Masterplan for. Vordingborg Forsyning A/S. Grundlag for fjernvarmeforsyning af nye områder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masterplan for. Vordingborg Forsyning A/S. Grundlag for fjernvarmeforsyning af nye områder"

Transkript

1 Masterplan for Vordingborg Forsyning A/S Grundlag for fjernvarmeforsyning af nye områder September 2012

2 Rekvirent Vordingborg Forsyning A/S Færgegårdsvej Vordingborg Kontaktperson: Kristian Schou Telf.: I planlægningsfasen bistås Vordingborg Forsyning A/S af Dansk Fjernvarmes Projektselskab A.m.b.a. v/ akademiingeniør Viktor Jensen Nærværende masterplan er udarbejdet af PlanEnergi Nordjylland v/ Projektleder Jakob Worm PlanEnergi Nordjylland Jyllandsgade Skørping Telefon: Telefax:

3 Indholdsfortegnelse 1 Redegørelse for projektet Indledning Fjernvarme til de fire nye områder Resultater Økonomi for de nye forbrugere Samfundsmæssige virkninger De efterfølgende undersøgelser og initiativer Metode Fjernvarme i de nye områder Områdernes størrelser og varmebehov Tilslutningens betydning Nettabets betydning Masnedøværket og andre forsyningsanlæg Biomasse-kraftvarmeanlæg MKV Alternativ flisfyret varmecentral Driftsdata for forsyningsanlæggene Elprisens betydning Muligheder på regulerkraftmarkedet Budgetter Anlægsbudgetter Driftsbudgetter Samfundsøkonomi og miljø Energibesparelser ved konverteringerne Bilag 1: Forudsætninger Bilag 2: Ejendommene i de 4 områder Bilag 3: Varmegrundlag og varmetab Bilag 4: Kort over områderne og transmissionsledningerne Bilag 5: Beregning af energibesparelser Bilag 6: Udskrifter fra energypro Bilag 7: Samfundsøkonomi

4 1 Redegørelse for projektet 1.1 Indledning Denne masterplan for Vordingborg Forsyning er udarbejdet med henblik på en øget fjernvarmeforsyning i Vordingborg-området. Formålet er at belyse forskellige alternativer i forhold til hvilke byområder der kan forsynes og hvordan de nuværende varmeforsyningsanlæg kan anvendes. Baggrunden er, at Vordingborg Forsyning har købt Masnedø Kraftvarmeværk pr. 1. januar Værket har i en lang årrække leveret varme til fjernvarmeforsyningen af Vordingborg. Den nuværende varmeforsyning har et sommerforbrug på 4 MW og en max. belastning på 29 MW. Varmeforsyningen leveres hovedsagelig via transmissionsledningen under sundet fra Masnedø. Masnedøværket består af et halm/flis-fyret kraftvarmeværk samt en fliskedel. I Vordingborg er der to varmecentraler med kedler, dels olieforsynet (gasolie) og dels forsynet med naturgas. I udkanten af forsyningsområdet ligger Iselingen (Vordingborg Øst), og udenfor Vordingborgs forsyningsområder ligger 3 byområder, hvor der er en blanding af individuel naturgas, oliefyr og elopvarmning. Der er Nyråd, Neder Vindinge / Kastrup og Ørslev. For de 4 områder tilsammen er godt halvdelen af varmebehovet dækket med naturgas, og resten er fordel mellem olieopvarmning og elvarme. Der er nogle variationer i fordelingen mellem naturgas, olie og elvarme. Neder Vindinge / Kastrup er interessant bl.a. fordi 28 % af husstandene stadig er olieopvarmede. I Iselingen er udfordringen at halvdelen af husene er elopvarmede og skal have radiatorer eller gulvvarme for at kunne udnytte fjernvarmen. Der er dog gode muligheder for at få udbredt fjernvarmen til gavn for borgerne og miljøet. 4

5 Opvarmningsnmiddel Iselingen / Vordingborg Øst Neder Vindinge- Kastrup Ørslev Nyråd Alle 4 områder El 48% 12% 25% 12% 19% Olie (samt petroleum og flaskegas) 15% 28% 23% 20% 23% Fast brændsel (kul, koks,brænde m.m.) 0% 1% 1% 2% 1% Naturgas 37% 58% 50% 65% 56% Andet og uoplyst 0% 1% 0% 2% 1% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Tabel 1. Opgørelse over hvordan varmebehovene i de 4 områder er dækket i dag. Med overtagelsen af Masnedøværket har Vordingborg Forsyning nu mulighed for at optimere driften til gavn for varmeforsyningen. Der er i dag en pæn overkapacitet på forsyningsanlæggene, og der er plads til at udvide varmegrundlaget. Disse optimeringer suppleres med en vurdering af etablering af en ny krydsning af sundet med endnu en transmissionsledning. Ud over behovet for scenarieberegninger med udvidelse af forsyningsområderne og en optimal drift af anlæggene sættes tiltagene ind i en plan med forslag til udbygningstakt. Desuden behandles Masnedøværkets drift og elmarkedet. Masterplanen indeholder endvidere en opgørelse af energisparepotentialet ved udvidelse af forsyningsområdet og konvertering af individuel olie- og naturgasfyring til fjernvarme. Dette energisparepotentiale kan bidrage til opfyldelsen af Vordingborg Forsynings energispareforpligtelse. Nye transmissionsledninger til fjernvarme giver desuden muligheder for at sænke fjernvarmetemperaturerne og dermed varmetabene fra fjernvarmerørene. Masterplanen er udarbejdet i dialog med Vordingborg Forsyning A/S, Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) og PlanEnergi. DFP er projektleder. 1.2 Fjernvarme til de fire nye områder I denne rapport tages udgangspunkt i de nuværende forsyningsområder med fjernvarme. Der regnes på et optimalt samspil mellem varme/el produktion på Masnedøværket og de øvrige spids- og reservelastcentraler med etablering af en ny krydsning af sundet. Vordingborg Forsyning har et ønske om at stræbe imod en CO 2 -neutral varmeforsyning. Derfor er de følgende alternativer (3, 4 og 5) regnet igennem hvor naturgas- eller olie-kedlerne på de to by-centraler er erstattet af en flisfyret spidslast forsyning. Ud fra denne situation undersøges følgende fjernvarme-alternativer: 0) Nuværende forsyning af Vordingborg; referencen 1) Etablering af ny sundledning som forudsætning for tilslutning af de nye områder 2) Forsyning af Iselingen Spidslastcentraler ændres fra naturgas forsyning med flis. 3) Forsyning af Iselingen og Neder Vindinge-Kastrup 4) Forsyning af Iselingen, Neder Vindinge-Kastrup og Ørslev 5) Forsyning af Iselingen, Neder Vindinge-Kastrup, Ørslev og Nyråd 5

6 Disse alternativer vurderes selskabsøkonomisk for Vordingborg Forsyning. Desuden sammenlignes økonomien for en standardforbruger med fortsat individuel forsyning med naturgas. Rækkefølgen for tilslutning af områderne er aftalt med Vordingborg Forsyning, men der er ikke aftalt en tidsplan for udførelse. 1.3 Resultater Alt. Alt. 0 Alt. 1 Alt. 2 Alt. 3 Alt. 4 Alt. 5 + Neder Værdier i tabel i Kr./år Vordingborg Ny transmissionsledning Kastrup + ny Vindinge / + Iselingen reference fliskedel + Ørslev + Nyråd Forbedring af resultat Forbedring pr. solgt MWh Tabel 2. Selskabsøkonomiske resultater ved de 5 alternativer for Vordingborg Forsyning A/S. Det ses i tabellen at ved den fulde udbygning med alle fire områder giver et positivt resultat for Vordingborg Forsyning på 5,4 mio.kr pr. år. Det ses desuden at de opstillede alternativer har positiv selskabsøkonomi, bortset fra de første to trin: alternativ 1 og 2; (ny transmissionsledning og forsyning af Iselingen). Det er dog forstærkningen af transmissionsnettet der er forudsætningen for forsyning af de nye områder. Den er nødvendigt for at have effekt nok til alle de nye områder. Det maksimale effektbehov stiger gennem beregningerne fra 30 MW i referenceberegningen til 41 MW i alternativ 5. Desuden er den nuværende ledning 37 år gammel, og den nye ledning giver den nødvendige tryghed for leverance til alle forbrugerne. Et forbedret transmissionsnet vil også kunne forsyne de nuværende byområder med lavere temperaturer, og det vil kunne reducere nettabene i gadenet og stikledninger. Med fremtidig optimering af afkølingsforholdene i byen vil der kunne realiseres en besparelse. En investering på op til 1 mio.kr. i kampagnetiltag i det nuværende forsyningsområde vil være en drifts og selskabsøkonomisk fordel for Vordingborg Forsyning. Et sådant initiativ forudsættes at kunne give en besparelse på 2% af det nuværende varmetab fra fjernvarmerørene. Dette er dog ikke indregnet i økonomien i tabellen overfor. Et væsentligste resultat er, at tilslutning af de nye områder vil være en gevinst også de nuværende varmeforbruger. Det kan derfor overvejes om der skal gives fordelagtige tilslutningsbetingelser til nye forbrugere i en afgrænset tilmeldingsperiode. 6

7 1.4 Økonomi for de nye forbrugere I tabel 3 vises, at der er en økonomisk gevinst for de nuværende forbrugere af naturgas i at tilslutte sig fjernvarmen. Hvis forbrugere med et ældre gasfyr står overfor at skulle skifte fyr, vil fjernvarme være interessant. Som alternativ er regnet på et jordvarmeanlæg. Men også her er der bedre forbrugerøkonomi i fjernvarmen. Fjernvarme er også interessant for forbrugere med elvarme (se tabel 4). I elopvarmede huse skal der dog investeres i et vandbåret fordelingssystem (gulvvarme /radiatorer), men som det ses i tabellen vil en merinvestering på kr. ( kr.) give en fornuftig økonomi for forbrugeren. Nyt jordvarmeanlæg Ny fjernvarme 100% årsvirkningsgrad 280% årsvirkningsgrad Køb af energi 18 MWh á kr kwh á kr 1, kr./år M3 afregning 519 m3 á kr 1, kr./år Drift og vedligehold kr./år Fast rumbidrag 130 m2 á kr 13, kr./år Abonementsbidrag 1 á kr kr./år Investering, husinstallation % kr./år Tilslutning / Investering % % kr./år Årlig udgift i. moms kr./år Nuværende ældre naturgasfyr Nuværende nyere naturgasfyr 85% årsvirkningsgrad 98% årsvirkningsgrad Køb af energi m3 Ngas á kr.8, m3 Ngas á kr.8, kr./år Drift og vedligehold kr./år Abonementsbidrag 1 á kr á kr kr./år Årlig udgift i. moms kr./år Nuværende ældre oliefyr Nuværende nyere oliefyr 75% årsvirkningsgrad 90% årsvirkningsgrad Køb af energi l olie á kr. 11, l olie á kr. 11, kr./år Drift og vedligehold kr./år Årlig udgift i. moms kr./år Tabel 3. Forbrugerøkonomi for de nye forbrugere. Der forudsættes samme betingelser som for de nuværende forbrugere i Vordingborg, både med hensyn til tilslutning og afregning. Der er sammenlignet med nuværende naturgasforsyning med hhv. et ældre og et nyere oliefyr, et ældre og et nyere naturgasfyr, samt som alternativ et nyt jordvarmeanlæg. Alle beløb er inkl. moms. Bemærk at beløbene er afrundede. Ny fjernvarme + centralvarme Nuværende elopvarmning 100% årsvirkningsgrad 100% årsvirkningsgrad Køb af energi 18 MWh á kr kwh á kr 1, kr./år M3 afregning 519 m3 á kr 1, Drift og vedligehold kr./år Fast rumbidrag 130 m2 á kr 13, kr./år Abonementsbidrag 1 á kr kr./år Investering, husinstallation % kr./år Tilslutning / Investering % kr./år Årlig udgift i. moms kr./år Tabel 4. Forbrugerøkonomi for de nye forbrugere i elopvarmede huse. 7

8 1.5 Samfundsmæssige virkninger Miljømæssigt er udvidelsen er fordel. Der vil ske en reduktion af CO 2 -udledningen med ton/år. Desuden kan lokale miljø skånes for røg fra de individuelle fyringsanlæg. Beskæftigelsesmæssigt er betydningen også markant i anlægsfasen. Der skal investeres omkring 179 mio.kr i etablering af fjernvarmeledninger, vekslerstationer mv. Det skønnes at kunne give en lokal beskæftigelse på 200 mandeår. VVS arbejderne i de individuelle ejendomme er også betydelige og her forventes at ejerne skal investere omkring 87 mio.kr. Det skønnes at give en lokal beskæftigelses effekt på 100 mandeår. Ved denne type udvidelse af et fjernvarmeområde kræve lovgivningen at samfundsøkonomien gennemregnes for projektet. Den fulde udbygning (alternativ 5) giver et samfundsøkonomisk overskud på 4,2 mio.kr over 20 år med en kalkulationsrente på 4%. Det svarer til en intern forrentning på 4,2%. Det er lidt mindre end de 5% man tidligere har forventet at energiprojekter skulle leve op til. Imidlertid har Regeringen varslet en nedsættelse af kalkulationsrenten. Derfor vurderes projektet at være positivt for samfundet også når man tager de beskæftigelses effekter med. 1.6 De efterfølgende undersøgelser og initiativer Sideløbende med denne rapport er der indsendt projektforslag til Vordingborg Kommune. Dels på etablering af en ny transmissionsledning og krydsning af sundet fra Masnedø samt et projektforslag med etablering af fjernvarme i Iselingen. Disse forslag gennemgår den nødvendige myndighedsbehandling ifølge Varmeforsyningsloven. Efterfølgende skal der også indsendes projektforslag for de kommende udvidelser i de 3 andre områder. Vordingborg Forsyning skal tilrettelægge en informations- og salgskampagne overfor de kommende forbrugerne. Det er pt. indstillingen, at de nye forbrugere skal med på samme betingelser som de nuværende, men man kunne godt lancere kampagnetilbud. Ud over Masnedøværket og de to nuværende bycentraler er der også andre muligheder for forsyning af varme til fjernvarmenettet. Ved Ørslev ligger fabrikken DMG, som har egen gasmotor k/v-anlæg og et konstant varmeforbrug på MWh jævnt fordelt over hele året. Et muligt scenarie kunne være, at Vordingborg Forsyning overtager kraftvarmeanlægget og forsyner DMG med fjernvarme. Motoranlægget kan så indgå i den samlede drift. Et andet scenarie er at DMG levere spids- og reservelast til nettet fra en ny flisfyret varmecentral. Et andet muligt initiativ er et biogasprojekt, som er i støbeskeen nordnordvest for Vordingborg. Her kunne Vordingborg Forsyning tilbyde at modtage biogassen til enten 8

9 et nyt kraftvarme-satellitanlæg, eller måske kunne biogassen anvendes på det nuværende motoranlæg hos DMG, der derved ville komme til at køre i grundlast. På Masnedøværket er der mulighed for at by-passe henholdsvis turbinen og fjernvarmeveksleren. Det undersøges om det giver mulighed for at optimere driften. Med forstærkning af transmissionsnettet bliver der mulighed for at levere fjernvarme med lavere temperaturer. Der kan derfor blive væsentlige fordele ved at forberede bynettet for brugerinstallationer på lavere fjernvarmetemperaturer ved at forbedre afkølingsmulighederne hos forbrugerne mv. 9

10 2 Metode For de nye områder har Vordingborg Kommune venligst bidraget med BBR-data for de enkelte ejendomme. På kortniveau er der sket en udvælgelse således at de ejendomme, der ligger langt fra et muligt fjernvarmenet, er sorteret fra. For de mulige ejendomme er der beregnet et varmebehov. Det er gjort med nøgletal og ud fra BBR- dataenes angivelser af alder, anvendelse og arealer af de pågældende bygninger. Erfaringsmæssigt er denne metode udmærket for almindelige boliger. Men der kan være usikkerhed vedrørende institutioner, erhverv og andre større forbrugere. Derfor er der indhentet forbrugsdata fra Vordingborg Kommunes egne institutioner i området. Desuden er der indhentet forbrugsdata fra en række ejere af større ejendomme i områderne. Der er i bilag4 forslag til linjeføring, længder og dimensioner på transmissionsledningerne. Ledningstabet i distributionssystemet sættes til maksimalt 15 % når der anvendes twinrør serie 2. Ved transmissions-ledningerne anvendes også twinrør, bortset fra den største dimention (DN300) der pt kun findes som enkeltrør. Det er forudsat at den nuværende sundkrydsning ikke anvendes mere og derfor at der fratrukket et varmetab på 56 W/m. Da ledningens præcise tilstand ikke er kendt er der tale om en vurdering. Varmegrundlaget for den nuværende forsyning af Vordingborg (Alt. 0) stammer fra månedlige driftsdata fra 2010, som er korrigeret i forhold til graddøgn. Erfaringsmæssigt opgiver Vordingborg Forsyning varmetabet i fjernvarmenettet til 20% af varmeproduktionen. Den del af varmesalget (nettovarmebehov; NVB) som går til opvarmning af brugsvand sættes til 17% (af NVB). Behovet for rumopvarmning er fordelt over året i forhold til udetemperaturen. Nettabet er fordelt over året i forhold til jordtemperaturen. Med disse data kan der opstilles varmebehov og ledningstab for forsyning af de nye områder. Data for forsyningsanlæggene er indhentet fra Vordingborg Forsyning. Specielt har der været en dialog med Masnedøværket (Driftsleder Erik Debel Jensen) om angivelse af anlægs- og driftsdata for kraftvarmeværket og fliskedlen der. De alternativer der er oplistet i afsnit 1.2 beregnes i simuleringsprogrammet energypro, som beregner forsyningsværkernes optimale drift time for time gennem et år. Først opstilles en model af den nuværende situation (referencen). I de følgende alternativer lægges områderne til nettet et efter et. Den nye sundledning indgår i alle de følgende beregninger. Alle alternativerne referer derfor til alternativ 0 i forhold til forbedring af resultat. EnergyPRO-modellerne bygger på en række forudsætninger, hvoraf en del er oplistet i bilag 1. Hovedresultaterne fra energypro er hhv. den årlige energiomsætning og det årlige driftsresultat. I produktionsomkostningerne er kun medtaget de nødvendige udgifter til brændsel og afgifter samt bortkørsel af slagger. Det forudsættes at de øvrige driftsudgifter ikke påvirkes af det forøgede driftstimetal. Beregning af selskabsøkonomi og beregning af økonomi for en standard-forbruger udføres i regneark. Almindelig administration og drift er kun medtaget i det omfang det henhører til den ekstra administration af nye forbrugere og drift af nyt ledningsnet, desuden er indtægter fra salg af varme samt faste afgifter medtaget. 10

11 3 Fjernvarme i de nye områder 3.1 Områdernes størrelser og varmebehov De deltagende ejendomme er som udgangspunkt 80% af samtlige ejendomme i de nye områder. Opvarmningsnmiddel Antal ejendomme Ejendomme i % Netto varmebehov i MWh/år Netto varmebehov i % 1 Elektricitet % % 2 Gasværksgas. 1 0% 31 0% 3 Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas) % % 4 Fast brændsel (kul, koks,brænde m.m.). 33 1% 601 1% 7 Naturgas % % 9 Andet. 9 0% 145 0% Uoplyst 6 0% 184 0% I alt % % Tabel 5. Samlet optælling for de 4 nye områder.(se deltailjeret oversigt i bilag 2) Det kan bemærkelses at kun halvdelen af ejendommene er forsynet med naturgas. Der ud over forsynes den anden halvdel med olie eller er elopvarmede. Når der ses på varmebehovet har de ejendomme med naturgas et større forbrug. Der er forholdsvis mange elopvarmede ejendomme. Her er der den særlige udfordring at der skal indlægges centralvarme og det er et noget større indgreb i huset end blot at skifte fra olie eller naturgas til fjernvarme. Fjernvarme Vordingborg reference Ny sundkryds og transmissionsledning + Iselingen Alle 4 områder + Neder Vindinge / Kastrup + Ørslev + Nyråd Vordingborg, nuværende MWh Iselingen MWh Ndr. Vinding, Kastrup MWh Ørslev (-DMG) MWh Nyråd MWh Netto varmebehov MWh Varmetab i fjernvarmenet MWh Varmeproduktion på værker MWh Tabel 6. Levering af varme til det nuværende forsyningsområde samt de 4 nye områder. 3.2 Tilslutningens betydning Ved det første nye område (Iselingen) er der undersøgt hvordan tilslutningen påvirker selskabsøkonomien. Det er dyrt at lægge fjernvarme ud i et nyt område og der vil 11

12 naturligt være en grænse for hvor få ejendomme der kan tilsluttes for at det kan løbe rundt for Vordingborg Forsyning A/S. I nedenstående figur er vist forbedringen af økonomien ved forsyning af Iselingen. Det er udregnet for forskellige % tilslutning. Alt. 2a Alt. 2 Alt. 2b Alt. 2c Alt. 2d Alt. 2e Alt. 2f Alt. 2g Tilslutning 100% 80% 60% 30% 25% 20% 15% 10% Antal ejendomme stk. Selskabsøkonomi Forbedring af resultat Tus.kr./år Forbedring pr. solgt MWh kr./mwh Tabel 7. Tilslutnings betydning for økonomien for Vordingborg Forsyning. Bemærk at referencen her er alternativ 1. Det ses i tabellen at der skal være mindst 20% tilslutning for at det løber rundt. Det svarer til mindst 40 af de 199 mulige ejendomme. Det er meget realistisk at få 20% tilslutning, og det viser at projektets økonomi er meget robust. Det skal dog anbefales at målet for tilslutninger er 80% indenfor en kort årrække. Det er forudsat at der lægges fjernvarme i hele området, men kun stik ind til de ejendomme der tilmelder sig. Desuden er der ikke regnet med specielle udgifter til markedsføring eller rabatter i en tilmeldingsperiode. Disse forhold bør overvejes når projektet efter myndighedsgodkendelse skal planlægges i detailjer. I figuren nedenfor er vist hvordan økonomien er sammensat. Figur 1. Indtægterne er søjlerne over 0, med varmesalget som den største andel, samt kubikmeterbidrag og rum- og abonnementsbetaling. Udgifterne består dels af ekstra produktionsomkostninger på forsyningsanlægene (Masnedø), og en smule ekstra driftsudgifter til pumper, administration mv. De ekstra kapitalomkostninger er en væsentlig post, især ved de lave tilslutninger. Grunden til at kapitalomkostningerne stiger ved lavere tilslutning skyldes at investeringerne er 12

13 fratrukket værdien af energibesparelsen (læs mere i afsnit 5.3). Jo færre huse, der tilsluttes des færre energibesparelser realiseres, ved at konvertere fra for eksempel olie til fjernvarme. 3.3 Nettabets betydning Der er tab af varme i alle fjernvarmesystemer og dét tab er alt overvejende fra fjernvarmerørene i jorden. I Vordingborg er dette tab 20% af den samlede varmeproduktion fra Masnedø og de to bycentraler. Fjernvarmenettet i det nuværende Vordingborg by er adskilt fra transmissionsnettet med varmevekslere. I bynettet har der gennem de sidste år været gjort en indsats for at forbedre afkølingsforholdene hos forbrugerne. Blandt andet har indførelsen af kubikmeter(m 3 ) tariffen betydet større fokus hos forbrugerne på at få så meget varme ud af hver m 3 som muligt, og det har forbedret afkølingen af vandet og dermed returtemperaturen i fjernvarmenettet. Denne udvikling er vigtig, både fordi lavere temperaturer i fjernvarmerørene betyder mindre varmetab til jorden rørene ligger i, og fordi driften på Masnedø har fordel ved at få en lav returtemperatur, som giver bedre udnyttelse af kraftvarmeværket. Det ses blandt andet ved at den nye transmissionsledning giver mulighed for lavere temperaturer i transmissionsnettet og dermed en højere elydelse på kraftvarmeværket. I bynettet er temperaturerne om vinteren; 80 o frem og 45 o retur. Om sommeren er de 69 o frem og 52 o retur. Hvis fremløbstemperaturerne for eksempel kan sænkes 2 o og returen 1 o vil det betyde 2% reduktion af nettabet. I tabellen nedenfor er den situation stillet op og det er her vurderet at der kan investeres 1 mio.kr. for at opnå den besparelse i nettabet på 2%. Alt. Alt. 1 Alt. 1a Værdier i tabel i Kr./år Produktionsomkostninger PO Kapital-omkostninger KO Ny transmissionsledning Reduktion i nettab Drifts-resultat DR Samlet omkostning PO + KO - DR Forbedring af resultat Forbedring pr. solgt MWh 1 Tabel 8. Resultat for selskabsøkonomien ved en indsats på 1 mio.kr. for reduceret nettabet med 2%. Resultatet viser at med en investering på op til 1 mio.kr. vil det være en fordel for Vordingborg Forsyning at arbejde for at reducere nettabet med 2%. Der ud over 13

14 kommer fordele ved forbedret ydelse på Masnedø, som ikke er regnet ind i ovenstående. Der er forudsat at investeringen på 1 mio.kr., enten kan gå til egentlige tilskud til forbrugerne eller anden form for kampagneudgifter, som kan forbedre afkølingsforholdene hos forbrugerne. Værdien af energibesparelsen giver også et pænt bidrag (hhv og kr. i alternativ 1 og 1a) til investeringerne. (se mere om det emne i afsnit 5.3) 14

15 4 Masnedøværket og andre forsyningsanlæg Foto af Masnedøværket. Historisk har der været kraftværk på grunden siden Det nuværende biomassefyrede anlæg er fra I 2006 tilføres mulighed for havvandskøling af turbinen. I 2011 idriftsættes fliskedlen. De nævnte dele af Masnedøværket overtages i 2012 af Vordingborg Forsyning. Gasturbineanlægget i forgrunden af billedet ejes fortsat af DONG Energy og indgår ikke i beregningerne i masterplanen. 4.1 Biomasse-kraftvarmeanlæg MKV 77 Anlægget består af en kedel, der både kan fyres med halm og flis. Der produceres damp på kedlen som ledes til en modtryksturbine med udtag for fjernvarme. Desuden er der havvandskøling af turbinen således at elproduktion er mulig på tidspunkter uden fjernvarmeaftag, men denne mulighed benyttes dog ikke pt.. Denne mulighed er heller ikke medtaget i beregningerne i denne rapport. Ligeledes er muligheden for bypass af turbiner heller ikke medtaget i beregningerne. Den nominelle elydelse er 9,2 MW, fjernvarmeydelse: 22 MJ/s og den indfyrede effekt: 35 MJ/s. I praktisk drift reduceres elydelsen med ca. 10%, som går til egetforbrug. Desuden går der lidt ekstra brændsel i forbindelse med opstart og nedlukning af anlægget. Til beregningerne er valgt følgende ydelser på anlægget så beregningerne kommer til at afspejle den virkelige drift bedst muligt. 15

16 MKV77 basis Ved fremløbstemeratur på 97 gr.c Ved fremløbstemeratur på 85 gr.c Max Min. Max Min. Lastpunkter a 4 6 Indfyret effekt 31,7 24,5 16,9 MW 31,7 24,5 16,9 MW Gennemsnitlig varmeydelse 20,1 15,9 11,0 MW 20,1 15,9 11,0 MW Gennemsnitlig elydelse (netto) 8,5 6,2 4,0 MW 8,9 6,2 4,0 MW Varmvirkningsgrad 63,4% 64,6% 65,1% 63,4% 64,6% 65,1% Elvirkningsgrad 26,7% 25,1% 23,6% 28,0% 25,1% 23,6% Samlet virkningsgrad 90,1% 89,7% 88,7% 91,4% 89,7% 88,7% Tabel 9. Ydelser på Masnedøanlæg MKV 77. Der er taget udgangspunkt i leverandørens lastpunkter for drift af anlægget samt den aktuelle drift. Lastpunkt 6 bruges dog meget sjældent. Selve kedlens virkningsgrad er vurderet til 95%. Bemærk at virkningsgraderne i tabellen er ved drift. Årsvirkningsgraderne er lidt lavere pga. opstart og nedlukning af anlæg. I 2010 var årsvirkningsgraderne for el: 21,2% og for varme: 60,9%. I tabellen fremgår det, at der er en forbedring af elydelsen fra 8,5 til 8,9 MW når der ikke kræves så høj en fremløbstemperatur som tilfældet er i dag. Ved en ny sundkrydsning og forbedret transmissionssystem bliver det muligt at kunne sænke temperaturerne. I alternativerne regnes der således med effekterne ved en fremløbstemperatur fra Masnedø på 85 gr.c. Kedlen fyres med både halm (81 %, af energiindhold) og træflis (19 %, af energiindhold). Kedlen kan dog også køre med 100% halm, men den mulighed anvendes ikke i beregningerne. Ved fyring med halm føres halmen frem til indfyringssystemet via 2 halmlinjer. Ved kedlens front er placeret 2 lodrette snegle, som opriver halmen. 2 stokersnegle presser halmen ind i fyrrummet på en vandkølet vibrationsrist. Ved fyring med flis bringes flisen fra silo frem til skaktene mellem halmopriverene og stokersneglene. Herved blandes flisen med halmen og indfyres sammen med denne. Primærluften tilføres gennem små huller i risten. Sekundærluften tilføres dels ved indfyringsåbningerne og dels højere oppe. Kedlens trykpart har et driftstryk på 91 bar. Driftstemperaturen er 521 gr.c. Det nominelle dampflow er på 13,4 kg/s. Dampturbinen er en ABB modtryksturbine med en max. elydelse på kw. I tilknytning til anlægget er etableret en akkumuleringsbeholder til fjernvarmevand. Beholderen har en højde på 33 m og en diameter på 14,6 m. Bruttovolumen er på m 3. Beholderen er trykløs og forsynet med en dampgenerator i toppen. Ud over kraftvarmeværket er der på Masnedø en traditionel fliskedel (MKV 87) til produktion af fjernvarme, dog uden kondensering af røggasser. Ydelsen er på 6 MJ/s og virkningsgraden vurderes til 90%. 4.2 Alternativ flisfyret varmecentral Som alternativ til de naturgas- og olie fyrede kedler på centralerne på Nyvej og Bødkervænget er der regnet med en ny spidslast forsyning baseret på flis. En sådan forsyning kan etableres i forbindelse med industrivirksomhed for eksempel på Masnedø 16

17 eller ved DMG i Ørslev. Ydelsen der kan reserveres til fjernvarme er sat til 20 MJ/s og virkningsgraden 90%. I alternativerne er kedlen regnet som en del af forsyningsvirksomhederne, men man kunne også forestille sig den opstillet af 3. part hvor varme købes af Vordingborg Forsyning til 250 kr./mwh. Bemærk at kedlen således ikke er med i anlægsbudgettet i næste afsnit, da den finansieres gennem driftsudgifterne (eller varmekøbet). 4.3 Driftsdata for forsyningsanlæggene En af effekterne ved at udvide fjernvarmeområderne er at udnytte Masnedøværket bedre. I den følgende tabel er dette illustreret og der er også brændselsforbruget er også angivet. Alt. 0 Alt. 1 Alt. 2 Alt. 3 Alt. 4 Alt. 5 Alt. 5b + Neder + Nyråd med Vordingborg Ny transmissionsledning Kastrup + ny Vindinge / + Iselingen + Ørslev + Nyråd naturgas reference spidslast Alternativ fliskedel Varmedækning Masnedø kraftvarme 94% 93% 93% 89% 84% 79% 79% Masnedø fliskedel 6% 6% 7% 10% 13% 15% 15% Naturgaskedler 0,4% 0,5% 0,5% 7% Alternativ fliskedel 1% 4% 7% Driftstimer Masnedø kraftvarme Masnedø fliskedel Naturgaskedler Alternativ fliskedel Brændselsforbrug Halm i ton Flis i ton Naurgas i m Tabel 10. Driftsdata for forsyningsanlæggene i de opstillede alternativer. Der er desuden et beskedent olieforbrug på de to bycentraler, som ikke er medtaget. Tabellen viser at Masnedøværket får flere driftstimer efterhånden som fjernvarmeområdet udvides. Samtidig falder varmedækninger fra Masnedøværket fra de 94% i dag til 79% med de 4 nye områder. Det vil sige at Masnedøværket bliver udnyttet bedre, men kan have svært ved at følge med. Derfor får de andre kedler flere driftstimer og større betydning for økonomien. Alternativ 5b er medtaget for at vise hvad der sker hvis der ikke bliver etableret en alternativ flisfyret varmeforsyning. Det vil i det tilfælde være de to naturgasfyrede bycentraler der skal klare en del af forsyningen. Det resulterer dels i et øget CO 2 -udslip på grund af naturgassen, samt øgede udgifter. Forbedringen af selskabsøkonomien vil falde fra 5,4 mio.kr./år i alternativ 5 til 2,4 mio.kr./år i alternativ 5b. 4.4 Elprisens betydning En vigtig del af indtægtsgrundlaget for drift af Masnedøværket er salg af el. I den nuværende situation (alt.0) er der et elsalg på 24,4 mio.kr og driftsudgifter på 29,3 17

18 mio.kr. I den fuldt udbyggede situation (alt. 5) vil der være et elsalg på 29,4 mio.kr. og driftsudgifter på 39,8 mio.kr. (se beregningerne i bilag 6). Indtægterne fra salget af el dækker således størstedelen af de løbende driftsudgifter til køb af brændsel, afgifter mv. Elsalget består dels af et tilskud på 150 kr/mwh, som tilgodeser at MKV77 producerer el på biomasse (halm og flis). Den største del af elindtægterne kommer dog fra det direkte salg af el på spotmarkedet. Dette marked styres af en fælles-nordisk børs, som sørger for prissætning af el for hver time. Der er således variationer i elprisen på døgnniveau hvor el typisk er dyrest indenfor normal arbejdstid samt hen under aften hvor der laves mad (kogespidsen). Der er også variationer hen over året hvor priserne blandt andet er påvirkede af kraftvarmeværkernes bundne elproduktion når de skal levere varme til byernes fjernvarme. Desuden påvirkes elpriserne også af vandkraft fra Norge og Sverige hvor vandstanden i de opdæmmede elve har betydning. I de senere år har vindkraften også fået en væsentlig indflydelse på elpriserne, da priserne på el dykker når det blæser og stiger når det er vindstille. Der ud over har en række andre faktorer indflydelse på elpriserne; brud på kabler til udlandet, havarier på kraftværker, drift på atomkraftværkerne i Sverige og Tyskland og meget andet. Spotpriserne fastlægges for et døgn og de bliver meldt ud dagen før driftsdøgnet. Det er således et temmelig bevægeligt elmarked hvor MKV77 også skal byde ind med sine prisbud og sælge den producerede el. Figur z. Udvikling i el-spot priser. Kurverne til venstre er de gennemsnitlige el priser for årene 2001 til Kurverne til højre er de gennemsnitlige elpriser pr. måned. Kilde: og Energinet. Figuren viser at der generelt er sket en stigning i elpriserne fra 2001 til Men der er hele tiden variationer fra år til år og som det ses var der også store variationer i Senest har man set at elpriserne er faldet og der er derfor lavet en særlig be- 18

19 regning (alt.5a) for driften med de mest aktuelle elpriser (perioden 27/ til 26/6 2012). Elpriser, spotmarkedet År 2010 År 2011 År Almindelig gennemsnit kr./mwh Drifts gennemsnit kr./mwh Tabel 11. Gennemsnitlige elpriser for de sidste år. Drifts gennemsnittet er gennemsnitsprisen for den solgte el i beregningerne (alt.5; priserne fra 2011 og 5a; priserne fra ). For at se hvor følsom driften er i forhold til elprisernes variationer er der altså gennemført en beregning for et driftsår hvor de nyeste elpriser er brugt i stedet for priserne for Resultaterne er indsat i samme type skema som tabel 1. Alt. Alt. 0 Alt. 5 Alt. 5a Værdier i tabel i Kr./år Vordingborg reference + Nyråd Nyeste elspot priser Produktionsomkostninger: PO Kapital-omkostninger: KO Driftsresultat: DR Samlet omkostning: PO + KO - DR Forbedring af resultat Forbedring pr. solgt MWh Tabel 12. Selskabsøkonomien ved drift med de nyeste el-spotpriser. Det ses i tabellen at økonomien er følsom overfor elpriserne. Størstedelen af det overskud der vil være med den fulde udbygning, kan således forsvinde med manglende elindtægter. I alt. 5a er salg af el 25,8 mio.kr. pr. år og i alternativ 5 på 29,4 mio.kr./år. Der mangler således elindtægter på 3,2 mio.kr. og for produktionsomkostningerne er forskellen 3,6 mio.kr. Det dog vigtigt at bemærke at økonomien stadig er positiv i det fuldt udbyggede scenarie, og at man med dette varmegrundlag vil have en mere robust økonomi i forhold til elpriserne end man har i dag. I forhold til elprisernes udvikling i fremtiden kan man kun spå. Støtten på de 150 kr/mwh vil givetvis bestå, da elproduktion på biomasse er en forudsætning for at Danmark kan nå de langsigtede mål om at blive fossil-fri. Udviklingen på elspotmarkedet vil givetvis svinge, som det er set de foregående år, men der vil være nogle langsigtede tendenser i prisudviklingen på el. For højere elpriser taler følgende; Når det økonomiske opsving sætter ind igen, vil efterspørgslen på el stige. Etablering af flere udlandsforbindelser blandt til Tyskland vil udligne priserne - givetvis til et højere niveau. 19

20 Afvikling af atomkraften og generel fornyelse af kraftværkskapaciteten i Europa kræver store investeringer. Prioritering af CO 2 -neutral elproduktion samt eventuel opstramning af CO 2 - kvote-systemet. For lavere elpriser taler; Hvis den økonomiske afmatning fortsætter eller forværres, kan efterspørgslen på el falde. Mere vindmølle-el presser prisen nedad, men skaber også større fluktuationer. Effektiviseringer i el-sektoren og større konkurrence. Priserne på de brændsler der i Danmark og vore nabolande bliver brugt til elproduktion (halm, træ, naturgas, og kul) kan stige eller falde og det vil selvfølgelig også have indflydelse på elpriserne. 4.5 Muligheder på regulerkraftmarkedet På el-området er det statens selskab Energinet, der har ansvaret for at der til stadighed er ballance i elsystemet. Derfor bliver de såkaldte regulerkraftydelser udbudt hvor der indenfor få minutter og sekunder skal kunne reguleres op og ned for kapasiteten. Det har traditionelt været de store kraftværker, der har sørget for dette, men med liberaliseringen af elmarkedet har mindre kraftvarmeværker også fået mulighed for at byde ind på disse ydelser. I Vest-danmark er der blandt andet blevet etableret en række anlæg med elkedler, som hurtigt kan regulere forbruget. Dette har ind til for nylig været en fin forretning for investorerne og det har derfor været naturligt at overveje at etablere et sådant anlæg på Masnedø. Imidlertid har regulerkraftmarkedet udviklet sig, og der er ikke pt. økonomi i investering i en elkedel. Det anbefales derfor ikke at gøre mere ved dette for nuværende. Elmarkedet er dog ret bevægeligt, så situationen kan godt være anderledes om få år og så kan man overveje en investering igen. Dette har ingen indflydelse på overvejelserne omkring de øvrige varme-forsyningsanlæg, da varme-leveringen fra en elkedel ikke er afgørende ved planlægningen af varmeforsyningen. 20

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe

Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe Projektforslag for etablering af solfangeranlæg og grundvandsvarmepumpe hos Rye Kraftvarmeværk NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen

Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen Dato: Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. Kølsenvej 14 A 8831 Løgstrup Att.: Charles W. Hansen Godkendelse af projekt for fjernvarmeforsyning af Hovedgaden 86 i Løgstrup Løgstrup Varmeværk har fremsendt et projektforslag

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Fjernvarmedistributionsanlæg

Fjernvarmedistributionsanlæg Side 1 af 9 Fjernvarmedistributionsanlæg Projektforslag indsendt af: Side 2 af 9 Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af Hjulmagervej i Bov. Udgivelsesdato : 05-08-2012 Projekt : Hjulmagervej, Bov

Læs mere

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Holsted Varmeværk A.m.b.a. Holsted Varmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Januar 2015 Holsted Varmeværk A.m.b.a. Dato 29.januar 2015

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Hvidovre Fjernvarme Amba Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Projektforslag December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik A/S Skjern Papirfabrik A/S Projektforslag vedrørende energiforbedringsprojekt, der skal levere overskudsvarme til Skjern Fjernvarme Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 24. juli

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a.

Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Hundtofte by samt dele af Stenstrup by. For et blandet bolig- og erhvervsområde. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE

PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato August 2012 PROJEKTFORSLAG 11.000 M 2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORP- TIONSVARMEPUMPE PROJEKTFORSLAG 11.000 M2 SOLVARME OG HEDTVANDSABSORPTIONSVARMEPUMPE

Læs mere

Varmeplananalyser for Vejle Kommune. Rapport. Muligheder for fjernvarme i Gadbjerg og Tofthøj. Juni 2013

Varmeplananalyser for Vejle Kommune. Rapport. Muligheder for fjernvarme i Gadbjerg og Tofthøj. Juni 2013 Varmeplananalyser for Vejle Kommune Rapport Muligheder for fjernvarme i Gadbjerg og Tofthøj NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H,

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk

Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk FORELØBIG Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk August 2010 Udgivelsesdato Projekt : : 5.august 2010 30.5159.52 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt : : : Thomas Capral Henriksen og Bruno Schädler

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 17-04-2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse

Læs mere

Skårup Fjernvarme A.m.b.a.

Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Lokalplan 524 For et boligområde ved Skårup Vestergade og Vesterled Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen September 2008 Projektansvarlig

Læs mere

Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme

Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme Projektforslag Etablering af ny fliskedel Thyborøn Fjernvarme Udarbejdet for Thyborøn Fjernvarmevarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S September 2013 Etablering af ny fliskedel Indholdsfortegnelse Side 2

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning af Årslev m.v. (sagsnr. sagsnr. 13.03.01-P16-1-13)

Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning af Årslev m.v. (sagsnr. sagsnr. 13.03.01-P16-1-13) Sendt pr. e-mail: plan-kultur@faaborgmidtfyn.dk hm@faaborgmidtfyn.dk Faaborg-Midtfyns Kommune Plan og Kultur Att.: Helge Müller 14. oktober 2013 Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning

Læs mere

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 3 supplerende beregninger udført efter 14. juli 2014 - som et isoleret

Læs mere

Assens Fjernvarme A.m.b.a. Etablering af fjernvarme i Ebberup. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Assens Fjernvarme A.m.b.a. Etablering af fjernvarme i Ebberup. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Assens Fjernvarme A.m.b.a. Etablering af fjernvarme i Ebberup Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Revideret oktober 2009 Projektansvarlig Assens Fjernvarme A.m.b.a. er ansvarlig

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Januar 2013 Opdateret januar 2014 Fax 65 47 30 03 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs Viden der bringer mennesker videre--- Vejle Fjernvarmeselskab Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Samfundsøkonomisk vurdering af individuelle varmepumper i forhold til fjernvarme

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Farum Fjernvarme A.m.b.a.

Farum Fjernvarme A.m.b.a. Farum Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for nyt biomasseværk og akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 20. februar 2013 Farum Fjernvarme A.m.b.a. 20. februar

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Etablering af solvarmeanlæg og ny akkumuleringstank Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Februar 2015 Tørring Kraftvarmeværk A.m.b.a. Dato

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Geotermi og samdrift i

Geotermi og samdrift i Geotermi og samdrift i NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Aarhus C Tel. +45 9682 48 Fax +45 8613 636 SJÆLLAND Postadresse:

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune. Delrapport. Muligheder for alternative forsyninger. Pedersker. August 2011

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune. Delrapport. Muligheder for alternative forsyninger. Pedersker. August 2011 Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Muligheder for alternative forsyninger til fjernvarme i Pedersker NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498

Læs mere

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport

Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Varmeplananalyser for Bornholms Regionskommune Delrapport Muligheder for forsyninger til fjernvarme i Østermarie, Østerlars og Gudhjem NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

2.1 Priser på gaskedler (store og små)

2.1 Priser på gaskedler (store og små) MEMO TITEL Vurdering af Næstved Varmeværks muligheder efter ophævelse af Næstved Kommunes godkendelse af projektforslag for biomasseværk mv. DATO 19. maj 2015 TIL Næstved Varmeværk A.m.b.a. (Jens Andersen)

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Bilagsfortegnelse for Tillægsprojektforslaget

Bilagsfortegnelse for Tillægsprojektforslaget Bilagsfortegnelse for Tillægsprojektforslaget Projektforslagene fra januar 2013 med de ændrede tekniske, samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske forudsætninger, som fremgår af notater. I projektgodkendelsen

Læs mere

& Service A/S. Udvidelse af forsyningsområde. i Bondemosen mm. i Ullerslev. Rev. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

& Service A/S. Udvidelse af forsyningsområde. i Bondemosen mm. i Ullerslev. Rev. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Nyborg Forsyning F & Service A/S Udvidelse af forsyningsområde i Bondemosen mm. i Ullerslev Rev. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen marts 2013 Nyborg Forsyning og Service

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning

Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Ramten By. For et blandet bolig- og erhvervsområde. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen November 2008

Læs mere

KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 9 FREDERIKSSUND

KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 9 FREDERIKSSUND JULI 2014 E.ON DANMARK A/S KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 9 FREDERIKSSUND PROJEKTFORSLAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. Nordre Strandvej 46 DK-8240 Risskov www.aaenas.dk Næstved Varmeværk A.m.b.a. Tracégennemgang og anlægsbudget Beslutningsnotat August 2013 Udarbejdet af Aaen Rådgivende Ingeniører A/S for Næstved Varmeværk

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektforslag for nyt 860 kw biomassefyret kedelanlæg. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 11. december 2012 rev. 17. januar 2013 Rejsby Kraftvarmeværk

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

Projektforslag om fjernvarmeforsyning af en ny bæredygtig udstykning i Vejen Kommune. Kongeengen første etape

Projektforslag om fjernvarmeforsyning af en ny bæredygtig udstykning i Vejen Kommune. Kongeengen første etape Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af Kongeengen, 6600 Vejen Side 1 af 11 Projektforslag om fjernvarmeforsyning af en ny bæredygtig udstykning i Vejen Kommune. Kongeengen første etape Projektforslag

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Allinge- Sandvig, Tejn og Sandkaas

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Allinge- Sandvig, Tejn og Sandkaas Bornholms Varme A/S Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Allinge- Sandvig, Tejn og Sandkaas August 2013 2 af 18 Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Den ansvarlige for projektforslaget 3 2 Konklusion

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere