Bandeindsats Faktanotat om boligsociale udfordringer i Karlemoseparken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bandeindsats 2011. Faktanotat om boligsociale udfordringer i Karlemoseparken"

Transkript

1 Bandeindsats 2011 Faktanotat om boligsociale udfordringer i Karlemoseparken 1

2 1. Indledning Dette faktanotat er udarbejdet i forbindelse med en række møder i april/maj 2011 mellem Køge Kommune og en række boligorganisationer m.fl. om de boligsociale udfordringer i flere af boligområderne i Køge Kommune. Formålet med faktanotaterne er, at de skal give fælles viden som grundlag for drøftelse af, hvad der er de største udfordringer i de enkelte boligområder samt mulighederne for at ændre situationen gennem fælles indsats på kort og langt sigt. I foråret 2011 udarbejdes der faktanotater om følgende områder: Hastrupparken, Ellemarken, Søparken, Karlemoseparken og Borup Nord. For hvert af disse boligområder udarbejdes der en hvidbog, der bl.a. indeholder faktanotatet, beskrivelse af de udfordringer, som boligorganisationerne og fagfolk ser samt de forslag, som kommer frem på dialogmøderne. Faktanotatet tegner alene et øjebliksbillede af de respektive boligområder sammenlignet med Køge Kommune som helhed, hvor det er muligt. På Køge Kommunes hjemmeside kan interesserede finde statistik for fire af områderne og Køge Kommune som helhed fra Benyt linket På landsplan viser udviklingen, at forskellene mellem de udsatte boligområder og befolkningen som helhed har været uændret eller er vokset. Udsatte boligområder Ingen af Køge Kommunes boligområder er med på Socialministeriets såkaldte ghettoliste, der offentliggøres en gang om året 1. To af kommunens boligområder, Hastrupparken og Karlemoseparken, er dog med på velfærdsministeriets liste fra 2008 over udsatte områder. 2 Udsatte boligområder har en lang række fælles træk, som beskrives i analyser fra blandt andet Programbestyrelsen og det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI): Ensidig beboersammensætning med en overrepræsentation af etniske minoriteter og socialt udsatte grupper Lav grad af social kapital og sammenhængskraft Få tilbud om aktiviteter i områderne, og mange børn og unge der ikke deltager i sociale eller sportslige aktiviteter Koncentration af beboere som: a) Er økonomisk ressourcesvage b) Er uden uddannelse og beskæftigelse c) Er psykisk syge d) Har begået kriminalitet. 1 Ifølge Socialministeriets definition er en ghetto en almen boligafdeling med mere end beboere, som opfylder mindst to af følgende tre kriterier: 1. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør minimum 50 procent af beboerne. 2. Andelen af beboere i alderen år, der er uden uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet, udgør minimum 40 procent (gennemsnit over fire år). 3. Antal dømte for overtrædelse af straffelov, våbenlov eller lov om euforiserende stoffer pr beboere, udgør minimum 270 personer (gælder beboere over 18 år, som gennemsnit over fire år). 2 Listen indeholder omkring 86 boligområder, og kriterierne for at komme med på listen er, at der skal være mere end beboere i afdelingen, og at mindst 30 procent af dem er udenfor arbejdsmarkedet. 2

3 I Køge Kommunes boligpolitik fra 2009 blev Hastrupparken, Ellemarken, Karlemoseparken og Søparken udpeget som sårbare på grund af beboersammensætningen. 1.1 Data og definitioner Kommunal Års Statistik Kommunal Års Statistik (KÅS) er en særlig statistiksamling, der indeholder boligsociale nøgletal med oplysninger om bl.a. alder, oprindelsesland, socioøkonomisk status, beskæftigelse, uddannelsesforhold mv. Til udarbejdelse af denne faktarapport har Køge Kommune i 2010 og 2011 indhentet boligsociale nøgletal som særkørsel baseret på KÅS. Der er ikke udarbejdet øvrigt datamateriale for Karlemoseparken. Data Tal for Karlemoseparken og Køge Kommune er leveret af Køge Politi og Køge Kommune. Definitioner I notatet bruges begreberne indvandrere og efterkommere om borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som medtager alle personer med udenlandsk baggrund også personer, der har fået dansk statsborgerskab. Nogle steder i notatet er statistikken opdelt i henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande. De vestlige lande omfatter bl.a. EU-landene, Tyrkiet, Nord-Amerika og Australien, mens de ikke-vestlige lande bl.a. omfatter Afrika, Mellemøsten, Asien og Sydamerika. 1.2 Kort om Karlemoseparken Karlemoseparken ligger i det nordlige Køge. Boligområdet ligger i nærheden af bl.a. skole, daginstitutioner, SFO samt indkøbsmuligheder. Også Ølby Station, Ølby Centeret, Køge Svømmeland og Køge Sygehus (RASK) o.a. ligger i nærheden af Karlemoseparken. Det er et almennyttigt boligområde bestående af 10 blokke, der tilsammen har 629 lejemål 3. Bebyggelsen er oprindeligt fra , hvor der blev bygget 435 boliger, siden blev der i årene etableret 194 taglejligheder i forbindelse med en renovering af hele bebyggelsen. I Karlemoseparken bor der i alt 1448 beboere. Lejlighederne er fordelt på henholdsvis 1, 2, 3 og 4 rums boliger, hvoraf hovedparten er 2- og 3 rums lejligheder. Boligselskabet Sjælland tager sig af udlejning samt opnotering på ventelisten. Der er venteliste for at få bolig i området. Boligerne tildeles efter almindelig praksis, dog tilbydes hver 4. bolig til kommunen, ligesom boliger i de såkaldte elevatoropgange tilbydes til kommunen eller nuværende beboere, der ønsker en anden bolig. Der er i modsætning til Hastrupparken og Søparken ikke ansat en beboerrådgiver i Karlemoseparken, ligesom der heller ikke er udarbejdet en boligsocial helhedsplan 4, såsom naboskabs- eller tryghedsundersøgelser m.v. I 2009 flyttede 192 personer til Karlemoseparken 5 heraf var 92 indvandrere eller efterkommere. Samtidig fraflyttede 192 beboere området, hvoraf var 71 indvandrere eller efterkommere. Det er primært enlige med børn med etnisk dansk oprindelse og par med børn med indvandrer og efterkommer baggrund, der er tilflyttet Karlemoseparken. Samme grupper dominerer også i fraflytningsmønstret, blot er der også flere par med børn af etnisk dansk oprindelse, der fraflyttede Karlemoseparken i Notatet skelner ikke mellem termerne: lejemål, lejlighed, bolig og husstand. 4 En boligsocial helhedsplan er en social udviklingsstrategi for et eller flere almene boligområder. 5 Særkørsel fra Danmarks Statistik,

4 2. Beboersammensætningen i Karlemoseparken 6 Sammenlignet med Køge Kommune som helhed er beboersammensætningen i Karlemoseparken overordnet præget af: Flere indvandrere og efterkommere Flere enlige Flere børn og unge under 25 Færre ældre over Aldersfordeling og etnicitet Karlemoseparken har en markant højere andel af indvandrere og efterkommere end den øvrige del af Køge Kommune. 47 procent af beboerne i Karlemoseparken er indvandrere eller efterkommere, mens det tilsvarende tal for Køge Kommune er 9 procent. Selvom der er en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i Karlemoseparken sammenlignet med Køge Kommune som helhed, er andelen af indvandrere og efterkommere altså lavere end de 50 procent, som er et af parametrene, for at blive vurderet som ghetto på baggrund af Socialministeriets definition. Som det fremgår af figur 1 fraviger aldersfordelingen i Karlemoseparken klart fra fordelingen i Køge Kommune generelt. Der er to tendenser: På den ene side er der flere børn og unge under 25 år og yngre mellem årige i Karlemoseparken end det er tilfældet i Køge Kommune. På den anden side er det ligeså karakteristisk for Karlemoseparken, at der færre i aldersgruppen over 50 (19 procent) sammenlignet med Køge Kommune som helhed (35 procent). I gruppen af unge under 25 år i Karlemoseparken udgør indvandrere og efterkommere 59 procent af alle under 25. Figur 1. Befolkningen fordelt på aldersgrupper pr Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, 2010 Tabel 1 viser, at beboere med etnisk dansk oprindelse udgør 53 procent af Karlemoseparkens beboere, mens beboere med tyrkisk baggrund udgør 14,7 procent. Karlemoseparken har gennem alle år haft en stor andel af beboere med tyrkisk baggrund, hvoraf de første kom til Danmark som udenlandsk arbejdskraft i slutningen af 1960 erne, i lighed med eks. den tyrkiske gruppe i Ellemarken. Udover den tyrkiske gruppe, er der også en større gruppe irakere (7,6 procent) og afghanere (6,7 procent) i Karlemoseparken: 6 Særkørsel Danmarks Statistik,

5 Tabel 1 Karlemoseparkens beboersammensætning fordelt på oprindelseslande, pr Karlemoseparken antal Karlemoseparken procent Danmark Øvrige EU-lande 25 1,6 Afghanistan 102 6,7 Bosnien- Hercegovina 23 1,5 Irak 111 7,6 Iran 25 1,6 Libanon 84 5,5 Pakistan 12 0,7 Somalia 32 2,1 Tyrkiet ,7 Øvrige lande (eks. Thailand) 69 4,5 Karlemoseparken i alt 1507 personer 100 procent Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, Husstandstyper 7 Der bor indvandrere og efterkommere i 203 husstande i området, hvilket svarer til 33 procent. Det tilsvarende tal for Køge Kommune som helhed er 9 procent. Derudover er 57 procent af alle husstande i Karlemoseparken beboet af enlige med og uden børn. Det tilsvarende tal for Køge Kommune er 39 procent. Figur 2 viser, at enlige uden børn udgør 37 procent i Karlemoseparken mod 32 procent i Køge Kommune som helhed. Enlige med børn udgør 19 procent i Karlemoseparken mod 7 procent i kommunen som helhed. Blandt de såkaldte udsatte boligområder er Karlemoseparken i lighed med Søparken et af de områder, hvor andelen af enlige beboere med og uden børn er størst. 36 procent af børnene i Karlemoseparken bor i en husstand med en enlig forsørger. Det gælder kun for 19 procent af alle børn i Køge Kommune. Figur 2. Husstande fordelt på husstandstyper Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, Særkørsel Danmarks Statistik,

6 2.3 Uddannelse og beskæftigelse Som det ses af tabel 2 og figur 3 nedenfor, har befolkningen i Køge Kommune et lavere uddannelsesniveau end landets befolkning som helhed. Karlemoseparkens beboere har et lavere uddannelsesniveau end Køge Kommunes borgere som helhed, og ligger dermed også under det nationale niveau. Tabel 2: Uddannelsesniveau i Karlemoseparken, Køge Kommune og hele landet. Uddannelsesniveau Karlemoseparken - procent Køge Kommune procent Hele landet Procent Grundskole og uoplyst Gymnasial udd Erhvervs- og kort videregående udd. Mellemlang og lang videregående udd. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, 2010 og Undervisningsministeriets databank. I Karlemoseparken har 60 procent af beboerne grundskole eller uoplyst, som den højest afsluttede uddannelse, mens det tilsvarende tal for Køge er 36 procent. Kun 5 procent af Karlemoseparkens beboere har taget en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det tilsvarende tal for borgere i Køge Kommune er 15 procent. Karlemoseparken ligger på denne måling helt på linie med målinger fra andre såkaldte udsatte boligområder i Køge. Figur 3. Personer over 15 år, fordelt efter uddannelsesniveau, pr Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2010 Beskæftigelsesfrekvens, Køge Nationalt havde det økonomiske opsving en positiv effekt for beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere. Dette gælder også Køge Kommune, hvor der i perioden har der været en positiv udvikling især blandt borgerne med ikke-vestlig baggrund. Som det ses af tabel 3 nedenfor er beskæftigelsesfrekvensen for Køge Kommune øget med 9 procentpoint blandt borgere med ikke-vestlig baggrund fra , mens den er faldet en smule for personer med etnisk dansk oprindelse. Selvom beskæftigelsesfrekvensen har vist positive takter for borgere med ikke vestlig baggrund i Køge Kommune i 2009, viser tabel 3, at der stadig er markant forskel på beskæftigelsesfrekvensen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund (55 procent) og borgere med etnisk dansk oprindelse (77 procent). 6

7 Tabel 3. Herkomst, udvikling i beskæftigelsesfrekvens , Køge Kommune. Ikke-vestlige indvand./efterkom år 1999 Procent 2004 Procent 2009 Procent år 50,5 52,9 56, år 51,6 58,1 58, år 43,0 47,0 54,0 I alt 46,3 50,0 55,2 Dansk oprindelse år år 74,8 70,7 71, år 87,8 84,3 83, år 78,4 78,3 77,8 I alt 78,9 77,8 77,2 Kilde: Jobindsats.dk Anm: Beskæftigelsesfrekvensen viser den andel af befolkningen, der er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvens, Karlemoseparken Som det fremgår af figur 4 nedenfor er beskæftigelsesfrekvensen for beboere i Karlemosen med etnisk dansk oprindelse 61 procent, mens den er 55 procent for beboere med oprindelse i vestlige lande og 44 procent for beboere med ikke-vestlig oprindelse. Dermed er beskæftigelsesfrekvensen markant lavere i Karlemoseparken sammenlignet med Køge Kommune. Hvis man sammenligner beskæftigelsesfrekvensen for øvrige såkaldte udsatte boligområder viser tal for Hastrupparken bl.a., at beskæftigelsesfrekvensen for beboere med ikke vestlig oprindelse er på 35 procent, hvor samme trækning viser, at beskæftigelsesfrekvensen er 52 procent for beboere i Ellemarken og 34 procent for beboere i Søparken. Figur 4. Beskæftigelsesfrekvens, Karlemoseparken fordelt på beboergrupper, pr Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2011 Som det fremgår af tabel 4 nedenfor er beskæftigelsesfrekvensen fra steget med 11 procentpoint for beboere med vestlig oprindelse, mens den er status quo for beboere med dansk oprindelse i Karlemoseparken. 7

8 For beboere med ikke-vestlig baggrund viser tabellen en lavere beskæftigelsesfrekvens (3 procentpoint) i 2011 end i Denne gruppe har dermed ikke profiteret af opsvinget i modsætning til udviklingen samlet set i kommunen for denne gruppe. Tabel 4: Udviklingen af beskæftigelsesfrekvensen i Karlemoseparken Beboere med dansk Beboerne med vestlig oprindelse - procent oprindelse procent Beskæftigelsesfrekvens, 61,5 43,8 48,1 KÅS 2007 Beskæftigelsesfrekvens, 61, ,9 særkørsel 2011 Kilde: Danmarks Statistik, 2007 og særkørsel Danmarks Statistik, 2011 Beboere med ikkevestlig oprindelse procent Forsørgelsesgrundlag I Karlemoseparken er der, sammenlignet med Køge Kommune som helhed, en større andel beboere, der modtager overførselsindkomster. Figur 5 viser, at dette især gælder for gruppen af kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, der i Karlemoseparken udgør 26 procent mod 10 procent i Køge Kommune. I modsætning til andre boligområder er andelen på tilbagetrækningsydelser i Karlemoseparken dog mindre end Køge Kommune som helhed. Dette kan skyldes, at beboerne i Karlemoseparken ikke er efterlønsberettigede i samme omfang som indbyggerne i Køge Kommune. Figur 5. Personer år, uden ordinær beskæftigelse i 2009 Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, 2010 Af den samlede andel pensionister i Karlemoseparken, er der samtidig en markant overvægt af beboere på førtidspension i forhold til den øvrige del af Køge Kommune. Andelen af førtidspensionister i området er tre gange så stor (44 procent) som i hele Køge Kommune (15 procent) 8. Heraf udgør andelen af yngre beboere (35-49 år) på pension i Karlemoseparken 16 procent mod tilsvarende 4 procent i Køge Kommune som helhed. Andelen af yngre pensionister (35-49) i Hastrupparken udgør til sammenligning 20 procent, hvor samme gruppe i Søparken udgør 25 procent. For Ellemarken gør sig derimod gældende, at boligområdet har den største andel på førtidspension i aldersgruppen år sammenlignet med de øvrige såkaldte udsatte boligområder. 8 Særkørsel Danmarks Statistik,

9 2.4 Indkomst Beboerne i Karlemoseparken har en gennemsnitlig bruttoindkomst på kr. mod kr. i hele Køge Kommune. Samlet set har 40 procent af de skattepligtige borgere i Køge Kommune en bruttoindkomst på eller mere. Det tilsvarende tal for Karlemoseparken og Søparken er 14 procent, hvor det tilsvarende tal for Ellemarken er 20 procent. Der er langt flere personer i lavindkomst-gruppen i Karlemoseparken end i Køge Kommune som helhed, og meget færre i højindkomst-gruppen: 44,7 procent af Karlemoseparkens beboere har en bruttoindkomst under om året, mens det for kommunen som helhed gælder for 27,7 procent af befolkningen. Figur 6. Skattepligtige personer o/15 år fordelt på bruttoindkomst i 2008 Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik, Øvrig viden om området 3.1 Kriminalitet 9 Køge Politi registrerer tre typer tal: Antal anmeldelser af lovovertrædelser begået i Karlemoseparken, antal hændelser samt antal sigtelser rejst mod personer med bopæl i Karlemoseparken. I 2010 foretog beboere i Karlemoseparken 63 anmeldelser af forskellig art, for eksempel 15 tilfælde af hærværk, 21 tilfælde af tyveri og 2 tilfælde af vold. Statistisk set ville det svare til, at 4 procent af beboerne i Karlemoseparken har foretaget en anmeldelse, mens det tilsvarende tal for hele kommunens befolkning ville være 7 procent. Hændelser I 2010 blev der registreret 78 hændelser i Karlemoseparken, hvor politiet ikke optog rapport, men som kan være utryghedsskabende. Det drejer sig bl.a. om 17 tilfælde af husspektakler, 6 tilfælde af mistænkelig adfærd og i alt 11 tilfælde af uro/uorden. Sigtelser af beboere i Karlemoseparken I 2010 blev der rejst 48 sigtelser mod beboere fra Karlemoseparken, og heraf var 4 for lovovertrædelser begået i boligområdet, og 44 lovovertrædelser andre steder. De 48 rejste sigtelser mod beboere fra Karlemoseparken er markant højere sammenlignet med eks. Hastrupparken, hvor der i 2010 blev rejst 16 sigtelser mod beboere. Det tilsvarende tal for Ellemarken er Tal fra Køge Politi 9

10 3.2 Bandeaktivitet I de seneste to år er bandeaktiviteten øget betydeligt i Køge Kommune som helhed. Der er i alt registreret 37 bandemedlemmer med bopæl i kommunen, og de er næsten alle over 18 år og har anden etnisk baggrund end dansk. 3.3 Folkeskole og SFO Karakterniveau og læseresultater tosprogede elever 10 Tosprogede elever får generelt lavere karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve, end etnisk danske elever - i alle prøvefag. Den nationale undersøgelse PISA Etnisk 2009, der netop er blevet offentliggjort, viser, at 38 procent af de tosprogede elever forlader folkeskolen uden den nødvendige læsekompetence til at kunne tage en ungdomsuddannelse, mens det tilsvarende tal for etnisk danske elever er 13 procent 11. I Køge Kommunes Kvalitetsrapport 2010, som giver et overblik over indsatser og udfordringer i de kommunale skoler, konstateres det overordnet, at de tosprogede elever ikke har fået det nødvendige faglige løft der skal til, for at flere unge kan tage en ungdomsuddannelse. Flertallet af børn i den skolepligtige alder fra Karlemoseparken går på Asgård Skole, der dog dækker et større skoledistrikt end Karlemoseparken. Dermed beskriver niveauet for eks. læseresultater i 6. klasse ikke nødvendigvis niveauet for læseresultater for Karlemoseparkens børn. I tabel 5 nedenfor fremgår det, at ved 9. kl. afgangsprøve i 2010 fik Asgård Skoles tosprogede elever et gennemsnit på 5,4 i danskprøverne og 5,3 i matematikprøverne, mens de danske elevers gennemsnit var henholdsvis 5,9 i dansk og 5,8 i matematik. For alle elever i Køge Kommune var det samlede gennemsnit 6,2 i dansk og 6,4 i matematik. Tabel 5:Karaktergennemsnit, Asgård Skole og Køge Kommune, 9. kl., 2010 Dansk Matematik Asgård Skole tosprogede 5,4 5,3 elever Asgård Skole danske elever 5,9 5,8 Køge Kommune samlet 6,2 6,4 gennemsnit Kilde: Undervisningsministeriets databank. Til sammenligning havde de tosprogede elever fra Kirstinedalsskolen 12 ved afgangsprøven i 9. kl. i 2010 et gennemsnit på 4,9 i danskprøverne og 3,8 i matematikprøverne. Karaktergennemsnittet for de tosprogede elever på Asgårds Skole og Kirstinedalsskolen bekræfter tendensen: At der samlet set er faglige udfordringer for de tosprogede elever i Køge Kommune. Således fremgår det af tabel 6 nedenfor, at tosprogede elever scorer betydeligt lavere i læseprøverne end Køge Kommunes elever som helhed, både i 6. og i 8. klasse. 10 Tal fra Undervisningsministeriets databank. 11 Niels Egelund m.fl.: PISA Etnisk AKF Rapport. 12 Langt de fleste af Søparkens børn går i Kirstinedalsskolen i Køge. 10

11 Tabel 6: Læseresultater, Køge Kommune, 6. og 8. klasse, 2010 Resultat Tosprogede elever Køge Alle elever Køge Kommune Kommune Læseresultater Ordlæs 1 6. klassetrin, Køge Kommune - procent God læseforståelse Middel læseforståelse Svag læseforståelse Læseresultater Punktlæsning førstehjælp 8. klassetrin, Køge Kommune - procent God læseforståelse Middel læseforståelse 14 4 Svag læseforståelse 12 3 Kilde: Køge Kommunes rapport: Læseresultater Anm.: Læsekompetencer ud fra flere forskellige kategorier. For eksempel ordforråd og forståelse af henholdsvis skønlitterære og faglitterære tekster. Læseresultater Asgård Skole Asgård Skole 6. klasse 13 Der er 66 elever på 6. årgang, heraf er 16 elever tosprogede (24 procent). Ser man på læseresultaterne for eleverne på Asgård Skole i 6. klasse sammenlignet med Køge Kommune, ligger skolen stort set på niveau med Køges samlede resultat, hvad angår læsning af faglig tekst. For 6. kl. vedkommende er andelen af gode læsere 69 procent på Asgård Skole, hvor det tilsvarende tal for alle elever i Køge Kommune er 72 procent. På Asgård Skole udgør andelen af elever med dårlig læseforståelse 26 procent, hvor tallet fra Køge Kommune er 21 procent. Figur 7 nedenfor viser læseresultaterne i prøven intensiv læsning af faglig tekst. (6. kl.) Figur 7: Læseresultater for elever på Asgård Skole og Køge Kommune. Kilde: Køge Kommunes rapport: Læseresultater Delrapport 2 Asgård Skole 8. klasse 14 Der er 68 elever på 8. årgang, heraf er 17 elever tosprogede (25 procent). Læseresultaterne fra 8. klasse viser, at andelen af gode læsere på Asgård skole er 81 procent, hvor det tilsvarende tal er for Køge Kommune er 87 procent. Andelen af elever med middel læseforståelse er 18 procent på Asgård Skole, hvor det tilsvarende tal for Køge Kommune er 7 procent. På Asgård Skole udgør andelen af elever med dårlig læseforståelse 1 procent, hvor tallet for Køge Kommune er 5 procent. Figur 8 nedenfor viser læseresultaterne i prøven intensiv læsning af faglig tekst. (8. kl.) 13 Tal fra Køge Kommunes rapport: Læseresultater Delrapport Tal fra Køge Kommunes rapport: Læseresultater Delrapport 2. 11

12 Figur 8: Læseresultater for elever på Asgård Skole og Køge Kommune Kilde: Køge Kommunes rapport: Læseresultater Delrapport 2 SFO Tal fra Dansk Person Register viser, at der er 172 børn i Karlemoseparken i aldersgruppen 5-12 år, som kan gå i SFO, hvoraf ca. 114 af børnene er tosprogede. På Asgård Skoles SFO1 er der 300 børn, hvor af 27 procent er tosprogede. I SFO2 er der 200 børn, hvoraf 25 procent er tosprogede. I 3. kl. udmeldes mange børn, hvoraf de næsten alle er tosprogede. Ungdomsklubben Slusen, der ligeledes er tilknyttet Kirstinedalsskolen er et tilbud til unge fra 7. klasse til og med 18. År. Ungdomsklubben har erfaringsmæssigt mange brugere fra både Søparken og Karlemoseparken. Der er i maj 2011 i alt 110 tilmeldte, heraf har 15 indvandrer og efterkommerbaggrund. Det er særligt unge indvandrere og efterkommere, der benytter tilbuddet og særligt drenge kommer i klubben. 15 Ungdomsklubben oplyser, at der ikke pt. er nogle unge, der ønsker at benytte tilbuddet, der er forment adgang til klubben. 3.5 Ungdomsuddannelser Regeringen har sat som mål, at 95 procent af alle unge på en årgang skal tage en ungdomsuddannelse i På nuværende tidspunkt ligger Køge Kommunes unge godt 10 procentpoint efter målet, hvilket placerer kommunen på en 73. plads blandt landets kommuner 16. Der bor 234 unge i alderen år i Karlemoseparken, og af dem har 68 afsluttet en ungdomsuddannelse, hvilket svarer til 29 procent 17 - samme tal som for de unge fra Søparken. For Ellemarkens vedkommende har 35 procent af de unge i alderen taget en ungdomsuddannelse. For Karlemoseparkens unges vedkommende er 87 i gang /tilmeldt en ungdomsuddannelse, hvilket svarer til, 37 procent af det samlede antal unge mellem år. I alt har 66 procent af de unge i Karlemoseparken enten afsluttet en ungdomsuddannelse eller er i gang med at tage en. Til sammenligning er 70 procent af de unge i Søparken i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse, mens de tilsvarende tal for Hastrupparken og Ellemarken er hhv. 59 procent og 66 procent. Tabel 7 viser en oversigt over hvilke aktiviteter, de unge der endnu ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse i Karlemoseparken, er i gang med. Af tabellen fremgår det bl.a., at 33 af de unge er i gang med forskellige forberedende eller midlertidige aktiviteter, som eksempelvis praktik eller forløb på produktionsskole. 15 Tal fra Ungdomsklubben Slusen 16 Tal fra Køge Kommunes Kvalitetsrapport for Køge Kommunes Skolevæsen Tal fra Ungdommens Uddannelses Vejledning Køge Bugt (UUV). 12

13 Tabel 7: Aktiviteter og status på unge der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, Karlemoseparken Aktivitet/Aktuel status Afbrudt Afsluttet I gang Ukendt Hovedtotal Andre ungdomsuddannelser 4 4 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Hovedtotal Kilde: UUV Køge Bugt Tal fra UUV viser, at 8 unge har et fuldtidsarbejde, mens 17 er på offentlig forsørgelse. 26 unge er på offentlig forsørgelse i Ellemarken, mens tilsvarende tal for Søparken viser at 5 unge er på offentlig forsørgelse. Endelig er 23 unge i et vejledningsforløb hos UUV. Det svarer til 10 procent af den samlede ungegruppe i Karlemoseparken. 13

14 Tilbud i og omkring Karlemoseparken. Børn, unge og familier har generelt adgang til en bred vifte af tilbud i Køge Kommunes fritids- og foreningsliv. Nedenstående tabel giver en oversigt over nogle af de tilbud, der er i/omkring Karlemoseparken. Tabel 8. Tilbud til børn, unge og familier i/omkring Karlemoseparken Tilbud Målgruppe/Aktiviteter Bemærkninger SFO1 (Asgård Skole) Børn fra Årgang Åbningstider: mandag fredag SFO2 (Asgård Skole) Børn fra Årgang. Åbningstider: mandag-torsdag 12:30-16 og fredag 12:30-15:30. Klubtilbud/mobilt aftentilbud (SFO) Øvrige klubtilbud i skole-regi Ung aften Børn fra og 9. årgang. Forskellige aktiviteter med pædagogisk personale Ungdomsklubben Slusen for unge fra 7. Klasse til 18. år (Kirstinedalskolen). Lektiehjælp Der tilbydes lektiehjælp på SFO op til 6. klassetrin. Asgård Skole bruger holdtimer til lektiehjælp især på mellemtrinnet. Asgård Skole tilbyder lektiehjælp for to-sprogede børn og deres forældre med lærere fra skolen Ølby Bibliotek og Dansk Flygtningehjælp tilbyder lektiehjælp for skoleelever og Kombineret SFO og skoletilbud Øvrige tilbud i skoleregi Ungdomsskole Karlemosens Hobbyklub deres forældre. Tilbuddet blev iværksat af af forældre fra Karlemoseparken, der ikke kunne få lokaler i Karlemoseparken. Skolesport er et kombineret skole- og SFO tilbud oprindeligt til børn, der ikke var tilknyttet en forening eller havde en fritidsaktivitet. Socialrådgiver med faste dage varierende mandag-onsdag, torsdag-fredag Udvidet skolehjem samarbejde med familier med dansk som andetsprog Gratis fritidstilbud for børn fra 7. Klasse til 18. år. Træk fra ungdomsskolens hold viser dog umiddelbart ikke nogle børn fra Karlemoseparken, der anvender skolens tilbud. Hobbyklub i lokaler i Karlemoseparken med flere aktiviteter, såsom syning, perlebroderi, maling mv. Åbningstider: Hver 14. dag fra Åbningstider: mandag til onsdag fra kl Åbningstider: Dagligt Indlagt i skema. Åbningstider: Mandag 16:30-18:30 Åbningstider: mandag og onsdag 13:30-16:30 Åbningstider: Tirsdag og torsdag kl :30 Undervisning: efter skoletid, om aftenen og i ferierne. Karlemosens Hobbyklub: Åbningsdag: tirsdag

15 Akvarieklub Klubbens akvariekælder i lokaler i Karlemoseparken stiller også akvarier til rådighed for nye medlemmer. Derudover aktiviteter som f.eks. foredrag og besøg hos andre foreninger. Akvarieklub: Åbningsdag: mandage Billardklub I lokaler i Karlemoseparken. Billardklub: Åbningsdage: onsdag og fredag Dartklub I lokaler i Karlemoseparken. Dartklub: Åbningsdag: torsdag Modeljernbaneklub I lokaler i Karlemoseparken. Modeljernbaneklub Åbningsdag: onsdag Motionscenter I lokaler i Karlemoseparken. Motionscentre Åbningsdage: alle dage fra 9-22 med nøgle Pensionistklub Månedlige fællesspisninger og bankospil i lokaler i Karlemoseparken. Pensionistklub: Åbningsdage: tirsdag og torsdag 14-16:30 Værksted I lokaler i Karlemoseparken. Værksted: Åbningsdage: alle dage med nøgle. Spejder, Lynggruppen, Køge Nord Køge Sportsfiskerforening Mosekulturen Samaritterne Øvrige foreninger i boligområdet Tilskudsmuligheder til kontingent ved medlemskab i kommunens foreninger mv. Spejderdage hver tirsdag, derudover mange aktiviteter. Årgangsbestemte afdelinger og aktiviteter i lokaler i området. Fra lokaler i Karlemoseparken. Flere aktiviteter i lokaler i Karlemoseparken, herunder forskellige temaaftener med foredragsholdere, diverse ture samt udflugter, fællesspisning, frimærker, mønter, bytte af diverse samlerobjekter, skak, kortspil, bankospil og loppemarkeder m.m. I samarbejde med Dansk Røde Kors i lokaler i Karlemoseparken. For deltagere over 16 år. Der er ikke øvrige egentlige foreninger i boligområdet. Ifølge formanden for afdelingsbestyrelsen har uformelle grupper ansøgt, men er ikke blevet godkendt. Afdelingsbestyrelsen administrerer og finansierer via driftsregnskabet tilskudsmulighed til kontingent ved deltagelse i sportsaktiviteter mv. Eks. tilskud til beboere til kontingent til medlemskab af Køge Cricketklub. Spejder, Lynggruppen, Køge Nord: Åbningsdage: tirsdag 18:30-20:15 Køge Sportsfiskerforening: Åbningsdage: junioraften mandag 19-21:30, senioraften torsdag 19-21:30 Mosekulturen: Åbningsdage: hver anden mandag kl. 19. Samaritterne: Åbningsdage 1. torsdag i måneden. 15

16 Festlokaler og beboerhus i boligområdet Beboerhuset indeholder foruden det store og lille festlokale, der kan lejes af beboerne også ejendomskontor, vaskeri, varmecentral, afdelingsbestyrelsens kontor og mødelokale. Det store og lille festlokale er normalt aflåst. Åbent indenfor ejendomskontorets åbningstider eller ved foreningsarrangementer. I forbindelse med dette notat er der ikke udarbejdet en afdækning af ressourcer i boligområderne, som er en afgørende drivkraft i udviklingen af området. 16

I foråret 2011 udarbejdes der faktanotater om følgende områder: Hastrupparken, Ellemarken, Søparken, Karlemoseparken og Borup Nord.

I foråret 2011 udarbejdes der faktanotater om følgende områder: Hastrupparken, Ellemarken, Søparken, Karlemoseparken og Borup Nord. 1. Indledning Dette faktanotat er udarbejdet i forbindelse med en række møder i april/maj 2011 mellem Køge Kommune og en række boligorganisationer m.fl. om de boligsociale udfordringer i flere af boligområderne.

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne

Læs mere

Opvækst i ghettoområder

Opvækst i ghettoområder Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Farum Midtpunkt - statistisk analyse -

Farum Midtpunkt - statistisk analyse - - statistisk analyse - Udarbejdet med puljemidler fra Landsbyggefonden af Rasmus Tyrri Nielsen Farum april 2010 Indholdsfortegnelse Introduktion til 1 Introduktion til den statistiske analyse 2 Præsentation

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Kortlægning af integrationsområdet

Kortlægning af integrationsområdet 2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Ungestrategi - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Sundheds- og Socialforvaltningen og Børne- og Undervisningsforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertlund

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Som en del af den nuværende boligsociale helhedsplan, er der etableret et områdekontor i Rønnebærparken/ Æblehaven.

Som en del af den nuværende boligsociale helhedsplan, er der etableret et områdekontor i Rønnebærparken/ Æblehaven. Velfærd Sekretariat Sagsnr. 239821 Brevid. 1694709 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Boligsociale indsatser i Roskilde Kommune 14. august 2013 Baggrund Morten Gjerskov (S) har

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Side 1 af 8. Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder. Beskæftigelsesområdet

Side 1 af 8. Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder. Beskæftigelsesområdet Faktabokse for integrationspolitikkens kærneområder Side 1 af 8 Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesindsatsen overfor borgere med anden etnisk baggrund kan opdeles i indsatsen overfor integrationslovsudlændinge

Læs mere

Statistik Opgjort på herkomst

Statistik Opgjort på herkomst 1. oktober Statistik Opgjort på herkomst 2012 UU København Uddannelsesstatistikken den oktober 2012 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 75.604 unge mellem 15 og 24 år. Statistikken er opgjort på herkomst

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale

Læs mere

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010

FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2010 FTU statistik tilmelding til ungdomsuddannelse m.m. i 2 fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted, maj 2 Den 5. marts 2 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og. klasser

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet Forskellige metoder, forskellige resultater August 2011 1 Baggrund KREVI offentliggjorde i maj 2011 en analyse af folkeskolernes faglige

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Bandeindsats 2011. Faktanotat om boligsociale udfordringer i Hastrupparken

Bandeindsats 2011. Faktanotat om boligsociale udfordringer i Hastrupparken Bandeindsats 2011 Faktanotat om boligsociale udfordringer i Hastrupparken 1 1. Indledning Dette faktanotat er udarbejdet i forbindelse med en række møder i april/maj 2011 mellem Køge Kommune og en række

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015

NOTAT. Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Modtagelse af flygtninge på social- og sundhedsområdet 2015 Kommunerne står over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

27. maj 2002 Per Alsøe

27. maj 2002 Per Alsøe 27. maj 2002 Per Alsøe Supplerende statistiske oplysninger om unge indvandrere og efterkommeres kriminalitet supplement til rapporten Unge nydanskere i forsvar og politi (Center for ungdomsforskning januar

Læs mere

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik

Læs mere

Bemærkninger til Integrationspolitikken

Bemærkninger til Integrationspolitikken BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2013

Befolkning i København 1. januar 2013 30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2014

Befolkning i København 1. januar 2014 30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik Juni 2017 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over klienter

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation 2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223

Læs mere

Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats

Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 2015 Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats 0 Statusopgørelse 2015 for fire almene boligområder i Slagelse Kommune med boligsocial indsats Motalavej

Læs mere