Stress-repertoires. !"En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " Stress. Johan!Friis!Bergholt!

Transkript

1 Stress-repertoires "En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " " " " Stress JohanFriisBergholt 10.Semester,InterpersonelKommunikation HumanistiskInformatik VejlederSørenLindhardt 1

2 Stress-repertoires "En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress. AalborgUniversitet Juni2014 Forfatter JohanFriisBergholt 10.semester,InterpersonelKommunikation HumanistiskInformatik Omfang anslag(77,8sider) Vejleder SørenLindhardt 2

3 Abstract ThefollowingMasterThesisadoptsacriticaldiscourseRpsychologicalviewofthe phenomenonknownas; WorkRrelatedstress (WRS).Duetothistheoreticalperspective, stresswillbeanalyzedfromassociorconstructiveperspectiveandthereforeasadiscursive construction,whereitsmeaningiscreatedbetweenindividualsattheworkplace.thisthesis willexaminehowwrsisconstructedlinguisticallyintheinteractionbetweenmanagersand employees,andfurthermorewhatimpactthisconstructionhasontheemployees.thedata usedintheanalysisisagroupofnurses,consistingfiveindividuals,fromthehospitalof SkejbyinAarhus,whoallhaveparticipatedinadialogueRgamecalled Rundtomstress.The gamesessionhasbeenaudiorecorded,transcribedandafterwardssubjectedtoadiscursive analysisbasedonthefollowingterms,fromthecriticaldiscourserpsychology:interpretative) repertoires,)subject)positionsandideological)dilemmas.inordertodeterminehowcontextual conditionsinfluencestheemployee sdiscursiveconstructions,theresultsarethenanalyzed fromasocietalandanorganizationalperspective.nadjau.prætorius,davidl.collinson, KirstenMarieBovbjerg,andSvendBrinkmann,areusedtoobtainthisperspective,becauseof theirdifferentviewsonstressandidentitycreationinthemodernsocietyandorganization. ThisthesisconcludesbyusingthetheorybehinddiscourseRpsychologyandtheknowledge fromtheanalysis,tocreateamethodofcommunicationtargetedthemodernmanager.the goalwastocreateamethod,whichcanbeusedbymanagerstoenterintoacriticalreflection oftheirownpositioning,inrelationtostressintheworkplace.thepurposeofthiscritical reflectionistolookuponthewrsfromasmanyviewsaspossible,inorderforalternative understandingsandoptionstoarise,visràrvispreventionandtreatmentsofstress. 3

4 Forord Følgendespecialeprojektindtageretkritiskdiskurspsykologiskperspektivpå fænomenet Arbejdsrelateretstress.Pådenneteoretiskebaggrundbehandlesstressudfra ensocialkonstruktionistiskvinkel,ogforståsderforsomendiskursivkonstruktion,hvis meningforhandlesimellemindividerpåarbejdspladsen.iprojektetundersøges,hvordan fænomenet arbejdsrelateretstress konstitueressprogligt,indenforinteraktionenmellem medarbejdereogledere,oghvorledesdennekonstruktionharindflydelsepåmedarbejderne. AnalyseobjekteterengruppebeståendeaffemsygeplejerskerfraSkejbySygehusiAarhus, somhardeltagetidialogspillet Rundtomstress.Spilseancenerlydoptaget,transskriberet ogderefterunderlagtendiskursanalysebaseretpådekritiskediskursanalytiskebegreber: interpretative)repertoires,)subjektpositionerogideologiske)dilemmaer.resultaternefradenne empiriskeanalysebetragtesderefterudfraetsamfundsmæssigtogorganisatoriskperspektiv, foratafgørehvorledesdissekontekstuelleforholdharindflydelsepåmedarbejdernes diskursivekonstruktionerafstress.hertilinddragesteoretikernenadjau.prætorius,davidl. Collinson,KirstenMarieBovbjergogSvendBrinkmann,somalleharhverderessynpåstress ogidentitetsdannelseidetmodernesamfundogorganisationsliv.tilsidstiprojektetbenyttes teorienfradenkritiskediskurspsykologiogdenvidensomeropståetpåbaggrundaf analysen,tilatfremstilleeteksempelpåenkommunikationsmetode,somermålrettetden moderneleder.hensigteneratfrembringeenmetode,somkanbenyttesaflederetilatindgåi enkritiskrefleksionoveregenpositioneringiforholdtilstresspåarbejdspladsen.formålet meddennekritiskerefleksioner,atkunnebetragtefænomenetfrasåmangevinklersom mulig,såledesatalternativeforståelseroghandlingsmulighederkanopståiforholdtil forebyggelseogbehandlingafstress. 4

5 Indholdsfortegnelse- INDLEDNING...7 PROBLEMAFGRÆNSNING...10 PROJEKTDESIGN...14 DISKURSPSYKOLOGIEN...15 KRITISKDISKURSPSYKOLOGI...16 Interpretativerepertoires...17 Ideologicaldilemmas...18 Subjectpositions...18 STRESSHBEGREBET...19 DetbelastningsRorienteredeparadigme...21 DetcopingRorienteredeparadigme...21 Detpersonlighedsorienteredeparadigme...22 Depsykofysiologiskeparadigme...22 Paradigmetomitalesættelseafstress...22 Detanerkendendeparadigme...23 Detrelationelleparadigme...23 ANALYSEOBJEKT...25 EMPIRIHINDSAMLING...28 Rundt)om)stress)...)32 ANALYSE...37 INTERPRETATIVEREPERTOIRES...40 Almindelig)travlhed)...)40 Stress)som)sindstilstand)...)41 Alvorlig/Rigtig)stress)...)45 Observerbar)stress)...)47 Skjult)stress)...)48 SUBJEKTPOSITIONER...50 IDEOLOGISKEDILEMMAER...58 DELKONKLUSION...64 SAMFUNDSMÆSSIGOGSTRUKTURELINDFLYDELSE...71 STRESSHREPERTOIRES

6 Arbejdsmiljørepræsentanten)(Det)belastningsIorienterede)paradigme))...)86 Terapeuten)(Det)copingIorientere)paradigme))...)86 Patriarken)(Det)personIorienterede)paradigme))...)87 Lægen)(Det)psykoIfysilogiske)paradigme))...)87 Samfundskritikeren)(Paradigmet)om)italesættelse)af)stress))...)87 Konsulenten)(Det)anerkendende)paradigme))...)88 Den)relationelt)ansvarlige)(Det)relationelle)paradigme))...)88 KONKLUSION...90 LITTERATURLISTE...94 Bøger/Artikler)...)94 Websites/Elektroniske)dokumenter)...)96 BILAG...97 Bilag)1) )Udvalgte)Kategorikort.)...)97 Bilag)2) )Transskription)konventioner)...)101 Bilag)3) )Stress)paradigmer)...)

7 Indledning IfølgeVidenscenterforArbejdsmiljø,eretafdebedsteredskaberforatundgåstressR sygemeldinger,enåbenoggensidigdialogimellemledereogmedarbejdere(videncenterfor Arbejdsmiljø,2013).Enmodernelederbørderforværelyttende,nysgerrig,hensynsfuld, stimulerende,inspirerende,anerkendende,opmuntrende,forventningsfuld,udtryksfuldog ikkemindstgennemskueligisinpersonligekommunikation.debeskriver,atdisse kompetencerercentraleforatfremmetrivslenblandtmedarbejdereogforebyggestress. Kompetencerneernødvendige,hvislederenskalindtagederesanbefalederollebådesom inspirator,rollemodel,idéfacilitatorogsparringspartner(videncenterforarbejdsmiljø,2014). Sideløbendemeddisserelationelleogemotionellekompetencer,skallederenligeledestage sigafdetraditionelleadministrativeopgaver,såsomatindhentenødvendigtpersonale, udarbejderetningslinjerogprocedurer,sørgeforinnovativeløsningerogforetage økonomiskebeslutninger.derudoverskallederen,tiltider,fungeresomorganisationens ansigtudadtil,ogdervedståtilansvarfororganisationenseksternekommunikation. Deteraltsåikkenogenligefremopgaveatværelederpådetmodernearbejdsmarked.Især ikkenårdetkommertilatbegribe,behandleogikkemindstitalesætteetsåmangetydigtog allestedsværendefænomensom stress.etfænomenhvisetymologi,fremkomstog forebyggelsesmetoderstadigdiskuteresblandtforskere,påtværsafvidenskaberneogfaglige professioner(andersen&brinkmann,2013).deteretfænomen,derikkeindeholdernogen entydigellerofficieldefinition,oghvisomfangblivermåltpåmangeforskelligemåder. Samtidigerstressikkeanerkendtsomenselvstændigdiagnoseideofficielle diagnosesystemer,ogbetragtesderforikkesomensygdommedspecifikkekriterierog symptomer,mensomentilstand(andersen&brinkmann,2013).måskeerdetnetoppå grundafdennedivergenteogtiltiderforvirrendeforståelseafstress,atnoglelederetiltider tyrtildiffuseogabstraktebilledligeudtrykideresegenitalesættelserafstress.eksempelvis nårenlederudtaler: En)stresset)medarbejder)i)et)team)kan)sammenlignes)med)en)musiker,)der) spiller)falsk 1,)ellerbeskriverenorganisationramtafstresssom ( ))endårlig)smurt)maskine.) 1 Citat)fra)en)leder)i)et)tidligere)projekt:) Stressdiskurs)hos)ledelsen) )en)kritisk)diskursanalyse)af)lederes) italesættelse)af)stressforebyggelse,)og)det)dér)tilhørende)ansvar.) 7

8 Atderikkeeksistererenfællesdefineretforståelsesrammegør,atmoderneledereselvmå findedereseget ståsted nårdekommerikontaktmedogfremstillerfænomenetpå arbejdspladsenrhvilketjeggennemtidligereanalyserharfundetfremtil,tydeligtgiversigtil kendeideresitalesættelser. Iettidligereprojekt 2 harjeg,gennemkritiskdiskursanalyse,forsøgtatafgørehvordan ansvaretomkringstresshåndteringogforebyggelsebliveritalesatfraledere.vedatbenytte teorierneindenfornormanfaircloughstredimensionalemodeltilkritiskdiskursanalyse,var detmuligtatundersøgeudvalgteitalesættelserudfrahenholdsvisetlingvistiskr,et dialektiskrogetsamfundsmæssigtsynspunkt.formåletmedfaircloughskritiske diskursanalyseer,at vise)forbindelserne)mellem)diskursive)praksisser)og)bredere)sociale)og) kulturelle)udviklinger)og)strukturer )(Jørgensen)&)Phillips,)2010,)s.)72).Projektettog,med dennebaggrund,formafenempiriskanalyseafenrækkelederesindlægpåenwebblog,der hørteunderkampagnehjemmesiden Frastresstiltrivsel,somerlanceretafVidenscenterfor Arbejdsmiljø.Indholdetpåwebloggenudgjordeendiskussionaf,hvemderbæreransvaretfor forebyggelsenafstressienorganisation.ledereogmedarbejdekunneanonymtskriveindlæg påsiden,ogudfradeforskelligeindlæg,udvalgtejegtilfældigttre,derallehavdelederesom afsendere.gennemtekstnæranalysekunnejegidentificerevidtforskelligediskurserbag ledernesindlæg(såsomenøkonomiskr,enetiskr,envidenskabeligr,ogenomsorgsdiskurs), menfællesvardog,atdealleitalesattestresssomnoget,derskulleforebyggesogbehandles påindividniveau ikkegennemorganisatoriskeforandringer,ellerledelsesudvikling.lederne afspejledealtså,hvadmankunnekaldeforen Ansvarsfralæggendediskurs,menvar samtidigmedtilatskabeden.devar,medfaircloughsterminologi,konstituerendeog konstitueretidennediskurs )(Jørgensen)&)Phillips,)2010,)s.)74).Næstetrinidenkritiske diskursanalysevarderefteratafgøre,hvilkesamfundstendenseritalesættelserne repræsenterede.herfandtjegfremtil,atdiskursenkunnesporesidetmoderne styringsrationale Govermentality beskrevetafmichelfoucaults.hanbeskriveridenneteori, atsamfundetidagindgårienindividualiseringsproces,dergørdetmuligtatoptimere styringen,sådenkanforegånedidetaljerne.vedatrettefokusmodindividetermåletforde magthavendeatskabeinitiativrige,autonomeogproduktiveindivider,somertilgavnforhele 2 ) Stressdiskurs)hos)ledelsen) )en)kritisk)diskursanalyse)af)lederes)italesættelse)af)stressforebyggelse,)og)det)dér) tilhørende)ansvar. 8

9 samfundet.deterfoucaultspointe,atstyringenkanskemedminimalindblandingvedat tildeleindividetselvstyring.enformforrationaliseringsomgør,atstyringenkanforegåpå afstand,ogatindividet(medarbejderen)selvkanstillestilansvarforstyringen.konkretsker styringenvedatdisponereindividetshandlingsmulighedergennemanvisninger,støtte, omsorgoggenerelpåvirkningfremfordirektetvang.dennepåvirkningskerindenfornogle standardiseredemålogretningslinjer,somdetmoderneautonomemenneskeernødttilat handleefterpåenansvarligogrefleksivmåde(foucault1991:87r104). Nogleafresultaternefraovenståendeprojektunderstøttesafenundersøgelse,udarbejdetaf forskningsgruppen COPEWORKRCOPESTRESSworkplacestudy beståendeafyun Ladegaard,BoNetterstrømogRoyLanger(2012).Gruppenhavdetilformålatundersøge, hvadderskerpåarbejdspladsen,nårenmedarbejdersygemeldesmedstress.undersøgelsen varigangsatafbispebjerghospitalpåarbejdsrogmiljømedicinskafdelingog,bestodaf spørgeskemaundersøgelseroginterviewsaf64ledereogarbejdsmiljørepræsentanterfra38 arbejdspladser,derallehavdeværettilknyttetstressbehandlingsprojektetcopestress.i undersøgelsenblevderblandtandetspurgtindtil,hvordanmantalteomstresspå arbejdspladsen,ogomstressvartabulagt.udfradisseitalesættelserkunneforskerne konkludere,atledernehavdeentendenstilatfralæggesigansvaretomkringstressblandt medarbejdernevedhovedsageligt,atfokuserepåprivateforholdsomårsagentilstressr relateredesygemeldinger.ledernehavdeligeledesentendenstilatstillesigskeptiske overfor,ommedarbejderneivirkelighedenvarstressede.idenkonkreteanalyseafledernes italesættelseafstress,blevfølgendefiregennemgåendesprogligetemaeridentificeret,som forskernementevarmedtilattabuiserestresspåarbejdspladsen:problematisering)af) stressbegrebet hvorstressbetragtessometefterhåndenindholdsløstbegrebpga.de divergentemåderdetbliveranvendtpåihverdagen.travlhed)kontra)stress hvorstress italesættessomalmindeligtravlhedogdermedatuundgåeligtvilkårpåarbejdspladsen.stress) som)svaghedstegn) )hvorstressbetragtessometpersonligtsvaghedstegnhosmedarbejderen ogstress)er)ikke)et)tabu)fordi)ledelsen)taler)om)detrhvorstressafvisessomettabufordi lederneselvitalesætterdetpåarbejdspladsen.igenneminterviewmed arbejdsmiljørepræsentanternekonstateredeforskerne,atkonsekvenserneafdisse ledelsesmæssigeitalesættelserblandtandetkanvære,atmedarbejdernebevidstundladerat informereomegenstress,damanpådennemådebliverbetragtetsomsvagereenddeandre 9

10 medarbejdere.hvismanafledelsenopfattessomsvagereenddeandremedarbejdere,kan resultatetvære,atmanikkefårstilletdeinteressanteopgaver,ikkebliverforfremmetelleri sidsteende,heltmistersitjob. Ibeggeundersøgelserkanaltsåidentificeresenansvarsfralæggelseogindividualiseringaf stresspåarbejdspladsengennemlederesitalesættelser.årsagenkan,somkonkluderetimit foregåendeprojekt,væredetstyringsrationale,dereksistereridetmodernesamfund.detkan ogsåskyldes,atledernesimpelthenikkehardennødvendigevidenomkringfænomenet,eller ertvungettilatindtagedisseperspektiverpågrundafpresfrarestenaforganisationen.enaf forskernebagundersøgelse,yunladegaard,beskriverdetsåledes: Rigtig)mange)ledere)er)usikre)og)famlende)i)forhold)til)at)håndtere)langtidssygeI) meldte)medarbejdere)med)stress.)mange)oplever)det)som)et)stort)pres,)siger)hun)og) nævner,)at)det)for)eksempel)kan)handle)om,)at)kollegerne)til)den)stressisygemeldte) er)bange)for)selv)at)blive)syge)og)derfor)presser)lederen)til)at)agere.)eller)at)den) øverste)ledelse)presser)påfor$at$få$den$sygemeldte)hurtigt)tilbage,)så)fraværet)ikke) går)ud)over)produktiviteten.)samtidig)ligger)det)lidt)i)kortene,)at)når)de)øvrige) medarbejdere)ikke)er)blevet)syge)af)samme)arbejdsforhold,)må)det))være)private) forhold) )eller)den)sygemeldtes)personlighed,)som)er)problemet (Christensen, 2012) Problemafgrænsning- Ledernesitalesættelserermuligvisresultatetafetgennemgåendemodernestyringsrationale. Dekanogsåværeopståetpågrundafmanglendevidenomstress,ellerværeresultatetafet organisatoriskpres,mendeharsandsynligvisnoglemellemmenneskeligekonsekvenser.især hvismanbetragterlederensomkonstituerendeafdiskursennårde,somførnævnt,skalvære bådeinspirator,rollemodel,idéfacilitatorogsparringspartnerformedarbejderne. Jegfinderdetderforyderstrelevantatundersøge,hvilkenpåvirkninglederesitalesættelseraf stress,kanhavepåmedarbejderneindenforselvedensocialeinteraktionpåarbejdspladsen. Heltkonkret,erjeginteressereti,hvordanmedarbejdereopleverlederesitalesættelseraf stress,hvilkediskursermedarbejdernetrækkerpåideresegnebeskrivelseraffænomenet,og hvordandederudfrapositionerersigselvindenforstressrdiskursen.jegønskerderforindsigt 10

11 ihvilkevirkningerderesegneognærmestelederesitalesættelser,harpåderesselvopfattede identitetogdannelsenheraf.foratkommetætterepåenbesvarelsepådissespørgsmål,har jegfundetdetnødvendigtatinddrageenandentilgangtildiskursanalysenendden præsenteretafnormanfairclough.jegvilinærværendeprojektbenyttemigafdenteoriog metode,somhørerunderdiskurspsykologien,dadennetilgangmuliggøranalyse,der operererindenforrammerneafdensocialeinteraktion.dennetilgangerisærbrugbar,når projektetnuretterfokusmodmellemmenneskeligekonsekvenseridensocialepraksis, imellemlederogmedarbejder,damanindenfordiskurspsykologienbetragterbådeselvetog identitetsomsocialtkonstitueret.diskurspsykologienfremstillerteoriogmetodetilat foretageempiriskanalyseaf,hvordanidentiteter)opstår,forhandlesogomformesidensociale praksis )(Jørgensen&Phillips,2010,s.114).)Vedatanalyseresprogbrugenindenforensocial kontekst,deromhandlerlederesitalesættelser,kanendiskursanalysemedudgangspunkti diskurspsykologienhjælpemedatsvarepåfølgendeproblemformulering: Hvordankonstitueresfænomenet arbejdsrelateretstress idendiskursivepraksis imellemlederogmedarbejder? Indenfordiskurspsykologienbetragterman,ligesomhosFairclough,folksforståelseafverden somdiskursivekonstruktioner(kolstrupetal.,2010,s.110).fokuser,hvordanfolks forståelseafverdenogidentiteterkonstituererogkonstitueresidiskurser,ogpådesociale konsekvenserheraf(kolstrupetal.,2010,s.110).tilforskelfraandrediskursanalytiske tilgangebetragtesdissesprogligekonstruktionersom handlingsorienterede.detvilsige,at sprogetbliverbrugtpåforskelligemåderiforskelligekontekster,altefterhvilkeretoriske strategierderliggerbag.maneraltså,såatsige,aktivebrugereaftilgængeligediskurserfrem forbareatværeunderlagtdem(kolstrupetal.,2010,s.110).førsteskridt,påvejmoden besvarelseafproblemformuleringen,erderforatundersøgedetsitueredesprogbrugi empirien altså,hvilkediskurserderafmedarbejderneanvendesisituationen.derforlyder førsteundersøgelsesspørgsmålsåledes: 1. Hvilke)diskurser)kan)identificeres)i)medarbejderens)opfattelse)af)stressIfænomenet?) Efterenanalyseafhvilkediskurserderanvendesiempirien,følgerenundersøgelseaf hvordanmedarbejdernebenyttersprogettilatpositioneresigselv.indenfor diskurspsykologienforståsidentitetsomprodukterafforskelligediskurser,og 11

12 medarbejdernesidentiteterderforkonstrueretigennemderessprogbrug(jørgensen& Phillips,2010).Diskurserneerpådenmådeafgørendeformedarbejdernesforståelseafdem selv.næstetrinianalysenerderforafundersøge: 2. Hvilke)virkninger)har)diskurserne)på)medarbejdernes)selvopfattede)identitet)og) identitetsdannelse?)) Densidstedelafdendiskurspsykologiskeanalyse,vilhavefokuspå,hvordanmedarbejderne oplevernærmesteledersitalesættelserafstress,oghvilkenindflydelsedisseharpå medarbejdernesegenkonstruktionaffænomenet.konkretvildetværeenanalyseaf medarbejderensopfattelseafledernessprogligekonstruktioner,oghvordanmedarbejderne positioneresigiforholdtildisse.sidsteundersøgelsesspørgsmål,iforbindelsemed diskursanalysen,lyderderfor: 3. Hvilken)indvirkning)har)nærmeste)leder)på)medarbejdernes)opfattelse)af)fænomenet) stress?)) Derudovererjeginteresseretihvordan,manpåvideresigtkanbenyttedennevidenudfraet kommunikationsfagligtperspektiv.detvilsige,omresultaterneafanalysenkanformulerestil enkommunikationsmetodeomkringstress,medfokuspålederesinterpersoneller kommunikationiforholdtilstress.derforviljegtilsidstundersøge: 4. Hvordan)denne)viden)kan)anvendes)i)et)fremadrettet)kommunikationsfagligt)perspektiv?))) Projektetkunneistedethavetagetformafenmereorganisationsteoretisktilgangmeddet formål,atafgørehvorledesengivenorganisationskullestruktureresforatforebyggeog behandlestressbedstmuligt.detkunneogsåhavdeværetenanalyseafhvilkebelastninger, derharendenstørstepåvirkningpåindividerneiorganisationen.ligeledeskunneen diskursanalyse,eksempelvisudfrafaircloughsteori,afgørehvilkesocialeogkulturelle fænomener,samtforandringsprocesserderliggerbagmedarbejdernesitalesættelserafstress. Alledissetilgangeeryderstrelevanteogsærdelesaktuelle.Menårsagentilatdissetilgangeer blevetfravalgt,tilfordelforudvalgtefokus,eratderikkeumiddelbarteksisterernogen litteraturellerteoriderbeskriverellerkortlæggermedarbejderesoplevelseraflederes italesættelseafstress.enundersøgelsemeddetteperspektivvilforhåbentligtgiveenstørre indsigtihvilkeformforkommunikationledernefremoverkanbenyttesigaf,forattilgodese 12

13 dennepåvirkning.pågrundafprojektetsdiskurspsykologiskeogdermed socialkonstruktivistisketilgangkandetpåforhåndantages,atviskaberverdenigennem voreskommunikationmedhinanden.udfradennetankegangerdetsikkertatsige,at ledernesitalesættelserharenellerandenformforpåvirkningpåmedarbejderner spørgsmåleterbarehvilken.formåletmednuværendespecialeprojekterderfor,atbesvare ovenståendeundringgennemfølgendeproblemformuleringogundersøgelsesspørgsmål: Hvordankonstitueresfænomenet arbejdsrelateretstress idendiskursivepraksis imellemlederogmedarbejder? 1. HvilkediskurserkanidentificeresimedarbejderensopfattelseafstressR fænomenet? 2. Hvilkevirkningerhardiskursernepåmedarbejdernesselvopfattedeidentitetog identitetsdannelse? 3. Hvilkenindvirkningharnærmestelederpåmedarbejdernesopfattelseaf fænomenetstress? 4. Hvordankandennevidenanvendesietfremadrettetkommunikationsfagligt perspektiv? Projektetindtagerdermedbådeetsocialkonstruktionistiskogenfænomenologisktilgang,da fokuseratundersøgehvorledesstressmanifesterersigforindividet.hvordanfænomenet fremtræder,setfraindividetsperspektiv,ogsamtidigenundersøgelseafhvorledesdisse manifestationererdiskursivtforankret.indenforfænomenologienanalyseresgenstandens) forskellige)fremtrædelsesformer,)og)i)tilknytning)hertil)som)en)refleksiv)undersøgelse)af)de) forståelsesstrukturer,)som)tillader)genstandene)at)vise)sig,)som)det)de)er)(collin&køppe,2008, s.127).indenforfænomenologienerinteressenderforikkehvordanetfænomenelleren genstand virkeliger,somindenforobjektivismenellerpositivismen,menhvordan virkelighedenforståsgenneminddragelseafsubjektiviteten(collin&køppe,2008). 13

14 Projektdesign Foratimødekommeprojektetsfokusogvidenskabsteoretisketilgang,vildiskurspsykologien udgøredenoverordnedeteoretisketilgang.idenanledningfølgerførstenoverordnet beskrivelseafteorienbagdiskurspsykologien.detteafsniterefterfulgtafnigeledleysbidrag tildiskurspsykologien,somhankaldercritical)diskursive)psychology(kritiske diskurspsykologi).denudgørbegrebsrammentilselveanalysen.vedatbenyttedenkritiske diskurspsykologiforståsdiskursersomhandlingsorienteret,oger,påbaggrundafblandt andetsociologernejonathanpotterogmargaretwetherellsarbejdedefineretsom interpretative)repertoires.foratimødekommediskurspsykologiensinteressei virkelighedsnæresamtalerviljeg,tilindsamlingafempiri,benyttemigafdialogspillet Rundt omstress.hertilinddragespotterogwetherell,professorsteinerkvaleogprofessormats Alvesson smetodiskeovervejelseriforholdtilovervejelsernebagdennemetode.objektetfor analysenerengruppesygeplejerskerfrasammeafdelingpåskejbysygehusiaarhus.foratfå enforståelseafhvilkediskurserderstillestilrådighedfordeltagerneiempirienfra samfundet,kulturenoglitteraturen,findessideløbendeengennemgangaf Stressbegrebet, sombeskriverfænomenetudfrasyvforskelligeparadigmer.disseparadigmervilligeledes inddragesianalysen,foratundersøgehvilkedivergenteforståelserafstressdeltagerne trækkerpå,oghvordandissegiversigtilkendeunderspilseancen.projektetsstrukturkan derforillustrerespåfølgendemåde: 14

15 Figur"1""Projektdesign" Diskurspsykologien Dennetilgangindtageretudprægetsocialkonstruktionistiskperspektiv,vedatbetragtetekst ogtalesomkonstruktioner)af)verden,)der)orienteres)mod)sociale)handlinger)(jørgensen& Phillips,2010,s.105).)Sprogetskaberaltsåvoresbilledeafverdenomkringos,ogdettesker igennemvoresrelationogaktivitetmedandre.ligeledesindtagerdiskurspsykologeren forståelseafselvetogidentitetersomværendediskursivtkonstitueretfremforenkleog stabile.derforhentesinspirationfradensocialkonstruktivistiskeverdeniforståelsenaf selvetogfølelsersomsocialekonstruktioner(jørgensen&phillips,2010).dennetankegang delesafdenamerikanskepsykologkennethgergen,sommener,atbådeselvetogfølelserne erstyretafmenneskeliginteraktion.hanbeskriverselvetsomnoget,derskabesifælleskabet gennem forhandling.detvilsige,atvimenneskerbeskriverosselvigennemnarrativer,som 15

16 førstfårbetydningigennemandresfortolkningafvoreshandlinger.detbetyderaltså,athvis enpersonbeskriverhvorledesethændelsesforløbmedmangebelastninger,harførttilet stresset selv,erdetførstnårmodtagerenacceptererdennefortolkning,atpersonens selv bliveranerkendt.deterførstefterdenneaccept,atstressblivertilensocialrealitet(collin& Køppe,2008,s.270R271).Ligeledesmenerhan,atfølelserogsåerskabtifællesskabetfrem forfastlagteprivatesubjektivetilstande.følelsererrollersom,mereellermindre,erbestemt afsamfundetsnormer,ogderforerkultureltbetingetrderkaneksempelvisværeforskelpå hvaddergørosvrede,kedeafdet,gladeellerstressedeiforskelligedeleafverden(collin& Køppe,2008,s.273). Detcentraleidiskurspsykologiener,atdissesprogligekonstruktionafverdener kontekstafhængig,ogsprogbrugetiforskelligesituationerforståssomdiskurser(kolstrupet al.,2010,s.109).diskurspsykologienadskillersigdervedfrakonstruktionistiske diskursteorier,repræsenteretafeksempelvisfoucaultellerlaclauogmouffes,vedat beskæftigesigmeddiskursindenforselvedensocialeinteraktion,altsågennemanalyseaf sprogbrugenindenfordekontekster,hvordenudfoldes(jørgensen&phillips,2010,s.105) (Kolstrupetal.,2010,s.110).Diskurspsykologieneropståetindenforfeltetafsocialpsykologi, sometalternativtil,ogenkritikaf,kognitivismensgenerellesynpåsproget,som udelukkendementalerepræsentationerellerafbildningerafverden.desudenpåselvetsom enisoleret,autonomagent,dergennemmentaleprocesserkategorisererdensocialeverden. Indenfordiskurspsykologienforståssprogetogselvetistedetsomkonstitueretindenforden socialepraksis(jørgensen&phillips,2010,s.105r107). Kritisk-diskurspsykologi- NigelEdley(2001)introducerer,iartiklen Analysing)Masculinity:)Interpretative)Repertoires,) Ideological)Dilemmas)and)Subject)positions,envariationafdiskurspsykologien,somhan kalder criticaldiskursivepsychology.dennetilgang,sompådanskkanoversættes til kritiskdiskurspsykologi,delerdetgenerellediskurspsykologiskesynpåsprogetsom selvegenstandenforanalysen,fremforensimpelressourcetilatgengiveenstanker.fokuser atundersøgehvordanindividerkonstruererholdninger,minderogfølelserigennemsproget, oghvorledesdissekonstruktionererkontekstafhængigeoghandlingsorienteret.tilforskel fraandrediskurspsykologisketilgangeindtagesetnogetbredereperspektiv,vedogsåat 16

17 behandlesprogligeytringersomforankretienhistoriskogkulturelkontekst.detvilsige,at deltagerneiensamtaleligeledestrækkerpåetrepertoireaftermer,someretableretigennem historienogkulturen.ensprogkulturbestårderforafenrækkeafvalgogfravalgivoresmåde attaleom,ogdermedkonstruere,etfænomen.denkritiskediskurspsykologiudgøren analyserammemeddetformål,atafgørehvilkediskurserdertrækkespåunderensamtale, hvordandisseerblevetforankretisprogkulturenogtilsidsthvilkeinteresser,derertjentved atopretholdedennuværendedominerendediskurs.foratbesvaredissespørgsmål præsentereredleyfølgendetrehovedbegreberihansanalyseramme:interpretative) repertoires,)ideological)dilemmas)og)subjectpositions)(edley,2001). Interpretative-repertoires----- Edleybeskriverdettebegreb,somenrækkeafsammenhængendelingvistiskeressourcerder benyttesidensocialeinteraktion enslagsbuilding)blocks)of)conversation 3.)Disseressourcer delespåtværsafethvertfælleskab,vedatværeunderlagtsammeopfattelseaf hverdagsfornuft,ogpådennemådedannerengennemgåendealmensocialforståelse. Konkretbetyderdet,atdertrækkespåalleredeeksisterendehistoriskeogkulturelle repertoires,nårmantalersammen.edleyforklarer,atdettedermedikkeforhindreroriginale ellerunikkesamtaler,menatsamtalererbyggetomomkring citater fraeksisterende interpretativerepertoires(edley,2001,s.197r198).interpretativerepertoiresadskillersig fradiskursbegrebet,vedatlæggevægtpåmenneskelighandlingindenforderetoriske mulighederfremfordemereinstitutionellekonceptualiseringer,somdeteksempelviser tilfældetindenfordetfoucauldianskeperspektiv(edley,2001,s.202). Iforholdtilprojektetsformål,kanenanalyseafhvilkeinterpretativerepertoires medarbejdernebenyttersigaf,indhentedennødvendigevidentilatbesvareførste undersøgelsesspørgsmål:hvilke)diskurser)kan)identificeres)i)medarbejderens)opfattelse)af) stressifænomenet?)vedatbenyttebegrebetinterpretativerepertoires,indtagerprojektet ligeledesenforståelseafdiskursersomfleksibleressourceridensocialeinteraktion(phil 124).Analysenvilderforhavefokuspådenretoriskeorganiseringaftekstogtale,dvs.på hvordantekstogtaleorienteresmodsocialhandling(jørgensen&phillips,2010,s.125).) 3 EdleyerherinspireretafPotterogWetherell,sombeskriverfænomenetsomværende Basically)a)lexicon)or) register)of)terms)and)metaphors)drawn)upon)to)characterize)and)evaluate)actions)and)events 17

18 Ideological-dilemmas--- DettebegrebharEdleyhentetfrabogen Ideologicaldilemmas:asocialpsychologyof everydaythinking afprofessorisocialvidenskabmichealbillingetal.(1988)fra LoughboroughUniversity.Bogenstillerspørgsmålstegnvedudelukkendeatbetragte ideologier,somværendeennaturligoguundgåeligdelafdetherskendesamfund.denne oprindeligeopfattelseafideologikategoriseressom intellectualideologies,ogadskillersig fradenmerehverdagsrorienteredeversion,sombilligpræsenterersom livedideologies. Denneversionafideologidefineressomværendesammensatafengivenkultursværdier, opfattelseogskikke.deterkulturelleaspekter,som,tilforskelfradenoprindeligeopfattelse afideologi,erprægetafuoverensstemmelser,fragmenteringogselvmodsigelse.dilemmaerne kommertiludtrykisamtalenigennemdeltagernesdivergenteopfattelseraf,hvadder er sundfornuft.merepræcist,forskelligeopfattelserafsundfornuft,somerforankreti hvilkensomhelstkultur,igennemgenerationer(edley,2001,s.202r203). Subject-positions----- Edleydefinererdettebegrebsomdeltagernes skiftendeidentiteter iløbetafensamtale. EdleyerherinspireretaffilosoffenLouisAlthussers,sombeskriver,hvorledesideologierer medtilatkonstrueresubjektetvedatanbringefolkibestemtepositionerelleridentiteter. Althusserspåstander,atfolksopfattelseafdemselvogverdenomkringdemtildelserstyret afenbestemtideologiellerdiskursivtregime.althussermener,atidentitetbådeer produceretafrogunderlagtideologi,hvilkenhandefinerersomenformfor subjektiveringsproces(edley,2001,s.209).edleyerderudoverinspireretafdenbritiske kultursociologstuarthall,sombeskriveridentitetsomnoget,deropstårietspændingsfeltaf narrativer. Who)we)are,)claims)Hall)(1988),)always)stands)in)relation)to)the)available)text)or) narratives.)identity,)he)says,)is)formed) at)the)unstable)point)where) the) unspeakable )stories)of)subjectivity)meet)the)narratives)of)a)culture )(Edley, 2001,s.210).) Edleydefinererselvbegrebetsomværendedeskiftendeidentiteter,deropstårisamtalen gennemvalgafinterpretativerepertoirer,hvilketkanværebestemtafenindreeller udefrakommendesubjektivering)(edley,2001,s.210).)mankansige,atvipåenogsamme 18

19 gangselver herre overvoressubjektpositionogsamtidig slaver afeksisterende interpretativerepertoirer. Vedatanalyserehvilkeideologiskedilemmaerogsubjektpositioner,derliggeri medarbejderneitalesættelserafstress,erdetmuligtatidentificerehvilke legitimeringsprocesserogsocialemønstre,derliggerbagderesindtagetperspektiver.dette giveretindblikihvormedarbejdernesitalesættelserstammerfra,oghvilkenvirkning ideologierneharpåderesverdensbilledeogidentitet.derforkanenanalyseafdeideologiske dilemmaergiveetindbliki,ogmuligtsvarpå:hvilke)virkninger)har)diskurserne)på) medarbejdernes)selvopfattede)identitet)og)identitetsdannelse?.) Tilsidstianalysenerdetrelevantatundersøge,hvilkeinteresserderertjentvedat opretholdededominerenderepertoires/diskurser.formåletmedenkritisk diskurspsykologiskanalyseer,atdemonstrereatvissediskursersomeffektfremmerén gruppesinteresserpåenandengruppesbekostning(jørgensen&phillips,2010,s.126).ved atbetragtelederesomengruppe,ogmedarbejdernesomenanden,erdetderformuligat besvarenæstsidsteundersøgelsesspørgsmål:hvilken)indvirkning)har)nærmeste)leder)på) medarbejdernes)opfattelse)af)fænomenet)stress?)) Stress-Begrebet Formåletmedfølgendeafsniter,atdanneetteoretiskoverblikoverhvilkeperspektiver fænomenetkanbeskrivesudfra.afsnittethardendobbeltefunktion,atafgrænsehvilken definitionogsynnuværendeprojektindtageriforholdtilforståelsenafstress,ogsamtidig udgøreenopremsningafmuligeforståelserafstress,somkanværetilgængeligefor individerneindenforempirien.deterhervigtigatunderstrege,atindividerneformodentlig ikkevilunderlæggesigetbestemtperspektiv,menistedetbenyttebrudstykkeraftalemåder og/ellerbeskrivelserderfraidereskonstruktionaffænomenet.iforholdtilprojektets socialkonstruktionistiskeperspektiv,erstressrbegrebetrelevantatinddrage,daforståelsenaf fænomenetbestemmer,hvilketverdensbillededertalesudfra,ogderforhvilkehandlinger, derermulige. 19

20 Stresser,somførnævnt,etmangetydigtfænomenudennogenofficieldefinitioneller diagnosering.fænomenetkanderforforståsogtolkespåvidtforskelligemåder,altefter hvilketperspektivderindtages.derherskerdogingentvivlom,atmangeidetmoderne opfattersigsomstressede.ienspørgeskemaundersøgelseudarbejdetaf Arbejdsmiljøstyrelseni2012,angiver15%afde16.300deltagere,atdeindenfordesidste2 ugerharføltsigstresset; Heletiden eller Ofte.Opmodhalvdelen(43%)afdemangiver,at stresserforårsagetafbådearbejdeogprivatlivet(kristiansen,2012).stressforeningen skriverpådereshjemmeside( stress/stressrirtal)blandtandet,at35.000danskeredagligtersygemeldtpga.stress,at10r 12%afalledanskerestortsetharsymptomerpåalvorligstresshverdagogat1400danskere hvertårdørafstress.ommantagerdisseberegningerforgodevarer,kommeranpåhvilken opfattelsemanharafhvadstresser,oghvordandetkanogskalmåles. IPolitikkensNudanskeOrdbog(2005)defineresstresssom en)psykisk)el.)fysisk)belastning;) også)om)den)spændingstilstand)belastningen)kan)frembringe.)stressdefineresher,somen belastningpåkropogpsyke,ogsamtidigsomresultatetafdennebelastning altsåbådesom entilstandogenreaktion.dennemegetgenerelledefinitionafstress,fortællerikkenogetom, hvilketyperbelastningderførertilenstresstilstand,oghvadderkarakterisererdenne tilstand.enandentypiskdefinitioner,at stress)er)en)ubalance)mellem)de)krav,)der)stilles,)og) de)ressourcer)man)har)til)rådighed)til)at)leve)op)til)disse)krav )(Dalsgaard,2006.s.18).Herses belastningernesomresultatetafenubalanceimellemkravogpersonligeressourcer. Spørgsmåleterså,omkravenekommerindeRellerudefraoghvordandissepersonlige kompetencerkategoriseres.prosefforbendttorpegaardpedersenogprofessorthomas Borchmann(2010)opdelerforståelsenafstressitoteoretiseringer,hvormanindenfor den) strukturelt)forankrede)forståelse)og)teoretisering)af)stress,betragterkravogressourcersom genereltsubstantielleoghovedsageligtudefrakommende.denneteoretiseringeridiskursiv stridmeddet,dekalder den)individuelt)forankrede)forståelse)af)stress,)hvorfokusistedeter påindividetspersonligefortolkningogdispositioneroverfordekravdemøder,oghvordan hvertkravderforpotentieltkanværeårsagtilstress.dissetokonkurrerendeteoretiseringer erdog,ifølgeborchmannogtorpegaard,engrovforenklingaffænomenet.thomasdalsgaard (2006)beskriveribogen Stress etvilkåridetmodernearbejdsliv stressgennemfølgende treforskelligeanskuelser:stress)som)arbejdspres)eller)belastning,stress)som)en)ubehagelig) 20

21 psykologisk)tilstandogstress)somfysiske)eller)kropslige)ændringer.)detteerdogstadigetnoget forenkletbilledeafdemangeforskelligeperspektiverpåarbejdsrelateretstress.foratfået merenuanceretbilledeafhvormangetydigtetfænomenstresser,benyttedejegniende semesterpå,atudformeetprojektmeddetformålatidentificereogkategorisereforskellige perspektiverpåfænomenetstressfradentilgængeligelitteratur.jegbehandledefølgendesyv paradigmer,somalleharhverderessynpåfænomenet,oghverderestilhørendeteoretiske baggrund:det)belastningsiorienterede)paradigme,)det)copingiorienterede)paradigme,)det) personligheds)orienterede)paradigme,)paradigmet)om)italesættelse)af)stress,)det) psykofysiologiske)paradigme,)det)anerkendende)paradigme)ogdet)det)relationelle)paradigme.)i detfølgendeafsnitsesetkortsammendragafdeforskelligeparadigmer,oghvilkestressr teorier,derhørerunder.deudvidetbeskrivelserkanfindesibilagnr.3,hvordenoprindelige opgaveforeligger. Det-belastnings>orienterede-paradigme- Indenfordetteparadigmebetragtesstresssometresultatafforskelligeeksternebelastninger. Detvilsige,forskelligeomstændighederienpersonsomgivelser,somøgerrisikoenforstress. Belastningerkanforekommebådeisamfundet,påarbejdsmarkedetogidetprivate.Detkan eksempelvisværeennærslægtningssygdomellerdød,skilsmisse,konflikterpå arbejdspladsenellersamfundsforandringer.indenfordetbelastningsrorienteredeparadigme forståsdissehændelseruafhængigtafindividetsperceptuellefilter,dvs.udendetpersonlige relevansperspektiv(bilag3). SometeksempelpåenteoriindenfordetteparadigmekannævnesRobertsKaraseks KravR kontrolmodel,somdemonstrerer,atlavkontrol,iforbindelsemedethøjtaktivitetsniveau, medførerøgetstressogfysiskesygdomme(bilag3). Det-coping>orienterede-paradigme- Indenfordetteparadigmeforståsstresssomenindividtilstand,hvoromdrejningspunkterer subjektetsaktiveagerenoverforbelastninger.tilforskelfraforrigeparadigme,kanmanher ikkeidentificerekategoriskebelastninger,dahverbelastningoplevesogfortolkesindividuelt. Deteraltsåetrelationeltperspektiv,somfokusererpådenkontinuerligeogdynamiske relationmellemsubjektogomverdenen,somdenoplevesogfortolkesafsubjektet,menuden atsituationensobjektivekarakternegligeres(bilag3). 21

22 DenAmerikanskepsykologogstressforskerRicharsS.Lazaruserdelerdenneforståelseog teoretiskeperspektiv,ogbeskriveratmankanminimerepotentiellestressbelastningervedat revurdereenspersonligemålogforventninger(bilag3). Det-personligheds-orienterede-paradigme- Perspektiveterher,atnoglemenneskerermeresårbareoverforbelastningerendandre,på grundafderespersonlighedog/ellerpsykisketilstand.herunderersårbarhedsrstressr modellendenmestanvendteætiologiskeforklaringsrammeindenformodernepsykologi, psykiatriogmedicin.modellenomhandlerhvorledesbelastendeindtrykkantvingepsykentil atbukkeunderpågrundafpersonensiboendesårbarhed.dissebelastningerkanvære situationer,konteksterellerlivsbetingelser,somallekanrepræsenterestressfremkaldene faktorer(bilag3). De-psykofysiologiske-paradigme- Hersesstresssomennaturligkropsligreaktionpåkortellerlangvariganspændthedogulyst. Deterkroppensmadeatadvareosom,atvieriubalance,ogparadigmetbeskæftigersig derforudelukkendemeddenfysiologiskeforklaringaffølgevirkningernepåstress belastninger(bilag3). Paradigmet-om-italesættelse-af-stress- Indenfordetteparadigmeforståsstresssometmenneskeskabtfænomen,somkuneksisterer ikraftaf,atviomtalerdet.deterensprogligkonstruktion,derforhandlesiensocialkontekst tilatbeskriveenrækkemeningerellerbetydninger,sommenneskersåknytteradfærd, tankerogfølelsertil(bilag3). Ibogen WorkStress themakingofamodernepidemic,stillerdetoforskeredavid WainwrightogMichaelCalnan(2002)spørgsmålstegnved,hvorforviførstopleveren stressr epidemi ivoresnutidigesamfund.detoforskeremener,atstresseretproduktafvores nuværendetidsalder.etprodukt,someropståetigennemdenvestligeverdensmedierede fremstillingafstresssomen epidemi.medalthvaddetteindebærer,såsomfysiske symptomer,ætiologiogenlangrækkeafterapeutiskemetoder.bogenshovedteseer,at dennepopulære epidemirdiskurs harstorindvirkningpåfolksmådeatbetragteog behandlefænomenetpå,hvorindividergenereltbetragtersigsom ofre fordenneepidemi (Bilag2). 22

23 Det-anerkendende-paradigme Idetanerkendendeparadigmetagesafstandfradenproblembaseredetankegang,iforholdtil behandlingafstressoglignendefænomener.indenfordennetilgangerfokuspå medarbejdernesønskerogdrømmetilfremtidenfremfordengenerelleminimeringaf belastningerogtilhørendereaktioner,somergældendeinogleafdeovenståendeparadigmer. Tankegangener,atvisommenneskerbevægerosisammeretningsomvoressproglige konstruktioner.hvisdissekonstruktionererovervejendenegative,ogbehandlerstresssom et problem,vildissebliveenrealitet.udviklingenskerdervedhvismantagerudgangspunkt iting,somalleredefungereriorganisationenogderfrastræberefteratskabeflerelignende positivescenarier(bilag3). Det-relationelle-paradigme- Indenfordetteparadigmebehandleslidelsersomstress,depressionogudbrændthedsomen menneskeligreaktionpåoplevelsenafeturetfærdigtarbejdsmiljø.paradigmetadskillersig fradeseksovenståendevedatretteblikketdirektemodledelsenogderesevnetilatskabeet arbejdsmiljø,hvorallemedarbejderefølersigretfærdigtbehandlet.følelsenafretfærdighed har,ifølgedenneoptik,megetstørrebetydningforforebyggelseafstressendselve arbejdspressetellerarbejdsmængden.detvilsige,atrisikoenforstressimegetstorgrad afhængerafrelationenmellemledelseogmedarbejder(bilag3). Dissesyvudvalgteperspektiverkan,hverisær,placeresindenforspændingsfeltetafdeto diskursivepositionerpræsenteretafborchmannogtorpegaardrden)strukturelt)forankrede) forståelse)ogden)individuelt)forankrede)forståelse. 23

24 Figur"2" "Stressparadigmerne"" Pådeneneyderpol,tættestpådenstruktureltforankredeforståelse,harjegvalgtatplacere detbelastningsorienteredeparadigme,daperspektivetherer,atbelastningererkategoriske ogsubstantielle,ogdermedskalhåndteresvedstrukturelleforandringer.pådenmodsattepol, nærdenindividueltforankredeforståelse,kandetcopingrorienteredeparadigmeogdet personlighedsorienteredeparadigmeplaceres,dabeggeperspektiverindtagerdetperspektiv atindividetskognitivemønstre,erdenprimæregenstandforforebyggelseogbehandlingaf stress.detanerkendendeparadigmekanligeledesplaceresinærhedenafdetdenindividuelt forankredeforståelse,dadetanerkendendeparadigmeligeledesfokusererpåindividers 24

25 forandring,dogindenfororganisatoriskerammerogforandringsmuligheder.idenanden ende,inærhedenafdenstruktureltforankredeforståelse,kandetrelationelleparadigme placeres,dadetteparadigmebetragterstresssomresultatetafeturetfærdigtarbejdsmiljø altsåmedledelsesudviklingogstrukturelleændringerifokus.midtimellemdetodiskursive positioner,kanparadigmetomitalesættelseafstressogdetpsykofysiologiskeparadigme placeres,dadissetoparadigmerikkeumiddelbarthældermodenbestemtposition. Paradigmetomitalesættelseafstressbeskriver,ligesomdetodiskursivepositioner, hvorledesstresseretdiskursivtfænomen.detpsykofysiologiskeparadigmetomhandler udelukkendekroppensreaktionerpåanspændthedogulyst ikkeomdissetilstandeskyldes udefrakommendebelastningerellersubjektivetolkninger. Andreperspektiverpåarbejdsrelateretstressoperererpåtværsafdeudvalgteparadigmer, vedenkombinationafdeteoretiskeperspektiver.enafdenyesteteorieromkringstress,er Cognitiveactivationtheoryofstress(CATS),somkansigesathøreindunderbådedet psykofysiologiskerogdetcopingrorienteredeparadigme.ligesomunderdet psykofysiologiskeparadigme,beskrivesstressindenfordenneteori,sometsundtog nødvendigtkropsligtalarmsystem,somkunkanhaveskadeligekonsekvenser,hvistilstanden ervedvarende(remeetal.,2008).ihvorhøjgradensituationdefineressomværende alarmerende,erbestemtafpersonensindividuellekognitiveforventningertilsituationen,og styrerderforhvordanpersonenreagerer.ifølgeteorienkanenpersonreagerepåen potentieltstressendesituationmedentenmestring(coping),håbløshedellerhjælpeløshed. Detafhængerderforafpersonenstolkningafsituation,somdetergældendeindenfordet copingrorienteredeparadigme(remeetal.,2008). Analyseobjekt IfølgeDanskSygeplejerådsundersøgelseafdetpsykiskearbejdsmiljøblandtsygeplejerskeri 2012,erdanskesygeplejerskerudsatformegethøjekravideresdagligearbejde.Iforholdtil dengennemsnitligedanskelønmodtageropleverdeenstørrearbejdsmængde,)højt) arbejdstempo)og)højt)følelsesmæssige)krav)(kristensen,)2013,)s.)10).ifølgerapportenerderdog, 25

26 iforholdtilpsykiskarbejdsmiljø,arbejdsområderindenforsygeplejensomermereudsatte endandre.påskadestuerne,depsykiatrisker,medicinsker,ogkirurgiskeafdelingersamt uddannelsessektorenoplevesdethøjesteniveauafstressogudbrændthed.samtidigerdet ogsådisseafdelinger,somhardetstørstebehovforenhurtig)og)konsekvent)indsats) (Kristensen,)2013,)s.)11).) Rapportenbetragterstresssomenindividtilstand(oplevetstress),hvilketogsåharbetydning fordentypespørgsmål,derblevstillettilrespondenterne.rapportenomfatter2826 sygeplejersker,somharbesvaretetspørgeskemaomhandlendedetpsykiskearbejdsmiljøpå deresarbejdsplads.iforholdtilderesoplevelseafstresspåarbejdspladsenblevderstillet følgendespørgsmål:hvortitharduindenfordesidste4ugerværetstresset? Figur"3""Sprg."til"spørgeskemaundersøgelse" Påovenståendetabelsessvarenevistiprocenttal,hvilketviseratstørstedelenafalle sygeplejerske,kunerstressede lidtaftiden.megetfå(1,4%)erstressede heletiden oglidt overhvertiende(13,2%),erstressede enstordelaftiden (Kristensen2013,s.83).Dissetal serikkealarmerendeud,hvismansammenlignermedandrelønmodtagere. Arbejdsmiljøforskningenlavedesammeårenlignendespørgeskemaundersøgelseomkring stresspåarbejdspladsen(kristiansen,2012).herblevrespondenternespurgt:hvoroftehar duføltdigstressetidesidste2uger?hersvarede2,16% Heletiden,12,85% Ofte, 27,42% Sommetider,34,23% Sjældent og23,34%svarede aldrig. Mendetinteressante idansksygeplejerådsundersøgelseer,somsagt,denstoreforskelpåarbejdsområderne.på følgendetabelsesdenstoreforskelpådengennemsnitligehyppighedafoplevetstressfordelt pådeforskelligearbejdsområder: 26

27 Figur"4""Stress"blandt"sygeplejersker" Deafdelinger,somermarkeretmedrødtiovenståendetabel,liggerlidtellerlangtover gennemsnitsscorenfordanskesygplejersker(kristensen,2013,s.84).somførnævnt,erderi disseafdelinger,brugforenhurtig)og)konsekvent)indsats.)irapportenbeskrivervidere hvorledesengenerelindsats,kanværeenopbygning)af)større)social)kapital)i)sundhedsvæsenet) (Kristensen,)2013,)s.)113).Derudoverbeskrivesdet,atopbygningenafdennesocialekapital kræverengodledelsemedveludviklederelationellekompetencer(kristensen,2013,s.114). DerhenvisestilprofessorJodyHofferGittellsanbefalingeromrelationer,der)er)kendetegnet) ved)gensidig)respekt,)fælles)sprog)og)fælles)mål,)og)hvor)kommunikationen)skal)være)rettidig,) præcis)og)fremadrettet)(kristensen,)2013,)s.)115).)) Ifølgeovenståenderapporteksistererder,indenfordisseeksakteområder,ettydeligtbehov foretbedrearbejdsmiljø.mangesygeplejerskerindenfordisseområderopleverethøjt stressniveau,somerdokumenteretindenfordesidsteparår.samtidigbeskrivesdet hvorledesrelationellekompetencer,såsomgodekommunikationsevnerblandtledere,kan medvirketiletbedrearbejdsmiljø.dennegruppeerderforbådeyderstrelevantogaktuelat målretteenundersøgelsemedudvalgtefokus. 27

28 Empiri-indsamling PotterogWetherell(2005)beskriver,atderindenfordiskurspsykologienertraditionforat indhentenaturalistiskempiri,såsomhverdagssamtaler,nyhedsindslagog/ellerbreve,da forskerenharminimalpåvirkningpådenneformfordata.hvisforskereneksempelvis benyttersigafustruktureredesamtalersomgenstandforanalysen,erderderformulighedfor atindhenteenstørrevariationideltagernesbeskrivelser.tilforskelfradettraditionelle interview,vildeltagerneienhverdagssamtalederforformodentligtgiveenmindrespecifikog begrænsetbeskrivelseafderesegenlivsverden.rammernemuliggør,atdeltagernekan udfordrehinandensudsagnogpositioner,nårdeinteragererpåligefodihverdagssamtalen, ogpådenmådeafsløredereskonstrueredeidentiteter(potterogwetherell,2005,s.162). Fordelenvedatbenytteinterviewmetodentilatindhentesinempirierderimod,atforskeren aktivtkankontrolleresamtaleemnet,ogpådenmådesammenlignedeltagerenesresponspå tværsafdeforskelliginterviews.dogafvigerdiskurspsykologiskeinterviewsfortrinsvistfra traditionelleformerforinterviews,vedikkeathavesitprimærefokuspåatidentificere sammenhængeoggentagelserhosdeforskelligedeltagere,foratindhentepræcise beskrivelserafdereslivsverden(potterogwetherell,2005,s.163).sammenhængei deltagernesudtrykfortællerkunnogetom,atdertrækkespåenbegrænsetmængde interpretativerepertoires,derforbørfokusistedetværepå,hvordandeltagernevariereri deresudtryk.pådenmådefåsetindbliki,hvordandeltagerkonstruererderessocialeverden igennemforskelligeinterpretativerepertoires,oghvilkefunktionerdeltagernesudtrykhar (PotterogWetherell,2005,s.164). Given)the)theoretical)primacy)of)the)talk)itself)in)the)discourse)mode)of)research)and)the)focus) on)how)we)talk)is)constructed)and)what)it)achieves)rather)than)whether)it)is)an)accurate) description)of)the)participant s)internal)state,)concistency)is)often)less)useful)and)desirable)for) analysis)than)variation)in)interviews. (PotterogWetherell,2005,s.164)) PotterogWetherellanbefaler,atmaniudførelsenafinterviewetforsøgeratskabeenmere intervenerendeogkonfronterendedialog,såledesatmanundgårderestriktioneret traditioneltinterviewkanhavepådeltagernesvarierendeudtryk,udenatdialogenudvikler sigtilendiskussion.ipraksisbetyderdet,atinterviewerengenformulerersinefortolkninger 28

29 afdeltagernesudsagn,såledesatvarierendeudtrykbliveritalesat.eksempelvisvedat beskæftigesigmedsammeproblemstillinggennemforskelligeemner,ellervedatstilleopr følgendespørgsmål,derfremstilleralternativeperspektiverfordeltageren.deterderfor fordelagtigtatbenytteendetaljeretinterviewguide,derindeholderbådedeoverordnederog muligeopfølgendespørgsmål,mensamtidigholderensåuformelognaturalistiskdialogsom muligt(potterogwetherell,2005,s.165). Dafokusindenfordenkritiskediskurspsykologi,eratundersøgehvordanindivider konstruererholdninger,minderogfølelserigennemsproget,oghvorledesdisse konstruktionererkontekstafhængigeoghandlingsorienteret,erdetrelevantatinddrage ProfessorMatsAlvesson(2003)ottekontekstuellemetaforer.Alvessontagerikkedirekte afstandfradetkvalitativeforskningsinterviewsommetode,menudfordrerdetoherskende metaforer,derbeskriverforskningsinterviewetsometværktøj,derskalmestres,elleren menneskeliginteraktionhvorirespondentenafslørersineautentiskeoplevelser.deotte metaforererderimodbaseretpåtankegangenom,atetinterviewerenkomplekssocial situationmedimplikationer,sompåvirkerinterviewpersonerneogderfordenindhentede viden(alvesson,2003,s.18).herunderbeskriveskorthverafdeottemetaforer,oghvorledes deharindflydelsepåinterviewsituationen: 1.TheInterviewinItsContext:AccountsAsLocalAccomplishment Indenfordettesynspunktsesinterviewetsomenkompleksinteraktion,hvordeltagernes udtalelsererbestemtafdenscene,someropstilletiogomkringinterviewet.denopstillede interviewsituationbevirkertilforskelleideresudtalelserafhængigafdereskulturelleviden omintervieweren.svarenevilvarierealtefterhvilketkøn,alder,professionellebaggrund, udseendeogetnicitetinterviewerenindtager.respondenternevil,forikkeattabeansigt, forsøgeatsvareiforholdtilhvilkenkategoriafviden,derpassertilkonteksten(alvesson, 2003,s.19). 29

30 2.Framingthesituation:TheinterviewasEstablishingandPerpetuatingBasic Assumptions Deltagerneharligeledesenpersonligformodningom,hvadformåletmedintervieweter,og hvilkeresultaterforskerenønsker.detteharindflydelsepådeltagernesforståelseafde stilledespørgsmål,dadetolkesudfradeltagernesforudfattedeantagelser.disseantagelserer styretafdenorganisatoriskekontekst,ogbestemmerderudfraderesmeningsforståelse (Alvesson,2003,s.19R20). 3.TuningintheSubject:TheInterviewAsIdentityWork Underinterviewsituationenindtagerdeltagernebestemteidentiteter,afhængigafhvilken kontekstinterviewetforegåri.interviewpersonernevilsvareudfraderesindtagetidentitet ogpådenmådeopretholdederesselvbillede.dererdermedforskelpå,ommaninterviewes som Kvinde, Offentligtansat, Sygeplejerske, Leder eller Mor,dainterviewpersonen vilformesinesvarderefter.interviewpersonensselvbilledeerikkenødvendigvisligmed virkeligheden,menkanværesådansompersonenhelstsersigselv(alvesson,2003,s.20). 4.ComplyingwithandJogglingRulesandResourcesforAccountProduction:The InterviewAsCulturalScriptApplication Foratgøresigforståelig,ogpåkorttidforklarekompleksefænomener,vilinterviewpersonen benyttesigafgenerellekonventioner,somerbestemtafdenkulturdetilhører. Interviewpersonernesordvalg,genrevalgogmetaforererderforimplicitstyretafdet samfund,segmentellerdenorganisationdeerunderlagt.dettebetyderikke,atdenvidensom indhentesfrainterviewetikkegiveretbilledeafderesegneoplevelse,menat interviewpersonerneskalbetragtessommedlemmerafenkultur,ogatdederfortaler derudfra(alvesson,2003,s.20r21). 30