Uddannelse og viden. Det danske uddannelsessystem. Befolkningens uddannelsesstatus. Fuldtidsuddannelser. Kurser og voksenuddannelse.

Transkript

1 Det danske uddannelsessystem Befolkningens uddannelsesstatus Fuldtidsuddannelser Kurser og voksenuddannelse Uddannelsesforløb Uddannelse i internationalt lys Forskning, udvikling og innovation Informationssamfundet Statistisk Årbog 2016

2 Det danske uddannelsessystem De ordinære uddannelser omfatter uddannelser, der går fra 0. klasse til lange videregående uddannelser og forskningsuddannelser (Ph.d.). Figuren nedenfor giver et billedet af, hvordan uddannelsessystemet er bygget op. På skalaen i venstre side fremgår det, hvor mange år man som minimum har gået i skole for at gennemføre den pågældende uddannelsesdel. Man kan også se, hvilken alder en elev har på et givet uddannelsestrin, hvis eleven er startet i børnehaveklasse som 6 årig og uden pauser går gennem uddannelsessystemet på de normerede uddannelsestider. Skalaen i høje side viser, hvordan de enkelte uddannelsesdele er niveauplaceret i den internationale uddannelsesnomenklatur ISCED. Ved siden af det ordinære uddannelsessystem ligger voksenuddannelsessystemet. Voksenuddannelsessystemet adskiller sig fra de ordinære uddannelser ved at være korte uddannelsesforløb eller deltidsforløb. Typisk er der tale om enkeltstående kurser, som i visse tilfælde kan kombineres og bygges op til en samlet kvalifikation, der kan sammenlignes med kvalifikationerne i det ordinære uddannelsessystem. Figur 1 Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober Statistisk Årbog 2016

3 Befolkningens uddannelsesstatus Uddannelsesniveauet er steget I 2015 havde 71 pct. af de årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen udgjorde 65 pct. i En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Der er lidt flere kvinder end mænd som har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flest med erhvervsfaglig uddannelse Den højeste uddannelse blandt de årige er hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. I 2015 havde 37 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, mens 33 pct. havde en videregående uddannelse. I 2005 var der 38 pct. af de årige, som havde en erhvervsfaglig uddannelse, mens 27 pct. havde en videregående uddannelse. Andelen af årige med en højst fuldført videregående uddannelse har været stigende de sidste 10 år mens der har været et lille fald i andelen med en erhvervsuddannelse. Blandt de resterende 30 pct. af de årige i befolkningen havde 20 pct. en grundskoleuddannelse, 5 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, mens de sidste 4 pct. er uoplyste. Regionale forskelle Andelen, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, varierer inden for hver region. Der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse er omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste andel er i landets yderområder. Figur 2 Andel med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt årige. Pct Geodatastyrelsen Statistisk Årbog

4 Figur 3 Forskelle i kønnenes uddannelsesmønster Der er tydelige forskelle mellem årige mænd og kvinders uddannelsesmøn- n- ster både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfag- lige, korte eller lange videregående uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde mellemlange videregående uddannelser i Forskellen er indsnævret på de lange videregående uddannelser de sidste ti år, og siden 2004 er der flere kvin- der end mænd, der har fuldført en kandidatgrad. Fag for årige med erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte Mænd Kvinder Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Mænd Kvinder Fødevarer mv. Jordbrug og natur Oplevelsesområdet Byggeriområdet Teknologiområdet, strøm og elektronik mv. Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv. Teknologiområdet, maskinteknik og produktion Teknik- og industriuddannelser i øvrigt Transport og logistikområdet Andre erhvervsfaglige uddannelser Pct. På de erhvervsfaglige uddannelser findes store mandsdominerede fagområder som byggeri (fx tømrer) ) samt teknologiområdet indenfor cykel-, auto- og skibsmekanik (fx mekaniker) og strøm og elektronik (fx elektriker). Kontor, handel og forret- ningsservice (fx assistent), omsorg, sundhed og pædagogik (fx socialog sundhedsti fagområder stærkt mands- dominerede: Det gælder teknisk videnskab (fx teknikumingeniør) ingeniør) maritime uddan- nelser (fx skibsfører) og politi og forsvarsuddannede. Tre fagområder humanistisk assistent) og oplevelsesområdet (fx frisør) er derimod kvindedominerede. Flest mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede Ved de mellemlange uddannelser er særligt tre ud af og teologisk, fødevarer, bio- og laboratorieteknik samt sundhed er r derimod meget kvindedominerede. Her findes uddannelser som korrespondent, levnedsmiddelin- n- geniør og sygeplejerske. På de lange uddannelser er f fordelingen mellem mænd og kvinder mere lige Ved de lange videregående uddannelser er særligt de to fagområder teknisk viden- skab og politi og forsvar mandsdominerede, mens det pædagogiske, humanistiske og teologiske og. det fødevare-, bio- og laboratorietekniske område er domineret af kvinder. Fordelingen mellem mænd og kvinder er mere lige indenfor fagområder- ne: jordbrug,, natur og miljø, samfundsvidenskab, det kunstneriske område og sundhed. 132 Statistisk Årbog 2016

5 Figur 4 Fag for årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte Pædagogisk Humanistisk og teologisk Mænd Kvinder Kunstnerisk Naturvidenskab Mænd Kvinder Samfundsvidenskab Teknisk videnskab Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Jordbrug, natur og miljø Sundhedsvidenskab Politi og forsvar mv. Videregående uddannelser uden nærmere angivelse Pct. Fuldtidsuddannelser 0. til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i 0. klasse og går op til det frivillige 10. skoleår. 0. klasse blev obligatorisk fra og med I 2015 gik elever i grundskolen. Af disse var der , der begyndte i 0. klasse, mens gik i kl., og blandt disse gik på efterskoler. Flest unge studerer på mellemlange videregående uddannelser Der var i alt studerende indskrevet på videregående uddannelser i 2015 eksklusive ph.d. studerende. Den største andel, 34 pct., er indskrevet på mellemlange videregående uddannelser, derefter kommer bachelor og lange videregående uddannelser med andele på henholdsvis 30 og 26 pct. Den mindste andel udgøres af studerende på korte videregående uddannelser med 10 pct. af de indskrevne. De korte videregående uddannelser kan typisk tages på et erhvervsakademi, og omfatter uddannelser som ejendomsmægler, markedsøkonom og datamatiker. De mellemlange uddannelser udbydes typisk af professionshøjskoler, og indbefatter uddannelser som lærer, socialrådgiver, sygeplejerske og pædagog. Bachelor- og lange videregående uddannelser udbydes som oftest på universiteter. Flere tager en erhvervskompetencegivende uddannelse Antallet af elever er faldet med 2 pct. på erhvervsuddannelserne og steget med 40 pct. på de videregående uddannelser fra 2005 til I 2015 var der elever ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var studerende på de videregående uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge. Dette tal inkluderer ikke ph.d. studerende. Statistisk Årbog

6 Figur 5 Studerende ved erhvervskompetencegivende vskompetencegivende uddannelser Kurser og voksenuddannelse Voksenuddannelseskurser på stort set alle niveauer Uden for det primære uddannelsessystem findes en række offentlige voksenuddan- n- nelseskurser af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb. Kurserne findes på stort ser alle niveauer, som indgår i det primære uddannelses- system. I skoleåret afsluttede næsten 1,2 mio. kursister deres deltagelse i offentligt styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde kursister ved AMU- og erhvervsuddannelserne 51 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse, fx klasse og HF, udgjorde 32 pct. og ved videregående uddannelser 12 pct. Der var 36 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse, 31 pct. havde en grundskoleuddannelse, 7 pct. en gymnasial uddanneluddannelse som højest fuldført. Seks ud af ti ved almen voksenuddannelse er kvinder se, 11 pct. uoplyst uddannelse, og 16 pct. havde en videregående 50 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenuddan- n- nelse var der 58 pct. kvinder mod kun 42 pct. på AMU- og erhvervskurserne. På de videregående uddannelser var 61pct. kvinder. Uddannelsesforløb Otte ud af ti unge er i uddannelse straks efter grundskolen Tre måneder efter eleverne fra årgang 2014 forlod grundskolen, var 84 pct. i gang med en ny uddannelse. 64 pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, htx), mens 20 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx tømrer, murer eller frisør. 134 Statistisk Årbog 2016

7 Figur 6 Årgange efter påbegyndt uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskole 100 Pct. 90 Ikke i gang Erhvervsuddannelse Gymnasial For årgang 1995 var der 48 pct., som var i gang med en gymnasial uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen, mens 16 pct. var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. I perioden fra 1995 til 2014 har der således været en markant stigning i andelen af unge, som vælger en gymnasial uddannelse, samtidig med en svag stigning af unge, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af unge, som ikke er i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen er faldet fra 36 pct. i 1995 til 18 pct. i pct. af studenterårgang 2014 fra de almengymnasiale uddannelser var tre måneder efter afgang i gang på en uddannelse. Samme andel for årgang 2005 var 16 pct. Andelen, der var i gang med en uddannelse 3 måneder efter afgang fra erhvervsgymnasiet, var 35 pct. for årgang pct. af den årgang fra 2014, som havde taget en almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse og som var i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, havde valgt en videregående uddannelse. Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence Ti år efter afgang fra grundskolen havde 53 pct. af årgang fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. 24 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig og 24 pct. en videregående uddannelse, mens 30 pct. fortsat var i gang med en uddannelse. Andelen, der havde afbrudt en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke var i gang med en ny uddannelse ti år efter afgang fra grundskolen, udgjorde 13 pct. af årgangen. 4 pct. af årgangen havde ikke påbegyndt en uddannelse. Uddannelse har betydning for beskæftigelse I 2014 var 68 pct. af de årige i beskæftigelse, 3 pct. arbejdsløse, 27 pct. var udenfor arbejdsstyrken og 2 pct. under uddannelse. Personer med erhvervskompetencegivende uddannelser har et højere beskæftigelsesniveau end dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. 75 pct. af personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse var i beskæftigelse i 2014, mens det samme kun var gældende for 52 pct. af de personer, som ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Statistisk Årbog

8 Figur åriges arbejdsmarkedsplacering efter uddannelsesniveau. 1. januar 2014 Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Under uddannelse I beskæftigelse Ledig Uden for arbejdsmarkedet Uddannelse i internationalt lys Danskernes uddannelsesniveau ligger over OECD-gennemsnittet I alle OECD-landene var der i gennemsnit 33 pct. af de årige, som havde fuldført en videregående uddannelse i Danmark lå med 36 pct. lidt over gennemsnittet. De tre højeste andele havde Canada, Israel og Sydkorea. Bland landene med de laveste andele ligger Brasilien, Tyrkiet og Italien. Figur 8 Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande Pct Canada USA Finland Storbritannien Irland Sverige Belgien Danmark Spanien OECD Polen Portugal Tjekkiet Italien Tyrkiet Kilde: OECD, Education at a glance Danskerne uddanner sig gennemsnitligt I 18,6 år Et barn, der startede i børnehaveklassen i Danmark i 2013, vil i gennemsnit uddanne sig i 18,6 år (fuldtids) gennem hele sit liv. Gennemsnittet for OECD-landene var 16,5 år. I toppen ligger Australien, Island, New Zealand og Finland, der alle sammen med Danmark har en uddannelsestid på 18 år eller derover. I bunden blandt landene med omkring 15 års uddannelsestid ligger Slovakiet, Rusland og Brasilien. 136 Statistisk Årbog 2016

9 Forskning, udvikling og innovation Den private sektor bidrager med to tredjedele af FoU-udgifterne Forsknings- og udviklings- samt innovationsaktiviteter er væsentlige faktorer for udviklingen i virksomhedernes konkurrenceevne og dermed for den økonomiske vækst i samfundet. Skabelse af ny viden og den efterfølgende anvendelse i firmaerne er centrale drivkræfter i erhvervslivets dynamik og fornyelse i form af introduktion af nye produkter og produktionsprocesser. FoU-aktiviteter udføres både i den private og offentlige sektor. De samlede danske FoU-udgifter for den offentlige og den private sektor er fordoblet i perioden og er opgjort til 59 mia. kr. i Den private sektors FoU-udgifter har igennem hele perioden udgjort to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, men har i de seneste år været faldende. Figur 9 FoU-udgifter i den offentlige og private sektor 70 Mia. kr. Den offentlige sektor Den private sektor og fouoff07 Industrien investerer mest i FoU Især industrien investerer i FoU og havde i 2014 en samlet udgift på 21,0 mia. kr. til egen FoU. Det svarer til 58 pct. af den private sektors udgifter til egen FoU. Den resterende del af erhvervslivets FoU-investeringer domineres af erhvervsservice, information og kommunikation samt finansiering og forsikring. Virksomheder inden for erhvervsservice anvendte i ,7 mia. kr. til egen FoU, svarende til 16 pct. af den private sektors FoU. Virksomheder inden for finansiering og forsikring brugte 4,0 mia. kr. (11 pct.) på egen FoU, mens virksomheder inden for information og kommunikation, som bl.a. omfatter tv og radio, telekommunikation og it- og informationstjenester mv. brugte 3,5 mia. kr. (10 pct.). Statistisk Årbog

10 Figur 10 Innovative firmaer fordelt efter udvalgte branchegrupper Pct. Innovative i alt Produktinnovativ Procesinnovativ Industri Bygge/ anlæg Handel Transport Hotel, restauration Information/ kommunikation Finansiering/ forsikring Erhvervsservice I alt 46 pct. af alle virksomheder er innovative Langt hovedparten af de mindre danske virksomheder udfører ikke forsknings- og udviklingsaktiviteter. I stedet søger de at forbedre deres konkurrenceevne ved at introducere nye produkter og produktionsprocesser, nye organisatoriske metoder eller markedsføringstiltag, dvs. via innovation. 44 pct. af de danske virksomheder har introduceret innovationer i perioden De innovative virksomheder findes især inden for information og kommunikation, hvor 52 pct. var innovative i perioden De danske virksomheders innovationsaktivitet er kendetegnet ved en stor branchemæssig variation. Således er virksomheder inden for information og kommunikation i højere grad produkt- end procesinnovative, mens branchegruppen bygge/anlæg i højere grad introducerer nye produktionsprocesser. Virksomhederne inden for industri er derimod lige så ofte produkt- som procesinnovative (22 pct.). De samlede innovationsudgifter udgjorde 44,8 mia. kr. i 2014, hvoraf 36,3 mia. kr. blev anvendt til egen forskning og udvikling. Herudover købte de danske virksomheder FoU-tjenester for 17,8 mia. kr. i Informationssamfundet Om informationssamfundet Informationssamfundet kan belyses dels via udbudssiden i form af it-erhvervene og deres beskæftigelse, dels via efterspørgselssiden i form af virksomhedernes og borgernes anvendelse af it, fx internet. It-erhvervene It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der primært er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan opdeles i it-industri, it-engroshandel, telekommunikation og it-service samt konsulentvirksomhed. Fald i beskæftigelsen i it-industri I 2013 havde it-erhvervene fuldtidsansatte, hvilket er et lille fald på knap 6 pct. i forhold til Det dækker dog over et fald på 47 pct. i it-industri og en stigning på 8 pct. i it-service, konsulenter mv. Ud af it-erhvervenes samlede beskæfti- 138 Statistisk Årbog 2016

11 gelse, var 61 pct. ansat inden for it-service, 18 pct. i telekommunikation, 15 pct. i itengroshandel og 6 pct. i it-industri. Figur 11 Fuldtidsansatte i it-erhvervene Antal It-industri It-engroshandel Telekommunikation It-service, konsulenter mv. Brancher er opgjort ud fra branchenomenklaturen DB07. Tallene kan ikke sammenlignes med tidligere offentliggjorte tal. Virksomhedernes it-anvendelse Stort set alle virksomheder havde internetadgang i begyndelsen af 2015, og flere end ni ud af ti virksomheder havde en hjemmeside. Over otte ud af ti virksomheder havde mobilt bredbånd. Næsten 4 ud af 10 virksomheder benyttede sig af cloud computing. Figur 12 Virksomhedernes brug af it Pct. af virksomheder Internetadgang Egen hjemmeside Mobilt bredbånd Cloud computing Anm.: Bredbåndsforbindelse adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN. Næsten alle har en mobiltelefon Flere og flere familier har adgang til it-produkter i hjemmet, såsom pc, internet og mobiltelefon. Udbredelsen af mobiltelefoner har siden 2000 passeret udbredelsen af pc, og i 2015 havde hele 98 pct. af de danske familier mobiltelefon mod 68 pct. i I 2015 havde 92 pct. af familierne adgang til computer hvilket er et lille fald i forhold til året før. Statistisk Årbog

12 Figur 13 Familiernes adgang til it-goder Pct. Mobiltelefon Internet Pc Anm.: 1. januar. Otte ud af ti danskere bruger internet dagligt Andelen af danskere mellem 16 og 89 år, der bruger internettet hver dag eller næsten hver dag har været støt stigende i de seneste år og udgør 83 pct. i I takt med at flere og flere bruger internettet, falder andelen af dem, der aldrig har brugt internettet. I 2015 udgør denne andel 6 pct. af de årige. Det er særligt de ældste der aldrig har brugt internettet; 40 pct. af de årige svarer, at de aldrig har brugt internettet, mens tallet kun er 13 pct. for de årige. Figur 14 Daglig brug af internet Pct. af befolkningen I alt år år år år år år år 140 Statistisk Årbog 2016

13 Tabel 136 Elever i uddannelsessystemet Elever 2014 Tilgang 1 Afgang med eksamen 2 Afgang uden eksamen Elever 2015 I alt Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Adgangsgivende uddannelsesforløb Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Mænd Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Adgangsgivende uddannelsesforløb Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Kvinder Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Adgangsgivende uddannelsesforløb Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Tilgang til grundskole dækker tilgang til klasse og tilgang til klasse. 2 Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 10. klasses prøve. 3 Ph.d. er ikke inkluderet i tabellen. Nye tal offentliggøres februar Tabel 137 Elever fordelt efter national oprindelse Grundskole/ forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående/ ph.d I alt pct. Mænd og kvinder i alt Heraf: Indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Mænd i alt Heraf: Indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Kvinder i alt Heraf: Indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Nye tal offentliggøres februar Statistisk Årbog

14 Tabel 138 Elever ved almene uddannelser Tilgang Fuldført Afbrudte uddannelser Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Grundskole/forberedende Gymnasiale uddannelser Almene Erhvervsrettede Internationale Adgangsgivende uddannelsesforløb Adgangskurser - videregående udd Adgangseksamen - ingeniøruddannelse Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal offentliggøres februar Tabel 139 Afgang fra gymnasiale uddannelser Fuldførte uddannelser Karaktergennemsnit Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Gymnasier, stx ,9 7,4 7,2 Hf ,3 6,3 6,3 Studenterkurser ,5 6,8 6,7 Adgangskurser - videregående uddannelser Hhx ,4 6,9 6,6 Htx ,7 7,6 6,9 Internationale gymnasiale uddannelser ,5 7,2 6,8 Adgangseksamen - ingeniøruddannelserne Nye tal offentliggøres februar Statistisk Årbog 2016

15 Tabel 140 Elever ved videregående uddannelser Tilgang Fuldført Afbrudte uddannelse Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Korte videregående uddannelser Pædagogisk Medier og kommunikation Kunstnerisk Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil Teknisk Fødevarer, bio- og laboratorieteknik Jordbrug, natur og miljø Maritimt Sundhedsfaglig Politi og forsvar mv Mellemlange videregående uddannelser Pædagogisk Medier og kommunikation Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil Samfundsvidenskab Teknisk Teknisk videnskab Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Jordbrug, natur og miljø Maritimt Sundhedsfaglig Politi og forsvar mv Bacheloruddannelser Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskab Samfundsvidenskab Teknisk videnskab Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Jordbrug, natur og miljø Sundhedsvidenskab Lange videregående uddannelser Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskab Samfundsvidenskab Teknisk videnskab Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Jordbrug, natur og miljø Sundhedsvidenskab Politi og forsvar mv Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal offentliggøres februar Statistisk Årbog

16 Tabel 141 Kursusdeltagere ved voksen- og efteruddannelse. Skoleåret 2013/2014 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående /Ph.d. Uoplyst mv. I alt I alt Deltagelse i almene og forberedende kurser Grundskole Forberedende uddannelser Heraf: Højskoleforløb (lange og korte kurser) Introducerende og erhvervsrettede forløb Gymnasiale uddannelser Heraf: Hf Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Danskundervisning ved sprogcentre Deltagelse i erhvervsrettede kurser Erhvervsfaglige uddannelser Heraf: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Teknologiområdet, maskinteknik og produktion Andre erhvervsfaglige uddannelser Adgangskurser - videregående uddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser, AMU Heraf: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer Jordbrug og natur Byggeriområdet Teknologiområdet, strøm og elektronik mv Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv Teknologiområdet, maskinteknik og produktion Transport og logistikområdet Andre arbejdsmarkedsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bacheloruddannelser Lange videregående uddannelser/ph.d Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. Nye tal offentliggøres Statistisk Årbog 2016

17 Tabel 142 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra grundskolen Afgangsår Afgangsårgang i alt I gang med en uddannelse Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Nye tal offentliggøres maj Tabel 143 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gym. udd Afgangsår Afgangsårgang i alt I gang med en uddannelse Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Nye tal offentliggøres september Statistisk Årbog

18 Tabel 144 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse Alder 1. januar klassetrin eller uoplyst klassetrin Gymnasium, hf og studenterkursus Hhx, htx og adgangseksamen til ingeniørudd. I alt I alt år år år år år år Mænd år år år år år år Kvinder år år år år år år Nye tal offentliggøres juni 2016 Tabel 145 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn Alder 1. januar 2015 Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående/ ph.d Uoplyst I alt pct. I alt 20,3 4,8 37,4 4,8 16,7 1,6 10,0 4, år 14,2 5,6 31,3 5,4 16,7 2,8 14,9 9, år 16,8 5,7 38,2 6,0 16,7 1,7 11,0 3, år 23,2 4,8 38,9 4,5 16,6 1,1 7,7 3, år 27,3 2,7 41,0 3,2 16,8 0,8 6,5 1, Mænd 20,7 4,9 40,7 5,3 11,6 1,4 10,5 4, år 16,7 5,9 34,7 5,7 10,8 2,5 13,7 9, år 19,2 5,5 40,2 6,9 11,2 1,5 11,0 4, år 23,2 4,9 42,2 4,8 11,4 1,0 8,7 3, år 23,7 3,3 45,4 3,6 13,2 0,7 8,5 1, Kvinder 19,9 4,6 34,2 4,3 21,8 1,7 9,5 3, år 11,7 5,3 27,8 5,2 22,7 3,1 16,0 8, år 14,4 6,0 36,2 5,1 22,3 1,8 11,0 3, år 23,1 4,7 35,6 4,1 21,9 1,1 6,7 2, år 30,9 2,2 36,7 2,9 20,3 0,9 4,6 1, Nye tal offentliggøres juni Statistisk Årbog 2016

19 Tabel 146 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter region årige Bopæl Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Adgangsgivende Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående/ ph.d Uoplyst I alt Hele landet Region Hovedstaden København Frederiksberg Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nye tal offentliggøres juni Tabel 147 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt årige Under uddannelse Ikke under uddannelse I alt Beskæftiget Ledig Uden for arbejdsstyrken I alt Grundskole/uoplyst Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Adgangsgivende uddannelsesforløb Videregående/Phd Mænd Grundskole/uoplyst Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Adgangsgivende uddannelsesforløb Videregående/Phd Kvinder Grundskole/uoplyst Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Adgangsgivende uddannelsesforløb Videregående/Phd Nye tal offentliggøres september Statistisk Årbog

20 Tabel 148 It-erhvervene i Danmark Antal firmaer Fuldtidsansatte Omsætning Løn, pension mv. It-erhverv i alt It-industri It-engroshandel Telekommunikation It-service, konsulenter mv mio. kr. Anm.: Tallene kan ikke direkte sammenlignes med tidligere årbøger, hvor der er brugt andre branchenomenklaturer til afgrænsningen af it-erhvervene end DB07. Tabel 149 Virksomhedernes brug af it Internetadgang Egen hjemmeside Mobil internetadgang Alle virksomheder Branchegrupper Industri Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Erhvervsservice og finans Fuldtidsansatte ansatte ansatte ansatte ansatte Alle virksomheder med mindst ti ansatte. Nye tal offentliggøres oktober 2016 pct. samt Statistisk Årbog 2016

21 Tabel 150 Befolkningens køb på internettet år år år år år år år I alt pct. af aldersgruppen Internetkøb i det sidste år i alt Billetter til teater, koncerter, biograf mv Øvrige rejseprodukter Tøj, sports- og fritidsudstyr Overnatning ifm. ferie Møbler og husholdningsartikler Internet, tv- eller telefoniabonnement Film, musik, video Elektronik Computerhardware Bøger, tidsskrifter, aviser Video- eller computerspil Finansielle ydelser Dagligvarer Medicin E-learning-materiale Nye tal offentliggøres juni Tabel 151 Befolkningens adgang til pc og internet i hjemmet pct. af familier Adgang til en computer i hjemmet I alt Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn Adgang til internet i hjemmet I alt Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn Nye tal offentliggøres juni Statistisk Årbog

22 Tabel 152 It og telefoni 1 halvår 2011¹ 1 halvår halvår 2015 Fastnetabonnementer tusinde Pr. 100 indbyggere 39,7 34,3 27,8 Mobilabonnementer 3 tusinde Pr. 100 indbyggere ,6 148,1 Internetabonnementer tusinde Pr. 100 indbyggere 38,6 40,3 42,1 xdsl-abonnementer tusinde Kabelmodemabonnementer tusinde Fiberabonnementer tusinde Mobile bredbåndsabonnementer 4 tusinde Dedikerede dataabonnementer tusinde mio. min. i perioden (1. halvår) Indlandstrafik, fastnettelefoni Udlandstrafik, fastnettelefoni Indlandstrafik, mobiltelefoni Udlandstrafik, mobiltelefoni antal mio. i perioden (1. halvår) Sendte SMS-beskeder Sendte MMS-beskeder antal mio. MB i perioden (helt år) Mobil datatrafik mio. kr. (helt år) Omsætning , 2011 og 2012 er opdaterede til 1H-tal i forhold til sidste års årbog (2H). 2 Inklusive fastnet IP-telefoniabonnementer. 3 Omfatter GSM-, UMTS-, CDMA2000-abonnementer, mobilt bredbånd og aktive GSM- og UMTS-tale-tidskort. Et taletidskort anses for aktivt, hvis der har været indgående eller udgående trafik eller reloads af taletidskortet inden for de seneste 3 måneder. Eksklusive rene GPRS-abonnementer uden samtidig tale og telemetri-abonnementer. 4 Omfatter flg. abonnementer med en markedsført/teoretisk downstream-kapacitet på minimum 256 kbit/s: Standard mobilabonnementer anvendt til internet data-trafik, tillægsdataabonnementer til mobilabonnementer og dedikerede dataabonnementers. 5 Inklusive trafik fra fastnet IP-telefoni. Kilde: Energistyrelsen Nye tal offentliggøres efteråret 2016 Tabel 153 Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) * mio. kr. i 2014-priser FoU-udgifter i alt Den offentlige sektor Den private sektor mio. kr. i løbende priser FoU-udgifter i alt Den offentlige sektor Den private sektor FoU-udgifter i alt i procent af BNP 3,07 2,94 2,97 3,00 3,01 3,02 Den offentlige sektor 0,93 0,97 0,99 1,03 1,10 1,15 Den private sektor 2,14 1,97 1,98 1,97 1,91 1,87 pct. Nye tal offentliggøres november Statistisk Årbog 2016