulighed for en sådan helhedsorienteret indsats, og dermed blev VIP et godt supplement til EGU og en chance for at få erfaringer i virksomhedspraktik for den gruppe unge, som ikke via uddannelse havde mulighed herfor. Den dobbelte mentorordning har fungeret godt Der er stor forskel på, hvordan de forskellige mentorer har udført rollen som mentor. Men generelt har virksomhederne forstået deres rolle overfor de unge. De unge har haft (mindst) to forskellige mennesker at henvende sig til. Og disse har arbejdet sammen og suppleret hinanden godt undervejs. De sociale og faglige mentorer har jævnligt holdt møder med hinanden og med eleven, ligesom de har haft tæt og jævnlig kontakt til eleven hver for sig. Selvom det på forhånd var defineret, at den faglige mentor skulle tage sig af den unge på arbejdspladsen, og den sociale mentor skulle tage sig af den unge i det øvrige liv, har det ikke været helt så skarpt opdelt i praksis. Deltagerne udtrykker også stor tilfredshed med at have haft to mentorer, der har støttet dem og skubbet på når det har været nødvendigt. VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 7

9 Virksomhederne/de faglige mentorer skal hjælpe med at skubbe de unge videre De unge, der har haft positive oplevelser på deres praktikvirksomhed vil ofte gerne blive på virksomheden, og en del virksomheder har tilbudt den unge job efter endt praktik. Enten i form af løst arbejde eller i form af en reel lærlingekontrakt. For de førstnævnte er det vigtigt, at virksomheden ikke bliver en sovepude for de unge. De skal overføre deres nyvundne selvtillid til andre områder af deres liv og have en uddannelse. Dette har de faglige mentorer i VIP været meget bevidste om. VIP som en helhedsorienteret indsats VIP har på mange måder været en mulighed for at komme nærmere en helhedsorienteret indsats. VIP gav mulighed for at introducere nogle metoder til: Opsøgning, kontakt og forberedelse af virksomheder. Udvikling af mentorrollen. Sparring mellem faglig og social mentor. Vejledning af marginaliserede unge. Praktik som værktøj til inklusion. Motivering af unge til uddannelse og erhverv gennem positive erhvervserfaringer. Virksomhedernes introduktion og rummelighed i forhold til unge, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. VIP som metode til integration For mange unge tosprogede blev VIP muligheden for at få foden indenfor på en dansk arbejdsplads. En del af dem havde ingen erfaringer med danske arbejdspladser, en del af dem havde negative erfaringer, en del havde fordomme og havde resigneret på forhånd. Her kunne VIP i høj grad bruges som en metode til integration på virksomhederne, fordi der i VIP lå muligheden for at klæde mentorerne på til opgaven, ressourcer til informationsvirksomhed overfor øvrige medarbejdere i virksomheden og til sparring med de sociale mentorer. Samarbejde med virksomheder En række virksomheder har valgt at fortsætte samarbejdet med Center for Vejledning omkring de unge efter projektets ophør I alt har 64 virksomheder haft en ung i VIP i projektets periode. Heraf havde 22 virksomheder forinden samarbejdet med CV om EGU-elever. Efter projektets afslutning har yderligere ti virksomheder fortsat samarbejdet med CV ved at tage EGU-elever. Projektet har været et metodeudviklingsprojekt Projektet har dermed haft stor fokus på at udvikle mentorrollen og få et samarbejde i gang med virksomheder omkring de unge. Målene for projektet har mest kredset om hvor mange, der gennemførte og kom i uddannelse efterfølgende. Målene for projektet kunne have været konkretiseret yderligere. Det drejer sig eksempelvis om definitioner af hvornår en deltager havde gennemført projektet: Når de 12 måneder var gået, eller når målene for eleven var nået, jvf. ovenstående konklusion om gennemførelse. side 8 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

10 Vidensdeling I øjeblikket er der mange mentorprojekter i gang rundt omkring, og mentorbegrebet/ rollen er i udvikling. I den proces er det vigtigt at bygge videre på allerede eksisterende erfaringer. En stor del af VIP har været at fortælle andre om projektet, og her kan de unge selv spille en væsentlig rolle. I VIP har de unge eksempelvis deltaget i konferencer, talt med politikere osv. ANBEFALINGER På baggrund erfaringerne fra VIP er det et vigtigt indsatsområde for Center for Vejledning/EGU at fortsætte arbejdet med mentorer omkring udsatte unges forberedelse til uddannelse og arbejde. Skal det lykkes at motivere og kvalificerede unge med utilstrækkelige forudsætninger til uddannelse og arbejdsmarked, er medvirken af mentorer en brugbar metode. I Københavns Kommune er der allerede planlagt et nyt mentorprojekt. I et samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen /Center for Vejledning og EGU, er det planlagt at gennemføre et større mentorprojekt. Her vil erfaringer fra VIP-projektet og andre projekter indgå. Under den såkaldte selvforvaltningspulje / 9 mill. kr. pulje er der afsat midler til mentorordninger for grupper af unge uden uddannelse og arbejde. Aktiviteterne er: 20 forløb af 4 måneders varighed, i EGU-lignende regi, for de årige. 30 forløb for de årige med udslusning til uddannelse. 100 forløb for med udslusning til ordinær beskæftigelse. Ordningen opbygges med vejledere og jobkonsulenter som tovholdere og med uddannelsesforløb for de medvirkende virksomhedsrepræsentanter, mentorer, tillidsrepræsentant og ledelser. Der er i alt afsat 4 millioner kr. til mentorordningen i , der forventes igangsat sommeren Ud fra erfaringerne med VIP, anbefaler Center for Vejledning følgende: Mentor = tid og overskud til en ung Social mentor I forholdet mellem ung og social mentor er gensidig tillid et vigtigt element. Denne tillid opstår blandt andet ved, at den sociale mentor står til rådighed for den unge (næsten) 24 timer i døgnet. I VIP har de sociale mentorer været udstyret med en mobiltelefon som den unge har kunnet ringe til. De sociale mentorer har ligeledes mødtes jævnligt med den unge, både på virksomheden og i fritiden. Desuden er det vigtigt, at den sociale mentor: Har kontakt til og viden om målgruppen. Står til rådighed for den unge, skal være den unges advokat. VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 9

11 Har kendskab til uddannelsessystemet/arbejdsmarkedet. Samarbejder med den faglige mentor. Faglig mentor For den faglige mentor er det vigtigt, at der er opbakning fra den øvrige virksomhed, og desuden anbefales det at den faglige mentor: Har påtaget sig rollen frivilligt. Har tid og overskud. Personligt engagement. Lyst til at gøre en forskel for en ung. Mere konkret har de faglige mentorer arbejdet helhedsorienteret med de unge. Jobbet kræver at man: Sætter den unge ind i det daglige arbejde. Følger den unges udvikling. Lytter til den unge. Tager fat i den unge, hvis der er problemer. Samarbejder med en social mentor/vejleder. Roser den unge og stiller realistiske mål og krav. Samtidig er det vigtigt at den faglige mentor kender sine begrænsninger i forhold til den unge, og ikke opfatter det som et personligt nederlag, hvis den unge ikke lever op til forventningerne. Uddannelse af mentorer er et væsentligt element I VIP har enkelte af de faglige og sociale mentorer været på mentorkursus sammen. Dette har været en god erfaring for deltagerne, og det har bidraget til at udvikle mentorrollen i positiv retning. Det anbefales derfor at der, i det omfang det er muligt, fokuseres på fælles uddannelse for mentorerne. En udvikling kan være at mentoren og den unge også tager på kurser sammen. Desuden kan trænede mentorer bruge deres erfaringer til at informere og uddanne nye mentorer, en slags mentor-til-mentor ordning. Forankring af mentorordningen på virksomheden Udover at den sociale mentor skal have en tæt kontakt til den faglige mentor, er det også vigtigt at VIP har opbakning blandt de øvrige medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelsen. Dette kan blandt andet sikres ved hjælp af møder på virksomheden, hvor de sociale mentorer fortæller om de unge, deres behov og om mentorrollen. Udviklingsmål for de unge De faglige mentorer i VIP har efterlyst evalueringsskemaer til brug ved evaluering af eleverne for ad den vej at følge elevens udvikling. Dette bør udvikles, så de faglige mentorer har et konkret redskab at bruge igennem forløbet. Der skal ikke nødvendigvis være tale om et standardiseret evalueringsskema, j.v.f. de unges forskel- side 10 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

12 lige deltagerforudsætninger. I stedet bør der opstilles en række konkrete mål og delmål for den unges forløb. For at gøre disse mål så realistiske som mulige, skal de opstilles i et samarbejde mellem den sociale mentor, der har et godt kendskab til den unge, den faglige mentor, der skal være med til at udmønte målene og den unge selv. Undervejs i forløbet evaluerer de tre parter hvor langt den unge er nået, og om målene skal justeres. I VIP har der været disse jævnlige evalueringssamtaler mellem mentorer og den unge, men et skema kunne have bidraget til en mere systematisk opsætning af mål og evaluering af den unge. VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 11

13 DEL 1: MENTORORDNINGEN VIP har været bygget op omkring en dobbeltmentorordning. Det vil sige at hver enkelt deltager har haft to mentorer, en faglig og en social. Den faglige mentor har været en ansat på den unges praktikvirksomhed, der har taget sig af den unge på arbejdspladsen. Den sociale mentor har været en voksen med eksempelvis EGUvejleder baggrund, der har hjulpet den unge med at få hverdagen til at fungere. I denne del af rapporten ses der nærmere på, hvordan mentorordningen har fungeret i praksis. SOCIALE MENTORER Der har været i alt 10 sociale mentorer i projektet. De sociale mentorer er alle mennesker, der i deres daglige job har kontakt til de unge i VIP`s målgruppe. De fordeler sig således: 5 EGU vejledere 1 EGU lærer 1 studie- og erhvervsvejleder/egu-vejleder 1 ungdomsvejleder 1 gademedarbejder 1 ungerådgiver De tre førstnævnte grupper har været mentorer for langt den overvejende del af de unge i projektet. På den måde har projektet i mange henseender haft tæt tilknytning til EGU, og generelt kan det siges at mentorerne har trukket på deres erfaringer fra arbejdet med EGU elever, ligesom de øvrige mentorer har trukket på erfaringerne fra deres daglige arbejde. Visitation af elever Deltagerne til VIP er kommet via skolevejledere, studievejledere, sagsbehandlere og EGU. En stor fordel ved projektets forankring hos EGU er, at EGU allerede er kendt af skole- og studievejlederne i Københavns Kommune. På den måde har VIP fungeret som et alternativ for en gruppe elever, der i forvejen ikke har mange valgmuligheder. Samtidig har det været forholdsvis let at rekruttere egnede unge til projektet, og i perioder har der været elever på venteliste for komme med i projektet. Men samtidig pointerer de sociale mentorer, at projektet ikke har været for de mest ressourcesvage unge, da det er vigtigt at den unge kan indgå i et forløb på en arbejdsplads. side 12 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

14 Den sociale mentors rolle var, i samarbejde med den indstillende vejleder/sagsbehandler, at visitere og lave aftaler med den unge om VIP-forløbets indhold og sammensætning. Den sociale mentor stod for etablering af aftalen med den rigtige medarbejder på den rigtige virksomhed om jobtræningsforløbet, instruktion af medarbejderen om dennes rolle, opfølgning på virksomhedspraktikken, at arrangere kursusforløb og stå for den helhedsorienterede vejledning, herunder vejledning om boligforhold, sociale forhold, fritidsaktiviteter, sundhedsaktiviteter og m.m. Det var meningen at der skulle afholdes en række visitationskurser i projektet. Kurset havde til formål at introducere projektet og dets forventninger til de unge samt forberede de unge på arbejdsmarkedet og arbejdslivet. Jobønsker og kompetencer skulle afklares her. Men da de unge hurtigt skulle starte i deres praktikforløb, blev der kun afholdt et kursus. En del VIP elever har i stedet været på startkursus før de kom i praktik. Forhold mellem elever og sociale mentorer I VIP projektet lægges der op til at de sociale mentorer skal støtte den enkelte unge i alle livets forhold. Mentorerne har ikke på forhånd defineret, hvad det vil sige at være social mentor, men har selvfølgelig trukket på erfaringerne fra deres daglige arbejde. Evalueringen viser, at det er meget forskelligt hvordan mentorerne har udført opgaven. Dette hænger blandt andet sammen med, at deltagerne i projektet har været meget forskellige og derfor har haft forskellige behov. Men gældende for alle mentorer er, at de jævnligt har været i tæt kontakt med den unge, både gennem besøg på virksomheden og i den unges fritid. Samtidig har de sociale mentorer også rent praktisk været dem, der har sørget for at de unge har fået løn. Mentorerne er enige om, at det vigtigste er, at der er en gensidig tillid mellem den unge og mentoren. Det opnås blandt andet ved at: Være til rådighed for de unge 24 timer i døgnet (via mobiltelefoner). Møde de unge i øjenhøjde. Være åben og ikke fordømme den unge uanset hvad. Nogle mentorer og elever har brugt meget tid på aktiviteter uden for arbejdstiden. Det drejer sig eksempelvis om gymnastik, cirkus, cafèbesøg og studieture. Det har VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 13

15 i de tilfælde haft en positiv indvirkning på forholdet mellem elev og mentor: Så tænker man hun gerne vil være sammen med os, man knytter sig mere, taler om nogle andre ting, lukker hende mere ind i ens liv. Jeg er meget indelukket, der skal meget til før jeg skal åbne mig, jo mere interesse hun har vist, des mere har jeg haft lyst til at ringe til hende hvis der har været problemer. (Fra elevinterview) Interviews med VIP-deltagerne viser, at forholdet er betydningsfuldt for deltagerne. De udtrykker at det er godt at have en, der skubber på og støtter, en der er der nærmest uanset hvad eleven foretager sig, og som de kan spørge om alt: Det var godt hun kom og sagde hej, det var rart at hun holdt øje med mig. (VIP-elev) Det er godt at vide hun altid står bag mig og støtter. (Fra elevinterview) Her udtrykkes det at deltagerne har tillid til deres sociale mentorer. Men tilliden skal netop være gensidig, d.v.s. at den sociale mentor skulle have en tro på at eleven har gjort sig umage for at leve op til indgåede aftaler. Og der er tale om en gruppe unge, der i nogle tilfælde har brug for mange chancer før det lykkedes. En elev siger om sin mentor: Hun blev jo ved med at køre på, selv om jeg blev væk fra praktikken, men det betyder jo at hun ikke droppede mig. Andre dropper en hvis man brænder dem af. Det var en dårlig periode i mit liv. Jeg har haft problemer, jeg har ikke stolet på mig selv, men når hun er blevet ved får jeg mere selvtillid ved ikke hvad jeg ellers ville have lavet. Jeg synes hun skal have en lønforhøjelse!. (Fra elevinterview) Undervejs i forløbet har mentorerne taget forskellige midler i brug overfor de unge, der ikke har levet op til deres aftaler. Det kan eksempelvis være at eleven skifter praktiksted, men også lønnen har været et middel. Der er elever, der er blevet trukket i løn for den tid de har været fraværende. Selvom nogle af de unge har fået mange chancer i projektet, betyder det ikke, at de sociale mentorer accepterer alt, og der er unge, der er blevet smidt ud af projektet. Men der skal meget til: Det er kun de `allerværste, der ikke får chancer. Nogen gange er der elever, der ikke kan være med i VIP eller EGU, men vi sørger for at skilles som gode venner, det er vigtigt at de ved de har en mulighed for at komme igen. (Fra interview med sociale mentorer) Hvad der er det allerværste er igen meget flydende og afhængigt af den enkelte elev, men det kan eksempelvis være, hvis en ung har stjålet på sin arbejdsplads. Men mentorerne pointerer, at de aldrig sender en ung ud til ingenting, de laver en plan side 14 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

16 sammen med den unge og sørger for at denne kommer videre i systemet. VIRKSOMHEDERNE OG DE FAGLIGE MENTORER En stor vanskelighed i VIP, har været at finde virksomheder, der kunne og ville tage VIP deltagerne i praktik, samt finde en medarbejder, der ønskede at påtage sig rollen som faglig mentor for en ung med særlige behov. Rekruttering af virksomheder Forud for igangsætningen af VIP deltog Center for Vejledning i en række undersøgelser og projekter angående analyse af virksomheders interesse i at ansætte udsatte unge. En gruppe virksomheder og institutioner i Københavns Nordvestkvartér og på Nørrebro tilbød i en gruppe udsatte unge praktik og fritidsjob for at styrke deres personlige og sociale kompetencer og forbedre deres muligheder for efterfølgende at gennemføre uddannelse. Center for Vejledning medvirkede med ekspertise og med henvisning af unge til virksomhederne. Projektet havde udgangspunkt i Socialministeriets netværk af socialt ansvarlige virksomheder. Projektet ophørte på grund af lavt fremmøde fra erhvervsvirksomhederne og initiativvirksomhedens udflytning til Ballerup. Sammen med Socialt Udviklingscenter har Center for Vejledning i foråret 2001 medvirket i et projekt, der undersøgte en række virksomheders interesse og muligheder for at ansætte udsatte unge. Ca. 100 virksomheder blev kontaktet ved skriftlig og telefonisk henvendelse. Ca. 30 virksomheder reagerede positivt og blev efterfølgende interviewet pr. telefon eller ved fremmøde på virksomheden. 12 virksomheder mødte op til enkelt- eller gruppeinterview angående deres muligheder for beskæftigelse af unge. 6-8 af de besøgte og samtlige fremmødte virksomheder var positive for fortsat samarbejde om unge. Denne gruppe virksomheder - ca. 20, samt en række EGU-praktikværter udgjorde senere kernen af virksomheder i projekt Vejledning i Praktik. 64 virksomheder har haft praktikelever i VIP projektet, heraf var 22 EGU-praktikværter i forvejen, og yderligere 10 VIP virksomheder har efterfølgende valgt at tage EGU-elever. Virksomhedernes begrundelser for at deltage Virksomhederne angav to hovedgrunde til at tilbyde deres medvirken i projekter med udsatte unge: Virksomheden havde svært ved at finde unge til virksomheden ad normal vej. Ledelse og/eller medarbejdere på virksomheden havde en personlig interesse for unge. Meget få af de virksomheder med førstnævnte forventninger, fik deres forventninger opfyldt, da de unge i VIP ikke havde de forudsætninger, virksomhederne forventede. Det er blandt den anden gruppe af virksomheder, at succeshistorierne med de unge er forekommet (Se del 2: Elevhistorier). VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 15

17 Når en ung var henvist til VIP, blev der oprettet en virksomhedskontrakt mellem den unge, projektet og den virksomhed, som ansatte den unge. Kontrakten indeholdt en plan for den unges arbejds- og uddannelsesforløb. Forløbet kunne maksimalt vare 12 måneder, hvor den unge vekslede mellem arbejde og kursus. Kontrakten var en gensidig aftale mellem den unge og virksomheden om betingelserne for jobtræningsforløbet, hvor den unge forpligtede sig at være aktiv deltager, mens virksomheden lovede at stille de nødvendige ressourcer til rådighed. Den unges udbytte ville være at forbedre sine kompetencer til at kunne klare sig i et efterfølgende uddannelsesforløb eller at opnå fast tilknytning til virksomheden. Virksomhedskontraktens betydning blev gennemgået med den unge og virksomheden. Begge parter skrev under. Underskriften havde ikke juridisk virkning, men var mest af symbolsk karakter. Begge parter kunne bryde aftalen uden egentlige konsekvenser. 2 Mentorrollen Projektet tilbød de medvirkende ansatte i virksomheden kendskab til udsatte unges vilkår og instruktion i mentoropgavens krav. Oprindelig var det tænkt, at alle medarbejderne skulle gennemgå en kort uddannelse angående udsatte unges vilkår. Imidlertid blev det hurtigt klart, at det på trods af tilbud om økonomisk kompensation, var svært for en del af de faglige mentorer at få fri fra arbejde til at deltage heri. I stedet foregik instruktion og supervision af de faglige mentorer via de kommunale mentorer med erfaringer med målgruppen. De aflagde besøg på arbejdspladserne og afholdt informationsmøder og supervision af enkelte medarbejdere. Aktiviteter for mentorer: Orienteringsmøder Mentorkurser Fyraftensmøder på rådhuset Orienteringsmøder I forbindelse med opstart af VIP har der på nogle af de større virksomheder været afholdt indledende orienteringsmøder om projektet og de unge. En af de faglige mentorer, der har deltaget fortæller: De gav en god beskrivelse af projektet og de unge, de fortalte at det var et projekt for unge mennesker, der er sværere stillet. Ingen af os vidste hvad det handlede om på forhånd, vi talte meget om det bagefter. (Fra interview med faglige mentorer) Mentorkurserne blev afholdt af UiJ-konsulenten 3, og byggede blandt andet på andre virksomheders erfaring med mentorordninger. Kurset var målrettet medarbejdere på virksomheder, der fungerede som mentorer for marginaliserede unge. Fra VIP deltog nogle få af de faglige mentorer sammen med de tilknyttede sociale mentorer. Kurset omhandlede blandt andet: 2 Underskriften havde dog en kontrolfunktion overfor EU-socialfondens revision. 3 UiJ står for Unge i Job side 16 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

18 Definition af mentorrollen. Definition af marginaliserede unge. Ungdomspsykologi. Kommunikation. Desuden gav kurserne mentorerne bud på værktøjer til: Refleksion over egen praksis. Iagttagelse/ vurdering/selvvurdering af de unge, eksempelvis ved hjælp af skemaer. De VIP-mentorer, der deltog i kurset var meget tilfredse: Det gav os redskaber. Vi lærte at hvis vi ikke kan magte mentor stilling kan vi sige stop. Hvad nu hvis der ingen kemi er med den unge? Man må godt sige fra. (Fra interview med faglige mentorer) På baggrund af kurset opfordrede de faglige mentorer til, at der i VIP blev udviklet skemaer til brug ved evaluering af deltagerne. Dette blev ikke sat i værk, men det er en erfaring, der kan tages med videre i arbejdet med denne gruppe unge og mentorordningen. En af grundene, til at evalueringsskemaerne ikke blev anvendt, var usikkerhed på, om de faglige mentorer var godt nok rustede til en sådan systematisk registrering af de unge. Fyraftensmøder I projektperioden har der været afholdt to fyraftensmøder for mentorerne på Københavns Rådhus, hvor mentorerne havde mulighed for at mødes og udveksle erfaringer om arbejdet med de unge. De mentorer, der har deltaget fortæller netop, at de har haft god brug af erfaringsudvekslingen. Det har været rart at høre hvordan andre har taklet bestemte situationer. Det er langt fra alle mentorer, der har deltaget i disse aktiviteter. De interviewede mentorer fortæller om to årsager. Den ene er at der mangler tid til at deltage i denne slags aktiviteter, den anden årsag er at man i stedet trækker på egne erfaringer. Faglige mentorer Der er stor forskel på hvordan de forskellige virksomheder har udmøntet VIP projektet i praksis og hvem der har været mentor. Den faglige mentor har i de fleste tilfælde været medarbejdere, som havde den daglige omgang og et arbejdsfællesskab med eleven det har for eleven været vigtigt, at den faglige mentor var til stede og nogenlunde i øjenhøjde. Men det kan også være chefen på en mindre virksomhed eller rollen kan være fordelt mellem to, eller flere medarbejdere. Men tilsyneladende har virksomhedens størrelse ikke indflydelse på om mentorordningen fungerer godt eller dårligt. Derimod er det vigtigt, at beslutningen om at deltage i VIP er forankret på virksomheden og hos den/de der skal være mentorer. Der har i projektet været eksempler på VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 17

19 mentorer, der ikke har været positivt indstillet overfor eleven. Dette har deltagerne mærket og har derfor fået nye praktiksteder. Det er vigtigt, at den faglige mentor: Har tæt og daglig kontakt med eleven. Frivilligt har påtaget sig rollen. Selvom om mentorerne er meget forskellige mennesker, er de stort set enige om hvorfor de er gået med i projektet, de nævner alle muligheden for at hjælpe en ung: Jeg fandt ud af hvor mange unge, der egentlig bliver tabt på gulvet. Hvis bare jeg kan hjælpe én i den rigtige retning så har jeg været med til at udføre et godt stykke arbejde. (Fra interview med faglige mentorer) Med den alder de har, ville de gå tabt hvis de ikke blev hjulpet nu. (Fra interview med faglige mentorer) side 18 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

20 De unge og deres faglige mentor Der er tale om en gruppe unge, der ingen forbilleder har. De mangler faste rammer og selvforståelse og har derfor ofte problemer med at begå sig på en arbejdsplads. Der er derfor tale om en gruppe unge, der har brug for ekstra støtte. Det vigtigste for disse elever har netop været at lære at gå på arbejde. Det drejer sig eksempelvis om: At møde til tiden. At have kollegaer. Få udviklet deres situationsfornemmelse. At udføre forskellige arbejdsopgaver. De faglige mentorer er enige om, at formålet med projektet er at give en ung en chance, og at deres job består i at støtte en ung i en periode, mens den unge lærer at begå sig på en arbejdsplads, udføre arbejdsopgaver og samarbejde med kollegaer: Ideen med det her er jo at lære de unge at udføre et stykke arbejde og glæden ved at udføre det. Derfor skal de ikke have idiot arbejde, men lave det samme som vi laver. (Fra interview med faglige mentorer) De skal have en chance et sted hvor der er mere tid til dem. Det er et lille sted det her, de har tæt kontakt til os og de kan ikke gemme sig. (Fra interview med faglige mentorer) Vi skal begge have noget ud af det. Han fik et stykke arbejde at udføre. Og jeg fik hjælp. (Fra interview med faglige mentorer) Her siges det også, at der forventes noget af de unge. De skal kunne indgå på arbejdspladsen og udføre nogle arbejdsopgaver. Samtidig forventer mentorerne også, at der sker en udvikling med den unge i forløbet. På den måde viser virksomheden den unge, at der bliver regnet med dem, hvilket blandt andet har til formål at give den unge mere tro på sig selv. Det handler selvfølgelig ikke om at virksomheden regner med at få en fuldt ud kvalificeret medarbejder fra første dag, men blot at den unge udfører en opgave. Her er det vigtigt, at der tages hensyn til hvad den enkelte unge kan magte, og det er igen meget forskelligt fra ung til ung. Ansvarlighed er et nøgleord. Det er vigtigt at de unge kan magte et ansvar. Der er forskel på hvor meget og hvor hurtigt den enkelte unge får ansvar. Nogle steder får de unge langsomt mere ansvar i takt med at de beviser, de kan leve op til dette ansvar: VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 19

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Evalueringsnotat. August 2011

Evalueringsnotat. August 2011 Evalueringsnotat August 2011 Socialt Udviklingscenter SUS: www.sus.dk ADHD-Foreningen: www.adhd.dk Evaluering af projektet Unge med ADHD - fastholdelse i job Baggrund Socialt Udviklingscenter SUS har i

Læs mere

ErhversGrundUddannelse

ErhversGrundUddannelse EGU Skive Kommune ErhversGrundUddannelse EGU Erhvervsgrunduddannelse er en kompetencegivende kommunal ungdomsuddannelse. Uddannelsen er rettet mod unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk

' HUO. UIU anneh@roskilde.dk ROSKILDE KOMMUNE jobcenter T Roskilde Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet Postadresse.-......, Jobcenter Roskilde Weidekampsgade 10 Kogevej 90 Postboks 3370 1000 Roskilde 2300 København

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Afsluttende spørgeskema for UTA s delprojketer

Afsluttende spørgeskema for UTA s delprojketer Afsluttende spørgeskema for UTA s delprojketer undersøgelsen Undersøgelsen indeholder svar fra 47 personer der har svaret på et afsluttende spørgeskema for hvert delprojekt de har deltaget i. Da hver person

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Motivator Projektperiode : 5.5.2008-12.9.2008 Sommerferie følger praktikstedets

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Skolen søger mentorer

Skolen søger mentorer Data mentee: Data mentor: Data mentorkoordinator: VIL DU GERNE GØRE EN FORSKEL? BLIV MENTOR Skolen søger mentorer Kunne du tænke dig at blive mentor for en elev på skolen? En del af vores elever ønsker

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Håndbog for. offentlige elevpladser

Håndbog for. offentlige elevpladser Håndbog for offentlige elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Projekt Aktiv Fritid. Forhold og spørgsmål til nærmere belysning?

Projekt Aktiv Fritid. Forhold og spørgsmål til nærmere belysning? Projekt Aktiv Fritid Forhold og spørgsmål til nærmere belysning? Kære deltagere i kick-off mødet omkring projekt Aktiv Fritid. Allerførst vil vi gerne sige tak for alle jeres bidrag i forbindelse med gruppearbejdet.

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE

S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE S e l v e v a l u e r i n g 2 0 1 3 2 0 1 4 ODENSE FAGSKOLE INDLEDNING Bestyrelsen besluttede på mødet den 17. december 2013, at selvevalueringstemaet for skoleåret 2013-2014 igen skulle være: Hvordan

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Oktober 2014 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores handelsøkonomer Her har vi

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Projekttitel Ansøger Væsentligste indhold projektperiode Iværksættelse af jobrotationsprojekter Videreudvikling

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere