Analyse af danske musikfestivaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af danske musikfestivaler"

Transkript

1 Analyse af danske musikfestivaler AUGUST 2010 STATENS KUNSTRÅDS MUSIKUDVALG

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Resumé Danske musikfestivaler lokalitetsfestivaler og programfestivaler Genre, publikumstal og acts Organisatoriske forhold og værdigrundlag Musikfestivalernes indtægter og udgifter Afledte effekter af danske musikfestivaler Festivalernes betydning for musikalsk udvikling samt musik- og kulturinteresse Musikfestivalernes betydning for mediebevågenhed Forholdet mellem festivaler og koncertscenen Anbefalinger Metode Den kvantitative analyse, spørgeskemaundersøgelser Udarbejdelse af spørgeskema/interviewguides og dataindsamling Repræsentativitet i begge spørgeskemaundersøgelser Statistisk analyse/sammenligning af musikfestivaler Den kvalitative analyse, telefoninterview med aktører Interviewguides Hvad er en musikfestival? Festivalens historiske baggrund Afgrænsning af musikfestivalbegrebet Lokalitetsfestivaler og programfestivaler Hvad karakteriserer en musikfestival? Form og lokalitet Formål og deltagelse Kulturelle og sociale værdier Perspektiver og værdikriterier Musikfestivalers særegenhed Lokalitet og de fysiske omgivelser Musikfestivalernes sociale aspekt Musikken og publikums oplevelse heraf Musikfestivalernes selvforståelse Kategorisering og karakteristik af danske musikfestivaler Genre, publikumstal og acts Musikfestivalernes genrer Musikfestivalerne opdelt efter overordnede genrer Publikumstal Betalende publikummer og andel af udenlandske publikummer Acts Fordeling af udenlandske acts Afholdelse og organisation Afholdelse Måned for afholdelse og varighed Organisationsform Brug af frivillig ulønnet arbejdskraft Scener Faciliteter Markedsføring Målgrupper og værdigrundlag Målgruppe Formål Musikfestivalernes perspektiv og værdikriterier Økonomi Økonomisk støtte NIRAS Analyse & Strategi i

3 6.4.2 Indtægter i form af offentlige tilskud Indtægter fra fonde og sponsorater Egenindtægter Musikfestivalernes samlede indtægter Fordeling af indtægter i forhold til de samlede indtægter Udgifter til kunstnerhonorar, produktion/afvikling, markedsføring og administration Udgifter inden for de respektive genrer af musikfestivaler Musikfestivalernes samlede udgifter Fordeling af udgifter i forhold til de samlede udgifter Afledte effekter af danske musikfestivaler Musikfestivalernes betydning for musikalsk udvikling samt musik- og kulturinteresse Festivalernes kunstneriske betydning Rock Jazz Elektronisk musik Folkemusik Klassisk musik Ny kompositionsmusik Verdensmusik Musikfestivalers betydning for musikformidling Mediernes omtale af musikfestivaler Betydningen af medieomtale for musikfestivaler Musikfestivalers formidlingsmæssige betydning for kunstnere Musikfestivalers formidlingsmæssige betydning for udbredelse af musikgenrer Synergi eller konkurrence festivaler og det øvrige koncertmarked Synergien mellem musikfestivaler og koncertscenen Konkurrence mellem musikfestivaler og koncertscenen Specifikke konkurrenceforhold mellem festivaler, spillesteder og enkeltkoncerter Musikfestivalers betydning for lokalsamfund, kommunale institutioner, erhverv og turisme Musikfestivalers forskellige lokale effekter Festivalers betydning for den lokale identitet og sammenhængskraft Festivalers indflydelse på kulturområdet i kommunen Samarbejdet med det lokale erhvervsliv og kommunen Musikfestivalers økonomiske betydning Problemer ved sammenligninger Festivalers håndtering af effekter i fremtiden den ansvarlige festival Strategiske og operationelle anbefalinger Hvorfor støtte danske musikfestivaler? Vurderingskriterier Trusler fra international kommercialisering Støtte til vækstlagsinitiativer blandt festivaler Støtte til kunstnerisk fokuseret organisations- og kompetenceudvikling Litteratur Bilag 1: Oversigt over danske musikfestivaler NIRAS Analyse & Strategi ii

4 1. Indledning Statens Kunstråds Musikudvalg iværksatte i oktober 2009 denne analyse af danske musikfestivaler med det overordnede formål at skabe et overblik over det danske festivallandskab samt at belyse danske musikfestivalers betydning for den musikalske udvikling i Danmark. Undersøgelsen indledes med en præcisering af opgaven gennem en definition af begrebet musikfestival. Herefter følger en analyse baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter alle identificerede danske musikfestivaler. Analysen afdækker væsentlige træk af danske musikfestivaler ud fra begreber som genrer, publikum, acts 1, organisation og afholdelse, værdigrundlag, målgrupper samt økonomi og markedsføring. Undersøgelsen omfatter desuden en kvalitativ analyse af de afledte effekter af musikfestivaler. Denne analyse er baseret på interview samt forskning på området. Interviewpersonerne er festivalarrangører, musikanmeldere, kunstnere/musikere, koncertarrangører og kommunale kulturchefer. Mange af interviewpersonerne har bidraget med viden om publikum og dets adfærd, oplevelser og værdier. Den kvalitative analyse belyser: Musikfestivalernes særegenhed Musikfestivalernes betydning for musikalsk udvikling samt musik- og kulturinteresse Musikfestivalernes betydning for musikformidling Forholdet mellem musikfestivaler og det øvrige koncertmarked Musikfestivalernes samfundsmæssige betydning Analysen af musikfestivalernes betydning og afledte effekter er kvalitativ og dermed ikke udtømmende, men den giver indsigt i væsentlige tendenser og vilkår. Rapporten er udarbejdet med hjælp fra et ekspertpanel bestående af Charlotte Rørdam Larsen (lektor, cand.phil. Afdeling for Musikvidenskab, Institut for Æstetiske Fag ved Aarhus Universitet) Fabian Holt (lektor, ph.d. Performance Design og Center for Oplevelsesforskning, RUC) Jens Nielsen (kulturchef i Greve Kommune og ekstern lektor på CBS og Københavns Universitet) 1 Begrebet act bruges som udtryk for en kunstner, gruppe eller orkester, der udgør en performativ enhed. I individuelle holdninger og udsagn, som kommer til udtryk uden for en performativ enhed bruges begrebet kunstner. NIRAS Analyse & Strategi 1

5 2. Resumé NIRAS Analyse & Strategi har i efteråret 2009 og foråret 2010 foretaget en analyse af danske musikfestivaler på vegne af Statens Kunstråds Musikudvalg. Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt festivalarrangører samt en række uddybende interviews med udvalgte festivalarrangører, musikanmeldere, musikere, koncertarrangører og kommunale kulturchefer. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen analyseres de danske musikfestivaler ud fra begreber som genre, publikumstal, acts 2, afholdelsesform, organisation, målgrupper, værdigrundlag og økonomi. De uddybende interviews bruges i en kvalitativ analyse af musikfestivalernes afledte effekter, kunstneriske betydning samt samspil med lokalsamfund og andre dele af musiklivet. På baggrund af den samlede analyse præsenteres til sidst en række strategiske og operationelle anbefalinger. Dette resumé præsenterer undersøgelsens væsentligste konklusioner. 2.1 Danske musikfestivaler lokalitetsfestivaler og programfestivaler En musikfestival er typisk en årligt tilbagevendende begivenhed med klart hovedfokus på musikken og er samtidig en social begivenhed, som præsenterer en koncentreret række koncerter på flere scener over flere dage med afsæt i én eller få bestemte genrer 3 eller musiktraditioner. Musikfestivalen er oftest geografisk afgrænset til en by, en bydel eller et andet defineret område. Koncentrationen af koncerter og publikum i et afgrænset tidsrum, atmosfære, univers og rammer, der er anderledes end hverdagens og koncertformens, giver musikken en kraftig eksponering, så den ofte når et nyt og større publikum end ellers. Musikfestivaler er, ligesom andre festivaler, en festlig begivenhed over flere dage, hvor man som deltager kan opleve en særlig stemning og samhørighed ved at være sammen om at fejre noget sammen med mange mennesker på en stor plads eller på flere steder i en by. 3 Festivalen har en ceremoniel åbning og afslutning, og den kan være ramme for et mikrokosmos, som ikke bare adskiller sig fra hverdagen, men også fra det dominerende samfund og dets musikkultur Begrebet act bruges som udtryk for en kunstner, gruppe eller orkester, der udgør en performativ enhed. I individuelle holdninger og udsagn, som kommer til udtryk uden for en performativ enhed bruges begrebet kunstner. 3 I alle ordets oprindelige betydninger i middelalderen er festival forbundet med en festlig tid over en eller flere dage (således udtrykket festlige dage, på latin festivalis dies, mere specifikt under religiøse højtider ( festival, Webster s New Universal Unabridged Dictionary. New York: Barnes and Noble Books, 1996, s. 711.; festival, The Oxford English Dictionary, besøgt 17. maj 2010) 4 Robert Cantwell: Ethnomimesis: Folklife and the Representation of Culture. Chapel Hill and London: The University of North Carolina Press, 1993, s, 6. NIRAS Analyse & Strategi 2

6 Kendte kunstnere eller særlige festivalidentiteter tiltrækker publikum til festivaler, der så også præsenterer mindre kendte kunstnere. Publikum kan gennem festivalens musikprogram og kommunikation stimuleres til en større åbenhed over for musik, man ikke kender i forvejen. Hvor det er let at vælge mellem flere koncerter på samme tid og sted følger i et vist omfang en shoppingkultur, hvor publikum kommer og går under koncerterne med mindre fordybelse som resultat. På festivaler med meget socialt liv ved siden af musikscenerne er musikken for mange gæster et element i en større social helhedsoplevelse. Festivalens styrker som social begivenhed indebærer altså samtidig nogle udfordringer for musikformidling, som festivalerne håndterer på forskellig vis. Nogle festivaler søger at stimulere nysgerrighed og udfordring i programlægningen for den enkelte festivalscene. Inden for nicheområder som indierock og grænsesøgende samtidsmusik mere generelt er der begyndende afsmitning af den internationale kunstscenes udvikling i retning af mere kuraterede festivaler med et afgrænset tematisk fokus. Dette sidste giver også publikum et fokus og dermed bedre mulighed for fordybelse, end når der præsenteres et program med stor spredning eller et program med en tematisk svagt udfoldet ramme omkring en enkelt komponist, en stilart eller et land. Festivaler kan grundlæggende deles op i to typer, nemlig lokalitetsfestivaler og programfestivaler. Lokalitetsfestivaler er bundet til en klart afgrænset lokalitet (oftest en festivalplads), hvor aktiviteterne og koncerterne kan foregå på flere scener. De store rockfestivaler er typiske for denne type, hvor festivalpladsen er med til at skabe et lille samfund i sig selv med musikken og det sociale som de centrale elementer. Programfestivalen er defineret af musikprogrammet for en række koncerter, der kan foregå på forskellige lokaliteter. De store jazz- og til dels klassiske festivaler er eksempler på denne type. Musikfestivalernes betydninger og værdier skabes grundlæggende i et samspil mellem følgende fire perspektiver: Et kommercielt perspektiv, et kunstnerisk perspektiv, et underholdningsperspektiv og et socialt perspektiv. Hvert perspektiv indebærer forskellige værdikriterier, som bruges til at vurdere den enkelte festival. Musikfestivalerne vægter de fire perspektiver forskelligt. Direkte spurgt giver de fleste arrangører udtryk for, at de vægter det kunstneriske perspektiv højt, men de færreste arbejder ud fra et kunstnerisk rationale om at bidrage til udvikling af musikkultur og udvidelse af publikums musikkendskab. I de fleste tilfælde er den primære målsætning således at generere overskud til festivalorganisationen og lokale foreninger Genre, publikumstal og acts De grundlæggende forskelle mellem danske musikfestivaler kan forklares ud fra genre og størrelse. Festivalerne følger de herskende genreinddelinger i musiklivet og bruger selv genrebetegnelser i deres markedsføring og i mange tilfælde også i deres navn. Følgende figur viser fordelingen af danske musikfestivaler fordelt på syv genrer. 5 5 For at skabe det bedst mulige overblik indgår i denne figur undtagelsesvist også musikfestivaler, som ikke har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. NIRAS Analyse & Strategi 3

7 Figur 1. Fordeling af danske musikfestivaler på genrer 7% 18% 15% 39% Rock Jazz Ny kompostionsmusik Elektronisk musik Klassisk musik Folkemusik Verdensmusik 5% 3% 13% Figuren viser, at rockfestivaler udgør fire ud af ti festivaler, og det er en del af forklaringen på, at rockfestivalen fylder meget i mediernes billede af musikfestivaler i Danmark. Festivaler for klassisk musik, folkemusik og jazz udgør hver især pct. Festivaler for ny kompositionsmusik, verdensmusik- og elektronisk musik udgør tilsammen 15 pct. med ny kompositionsmusik som den mindste gruppe. Den anden definitionsfaktor er publikumsstørrelsen. I figuren neden for er antallet af festivaler med forskellige publikumstal illustreret i forhold til de syv musikgenrer. Figur 2. Fordeling af publikum i forhold til de respektive musikgenrer 10 9 Antal , ,999 5,000-9,999 10,000-24,999 25,000+ Rock (41) Jazz (12) Ny kompositionsmusik (4) Elektronisk musik (3) Klassisk musik (17) Folkemusik (13) Verdensmusik (3) Musikgenre Note: Tallet i parentes efter genrebetegnelsen angiver antallet af festivaler, der har deltaget i undersøgelsen, inden for denne genre. Det skal bemærkes, at publikumstallene alt efter festivalens karakter, inkluderer forskellige NIRAS Analyse & Strategi 4

8 publikumstyper. Nogle medregner således publikummer til gratisarrangementer, endagsgæster, gæster til enkeltkoncerter, mens andre tæller unikke gæster til ét samlet arrangement med mange koncerter. Fordelingen af antallet af publikummer på rockfestivaler er næsten normalfordelt, idet publikumstallet på de fleste festivaler ligger i midterintervallerne. Næsten samme mønster er gældende for jazzfestivaler og klassiske festivaler. Ved sammenligning med lande omkring Danmark, er det bemærkelsesværdigt, at der i Danmark ikke er store festivaler for klassisk musik. Der er et større publikum for nichegenrer i lande med en større befolkning, men historien har vist, at store og betydningsfulde festivaler med ambitiøs ledelse kan eksistere i ellers marginale områder. Det er også bemærkelsesværdigt, at der er omkring en håndfuld markant store rockfestivaler i Danmark, og at hverken Norge eller Sverige har så store rockfestivaler som Roskilde og Skanderborg. Dette skyldes dog til dels en mere restriktiv alkohollovgivning i Norge og Sverige samt lokalregioners festivaler og traditioner i disse lande. Mens en rockfestivals publikumstal måles i forhold til de førende festivaler med over gæster, så er situationen en anden for festivaler inden for genrer med et lille publikum. Her er der ikke samme forventning om at blive til en stor festival. Undersøgelsen viser desuden, at størstedelen af det besøgende publikum er dansk. Bortset fra enkelte undtagelser tiltrækker danske musikfestivaler således kun i begrænset omfang er et internationalt publikum. Det tredje væsentlige karaktertræk, som også fortæller noget om størrelsen på danske musikfestivaler, er antallet af optrædende acts. Følgende figur viser således antallet af acts på de danske musikfestivaler.. Figur 3. Antal acts på danske musikfestivaler 4% 9% 17% 11% 33% 1-9 acts acts acts acts acts Over 100 acts 26% Halvdelen af de danske musikfestivaler har mere end 20 acts på programmet, mens en tredjedel præsenterer mellem 10 og 19 acts. Ligeså bemærkelsesværdigt er det, at næsten hver tiende musikfestival har mere end 100 navne på programmet. Ud fra forholdet mellem danske og udenlandske publikummer kan man konkludere, at de danske musikfestivalers internationale orientering mere består i at bringe udenlandske acts til det danske publikum, end at tiltrække udenlandske publikummer. Hele 80% af danske musikfestivaler har således internationale acts på programmet. NIRAS Analyse & Strategi 5

9 2.1.2 Organisatoriske forhold og værdigrundlag En stor del af de eksisterende musikfestivaler er relativt unge. Undersøgelsen har vist, at knap halvdelen af alle musikfestivaler på tværs af genrer er opstået inden for det seneste årti. De ældste festivaler er typisk jazz, rock og klassiske festivaler, mens de i dag eksisterende festivaler for elektronisk- og verdensmusik er opstået inden for det seneste årti. Hovedparten af de danske musikfestivaler er organiseret som forening. Dette gælder for både store og små festivaler samt på tværs af genrer. Organisationsformen skyldes især muligheden for at bruge frivillig arbejdskraft og særlige regler i skatteloven. Størstedelen (2/3) af de danske musikfestivaler afholdes i sommermånederne (juni august), hvor august er den måned, hvor flest festivaler afholdes. Af undersøgelsen fremgår det, at klassiske musikfestivaler i højere grad end andre genrer afholdes hele året rundt, dog stadig med et flertal i sommerperioden. De klassiske festivaler er endvidere ofte spredt over en længere periode (gennemsnitlig 6-7 dage), men er ikke nødvendigvis mere omfattende, idet programmet ofte er mindre kompakt. Overordnet kan man sige, at danske musikfestivalers formål i høj grad hænger sammen med den musikgenre, de repræsenterer. Festivaler inden for genrer med et stort publikum arbejder således primært ud fra et ønske om at skabe rammerne for en musikalsk oplevelse. Det primære formål for nichegenrerne, der ofte er mindre festivaler, er i højere grad at fremme kendskabet til musikken og samle folk med samme musikalske interesse. Grundlæggende har lokalitetsfestivaler større fokus på det sociale perspektiv end programfestivaler. Dette skyldes, at den afgrænsede lokalitet fungerer som ramme for socialisering en egenskab der ikke i samme grad er til stede på typiske programfestivaler Musikfestivalernes indtægter og udgifter Analysen afdækker, i det omfang det har været muligt, hvordan de danske musikfestivalers økonomi er fordelt på forskellige poster. På indtægtssiden har næsten halvdelen af de deltagende festivaler entréindtægter på mellem kr. og kr., mens hver fjerde har entréindtægter på mere end én million kr. Lidt mere end halvdelen af festivalerne har varesalg for mellem kr. og kr., mens hver fjerde har et varesalg på mere end én million kr. Af analysen fremgår det, at festivaler inden for alle genrer modtager økonomisk støtte fra offentlige støtteordninger og private fondsmidler. Det er dog karakteristisk, at stort set alle medvirkende klassiske musikfestivaler har modtaget støtte, mens kun halvdelen af rockfestivalerne har modtaget støtte. Hertil kommer, at festivaler af alle størrelser arbejder med sponsorvirksomhed i forskelligt omfang. Af de 28 festivaler der angav, at de på den senest afholdte festival modtog støtte fra Statens Kunstråds Musikudvalg, er lidt under halvdelen klassiske, mens hver femte er en rockfestival. Festivaler for jazz-, ny kompositionsmusik- og folkemusik udgør hver især en tiendedel af de festivaler, der har modtaget støtte. Der er dog generelt tendens til, at det er mellemstore festivaler inden for verdensmusik, jazz, folkemusik og klassisk musik, som modtager offentlig støtte fra stat og kommuner. En række, specielt mindre festivaler, var således ikke bekendt med mulighederne for at søge støtte. De mindre festivaler modtager derimod mest i støtte fra private fonde. Generelt set udgør støtten fra private fonde og sponsorater gennemsnitligt op til en femtedel af indtægterne på tværs af musikgenrerne. Den offentlige støtte (fra stat, region og kommune) udgør derimod kun op til omkring en tiendedel af de samlede indtægter. Festivalernes resterende indtægter kommer fra entré- og varesalg. Jazzfestivalernes egenindtægter udgør gennemsnitligt 2/3 af de samlede indtægter, hvilket er den laveste andel af egenindtægter NIRAS Analyse & Strategi 6

10 blandt festivalerne. På udgiftssiden har omkring halvdelen af festivalerne udgifter på mellem en kvart og en halv mio. kr. Hver tredje af de deltagende musikfestivaler har samlede udgifter på mere end én mio. kr., mens omkring 17 pct. af festivalerne har udgifter på mindre end en kvart mio. kr. Grundlæggende viser undersøgelsen, at kunstnerhonorarerne fylder mest i festivalernes budget. Dernæst kommer produktion og afvikling, mens markedsføring og administration er de poster, som festivalerne generelt bruger færrest midler på. 2.2 Afledte effekter af danske musikfestivaler Festivalernes betydning for musikalsk udvikling samt musik- og kulturinteresse Festivalernes betydning for musikalsk udvikling samt musik og kulturinteresse iagttages ud fra tre niveauer: Pleje og udvikling af genremiljøerne En musikfestival kan have betydning for pleje og udvikling af musikmiljøer omkring en genre og dens internationale netværk. Musikfestivalerne er vigtige for kunstnernes beskæftigelse, og nogle festivaler bidrager til at støtte udviklingen af genrer og vækstlaget for nye artister. Publikumskultur og -interesse Festivalerne kan introducere nye artister og genrer for et større publikum end koncertbranchen, og kan i kraft af deres langsigtede fokusering i musikprogram og kommunikation også stimulere en åbenhed og nysgerrighed i publikumskulturen for den enkelte festival Kunstnerisk fokuseret organisationsudvikling Festivaler har spillet en afgørende rolle i udviklingen af organisatoriske initiativer og projekter, som har betydning for kunstnerisk udvikling. Det gælder etablering af netværk for såvel festivaler som for en bestemt slags musik. Det gælder også projekter som talentkonkurrencer for klassisk musik og eksempelvis vækstlagsfestivalen SPOT for rock- og popmusik. Festivalarrangører i alle genrer giver i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at kunstnerisk kvalitet er festivalernes vigtigste værdikriterium. Men dette svarer ikke altid helt til virkeligheden, hvor det kommercielle perspektiv vejer tungt, og det kunstneriske perspektiv i mange tilfælde er begrænset. Arrangørernes svar rejser også spørgsmålet om, hvad de forstår ved kunstnerisk kvalitet. På baggrund af vores erfaringer, vurderer vi, at arrangørerne primært tænker på musikalsk kvalitet i den forstand, at det er musik, som arrangørerne og deres publikum er begejstrede for. At have et professionelt og velspillende ensemble med stil, som publikum kan lide, er dog ikke nødvendigvis det samme som kunstnerisk kvalitet. Den kunstneriske kvalitet på de danske festivaler kan i de kommende år blive påvirket af, at Danmark forventeligt vil blive underlagt et gældende EU-direktiv om momsfritagelse. Ændringen betyder, at festivaler ikke længere vil kunne momsfritages, hvorfor flere festivaler kan se sig nødsaget til at stoppe eller omprioritere væsentligt i budgettet, hvorfor der ikke vil være råd til at præsentere samme musikprogram som i dag (se mere i afsnit 7.1.1). Der er en bred opfattelse af, at festivalens størrelse i sig selv ikke er afgørende for dens kunstneriske betydning. I hver genre er de kunstnerisk mest betydelige festivaler også at finde blandt de største festivaler. Disse førende store festivaler med et stærkt kunstnerisk NIRAS Analyse & Strategi 7

11 perspektiv er afgørende for introduktion af nye internationale tendenser og for eksponering af musik til et bredt publikum, som ikke altid kender musikken på forhånd. Mange af de store festivaler inden for rock er ikke kunstnerisk ambitiøse, men i Danmark findes endnu ikke store festivaler, som er så profitorienterede som f.eks. Rock am Ring i Tyskland. Denne festival organiseres af Live Nation-koncernen med markant sponsortilstedeværelse af koncerner som MTV, T-Mobile og Coca Cola, og festivalen gør ikke meget for kunstnerisk udvikling eller for at skabe gunstige sociale rammer for rockkulturen. Over for sådanne store festivaler er de største danske festivaler præget af større kulturel mangfoldighed. De mange frivillige er således ofte dybt engagerede i festivalerne og de sociale værdier, og musikprogrammet er en væsentligt del af festivalernes kunstneriske værdigrundlag. De helt små musikmiljøer har derimod bedre mulighed for at opstå og udfolde sig i deres helhed på små festivaler. Små festivaler med et væsentligt kunstnerisk element er typisk fokuserede på en enkelt undergenre. Således har en del af de små festivaler kunstnerisk betydning, fordi de har mulighed for at være kreative i andre rammer med en større kontaktflade og indforståethed mellem kunstner og publikum. For flere af de mindre udbredte musikgenrer har festivalerne en stor betydning for, at musikken stadig spilles live. Således er jazz- og folkemusikken blevet markant mindre synlig på spillestedsscenen. Paradoksalt er eksempelvis jazzfestivalerne større end nogensinde og er dermed med til at holde musikscenen i live. For folkemusikken har Tønder Festival været med til at udvide og udvikle både den enkelte genre samt kunstnernes og publikums forhold til selve genrebegrebet som en dynamisk og levende størrelse frem for en statisk varebetegnelse Musikfestivalernes betydning for mediebevågenhed Der er stor forskel på, hvor meget den enkelte musikfestival omtales i medierne. De største rockfestivaler har i løbet af de seneste årtier skabt så stor mediedækning, at de er blandt de allerstørste medievents. Eksempelvis har Politikens internetavis flest besøgende i løbet af ugen for Roskilde Festival. Mange andre festivaler har langt mindre mediedækning, og det er generelt svært at tiltrække journalister til festivaler uden for de store byer, undtagen i Roskilde og Skanderborg. Det er i mange tilfælde sådan, at festivalerne selv skal skaffe sig mediedækning og omtale eksempelvis via deres egen markedsføring. Det er dog en generel opfattelse blandt både festivalarrangører og kunstnere, at en festival, og dette gælder også de mindre, er bedre i stand til at råbe pressen op end enkeltstående koncerter og mindre spillesteder. Dette skyldes blandt andet, at medierne ser en mulighed i festivalen som mediebegivenhed og som en social begivenhed, der rækker ud over musikken. Mulighederne for mediedækning er generelt afhængig af festivalens størrelse, musikgenre, profil og musikprogram samt i høj grad festivalernes evne til at anvende elektroniske medier. De mindste festivaler inden for smalle genrer har således svært ved at tiltrække medieopmærksomhed. Det er desværre også disse festivaler, for hvem medieomtalen betyder mest for tiltrækning af publikum og økonomisk støtte. For kunstnerne er festivalernes mediedækning vigtig for at komme ud til et bredere publikum og derved opnå en større tiltrækningskraft til koncerter uden for festivalsæsonen. Af den grund har det også generelt en stor formidlingsmæssig værdi for kunstnere at optræde på musikfestivaler og i særdeleshed de store Forholdet mellem festivaler og koncertscenen Musikfestivaler og koncertscenen er afhængige af hinanden. Specielt inden for de mindre udbredte genrer skabes en synergi, der bidrager til eksponering og tiltrækningskraft. Dette er dog i mindre grad tilfældet i rockmusikken, hvor specielt store enkeltkoncerter har skabt NIRAS Analyse & Strategi 8

12 konkurrence om de store navne med en prisforhøjelse til følge. Væksten i nogle få nationale koncertbureauer og internationale koncerner i koncertbranchen gennem det seneste årti berører konkurrencen om kendte acts for alle genrer, også klassisk. Konkurrenceforholdet er også her skærpet af en tendens til, at kommuner benytter og støtter store enkeltkoncerter med brandingformål til gavn for turisme, bosætning og erhverv. Det er dog tydeligt, at spillestederne og festivalerne har brug for at supplere hinanden for at skabe et levende musikliv året rundt Anbefalinger Rapportens anbefalinger til Statens Kunstråds Musikudvalg og andre støtteorganer knytter sig til de danske musikfestivalers arbejde med at sikre og udbygge kunstnerisk kvalitet, mangfoldighed og vækstlag. I denne henseende peger analysen på en lang række særlige egenskaber ved musikfestivaler i forhold til enkeltkoncerter, som på unik vis kan bidrage til kunstnerisk udvikling og udbredelse af musikken. Blandt disse er musikfestivalers mulighed for formidling af vækstlagene til et større publikum, vedligeholdelse og udvikling af smalle genrer samt evnen til at skabe øget mediedækning. Men det kræver en fastholdelse og fokusering på festivalformens kerneværdier, som let udvandes, fordi der er gået en vis inflation i brugen af festivalbegrebet. Uafhængig statslig støtte vil således i mange tilfælde være afgørende for, at musikfestivalernes unikke kunstorienterede potentialer vil kunne udfoldes i fremtiden. På denne baggrund anbefales det grundlæggende at udarbejde et redskab til at belyse den kunstneriske udvikling og arbejdet med vækstlag og smalle genrer på den enkelte festival. Ved vækstlag forstås talentfulde kunstnere, der demonstrerer potentiale og vilje til at udvikle et nationalt og internationalt niveau inden for deres genre, samt nyskabende musikmiljøer, hvor musikken udvikles i samspil mellem musikere, publikum, lokale ildsjæle og andre aktører. På baggrund af undersøgelsen anbefales således fokus på en række initiativer med de formål at: Støtte specifikke tiltag og aktiviteter på den enkelte festival, der understøtter vækstlag og smalle genrer. En af musikfestivalernes styrker er netop eksponeringsmulighed for smalle genrer og ukendte kunstnere. Store festivaler bør stimuleres til at gøre mere for dette, fordi en sådan udvikling af deres kunstneriske dimension kan få vidtrækkende betydning for udvikling af kvalitet, mangfoldighed og nyskabelse i dansk musikliv og dansk musiks internationale placering. Støtte til kunstnerisk fokuseret organisationsudvikling eksempelvis efter den norske knudepunktsordning, hvor én af de mest professionelle og kunstnerisk stærke festivaler inden for hver genre tildeles midler til at hjælpe små og nyopstartede festivaler. Det anbefales endvidere, at festivaler i højere grad søger sammen i netværk hvor det er muligt at videndele i lighed med Festivaldanmark. Undersøgelsen viste således, at flere nyopstartede festivaler ikke var opmærksommepå statslige støttemuligheder. Støtte til kompetenceudvikling af festivalarrangørernes arbejde med kuratering og genreudvikling. Dette behov er voksende i en tid, hvor nye tendenser er præget af en øget mobilitet og spredning af indflydelsesrige musikbegivenheder i et kompliceret samspil mellem blogs, internetmagasiner og sociale netværksmedier. Støtte festivaler flerårigt, fordi udviklingen af den kunstneriske musikprofil er en flerårig udviklingsproces. NIRAS Analyse & Strategi 9

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning 28. maj 2014 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014 Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske deltagelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen

Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Global Copenhagen. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Status og udviklingsmuligheder for JazzDanmark, ROSA og World Music Denmark

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Status og udviklingsmuligheder for JazzDanmark, ROSA og World Music Denmark Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Status og udviklingsmuligheder for JazzDanmark, ROSA og World Music Denmark Denne rapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Fonden Copenhagen JazzHouse. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Godset Rammeaftale om det regionale spillested Godset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Kolding Kommune og Kulturinstitutionen Godset ved Kolding Kommune. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Statens Kunstråds Musikudvalg: Midtvejsevaluering af de regionale spillesteder 2009-2010

Statens Kunstråds Musikudvalg: Midtvejsevaluering af de regionale spillesteder 2009-2010 Statens Kunstråds Musikudvalg: Midtvejsevaluering af de regionale spillesteder 2009-2010 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstråds Musikudvalgs analyser, vurderinger og anbefalinger vedrørende

Læs mere

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume Magistratsafdelingen

Læs mere

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision MUSIKHANDLINGSPLAN 2008-2011 MAJ 2008 NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN 2008-2011 Vision Dansk musik skal udfolde sit fulde potentiale. Både nationalt og internationalt. Kulturministeriets

Læs mere

Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen 2015 2018

Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen 2015 2018 J.nr. 15/1666 Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen 2015 2018 Aftale om tilskud til drift af Forbrændingen mellem Forbrændingen og Albertslund Kommune for perioden 1. januar 2015 31. december

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Brugen af musik hos overnatningsvirksomheder

Brugen af musik hos overnatningsvirksomheder Brugen af musik hos overnatningsvirksomheder Udarbejdet af HORESTA i samarbejde med Koda Juli 2016 HOTEL, RESTAURANT & TURISTERHVERVET VIDEN & UDVIKLING analyse@horesta.dk BRUGEN AF MUSIK HOS OVERNATNINGSVIRKSOMHEDER

Læs mere

På baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde en vision. Bilag: Notat: Formelle musikalske udviklingsveje januar 2017

På baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde en vision. Bilag: Notat: Formelle musikalske udviklingsveje januar 2017 Musikby 2020 Udvalget By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 285228 Brevid. 2446325 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Dagsorden for 3. møde i Musikby 2020 Udvalget den 30. januar

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Radar

Rammeaftale om det regionale spillested Radar Rammeaftale om det regionale spillested Radar 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aarhus Kommune og Radar. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision for de regionale

Læs mere

Aftale mellem Aalborg Kommune og Skråen i Nordkraft for perioden

Aftale mellem Aalborg Kommune og Skråen i Nordkraft for perioden #BREVFLET# Aftale mellem Aalborg Kommune og Skråen i Nordkraft for perioden 1.- 5. 2014 31.12. 2017 Aalborg Kommune Sundheds - og Kulturforvaltningen Forord Formålet med denne aftale er at være et udviklings-

Læs mere

JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007 Kulturforvaltningen Side 1 af 6 Punkt / Sagsnr. / Sagsbeh. 1 07-01382 Ansøger og Projekttitel Ansøgt beløb Beslutning og begrundelse Foreningen May Music & Drama Produktion Frans af Assisi, Musicaloratorium

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er Frivillighedsundersøgelsen Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund oktober 2004 Foreningerne på Fyn Organisationsundersøgelsen I denne rapport kan du læse nogle af de første

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live

Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Hillerød Kommune og Klaverfabrikken Live. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NYE VEJE FOR FESTIVALEN

NYE VEJE FOR FESTIVALEN NYE VEJE FOR FESTIVALEN Aarhus Jazz Festival 2015 vil vanen tro præsentere et varieret program af høj kvalitet, med både store internationale, europæiske, danske og nordiske orkestre. Ambitionen er at

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm

Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Bornholms Regionskommune og Fonden Musikhuzet Bornholm. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN CLEMENSEN Digitaliseringen griber om sig og forårsager grundlæggende forandringer

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes

Læs mere

SAMSØ FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

SAMSØ FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 SAMSØ FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING SAMSØ FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik Beslutningsforslag nr. B 99 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. december 2009 af Mogens Jensen (S), Pernille Frahm (SF), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen (EL) Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Herning Kommune og Foreningen Fermaten. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Copenhagen Jazz Festival 2004. Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse

Copenhagen Jazz Festival 2004. Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse Copenhagen Jazz Festival 2004 Publikumsundersøgelse og økonomisk analyse Danmarks Turistråd November 2004 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for analysen... 4 2.1. Hvorfor undersøge jazzfestivalen?...4

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Spot Festivalen 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen. Spot Festivalen er en

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus

Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Frederikshavns Kommune og Det Musiske Hus under Fonden Arena Nord. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK OMSÆTNING 2014

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK OMSÆTNING 2014 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK OMSÆTNING 2014 OM DANSK MUSIKOMSÆTNING 2014 DANSK MUSIKOMSÆTNING 2014 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2014. Musik er overalt

Læs mere

Vidensdag 27. september 2010

Vidensdag 27. september 2010 Vidensdag 27. september 2010 De kreative branchers erhvervspotentiale Musikzonen en af fire oplevelseszoner under EBST Kort status på analyse området musik som erhverv Hvad er fremtidens analyse behov

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 26. oktober 2010 Sag nr. 3 Emne: Særlig pulje til kulturarrangementer 3 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til:

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Train

Rammeaftale om det regionale spillested Train Rammeaftale om det regionale spillested Train 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aarhus Kommune og Train. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision for de regionale

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Orientering om Aalborg Festivals

Orientering om Aalborg Festivals Punkt 9. Orientering om Aalborg Festivals 2015-062178 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget tager orienteringen om rapport om Aalborg Festivals 2015 samt planer for

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset

Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aalborg Kommune og Aalborg Universitets Studenterhus. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Gimle

Rammeaftale om det regionale spillested Gimle Rammeaftale om det regionale spillested Gimle 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Roskilde Kommune og Fonden Gimle. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision

Læs mere

Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik. Forord. Indledning. Kultur- og Idrætsudvalget

Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik. Forord. Indledning. Kultur- og Idrætsudvalget Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik Forord Kultur- og Idrætsudvalget Indledning Allerød kommunes kulturhistorie går langt tilbage. Allerød er første gang nævnt i kilderne i år 1260 som Alryth. Al er

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

VISIONER DANSK LIVE 1

VISIONER DANSK LIVE 1 DANSK LIVE VISIONER 1 DANSK LIVES VISIONER Fokus- og indsatsområder for Dansk Live i generalforsamlingsperioderne 2016/17, 2017/18 og fremadrettet Dansk Live er en ledende og samlende aktør i den danske

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Vega

Rammeaftale om det regionale spillested Vega Rammeaftale om det regionale spillested Vega 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Koncertvirksomhedens Fond (Vega). 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere