Analyse af danske musikfestivaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af danske musikfestivaler"

Transkript

1 Analyse af danske musikfestivaler AUGUST 2010 STATENS KUNSTRÅDS MUSIKUDVALG

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Resumé Danske musikfestivaler lokalitetsfestivaler og programfestivaler Genre, publikumstal og acts Organisatoriske forhold og værdigrundlag Musikfestivalernes indtægter og udgifter Afledte effekter af danske musikfestivaler Festivalernes betydning for musikalsk udvikling samt musik- og kulturinteresse Musikfestivalernes betydning for mediebevågenhed Forholdet mellem festivaler og koncertscenen Anbefalinger Metode Den kvantitative analyse, spørgeskemaundersøgelser Udarbejdelse af spørgeskema/interviewguides og dataindsamling Repræsentativitet i begge spørgeskemaundersøgelser Statistisk analyse/sammenligning af musikfestivaler Den kvalitative analyse, telefoninterview med aktører Interviewguides Hvad er en musikfestival? Festivalens historiske baggrund Afgrænsning af musikfestivalbegrebet Lokalitetsfestivaler og programfestivaler Hvad karakteriserer en musikfestival? Form og lokalitet Formål og deltagelse Kulturelle og sociale værdier Perspektiver og værdikriterier Musikfestivalers særegenhed Lokalitet og de fysiske omgivelser Musikfestivalernes sociale aspekt Musikken og publikums oplevelse heraf Musikfestivalernes selvforståelse Kategorisering og karakteristik af danske musikfestivaler Genre, publikumstal og acts Musikfestivalernes genrer Musikfestivalerne opdelt efter overordnede genrer Publikumstal Betalende publikummer og andel af udenlandske publikummer Acts Fordeling af udenlandske acts Afholdelse og organisation Afholdelse Måned for afholdelse og varighed Organisationsform Brug af frivillig ulønnet arbejdskraft Scener Faciliteter Markedsføring Målgrupper og værdigrundlag Målgruppe Formål Musikfestivalernes perspektiv og værdikriterier Økonomi Økonomisk støtte NIRAS Analyse & Strategi i

3 6.4.2 Indtægter i form af offentlige tilskud Indtægter fra fonde og sponsorater Egenindtægter Musikfestivalernes samlede indtægter Fordeling af indtægter i forhold til de samlede indtægter Udgifter til kunstnerhonorar, produktion/afvikling, markedsføring og administration Udgifter inden for de respektive genrer af musikfestivaler Musikfestivalernes samlede udgifter Fordeling af udgifter i forhold til de samlede udgifter Afledte effekter af danske musikfestivaler Musikfestivalernes betydning for musikalsk udvikling samt musik- og kulturinteresse Festivalernes kunstneriske betydning Rock Jazz Elektronisk musik Folkemusik Klassisk musik Ny kompositionsmusik Verdensmusik Musikfestivalers betydning for musikformidling Mediernes omtale af musikfestivaler Betydningen af medieomtale for musikfestivaler Musikfestivalers formidlingsmæssige betydning for kunstnere Musikfestivalers formidlingsmæssige betydning for udbredelse af musikgenrer Synergi eller konkurrence festivaler og det øvrige koncertmarked Synergien mellem musikfestivaler og koncertscenen Konkurrence mellem musikfestivaler og koncertscenen Specifikke konkurrenceforhold mellem festivaler, spillesteder og enkeltkoncerter Musikfestivalers betydning for lokalsamfund, kommunale institutioner, erhverv og turisme Musikfestivalers forskellige lokale effekter Festivalers betydning for den lokale identitet og sammenhængskraft Festivalers indflydelse på kulturområdet i kommunen Samarbejdet med det lokale erhvervsliv og kommunen Musikfestivalers økonomiske betydning Problemer ved sammenligninger Festivalers håndtering af effekter i fremtiden den ansvarlige festival Strategiske og operationelle anbefalinger Hvorfor støtte danske musikfestivaler? Vurderingskriterier Trusler fra international kommercialisering Støtte til vækstlagsinitiativer blandt festivaler Støtte til kunstnerisk fokuseret organisations- og kompetenceudvikling Litteratur Bilag 1: Oversigt over danske musikfestivaler NIRAS Analyse & Strategi ii

4 1. Indledning Statens Kunstråds Musikudvalg iværksatte i oktober 2009 denne analyse af danske musikfestivaler med det overordnede formål at skabe et overblik over det danske festivallandskab samt at belyse danske musikfestivalers betydning for den musikalske udvikling i Danmark. Undersøgelsen indledes med en præcisering af opgaven gennem en definition af begrebet musikfestival. Herefter følger en analyse baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der omfatter alle identificerede danske musikfestivaler. Analysen afdækker væsentlige træk af danske musikfestivaler ud fra begreber som genrer, publikum, acts 1, organisation og afholdelse, værdigrundlag, målgrupper samt økonomi og markedsføring. Undersøgelsen omfatter desuden en kvalitativ analyse af de afledte effekter af musikfestivaler. Denne analyse er baseret på interview samt forskning på området. Interviewpersonerne er festivalarrangører, musikanmeldere, kunstnere/musikere, koncertarrangører og kommunale kulturchefer. Mange af interviewpersonerne har bidraget med viden om publikum og dets adfærd, oplevelser og værdier. Den kvalitative analyse belyser: Musikfestivalernes særegenhed Musikfestivalernes betydning for musikalsk udvikling samt musik- og kulturinteresse Musikfestivalernes betydning for musikformidling Forholdet mellem musikfestivaler og det øvrige koncertmarked Musikfestivalernes samfundsmæssige betydning Analysen af musikfestivalernes betydning og afledte effekter er kvalitativ og dermed ikke udtømmende, men den giver indsigt i væsentlige tendenser og vilkår. Rapporten er udarbejdet med hjælp fra et ekspertpanel bestående af Charlotte Rørdam Larsen (lektor, cand.phil. Afdeling for Musikvidenskab, Institut for Æstetiske Fag ved Aarhus Universitet) Fabian Holt (lektor, ph.d. Performance Design og Center for Oplevelsesforskning, RUC) Jens Nielsen (kulturchef i Greve Kommune og ekstern lektor på CBS og Københavns Universitet) 1 Begrebet act bruges som udtryk for en kunstner, gruppe eller orkester, der udgør en performativ enhed. I individuelle holdninger og udsagn, som kommer til udtryk uden for en performativ enhed bruges begrebet kunstner. NIRAS Analyse & Strategi 1

5 2. Resumé NIRAS Analyse & Strategi har i efteråret 2009 og foråret 2010 foretaget en analyse af danske musikfestivaler på vegne af Statens Kunstråds Musikudvalg. Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt festivalarrangører samt en række uddybende interviews med udvalgte festivalarrangører, musikanmeldere, musikere, koncertarrangører og kommunale kulturchefer. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen analyseres de danske musikfestivaler ud fra begreber som genre, publikumstal, acts 2, afholdelsesform, organisation, målgrupper, værdigrundlag og økonomi. De uddybende interviews bruges i en kvalitativ analyse af musikfestivalernes afledte effekter, kunstneriske betydning samt samspil med lokalsamfund og andre dele af musiklivet. På baggrund af den samlede analyse præsenteres til sidst en række strategiske og operationelle anbefalinger. Dette resumé præsenterer undersøgelsens væsentligste konklusioner. 2.1 Danske musikfestivaler lokalitetsfestivaler og programfestivaler En musikfestival er typisk en årligt tilbagevendende begivenhed med klart hovedfokus på musikken og er samtidig en social begivenhed, som præsenterer en koncentreret række koncerter på flere scener over flere dage med afsæt i én eller få bestemte genrer 3 eller musiktraditioner. Musikfestivalen er oftest geografisk afgrænset til en by, en bydel eller et andet defineret område. Koncentrationen af koncerter og publikum i et afgrænset tidsrum, atmosfære, univers og rammer, der er anderledes end hverdagens og koncertformens, giver musikken en kraftig eksponering, så den ofte når et nyt og større publikum end ellers. Musikfestivaler er, ligesom andre festivaler, en festlig begivenhed over flere dage, hvor man som deltager kan opleve en særlig stemning og samhørighed ved at være sammen om at fejre noget sammen med mange mennesker på en stor plads eller på flere steder i en by. 3 Festivalen har en ceremoniel åbning og afslutning, og den kan være ramme for et mikrokosmos, som ikke bare adskiller sig fra hverdagen, men også fra det dominerende samfund og dets musikkultur Begrebet act bruges som udtryk for en kunstner, gruppe eller orkester, der udgør en performativ enhed. I individuelle holdninger og udsagn, som kommer til udtryk uden for en performativ enhed bruges begrebet kunstner. 3 I alle ordets oprindelige betydninger i middelalderen er festival forbundet med en festlig tid over en eller flere dage (således udtrykket festlige dage, på latin festivalis dies, mere specifikt under religiøse højtider ( festival, Webster s New Universal Unabridged Dictionary. New York: Barnes and Noble Books, 1996, s. 711.; festival, The Oxford English Dictionary, besøgt 17. maj 2010) 4 Robert Cantwell: Ethnomimesis: Folklife and the Representation of Culture. Chapel Hill and London: The University of North Carolina Press, 1993, s, 6. NIRAS Analyse & Strategi 2

6 Kendte kunstnere eller særlige festivalidentiteter tiltrækker publikum til festivaler, der så også præsenterer mindre kendte kunstnere. Publikum kan gennem festivalens musikprogram og kommunikation stimuleres til en større åbenhed over for musik, man ikke kender i forvejen. Hvor det er let at vælge mellem flere koncerter på samme tid og sted følger i et vist omfang en shoppingkultur, hvor publikum kommer og går under koncerterne med mindre fordybelse som resultat. På festivaler med meget socialt liv ved siden af musikscenerne er musikken for mange gæster et element i en større social helhedsoplevelse. Festivalens styrker som social begivenhed indebærer altså samtidig nogle udfordringer for musikformidling, som festivalerne håndterer på forskellig vis. Nogle festivaler søger at stimulere nysgerrighed og udfordring i programlægningen for den enkelte festivalscene. Inden for nicheområder som indierock og grænsesøgende samtidsmusik mere generelt er der begyndende afsmitning af den internationale kunstscenes udvikling i retning af mere kuraterede festivaler med et afgrænset tematisk fokus. Dette sidste giver også publikum et fokus og dermed bedre mulighed for fordybelse, end når der præsenteres et program med stor spredning eller et program med en tematisk svagt udfoldet ramme omkring en enkelt komponist, en stilart eller et land. Festivaler kan grundlæggende deles op i to typer, nemlig lokalitetsfestivaler og programfestivaler. Lokalitetsfestivaler er bundet til en klart afgrænset lokalitet (oftest en festivalplads), hvor aktiviteterne og koncerterne kan foregå på flere scener. De store rockfestivaler er typiske for denne type, hvor festivalpladsen er med til at skabe et lille samfund i sig selv med musikken og det sociale som de centrale elementer. Programfestivalen er defineret af musikprogrammet for en række koncerter, der kan foregå på forskellige lokaliteter. De store jazz- og til dels klassiske festivaler er eksempler på denne type. Musikfestivalernes betydninger og værdier skabes grundlæggende i et samspil mellem følgende fire perspektiver: Et kommercielt perspektiv, et kunstnerisk perspektiv, et underholdningsperspektiv og et socialt perspektiv. Hvert perspektiv indebærer forskellige værdikriterier, som bruges til at vurdere den enkelte festival. Musikfestivalerne vægter de fire perspektiver forskelligt. Direkte spurgt giver de fleste arrangører udtryk for, at de vægter det kunstneriske perspektiv højt, men de færreste arbejder ud fra et kunstnerisk rationale om at bidrage til udvikling af musikkultur og udvidelse af publikums musikkendskab. I de fleste tilfælde er den primære målsætning således at generere overskud til festivalorganisationen og lokale foreninger Genre, publikumstal og acts De grundlæggende forskelle mellem danske musikfestivaler kan forklares ud fra genre og størrelse. Festivalerne følger de herskende genreinddelinger i musiklivet og bruger selv genrebetegnelser i deres markedsføring og i mange tilfælde også i deres navn. Følgende figur viser fordelingen af danske musikfestivaler fordelt på syv genrer. 5 5 For at skabe det bedst mulige overblik indgår i denne figur undtagelsesvist også musikfestivaler, som ikke har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. NIRAS Analyse & Strategi 3

7 Figur 1. Fordeling af danske musikfestivaler på genrer 7% 18% 15% 39% Rock Jazz Ny kompostionsmusik Elektronisk musik Klassisk musik Folkemusik Verdensmusik 5% 3% 13% Figuren viser, at rockfestivaler udgør fire ud af ti festivaler, og det er en del af forklaringen på, at rockfestivalen fylder meget i mediernes billede af musikfestivaler i Danmark. Festivaler for klassisk musik, folkemusik og jazz udgør hver især pct. Festivaler for ny kompositionsmusik, verdensmusik- og elektronisk musik udgør tilsammen 15 pct. med ny kompositionsmusik som den mindste gruppe. Den anden definitionsfaktor er publikumsstørrelsen. I figuren neden for er antallet af festivaler med forskellige publikumstal illustreret i forhold til de syv musikgenrer. Figur 2. Fordeling af publikum i forhold til de respektive musikgenrer 10 9 Antal , ,999 5,000-9,999 10,000-24,999 25,000+ Rock (41) Jazz (12) Ny kompositionsmusik (4) Elektronisk musik (3) Klassisk musik (17) Folkemusik (13) Verdensmusik (3) Musikgenre Note: Tallet i parentes efter genrebetegnelsen angiver antallet af festivaler, der har deltaget i undersøgelsen, inden for denne genre. Det skal bemærkes, at publikumstallene alt efter festivalens karakter, inkluderer forskellige NIRAS Analyse & Strategi 4

8 publikumstyper. Nogle medregner således publikummer til gratisarrangementer, endagsgæster, gæster til enkeltkoncerter, mens andre tæller unikke gæster til ét samlet arrangement med mange koncerter. Fordelingen af antallet af publikummer på rockfestivaler er næsten normalfordelt, idet publikumstallet på de fleste festivaler ligger i midterintervallerne. Næsten samme mønster er gældende for jazzfestivaler og klassiske festivaler. Ved sammenligning med lande omkring Danmark, er det bemærkelsesværdigt, at der i Danmark ikke er store festivaler for klassisk musik. Der er et større publikum for nichegenrer i lande med en større befolkning, men historien har vist, at store og betydningsfulde festivaler med ambitiøs ledelse kan eksistere i ellers marginale områder. Det er også bemærkelsesværdigt, at der er omkring en håndfuld markant store rockfestivaler i Danmark, og at hverken Norge eller Sverige har så store rockfestivaler som Roskilde og Skanderborg. Dette skyldes dog til dels en mere restriktiv alkohollovgivning i Norge og Sverige samt lokalregioners festivaler og traditioner i disse lande. Mens en rockfestivals publikumstal måles i forhold til de førende festivaler med over gæster, så er situationen en anden for festivaler inden for genrer med et lille publikum. Her er der ikke samme forventning om at blive til en stor festival. Undersøgelsen viser desuden, at størstedelen af det besøgende publikum er dansk. Bortset fra enkelte undtagelser tiltrækker danske musikfestivaler således kun i begrænset omfang er et internationalt publikum. Det tredje væsentlige karaktertræk, som også fortæller noget om størrelsen på danske musikfestivaler, er antallet af optrædende acts. Følgende figur viser således antallet af acts på de danske musikfestivaler.. Figur 3. Antal acts på danske musikfestivaler 4% 9% 17% 11% 33% 1-9 acts acts acts acts acts Over 100 acts 26% Halvdelen af de danske musikfestivaler har mere end 20 acts på programmet, mens en tredjedel præsenterer mellem 10 og 19 acts. Ligeså bemærkelsesværdigt er det, at næsten hver tiende musikfestival har mere end 100 navne på programmet. Ud fra forholdet mellem danske og udenlandske publikummer kan man konkludere, at de danske musikfestivalers internationale orientering mere består i at bringe udenlandske acts til det danske publikum, end at tiltrække udenlandske publikummer. Hele 80% af danske musikfestivaler har således internationale acts på programmet. NIRAS Analyse & Strategi 5

9 2.1.2 Organisatoriske forhold og værdigrundlag En stor del af de eksisterende musikfestivaler er relativt unge. Undersøgelsen har vist, at knap halvdelen af alle musikfestivaler på tværs af genrer er opstået inden for det seneste årti. De ældste festivaler er typisk jazz, rock og klassiske festivaler, mens de i dag eksisterende festivaler for elektronisk- og verdensmusik er opstået inden for det seneste årti. Hovedparten af de danske musikfestivaler er organiseret som forening. Dette gælder for både store og små festivaler samt på tværs af genrer. Organisationsformen skyldes især muligheden for at bruge frivillig arbejdskraft og særlige regler i skatteloven. Størstedelen (2/3) af de danske musikfestivaler afholdes i sommermånederne (juni august), hvor august er den måned, hvor flest festivaler afholdes. Af undersøgelsen fremgår det, at klassiske musikfestivaler i højere grad end andre genrer afholdes hele året rundt, dog stadig med et flertal i sommerperioden. De klassiske festivaler er endvidere ofte spredt over en længere periode (gennemsnitlig 6-7 dage), men er ikke nødvendigvis mere omfattende, idet programmet ofte er mindre kompakt. Overordnet kan man sige, at danske musikfestivalers formål i høj grad hænger sammen med den musikgenre, de repræsenterer. Festivaler inden for genrer med et stort publikum arbejder således primært ud fra et ønske om at skabe rammerne for en musikalsk oplevelse. Det primære formål for nichegenrerne, der ofte er mindre festivaler, er i højere grad at fremme kendskabet til musikken og samle folk med samme musikalske interesse. Grundlæggende har lokalitetsfestivaler større fokus på det sociale perspektiv end programfestivaler. Dette skyldes, at den afgrænsede lokalitet fungerer som ramme for socialisering en egenskab der ikke i samme grad er til stede på typiske programfestivaler Musikfestivalernes indtægter og udgifter Analysen afdækker, i det omfang det har været muligt, hvordan de danske musikfestivalers økonomi er fordelt på forskellige poster. På indtægtssiden har næsten halvdelen af de deltagende festivaler entréindtægter på mellem kr. og kr., mens hver fjerde har entréindtægter på mere end én million kr. Lidt mere end halvdelen af festivalerne har varesalg for mellem kr. og kr., mens hver fjerde har et varesalg på mere end én million kr. Af analysen fremgår det, at festivaler inden for alle genrer modtager økonomisk støtte fra offentlige støtteordninger og private fondsmidler. Det er dog karakteristisk, at stort set alle medvirkende klassiske musikfestivaler har modtaget støtte, mens kun halvdelen af rockfestivalerne har modtaget støtte. Hertil kommer, at festivaler af alle størrelser arbejder med sponsorvirksomhed i forskelligt omfang. Af de 28 festivaler der angav, at de på den senest afholdte festival modtog støtte fra Statens Kunstråds Musikudvalg, er lidt under halvdelen klassiske, mens hver femte er en rockfestival. Festivaler for jazz-, ny kompositionsmusik- og folkemusik udgør hver især en tiendedel af de festivaler, der har modtaget støtte. Der er dog generelt tendens til, at det er mellemstore festivaler inden for verdensmusik, jazz, folkemusik og klassisk musik, som modtager offentlig støtte fra stat og kommuner. En række, specielt mindre festivaler, var således ikke bekendt med mulighederne for at søge støtte. De mindre festivaler modtager derimod mest i støtte fra private fonde. Generelt set udgør støtten fra private fonde og sponsorater gennemsnitligt op til en femtedel af indtægterne på tværs af musikgenrerne. Den offentlige støtte (fra stat, region og kommune) udgør derimod kun op til omkring en tiendedel af de samlede indtægter. Festivalernes resterende indtægter kommer fra entré- og varesalg. Jazzfestivalernes egenindtægter udgør gennemsnitligt 2/3 af de samlede indtægter, hvilket er den laveste andel af egenindtægter NIRAS Analyse & Strategi 6

10 blandt festivalerne. På udgiftssiden har omkring halvdelen af festivalerne udgifter på mellem en kvart og en halv mio. kr. Hver tredje af de deltagende musikfestivaler har samlede udgifter på mere end én mio. kr., mens omkring 17 pct. af festivalerne har udgifter på mindre end en kvart mio. kr. Grundlæggende viser undersøgelsen, at kunstnerhonorarerne fylder mest i festivalernes budget. Dernæst kommer produktion og afvikling, mens markedsføring og administration er de poster, som festivalerne generelt bruger færrest midler på. 2.2 Afledte effekter af danske musikfestivaler Festivalernes betydning for musikalsk udvikling samt musik- og kulturinteresse Festivalernes betydning for musikalsk udvikling samt musik og kulturinteresse iagttages ud fra tre niveauer: Pleje og udvikling af genremiljøerne En musikfestival kan have betydning for pleje og udvikling af musikmiljøer omkring en genre og dens internationale netværk. Musikfestivalerne er vigtige for kunstnernes beskæftigelse, og nogle festivaler bidrager til at støtte udviklingen af genrer og vækstlaget for nye artister. Publikumskultur og -interesse Festivalerne kan introducere nye artister og genrer for et større publikum end koncertbranchen, og kan i kraft af deres langsigtede fokusering i musikprogram og kommunikation også stimulere en åbenhed og nysgerrighed i publikumskulturen for den enkelte festival Kunstnerisk fokuseret organisationsudvikling Festivaler har spillet en afgørende rolle i udviklingen af organisatoriske initiativer og projekter, som har betydning for kunstnerisk udvikling. Det gælder etablering af netværk for såvel festivaler som for en bestemt slags musik. Det gælder også projekter som talentkonkurrencer for klassisk musik og eksempelvis vækstlagsfestivalen SPOT for rock- og popmusik. Festivalarrangører i alle genrer giver i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at kunstnerisk kvalitet er festivalernes vigtigste værdikriterium. Men dette svarer ikke altid helt til virkeligheden, hvor det kommercielle perspektiv vejer tungt, og det kunstneriske perspektiv i mange tilfælde er begrænset. Arrangørernes svar rejser også spørgsmålet om, hvad de forstår ved kunstnerisk kvalitet. På baggrund af vores erfaringer, vurderer vi, at arrangørerne primært tænker på musikalsk kvalitet i den forstand, at det er musik, som arrangørerne og deres publikum er begejstrede for. At have et professionelt og velspillende ensemble med stil, som publikum kan lide, er dog ikke nødvendigvis det samme som kunstnerisk kvalitet. Den kunstneriske kvalitet på de danske festivaler kan i de kommende år blive påvirket af, at Danmark forventeligt vil blive underlagt et gældende EU-direktiv om momsfritagelse. Ændringen betyder, at festivaler ikke længere vil kunne momsfritages, hvorfor flere festivaler kan se sig nødsaget til at stoppe eller omprioritere væsentligt i budgettet, hvorfor der ikke vil være råd til at præsentere samme musikprogram som i dag (se mere i afsnit 7.1.1). Der er en bred opfattelse af, at festivalens størrelse i sig selv ikke er afgørende for dens kunstneriske betydning. I hver genre er de kunstnerisk mest betydelige festivaler også at finde blandt de største festivaler. Disse førende store festivaler med et stærkt kunstnerisk NIRAS Analyse & Strategi 7

11 perspektiv er afgørende for introduktion af nye internationale tendenser og for eksponering af musik til et bredt publikum, som ikke altid kender musikken på forhånd. Mange af de store festivaler inden for rock er ikke kunstnerisk ambitiøse, men i Danmark findes endnu ikke store festivaler, som er så profitorienterede som f.eks. Rock am Ring i Tyskland. Denne festival organiseres af Live Nation-koncernen med markant sponsortilstedeværelse af koncerner som MTV, T-Mobile og Coca Cola, og festivalen gør ikke meget for kunstnerisk udvikling eller for at skabe gunstige sociale rammer for rockkulturen. Over for sådanne store festivaler er de største danske festivaler præget af større kulturel mangfoldighed. De mange frivillige er således ofte dybt engagerede i festivalerne og de sociale værdier, og musikprogrammet er en væsentligt del af festivalernes kunstneriske værdigrundlag. De helt små musikmiljøer har derimod bedre mulighed for at opstå og udfolde sig i deres helhed på små festivaler. Små festivaler med et væsentligt kunstnerisk element er typisk fokuserede på en enkelt undergenre. Således har en del af de små festivaler kunstnerisk betydning, fordi de har mulighed for at være kreative i andre rammer med en større kontaktflade og indforståethed mellem kunstner og publikum. For flere af de mindre udbredte musikgenrer har festivalerne en stor betydning for, at musikken stadig spilles live. Således er jazz- og folkemusikken blevet markant mindre synlig på spillestedsscenen. Paradoksalt er eksempelvis jazzfestivalerne større end nogensinde og er dermed med til at holde musikscenen i live. For folkemusikken har Tønder Festival været med til at udvide og udvikle både den enkelte genre samt kunstnernes og publikums forhold til selve genrebegrebet som en dynamisk og levende størrelse frem for en statisk varebetegnelse Musikfestivalernes betydning for mediebevågenhed Der er stor forskel på, hvor meget den enkelte musikfestival omtales i medierne. De største rockfestivaler har i løbet af de seneste årtier skabt så stor mediedækning, at de er blandt de allerstørste medievents. Eksempelvis har Politikens internetavis flest besøgende i løbet af ugen for Roskilde Festival. Mange andre festivaler har langt mindre mediedækning, og det er generelt svært at tiltrække journalister til festivaler uden for de store byer, undtagen i Roskilde og Skanderborg. Det er i mange tilfælde sådan, at festivalerne selv skal skaffe sig mediedækning og omtale eksempelvis via deres egen markedsføring. Det er dog en generel opfattelse blandt både festivalarrangører og kunstnere, at en festival, og dette gælder også de mindre, er bedre i stand til at råbe pressen op end enkeltstående koncerter og mindre spillesteder. Dette skyldes blandt andet, at medierne ser en mulighed i festivalen som mediebegivenhed og som en social begivenhed, der rækker ud over musikken. Mulighederne for mediedækning er generelt afhængig af festivalens størrelse, musikgenre, profil og musikprogram samt i høj grad festivalernes evne til at anvende elektroniske medier. De mindste festivaler inden for smalle genrer har således svært ved at tiltrække medieopmærksomhed. Det er desværre også disse festivaler, for hvem medieomtalen betyder mest for tiltrækning af publikum og økonomisk støtte. For kunstnerne er festivalernes mediedækning vigtig for at komme ud til et bredere publikum og derved opnå en større tiltrækningskraft til koncerter uden for festivalsæsonen. Af den grund har det også generelt en stor formidlingsmæssig værdi for kunstnere at optræde på musikfestivaler og i særdeleshed de store Forholdet mellem festivaler og koncertscenen Musikfestivaler og koncertscenen er afhængige af hinanden. Specielt inden for de mindre udbredte genrer skabes en synergi, der bidrager til eksponering og tiltrækningskraft. Dette er dog i mindre grad tilfældet i rockmusikken, hvor specielt store enkeltkoncerter har skabt NIRAS Analyse & Strategi 8

12 konkurrence om de store navne med en prisforhøjelse til følge. Væksten i nogle få nationale koncertbureauer og internationale koncerner i koncertbranchen gennem det seneste årti berører konkurrencen om kendte acts for alle genrer, også klassisk. Konkurrenceforholdet er også her skærpet af en tendens til, at kommuner benytter og støtter store enkeltkoncerter med brandingformål til gavn for turisme, bosætning og erhverv. Det er dog tydeligt, at spillestederne og festivalerne har brug for at supplere hinanden for at skabe et levende musikliv året rundt Anbefalinger Rapportens anbefalinger til Statens Kunstråds Musikudvalg og andre støtteorganer knytter sig til de danske musikfestivalers arbejde med at sikre og udbygge kunstnerisk kvalitet, mangfoldighed og vækstlag. I denne henseende peger analysen på en lang række særlige egenskaber ved musikfestivaler i forhold til enkeltkoncerter, som på unik vis kan bidrage til kunstnerisk udvikling og udbredelse af musikken. Blandt disse er musikfestivalers mulighed for formidling af vækstlagene til et større publikum, vedligeholdelse og udvikling af smalle genrer samt evnen til at skabe øget mediedækning. Men det kræver en fastholdelse og fokusering på festivalformens kerneværdier, som let udvandes, fordi der er gået en vis inflation i brugen af festivalbegrebet. Uafhængig statslig støtte vil således i mange tilfælde være afgørende for, at musikfestivalernes unikke kunstorienterede potentialer vil kunne udfoldes i fremtiden. På denne baggrund anbefales det grundlæggende at udarbejde et redskab til at belyse den kunstneriske udvikling og arbejdet med vækstlag og smalle genrer på den enkelte festival. Ved vækstlag forstås talentfulde kunstnere, der demonstrerer potentiale og vilje til at udvikle et nationalt og internationalt niveau inden for deres genre, samt nyskabende musikmiljøer, hvor musikken udvikles i samspil mellem musikere, publikum, lokale ildsjæle og andre aktører. På baggrund af undersøgelsen anbefales således fokus på en række initiativer med de formål at: Støtte specifikke tiltag og aktiviteter på den enkelte festival, der understøtter vækstlag og smalle genrer. En af musikfestivalernes styrker er netop eksponeringsmulighed for smalle genrer og ukendte kunstnere. Store festivaler bør stimuleres til at gøre mere for dette, fordi en sådan udvikling af deres kunstneriske dimension kan få vidtrækkende betydning for udvikling af kvalitet, mangfoldighed og nyskabelse i dansk musikliv og dansk musiks internationale placering. Støtte til kunstnerisk fokuseret organisationsudvikling eksempelvis efter den norske knudepunktsordning, hvor én af de mest professionelle og kunstnerisk stærke festivaler inden for hver genre tildeles midler til at hjælpe små og nyopstartede festivaler. Det anbefales endvidere, at festivaler i højere grad søger sammen i netværk hvor det er muligt at videndele i lighed med Festivaldanmark. Undersøgelsen viste således, at flere nyopstartede festivaler ikke var opmærksommepå statslige støttemuligheder. Støtte til kompetenceudvikling af festivalarrangørernes arbejde med kuratering og genreudvikling. Dette behov er voksende i en tid, hvor nye tendenser er præget af en øget mobilitet og spredning af indflydelsesrige musikbegivenheder i et kompliceret samspil mellem blogs, internetmagasiner og sociale netværksmedier. Støtte festivaler flerårigt, fordi udviklingen af den kunstneriske musikprofil er en flerårig udviklingsproces. NIRAS Analyse & Strategi 9

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Fonden Copenhagen JazzHouse. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Godset Rammeaftale om det regionale spillested Godset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Kolding Kommune og Kulturinstitutionen Godset ved Kolding Kommune. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING ROSKILDE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING JELLING MUSIKFESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Hovedrapport Dato Marts, 2011 DE DANSKE MUSIKFESTIVALER DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING DE DANSKE MUSIKFESTIVALER DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

WOMEX 2008. Evalueringsrapport. Indhold. Sammenfatning

WOMEX 2008. Evalueringsrapport. Indhold. Sammenfatning 20. februar 2009 Jour.nr.: WOMEX 2008 Evalueringsrapport Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på WOMEX 1.2 Organisering af den danske deltagelse 1.3 Økonomi og ressourcer 1.4 Projektets

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning 17. juni 2015 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015 Indhold Sammenfatning 1. Indledning og baggrund 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING

NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Til FestivalDanmark Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2011 NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING NIBE FESTIVAL DEN KULTURELLE OG ØKONOMISKE BETYDNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Statusrapport for TOBAKKEN

Statusrapport for TOBAKKEN Statusrapport for TOBAKKEN I denne rapport gør TOBAKKEN status over sin virksomhed de første to år af rammeaftalen med Statens Kunstråds Musikudvalg og Esbjerg Kommune for perioden 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjylland s kulturmidler

Ansøgningsskema til Region Midtjylland s kulturmidler *Projektets titel Danish Folk, Blues & Ragtime Guitar Festival 2009 *Ansøger: Organisation, kontaktperson, adresse, e-mailadresse og telefonnummer. woodlyd Kirkegade 3 8881 Thorsø email:info@s-e-s.dk Tlf:

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Copenhagen JazzHouse' virksomhed som regionalt spillested i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Copenhagen JazzHouse' virksomhed som regionalt spillested i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Copenhagen JazzHouse' virksomhed som regionalt spillested i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Mellem Franz Schubert Selskabet Danmark og Kultur- og Idrætsudvalget er indgået aftale om driftstilskud og vilkår for tilskud

Mellem Franz Schubert Selskabet Danmark og Kultur- og Idrætsudvalget er indgået aftale om driftstilskud og vilkår for tilskud Børn og Kultur Sekretariats- og kulturafdeling Sagsnr. 74020 Brevid. 1217019 Ref. VDH Dir. tlf. 46 31 40 35 vibekedh@roskilde.dk Driftsaftale med Franz Schubertselskabet 2012-2013 16. maj 2011 Mellem Franz

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr.

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena Med World Cup Copenhagen ønsker ansøger at afvikle et World Cup kvalifikationsstævne

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk TORSDAG TORSDAG DEN DEN 25. 25. OKTOBER OKTOBER spildansk.dk MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS ÅRLIGE ÅRLIGE FESTDAG FESTDAG dagen 2012 Bliv Spil Dansk kommune og få en Spil Dansk kommunepakke Et partnerskab mellem

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper

Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Aftenåbninger - nye oplevelser og nye målgrupper Brugerundersøgelse på BRANDTS - september-december 2009 Lidt om undersøgelsen Formål > Hvem er det, der kommer torsdag aften? > Hvad motiverer gæsterne

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Copenhagen Jazz Festival 2011. Publikumsanalyse

Copenhagen Jazz Festival 2011. Publikumsanalyse Copenhagen Jazz Festival 2011 Publikumsanalyse Indledning Copenhagen Jazz Festival Hvert år siden 1979 har Copenhagen Jazz Festival sat jazzen på dagsordenen i en udstrækning, som genren ikke oplever på

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast-Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere