INTELLIGENTE TRANSPORTSYSTEMER ITS PÅ VEJ

Transkript

1 INTELLIGENTE TRANSPORTSYSTEMER ITS PÅ VEJ RAPP ORT

2 ITS PÅ VEJ Intelligente transportsystemer REDAKTION: Rikke Daugaard, Lars Jørgensen, Steen Lauritzen Konsulent: Rambøll DATO: November 2010 LAYOUT: Arletty Suenson FOTOS: Vejdirektoratet OPLAG: 200 stk. TRYK: Vejdirektoratet ISBN e-udgave: ISBN trykt udg.: COPYRIGHT: Vejdirektoratet,

3 INDHOLD FORORD 4 1. BAGGRUND - HVAD ER ITS? ITS - mange anvendelsesmuligheder ITS - livscyklus Succesfaktorer Proces for ITS-projekt 9 2. STRATEGI FOR ITS Vejdirektoratets rolle og strategi for ITS Problemstillinger fra et vejbestyrelsessynspunkt LÆSEVEJLEDNING TIL EKSEMPLERNE I KAPITEL 4, 5 OG INFORMATION OG ADVARSEL TIL TRAFIKANTERNE Køvarsling Vejrinformation Rejsetidsinformation Anden tekstinformation Mobile klaptavler ved vejarbejde Hastighedsinformation Advarsel om krydsende og svingende trafi k Skolevejssystemer Advarsel om spøgelsesbilister Dynamisk parkeringsinformation Parker og rejs -information TRAFIKSTYRING Styring af trafi ksignaler Drift og vedligehold af trafi ksignaler Busprioritering i trafiksignaler Variable hastigheder Reversible vognbaner Vognbanesignaler Kørsel i nødspor OVERVÅGNING Automatisk hastighedskontrol Tunnelovervågning og -styring Trafi kovervågning Intelligent parkering på rastepladser SAMMENFATTENDE EFFEKTER FOR KAPITEL 4, 5 OG Effekter Omkostninger PROCES FOR GENNEMFØRELSE AF ET ITS-PROJEKT Planlægning Implementering af ITS-systemer Drift og beredskab Evaluering og afrapportering 50 3

4 FORORD Intelligente transportsystemer, eller ITS som det også kaldes, er et felt i rivende udvikling. I takt med den øgede trængsel på vejnettet er der stigende fokus på at udnytte den eksisterende kapacitet i transportsystemet mere effektivt ved hjælp af ITS. Vejdirektoratets overordnede mål er at fremme et sammenhængende transportsystem. Vi har som målsætning at sørge for at trafi kanter og gods kommer nemt og sikkert frem. Fremkommelighed, sikkerhed og et godt miljø er faktorer som spiller en afgørende rolle for den regionale og nationale udvikling. ITS er et vigtigt redskab for at nå disse mål. Med etableringen af ITS-løsninger kan vi bidrage til en mere effektiv og sikker trafik k, en bedre udnyttelse af den eksisterende vejkapacitet samt mere præcise og omfattende informationstjenester til trafi kanterne, både før, under og efter rejsen. ITS-systemer og tjenester spiller derfor en stadig større rolle i vort trafi kmiljø. I de senere år har vi set mange forskellige ITS-systemer, både store og små, skyde op langs de danske veje. Efterhånden har vi også fået erfaring med, hvordan vi planlægger, etablerer og driver forskellige typer af ITS-systemer. Disse erfaringer benyttes bl.a. i vejregelarbejdet, hvor fl ere vejregelhæfter under vejregelgruppen ITS på vej er under udarbejdelse. Disse vejregler giver anvisninger og svar på en lang række af de spørgsmål, som vejbestyrelser og rådgivere kunne tænkes at stille, når de skal etablere eller projektere ITS-systemer. Denne håndbog, som er udarbejdet med inspiration fra en tilsvarende, svensk publikation, henvender sig til ingeniører og planlæggere, der beskæftiger sig med trafi k. Den er tænkt som en vidensbank og værktøjskasse for en bred vifte af forekommende problemer af sikkerhedsmæssig eller trafi kafviklingsmæssig karakter. Håndbogen indeholder en række eksempler på vellykkede ITS-projekter, hvor det er lykkedes at etablere systemer, der løser alt fra akutte trafi kproblemer til mere overordnede politiske problemstillinger. Bogen indeholder værdifuld information om gode og tilgængelige ITS-systemer samt diverse checklister for at belyse alle trin i processen fra behovsanalyse, planlægning, gennemførelse og evaluering til drift og vedligeholdelse af systemerne. Jeg håber, at de som arbejder med trafi k i det daglige, kan hente inspiration i håndbogen og derigennem bidrage til, at vi med ITS kan skabe et bedre og mere sikkert trafi kmiljø. Per Jacobsen vejdirektør 4

5 5

6 6

7 1. BAGGRUND - HVAD ER ITS? Intelligente Transport Systemer (ITS) dækker over systemer og teknologisk udstyr, der er med til at lette trafi kken og gøre transport af mennesker og gods mere effektiv, mere miljørigtig og mere sikker. ITS er systemer, der på en intelligent måde styrer trafi kanter, så transporten effektiviseres. ITS kan implementeres såvel til vands, som til lands og i luften. Systemerne har det til fælles, at de udnytter IT og anden teknologi til at indsamle data og styre og overvåge trafi kken samt informere trafi kanterne om den aktuelle trafi ksituation. ITS kan med andre ord bidrage til en større fremkommelighed, en højere trafi ksikkerhed og et bedre miljø. Betegnelsen ITS bruges ofte i forbindelse med trafi kledelse. ITS defi neres imidlertid bredere og omfatter alle tiltag, der anvender informationsteknologi (IT) eller elektronik til at generere en service eller en dynamisk funktion i et trafi k- eller transportsystem. Køreteknisk udstyr i bilerne er således også ITS. I denne håndbog er fokus rettet mod den del af ITS, som vejbestyrelserne har ansvaret for, dvs. styringen af både vejtrafi kken og informationstjenesterne til trafi kanterne både før og under rejsen. ITS er et stadig mere brugt og nødvendigt virkemiddel for at få den øgede trafi k til at glide gnidningsfrit. Derudover er det et mål, at ITS i stigende grad skal bruges til at skabe et større overblik og en bedre sammenhæng mellem de forskellige transportområder, end i dag. I fremtiden kan vi forvente, at informationer og regulering går på tværs af transportformer f.eks. cykel, bus, tog, bil, og fl y. 1.1 ITS - MANGE ANVENDELSESMULIGHEDER Intelligente Transportsystemer (ITS) har til formål at påvirke trafi kanterne til at ændre adfærd for derigennem at opnå en forbedring af trafi ksystemet. ITS har et bredt anvendelsesområde, som omfatter køretøjsbaseret førerstøtte, kommunikation mellem vejside og køretøj, trafi kledelsessystemer, informationssystemer og betalingssystemer. Eksempler på anvendelse af ITS i Danmark er køvarsling, variable hastigheds begrænsninger, dynamisk information om aktuelle rejsetider eller trafi ksituationen, parkeringshenvisning samt variable advarselstavler, som kun er aktive under bestemte trafi kale forhold. Endelig anvendes ITS også til trafi kstyrede signalanlæg. ITS anvendes også til trafikovervågning og dataopsamling. Med et godt kendskab til trafikken er det muligt at styre trafikken, så der skabes bedre vilkår for trafikanterne. Viden om trafik kan videregives til trafikanter, som med den rigtige information på det rigtige tidspunkt vil kunne planlægge deres rejse bedst muligt. ITS indgår også i forbindelse med kørselsafgifter, hvor betaling er afhængig af kørselsomfang, tid, mv. Anvendelsen af ITS stiger, og i Europa såvel som i andre dele af verden pågår der udbredt forskning og standardiseringsarbejde. I den sammenhæng skal det nævnes, at EU-kommissionen har udarbejdet en fælles handlingsplan for ITS i Europa, som i juli 2010 resulterede i et ITS-direktiv vedrørende etableringen og udbredelsen af ITS i EU. Formålet med disse aktiviteter er at harmonisere tiltagene inden for ITS for at gøre ITS mere effektivt, øge konkurrencen og opnå synergi og ensartethed for trafi kanterne på tværs af EU-landene. Information om direktivet kan fi ndes på EUkommissionens hjemmeside. Da mange ITS tiltag anvender forholdsvis ny teknologi er der behov for at indsamle viden om effekter for at kunne optimere brugen af ITS. Indsamling af effekter ved brug af ITS bliver koordineret i EU. Også i Danmark er der fokus på evaluering af ITS for at indsamle specifi k viden om anvendelse af ITS systemer under danske forhold. 7

8 1.2 ITS - LIVSCYKLUS Ved gennemførelsen af et ITS-tiltag er det vigtigt at anlægge et helhedsperspektiv, der allerede fra starten tager højde for alle de faktorer, som bidrager til en vellykket implementering. Det betyder, at det er vigtigt at planlægge og budgettere med alle dele af gennemførelsen og den efterfølgende drift allerede i projektets indledende fase. Tekniske systemer betragtes ofte i et livscyklusperspektiv, som kan illustreres med nedenstående model: Efter implementeringen følger drift og vedligehold. Gode rutiner for drift og vedligehold er ofte essentielle for, om ITStiltaget bliver vellykket og får den ønskede effekt. For at sikre at ITS-tiltaget har den ønskede effekt og står mål med investeringerne, skal systemet og effekterne evalueres, når systemet har været i drift i et stykke tid. Hvis systemet ikke fungerer og/eller ikke giver den ønskede effekt, undersøges om systemet kan justeres. Drift & Vedligehold Evaluering Behov Problemanalyse 1.3 SUCCESFAKTORER Erfaringer fra implementeringen af forskellige ITS-tiltag viser, at der fi ndes store forskelle både på, hvor stor effekt de får, og i hvor høj grad de accepteres af trafikanterne. Hver enkelt installation har unikke lokale forudsætninger, som påvirker den forventede funktion. Nedenfor er sammenfattet nogle vigtige succesfaktorer for en vellykket gennemførelse (implementering) af et ITS-tiltag: Implementering Figur 1. Livscyklusmodel for gennemførelse af ITS Når et behov er identifi ceret, igangsættes en problemanalyse for at afgrænse problemets omfang og vurdere forskellige løsninger på problemstillingen. Der vælges det tiltag, som giver størst effekt for pengene. For at lave en omkostningsvurdering må alle delene af implementeringen af et ITS-tiltag regnes med, dvs. både investeringen i systemet samt implementering, drift, vedligehold og evaluering. Når det rette tiltag er valgt, implementeres ITS-systemet. Implementeringsfasen fortsættes frem til, at systemet er sat i drift. Planlægning af tiltag skal tage udgangspunkt i et problem. Det er vigtigt på et tidligt tidspunkt at skabe overblik over, hvad problemet er, hvad der er årsag til problemet, og hvilke konsekvenser det har for de forskellige trafi kant- og samfundsgrupper. Rette tiltag implementeres på rette sted. Planlægningen af tiltaget skal tage udgangspunkt i lokale forhold. Det er i den forbindelse vigtigt at besigtige de lokale forhold for at vurdere, om der skal tages højde for specielle faktorer. Visningen på variable tavler skal være troværdig og afspejle trafiksituationen korrekt for at have en effekt. 8

9 ITS har som mål at påvirke trafi kanternes adfærd. Hvis trafi kanten ikke forstår sammenhængen mellem trafi ksituationen og budskabet, der gives via ITSsystemet, vil budskabet heller ikke medføre den ønskede adfærd. Information om systemet til trafi kanterne i implementeringsprocessen er afgørende for et vellykket system. Planlægning af et ITS-tiltag bør ske i et livscyklus perspektiv, hvor ikke kun investeringen medregnes, men også drift, vedligehold og evaluering. Alle omkostninger og effekter i hele levetiden bør medregnes. Et tiltags effekter kan være svære at beregne. Men alle mulige effekter bør så vidt muligt oplistes - også de, som ikke kan kvantificeres eller værdisættes. Effekterne bør være vedvarende. En evaluering af effekterne kan verifi cere om tiltaget har løst problemet. Også de længerevarende effekter skal måles for at sikre en vedvarende effekt. Samtidig bør der ske en revurdering af behovet for at se, om forudsætningerne skulle have ændret sig. Hvis behovet ikke længere er til stede, eller hvis effekten udebliver, bør systemet justeres. Hvis dette ikke er muligt bør systemet fjernes. Engagement hos driftsmyndigheden er essentielt. En afgørende faktor for en vellykket etablering (inkl. drift) er, at parterne tror på tiltaget, også når projektet overgår til driftsfasen. 1.4 PROCES FOR ITS-PROJEKT Gennemførelse af ITS-tiltag er en iterativ proces med fl ere trin. De enkelte trin i processen er de samme som ved traditionelle projekter, men indholdet af hvert trin kan afvige på visse punkter. Se figur 2. ITS-tiltag adskiller sig fra traditionelle fysiske tiltag ved, at IT-systemerne har brug for strømforsyning og ofte datakommunikation. Derudover skal udstyret eventuelt installeres i et beskyttet miljø af sikkerhedsmæssige årsager, og da det kan være følsomt over for fugt og temperaturskift. IT-udstyr har desuden ofte en begrænset levetid, og derfor skal afskrivninger og reinvesteringer også indgå i planlægningen. I kapitel 8 bliver udførelsesmodellen gennemgået i detaljer, og hvert punkt i planen er beskrevet særskilt. 9

10 2. STRATEGI Vejmyndighedens trafikale målsætninger Problemformulering - Registrering og beskrivelse I Danmark er det primært Vejdirektoratet, kommunerne og trafi kselskaberne, der står for planlægning, udvikling, etablering, drift og vedligeholdelse af ITS-systemer. Vejdirektoratet er primus motor og har i 20 år arbejdet med de mange aspekter af ITS, herunder også internationale aktiviteter som udviklingsprojekter, deltagelse i arbejdsgrupper samt indhentning og formidling af viden. Problemanalyse - Kan ikke formidles på faste tavler? - kan trefikanternes adfærd påvirkes? - Kan trafiksikkerheden opretholdes? - Kan tavlen være variabel Problemløsning Idéforslag Effektvurdering 2.1 STRATEGI FOR ITS I 2007 udarbejdede Vejdirektoratet en intern strategi for anvendelsen af ITS og trafikledelse. Af denne strategi fremgår det, at Vejdirektoratets rolle bl.a. er at udvikle trafi kledelse ud fra et helhedssyn og i samarbejde med de relevante interessenter. Dette omfatter samarbejde mellem vejbestyrelserne, men også samarbejde med aktørerne inden for de andre transportformer. Formålet er at skabe bedre integrerede og mere effektive løsninger. I 2009 blev det fra statslig side besluttet, at der skulle etableres et ITS-Udviklingsforum. Dette forums opgave er bl.a. at udarbejde grundlaget for en sammenhængende strategi for ITS i Danmark. Denne strategi som vil danne grundlag for priorteringen af puljen afsat til ITS er under udarbejdelse. Projektering Implementering af anlæg Drift og beredskab Evaluering og afrapportering Figur 2. Vejreglernes udførelsesmodel for trafi kledelsessystemer Harmonisering Vejdirektoratet, Sund & Bælt og nogle kommuner har udviklet en række trafi kinformationstjenester. Der er i alt etableret fi re trafi kportaler; én national samt tre regionale, der dækker henholdsvis Hovedstadsområdet, Trekantområdet og Aalborgområdet. De tre regionale trafi kportaler behandler information om biltrafi k, bustrafi k, cykeltrafi k, togtrafi k, færger, og parkering. På trafi kportalerne vises trafi kmeldinger og advarsler om bl.a. køer, kraftig vind og glat føre. Desuden viser webcams den aktuelle trafi ksituation, og i Hovedstadsregionen vises også den aktuelle trafi ktæthed og de aktuelle rejsetider. 10

11 11

12 Vejdirektoratet udarbejder, i samarbejde med andre ITS-interessenter, vejregler vedrørende ITS. Vejregler for variable tavler og vejsignaler er under udarbejdelse. I EU koordineres retningslinjer for ITS systemer i Easywaysamarbejdet, hvor der udarbejdes specifi kationer for at lette harmoniseringen af ITS på tværs af grænserne i EU. Easyway bidrager til øget samarbejde og udvikling af ITS i EU. I juli 2010 blev et direktiv vedrørende etablering og udbredelse af ITS i EU vedtaget. Formålet med disse aktiviteter er at harmonisere tiltagene inden for ITS for at gøre ITS mere effektivt, at øge konkurrencen og at opnå synergi og ensartethed for trafikanterne på tværs af EU-landene. Der skal i de kommende år udarbejdes specifikationer på forskellige indsatsområder. 2.2 PROBLEMSTILLINGER FRA ET VEJBESTYRELSESSYNSPUNKT Ved at identifi cere de mangler og problemer, der er i vej- og transportsystemet, kan forskellige tiltag iværksættes, jf. kapitel 5-8. Der kan være behov for enten traditionelle virkemidler som f.eks. vejudvidelser, krydsombygninger, ændret afstribning eller skiltning, eller for ITS-baserede løsninger. Endelig vil der i nogle tilfælde være behov for en kombination af traditionelle og ITS-baserede løsninger. I forbindelse med anvendelse af ITS skal man være opmærksom på, at der kan opstå en række problemstillinger og spørgsmål, som her kort forsøges opsummeret: Hvad er ITS, og hvilke områder omfatter det? Hvordan opfattes og defi neres ITS? Hvilke kategorier fi ndes inden for ITS? Hvordan fungerer ITS? Hvilke teknologier kan bruges til hvad? Hvordan registreres, kvalitetssikres, anvendes og udveksles trafi kdata? Hvordan anvendes trafi kinformation bedst? Hvordan skal der tages hensyn til den menneskelige faktor? Systemarkitektur, standarder og vejregler? Hvordan kan systemarkitektur bruges til at sikre, at ITSkomponenterne passes ind i en systematisk ramme, så de kan interagere med hinanden og derved skabe synergi og optimere systemet? Skal man basere sig på internationale eller nationale standarder? Hvilke effekter og nytte kan man forvente af ITS? Hvem får hvilken nytte af systemerne? Trafi kanterne, vejmyndighederne, samfundet? Hvordan sikres de mest pålidelige vurderinger af effekterne, og hvordan evalueres ITS? Hvordan planlægges og finansieres ITS? Lanceres ITS bedst med udgangspunkt i en masterplan eller via projektforslag? Hvordan skaffes fi nansieringen til etablering og drift? Hvordan vurderes fordele og ulemper ved offentligtprivat partnerskab? Hvordan skabes netværk og samles viden og erfaringer? Hvordan introducerer og udbreder man ITS mest effektivt? Skal ITS lanceres på en bestemt del af vejnettet eller i regioner? Hvordan sikres gode udbud, rådgivere, løsninger og entreprenører? Hvordan kombineres infrastruktur- og køretøjsbaseret ITS? Hvor stor indsigt i de køretøjsbaserede ITS-systemer kræves der? Hvordan kan de to typer ITS understøtte hinanden og skabe synergi? Er brugergrænsefl ader vigtige for at skabe succes? Dette var en ganske kort præsentation af mange problemstillinger, som vejbestyrelser m.fl. må forholde sig til. For en meget mere detaljeret beskrivelse af aspekterne af ITS kan henvises til ITS Handbook - 2nd edition 2004 by PIARC - Recommendations from The World Road Association. Published by Route 2 Market Ltd. I det følgende vil vi gå i dybden med ITS-systemerne i et forsøg på at besvare og forklare nogle af ovenstående problemstillinger. 12

13 3. LÆSEVEJLEDNING I kapitlerne 4,5 og 6 gives eksempler på forskellige ITS-tiltag. Der fokuseres på fysiske tiltag, der initieres af vejmyndighederne og retter sig mod trafi kanterne. ITS-tiltagene er inddelt i kapitlerne: Kapitel 4. Information og advarsel til trafi kanterne Kapitel 5. Trafi kstyring Kapitel 6. Trafi kovervågning Hvert tiltag beskrives med følgende afsnit: Formål Beskriver hvordan tiltaget spiller sammen med den øvrige infrastruktur. Effekter Beskriver hvilke effekter, der kan opnås med tiltaget. Vurderingerne af tiltagenes effekter er baseret på en sammenligning af forskellige evalueringer, der skal afsløre om effekterne viser en tydelig tendens. Effektvurderingen er derfor ikke en absolut sandhed, da lokale forhold og særlige forudsætninger kan have stor betydning for effekterne. For at give en indikation af hvilke og hvor store effekter, der kan forventes i de enkelte ITS-tiltag, anvendes en inddeling i fi re niveauer som illustreres grafi sk på følgende måde: Effekterne inddeles desuden i følgende kategorier: - Trafi ksikkerhed - Miljø - Fremkommelighed, tilgængelighed og tryghed Eksempel: Trafi ksikkerhed Miljø Fremkommelighed Tilgængelighed Tryghed Gode råd ved etablering Her gives gode råd om forhold, man skal være opmærksom på ved gennemførelsen af ITS-tiltaget. Se også Her henvises til andre systemer, som har tilknytning til det aktuelle tiltag. Det gode eksempel I hvert afsnit fi ndes et eksempel, hvor det aktuelle ITS-tiltag er implementeret. Stor effekt Middel effekt Lille effekt (Blank) Ingen påvist effekt 13

14 4. INFORMATION OG ADVARSEL TIL TRAFIKANTERNE I dette afsnit beskrives systemer og tiltag, der informerer og advarer trafi kanterne via variable tavler. Systemerne, der beskrives, er nævnt nedenfor. Køvarsling Vejrinformation Rejsetidsinformation Anden tekstinformation Mobile klaptavler ved vejarbejde Hastighedsinformation Advarsel om krydsende og svingende trafi k Skolevejssystemer Advarsel om spøgelsesbilister Dynamisk parkeringsinformation Parker og rejs -information De første 4 systemer ( nedenfor) har det tilfælles at de alle kan benytte variable tekstavler. De samme tavler kan benyttes til køvarsling, vejrinformation, rejsetidsinformation og anden information om f.eks hændelser. Da tavlernes funktion og effekt er meget forskellig afhængig af visning er valgt at beskrive de forskellige anvendelser af tavlerne hver for sig. 4.1 KØVARSLING Trafi ksikkerhed Miljø Fremkommelighed Tilgængelighed Tryghed Køer kan hurtigt opstå på veje med meget trafi k, såsom motorveje, indfaldsveje til storbyer eller veje i områder med store publikumsarrangementer. Høj trafi kintensitet i kombination med tidspressede bilister kan føre til harmonikasammenstød med alvorlige personskader og store forsinkelser i trafi kken til følge. På sådanne veje kan etableringen af et køvarslingssystem øge sikkerheden. Et sådant system er bl.a. etableret på Motorring 3 ved København. Køvarsling kan både gives via variable tekstavler med teksten Kø eller via variable advarselstavler med kø symbol. Et køvarslingssystem forudsætter, at der fi ndes et system til måling af fremkommeligheden. Dette sker ved, at køretøjernes hastighed registreres ved forskellige punkter på vejen. Køvarsling kan kobles sammen med variable hastigheder, rejsetidsinformation eller anbefaling af alternativ rute via operatørstyret tekst på variable informationstavler Formål Det primære formål for et køvarslingssystem er at reducere risikoen for bagendekollisioner, der er en hyppig uheldstype. Bilisterne advares om kommende køer og har på den måde mulighed for at tilpasse hastigheden og gøre sig klar til at standse. Til trods for at bilister ofte kan være velvidende om, hvor risikoen for kødannelser er størst, så har det vist sig, at køvarslingssystemer alligevel gør en forskel Effekter Køvarslingssystemer har effekt på antallet af bagendekollisioner og bidrager til at mindske aggressiv kørsel. Et køvarslingssystem giver en mere jævn kørsel, færre kraftige 14

15 15

16 opbremsninger samt en øget gennemsnitlig tilpasningsstrækning ved hastighedsændring til en lavere hastighed. Trafi ksikkerheden hænger i høj grad sammen med hastigheden og ikke mindst ændringer i hastigheden som følge af køvarslingssystemet. Ved at reducere hastigheden over en længere strækning frem til køen kan trafi ksikkerheden øges. Ved sådanne tiltag er målt en reduktion af bagendekollisioner på op til 10 % Gode råd ved etablering På en strækning med køvarsling anbefales en afstand mellem tavlesnittene på meter. Den optimale afstand afhænger af de lokale forhold. Hvis afstanden fra tavlen til den aktuelle kø er for lang reduceres effekten af køvarslingen Se også Variable hastigheder Vognbanesignaler Tunnelovervågning og styring Trafi kinformation vha. variable færdselstavler Det gode eksempel Ved Vejle har der i perioden fra 2005 til 2009 været køvarsling i begge retninger på en cirka tre kilometer lang strækning af motorvej E45, umiddelbart nord for Vejlefjordbroen. Netop denne strækning blev valgt på grund af en høj koncentration af uheld. Systemets formål var at advare trafi kanterne om kø længere fremme, så risikoen for bagendekollisioner og lignende hændelser blev reduceret. Systemet bestod af en køvarslingstavle for hver 500 meter samt en variabel teksttavle for at kunne informere mere detaljeret om trafi ksituationen. Teksttavlen står stadig på strækningen, men køvarslingstavlerne er nu nedtaget, da motorvejen på strækningen er blevet ændret til tre vognbaner i hver retning, og der således kun sjældent dannes kø på strækningen. I forbindelse med evalueringen af systemet blev der blandt andet gennemført en brugerundersøgelse. Der var generelt stor tilfredshed med systemet: Omkring 75 % af trafi kanterne mente, at trafi ksikkerheden på strækningen var blevet forbedret. 4.2 VEJRINFORMATION Trafi ksikkerhed Miljø Fremkommelighed Tilgængelighed Tryghed 16

17 Vejret kan have stor indfl ydelse på trafi ksikkerheden og trafi kafviklingen: Frost, sne, regn og blæst kan påvirke trafi k- sikkerheden og fremkommeligheden. Det er vigtigt, at trafikanterne informeres om vejrforholdene så tidligt som muligt. Trafi kanterne har inden deres rejse mulighed for at blive informeret om vejrforholdene via trafi kradio, internet (Trafi kken.dk) og SMS-service. Ude på vejene kan det på særlige lokaliteter (f.eks. broer) være formålstjenligt at supplere med information via variable tavler med fritekst. Disse tavler kan informere om aktuelle vejrforhold på selve strækningen eller om vejrforhold længere fremme som f.eks. glatte veje, oversvømmelse eller kraftig blæst. Tavlerne skal betjenes af en operatør for eksempel i et trafi kledelsescenter, så beskeder kan gives døgnet rundt. Variable tavler bør kun anvendes til vejrinformation, når advarslen kan gives på baggrund af pålidelig information om vejrforholdene Formål Sammen med andre informationskanaler som radio, internet og sms giver variable tavler med fritekst et samlet og aktuelt billede af vejrforholdene. Systemerne supplerer hinanden. De variable tavler bliver dog særligt relevante, når der ikke er adgang til radio, internet eller mobiltelefon. Informationerne giver trafikanten mulighed for at vælge en anden rute eller et andet transportmiddel, hvis informationen gives i god tid Effekter Information om vejrforholdene øger trafi ksikkerheden og giver trafi kanterne en større tryghed. En undersøgelse udført af det svenske Vägverket viser, at information om vejret via variable tavler med fritekst giver en mere troværdig information og større respekt hos trafi kanterne end f.eks. meldinger fra trafi kradioen Gode råd ved etablering Det er vigtigt, at informationerne både på tavler og i radio samt på internet og SMS er i realtid og baseret på pålidelig information om vejrforholdene. Hvis det opleves, at informationerne er forældede eller forkerte, mister trafi kanterne tilliden til systemet, og så reduceres effekten Se også Variable hastigheder Det gode eksempel Storebæltsbroen er under normale forhold åben 24 timer i døgnet, 365 dage om året. I størstedelen af tiden er der ikke problemer med sidevind på broen. Der kan dog undertiden opstå problemer med kraftig blæst på broen, der kan medføre sikkerhedsproblemer især for høje og lette køretøjer. På motorvejen frem mod broen er opsat variable tavler, der kan benyttes til at fraråde høje og lette køretøjer at køre ud på broen ved kraftig blæst. Tavlerne fjernbetje- 17

18 nes af politiet, der får meldinger direkte via vindmålere på Østbroen. Tavlerne giver trafikanterne mulighed for at forberede sig på forholdene eller finde alternative ruter, hvis broen er lukket. Det er også muligt at få informationerne via en gratis SMS-service. 4.3 REJSETIDSINFORMATION Trafi ksikkerhed Miljø Fremkommelighed Tilgængelighed Tryghed Der kan informeres om rejsetider via variable færdselstavler. Formidling af rejsetidsinformation via andre kanaler kan ske gennem eksterne parter som f.eks. radiokanaler. Registrering af rejsetider sker primært på motorveje, i større byer eller i højt belastede trafi ksystemer for at overvåge trafi kafviklingen. Informationen er især interessant i forbindelse med ulykker og kødannelser. Formidling af information om trafi ksituationen og aktuel rejsetid kræver, at der findes et system til måling af trafi kkens hastighed. Rejsehastigheden på en strækning kan bestemmes på to principielt forskellige måder: Ved hastighedsmåling i punkter på strækningen eller ved direkte registrering af enkeltkøretøjers rejsetid på strækningen. Hastighedsmålinger i punkter på strækningen kan f.eks. foretages med detektorer placeret på eller langs vejen, typisk ved brug af spoler eller radar. Gennemsnitshastighederne i punkterne omsættes til rejsetider for en delstrækning og summeres til en samlet rejsetid for en længere strækning. Rejsetider over en strækning kan måles på fl ere måder: 1. Nummerpladegenkendelse. Køretøjers nummerplader registreres automatisk af videokameraer tilknyttet automatisk billedbehandling. Nummerpladerne registres på en delstræknings endepunkter, og ved at registre tidspunkter for passage af endepunkterne kan rejsetiden bestemmes. 2. Registrering af bluetoothenheder. Bluetoothenheder i f.eks. mobiltelefoner udsender en unik kode, der registreres på en delstræknings endepunkter. Herved kan rejsetiden bestemmes for det pågældende køretøj. Systemerne arbejder udelukkende med krypterede data for at respektere privatlivets fred. De indsamlede data behandles i systemet, og den beregnede rejsetid vises herefter på variable tavler og/eller på internettet Formål Rejsetidsinformation kan tjene fl ere formål. Dels udgør tjenesten en oplysningsservice til trafi kanterne, og dels kan tjenesten bidrage til bedre fremkommelighed, da bilisterne ved kødannelser og hændelser kan vælge en anden rute. Studier viser, at trafi kanter ønsker information om fremkommeligheden så tidligt som muligt for at kunne planlægge deres rejse. Desuden ønsker de at modtage informationen ad fl ere kanaler, for at den skal virke troværdig. Derfor kan trafi kinformation med fordel kommunikeres parallelt via variable teksttavler og trafi kradio Effekter Om rejsetider på variable tavler faktisk medfører en ændret adfærd, bedre fremkommelighed og mindre miljøpåvirkning, afhænger bl.a. af, om der fi ndes alternative ruter i forbindelse med hændelser i trafi kken. Desuden har de lokale forhold stor betydning ift. at opnå de ønskede effekter. Flere undersøgelser viser, at information om rejsetid er 18

19 19

20 populært hos trafi kanterne, også selvom de ikke ændrer adfærd Gode råd ved etablering Ved anvendelse af tavler med aktuel rejsetidsinformation er det vigtigt forinden at overveje, hvilken eller hvilke destinationer, der skal vises på tavlen. Destinationen skal være et velkendt punkt for de fl este trafi kanter. På motorveje anvendes typisk en navngiven frakørsel eller et motorvejskryds Det gode eksempel På Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen fi ndes der systemer, der via variable tavler med fritekst oplyser trafi kanterne om den forventede køretid til nogle udpegede knudepunkter, f.eks. motorvejsfrakørsler eller motorvejskryds. Flere steder på motorvejsnettet fi ndes systemer, der løbende opsamler data om trafi kken på en lang række målepunkter og hvert minut videresender dem til en central server. Her danner de grundlag for dynamisk information om rejsetider baseret på prognoser. Udover at den relevante information vises på de variable tavler, kan den samlede information også ses på internettet (trafi kken.dk). 4.4 ANDEN TEKSTINFORMATION Trafi ksikkerhed Miljø Fremkommelighed Tilgængelighed Tryghed Med tekstinformation kan man løbende informere trafikanterne om den aktuelle trafi ksituation. Der kan gives advarsel om farlige situationer som f.eks. tabt gods på kørebanen, holdende køretøjer eller andre situationer, der kan være til fare for trafi kanterne. På den måde øges muligheden for at opretholde en god og sikker trafi kafvikling. Systemet forudsætter, at vejen er udstyret med variable tavler med fritekst, samt et system til indhentning af trafi kdata Formål Formålet med tekstinformation er løbende at informere trafi kanterne om den aktuelle trafi kale situation for derved at øge trafi ksikkerheden og fremkommeligheden. Tekstinformation anvendes typisk på motorveje Effekter Variable teksttavler kan have stor effekt på trafi kafviklingen, da de kan give præcis information om hændelser, foreslå alternative ruter samt informere om rejsetid. Omfanget af effekten ved at omdirigere trafi kken afhænger af hændelsestypen, informationens formulering, hvilke og hvor kendte alternative ruter, der fi ndes, hvordan trafi kanterne opfatter trafi ksituationen samt hvilken information, de får via andre kanaler - særligt radioen. Trafi kanter oplever også, at de med bedre information får en bedre komfort, samt mindre stress og irritation Gode råd ved etablering Budskabet i tekstinformationen har stor betydning for effekten. Det er derfor vigtigt, at beskrivelsen er konkret og skarpt formuleret. Budskabet på teksttavlen bør, afhængig af situationen, være opbygget med følgende struktur: 1. Beskrivelse af fare/hændelse 2. Stedfæstelse 3. Råd/tillægsinformation Tekstmeddelelser på informationstavler styres af en operatør, normalt fra et trafi kinformationscenter. For at samme situation hver gang bliver beskrevet på samme måde og uden stavefejl, bør der etableres et visningsbibliotek. Herfra udvælges meddelelserne manuelt med mindre der er tale om automatisk genererede meddelelser som f.eks. køvarsling eller rejsetidsinformation Se også Køvarsling Det gode eksempel I forbindelse med udbygningen af Motorring 3 fra to til tre spor i hver retning bliver der bl.a. anvendt variable tavler, der vha. anden tekstinformation informerer om aktuelle hændelser. Udover den information, der vises automatisk på baggrund af de trafi kale data, er der mulighed for at vælge blandt forudindstillede tekster i et tekstbibliotek. Dette sker hovedsageligt fra T.I.C. (Vejdirektoratets Trafi kinformationscenter ), som er den primære bruger af systemet. Men også politiet har adgang til systemet og kan udsende tekstinformation. Dette omfatter bl.a. information om tabt gods, vand på vejen og advarsler om, at et udrykningskøretøj er på vej, og trafi - kanterne derfor skal give plads. 20

21 Brugen af variable tavler med anden tekstinformation giver mulighed for at videregive værdifuld trafikinformation. Udover at trafi kanterne advares om eventuelle hændelser, får de samtidig en begrundelse eller forklaring. Og netop dette værdsætter trafikanterne i høj grad. 4.5 MOBILE KLAPTAVLER VED VEJARBEJDE Trafi ksikkerhed Miljø Fremkommelighed Tilgængelighed Tryghed I forbindelse med vedligeholdelsesarbejder er det ofte nødvendigt at etablere trafi krestriktioner bl.a. i form af hastighedsbegrænsning eller indsnævring ved at afspærre en vognbane. Åbning og lukning af vejarbejdspladsen er særligt risikobetonede opgaver i forbindelse med vejarbejde. Ændringer af restriktionerne er i særdeleshed risikabelt for dem, der arbejder på vejen, da de skal krydse vejen og i øvrigt arbejder i et farligt miljø. En væsentlig årsag til denne risiko er alt for høje hastigheder og uagtsomhed fra trafi kanternes side. Samtidig kan der være perioder i forbindelse med opsætning eller ændring af restriktioner, hvor trafi kanterne vil opfatte de viste restriktioner som misvisende. Der er derfor et behov for sikrere og mere effektive metoder til at dæmpe trafi kkens hastighed i forbindelse med vejarbejder Formål Mobile variable klaptavler med mulighed for to visninger kan benyttes for at give en hurtig og retvisende afmærkning i forbindelse med vejarbejde. Traditionelt har det været nødvendigt for vejarbejdspersonalet at gennemkøre strækningen ved opsætning eller af skilte. Med fjernstyrede klaptavler kan behovet for sådanne farlige operationer minimeres Effekter Mobile klaptavler må antages at have samme effekt på trafi kanterne som tilsvarende faste tavler. Tavlerne fjernstyres fra en bærbar pc. Der kan spares arbejdstid, når restriktionerne skal ændres, f.eks. ved arbejdstidsstart og -ophør. Især på motorveje kan omvejskørslen i forbindelse med traditionel opsætning af skilte være betydelig, da man skal frem til næste frakørsel, vende, køre tilbage til foregående tilslutningsanlæg og herefter igen vende for at komme frem til arbejdspladsen. For trafi kanterne vil perioden med restriktioner være kortere. Hvor det før nemt kunne tage en halv time at etablere og ophæve restriktioner, tager det med mobile variable klaptavler blot få sekunder Gode råd ved etablering Mobile klaptavler er velegnede ved større, bevægelige vedligeholdelsesarbejder langs vejen, f.eks. ved belægningsarbejder og græsslåning, hvor der er behov for, at afmærkningen ændres hyppigt, i takt med at arbejdsområdet fl yttes. Inden beslutningen om at bruge tavlerne tages, skal man derfor gøre sig klart, hvor stort behovet for ændringer i afmærkningen vil være under arbejdets udførelse Se også Automatisk hastighedskontrol Hastighedsinformation Det gode eksempel Mobile klaptavler anvendes af Vejdirektoratet ved belægningsarbejder på motorveje og ved broreperationer. De tavler, som benyttes, er forvarsling af vejarbejde (A39), vognbaneforløbstavler (E16) og hastighedsbegrænsning (C55). Både trafi kanter, vejarbejdere og entreprenører har udtrykt stor tilfredshed med de variable tavler. Trafi kanterne har fået en mere troværdig afmærkning, vejarbejderne føler sig mere sikre under udførelsen af deres arbejde, og entreprenørerne har oplevet tidsbesparelser i forbindelse med ændring af restriktionerne ved arbejdsdagens start og ophør. 4.6 HASTIGHEDSINFORMATION Trafi ksikkerhed Miljø Fremkommelighed Tilgængelighed Tryghed Tavler, der kan vise den enkelte trafi kants hastighed på et display, også kaldet elektroniske fartvisere, etableres for at sænke hastigheden på strækninger, hvor der ofte køres for hurtigt. Fartviseren fi ndes både som en mobil tavle, der kan fl yttes fra sted til sted, og som en fast tavle i vejsiden. Fart- 21

22 22

23 viseren øger trafi kantens opmærksomhed og informerer om trafi kantens aktuelle hastighed. Tavlerne kan opsættes af Vejmyndigheden, men også politiet kan tage initiativ til det. 4.7 ADVARSEL OM KRYDSENDE OG SVINGENDE TRAFIK Trafi kanternes hastighed måles typisk via radar eller spoler i vejen, og hastigheden vises på et display under teksten Din fart. Elektroniske fartvisere, både mobile enheder og faste fartvisere, anvendes i stor udstrækning i Danmark. Trafi ksikkerhed Miljø Fremkommelighed Tilgængelighed Tryghed På kommuneveje har man typisk anvendt de mobile fartvisere i forbindelse med projekter, hvor man nedsætter hastighedsgrænsen, f.eks. fra 60 km/t til 50 km/t Formål Den elektroniske fartviser placeres, hvor der er et lokalt problem med hastighedsoverskridelser, og, hvor det formodes, at den kan motivere trafi kanterne til at overholde en aktuel hastighedsbegrænsning. Den mobile tavle anvendes ofte i forbindelse med kampagner, strækninger, der netop har fået nedsat hastighedsgrænsen, ved vejarbejder ol. Fordelen med den mobile tavle er, at den kan fl yttes fra sted til sted, hvilket øger nyhedseffekten Effekter Flere undersøgelser viser, at elektroniske fartvisere medfører en reduktion i hastigheden, og at hastighedsreduktionen er blivende. I byzone medfører Din fart -tavlen et fald i gennemsnitshastigheden på mellem to og ti km/t. Faldet synes at afhænge af det hastighedsniveau og den hastighedsgrænse, der er på stedet, før tavlen opsættes. Jo større hastighedsoverskridelse inden opsætningen af Din fart -tavlen, des større fald i hastighed efter. I gennemsnit er faldet ca. fem km/t Gode råd ved etablering Før elektroniske fartvisere etableres, er det vigtigt at undersøge de trafi kale problemer, man ønsker at løse. Ud fra uheldsanalyser og øvrige undersøgelser af de trafi kale forhold dannes et billede af, om man med elektroniske fartvisere overhovedet vil kunne løse problemerne, eller om der skal andre løsninger i spil. Når den elektroniske fartviser er sat i drift, er det vigtigt, at den er kalibreret og virker efter hensigten med det samme, så den ikke mister troværdigheden. Det er ligeledes vigtigt, at der er så få driftsforstyrrelser som muligt. Det kan overvejes at etablere en automatisk overvågning af systemet Se også Automatisk hastighedskontrol Det gode eksempel I Ballerup Kommune blev der opstillet en fast elektronisk fartviser i forbindelse med omlægningen af en strækning af Ballerup Boulevard, hvor profi let blev ændret fra to spor i hver retning til ét spor i hver retning. Her er fartviseren placeret i starten af den ombyggede strækning og er med til at understrege vejens nye profi l ved at blinke med gule blink, når den tilladte hastighed overskrides. På strækninger med farlige vejkryds kan der anvendes variable tavler, der advarer mod krydsende trafi k og eventuelt også nedsætter hastighedsgrænsen, når der er krydsende trafi k. Dette skærper opmærksomheden hos trafi kanterne og tilpasser hastigheden til den aktuelle situation. Systemet kan for eksempel bestå af en to variabel tavle placeret på primærvejen et stykke før den krydsende trafi k (ca meter). Trafi k fra sidevejen samt venstresvingende trafi k mod sidevejen registreres, og tavlen tændes. Når tavlen er tændt, advarer en tekst mod svingende eller krydsende trafi k, og en elektronisk tavle kan supplerende sænke hastighedsgrænsen lokalt for delstrækningen i det tidsrum, hvor der forekommer krydsende trafi k Formål Trafi kken på primærvejen gøres opmærksom på, at der er krydsende trafi k, samtidig med at hastighedsgrænsen eventuelt kan sænkes lokalt. Fordelen ved de variable tavler er, at de kun advarer, når det er nødvendigt. Det øger trafi kanternes respekt for skiltningen og skaber en større troværdighed og opmærksomhed. De traditionelle faste tavler mister ofte effekten, netop fordi de advarer mod krydsende trafi k hele tiden Effekter På primærvejen øges trafikanternes opmærksomhed, hvilket reducere uheldsrisikoen. Hvis hastigheden også nedsættes vil konsekvensen af en eventuel kollision blive mindre alvorlig Gode råd ved etablering For at trafi kanterne føler sig trygge ved systemet er det vigtigt, at systemet altid fungerer. Trafi kanterne vil vænne sig til den information, de får, og deres adfærd vil afspejle dette. Hvis systemet er defekt, og tavlerne ikke virker, er der risiko for, at trafi kanterne ikke er opmærksomme, fordi de er vant til at blive advaret. Omvendt vil fejldetekteringer, der fører til utilsigtet aktivering af systemet, medføre manglende tillid til systemet, hvilket ligeledes kan øge uheldsrisikoen Se også Hastighedsinformation Advarsel om krydsende børn Det gode eksempel I tre kryds på rute 26 mellem Skive og Thisted er opsat advarsel om krydsende og svingende trafi k. Krydsene er udpeget som sorte pletter, dvs. steder med særligt mange uheld. Formålet med tavlerne er at øge opmærksomheden 23

24 i krydsene og dæmpe hastigheden for derved at reducere risikoen for uheld. De variable tavler aktiveres, når der registreres enten sidevejstrafi k eller svingende trafi k fra primærvejen, og hastighedsgrænsen nedsættes fra 80 km/t til enten 60 eller 70 km/t på primærvejen. En undersøgelse af effekterne viser, at de variable tavler medfører en reduktion af middelhastigheden på op til 9 km/t. 4.8 SKOLEVEJSSYSTEMER Trafi ksikkerhed Miljø Fremkommelighed Tilgængelighed Tryghed Variable advarselstavler bruges ikke kun ved krydsende og svingende trafi k. Tiltaget anvendes ofte også ved krydsende fodgængere og cyklister. Dette ses især ved skoler eller fritidsinstitutioner, hvor mange børn krydser eller færdes på vejen om morgenen og om eftermiddagen i et stresset trafi kmiljø. Advarselstavlerne skal gøre bilisterne opmærksomme på, at der kan være børn, der krydser vejen, og de kombineres oftest med en variabel sænkning af hastighedsgrænsen. Tavlerne placeres i en passende afstand fra det sted, hvor der typisk vil være børn, der krydser vejen. Tavlerne bygges enten til at tænde, når krydsende personer registreres, eller i særlige tidsrum Formål Formålet med variable tavler med advarsel om krydsende børn er at minimere risikoen for personpåkørsler. Systemet kan indstilles til kun at advare i tidsrum, hvor risikoen er særlig stor, f.eks. ved skoledagens begyndelse og afslutning Effekter Systemet øger trafi kanternes opmærksomhed på steder og tidspunkter, hvor der kan være særlig risiko for børn på vejen. Fordelen ved variable tavler frem for traditionel skiltning er, at de kun advarer, når det er nødvendigt. Det øger trafi kanternes respekt for skiltningen og skaber en større troværdighed Gode råd ved etablering Det er helt essentielt, at systemet konsekvent virker og er indstillet korrekt. Trafi kanter på veje med skolevejssystemer vil vænne sig til at blive advaret, når det er aktuelt. Hvis systemet er defekt, og tavlerne ikke virker, er der risiko for, at trafi kanterne ikke er opmærksomme. Det kan have fatale følger. Ligeledes kan en ukorrekt brug af tavlerne være med til at svække trafi kanternes tiltro til systemet. Dette kan f.eks. ske, hvis de tidsindstillede advarselstavler ikke slukkes i en skoleferie. Tavlerne vil i så fald fortsat advare bilisterne i morgen- og eftermiddagstimerne, til trods for at der ingen børn er. 24

25 4.8.4 Se også Hastighedsinformation Advarsel om krydsende og svingende trafi k Det gode eksempel Ved Aarup skole på Fyn er der opsat variable tavler. Tavlerne er tændte i to korte tidsperioder på cirka 20 minutter omkring kl. 8 og igen ved middagstid - altså når børnene henholdsvis møder og har fri. Tavlerne sænker hastighedsgrænsen til 40 km/t, og en undertavle med teksten m Skole giver trafi kanterne en begrundelse. Om morgenen er de variable tavlers effekt målt til en hastighedsreduktion på 10 km/t i den ene retning og 4 km/t i den anden. Desuden kan det konkluderes, at hastighedsoverskridelserne er både færre og mindre, når tavlerne er tændte, og grænsen er 40 km/t, end når tavlerne er slukkede, og grænsen er 50 km/t. Ved middagstid er effekten af de tændte tavler mindre end om morgenen. 4.9 ADVARSEL OM SPØGELSESBILISTER Trafi ksikkerhed Miljø Fremkommelighed Tilgængelighed Tryghed Spøgelsesbilister, dvs. bilister, som kører ud på motorvejen mod færdselsretningen. Og Vejdirektoratet kan konstatere at problemet i en årrække har været stigende. Et af de farligste scenarier er, at en bilist ved en fejl kører ind på motorvejen via en frakørsel og dermed havner i den forkerte færdselsretning. Det er dét problem, som et advarselssystem om spøgelsesbilister fokuserer på at forhindre. En sådan fejl kan få alvorlige konsekvenser, da resultatet kan blive frontalkollisioner med dødelig udgang. Denne type af ulykker fylder ofte meget i medierne på grund af de alvorlige følger. Totalt set er kun få ulykker relateret til kørsel mod færdselsretningen ift. andre typer af ulykker. En undersøgelse udført af Vejdirektoratet viser, at under 0,5 % af alle registrerede ulykker på motorveje skyldtes kørsel mod færdselsretningen. Traditionelle sikkerhedsforbedrende tiltag mod kørsel mod færdselsretningen omfatter bedre skiltning, og kørebaneafmærkning f.eks. med retningspile. Tiltag som disse kan nok gøre det mindre sandsynligt, at en bilist kører forkert, men de gør ikke den øvrige trafi k opmærksom på, hvis en bilist alligevel skulle være på vej mod færdselsretningen Formål Formålet med et system mod spøgelsesbilister er at undgå de alvorlige skader, som ofte forekommer i forbindelse med ulykker med spøgelsesbilister. Et fuldt udbygget system mod spøgelsesbilister kan indeholde følgende dele: Et detekteringssystem, som registrerer kørsel mod færdselsretningen Advarsel til føreren af spøgelsesbilen eksempelvis ved lysdioder i vejbanen og eventuelt supplerende skiltning og lydsignaler. Alarmfunktion koblet til detekteringen, som advarer trafi kinformationscentralen. Herfra kan informationen sendes videre til politi og redning. Trafi kinformationen kan også udsendes via RDS/TMC og radio. Bomme, der kan lukke og åbne for tilkørsel Effekter I Danmark er fl ere systemer indført på forsøgsbasis. Erfaringerne er dog begrænsede. Årsagen er, at uheld med spøgelsesbilister forekommer relativt sjældent. Derfor tager det tid at indsamle erfaringer omkring systemet Gode råd ved etablering Det er vigtigt, at vejene er så selvforklarende som muligt. Ulykker kan ske pga. utydelig skiltning og afstribning. På strækninger, der er særlig udsat for spøgelsesbilisme, er det vigtigt, at vejens geometri tydeliggør dens funktion. Det gælder især for tilslutninger til motorveje. 25

26 Forebyggende informationstiltag kan give gode råd om, hvordan man som trafi kant forholder sig, hvis man møder en spøgelsesbilist. I en kritisk situation er sekunderne dyrebare, og en hurtig reaktion kan være forskellen mellem liv og død Det gode eksempel Som det første sted i Danmark er motorvejsramperne ved Ringsted Øst blevet forsynet med en række diodelys lanelights på langs i midten af kørearealet. Systemet fungerer ved, at en sensor registrerer, hvis en bilist kører mod færdselsretningen ned ad rampen. Sensoren giver signal til de nedfræsede lanelights, og lysene tændes som et løbelys, der kommer "rullende" som røde advarselsblink op mod spøgelsesbilisten. Systemet er efterfølgende udbredt til 16 andre lokaliteter i landet for at indsamle erfaring omkring funktionaliteten. Samtidig etableres kameraovervågning, så det er muligt at se, hvordan eventuelle spøgelsesbilister reagerer på systemet DYNAMISK PARKERINGSINFORMATION Trafi ksikkerhed Miljø Fremkommelighed Tilgængelighed Tryghed Jagten på parkeringspladser kan føre til trafi kpropper, køer samt frustration og mindsket opmærksomhed hos bilisterne. Bilister, som kører rundt og leder efter parkeringspladser, kan derfor medvirke til at trafi ksikkerheden bliver dårligere. Systemer til dynamisk parkeringsinformation er indrettet, så de via detektorer registrerer hvor mange biler, der passerer parkeringsanlæggenes ind- og udkørsler. Informationen om de ind- og udkørende biler sendes herefter videre til en central computer for at blive bearbejdet. Fra computeren sendes data videre til variable tavler, som viser, hvor mange ledige pladser, der er tilbage, eller om parkeringsanlægget er fuldt. Der fi ndes også parkeringssystemer, der sørger for at lede bilerne hen til en specifik ledig parkeringsbås inde på selve parkeringspladsen. Disse systemer kræver registrering samt vejvisning til de enkelte parkeringspladser Formål Formålet med systemet er at øge servicen over for den enkelte trafi kant samt minimere søgetrafi k, dvs. den andel af trafi kken, der kører rundt og leder efter en p-plads. Et parkeringssøgesystem leder bilister hen til en ledig parkeringsplads i nærheden af det område, hvor de har et ærinde. Når parkeringsområderne i og omkring bycentre eller kongrescentre er overfyldte, vil der være mange bilister, der kører rundt og leder efter en ledig plads. Bedre information om de forskellige parkeringsmuligheder fører til en enklere trafi ksituation for disse trafi kanter. Resultatet er mindre søgetrafi k, færre køer, og en mere effektiv udnyttelse af parkeringsanlæggene. Mindre søgetrafi k fører også til mindre forurening og har en direkte positiv effekt på luftkvaliteten. Systemet kan samtidig anvendes til at forbedre tilgængeligheden til bymidten og dermed gøre byen mere attraktiv Effekter Dynamisk parkeringsinformation kan føre til færre kantstensparkeringer og udisciplineret parkering, højere trafi ksikkerhed og forbedret miljø samt sparet tid for trafi kanterne. Systemet gør også, at bilister, der ikke er stedkendte, føler sig mere velkomne i byen. Og en anden fordel er, at systemet gennem sin mulighed for at generere parkeringsstatistik, producerer data, der kan være til nytte i det lokale trafi kplanlægningsarbejde Gode råd ved etablering Der er mange interessenter i et parkeringsinformationssystem (f.eks. handelsdrivende, ejere af private parkeringspladser og beboere). Det er vigtigt at have en projektorganisation, hvor alle parter kan følge projektet fra idé til etablering, og hvor den enkelte oplever indfl ydelse på systemet Se også Parker og rejs -information Det gode eksempel Aalborg Kommune har etableret et dynamisk parkeringsinformationssystem. Parkeringssystemet fortæller ved hjælp af variable tavler, hvor i centrum af byen der er ledige parkeringspladser. På de store indfaldsveje gives vejvisning til kommunens tre overordnede parkeringsområder, og på variable tavler vises antallet af ledige pladser i hvert af de tre områder. Når den parkeringssøgende kommer tættere på parkeringsområderne, viser vejtavler hvor mange ledige pladser, der er på de enkelte p-pladser, samt i hvilken retning, de ligger. Antal ledige pladser på de enkelte parkeringspladser kan også ses via internettet, hvor det også er muligt at se en prognose for belægningen af parkeringspladserne PARKER OG REJS -INFORMATION Trafi ksikkerhed Miljø Fremkommelighed Tilgængelighed Tryghed Antallet af bil pendlere er vokset gennem de seneste år og vi rejser længere. Et resultat af dette er køer på vejene og negative miljøeffekter. Tiltag, der har til formål at gøre det lettere at bruge kollektiv trafi k, og samkørsel kan mindske disse problemer. Kollektiv transport kan fl ytte 26