Vejledning I Praktik. Evalueringsrapport VIP

Transkript

1 Vejledning I Praktik Evalueringsrapport VIP

2 Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 4 Projektets hovedformål... 4 Succeskriterier... 4 Datagrundlag... 5 Rapportens opbygning... 6 Konklusioner... 6 Anbefalinger... 9 Del 1: Mentorordningen Sociale mentorer Virksomhederne og de faglige mentorer Samarbejde mellem faglige og sociale mentorer Del 2: Deltagernes udbytte af jobtræningen Evalueringens kvantitative del Elevhistorier Del 3: Erfaringer med logbogen Status på erfaringer Udvikling undervejs Særlige hindringer Konklusion og anbefalinger Bilag: Bilag 1: Informationsaktiviteter Bilag 2: Deltagende virksomheder... 42

3 Evalueringen er foretaget af Center for Vejledning. Projektansvarlig og ansvarlig for evalueringen er konstitueret centerleder Jørgen Christensen. Evalueringen er foretaget af projektmedarbejder Anja Uglebjerg i samarbejde med dokumentationsmedarbejder Jan Gudnitz, EGU-vejledere Charlotte Østrup og Janne Elmelund. Logbogen er evalueret af Lene Poulsen, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL). Center for Vejledning 2004 side 2 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

4 INDLEDNING Projekt Vejledning i Praktik VIP var et 3-årigt jobtræningsprojekt for marginaliseringstruede årige unge uden uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Baggrunden for VIP var, at der på trods af mange års indsats for at få restgruppen af unge i uddannelse, stadig var mange unge, der ikke fir en uddannelse. Samtidig var der et meget stort frafald fra ungdomsuddannelserne. En del af disse unge hørte tilsyneladende til i Erhvervsgrunduddannelsens målgruppe, men de manglede kompetencer til at kunne begå sig på en arbejdsplads og var derfor udelukket herfra. De unge blev i VIP tilbudt et helhedsorienteret 12-måneders forløb med ansættelse på en rummelig arbejdsplads med støtte fra en faglig og en social mentor. Mentoren blev i denne sammenhæng defineres som en vejleder, der er omsorgsfuld over for den unge og har indsigt i dennes forhold en slags forældreerstatning, en rådgiver, opdrager, vejleder. Mentorrollen har træk af den gammelkendte mesterlærerolle, hvori der ud over den faglige oplæring også lå et element af opdragelse. Disse læringsprincipper har siden 60 erne været nedtonet i undervisningssektoren, men er igen ved at vinde indpas. Den fornuftige voksne kan med tid, interesse, respekt, tillid, tålmodighed, omsorg, opmuntring, eget forbillede, motiverende holdning og indsigt i den unges liv være med til at udvikle og reparere på de unges skadede eller uudviklede evner til at indgå i relationer. I VIP var hver deltager udstyret med to mentorer en social og en faglig mentor, der indbyrdes fordelte rollerne mellem sig. Formålet var at lave en helhedsorienteret indsats omkring den unge: Den faglige mentor på virksomheden tog sig af den unge på arbejdspladsen og den sociale mentor hjalp med at få hverdagen til at fungere. VIP blev igangsat af Center for Vejledning (tidl. Skole- og Ungdomsvejledningen) i Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning og forankret i EGU-Erhvervsgrunduddannelsen. Vejledning i Praktik var finansieret via Den Europæiske Socialfonds Mål 3-program. Projektperioden strakte sig fra 1. september 2001 til 31. december Med henblik på en grundig evaluering og erfaringsspredning er projektet forlænget indtil 30. april VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 3

5 Evalueringen fokuserer på om projektet har levet op til sine egne succeskriterier og på: Deltagernes udbytte af jobtræningen. Betydning af de sociale mentorer. Betydningen af de faglige mentorer. Anvendelse af logbog som vejledningsværktøj. Informationskampagne angående projektets resultater. MÅLGRUPPE Målgruppen var unge i alderen år, der manglede personlige, sociale og faglige kompetencer til at påbegynde og gennemføre et uddannelsesforløb eller kunne fastholdes på det ordinære arbejdsmarked. Heriblandt var grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Også unge med forskellige handicaps, for eksempel indlæringsproblemer eller ordblindhed, har været i projektets målgruppe. Mange af målgruppens unge har dårlige erfaringer med undervisning fra deres grundskole og fra et eller flere forsøg på at gennemføre en ungdomsuddannelse. Målgruppen er karakteriseret ved at mangle de basale færdigheder, som andre unge har med fra deres opvækst og skoleforløb. De har lavt selvværd, urealistisk oplevelse af egne muligheder og ressourcer, svært ved at overholde aftaler og fungere i sociale sammenhænge. Nogle har misbrugs- og/eller kriminalitetsproblemer. Et typisk træk hos målgruppen er desuden ensomhed, følelsen af at være uden nære venskaber og grupperelationer samt manglende tillidsforhold til ordentlige voksne. Samtidig levner kravene i ungdomsuddannelserne ingen chancer for unge, som ikke kan følge med i teoriundervisningen. Og i videre perspektiv levner udviklingen i samfundet ikke mange chancer for de, som ikke kan manøvrere i et videns- og kommunikationssamfund. PROJEKTETS HOVEDFORMÅL Projektets hovedformål var at udvikle og afprøve metoder til udvikling af: Deltagernes basale færdigheder m.h.p. at gøre dem i stand til at passe et job på en arbejdsplads eller deltage i en af de eksisterende ungdomsuddannelser. Nye former for arbejdsmarkedstilknytning for marginaliseringstruede unge. En helhedsbaseret vejledning af marginaliserede unge. Inddragelse af virksomheder i samarbejdet om oplæring og uddannelse af målgruppen udvikling af virksomhedernes sociale ansvar. SUCCESKRITERIER Projektet er primært et metodeudviklingsprojekt, med fokus på at få erfaringer med en helhedsorienteret indsats overfor målgruppen ved hjælp af den dobbelte mentor- side 4 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

6 ordning. Men der er alligevel formuleret tre (målbare) succeskriterier: At minimum 50 % af de unge gennemfører jobtræningsforløbet og kommer i uddannelse og arbejde. At minimum 12 virksomheder ønsker at fortsætte et tæt samarbejde med Center for Vejledning) om praktikpladser og jobtræning af unge efter projektets afslutning. At projektets resultater kommer andre aktører til gode gennem spredning og formidling af projekterfaringerne. DATAGRUNDLAG Evalueringen består af to delundersøgelser; en kvalitativ og en kvantitativ. Kvantitativ undersøgelse Den kvantitative del af undersøgelsen beskæftiger sig med Hvor mange deltagere der har været i projektet. Hvor længe de har været med. Deltagernes uddannelses- eller jobstatus 3 måneder efter de ophørte i projektet. Hvor mange virksomheder, der har deltaget i projektet I ansøgningen om forlængelse af VIP beskrives det, at alle elever skal opsøges og besvare et spørgeskema vedr. deres uddannelses- og beskæftigelsesstatus. Men evalueringsgruppen har vurderet, at det ville være et meget tidskrævende projekt set i forhold til det forventede resultat. I stedet har de sociale mentorer hver især gjort status over de elever, de har haft i projektet. Opgørelserne er baseret på indsamling af registerdata (Københavns Kommunes Vejledningssystem og EGUs administrationsdatabase) og hvor det ikke har været muligt, har vejlederne gennem telefoninterviews indsamlet oplysningerne fra de unge selv. Kvalitativ undersøgelse Denne del består af interviews med: 8 faglige mentorer (fordelt på fem virksomheder). 5 VIP deltagere. 7 sociale mentorer. De fem virksomheder er udvalgt så forskellige typer af virksomheder er repræsenteret: Store, små, offentlige og private. De interviewede deltagere har været i praktik på de fem virksomheder. På den måde har vi kunne følge fem praktikforløb fra tre forskellige vinkler. De unge, der har deltaget i undersøgelsen har alle gennemført VIP. De faglige og sociale mentorer er interviewet af evaluator. Disse interview har været kombinerede fokusgruppe- og enkeltinterviews. VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 5

7 VIP-deltagerne er blevet interviewet enkeltvis af deres sociale mentorer. Der er både argumenter for og imod denne metode, men vi vurderede at mentorens indgående kendskab til den unge kunne medvirke til at den unge var mere åben end hvis interviewet blev foretaget af en fremmed. For at sikre os imod eventuel påvirkning af den unge under interviewet, har evaluator udarbejdet spørgeguiden og samtidig siddet med i baggrunden ved interviewet. Alle interviewede er anonymiseret i rapporten. RAPPORTENS OPBYGNING Indledningsvis præsenteres undersøgelsens konklusioner og Center for Vejlednings anbefalinger på baggrund af erfaringerne fra projektet. Hernæst præsenteres rapportens to hovedafsnit: Del 1: Den dobbelte mentorordning. På baggrund af kvalitative interviews med de sociale og faglige mentorer, gives et billede på hvordan de har løst mentoropgaven i praksis. Del 2: Deltagernes udbytte af jobtræningen. Her ses der på hvor mange unge, der har gennemført og deres nuværende uddannelsesstatus. Desuden fortæller fem forskellige VIP-deltagere deres historie og om deres erfaringer med VIP. 1 Del 3: Erfaringer med logbogen. KONKLUSIONER Deltagerne i projektet har været meget forskellige De unge er kommet til projektet via skole- og ungdomsvejledere, studievejledere på erhvervsuddannelserne, fra EGU og via sagsbehandlere. De unges forudsætninger har været meget forskellige: Nogle er faldet fra grundforløbet på en erhvervsuddannelse, andre har manglet kompetencer til at klare en EGU. Nogle unge havde faglige og/eller sociale problemer, mens andre har haft et handicap, eksempelvis i form af ordblindhed. 42,7 % har gennemført projektet Dermed lever projektet ikke umiddelbart op til sit mål om at 50 % af de unge skal gennemføre projektet. Men det er ud fra en definition af gennemførelse, der bygger på om de unge har været med i projektet i det aftalte tidsforløb. Hvis man derimod ser på hvor mange af de unge, der efterfølgende er kommet i uddannelse eller arbejde, ser det anderledes ud. Af de unge, der afbrød VIP før tid, gik 55 % ud til enten arbejde, skoleforløb eller uddannelse. For de unge, der gennemførte var tallet 93 %. Samlet set betyder det, at 76 % af VIP-deltagerne, hvad enten de fuldførte eller afbrød, efterfølgende kom i ordinær uddannelse eller job. Tre måneder efter afslutning af et VIP-forløb, var 70% stadig i job eller uddannelse. Blandt de der af- 1 Historierne er blevet til på baggrund af kvalitative interview, og er derfor uddrag af det deltagerne har fortalt i interviewet. side 6 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

8 brød undervejs er der også en gruppe unge, der tilsyneladende ikke har fået nok ud af at deltage i projektet, og som efterfølgende enten var ledige eller blev udskrevet til enten socialforvaltningen eller andre tilbud. De unges udbytte af praktikken Som nævnt er en stor del af de unge kommet i uddannelse eller job efter VIP, hvilket i sig selv er et godt udbytte. Dette er blandt andet gjort muligt ved at de unge har udviklet sig i projektet. Grundet forskellige forudsætninger har der også været forskellige mål for de unge, og dermed er udbyttet også meget individuelt. Følgende er eksempler på hvad de unge har fået ud af forløbet: Modenhed. Selvtillid. Forbedret fremmøde og præcision. Bedre evner til at omgås kollegaer og situationsfornemmelse. VIP som et supplement til EGU De fleste sociale mentorer har en lang erfaring som vejledere i EGU. Derfor kender de også til målgruppen for EGU og de lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen. Disse rammer rummer muligheder for uddannelsesmotiverede unge, som mangler faglige kompetencer eller afklaring om uddannelsesvalg og muligheder. Fra nu 10 års erfaring med erhvervsgrunduddannelsen fremgår det tydeligt, at sociale og personlige kompetencer hos den unge spiller en større rolle for fastholdelsen end de faglige kompetencer. Men oftest vægter de unge deres evner på det faglige område højest, mens virksomhederne vægter andre kompetencer højere. Samtidig levner kravene i ungdomsuddannelserne ingen chancer for unge, som ikke kan følge med i teoriundervisningen. I VIP var der mulighed for en sådan helhedsorienteret indsats, og dermed blev VIP et godt supplement til EGU og en chance for at få erfaringer i virksomhedspraktik for den gruppe unge, som ikke via uddannelse havde mulighed herfor. Den dobbelte mentorordning har fungeret godt Der er stor forskel på, hvordan de forskellige mentorer har udført rollen som mentor. Men generelt har virksomhederne forstået deres rolle overfor de unge. De unge har haft (mindst) to forskellige mennesker at henvende sig til. Og disse har arbejdet sammen og suppleret hinanden godt undervejs. De sociale og faglige mentorer har jævnligt holdt møder med hinanden og med eleven, ligesom de har haft tæt og jævnlig kontakt til eleven hver for sig. Selvom det på forhånd var defineret, at den faglige mentor skulle tage sig af den unge på arbejdspladsen, og den sociale mentor skulle tage sig af den unge i det øvrige liv, har det ikke været helt så skarpt opdelt i praksis. Deltagerne udtrykker også stor tilfredshed med at have haft to mentorer, der har støttet dem og skubbet på når det har været nødvendigt. VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 7

9 Virksomhederne/de faglige mentorer skal hjælpe med at skubbe de unge videre De unge, der har haft positive oplevelser på deres praktikvirksomhed vil ofte gerne blive på virksomheden, og en del virksomheder har tilbudt den unge job efter endt praktik. Enten i form af løst arbejde eller i form af en reel lærlingekontrakt. For de førstnævnte er det vigtigt, at virksomheden ikke bliver en sovepude for de unge. De skal overføre deres nyvundne selvtillid til andre områder af deres liv og have en uddannelse. Dette har de faglige mentorer i VIP været meget bevidste om. VIP som en helhedsorienteret indsats VIP har på mange måder været en mulighed for at komme nærmere en helhedsorienteret indsats. VIP gav mulighed for at introducere nogle metoder til: Opsøgning, kontakt og forberedelse af virksomheder. Udvikling af mentorrollen. Sparring mellem faglig og social mentor. Vejledning af marginaliserede unge. Praktik som værktøj til inklusion. Motivering af unge til uddannelse og erhverv gennem positive erhvervserfaringer. Virksomhedernes introduktion og rummelighed i forhold til unge, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. VIP som metode til integration For mange unge tosprogede blev VIP muligheden for at få foden indenfor på en dansk arbejdsplads. En del af dem havde ingen erfaringer med danske arbejdspladser, en del af dem havde negative erfaringer, en del havde fordomme og havde resigneret på forhånd. Her kunne VIP i høj grad bruges som en metode til integration på virksomhederne, fordi der i VIP lå muligheden for at klæde mentorerne på til opgaven, ressourcer til informationsvirksomhed overfor øvrige medarbejdere i virksomheden og til sparring med de sociale mentorer. Samarbejde med virksomheder En række virksomheder har valgt at fortsætte samarbejdet med Center for Vejledning omkring de unge efter projektets ophør I alt har 64 virksomheder haft en ung i VIP i projektets periode. Heraf havde 22 virksomheder forinden samarbejdet med CV om EGU-elever. Efter projektets afslutning har yderligere ti virksomheder fortsat samarbejdet med CV ved at tage EGU-elever. Projektet har været et metodeudviklingsprojekt Projektet har dermed haft stor fokus på at udvikle mentorrollen og få et samarbejde i gang med virksomheder omkring de unge. Målene for projektet har mest kredset om hvor mange, der gennemførte og kom i uddannelse efterfølgende. Målene for projektet kunne have været konkretiseret yderligere. Det drejer sig eksempelvis om definitioner af hvornår en deltager havde gennemført projektet: Når de 12 måneder var gået, eller når målene for eleven var nået, jvf. ovenstående konklusion om gennemførelse. side 8 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

10 Vidensdeling I øjeblikket er der mange mentorprojekter i gang rundt omkring, og mentorbegrebet/ rollen er i udvikling. I den proces er det vigtigt at bygge videre på allerede eksisterende erfaringer. En stor del af VIP har været at fortælle andre om projektet, og her kan de unge selv spille en væsentlig rolle. I VIP har de unge eksempelvis deltaget i konferencer, talt med politikere osv. ANBEFALINGER På baggrund erfaringerne fra VIP er det et vigtigt indsatsområde for Center for Vejledning/EGU at fortsætte arbejdet med mentorer omkring udsatte unges forberedelse til uddannelse og arbejde. Skal det lykkes at motivere og kvalificerede unge med utilstrækkelige forudsætninger til uddannelse og arbejdsmarked, er medvirken af mentorer en brugbar metode. I Københavns Kommune er der allerede planlagt et nyt mentorprojekt. I et samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen /Center for Vejledning og EGU, er det planlagt at gennemføre et større mentorprojekt. Her vil erfaringer fra VIP-projektet og andre projekter indgå. Under den såkaldte selvforvaltningspulje / 9 mill. kr. pulje er der afsat midler til mentorordninger for grupper af unge uden uddannelse og arbejde. Aktiviteterne er: 20 forløb af 4 måneders varighed, i EGU-lignende regi, for de årige. 30 forløb for de årige med udslusning til uddannelse. 100 forløb for med udslusning til ordinær beskæftigelse. Ordningen opbygges med vejledere og jobkonsulenter som tovholdere og med uddannelsesforløb for de medvirkende virksomhedsrepræsentanter, mentorer, tillidsrepræsentant og ledelser. Der er i alt afsat 4 millioner kr. til mentorordningen i , der forventes igangsat sommeren Ud fra erfaringerne med VIP, anbefaler Center for Vejledning følgende: Mentor = tid og overskud til en ung Social mentor I forholdet mellem ung og social mentor er gensidig tillid et vigtigt element. Denne tillid opstår blandt andet ved, at den sociale mentor står til rådighed for den unge (næsten) 24 timer i døgnet. I VIP har de sociale mentorer været udstyret med en mobiltelefon som den unge har kunnet ringe til. De sociale mentorer har ligeledes mødtes jævnligt med den unge, både på virksomheden og i fritiden. Desuden er det vigtigt, at den sociale mentor: Har kontakt til og viden om målgruppen. Står til rådighed for den unge, skal være den unges advokat. VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 9

11 Har kendskab til uddannelsessystemet/arbejdsmarkedet. Samarbejder med den faglige mentor. Faglig mentor For den faglige mentor er det vigtigt, at der er opbakning fra den øvrige virksomhed, og desuden anbefales det at den faglige mentor: Har påtaget sig rollen frivilligt. Har tid og overskud. Personligt engagement. Lyst til at gøre en forskel for en ung. Mere konkret har de faglige mentorer arbejdet helhedsorienteret med de unge. Jobbet kræver at man: Sætter den unge ind i det daglige arbejde. Følger den unges udvikling. Lytter til den unge. Tager fat i den unge, hvis der er problemer. Samarbejder med en social mentor/vejleder. Roser den unge og stiller realistiske mål og krav. Samtidig er det vigtigt at den faglige mentor kender sine begrænsninger i forhold til den unge, og ikke opfatter det som et personligt nederlag, hvis den unge ikke lever op til forventningerne. Uddannelse af mentorer er et væsentligt element I VIP har enkelte af de faglige og sociale mentorer været på mentorkursus sammen. Dette har været en god erfaring for deltagerne, og det har bidraget til at udvikle mentorrollen i positiv retning. Det anbefales derfor at der, i det omfang det er muligt, fokuseres på fælles uddannelse for mentorerne. En udvikling kan være at mentoren og den unge også tager på kurser sammen. Desuden kan trænede mentorer bruge deres erfaringer til at informere og uddanne nye mentorer, en slags mentor-til-mentor ordning. Forankring af mentorordningen på virksomheden Udover at den sociale mentor skal have en tæt kontakt til den faglige mentor, er det også vigtigt at VIP har opbakning blandt de øvrige medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelsen. Dette kan blandt andet sikres ved hjælp af møder på virksomheden, hvor de sociale mentorer fortæller om de unge, deres behov og om mentorrollen. Udviklingsmål for de unge De faglige mentorer i VIP har efterlyst evalueringsskemaer til brug ved evaluering af eleverne for ad den vej at følge elevens udvikling. Dette bør udvikles, så de faglige mentorer har et konkret redskab at bruge igennem forløbet. Der skal ikke nødvendigvis være tale om et standardiseret evalueringsskema, j.v.f. de unges forskel- side 10 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

12 lige deltagerforudsætninger. I stedet bør der opstilles en række konkrete mål og delmål for den unges forløb. For at gøre disse mål så realistiske som mulige, skal de opstilles i et samarbejde mellem den sociale mentor, der har et godt kendskab til den unge, den faglige mentor, der skal være med til at udmønte målene og den unge selv. Undervejs i forløbet evaluerer de tre parter hvor langt den unge er nået, og om målene skal justeres. I VIP har der været disse jævnlige evalueringssamtaler mellem mentorer og den unge, men et skema kunne have bidraget til en mere systematisk opsætning af mål og evaluering af den unge. VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 11

13 DEL 1: MENTORORDNINGEN VIP har været bygget op omkring en dobbeltmentorordning. Det vil sige at hver enkelt deltager har haft to mentorer, en faglig og en social. Den faglige mentor har været en ansat på den unges praktikvirksomhed, der har taget sig af den unge på arbejdspladsen. Den sociale mentor har været en voksen med eksempelvis EGUvejleder baggrund, der har hjulpet den unge med at få hverdagen til at fungere. I denne del af rapporten ses der nærmere på, hvordan mentorordningen har fungeret i praksis. SOCIALE MENTORER Der har været i alt 10 sociale mentorer i projektet. De sociale mentorer er alle mennesker, der i deres daglige job har kontakt til de unge i VIP`s målgruppe. De fordeler sig således: 5 EGU vejledere 1 EGU lærer 1 studie- og erhvervsvejleder/egu-vejleder 1 ungdomsvejleder 1 gademedarbejder 1 ungerådgiver De tre førstnævnte grupper har været mentorer for langt den overvejende del af de unge i projektet. På den måde har projektet i mange henseender haft tæt tilknytning til EGU, og generelt kan det siges at mentorerne har trukket på deres erfaringer fra arbejdet med EGU elever, ligesom de øvrige mentorer har trukket på erfaringerne fra deres daglige arbejde. Visitation af elever Deltagerne til VIP er kommet via skolevejledere, studievejledere, sagsbehandlere og EGU. En stor fordel ved projektets forankring hos EGU er, at EGU allerede er kendt af skole- og studievejlederne i Københavns Kommune. På den måde har VIP fungeret som et alternativ for en gruppe elever, der i forvejen ikke har mange valgmuligheder. Samtidig har det været forholdsvis let at rekruttere egnede unge til projektet, og i perioder har der været elever på venteliste for komme med i projektet. Men samtidig pointerer de sociale mentorer, at projektet ikke har været for de mest ressourcesvage unge, da det er vigtigt at den unge kan indgå i et forløb på en arbejdsplads. side 12 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

14 Den sociale mentors rolle var, i samarbejde med den indstillende vejleder/sagsbehandler, at visitere og lave aftaler med den unge om VIP-forløbets indhold og sammensætning. Den sociale mentor stod for etablering af aftalen med den rigtige medarbejder på den rigtige virksomhed om jobtræningsforløbet, instruktion af medarbejderen om dennes rolle, opfølgning på virksomhedspraktikken, at arrangere kursusforløb og stå for den helhedsorienterede vejledning, herunder vejledning om boligforhold, sociale forhold, fritidsaktiviteter, sundhedsaktiviteter og m.m. Det var meningen at der skulle afholdes en række visitationskurser i projektet. Kurset havde til formål at introducere projektet og dets forventninger til de unge samt forberede de unge på arbejdsmarkedet og arbejdslivet. Jobønsker og kompetencer skulle afklares her. Men da de unge hurtigt skulle starte i deres praktikforløb, blev der kun afholdt et kursus. En del VIP elever har i stedet været på startkursus før de kom i praktik. Forhold mellem elever og sociale mentorer I VIP projektet lægges der op til at de sociale mentorer skal støtte den enkelte unge i alle livets forhold. Mentorerne har ikke på forhånd defineret, hvad det vil sige at være social mentor, men har selvfølgelig trukket på erfaringerne fra deres daglige arbejde. Evalueringen viser, at det er meget forskelligt hvordan mentorerne har udført opgaven. Dette hænger blandt andet sammen med, at deltagerne i projektet har været meget forskellige og derfor har haft forskellige behov. Men gældende for alle mentorer er, at de jævnligt har været i tæt kontakt med den unge, både gennem besøg på virksomheden og i den unges fritid. Samtidig har de sociale mentorer også rent praktisk været dem, der har sørget for at de unge har fået løn. Mentorerne er enige om, at det vigtigste er, at der er en gensidig tillid mellem den unge og mentoren. Det opnås blandt andet ved at: Være til rådighed for de unge 24 timer i døgnet (via mobiltelefoner). Møde de unge i øjenhøjde. Være åben og ikke fordømme den unge uanset hvad. Nogle mentorer og elever har brugt meget tid på aktiviteter uden for arbejdstiden. Det drejer sig eksempelvis om gymnastik, cirkus, cafèbesøg og studieture. Det har VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 13

15 i de tilfælde haft en positiv indvirkning på forholdet mellem elev og mentor: Så tænker man hun gerne vil være sammen med os, man knytter sig mere, taler om nogle andre ting, lukker hende mere ind i ens liv. Jeg er meget indelukket, der skal meget til før jeg skal åbne mig, jo mere interesse hun har vist, des mere har jeg haft lyst til at ringe til hende hvis der har været problemer. (Fra elevinterview) Interviews med VIP-deltagerne viser, at forholdet er betydningsfuldt for deltagerne. De udtrykker at det er godt at have en, der skubber på og støtter, en der er der nærmest uanset hvad eleven foretager sig, og som de kan spørge om alt: Det var godt hun kom og sagde hej, det var rart at hun holdt øje med mig. (VIP-elev) Det er godt at vide hun altid står bag mig og støtter. (Fra elevinterview) Her udtrykkes det at deltagerne har tillid til deres sociale mentorer. Men tilliden skal netop være gensidig, d.v.s. at den sociale mentor skulle have en tro på at eleven har gjort sig umage for at leve op til indgåede aftaler. Og der er tale om en gruppe unge, der i nogle tilfælde har brug for mange chancer før det lykkedes. En elev siger om sin mentor: Hun blev jo ved med at køre på, selv om jeg blev væk fra praktikken, men det betyder jo at hun ikke droppede mig. Andre dropper en hvis man brænder dem af. Det var en dårlig periode i mit liv. Jeg har haft problemer, jeg har ikke stolet på mig selv, men når hun er blevet ved får jeg mere selvtillid ved ikke hvad jeg ellers ville have lavet. Jeg synes hun skal have en lønforhøjelse!. (Fra elevinterview) Undervejs i forløbet har mentorerne taget forskellige midler i brug overfor de unge, der ikke har levet op til deres aftaler. Det kan eksempelvis være at eleven skifter praktiksted, men også lønnen har været et middel. Der er elever, der er blevet trukket i løn for den tid de har været fraværende. Selvom nogle af de unge har fået mange chancer i projektet, betyder det ikke, at de sociale mentorer accepterer alt, og der er unge, der er blevet smidt ud af projektet. Men der skal meget til: Det er kun de `allerværste, der ikke får chancer. Nogen gange er der elever, der ikke kan være med i VIP eller EGU, men vi sørger for at skilles som gode venner, det er vigtigt at de ved de har en mulighed for at komme igen. (Fra interview med sociale mentorer) Hvad der er det allerværste er igen meget flydende og afhængigt af den enkelte elev, men det kan eksempelvis være, hvis en ung har stjålet på sin arbejdsplads. Men mentorerne pointerer, at de aldrig sender en ung ud til ingenting, de laver en plan side 14 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

16 sammen med den unge og sørger for at denne kommer videre i systemet. VIRKSOMHEDERNE OG DE FAGLIGE MENTORER En stor vanskelighed i VIP, har været at finde virksomheder, der kunne og ville tage VIP deltagerne i praktik, samt finde en medarbejder, der ønskede at påtage sig rollen som faglig mentor for en ung med særlige behov. Rekruttering af virksomheder Forud for igangsætningen af VIP deltog Center for Vejledning i en række undersøgelser og projekter angående analyse af virksomheders interesse i at ansætte udsatte unge. En gruppe virksomheder og institutioner i Københavns Nordvestkvartér og på Nørrebro tilbød i en gruppe udsatte unge praktik og fritidsjob for at styrke deres personlige og sociale kompetencer og forbedre deres muligheder for efterfølgende at gennemføre uddannelse. Center for Vejledning medvirkede med ekspertise og med henvisning af unge til virksomhederne. Projektet havde udgangspunkt i Socialministeriets netværk af socialt ansvarlige virksomheder. Projektet ophørte på grund af lavt fremmøde fra erhvervsvirksomhederne og initiativvirksomhedens udflytning til Ballerup. Sammen med Socialt Udviklingscenter har Center for Vejledning i foråret 2001 medvirket i et projekt, der undersøgte en række virksomheders interesse og muligheder for at ansætte udsatte unge. Ca. 100 virksomheder blev kontaktet ved skriftlig og telefonisk henvendelse. Ca. 30 virksomheder reagerede positivt og blev efterfølgende interviewet pr. telefon eller ved fremmøde på virksomheden. 12 virksomheder mødte op til enkelt- eller gruppeinterview angående deres muligheder for beskæftigelse af unge. 6-8 af de besøgte og samtlige fremmødte virksomheder var positive for fortsat samarbejde om unge. Denne gruppe virksomheder - ca. 20, samt en række EGU-praktikværter udgjorde senere kernen af virksomheder i projekt Vejledning i Praktik. 64 virksomheder har haft praktikelever i VIP projektet, heraf var 22 EGU-praktikværter i forvejen, og yderligere 10 VIP virksomheder har efterfølgende valgt at tage EGU-elever. Virksomhedernes begrundelser for at deltage Virksomhederne angav to hovedgrunde til at tilbyde deres medvirken i projekter med udsatte unge: Virksomheden havde svært ved at finde unge til virksomheden ad normal vej. Ledelse og/eller medarbejdere på virksomheden havde en personlig interesse for unge. Meget få af de virksomheder med førstnævnte forventninger, fik deres forventninger opfyldt, da de unge i VIP ikke havde de forudsætninger, virksomhederne forventede. Det er blandt den anden gruppe af virksomheder, at succeshistorierne med de unge er forekommet (Se del 2: Elevhistorier). VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 15

17 Når en ung var henvist til VIP, blev der oprettet en virksomhedskontrakt mellem den unge, projektet og den virksomhed, som ansatte den unge. Kontrakten indeholdt en plan for den unges arbejds- og uddannelsesforløb. Forløbet kunne maksimalt vare 12 måneder, hvor den unge vekslede mellem arbejde og kursus. Kontrakten var en gensidig aftale mellem den unge og virksomheden om betingelserne for jobtræningsforløbet, hvor den unge forpligtede sig at være aktiv deltager, mens virksomheden lovede at stille de nødvendige ressourcer til rådighed. Den unges udbytte ville være at forbedre sine kompetencer til at kunne klare sig i et efterfølgende uddannelsesforløb eller at opnå fast tilknytning til virksomheden. Virksomhedskontraktens betydning blev gennemgået med den unge og virksomheden. Begge parter skrev under. Underskriften havde ikke juridisk virkning, men var mest af symbolsk karakter. Begge parter kunne bryde aftalen uden egentlige konsekvenser. 2 Mentorrollen Projektet tilbød de medvirkende ansatte i virksomheden kendskab til udsatte unges vilkår og instruktion i mentoropgavens krav. Oprindelig var det tænkt, at alle medarbejderne skulle gennemgå en kort uddannelse angående udsatte unges vilkår. Imidlertid blev det hurtigt klart, at det på trods af tilbud om økonomisk kompensation, var svært for en del af de faglige mentorer at få fri fra arbejde til at deltage heri. I stedet foregik instruktion og supervision af de faglige mentorer via de kommunale mentorer med erfaringer med målgruppen. De aflagde besøg på arbejdspladserne og afholdt informationsmøder og supervision af enkelte medarbejdere. Aktiviteter for mentorer: Orienteringsmøder Mentorkurser Fyraftensmøder på rådhuset Orienteringsmøder I forbindelse med opstart af VIP har der på nogle af de større virksomheder været afholdt indledende orienteringsmøder om projektet og de unge. En af de faglige mentorer, der har deltaget fortæller: De gav en god beskrivelse af projektet og de unge, de fortalte at det var et projekt for unge mennesker, der er sværere stillet. Ingen af os vidste hvad det handlede om på forhånd, vi talte meget om det bagefter. (Fra interview med faglige mentorer) Mentorkurserne blev afholdt af UiJ-konsulenten 3, og byggede blandt andet på andre virksomheders erfaring med mentorordninger. Kurset var målrettet medarbejdere på virksomheder, der fungerede som mentorer for marginaliserede unge. Fra VIP deltog nogle få af de faglige mentorer sammen med de tilknyttede sociale mentorer. Kurset omhandlede blandt andet: 2 Underskriften havde dog en kontrolfunktion overfor EU-socialfondens revision. 3 UiJ står for Unge i Job side 16 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

18 Definition af mentorrollen. Definition af marginaliserede unge. Ungdomspsykologi. Kommunikation. Desuden gav kurserne mentorerne bud på værktøjer til: Refleksion over egen praksis. Iagttagelse/ vurdering/selvvurdering af de unge, eksempelvis ved hjælp af skemaer. De VIP-mentorer, der deltog i kurset var meget tilfredse: Det gav os redskaber. Vi lærte at hvis vi ikke kan magte mentor stilling kan vi sige stop. Hvad nu hvis der ingen kemi er med den unge? Man må godt sige fra. (Fra interview med faglige mentorer) På baggrund af kurset opfordrede de faglige mentorer til, at der i VIP blev udviklet skemaer til brug ved evaluering af deltagerne. Dette blev ikke sat i værk, men det er en erfaring, der kan tages med videre i arbejdet med denne gruppe unge og mentorordningen. En af grundene, til at evalueringsskemaerne ikke blev anvendt, var usikkerhed på, om de faglige mentorer var godt nok rustede til en sådan systematisk registrering af de unge. Fyraftensmøder I projektperioden har der været afholdt to fyraftensmøder for mentorerne på Københavns Rådhus, hvor mentorerne havde mulighed for at mødes og udveksle erfaringer om arbejdet med de unge. De mentorer, der har deltaget fortæller netop, at de har haft god brug af erfaringsudvekslingen. Det har været rart at høre hvordan andre har taklet bestemte situationer. Det er langt fra alle mentorer, der har deltaget i disse aktiviteter. De interviewede mentorer fortæller om to årsager. Den ene er at der mangler tid til at deltage i denne slags aktiviteter, den anden årsag er at man i stedet trækker på egne erfaringer. Faglige mentorer Der er stor forskel på hvordan de forskellige virksomheder har udmøntet VIP projektet i praksis og hvem der har været mentor. Den faglige mentor har i de fleste tilfælde været medarbejdere, som havde den daglige omgang og et arbejdsfællesskab med eleven det har for eleven været vigtigt, at den faglige mentor var til stede og nogenlunde i øjenhøjde. Men det kan også være chefen på en mindre virksomhed eller rollen kan være fordelt mellem to, eller flere medarbejdere. Men tilsyneladende har virksomhedens størrelse ikke indflydelse på om mentorordningen fungerer godt eller dårligt. Derimod er det vigtigt, at beslutningen om at deltage i VIP er forankret på virksomheden og hos den/de der skal være mentorer. Der har i projektet været eksempler på VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 17

19 mentorer, der ikke har været positivt indstillet overfor eleven. Dette har deltagerne mærket og har derfor fået nye praktiksteder. Det er vigtigt, at den faglige mentor: Har tæt og daglig kontakt med eleven. Frivilligt har påtaget sig rollen. Selvom om mentorerne er meget forskellige mennesker, er de stort set enige om hvorfor de er gået med i projektet, de nævner alle muligheden for at hjælpe en ung: Jeg fandt ud af hvor mange unge, der egentlig bliver tabt på gulvet. Hvis bare jeg kan hjælpe én i den rigtige retning så har jeg været med til at udføre et godt stykke arbejde. (Fra interview med faglige mentorer) Med den alder de har, ville de gå tabt hvis de ikke blev hjulpet nu. (Fra interview med faglige mentorer) side 18 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

20 De unge og deres faglige mentor Der er tale om en gruppe unge, der ingen forbilleder har. De mangler faste rammer og selvforståelse og har derfor ofte problemer med at begå sig på en arbejdsplads. Der er derfor tale om en gruppe unge, der har brug for ekstra støtte. Det vigtigste for disse elever har netop været at lære at gå på arbejde. Det drejer sig eksempelvis om: At møde til tiden. At have kollegaer. Få udviklet deres situationsfornemmelse. At udføre forskellige arbejdsopgaver. De faglige mentorer er enige om, at formålet med projektet er at give en ung en chance, og at deres job består i at støtte en ung i en periode, mens den unge lærer at begå sig på en arbejdsplads, udføre arbejdsopgaver og samarbejde med kollegaer: Ideen med det her er jo at lære de unge at udføre et stykke arbejde og glæden ved at udføre det. Derfor skal de ikke have idiot arbejde, men lave det samme som vi laver. (Fra interview med faglige mentorer) De skal have en chance et sted hvor der er mere tid til dem. Det er et lille sted det her, de har tæt kontakt til os og de kan ikke gemme sig. (Fra interview med faglige mentorer) Vi skal begge have noget ud af det. Han fik et stykke arbejde at udføre. Og jeg fik hjælp. (Fra interview med faglige mentorer) Her siges det også, at der forventes noget af de unge. De skal kunne indgå på arbejdspladsen og udføre nogle arbejdsopgaver. Samtidig forventer mentorerne også, at der sker en udvikling med den unge i forløbet. På den måde viser virksomheden den unge, at der bliver regnet med dem, hvilket blandt andet har til formål at give den unge mere tro på sig selv. Det handler selvfølgelig ikke om at virksomheden regner med at få en fuldt ud kvalificeret medarbejder fra første dag, men blot at den unge udfører en opgave. Her er det vigtigt, at der tages hensyn til hvad den enkelte unge kan magte, og det er igen meget forskelligt fra ung til ung. Ansvarlighed er et nøgleord. Det er vigtigt at de unge kan magte et ansvar. Der er forskel på hvor meget og hvor hurtigt den enkelte unge får ansvar. Nogle steder får de unge langsomt mere ansvar i takt med at de beviser, de kan leve op til dette ansvar: VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 19