Vejledning I Praktik. Evalueringsrapport VIP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning I Praktik. Evalueringsrapport VIP"

Transkript

1 Vejledning I Praktik Evalueringsrapport VIP

2 Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 4 Projektets hovedformål... 4 Succeskriterier... 4 Datagrundlag... 5 Rapportens opbygning... 6 Konklusioner... 6 Anbefalinger... 9 Del 1: Mentorordningen Sociale mentorer Virksomhederne og de faglige mentorer Samarbejde mellem faglige og sociale mentorer Del 2: Deltagernes udbytte af jobtræningen Evalueringens kvantitative del Elevhistorier Del 3: Erfaringer med logbogen Status på erfaringer Udvikling undervejs Særlige hindringer Konklusion og anbefalinger Bilag: Bilag 1: Informationsaktiviteter Bilag 2: Deltagende virksomheder... 42

3 Evalueringen er foretaget af Center for Vejledning. Projektansvarlig og ansvarlig for evalueringen er konstitueret centerleder Jørgen Christensen. Evalueringen er foretaget af projektmedarbejder Anja Uglebjerg i samarbejde med dokumentationsmedarbejder Jan Gudnitz, EGU-vejledere Charlotte Østrup og Janne Elmelund. Logbogen er evalueret af Lene Poulsen, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL). Center for Vejledning 2004 side 2 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

4 INDLEDNING Projekt Vejledning i Praktik VIP var et 3-årigt jobtræningsprojekt for marginaliseringstruede årige unge uden uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Baggrunden for VIP var, at der på trods af mange års indsats for at få restgruppen af unge i uddannelse, stadig var mange unge, der ikke fir en uddannelse. Samtidig var der et meget stort frafald fra ungdomsuddannelserne. En del af disse unge hørte tilsyneladende til i Erhvervsgrunduddannelsens målgruppe, men de manglede kompetencer til at kunne begå sig på en arbejdsplads og var derfor udelukket herfra. De unge blev i VIP tilbudt et helhedsorienteret 12-måneders forløb med ansættelse på en rummelig arbejdsplads med støtte fra en faglig og en social mentor. Mentoren blev i denne sammenhæng defineres som en vejleder, der er omsorgsfuld over for den unge og har indsigt i dennes forhold en slags forældreerstatning, en rådgiver, opdrager, vejleder. Mentorrollen har træk af den gammelkendte mesterlærerolle, hvori der ud over den faglige oplæring også lå et element af opdragelse. Disse læringsprincipper har siden 60 erne været nedtonet i undervisningssektoren, men er igen ved at vinde indpas. Den fornuftige voksne kan med tid, interesse, respekt, tillid, tålmodighed, omsorg, opmuntring, eget forbillede, motiverende holdning og indsigt i den unges liv være med til at udvikle og reparere på de unges skadede eller uudviklede evner til at indgå i relationer. I VIP var hver deltager udstyret med to mentorer en social og en faglig mentor, der indbyrdes fordelte rollerne mellem sig. Formålet var at lave en helhedsorienteret indsats omkring den unge: Den faglige mentor på virksomheden tog sig af den unge på arbejdspladsen og den sociale mentor hjalp med at få hverdagen til at fungere. VIP blev igangsat af Center for Vejledning (tidl. Skole- og Ungdomsvejledningen) i Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning og forankret i EGU-Erhvervsgrunduddannelsen. Vejledning i Praktik var finansieret via Den Europæiske Socialfonds Mål 3-program. Projektperioden strakte sig fra 1. september 2001 til 31. december Med henblik på en grundig evaluering og erfaringsspredning er projektet forlænget indtil 30. april VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 3

5 Evalueringen fokuserer på om projektet har levet op til sine egne succeskriterier og på: Deltagernes udbytte af jobtræningen. Betydning af de sociale mentorer. Betydningen af de faglige mentorer. Anvendelse af logbog som vejledningsværktøj. Informationskampagne angående projektets resultater. MÅLGRUPPE Målgruppen var unge i alderen år, der manglede personlige, sociale og faglige kompetencer til at påbegynde og gennemføre et uddannelsesforløb eller kunne fastholdes på det ordinære arbejdsmarked. Heriblandt var grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Også unge med forskellige handicaps, for eksempel indlæringsproblemer eller ordblindhed, har været i projektets målgruppe. Mange af målgruppens unge har dårlige erfaringer med undervisning fra deres grundskole og fra et eller flere forsøg på at gennemføre en ungdomsuddannelse. Målgruppen er karakteriseret ved at mangle de basale færdigheder, som andre unge har med fra deres opvækst og skoleforløb. De har lavt selvværd, urealistisk oplevelse af egne muligheder og ressourcer, svært ved at overholde aftaler og fungere i sociale sammenhænge. Nogle har misbrugs- og/eller kriminalitetsproblemer. Et typisk træk hos målgruppen er desuden ensomhed, følelsen af at være uden nære venskaber og grupperelationer samt manglende tillidsforhold til ordentlige voksne. Samtidig levner kravene i ungdomsuddannelserne ingen chancer for unge, som ikke kan følge med i teoriundervisningen. Og i videre perspektiv levner udviklingen i samfundet ikke mange chancer for de, som ikke kan manøvrere i et videns- og kommunikationssamfund. PROJEKTETS HOVEDFORMÅL Projektets hovedformål var at udvikle og afprøve metoder til udvikling af: Deltagernes basale færdigheder m.h.p. at gøre dem i stand til at passe et job på en arbejdsplads eller deltage i en af de eksisterende ungdomsuddannelser. Nye former for arbejdsmarkedstilknytning for marginaliseringstruede unge. En helhedsbaseret vejledning af marginaliserede unge. Inddragelse af virksomheder i samarbejdet om oplæring og uddannelse af målgruppen udvikling af virksomhedernes sociale ansvar. SUCCESKRITERIER Projektet er primært et metodeudviklingsprojekt, med fokus på at få erfaringer med en helhedsorienteret indsats overfor målgruppen ved hjælp af den dobbelte mentor- side 4 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

6 ordning. Men der er alligevel formuleret tre (målbare) succeskriterier: At minimum 50 % af de unge gennemfører jobtræningsforløbet og kommer i uddannelse og arbejde. At minimum 12 virksomheder ønsker at fortsætte et tæt samarbejde med Center for Vejledning) om praktikpladser og jobtræning af unge efter projektets afslutning. At projektets resultater kommer andre aktører til gode gennem spredning og formidling af projekterfaringerne. DATAGRUNDLAG Evalueringen består af to delundersøgelser; en kvalitativ og en kvantitativ. Kvantitativ undersøgelse Den kvantitative del af undersøgelsen beskæftiger sig med Hvor mange deltagere der har været i projektet. Hvor længe de har været med. Deltagernes uddannelses- eller jobstatus 3 måneder efter de ophørte i projektet. Hvor mange virksomheder, der har deltaget i projektet I ansøgningen om forlængelse af VIP beskrives det, at alle elever skal opsøges og besvare et spørgeskema vedr. deres uddannelses- og beskæftigelsesstatus. Men evalueringsgruppen har vurderet, at det ville være et meget tidskrævende projekt set i forhold til det forventede resultat. I stedet har de sociale mentorer hver især gjort status over de elever, de har haft i projektet. Opgørelserne er baseret på indsamling af registerdata (Københavns Kommunes Vejledningssystem og EGUs administrationsdatabase) og hvor det ikke har været muligt, har vejlederne gennem telefoninterviews indsamlet oplysningerne fra de unge selv. Kvalitativ undersøgelse Denne del består af interviews med: 8 faglige mentorer (fordelt på fem virksomheder). 5 VIP deltagere. 7 sociale mentorer. De fem virksomheder er udvalgt så forskellige typer af virksomheder er repræsenteret: Store, små, offentlige og private. De interviewede deltagere har været i praktik på de fem virksomheder. På den måde har vi kunne følge fem praktikforløb fra tre forskellige vinkler. De unge, der har deltaget i undersøgelsen har alle gennemført VIP. De faglige og sociale mentorer er interviewet af evaluator. Disse interview har været kombinerede fokusgruppe- og enkeltinterviews. VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 5

7 VIP-deltagerne er blevet interviewet enkeltvis af deres sociale mentorer. Der er både argumenter for og imod denne metode, men vi vurderede at mentorens indgående kendskab til den unge kunne medvirke til at den unge var mere åben end hvis interviewet blev foretaget af en fremmed. For at sikre os imod eventuel påvirkning af den unge under interviewet, har evaluator udarbejdet spørgeguiden og samtidig siddet med i baggrunden ved interviewet. Alle interviewede er anonymiseret i rapporten. RAPPORTENS OPBYGNING Indledningsvis præsenteres undersøgelsens konklusioner og Center for Vejlednings anbefalinger på baggrund af erfaringerne fra projektet. Hernæst præsenteres rapportens to hovedafsnit: Del 1: Den dobbelte mentorordning. På baggrund af kvalitative interviews med de sociale og faglige mentorer, gives et billede på hvordan de har løst mentoropgaven i praksis. Del 2: Deltagernes udbytte af jobtræningen. Her ses der på hvor mange unge, der har gennemført og deres nuværende uddannelsesstatus. Desuden fortæller fem forskellige VIP-deltagere deres historie og om deres erfaringer med VIP. 1 Del 3: Erfaringer med logbogen. KONKLUSIONER Deltagerne i projektet har været meget forskellige De unge er kommet til projektet via skole- og ungdomsvejledere, studievejledere på erhvervsuddannelserne, fra EGU og via sagsbehandlere. De unges forudsætninger har været meget forskellige: Nogle er faldet fra grundforløbet på en erhvervsuddannelse, andre har manglet kompetencer til at klare en EGU. Nogle unge havde faglige og/eller sociale problemer, mens andre har haft et handicap, eksempelvis i form af ordblindhed. 42,7 % har gennemført projektet Dermed lever projektet ikke umiddelbart op til sit mål om at 50 % af de unge skal gennemføre projektet. Men det er ud fra en definition af gennemførelse, der bygger på om de unge har været med i projektet i det aftalte tidsforløb. Hvis man derimod ser på hvor mange af de unge, der efterfølgende er kommet i uddannelse eller arbejde, ser det anderledes ud. Af de unge, der afbrød VIP før tid, gik 55 % ud til enten arbejde, skoleforløb eller uddannelse. For de unge, der gennemførte var tallet 93 %. Samlet set betyder det, at 76 % af VIP-deltagerne, hvad enten de fuldførte eller afbrød, efterfølgende kom i ordinær uddannelse eller job. Tre måneder efter afslutning af et VIP-forløb, var 70% stadig i job eller uddannelse. Blandt de der af- 1 Historierne er blevet til på baggrund af kvalitative interview, og er derfor uddrag af det deltagerne har fortalt i interviewet. side 6 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

8 brød undervejs er der også en gruppe unge, der tilsyneladende ikke har fået nok ud af at deltage i projektet, og som efterfølgende enten var ledige eller blev udskrevet til enten socialforvaltningen eller andre tilbud. De unges udbytte af praktikken Som nævnt er en stor del af de unge kommet i uddannelse eller job efter VIP, hvilket i sig selv er et godt udbytte. Dette er blandt andet gjort muligt ved at de unge har udviklet sig i projektet. Grundet forskellige forudsætninger har der også været forskellige mål for de unge, og dermed er udbyttet også meget individuelt. Følgende er eksempler på hvad de unge har fået ud af forløbet: Modenhed. Selvtillid. Forbedret fremmøde og præcision. Bedre evner til at omgås kollegaer og situationsfornemmelse. VIP som et supplement til EGU De fleste sociale mentorer har en lang erfaring som vejledere i EGU. Derfor kender de også til målgruppen for EGU og de lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen. Disse rammer rummer muligheder for uddannelsesmotiverede unge, som mangler faglige kompetencer eller afklaring om uddannelsesvalg og muligheder. Fra nu 10 års erfaring med erhvervsgrunduddannelsen fremgår det tydeligt, at sociale og personlige kompetencer hos den unge spiller en større rolle for fastholdelsen end de faglige kompetencer. Men oftest vægter de unge deres evner på det faglige område højest, mens virksomhederne vægter andre kompetencer højere. Samtidig levner kravene i ungdomsuddannelserne ingen chancer for unge, som ikke kan følge med i teoriundervisningen. I VIP var der mulighed for en sådan helhedsorienteret indsats, og dermed blev VIP et godt supplement til EGU og en chance for at få erfaringer i virksomhedspraktik for den gruppe unge, som ikke via uddannelse havde mulighed herfor. Den dobbelte mentorordning har fungeret godt Der er stor forskel på, hvordan de forskellige mentorer har udført rollen som mentor. Men generelt har virksomhederne forstået deres rolle overfor de unge. De unge har haft (mindst) to forskellige mennesker at henvende sig til. Og disse har arbejdet sammen og suppleret hinanden godt undervejs. De sociale og faglige mentorer har jævnligt holdt møder med hinanden og med eleven, ligesom de har haft tæt og jævnlig kontakt til eleven hver for sig. Selvom det på forhånd var defineret, at den faglige mentor skulle tage sig af den unge på arbejdspladsen, og den sociale mentor skulle tage sig af den unge i det øvrige liv, har det ikke været helt så skarpt opdelt i praksis. Deltagerne udtrykker også stor tilfredshed med at have haft to mentorer, der har støttet dem og skubbet på når det har været nødvendigt. VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 7

9 Virksomhederne/de faglige mentorer skal hjælpe med at skubbe de unge videre De unge, der har haft positive oplevelser på deres praktikvirksomhed vil ofte gerne blive på virksomheden, og en del virksomheder har tilbudt den unge job efter endt praktik. Enten i form af løst arbejde eller i form af en reel lærlingekontrakt. For de førstnævnte er det vigtigt, at virksomheden ikke bliver en sovepude for de unge. De skal overføre deres nyvundne selvtillid til andre områder af deres liv og have en uddannelse. Dette har de faglige mentorer i VIP været meget bevidste om. VIP som en helhedsorienteret indsats VIP har på mange måder været en mulighed for at komme nærmere en helhedsorienteret indsats. VIP gav mulighed for at introducere nogle metoder til: Opsøgning, kontakt og forberedelse af virksomheder. Udvikling af mentorrollen. Sparring mellem faglig og social mentor. Vejledning af marginaliserede unge. Praktik som værktøj til inklusion. Motivering af unge til uddannelse og erhverv gennem positive erhvervserfaringer. Virksomhedernes introduktion og rummelighed i forhold til unge, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. VIP som metode til integration For mange unge tosprogede blev VIP muligheden for at få foden indenfor på en dansk arbejdsplads. En del af dem havde ingen erfaringer med danske arbejdspladser, en del af dem havde negative erfaringer, en del havde fordomme og havde resigneret på forhånd. Her kunne VIP i høj grad bruges som en metode til integration på virksomhederne, fordi der i VIP lå muligheden for at klæde mentorerne på til opgaven, ressourcer til informationsvirksomhed overfor øvrige medarbejdere i virksomheden og til sparring med de sociale mentorer. Samarbejde med virksomheder En række virksomheder har valgt at fortsætte samarbejdet med Center for Vejledning omkring de unge efter projektets ophør I alt har 64 virksomheder haft en ung i VIP i projektets periode. Heraf havde 22 virksomheder forinden samarbejdet med CV om EGU-elever. Efter projektets afslutning har yderligere ti virksomheder fortsat samarbejdet med CV ved at tage EGU-elever. Projektet har været et metodeudviklingsprojekt Projektet har dermed haft stor fokus på at udvikle mentorrollen og få et samarbejde i gang med virksomheder omkring de unge. Målene for projektet har mest kredset om hvor mange, der gennemførte og kom i uddannelse efterfølgende. Målene for projektet kunne have været konkretiseret yderligere. Det drejer sig eksempelvis om definitioner af hvornår en deltager havde gennemført projektet: Når de 12 måneder var gået, eller når målene for eleven var nået, jvf. ovenstående konklusion om gennemførelse. side 8 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

10 Vidensdeling I øjeblikket er der mange mentorprojekter i gang rundt omkring, og mentorbegrebet/ rollen er i udvikling. I den proces er det vigtigt at bygge videre på allerede eksisterende erfaringer. En stor del af VIP har været at fortælle andre om projektet, og her kan de unge selv spille en væsentlig rolle. I VIP har de unge eksempelvis deltaget i konferencer, talt med politikere osv. ANBEFALINGER På baggrund erfaringerne fra VIP er det et vigtigt indsatsområde for Center for Vejledning/EGU at fortsætte arbejdet med mentorer omkring udsatte unges forberedelse til uddannelse og arbejde. Skal det lykkes at motivere og kvalificerede unge med utilstrækkelige forudsætninger til uddannelse og arbejdsmarked, er medvirken af mentorer en brugbar metode. I Københavns Kommune er der allerede planlagt et nyt mentorprojekt. I et samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen /Center for Vejledning og EGU, er det planlagt at gennemføre et større mentorprojekt. Her vil erfaringer fra VIP-projektet og andre projekter indgå. Under den såkaldte selvforvaltningspulje / 9 mill. kr. pulje er der afsat midler til mentorordninger for grupper af unge uden uddannelse og arbejde. Aktiviteterne er: 20 forløb af 4 måneders varighed, i EGU-lignende regi, for de årige. 30 forløb for de årige med udslusning til uddannelse. 100 forløb for med udslusning til ordinær beskæftigelse. Ordningen opbygges med vejledere og jobkonsulenter som tovholdere og med uddannelsesforløb for de medvirkende virksomhedsrepræsentanter, mentorer, tillidsrepræsentant og ledelser. Der er i alt afsat 4 millioner kr. til mentorordningen i , der forventes igangsat sommeren Ud fra erfaringerne med VIP, anbefaler Center for Vejledning følgende: Mentor = tid og overskud til en ung Social mentor I forholdet mellem ung og social mentor er gensidig tillid et vigtigt element. Denne tillid opstår blandt andet ved, at den sociale mentor står til rådighed for den unge (næsten) 24 timer i døgnet. I VIP har de sociale mentorer været udstyret med en mobiltelefon som den unge har kunnet ringe til. De sociale mentorer har ligeledes mødtes jævnligt med den unge, både på virksomheden og i fritiden. Desuden er det vigtigt, at den sociale mentor: Har kontakt til og viden om målgruppen. Står til rådighed for den unge, skal være den unges advokat. VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 9

11 Har kendskab til uddannelsessystemet/arbejdsmarkedet. Samarbejder med den faglige mentor. Faglig mentor For den faglige mentor er det vigtigt, at der er opbakning fra den øvrige virksomhed, og desuden anbefales det at den faglige mentor: Har påtaget sig rollen frivilligt. Har tid og overskud. Personligt engagement. Lyst til at gøre en forskel for en ung. Mere konkret har de faglige mentorer arbejdet helhedsorienteret med de unge. Jobbet kræver at man: Sætter den unge ind i det daglige arbejde. Følger den unges udvikling. Lytter til den unge. Tager fat i den unge, hvis der er problemer. Samarbejder med en social mentor/vejleder. Roser den unge og stiller realistiske mål og krav. Samtidig er det vigtigt at den faglige mentor kender sine begrænsninger i forhold til den unge, og ikke opfatter det som et personligt nederlag, hvis den unge ikke lever op til forventningerne. Uddannelse af mentorer er et væsentligt element I VIP har enkelte af de faglige og sociale mentorer været på mentorkursus sammen. Dette har været en god erfaring for deltagerne, og det har bidraget til at udvikle mentorrollen i positiv retning. Det anbefales derfor at der, i det omfang det er muligt, fokuseres på fælles uddannelse for mentorerne. En udvikling kan være at mentoren og den unge også tager på kurser sammen. Desuden kan trænede mentorer bruge deres erfaringer til at informere og uddanne nye mentorer, en slags mentor-til-mentor ordning. Forankring af mentorordningen på virksomheden Udover at den sociale mentor skal have en tæt kontakt til den faglige mentor, er det også vigtigt at VIP har opbakning blandt de øvrige medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelsen. Dette kan blandt andet sikres ved hjælp af møder på virksomheden, hvor de sociale mentorer fortæller om de unge, deres behov og om mentorrollen. Udviklingsmål for de unge De faglige mentorer i VIP har efterlyst evalueringsskemaer til brug ved evaluering af eleverne for ad den vej at følge elevens udvikling. Dette bør udvikles, så de faglige mentorer har et konkret redskab at bruge igennem forløbet. Der skal ikke nødvendigvis være tale om et standardiseret evalueringsskema, j.v.f. de unges forskel- side 10 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

12 lige deltagerforudsætninger. I stedet bør der opstilles en række konkrete mål og delmål for den unges forløb. For at gøre disse mål så realistiske som mulige, skal de opstilles i et samarbejde mellem den sociale mentor, der har et godt kendskab til den unge, den faglige mentor, der skal være med til at udmønte målene og den unge selv. Undervejs i forløbet evaluerer de tre parter hvor langt den unge er nået, og om målene skal justeres. I VIP har der været disse jævnlige evalueringssamtaler mellem mentorer og den unge, men et skema kunne have bidraget til en mere systematisk opsætning af mål og evaluering af den unge. VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 11

13 DEL 1: MENTORORDNINGEN VIP har været bygget op omkring en dobbeltmentorordning. Det vil sige at hver enkelt deltager har haft to mentorer, en faglig og en social. Den faglige mentor har været en ansat på den unges praktikvirksomhed, der har taget sig af den unge på arbejdspladsen. Den sociale mentor har været en voksen med eksempelvis EGUvejleder baggrund, der har hjulpet den unge med at få hverdagen til at fungere. I denne del af rapporten ses der nærmere på, hvordan mentorordningen har fungeret i praksis. SOCIALE MENTORER Der har været i alt 10 sociale mentorer i projektet. De sociale mentorer er alle mennesker, der i deres daglige job har kontakt til de unge i VIP`s målgruppe. De fordeler sig således: 5 EGU vejledere 1 EGU lærer 1 studie- og erhvervsvejleder/egu-vejleder 1 ungdomsvejleder 1 gademedarbejder 1 ungerådgiver De tre førstnævnte grupper har været mentorer for langt den overvejende del af de unge i projektet. På den måde har projektet i mange henseender haft tæt tilknytning til EGU, og generelt kan det siges at mentorerne har trukket på deres erfaringer fra arbejdet med EGU elever, ligesom de øvrige mentorer har trukket på erfaringerne fra deres daglige arbejde. Visitation af elever Deltagerne til VIP er kommet via skolevejledere, studievejledere, sagsbehandlere og EGU. En stor fordel ved projektets forankring hos EGU er, at EGU allerede er kendt af skole- og studievejlederne i Københavns Kommune. På den måde har VIP fungeret som et alternativ for en gruppe elever, der i forvejen ikke har mange valgmuligheder. Samtidig har det været forholdsvis let at rekruttere egnede unge til projektet, og i perioder har der været elever på venteliste for komme med i projektet. Men samtidig pointerer de sociale mentorer, at projektet ikke har været for de mest ressourcesvage unge, da det er vigtigt at den unge kan indgå i et forløb på en arbejdsplads. side 12 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

14 Den sociale mentors rolle var, i samarbejde med den indstillende vejleder/sagsbehandler, at visitere og lave aftaler med den unge om VIP-forløbets indhold og sammensætning. Den sociale mentor stod for etablering af aftalen med den rigtige medarbejder på den rigtige virksomhed om jobtræningsforløbet, instruktion af medarbejderen om dennes rolle, opfølgning på virksomhedspraktikken, at arrangere kursusforløb og stå for den helhedsorienterede vejledning, herunder vejledning om boligforhold, sociale forhold, fritidsaktiviteter, sundhedsaktiviteter og m.m. Det var meningen at der skulle afholdes en række visitationskurser i projektet. Kurset havde til formål at introducere projektet og dets forventninger til de unge samt forberede de unge på arbejdsmarkedet og arbejdslivet. Jobønsker og kompetencer skulle afklares her. Men da de unge hurtigt skulle starte i deres praktikforløb, blev der kun afholdt et kursus. En del VIP elever har i stedet været på startkursus før de kom i praktik. Forhold mellem elever og sociale mentorer I VIP projektet lægges der op til at de sociale mentorer skal støtte den enkelte unge i alle livets forhold. Mentorerne har ikke på forhånd defineret, hvad det vil sige at være social mentor, men har selvfølgelig trukket på erfaringerne fra deres daglige arbejde. Evalueringen viser, at det er meget forskelligt hvordan mentorerne har udført opgaven. Dette hænger blandt andet sammen med, at deltagerne i projektet har været meget forskellige og derfor har haft forskellige behov. Men gældende for alle mentorer er, at de jævnligt har været i tæt kontakt med den unge, både gennem besøg på virksomheden og i den unges fritid. Samtidig har de sociale mentorer også rent praktisk været dem, der har sørget for at de unge har fået løn. Mentorerne er enige om, at det vigtigste er, at der er en gensidig tillid mellem den unge og mentoren. Det opnås blandt andet ved at: Være til rådighed for de unge 24 timer i døgnet (via mobiltelefoner). Møde de unge i øjenhøjde. Være åben og ikke fordømme den unge uanset hvad. Nogle mentorer og elever har brugt meget tid på aktiviteter uden for arbejdstiden. Det drejer sig eksempelvis om gymnastik, cirkus, cafèbesøg og studieture. Det har VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 13

15 i de tilfælde haft en positiv indvirkning på forholdet mellem elev og mentor: Så tænker man hun gerne vil være sammen med os, man knytter sig mere, taler om nogle andre ting, lukker hende mere ind i ens liv. Jeg er meget indelukket, der skal meget til før jeg skal åbne mig, jo mere interesse hun har vist, des mere har jeg haft lyst til at ringe til hende hvis der har været problemer. (Fra elevinterview) Interviews med VIP-deltagerne viser, at forholdet er betydningsfuldt for deltagerne. De udtrykker at det er godt at have en, der skubber på og støtter, en der er der nærmest uanset hvad eleven foretager sig, og som de kan spørge om alt: Det var godt hun kom og sagde hej, det var rart at hun holdt øje med mig. (VIP-elev) Det er godt at vide hun altid står bag mig og støtter. (Fra elevinterview) Her udtrykkes det at deltagerne har tillid til deres sociale mentorer. Men tilliden skal netop være gensidig, d.v.s. at den sociale mentor skulle have en tro på at eleven har gjort sig umage for at leve op til indgåede aftaler. Og der er tale om en gruppe unge, der i nogle tilfælde har brug for mange chancer før det lykkedes. En elev siger om sin mentor: Hun blev jo ved med at køre på, selv om jeg blev væk fra praktikken, men det betyder jo at hun ikke droppede mig. Andre dropper en hvis man brænder dem af. Det var en dårlig periode i mit liv. Jeg har haft problemer, jeg har ikke stolet på mig selv, men når hun er blevet ved får jeg mere selvtillid ved ikke hvad jeg ellers ville have lavet. Jeg synes hun skal have en lønforhøjelse!. (Fra elevinterview) Undervejs i forløbet har mentorerne taget forskellige midler i brug overfor de unge, der ikke har levet op til deres aftaler. Det kan eksempelvis være at eleven skifter praktiksted, men også lønnen har været et middel. Der er elever, der er blevet trukket i løn for den tid de har været fraværende. Selvom nogle af de unge har fået mange chancer i projektet, betyder det ikke, at de sociale mentorer accepterer alt, og der er unge, der er blevet smidt ud af projektet. Men der skal meget til: Det er kun de `allerværste, der ikke får chancer. Nogen gange er der elever, der ikke kan være med i VIP eller EGU, men vi sørger for at skilles som gode venner, det er vigtigt at de ved de har en mulighed for at komme igen. (Fra interview med sociale mentorer) Hvad der er det allerværste er igen meget flydende og afhængigt af den enkelte elev, men det kan eksempelvis være, hvis en ung har stjålet på sin arbejdsplads. Men mentorerne pointerer, at de aldrig sender en ung ud til ingenting, de laver en plan side 14 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

16 sammen med den unge og sørger for at denne kommer videre i systemet. VIRKSOMHEDERNE OG DE FAGLIGE MENTORER En stor vanskelighed i VIP, har været at finde virksomheder, der kunne og ville tage VIP deltagerne i praktik, samt finde en medarbejder, der ønskede at påtage sig rollen som faglig mentor for en ung med særlige behov. Rekruttering af virksomheder Forud for igangsætningen af VIP deltog Center for Vejledning i en række undersøgelser og projekter angående analyse af virksomheders interesse i at ansætte udsatte unge. En gruppe virksomheder og institutioner i Københavns Nordvestkvartér og på Nørrebro tilbød i en gruppe udsatte unge praktik og fritidsjob for at styrke deres personlige og sociale kompetencer og forbedre deres muligheder for efterfølgende at gennemføre uddannelse. Center for Vejledning medvirkede med ekspertise og med henvisning af unge til virksomhederne. Projektet havde udgangspunkt i Socialministeriets netværk af socialt ansvarlige virksomheder. Projektet ophørte på grund af lavt fremmøde fra erhvervsvirksomhederne og initiativvirksomhedens udflytning til Ballerup. Sammen med Socialt Udviklingscenter har Center for Vejledning i foråret 2001 medvirket i et projekt, der undersøgte en række virksomheders interesse og muligheder for at ansætte udsatte unge. Ca. 100 virksomheder blev kontaktet ved skriftlig og telefonisk henvendelse. Ca. 30 virksomheder reagerede positivt og blev efterfølgende interviewet pr. telefon eller ved fremmøde på virksomheden. 12 virksomheder mødte op til enkelt- eller gruppeinterview angående deres muligheder for beskæftigelse af unge. 6-8 af de besøgte og samtlige fremmødte virksomheder var positive for fortsat samarbejde om unge. Denne gruppe virksomheder - ca. 20, samt en række EGU-praktikværter udgjorde senere kernen af virksomheder i projekt Vejledning i Praktik. 64 virksomheder har haft praktikelever i VIP projektet, heraf var 22 EGU-praktikværter i forvejen, og yderligere 10 VIP virksomheder har efterfølgende valgt at tage EGU-elever. Virksomhedernes begrundelser for at deltage Virksomhederne angav to hovedgrunde til at tilbyde deres medvirken i projekter med udsatte unge: Virksomheden havde svært ved at finde unge til virksomheden ad normal vej. Ledelse og/eller medarbejdere på virksomheden havde en personlig interesse for unge. Meget få af de virksomheder med førstnævnte forventninger, fik deres forventninger opfyldt, da de unge i VIP ikke havde de forudsætninger, virksomhederne forventede. Det er blandt den anden gruppe af virksomheder, at succeshistorierne med de unge er forekommet (Se del 2: Elevhistorier). VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 15

17 Når en ung var henvist til VIP, blev der oprettet en virksomhedskontrakt mellem den unge, projektet og den virksomhed, som ansatte den unge. Kontrakten indeholdt en plan for den unges arbejds- og uddannelsesforløb. Forløbet kunne maksimalt vare 12 måneder, hvor den unge vekslede mellem arbejde og kursus. Kontrakten var en gensidig aftale mellem den unge og virksomheden om betingelserne for jobtræningsforløbet, hvor den unge forpligtede sig at være aktiv deltager, mens virksomheden lovede at stille de nødvendige ressourcer til rådighed. Den unges udbytte ville være at forbedre sine kompetencer til at kunne klare sig i et efterfølgende uddannelsesforløb eller at opnå fast tilknytning til virksomheden. Virksomhedskontraktens betydning blev gennemgået med den unge og virksomheden. Begge parter skrev under. Underskriften havde ikke juridisk virkning, men var mest af symbolsk karakter. Begge parter kunne bryde aftalen uden egentlige konsekvenser. 2 Mentorrollen Projektet tilbød de medvirkende ansatte i virksomheden kendskab til udsatte unges vilkår og instruktion i mentoropgavens krav. Oprindelig var det tænkt, at alle medarbejderne skulle gennemgå en kort uddannelse angående udsatte unges vilkår. Imidlertid blev det hurtigt klart, at det på trods af tilbud om økonomisk kompensation, var svært for en del af de faglige mentorer at få fri fra arbejde til at deltage heri. I stedet foregik instruktion og supervision af de faglige mentorer via de kommunale mentorer med erfaringer med målgruppen. De aflagde besøg på arbejdspladserne og afholdt informationsmøder og supervision af enkelte medarbejdere. Aktiviteter for mentorer: Orienteringsmøder Mentorkurser Fyraftensmøder på rådhuset Orienteringsmøder I forbindelse med opstart af VIP har der på nogle af de større virksomheder været afholdt indledende orienteringsmøder om projektet og de unge. En af de faglige mentorer, der har deltaget fortæller: De gav en god beskrivelse af projektet og de unge, de fortalte at det var et projekt for unge mennesker, der er sværere stillet. Ingen af os vidste hvad det handlede om på forhånd, vi talte meget om det bagefter. (Fra interview med faglige mentorer) Mentorkurserne blev afholdt af UiJ-konsulenten 3, og byggede blandt andet på andre virksomheders erfaring med mentorordninger. Kurset var målrettet medarbejdere på virksomheder, der fungerede som mentorer for marginaliserede unge. Fra VIP deltog nogle få af de faglige mentorer sammen med de tilknyttede sociale mentorer. Kurset omhandlede blandt andet: 2 Underskriften havde dog en kontrolfunktion overfor EU-socialfondens revision. 3 UiJ står for Unge i Job side 16 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

18 Definition af mentorrollen. Definition af marginaliserede unge. Ungdomspsykologi. Kommunikation. Desuden gav kurserne mentorerne bud på værktøjer til: Refleksion over egen praksis. Iagttagelse/ vurdering/selvvurdering af de unge, eksempelvis ved hjælp af skemaer. De VIP-mentorer, der deltog i kurset var meget tilfredse: Det gav os redskaber. Vi lærte at hvis vi ikke kan magte mentor stilling kan vi sige stop. Hvad nu hvis der ingen kemi er med den unge? Man må godt sige fra. (Fra interview med faglige mentorer) På baggrund af kurset opfordrede de faglige mentorer til, at der i VIP blev udviklet skemaer til brug ved evaluering af deltagerne. Dette blev ikke sat i værk, men det er en erfaring, der kan tages med videre i arbejdet med denne gruppe unge og mentorordningen. En af grundene, til at evalueringsskemaerne ikke blev anvendt, var usikkerhed på, om de faglige mentorer var godt nok rustede til en sådan systematisk registrering af de unge. Fyraftensmøder I projektperioden har der været afholdt to fyraftensmøder for mentorerne på Københavns Rådhus, hvor mentorerne havde mulighed for at mødes og udveksle erfaringer om arbejdet med de unge. De mentorer, der har deltaget fortæller netop, at de har haft god brug af erfaringsudvekslingen. Det har været rart at høre hvordan andre har taklet bestemte situationer. Det er langt fra alle mentorer, der har deltaget i disse aktiviteter. De interviewede mentorer fortæller om to årsager. Den ene er at der mangler tid til at deltage i denne slags aktiviteter, den anden årsag er at man i stedet trækker på egne erfaringer. Faglige mentorer Der er stor forskel på hvordan de forskellige virksomheder har udmøntet VIP projektet i praksis og hvem der har været mentor. Den faglige mentor har i de fleste tilfælde været medarbejdere, som havde den daglige omgang og et arbejdsfællesskab med eleven det har for eleven været vigtigt, at den faglige mentor var til stede og nogenlunde i øjenhøjde. Men det kan også være chefen på en mindre virksomhed eller rollen kan være fordelt mellem to, eller flere medarbejdere. Men tilsyneladende har virksomhedens størrelse ikke indflydelse på om mentorordningen fungerer godt eller dårligt. Derimod er det vigtigt, at beslutningen om at deltage i VIP er forankret på virksomheden og hos den/de der skal være mentorer. Der har i projektet været eksempler på VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 17

19 mentorer, der ikke har været positivt indstillet overfor eleven. Dette har deltagerne mærket og har derfor fået nye praktiksteder. Det er vigtigt, at den faglige mentor: Har tæt og daglig kontakt med eleven. Frivilligt har påtaget sig rollen. Selvom om mentorerne er meget forskellige mennesker, er de stort set enige om hvorfor de er gået med i projektet, de nævner alle muligheden for at hjælpe en ung: Jeg fandt ud af hvor mange unge, der egentlig bliver tabt på gulvet. Hvis bare jeg kan hjælpe én i den rigtige retning så har jeg været med til at udføre et godt stykke arbejde. (Fra interview med faglige mentorer) Med den alder de har, ville de gå tabt hvis de ikke blev hjulpet nu. (Fra interview med faglige mentorer) side 18 VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004

20 De unge og deres faglige mentor Der er tale om en gruppe unge, der ingen forbilleder har. De mangler faste rammer og selvforståelse og har derfor ofte problemer med at begå sig på en arbejdsplads. Der er derfor tale om en gruppe unge, der har brug for ekstra støtte. Det vigtigste for disse elever har netop været at lære at gå på arbejde. Det drejer sig eksempelvis om: At møde til tiden. At have kollegaer. Få udviklet deres situationsfornemmelse. At udføre forskellige arbejdsopgaver. De faglige mentorer er enige om, at formålet med projektet er at give en ung en chance, og at deres job består i at støtte en ung i en periode, mens den unge lærer at begå sig på en arbejdsplads, udføre arbejdsopgaver og samarbejde med kollegaer: Ideen med det her er jo at lære de unge at udføre et stykke arbejde og glæden ved at udføre det. Derfor skal de ikke have idiot arbejde, men lave det samme som vi laver. (Fra interview med faglige mentorer) De skal have en chance et sted hvor der er mere tid til dem. Det er et lille sted det her, de har tæt kontakt til os og de kan ikke gemme sig. (Fra interview med faglige mentorer) Vi skal begge have noget ud af det. Han fik et stykke arbejde at udføre. Og jeg fik hjælp. (Fra interview med faglige mentorer) Her siges det også, at der forventes noget af de unge. De skal kunne indgå på arbejdspladsen og udføre nogle arbejdsopgaver. Samtidig forventer mentorerne også, at der sker en udvikling med den unge i forløbet. På den måde viser virksomheden den unge, at der bliver regnet med dem, hvilket blandt andet har til formål at give den unge mere tro på sig selv. Det handler selvfølgelig ikke om at virksomheden regner med at få en fuldt ud kvalificeret medarbejder fra første dag, men blot at den unge udfører en opgave. Her er det vigtigt, at der tages hensyn til hvad den enkelte unge kan magte, og det er igen meget forskelligt fra ung til ung. Ansvarlighed er et nøgleord. Det er vigtigt at de unge kan magte et ansvar. Der er forskel på hvor meget og hvor hurtigt den enkelte unge får ansvar. Nogle steder får de unge langsomt mere ansvar i takt med at de beviser, de kan leve op til dette ansvar: VIP Vejledning I Praktik. Evaluering 2004 side 19

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 Børn og Skoles sekretariat Dato: Januar 2013 Sagsnr.: Sagsbehandler: acha Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 På baggrund af beslutning

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Denne aftale er en konkret udmøntning af det sociale partnerskab mellem

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Hvis uddannelse er eneste vej frem? Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Integrationskoordinator Simon Knudsen, føtex Sted: føtex, Vesterbrogade 74-76,

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

En mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd

En mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd En mentor har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG Vestsjælland Syd En mentor kan hjælpe en ung på rette vej... MENTOR I RINGSTED Frafaldet på ungdomsuddannelserne er for stort. Alt for

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Egu: erhvervsgrunduddannelsen Klædt påerhvervsfolk til fremtiden Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok Nicolai Fick Sørensen om Drenge Akademiet i Jyllands-Posten DRENGE AKADEMIET

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Virksomhedens sociale engagement - brugerundersøgelse. Brugeranalyse

Virksomhedens sociale engagement - brugerundersøgelse. Brugeranalyse Brugeranalyse Virksomhedens sociale engagement Efteråret 2006 1 Indholdsfortegnelse Kort om undersøgelsen 2 Arbejdets betydning 2 Kommunernes forventning 3 Samarbejde med kommuner 3 Vurdering af eksisterende

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket

Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk egu mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk Jeg elsker lugten af våd forårsjord Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik. Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 2. praktik. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Positivt. Der blev taget godt imod

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere