1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE

Transkript

1 1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE &O QSPKFLUSBQQPSU BG 1BUSJDJB - +FOTFO 3PTLJMEF 6OJWFSTJUFU *OTUJUVU GPS 4BNGVOE PH (MPCBMJTFSJOH

2 Abstract( This%project%aims%to%examine%the%economic,%political%and%sociocultural% mechanisms%behind%the%expanding%presence%of%female%commercial%sex%workers% in%the%thai%sex%industry.%it%thus%focuses%on%the%concept%of%feminization*of* migration%and%on%the%divergent%academic%and%political%discourses%on%prostitution.% It%further%investigates%how%female%commercial%sex%workers%are%discursively% constructed%through%the%international%and%national%problematizing%of% prostitution.%

3 Indholdsfortegnelse Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Metode Afgrænsning og metodologi Valg af teori Valg af empiri Teori Feminisering af migration Feminisering af migration til sexarbejde i Thailand Regulering af prostitution og positionering af thailandske, kvindellige sexarbejdere Konklusion Litteraturliste

4 1.Indledning 1.1Problemfelt StigningeniantalletafkvindeligesexarbejdereiSydøstasienharigennemde senesteårtieralarmeretpolitikereogngo erverdenover,ogrepræsenterer ifølgeflereforskereenfeminisering)af)migration(ehrenreich&hochchild,2002; Piper,2007;Lutz,2011).Detteharmedførtenglobalproblematiseringaf prostitution,sexarbejdeogsextraffickingidenglobalekvindebevægelseogden feministisketeoriudvikling,samtinternationaleorganisationer.eksempelvisi FN skonventionerimodvold,diskriminationogtraffickingafkvindertilseksuel udnyttelse(mensendiek,1997;leuchtag,2002).thailandharværetifokuspå grundaflandetssynligesexturismeogdenhivwepidemi,deri1990 ernemedførte dehøjesteinfektionsraterisydøstasien(mensendiek,1997;manopaiboonetal., 2003).AntalletafturisteriThailanderkraftigtekspanderetsiden1989,hvor omkring4mio.menneskerestimeresathavebesøgtlandet.i2001besøgteover 10mio.turisterlandet,ogdettetalstegtilca.19mio.menneskeri2011(World Bank1).Omkring60%afturisternevurderesatværemænd,oglokaleNGO er vurderer,atomkring70%afdemandligeturisterersexturister(worldoutreach UK).IløbetafdenneperiodeidentificerernationaleregistreringerogNGO ers vurderingertilmedentydeligekspansioniantalletafsexarbejdere.fraimellem W sexarbejderei1998tilomkring2,8mio.i2004,hvorafca.2mio. vurderesatværekvinder(ilo,1998;fox,2009).entypiskforestillingkanvære, atdeterudenlandskemænd,derdominererprostitutionsmarkedetithailand, menifølgeenundersøgelsefra1998er70%afklientelletthailandskemænd (Simpkins,1998).Detmåderforkunneformodes,atprostitutionerenindlejret ogtolereretsocialpraksisidetthailandskesamfund.menhvordanskal fænomenet prostitution forståsienmodernethailandskkontekst?hvadliggertil grundforkvindersstigendemigrationtilsexindustrien?hvordanreguleres prostitution,oghvilkepositioneringsmulighederproduceresforkvindelige sexarbejdere?enundersøgelseafprostitutionmåværekontekstspecifik,idet fænomenetvariererpåtværsaføkonomiske,socialeogkulturellesammenhænge. DerforanvenderjegoverordnetetGender)and)Development)perspektiv,som implicereretfokuspårelationerneimellemkønsomkulturellekonstruktioner, ogpåhvordandisseerforanderligeitidogrum.hervedmodereresa)priori 1

5 antagelserompatriarkalskeprivilegieriengivenøkonomiskogkulturel udviklingskontekst.deterenåbentilganghvormedinteraktionerimellemkøn, klasseogudviklingsprocessermuliggørmangeforskelligekonsekvenser(schech &Haggis,2007:95ff).Derforersigtetmeddenneprojektrapportikkeblotatgive økonomiskeogsociokulturelleforklaringerpåkvindersstigendemigrationtil arbejdeiprostitution,menogsåatanalyserehvordanprostitutionreguleresog konstrueressomet problem,samtdiskuterehvilkekonsekvenser problematiseringenharforkvindeligesexarbejdereshandlerum. Prostitutionsrelationenerligesomandresocialeogøkonomiskerelationerblevet transformeretigennemdenprocesmangevilbetegnesomglobaliseringen. Udbredelsenafglobalkapitalismeogensammentrækningaftidogrum,somfølge afudviklingenafmassekommunikationswogtransportsystemer,harskabt grobundforenekspanderendeglobalsexindustri(poulin,2004).enindustrider ertætforbundetmedandrecentraleglobaliseringsprocesser,herunderekstern militærtilstedeværelse,ekspansionaftransnationalekriminellenetværk, internationaliseringafarrangeredeægteskaber,samtdenhidtiluseteog omfattendeudviklingiturismewogmigrationsbevægelser(ibid.).ienthailandsk kontekstsynesdetderforrelevantatundersøgehvordandenamerikanske militæretilstedeværelseundervietnamkrigen,ogudviklingenafenomfattende turismeindustrisomstatsligudviklingsstrategi,harformetbådeudbuddetaf kvindeligesexarbejdereoggenereltmarkedetforseksuelleydelserithailand. Prostitutionharofficieltværetforbudtsiden1960,hvorregeringeneftermassiv internationalkritikimodsextraffickingtilthailand,kriminaliserededen sælgendepartpromiskuitetogprostitution(simpkins,1998).alligevel repræsenteresdenthailandskekvindesom enseværdighed ireklamerfor Thailandsomturistdestination.Eksempelvisidenneudtalelsefradetstatslige turistagenturi1987:"the)one)fruit)of)thailand)more)delicious)than)durian)[a)local) fruit],)is)it s)young)women")(poulin,2009).fremstillingerafdenthailandske kvindesomarbejdende,servicerende,smilendeogforførendekanidentificeresi flereturistbrochurerfrarejsebureauerogluftselskaber(bishop&robinson, 1998:71f).Irelationtilprostitutionogpornografiidetoffentligerumi hovedstadenbangkoksynliggøresdenmodsætningsfyldtekarakterveddet thailandskesamfund.hérobserverespådenenesidegadesælgere,derismug 2

6 forsøgeratsælgeulovligepornografiskedvd er,ogpådenandensideåbenlyse reklamerforvildesexshowsidetoffentligerum.samfundeteraltsåprægetaf bådepromiskuitetogkonservatisme(fox,2009).menhvordanfigurerer thailandskekvindeligesexarbejdere,deroftemigrererfralandetsstoreogrelativt fattigelandområdertilbangkok,idennationalediskussionafprostitution? Selvebegrebetomprostitutionfigurererakademiskindenforenpolariseret feministiskseksualitetsdebat.pådenendesidesesenradikalfeministiskposition, hvorprostitutionbetragtessomvoldmodkvinderogetudtrykforetsamfunds kønsbestemteulighed.pådenandensideidentificeresenmereliberalfeministisk position,hvorprostitutionkanværeenhandlemulighedogetudtrykforen subversivemancipationsstrategi(kofoedetal.,2011:29ff).dissepositioner informererglobaleudviklingsinstitutionerogstater.eksempelvisanbefalerflere FNWorganisationer,herunderUNWomenogInternationalLabourOrganization (ILO),atanerkendesexarbejdesomerhvervogatskelneimellemprostitutionog sextrafficking(unwomen,2013;raymond,2003).menhvilkeforestillingeraf forholdetimellemprostitutionogsextraffickingerdominerendeienthailandsk kontekst?hvordandisponereskvindeligesexarbejdereshandlerumigennem statensnuværendereguleringafoglokalengo erstilgangtilprostitution? 1.2Problemformulering HvaderbaggrundenforkvindersstigendemigrationtilsexarbejdeiThailand,og hvordanpåvirkerdennuværendereguleringafsexindustrienkvindelige sexarbejdereshandlemuligheder? 1.3Arbejdsspørgsmål 1.Hvadomfatterbegrebetomenfeminisering)af)migration,oghvordankan kvindersstigendemigrationtilsærligtkønnedeaktivitetssfære,somfx prostitution,forståssombådemulighedsskabendeogbegrænsende? 2.Hvilkehistoriskeøkonomiskeogsociokulturellefaktorerkanidentificeressom bidragendetilthailandskekvindersstigendemigrationtilsexarbejdei turistområderomkringhovedstadenbangkok? 3

7 3.HvordanreguleressexindustrieniThailand,oghvilke positioneringsmulighederfrembringerreguleringenforkvindeligesexarbejdere? 4

8 2.Metode 2.1Afgrænsningogmetodologi Deforegåendearbejdsspørgsmålstrukturererprojektrapportensopbygningog hervedbesvarelsenafproblemformuleringen.undersøgelsenafhvordan udbuddetafkvindeligesexarbejdereithailandssexindustriformesaf økonomiskeogsociokulturellepraksissertagerafsætibegrebetomfeminisering) af)migration,hvilketbetonerstrukturelleøkonomiskeogsocialeforklaringerpå hvorforkvinderidetglobalesydvælgeratemigreretilarbejdeiprostitution (Ehrenreich&Hochchild,2002:4ff;Lutz,2011:27f,Piper,2007:2ff).Dette perspektivfremhæverendvideredetfaktum,atprostitutionidageretglobalt influeretfænomen.endviderebelyseshvordansexindustrienhistoriskharformet sigsidenusa smilitæretilstedeværelseundervietnamkrigen,grundetden tydeligeekspansioniturismeogomfangetafsexarbejdere,dersiden1960 erne harfundetstedithailand,jf.problemfelt.medudgangspunktiforskellige akademiskeogpolitiskediskurservedrørendespændingsfeltetimellem prostitution,sexarbejde)ogsex)traffickinganalyseresefterfølgendehvordan reguleringafprostitutionithailandpositionererkvindeligesexarbejdere. Geografiskbasererundersøgelsensigpådatafraområdetiogomkring hovedstadenbangkok,ogrepræsenterererfaringerfrasexarbejdereifleredeleaf sektoren:bordeller,massageklinikker,gowgobarerogkaraokebarer.erfaringerne repræsentererdedeleafsexsektoren,dertypiskdomineresafvestlige, mandeligesexturister(simpkins,1998;askew,2008:139).detmedføreren tolkningsmæssigbegrænsning,ogundersøgelsensresultatererderforikke repræsentativeforerfaringerfradesektorer,derdomineresafturisterog forretningsmændfrasingaporeogjapan.ifølgeryanbishopoglillianrobinsons undersøgelseafsexturismeibangkoksælgessexstortsetoveraltibangkok,men selvesektorenerstærktopdeltefternationaleogetniskeskillelinjer,såderer forskelligeområderforjapanske,arabiske,indiske,kinesiske,thailandskeog farang(vestlige)kunder(bishop&robinson,1998:7).derudovererselve kategorien sexarbejdere problematiskatundersøge,dadetervanskeligtat vurdereantalletafkvinderiprostitution,hvornårdererinvolverettvangog hvordantvangenskaltolkespåtværsafsamfundsmæssigekontekster.i litteraturenkanderidentificeresforskelligediskursivefremstillingeraf 5

9 prostitutionsomfx sexslavery, sextrade, sexindustry, sexwork, sex trafficking, sexualexploitation og sexuallabour (Bales,2002;Sukpanich,2007; Raymond,2008;Vejar&Quach,2013).Iforholdtildisseviljegpåpege,atjeg anvenderudtrykkene prostitution og sexarbejde iflæng,menderimod differentiereiforholdtil sextrafficking.detgørjegforatskabesproglig variation,ogforikkeatplacerermigienbestemtlejridiskussionenom prostitutionsomhenholdsvisudnyttendeellermulighedsskabende.projektet afgrænsersigyderligeretilatfokuserepådeninternemigrationithailand,hvor særligtkvinderfralandetsnordligeognordøstligeregioneremigrerertilbangkok foratarbejdeisexwogunderholdningsindustrien(boonchalaksi&guest,1994:7f; Simpkins,1998).Derretteshervedikkefokuspådekvinder,derenten immigrererellerhandlestilseksueludnyttelsefranabolandesomcambodja,laos ogmyanmar(fn,2009:185).metodologisktageranalysensitudspringimichel Foucaultsgenealogiskemetode,derviaethistoriskperspektivsøgeratafdække magtrelationermedhenblikpåenkritikafnutidigefænomener(lindgren, 2007:344).Genealogienerentolkendeoghistoriskanalyserendemetode,derkan anvendestilbelysningafsamfundsmæssigefænomenersherkomstog forvandling.hosfoucaulterdethverkensubjekter,individerellerkollektive sammenslutninger,derdriverhistorien.disseoptræderderimodsomaktører indenforetafgrænsetfelt,hvordemedvirkerietnetværkafmagtrelationer (Lindgren,2007:338).Jeganvenderderformetodologiskrelationismesomtilgang tilanalysen,ogsøgersåledeshverkenforklaringerpåetudelukkendesystemisk ellerindividueltniveau.foratforståhvordanprostitutionerblevettilvejebragti enmodernethailandskkontekstundersøgesrelationerneimellemstatslig reguleringafprostitution,sociokulturelleopfattelserafkønogkvindelige sexarbejdereshandlerumogderesmotivationerforatmigreretilarbejdei sexindustrien.foucaultskonceptualiseringafforholdetimellemdiskurser,magt ogvidenanvenderjegforatforståprostitutionsometdiskursivtterræn,hvor kulturelle,socialeogpolitiskepraksisregimerproducererbestemte subjektpositioner(stormhøj,2006:115;lindgren,2007:336).dennetilgang implicereretfokuspåhvordandominerendediskurserometsocialfænomen igennemsprog,idealerogkropsliggjortepraksisserkonstruererpolitiske processer,samfundsmæssigeinstitutionerogsubjekter(randall,2011:30).i 6

10 forholdtilstudietafprostitutionienglobalognationalkonteksterkønsomsocial kategorimedudgangspunktifoucaultencentraldiskursivmekanismeigennem hvilkenmodstridendeglobaleognationalekræfterkanforhandles.kønogandre centraleidentitetskategoriersomseksualitet,klasseogetnicitetforståsderfori detteprojektsomsocialtogkultureltkonstrueredeogdiskursivtmedierede igennemhistoriskepolitiskeogsprogligepraksisser. 2.2Valgafteori Foratforståkvindersstigendemigrationtilsexarbejdeienthailandskkontekst tagerprojektetudgangspunktibegrebetomfeminisering)af)migration.hermed belyseshvordanstrukturelleøkonomiskestrukturerogsociokulturelle konstruktionerafkønbidragertilkvindersmigrationtilfeminintkønnede aktivitetssfære,somfxhusarbejdeogprostitution(piper,2007:4;sassen, 2002:265f;Lutz,2011:18f).Deteretbegrebderharvundetindpasi migrationsstudierdesenestetoårtierparalleltmeddenpolitiskedebatom kvinderogimmigrationiusaogeuropa.mendeterikkeetuniverseltbegrebpå tværsaftid,rumogsocioøkonomiskkontekst.eksempelvismigrererfleremænd endkvinderfralandesomsaudiarabienogcuba(schrover,2013:103f).iforhold tilthailanderbegrebetanvendeligt,eftersomantalletafkvinder,dermigrererfra landområdertilurbaneområder,foratarbejdeisexindustrien,ogdegenerelle vurderingerafomfangetafsexarbejdereithailandsomhelhed,erstegetindenfor desenestetreårtier(clausen,2002:60f).dernæstdannerforskellige modstridendefeministisketeoretiskefremstillingerafprostitution,sexarbejdeog sex)trafficking)rammenforenundersøgelseafkonstruktionenafprostitutionsom etsamfundsmæssigtproblemoghervedforendiskussionafthailandske, kvindeligesexarbejderehandlerum.dettegørjegforatforståhvordankvindelige sexarbejdereunderlæggesenvidensmæssigfortolkning,oghervedsubjektiveres igennemdensamfundsmæssigemagt.deterenindgangtilatforståhvordan kvindeligesexarbejdereerunderlagtenvidensmæssigfortolkning,derblandt andetgiversigtiludtrykidennationalelovgivningafsexindustrienogide forestillingeromprostitution,derformerlokalengo ersogglobale udviklingsinstitutionerstilbudtilkvindeligesexarbejdereithailand. 7

11 2.3Valgafempiri Undersøgelsenbaserersigprimærtpåkvalitativsekundærempiri.Denførstedel afundersøgelsenvedrørerdenthailandskekontekstoghvilkeøkonomiskeog sociokulturellestrukturer,derhistoriskharformetkvindersmigrationfralandtil bymedhenblikpåarbejdeisexindustrien.påbaggrundafengennemgangaf eksisterendeforskningsbaseretdataforetagesenhistoriskundersøgelseafde økonomiskeogsocialeudviklingsprocesser,dersidenenmassivamerikansk militærtilstedeværelseilandetundervietnamkrigen,harudgjort migrationsbevægelsernespushwpullfaktorerogmuliggjortsexindustriens nuværendestruktur(simpkins,1998;bishop&robinson,1998;jeffrey,2002). Yderligereidentificeresdeunderliggendekulturelleforklaringerpå feminiseringenafmigrationtilsexarbejdevedatundersøgehvordanden thailandskebuddhismeoglokaletraditionerognormerbidragertilproduktionen afkvindeligemigrationsstrømmefradetnordligethailand(muecke,1992; Tannenbaum,1999;VanEsterik,1999).Analysenafhvordanstatenregulerer prostitution,oghvilkekonsekvenserdennereguleringmedførerfor sexarbejdereshandlerum,inddragerdennationalelovgivning,derregulerer prostitutionswogunderholdningsindustrien,samtforskningsbaseretdataom sexarbejderessamtcentralenationaleoginternationalengo erserfaringerfra interviewwogsurveyundersøgelserpåmassageklinikker,bordelleroggowgobarer iogomkringbangkok(boonchalaksi&guest,1994;kamler,2012;booranapim& Mainwaring,2002).Vedanvendelseafdenkvalitativemetodeogdetudvalgte empiriskematerialeharjegikkesåledestilhensigtatfremsættegenerelleteorier omprostitutionithailand,menderimodatbeskriveogforstådesociokulturelle relationer,derproducererudbuddetafkvindeligesexarbejdereogformerden viden,derdannerbaggrundforudformningenafdennuværendereguleringaf prostitution. 8

12 3.Teori 3.1Feminiseringafmigration Tankenomenfeminiseringafmigrationeretresultatafetstørrevidenskabeligt ogpolitiskfokuspåkvindersmigrationsprocessersiden1980 erne(piper, 2007:3).Deterenprocesder,ifølgedenaustralskemigrationsforskerNicola Piper,erforbundettilmindstfirefænomener:1.forbedretsynlighedistatistisk data,somfølgeafnyebetragtningerafkvindersmigrationsom arbejdsmigration påligefodmedmænds;2.kvindersstigendedeltagelseinæstenalle migrationsstrømme;3.mændsfaldendeevnetilatfindearbejdei oprindelseslande;og4.envoksendeefterspørgselpåfeminiseretarbejdskrafti destinationslande(ibid.:4).deterhervigtigtatpåpege,atmigrantkvinderihøjere gradendmænderrepræsenteretidenuformellesektormedarbejdeunder ureguleredeforhold,ogenddaofteinvolveredeikriminelleaktivitetersomfx prostitution,ogatdetteunderminererderesstatistiskesynlighed.derforbøren analyseafkønogmigrationsmønstreikketagesitudgangspunktistatistik,men snarerefokuserepåhvilkesocialefaktorer,derformermændsogkvindersroller ogderesadgangtilressourcer,faciliteterogtjenester(ibid.:6f).piperknytter endviderebegrebetomfeminiseringafmigrationtilfeminiseringenafarbejdeog fattigdom: The)feminisation)of)work)and)migration)is)largely)the)outcome)of) increasing)informalisation,)casualisation)and)precariousness)of)work,)men's) increasing)inability)to)find)permanent)or)fulldtime)employment)as)well)as)jobs)in) traditionally)male)dominated)sectors.)as)a)result,)an)increased)burden)is)placed) upon)many)women)in)their)role)of)securing)families')livelihoods)and)economic) survival (Piper,2009:15).IfølgePiperharfeminiseringenafmigrationogbredere setfeminiseringenafarbejdesåledesmedførtenfeminiseringaffattigdom,som bevirkeratenstørrebyrdeplacereshoskvinderiudviklingslande.herved feminiseresansvaretforsikringaffamilierslivsvilkårsamtøkonomiskeog materielleoverlevelse.endvidereerbådeoprindelseswogdestinationslandes kønsarbejdsdelingencentralfaktorforforståelsenafkvindersstigende migration,dakvinderogmænddirigeresimodforskelligehverv,somfølgeaf politikkeroguformellepraksisser,derunderbyggesafkontekstspecifikke sociokulturellenormer(piper,2009:17).typiskarbejderkvinderindenfor værdimæssigtdevalueredeaktivitetssfæremeddårligerelønforhold 9

13 sammenlignetmedmænd,ogselvomkvinderogmændstyresimodforskellige sektorerforekommerderogsåkønsdifferentieringerindenforsektorer.detteses fxilandbrugswellerfabriksproduktion,hvorkvinderkonstrueressom ufaglærte, oghervedfårsvækketderesmulighederforforhandlingafløn(piper,2009:18). Deterogsåoftelavtuddannedeellerufaglærtemigrantkvinder,derenderihusW elleromsorgsarbejde.ensektorderidesenereårerblevetanerkendtsomenaf demegetsårbaretyperformigrantarbejdegrundetarbejdetsuformellekarakter, isolationogvoldeligepraksisser(piper,2007:10).mentypiskanderkendes arbejdeidenreproduktivesfæreafarbejdsmarkedethverkensocialtellerretligt som etrigtigtarbejde,hvilketharkonsekvenserformigrantkvinderssociale, økonomiskeogsundhedsmæssigevelbefindende,samtcivileogpolitiske rettigheder(ibid.:11f).ifølgepipererkvindersstigendebevægelighedsåledes ikkenødvendigvisenindikatorpåhøjnetbevægelsesfrihedogselvstændighed. Menhvilkepolitikkerogsociokulturellenormerunderstøtterienthailandsk kontekstkvindersmigrationtilarbejdeibangkokssexindustri? IforholdtilPipermenerdenamerikanskesociologSaskiaSassenikke,at feminiseringenaffattigdomogplaceringenafansvaretforøkonomiskogmateriel overlevelsehoskvinden,kunbegrænsersigtilfamilien.hunfremsætter,atden økonomiskeglobaliseringharpåvirketudviklingswogmiddelindkomstlandeiså højgradatbådefamilier,lokalsamfund,regeringeroguformellevirksomhederer blevetafhængigeafkvindersmigrationforderesoverlevelse.somfølgeafden globaleøkonomiskeintegrationharisærmiddelindkomstlandesomfxkorea, MexicoogThailandskulleindstillesigpånyerammebetingelserog implementeringafnyepolitikker,herunderstructuraladjustmentprogrammes (SAP s),hvilkehartilhensigtatåbnemarkederforudenlandskeinvesteringerog igangsætteeksportorienteredeindustrialiseringsinitiativer.dettehartypisk medførtøkonomiskekriser,ogresulteretiimplementeringafdeninternationale Valutafonds(IMF s)låneprogrammer(sassen,2002:265).ifølgesassenpåvirker disseudviklingerbestemteøkonomiskesektorerogbefolkningsgrupper fundamentalt,hvilketharkonsekvenserforkvindersliviudviklingslande, eftersom prostitution)and)migrant)labor)are)increasingly)popular)ways)to)make)a) living;)illegal)trafficking)in)women)and)children)for)the)sex)industry,)and)in)all)kinds) of)people)as)laborers,)is)an)increasingly)popular)way)to)make)a)profit;)and) 10

14 remittances,)as)well)as)the)organized)export)of)workers,)have)become)increasingly) popular)ways)for)governments)to)bring)in)revenue.)women)are)by)far)the)majority) group)in)prostitution)and)in)trafficking)for)the)sex)industry,)and)they)are)becoming)a) majority)group)in)migration)for)labor (Sassen,2002:265).Kvindersstigende migrationtilarbejdeiprostitutionbørderforforståsirelationde overlevelseskæderdenindgåri.virksomhederpårandenafdenformelle økonomi,regeringerogfamiliereralleafhængigeafkvindersmigrationtil sexindustrien.ifølgesassenskyldesdette,atoverlevelseskædernerummer institutionaliserededynamikker,ogderforikkebloterprodukterafindividuelle handlinger(ibid.:268).sassenretterendviderefokuspåturismesom udviklingsstrategiiudviklingslande.væksteniturismeharidesenesteårtier skabtvækstiunderholdningsindustrien,hvilkenofteertætforbundettil sexindustrien(ibid.:269).tilmeldsesdertendenstilatlandbrugswog produktionssektorerikkebidragertiltrækkeligtmedarbejdspladserogstatsligt overskudidetglobalesyd,oghervedøgeskvindersincitamenttilatmigreretil arbejdeisexindustrien.hunforbinderhervedudviklingsstater,imfog Verdensbankentilindirekteatbidragetilekspansionenisexindustrienvedat promovererturismesomudviklingsstrategi,ogillustrererhervedden strukturelleforbindelseimellemsexindustrienogdengivneøkonomiskekontekst (Ibid.:270).Iforholdtilkvindersansvarforfamilieroglokalsamfundsoverlevelse fremhæverbådesassenogpiperkvindeligemigrantersafgørenderolle.kvinders migrationogderemitter,dersendesreturtilfamilieroglokalsamfund,ermedtil atproducererinstitutionaliseredeafhængighedsrelationer,dersamtidig understøtterkvindersmigrationogbehovetforremitter(ibid:271).philipguest, derersociologogdemografvedmahidoluniversitetithailand,ogsomhar forsketiinternmigrationisydøstasien,indvenderhertilat in)a)context)where) economic)development)is)focused)on)rural)areas,)orin) special)economic)zones,) migration)is)one)of)the)few)mechanisms)available)for)persons)to)access)employment) that)provides)a)reasonable)wage.)in)turn,)the)remittances)from)migration)help) sustain)origin)households)and)provide)them)with)limited)investment)capital.) Remittances)also)appear)to)reduce)income)inequality)with)communities.)Migration) also)opens)up)new)opportunities)for)women,)providing)them)with)access)to) employment)outside)the)home)and)allowing)them)some)independence )(Guest, 11

15 2007:1).Hanretterhervedfokuspådepotentialerogmulighederdeninterne migrationfralandområdertilindustrialiseredeurbaneområderharforbåde lokalsamfundogkvinder.menkankvinder,dermigrerertilarbejdei sexindustrienibangkok,sigesatøgederesmulighederforselvstændighedog empowerment?dettediskutererjegnedenformedudgangspunktiforskellige akademiskeogpolitiskeopfattelserafprostitutionogsextrafficking. 3.2Prostitution,sexarbejdeogsextrafficking Prostitutionkanikkeforklaresendimensionelt,dadeøkonomiskeog sociokulturellestrukturer,derdrivermændogkvindertilprostitution,ikkekan adskillesfradediskursiverammer,derproduceresafforskelligenarrativerom fænomenet)(brody,2006:197).enanalyseafprostitutionskalderformanøvrere imellemekstremer,derdominererbådedenakademiskeogpolitiskediskurs (Lutz,2011:185;Brody,2006;198f).Ienthailandskkontekstkanprostitution, ifølgemigrationsforskeralysonbrody,overordnetforståssomen udvekslingsrelation,hvortilderknyttersigbestemtepraksisserogidéer,der relaterersigtalsalgafkommercielsex(brody,2006.:203).men prostitutionsrelationenerikkekønsneutral,ogderkanderforidenakademiske debatidentificeresmodstridendeprostitutionsopfattelser,derhovedsageligt centrerersigomhvorvidtprostitutioneretudtrykfortvangellerforetbevidst økonomiskrationeltvalg(brody,2006:198f;weitzer,2005:935;tannembaum, 1999;250).Detfaktumatkvinderiprostitutionofteleverunderbarske omstændigheder,ogatnogleudsættesfortvang,harmedførtatkvindersaktive valgerblevettagetoptildiskussionbådeakademiskogpolitisk.irelationhertil fremsættersociologensusannethorbek,atmanernødttilatanerkendeog undersøgehvilkealternativemulighederkvinderharforbeskæftigelse,fximellem tiggeriellerprostitution,ellerimellemarbejdepåenfabrikmedlange arbejdsdage,lavlønogdårligearbejdsforholdogprostitution,foratforstå kvindersindtrædeniprostitution(thorbek,2002:222).imodsætninghertil menerkhinthitsaikke,atkvindersarbejdeiprostitutionkanværeetvalg.hun konstruererkvinderiprostitutionsomofreforvestligkorruptioniformaf udbredelsenafkapitalisme,ogsomdegraderedeafsociale,religiøseogretlige normer.thitsafremhæverbuddhismensrolleithailandsomforklarendefor 12

16 kvinderssamfundsmæssigepositionogforderesindtrædeniprostitution.ifølge denthailandskebuddhismeharkvinderimodsætningtilmændikkemulighedfor spirituelophøjelseogpositioneressomkonsekvensidensekulære,materielleog forretningsmæssigesfære.desudenargumentererhunfor,atthailandskekvinder naturligtfalderindirollensomprostituerede,eftersomkvindersseksualitet konstrueressom farlig og promiskuøs (Brody,2006:198;Tannembaum, 1999:250).Hervedforventesdet,atkvinderbidragertilsikringaffamiliers økonomiskeoverlevelse,ogudfradennerammefremførerthista,atindlejrede socialeogkulturellestruktureridetthailandskesamfundopmuntrerkvindertil arbejdeiprostitution(brody,2006:198;tannembaum,1999:249).thitsa afspejlerdenvestligeradikalefeministiskeposition,dertypiskbetragter prostitutionsomenudnyttelsesrelation,hvorkvinderunderordnesetsamfunds maskulinedominansuafhængigtafhistoriskperiode,samfundsmæssigkontekst ogtypeafprostitution.hersymbolisererprostitutionvoldimodkvinder,brudpå menneskerettighederogenøkonomiskogsocialtinstitutionaliseretulighed imellemkøn(weitzer,2005:935).argumentermeddettefundamentfinderikke, atkvinderiprostitutionharmulighedforathandleogvælgefrit,ogbrugerofte termeromkvinderiprostitutionsom prostituerede istedetfor prostitueret, derindikereratprostitutionernogetkvinderudsættesforogikkevælgerselv, samtbetegnelsersom overlever eller offer,derhenvisertilnogetkvinderenten flygterfraellerunderkastes(ibid.:936).andrepositioner,derblandtandet repræsenteresafpasukphongpaichitogcleoodzer,forsøgeratmodsvarer Thitsasbuddhalogiskeargumenter.Phongpaichitargumentererforatkvinder, deremigrererfralandområdertilarbejdeisexindustrienibangkok,kan betragtessomentreprenører,dertræfferpragmatiskevalgsomfølgeaf begrænsedealternativejobmuligheder(brody,2006:199f).odzerbetragterej hellerprostitutionsomudnyttende,menderimodsomenmulighedforkvindertil atbrydemeddetbuddhistiskepatriarkat.kvinder,derarbejderiprostitution,er befriedefrasocialebåndogforventninger,ogbliverderformisundelsesobjekter forderesøvrigesøstreimiddelklassen(tannenbaum,1999:250f).akademiskeog politiskediskussioneromprostitutionstvangselementåbnerogsåopfor diskussioneromhvorvidtprostitutionkanbetragtessometarbejdeellersom udnyttelse,oggenereltomspændingsfeltetimellemprostitutionogsextrafficking 13

17 (Brody,2006:196;Neuman,2012:10).Etmereliberalt,feministiskperspektivses hostheglobalallianceagainsttrafficinwomen(gaatw),derharhovedsædei Bangkok,ogsomsidenslutningenaf1990 erneharkritiseretdeinternationale, retligerammerforikkeatanerkendesexarbejderesrettigheder.hovedsageligt udgøresdisserammeraffn skonventiontilbekæmpelseafmenneskehandelog udnyttelseafandresprostitutionfra1949samtdentilhørendepalermoprotokol fra2000tilforebyggelse,bekæmpelseogretsforfølgningafmenneskehandel, særligtmedkvinderogbørn(brody,2006:196).ifølgegaatwerder a)consensus) being)formed)on)the)recognition)that)women)may)consent)to)prostitution)but)not)to) slaverydlike)conditions)in)prostitution,)ogorganisationenharpåbaggrundheraf kæmpetforendekriminaliseringafprostitution)(ibid.).gaatwmenersåledes,at prostitutionikkenødvendigviserudnyttendeogfokusererihøjeregradend radikalefeministerpåkvinderskapacitetertilattagekontroloveregenkrop, seksualitetogreproduktivearbejdskraft(cameron,2008:83).voldbetragtesi detteperspektivikkesometindlejretelementisexindustrien,menderimodsom konsekvenserafmanglendestandarderogreguleringeriindustrien(ibid.).på denandensideargumenterermereradikalfeministiskinspireredeforskereog aktivisterfor,atprostitutionogsextraffickingfundamentaltertointernt forbundnefænomener,ogatdissederforikkekanadskilles(leidholdt, 2003;167).TheCoalitionAgainstTraffickinginWomen(CATW)vedholder eksempelvis,atprostitutionerudnyttendeogderforaltidvilværeenformfor trafficking.kvinderssamtykketilatarbejdeiprostitutionbetragteshersomen falskbevidsthed,ogderargumenteresfor,at trafficking)for)the)exploitation)of) prostitution)and)other)forms)of)sexual)exploitation)can)occur)not)only)under) conditions)of)force)or)coercion)but)through)the)abuse)of)a)victims)vulnerability (Raymond,2003:7).HervedudfordresGAATW spositionom,atkvinderkan træffeetrationeltvalgomatindtrædeiprostitutionogbørbehandlessom agenterienhandlingsproces(brody,2006:197). Detersåledeskomplekstatnærmesigenentydigdefinitionafprostitutionogsex trafficking,oghvorvidtprostitutionkanbetragtessometarbejde.menhvordan udfolderdeforskelligefortolkningsmæssigepositionersigienthailandsk kontekst?oghvordanpåvirkerdereguleringenafkvindeligesexarbejderes handlerum? 14

18 4.FeminiseringafmigrationtilsexarbejdeiThailand Thailandharindenfordesenesteårtiergennemgåetenmassivøkonomisk udviklingogkanbetragtessometafasiensnewly)industrializing)countries) (Mensendiek,1997:166).ThailandharsidenVietnamkrigensafslutning koncentreretsineudviklingsplaneromfabriksw,servicewogturismeindustrien, hvilketharhaftkonsekvenserforlandetslandbrugssektorogstore landbefolkning(bishop&robinson,1998:106f;clausen,2002:59f).nationale statistikkerdemonstrerer,atmigrationharværetencentraldelaflandets udvikling,hvormigrationsstrømmenei1950 erneog1960 erneihøjgradgikfra landwland,ogsidenhenharmigrationfralandwbyværetstigende(osaki, 1999:448;Guest,2003:4).IThailandharurbaniseringen,sominvolverendeet skiftibefolkningsfordelingenfralandområdertilbyområder,sideløbendemed udvidelsenafservicewogturismeindustrien,betydetatflerekvinderendtidligere migrerertillandetsstørsteurbanecentrumomkringhovedstadenbangkok (Guest,2003:6f,Simpkins,1998).Baggrundenfordenneudviklingskalsesilyset afthailandsrolleunderkrigen,hvordetamerikanskemilitærhavdebaseri landet.selvomthailandikkedeltogaktivtikrigenhavdelandetencentral placering,idetmangeamerikanskesoldaterblevsendtpår&r(restand recreation)iogomkringhovedstadenbangkok.antalletafrestauranter,barer, hotellerognatklubberekspanderedeisæripattaya,ogsamtidigudviklededersig deførstesynligetegnpåensexindustri.resultatetvarformingenafen infrastruktur,derharbidragettildensenereudviklingaflandetsomfattende sexindustri(boonchalaksi&guest,1994;8f;simpkins,1998).sideløbendemed krigenbesøgterobertnamara,chefforverdensbanken,i1971bangkok,og arrangeredeherefteratsendebankensturismeekspertertillandetiforbindelse medplanlægningafthailandsturistindustri.rationaletfordettevardenustabile geopolitiskesituationiindokina,samtdenupålideligestrømafr&rpersonel.i 1975vurderedeeksperterne,atderuansetudbuddetafR&R,varpotentialefor vækstiturismeindustrien(bishop&robinson,1998:98).sidenhar turismeindustrien,oginvesteringeriturismewogunderholdningsindustrien,som udviklingsstrategiværetencentraldelaflandetsøkonomiske udviklingsprogrammer(simpkins,1998;taylor,2010).ogi1976anerkender chefenfordenthailandsketuristautoritetanklagerom,atudviklingeniturisme 15

19 bidragertilprostitution,menforklare,at prostitution)exists)mainly)because)of)the) state)of)our)economy)because)everyone)needs)to)earn)their)income.)if)we)can)create) jobs,)we)can)provide)per)capita)and)do)away)with)prostitution (Truong,1990:179). Efterfølgendeharlandetopretholdtenmereellermindrestabiløkonomiskvækst ogsikretrelativfattigdomsbekæmpelse,ogbetegnesafnoglesomet economic) miracle (Boonchalaksi&Guest,1994:10f;Bishop&Robinson,1998:vi).Efter indførelseafverdensbandeksstructuraladjustmentsprogrammesi1981w82,på baggrundafstigendepriserpåolieoglandbrugsvarersomfølgeaf1970 ernes krise,eksportorienteresdenthailandskeøkonomi.somresultatblev fabriksproduktionafhovedsageligttekstilerogelektronikfordobletfra32%i 1980til64%i1980(Ibid.:9).Økonomienblevåbnetopforudenlandske investeringer,ogtransnationalevirksomhederharsiden1980 erneinvestereret massivtibådefabrikswogturismeindustrien,hvilketharresultereti,at75%af alleinvesteringererblevetkoncentreretibangkokogregionenheromkring.ogi 1998blevhalvdelenaflandetsBNPgenereretidetteområde(Clausen,2002:59). Servicesektorenerstegetmarkantsomfølgeafudviklingeniturisme,ogharskabt etstortantalarbejdspladserihotelw,restaurationswogslagsbranchen,samtiden kommerciellesexindustri(boonchalaksi&guest,1994:15).sidenhenhar økonomienlidtunderdenfinansiellekrisei1997og2008w2009,ogunder oversvømmelserogpolitiskustabilitet.mentrodsdetteharskiftenderegeringer formåetatskabeenstabilvækstpåomkring(worldbank2).udviklingenhar medførtenrummeligkoncentrationafindustrialiseringsprojekterogkapital omkringhovedstaden,ogkonsekvensenherafharværetenstigendeulighed imellemlandwogbyområder,imellemsocialegrupperogenstigende kommercialiseringafdetthailandskesamfund(simpkins,1998;clausen, 2002:60).Politisketiltagmodøgetregionaliseringogdecentraliseringbleviløbet af1990 erneigangsat,menharendnuikkevistmærkbareresultater(clausen, 2002:58f).FattigdomiThailanderderforetlandligtproblem,idetomkring88% aflandets5,4mio.fattige,udafensamletbefolkningpåca.65mio.,hovedsageligt borilandetsnordlige,nordøstligeogcentraleregioner(clausen,2002:59;guest, 2003:7;WorldBank2,2014).Deterdisseregionermangekvindeligemigranteri Bangkokstammerfra,ogestimaterviserentydeligstigningikvindeligeinterne migranterithailandiperioden1965w2000,enstørrerepræsentationafkvinder 16

20 endmændislagswogservicefag,samtatkvinderihøjeregradendmændmigrerer fralandtilby(guest,2003:1f;tangchonlatip&richter,2011:109).antalletaf turisterithailandersideløbendekraftigtekspanderet.omkring4mio. menneskerestimeresathavebesøgtlandeti1989,ogi2001besøgteover10mio. turisterlandet,ogdettetalstegtilca.19mio.menneskeri2011(worldbank1). Godt60%afturisternevurderesatværemænd,oglokaleNGO ervurderer,at omkring70%afdemandligeturisterersexturister(worldoutreachuk).iløbet afdenneperiodeidentificerernationaleregistreringerogngo ersvurderinger tilmedentydeligekspansioniantalletafsexarbejdere.fraimellem65.000w sexarbejderei1998tilomkring2,8mio.i2004,hvorafca.2mio. vurderesatværekvinder(boonchalaksi&guest,1994:29;ilo,1998;fox,2009). Efterspørgslenefterfeminiseretarbejdskraftisexindustriendomineresaf domineresafmandeligeturisterfrausa,vesteuropa,japan,australien, Golfstaterne,MalaysiaogSingapore(Bishop&Robinson,1998:6f).Menogså udvidelsenafdenurbanemiddelklasseitaktmedmoderniseringenspilleren centralrolle,eftersomfleremændharfåetenstørredisponibelindkomst (Boonchalaksi&Guest,1994:12f;Simpkins,1998). Forklaringenafkvindersmigrationtilarbejdeisexindustrienkanikkekun forklaresudfrastrukturellefaktorer,dasocialeogkulturelleforventningertil kvinden,institutionaliseretviareligion,familieogarbejdsmarked,ogsåer centraledrivkræfterbagkvindersmigrationsbevægelser,jf.teori3.1.familieni detthailandskesamfundkanbeskrivessommatrilocalellermatrilineal,hvilket betyderatfamilienstruktureresomkringkvindeligemedlemmer.autoriteteni familienpåhvilerældremandeligemedlemmer,menoverføresogudøves igennemdenkvindeligelinje(mensendiek,1997:163f).traditionelterkvinderi detnordligeognordøstligethailandorienteretmoddenhjemmeligeogprivate sfæreogmændmodoffentligedomæner.kønsrollernekonstrueressom komplementære,hvorkvinderoptagercentralepositionersområdendeoverland oghusligeressourcer,ogsommødre,hvorkvinderigennemreproduktionopnår religiøsværdi(whittaker,1999:44f).pådenandensideopnårmændreligiøs værdiogophøjelseigennemforordningsommunke,hvilketgivermændmonopol påenkulturelkapitaliformafreligiøsogspiritueluddannelse,derfordrerderes positionsomopretholdereafsamfundetsmoral(ibid.:45).genereltkandetsiges, 17

21 atmændopmuntrestilatsøgeudidenoffentligesfæreigennemuddannelseog arbejde,hvorimodkvindersocialiseresindihusligtarbejdeogvedligeholdelseaf landbrug(simpkins,1998).kvindervaretagersåledesbådedetreproduktive arbejdesombl.a.madlavning,rengøringogbørnepasning,ogdetproduktive arbejdeilandbruget.dogoptagermændogkvinderforskelligepositioner indenforlandbruget.mændvaretageroftemeretidskrævendeogfysisk belastendeopgaver,ogbetragtesderforsomlandmændellerchefer.kvinder varetagerderimodsocialtaccepteredeopgaver,derikkeinvolvererhårdtfysisk arbejde,fxopgaveriforbindelsemedsåningoghøst(mensendiek,1997:47).den økonomisketransformationaflandbrugssektorenogintroduktionaflønarbejde tildenlokaleøkonomiharsiden1970 erneforandretkvinders indtjeningsmuligheder,eftersomdeopgaverdertraditionelttilfaldtkvinder aflønnessommindreværdifuldeiforholdtildeopgaver,derkonventioneltløses afmænd(ibid.:48).detteresultereri,atmændogkvinderikkelængeredeler overskuddetafdereskombineredearbejdeimarkenogihjemmet,ogatenstor delafkvinderidisseregionerikkelønnesforderesarbejdeihusholdningen. Hervederflerekvinderblevetafhængigeafmændsforsørgelse(Whittaker, 1999:48;Clausen,2002:62f).Yderligereharkommercialiseringenafdenlokale økonomiitaktmeddenstigendeurbaniseringmedførtatkvindersstatusikke længereproduceresigennemmoderskabet,menigennemnyestatusmarkører, såsomuddannelseogvelstand(mensendiek,1997:165).generelterkvinders uddannelsesmulighederforbedretilandetsnordligeognordøstligeregioner,men mangelpåbeskæftigelsesmulighederudenforlandbrugetogudsigtertildårlige arbejdswoglønforholdilandbruget,giverflereungeetincitamenttilatmigrerer tilbangkok(boonchalaksi&guest,1994:11;guest,2003:8).mangeungekvinder serderformulighederibangkokssexindustri,hvordekantjenemellemtitiltyve gangesåmegetommånedensammenlignetmedkonventionellekvindejobspå tekstilwogelektronikfabrikker(simpkins,1998;booranapim&mainwaring, 2010:769).Socialeforventningertilkvindensomansvarshaverforfamilien bidragerogsåtilkvindersmigrationtilsexarbejde.mangekvinderbetragtersig selvsomprimæreforsørgere,ogharifølgelokaletraditioneretmoralskansvar foratvisetaknemlighedoverforderesforældrevedatstøtteforældreogfamilie (Whittaker,1999:52).Hervedfeminiseresansvaretforfamiliersoverlevelse,og 18

22 detvisersigendvidere,atkvinderihøjeregradendmændsenderenstørreandel afderesindkomsttilbagetillandområderneiformafremitter(whittaker, Simpkins,1988;1999;52f;Guest,2003:15f).Hervederfleremenneskeritaktmed denstigendemigrationogudviklingafsexindustrienblevetindirekteforbundet tilkvindersarbejdeiprostitution,ogderskabessåledesenafhængighedsrelation imellemkvindeogfamilie,ogimellemkvindeogstat(simpkins,1998).kvinders arbejdeisexindustrienmuliggørenlandligforbrugskultur,derbidragertilen stigendematerialisme,hvilketmedvirkeratsexarbejdeimindregradbetragtes somensyndogsnareresomenservice(simpkins,1998).opigennem1980 erne og1990 erneændresholdningerderfortilværdienafpigebørnilokalsamfund. Somresultatafnyemulighederforatsælgesinedøtretilprostitutionbliver kvindersseksuellekapacitetopfattetsomhavendeenmarkedsværdi,derudgør en predominance)over)male)labour )Families)actually)celebrate)the)birth)of)a) daughter,)because)she)now)has)potentially)more)access)to)social)mobility (Truong, 1990:74).Deterdogsværtatvurderehvormangekvinder,derpræcistemigrerer fradenordligeognordøstligeregionertilsexarbejdeihovedstaden.antalletaf kvinderfradisseregioner,dermigrerertilhovedstadenbangkok,ersteget,og ligeledesvisernationaleregistreringerogngo ersforskelligeestimateraf sexindustriensomfangentydeligekspansion fraimellem65.000w sexarbejderei1998tilomkring2,8mio.i2004,hvorafca.2mio.vurderesatvære kvinder(mensendiek,1997:163;ilo,1998;fox,2009). Delkonklusion Thailandsindustrielleudvikling,herunderovergangenfralandbrugsøkonomitil eksportorienteretøkonomi,harbidragettilenstigendeurbaniseringcentraliseret omkringhovedstadenbangkok.derforharmigrationsiden1960 erneog 1970 erneværetencentraldelafthailandsksamfundsudvikling,ogkvinders stigendesynlighedidisseurbantorienteredemigrationsstrømmekanforklares udfradenstigendeglobaliseredeefterspørgselpåfeminiseretarbejdskraftiden voksendeservicewogproduktionssektor,samtudfrakvindersmanglende beskæftigelsesmulighederudenfordetkønsopdeltelandbrugilandområderne. KvindersindtrædeniprostitutioniBangkokkanyderligereforklaresudfra devalueringenafkvindersarbejdeifabrikssektoren,hvilketbetyderatmange 19

23 kvindersermulighederisexindustrien,eftersomdeherkanoptjeneenmånedlig indkomsttitiltyvegangehøjereendvedfxfabriksarbejde.endvidereerkvinder traditioneltpositioneretidenprivatesfæremedansvarforfamilien,hjemmetog børnene,ogsociokulturelleopfattelserinformeretafdenthailandskebuddhisme producereretmoralskogmaterieltansvarhoskvinderforfamiliersoverlevelse. Samfundsmodellenbetingeratkvindertypisksenderflereremitterendmænd returtillandsbyerne,oghervedihøjeregradbidragertilfamilierswogindirekte lokalsamfundswmaterielleogøkonomiskeoverlevelse.kvindersmigrationskaber såledesafhængighedsrelationerimellembådekvindeogfamilie,ogimellem kvindeogstat,dersamtidigbidragertilatunderstøttekvindersmigration. 20

24 5.Reguleringafprostitutionogpositioneringafthailandske, kvindeligesexarbejdere ProstitutionførVietnamkrigenvarikkenogetnytfænomeniThailand,ogderer intetklartbevisforhvornårdetblevudbredtilandet.historiskharprostitution værettilladtiforskelligeformersomfxkonkubinerforbeholdtadelenogeliten, samtbeskattetafregeringensidendet14.århundredeogfremtildetofficielle forbudimodprostitutioni1960(boonchalaksi&guest,1994:2).fremtil afskaffelsenafslaverieti1905varprostitutionprimærtforbeholdtlokale kinesiskemigrantkvinder,ogtætknyttettiløkonomiskemagtcentreromkring BangkokogPhuket.Kvindernevarifølgeloven stationed)women oghavdestatus somslaver,derblevbetragtetsombådeenpersonogetobjekt.dehavde rettighederogkunneopnåfrihed,menkunnesamtidigsælgesafderesejer.dette sketeofte,hvorefterkvinderneendteiprostitutionshuse forgængerentildet modernethailandskebordel.trodsderesnyerhvervedefrihedforblevflere kvinderiprostitution,ogantalletafprostitutionshusestegefterfølgendeiflere områderaflandet(ibid.:3f).denamerikanskemilitæretilstedeværelse, overgangenfralandbrugssamfundtilservicesamfundogudviklingenaf turismeindustrienharbidragettilatsærligtkvinderfralandetsfattige landområdermigrerermodbangkokforatarbejdeisexindustrien,jf.4.1. Sideløbenderettedeinternationaleorganisationersamtdennationaleog internationalepressei1960 erneog1970 ernefokusmodsextraffickingsomet stigendeproblemgrundetdenstigendetilstrømningafkvinderfranabolandesom Laos,CambodjaogMyanmarsteg,somfølgeafpolitiskustabilitetidisselande,og dengenerellestigendesynlighedafkvinderiprostitution(simpkins,1998).dette medførteatdenmilitærledederegeringogparlamenteti1960vedtogthe) Prostitution)Suppression)Act,hvormedkundensælgendepart kvindenw kriminaliseresfor promiskuitet.denkøbendepartkanherunderikke retsforfølges(simpkins,1998).derindførtessomledireguleringenstatslige socialerehabiliteringstiltag,hvilkeifølgelovenvarrettetmod socially) handicapped)persons )(Boonchalaksi&Guest,1992:27).Hervedkonstrueres kvinderiprostitutionsomsocialtafvigende,ogmedbehovforhjælp.iforlængelse herafproduceresogsåetstigendebehovforkontrolmeddenvoksendeturismew ogsexindustri,hvilketresulteredeithe)entertainment)places)act)i1966.loven 21

25 regulererogkræverregistreringafmassageklinikker,gowgobarer,karaokebarer oglignendevirksomhederforatsikreeksklusionafmindreårigeiindustrienogat værneomdenoffentligemoral(fox,2009).denkræveratvirksomhedersansatte skalværeminimum18årogatkunderskalværefyldtmindst20år.loven tilladerikkeeksplicitprostitution,mentilladervirksomhedersbrugafen service) partner eller bath)service)provider (Fox,2009).Irealitetenskaberloven smuthullerforatarbejdsgivere(ejereafbarer,bordeller,massageklinkkeretc.) kandrivederesvirksomhederudenforventningerom,atdekvinder,derarbejder fordem,erforsikredeellerbeskyttede.detervanskeligtatdefinerehvornåren virksomhederprostitutionsrelateretellerej,ogipraksishåndhævesloven sjældent.derfindesflereeksemplerpåatkorruptionogbestikkelseerudbredt imellempolitiogvirksomhedsejereiunderholdningswogsexindustrien (Boonchalaksi&Guest,1992:20f;Brody,2006:195;).Beggelovebevirkersåledes atkvinderiprostitutionmistedederesretligestatussomarbejdere,ogatderes forhandlingsgrundlagforværresiforholdtilderesbagmændogarbejdsgivere, eftersomdissetilenhvertilvilkunneindberettekvindernetilmyndighederne. Baggrundenforreguleringenafsærligtkvinderskroppeunderdissereguleringer erikkekunresultaterafetudefrakommendepres,menkanogsåsporesi militæretsogsamfundselitenspolitiskemoderniseringsprojektogopbygningaf ennationalidentitet.denamerikanskemilitæreogøkonomisketilstedeværelse, ogdengradviseinkorporeringafenvestligforbrugskulturblandtlandets landbefolkning,medførteenstigendekritikafogangstfordentraditionelle thailandskekultursforfald(jeffrey,2002:5).inationalediskussioneromden stigendekonsumerismeogprostitutioni1960 ernefårkvinderfra landregionernesærligopmærksomhed,eftersomdeihøjeregradendkvinderfra byområdernebetragtessombærereafdennationalekultur.detteskyldes,at statersnationaleidentitetogkulturtypiskkropsliggøresigennemkvinderog deresvirkesomansvarligeforbørnogheleracersprimæresocialisering.kvinder betragtessometsymbolpådenfemininenation,somskalbeskyttesafden maskulinestat,hvilketoftemedførerrestriktivebegrænsningerafkvinders bevægelighedogseksualitet(yuvalwdavies&anthias,1989:7).denprow demokratiskestudenterbevægelsesdemonstrationeri1960 ernedemonstrerer denneforbindelse.dedemonstreredeimodtilstedeværelsenafamerikanske 22

26 tropperilandetogimportenafvestligeværdier,ogpegedeimoddeseksuelle forbindelserimellemamerikanereoglokalekvinder,somtegnpåendegradering afthailandskkultur(jeffrey,2002:6).militæretudvideridenneperiodeogsåsit fokuspålokalsamfundene.efterstigendeustabilitetogkommunistisk opstandelseilandområdernei1960 ernesøgteregeringeni1970 erne,igennem StyrelsenforNationalIdentitet,atinkorporerlandområderneidenthailandske nationalkulturunderideologien nation,religionogkonge.styrelsen proklameredei1980,atlandbefolkningenafnaturvarmådeholdendeogikke krævedevelstand,ogderforikkehavdestoreambitioneromatændrederes livsvilkår(jeffrey,2002:7).denneredefineringafdennationaleidentitethavde konsekvenserforkvindernefralandområderne,dersomtidligerevist,fortsat migreredetilsexindustrienibangkok.deblevsåledesbådekonstrueretsomofre forudefrakommendeinvaderingogsomforrædereafdentraditionelle thailandskekultur. Uddannelsesprogrammertilinkorporeringaf dentraditionellekultur blandt kvinderfralandsbyer,dermigreredetilbangkokforatarbejdeiprostitution,blev styretafelitekvinder.enkvindeligprofessorskelnereksempelvisi1977tydeligt imellemelitekvindersnationaleansvarfordennationalekulturogkvinderfra landetsmodtagelighedoverforvestligindflydelse,vedatproklamerer,at"the)bad) [foreign])influence)causes)a)section)of)thai)women,)especially)the)poor)and)the) ignorant,)to)sink)down)to)the)lowest)level.)the)thai)government)and)the)more) fortunate)thai)women)realize)the)seriousness)of)the)situation)and)are)looking)for)a) solution)to)the)problem")(jeffrey,2002:7).senerefandtettreårigtnationaltstudie, atkvinderfralandetsmangelpåuddannelseefterloddemudenorienteringssans, oghervedgjordedemsårbareforuhensigtsmæssigesituationer.kvindernehavde derforbehovforyderligereuddannelseforatændrederesmotivationerogmoral. Uddannelsesprogrammerilandområderneihusligtarbejdeblevsiden gennemførti1980 erne.dogvalgtenoglekvinderatgøremodstandvedikkeat deltage.kvinderneproklameredeatarbejdetvardegraderende,hvilketdogblev afværgetafdeelitedomineredeorganisationersometudtrykforatkvindernevar accustomed)to)poverty)and)inertia (Ibid.:8).Kvindernefralandetbetragtes såledessomafsporede,dovneogmedbehovforvejledning,mendeformår alligevelatfremsætteenkritikoghervedrykkevedelitekvinderneskulturelle 23

27 determination.i1990 erneskifterdenpolitiskeorganiseringfraatværeetsemiw autoritærtogsemiwdemokratiskstyretiletbredtmiddelklassebaseret demokratiskstyre.denurbanemiddelklasseibangkokstegfra i1960til næsten2mio.i1980(jeffrey,2002:8).denpolitiskeovergangogdenstigende urbanemiddelklasseændrededogikkepåmagtforholdetimellemlandregionerne ogdeturbanecentrum.udviklingenmedførtetilgengældetforhøjetforbrugaf udenlandskevarer,hvilketigendannedegrundforfornyetbekymringomden nationalekultur,ogenudvidelseaføkonomiskeogideologiskeforskelleimellem landogby.forskelledersidenhenharførttilstigendepolitiskustabilitetimellem enmiddelklasse,derønskermerepolitiskindflydelseogmindrekorruption,ogen landbefolkning,derihøjgraderafhængigafdeøkonomiskemateriellemidler, somdenomfattendekorruptionblandtregeringen,elitenogpolitietbringertil området(ibid.:9;kamler,2012:37).kvinderfralandetersombådebønderog kvindersåledessymbolerpånationalkulturen,ogdissekvindersprostitution bliverherigennemetudtrykforkulturelforfaldigennemvestliggørelse.debatten omprostitutionblusseropinationalemedieriløbetaf1990 erne,hvor eksempelvisthebangkokpostienlederi1996skriver,at"art,)tradition)and) culture)are)the)root)of)society.)once)the)root)is)severed,)people)lose)their)knowledge) of)their)own)roots)and)rapidly)accept)a)new)culture,)usually)from)the)west,) aggravating)social)problems)such)as)prostitution")(jeffrey,2002:9).detfornyede fokuspåprostitutionskalsespåbaggrundafobservationerafetstigendeantal thailandskekvinder,børnogmindreårigeidenglobalesexindustri,eftersom ThailandnubådefungerersomdestinationsW,transitWogoprindelsesland (Tangchonlatip&Richter,2011:110).Udviklingenaftransnationalesex traffickingnetværkertætforbundettilbådedenøkonomiskeglobaliseringog udbredelsenafglobalekommunikationswogtransportsystemer.dissefaktorer harbidragettilkvinderstransnationalemigrationsbevægelsertilfabriksw,servicew oghusarbejde,samttilprostitutionwogunderholdningsbranchenogiformaf ægteskabsommail)order)brides(poulin,2009;clausen,2002:60).denthailandske regeringrevideredederfori1996lovenfra1960,ogdefinererherfraprostitution som sexual)intercourse,)or)any)other)act,)or)the)commission)of)any)other)act)in) order)to)gratify)the)sexual)desire)of)another)person)in)a)promiscuous)manner)in) return)for)earning)or)any)other)benefit (ThePreventionAndSuppressionOf 24

28 ProstitutionActB.E.2539,1996).Lovenspecificererikkeyderligerehvad a) promiscuous)manner implicerer,mendenafspejlerdennationale problematiseringafudenlandskekræfter.enprostitutionsvirksomheddefineres sometsted,deretableresmedhenblikpåprostitution,ellerhvorprostitutioner tilladt.deterifølgelovenforbudtoffentligtforenpersonellertredjepartat tilbydeellerreklamereforprostitution.dettemedførerenbødepå1000 thailandskebahtsvarendetilca.168danskekroner,elleroptilenmåneds fængsel.lovenersærlighårdoverforprostitutionmedmindreårige. Tredjeparter,derudbyderellerpåandenvistjenerpåandresprostitution,både ejere,ansvarligeogledereafprostitutionsvirksomheder,samtforældreder vælgeratsælgederesmindreårigebørnunder15årtilprostitution,kanstraffes medoptil20årsfængselogbøderpåoptil60.000bahtsvarendetilca danskekroner.yderligereskelnerlovenikkemellemsamtykkeogtvang,sålænge aktiviteternefinderstedienprostitutionsvirksomhed.lovenudtrykkersåledeset forsøgpåatstraffedem,derkontrollererellermisbrugerandreisexindustrien, menkanikkesigesatudtrykkeandetendstilhedhvadangårbeskyttelseeller rettighedertilkvinderisexindustrien.ipraksiserlovenendnuikke implementeretistraffelovenogderforenderfleresagerimodprostitutionens tredjepartermedikkeatbliveretsforfulgt.detteimplicererigenproblemetom korruption,ogderforeliggerefterhåndenmangebeviserforbådepolitis, embedsmændsogregeringensinvolveringisexindustrien(jeffrey,2002:9;brody, 2006:195).Typiskbetalerbordellerogandreprostitutionsvirksomheder månedligtforskelligebeløbtilpolitiet,ogimangetilfældeervirksomhederneejet afembedsmændfraregeringenellermilitæret(blackburnet.al,2010:118). Derudoverreproduceresforestillingerommændsseksualitetsomumættelig, hvilketeksempelvisillustreresafenpolitimandsargumentforatseksuelle forbrydelservilstigehvisbordellerforbydes, the)rate)of)rapes)and)other)sexd related)crimes)might)skydrocket)if)these)men)find)no)place)to)satisfy)their)sexual) desires )(Boonchalaksi&Guest,1992:8). Thailandsinitiativertilbekæmpelseafsextrafficking,somindskrevetiloven ovenfor,erinformeretaffn skonventiontilbekæmpelseafmenneskehandelog udnyttelseafandresprostitutionfra1949,derdefinerertraffickingsom:) the) recruitment,)transportation,)transfer,)harbouring)or)receipt)of)persons,)by)means)of) 25