Forbindelsesledning til Vissenbjerg

Transkript

1 Forbindelsesledning til Vissenbjerg Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Februar 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Projektorganisation Forhold til kommunal planlægning Varmeplanlægning Øvrig kommunal planlægning Forhold til anden lovgivning Forsyningsområde Tekniske anlæg Ledningsanlæg Varme- og effektbehov Varmebehov Effektbehov Udvidelsesmuligheder Forsyningssikkerhed Tidsplan for etablering Forhold vedrørende arealafståelse Samfundsøkonomisk analyse Beregningsmetode Beregningsforudsætninger Produktionsenheder Investerings- og driftsomkostninger Energi og miljø Energibehov Emissioner Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi Brugerøkonomi Sammenligning af projektforslag og reference Brugerøkonomisk eksempel

3 Bilagsfortegnelse Kortbilag 1: Forbindelsesledning Bilag 2: Energiforbrug og emissioner Bilag 3: Samfundsøkonomi Bilag 4: Virksomhedsøkonomi 2

4 1. Indledning Vissenbjerg Fjernvarme A.m.b.a. og forhandler om en aftale om sammenslutning. På denne baggrund er der udarbejdet et projektforslag for etablering af en forbindelsesledning mellem fjernvarmenettet i Odense og Vissenbjerg. Herved vil varmebehovet i Vissenbjerg Fjernvarmes forsyningsområde kunne dækkes af varme fra Fynsværket. Det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk i Vissenbjerg samt de naturgas- og træpillefyrede kedler skal fremover fungere som spids- og reservelastenheder. Der fremsendes særskilt projektforslag for udvidelse af fjernvarme-forsyningsområdet i Vissenbjerg. 2. Sammenfatning har udarbejdet et projektforslag for etablering af en ledningsforbindelse mellem fjernvarmenettet i Odense og Vissenbjerg med henblik på forsyning af Vissenbjerg med fjernvarme fra Fynsværket. Projektforslaget omfatter etablering af en ny forbindelsesledning langs med Middelfartvej / Odensevej fra Ubberudvej til Nyvej 9, 5492 Vissenbjerg. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af forbindelsesledningen er overslagsmæssigt opgjort til 22,4 mio. kr. ekskl. moms. Der er gennemført en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet over en 20-årig periode efter anvisningerne i Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Beregningen er desuden foretaget for de nuværende forhold som reference. Projektforslaget giver et samfundsøkonomisk overskud på 53,6 mio. kr. i 2014-priser eller 54 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til de nuværende forhold i området. Virksomhedsøkonomien i projektforslaget er vurderet ved at beregne nutidsværdien af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation. Nutidsværdien inklusiv scrapværdi af projektet for forbindelsesledningen over 20 år er 1,8 mio. kr. Brugerøkonomien er vurderet ved at beregne nutidsværdien af forbrugernes varmeomkostninger over 20 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation i henholdsvis projektforslaget og under de nuværende forhold. Som nutidsværdi over 20 år opnår de eksisterende fjernvarmeforbrugere i Vissenbjerg en besparelse på 36 mio. kr. inkl. moms svarende til 19 %. 3

5 De energi- og miljømæssige konsekvenser er vurderet i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning. I projektforslaget flyttes varmeproduktion på Vissenbjerg Fjernvarmes træpille-kedel og naturgasfyrede kraftvarmeværk til Fynsværket. Emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) over 20 år er beregnet til ca ton i projektforslaget og ca ton i referencen svarende til de nuværende forhold. CO 2 - emissionen stiger således med ca ton. Dette skyldes, at CO 2 emissionen er mindre ved den nuværende varmeproduktion i Vissenbjerg, der primært sker på træpille-kedel, end på den kulbaserede kraftvarmeproduktion på Fynsværket. Efterfølgende konvertering af individuelt opvarmede ejendomme i Vissenbjerg til fjernvarme baseret på kraftvarme vil medvirke til at opveje forøgelsen af CO 2 emissionen. Udvidelsen af fjernvarmeområdet i Vissenbjerg er omfattet af særskilt projektforslag. På grund af indretningen af CO 2 -kvotesystemet, hvor centrale værker som Fynsværket er omfattet i modsætning til mindre decentrale værker som Vissenbjerg og individuel opvarmning, vil flytningen af varmeproduktion fra Vissenbjerg til Fynsværket dog reelt føre til en reduktion af CO 2 -emissionen, idet mængden af CO 2 -kvoter ikke ændres. Assens Kommune ansøges om at godkende projektorslaget for etablering af forbindelsesledning til Vissenbjerg i henhold til lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 samt Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 3. Projektorganisation er i egenskab af ansøger og bygherre ansvarlig for projektet. 4. Forhold til kommunal planlægning 4.1 Varmeplanlægning Projektforslaget ændrer ikke de oprindelige varmeplaners områdeafgrænsning mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning. 4

6 4.2 Øvrig kommunal planlægning Assens Kommune har i Kommuneplan udlagt nye boligområder ved Grøftebjergvej og Koelbjergvej og erhvervsområder ved Kelstrupvej og Søndersøvej. Der er opgjort en resterende rummelighed til byvækst for boliger på ca. 25 ha, svarende til ca. 200 boliger i Vissenbjerg. 5. Forhold til anden lovgivning Projektet kræver ikke tilladelser efter anden lovgivning. 6. Forsyningsområde Projektforslaget ændrer ikke det nuværende fjernvarmeområde i Vissenbjerg. Der er i dag tilsluttet 708 ejendomme med et samlet etageareal på m Tekniske anlæg 7.1 Ledningsanlæg Der er udarbejdet et skitseprojekt for ny transmissionsledning til Vissenbjerg se bilag 1. Der etableres ca m DN150 ledning langs med Middelfartvej/Odensevej fra eksisterende ledning ved Ubberudvej til Vissenbjerg Fjernvarmeværk på Nyvej 9, 5492 Vissenbjerg. Der er endnu ikke udarbejdet et detailprojekt Foruden selve forbindelsesledningen etableres en ny pumpestation på transmissionsledningen. Placering er ikke endeligt fastlagt. 7.2 Varme- og effektbehov Varmebehov Vissenbjerg Fjernvarme leverede i 2013/14 i alt MWh varme til nettet, hvoraf MWh blev afregnet på energimålere ved de 708 tilsluttede forbrugere. Varmetabet i nettet udgjorde således MWh. Foretages der en 70 % graddagekorrektion fås et varmebehov i normalåret ved forbrugerne på ca MWh. Endvidere forudsættes et uudnyttet varmetab i fjernvarmeinstallationer på 2 %, hvorefter det graddagekorrigerede nettovarmebehov ved de eksisterende fjernvarmekunder i Vissenbjerg udgør MWh pr. år. 5

7 I de samfunds- og virksomhedsøkonomiske beregninger er det forudsat, at varmeforbruget reduceres med 1 % om året som følge af energirenovering af bygningsmassen Effektbehov Det maksimale bruttoeffektbehov inklusiv varmetab i distributionsnettet er erfaringsmæssigt fastsat ud fra bygningernes nettovarmebehov fordelt på en årsbenyttelsestid på timer. Effektbehovet kan på denne måde opgøres til 5,4 MW. 7.3 Udvidelsesmuligheder Forbindelsesledningen udlægges til at kunne forsyne grundlast til det eksisterende fjernvarmeområde i Vissenbjerg samt en udvidelse svarende til konvertering af det eksisterende naturgasområde i Vissenbjerg til fjernvarme. Manglende spidseffekt kan produceres på det eksisterende værk i Vissenbjerg. Det vil desuden være muligt at forsyne fremtidig byvækst med fjernvarme fra den foreslåede hovedledning, idet spidslasten blot skal dækkes ved varmeproduktion på værket i Vissenbjerg. 7.4 Forsyningssikkerhed Den eksisterende varmecentral i Vissenbjerg bibeholdes, således at der i tilfælde af afbrydelse af forsyningen fra Fynsværket eller i spidsbelastningssituationer vil være mulighed for forsyning af fjernvarmekunderne ved centraldrift. 8. Tidsplan for etablering Forbindelsesledningen forventes etableret i efteråret Forhold vedrørende arealafståelse Ny forbindelsesledning lægges i offentligt vejareal. 10 Samfundsøkonomisk analyse I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges. 6

8 10.1 Beregningsmetode Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, revideret juli 2007 med tilhørende Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december Den grundlæggende metode er at sammenligne de samfundsøkonomiske omkostninger henholdsvis i projektet og i en reference (basissituation). I dette tilfælde er referencen den eksisterende fjernvarmeproduktion i Vissenbjerg. Omkostningerne opgøres for hvert år i en betragtningsperiode på 20 år og tilbagediskonteres til en nutidsværdi vha. en kalkulationsrente til basisåret, år 0 før år 1 i betragtningsperioden. Alle omkostninger opgøres i faste priser (2014 priser). På denne måde vægtes omkostninger og indtægter lavere i den samlede nutidsværdi, jo længere henne i betragtningsperioden de forekommer. Finansministeriet har i maj 2013 fastsat kalkulationsrenten til 4 %. Den rente i nutidsværdiberegningen, som netop bringer balance mellem omkostningerne i projektet og i referencen er projektets interne rente. Projektets interne rente skal altså være højere end 4 % i faste priser for at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt. Restværdien af investeringer efter 20 år (scrapværdi) indgår i beregningerne som en negativ investering i år 20. Det forudsættes, at afskrivningen er lineær. I den samfundsøkonomiske analyse anvendes der samfundsøkonomiske beregningspriser, som afspejler nytteværdien for borgerne. Beregningspriserne fremkommer som markedspriser, ekskl. moms og andre afgifter ganget med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, som er den gennemsnitlige afgiftsbelastning i samfundet. Nettoafgiftsfaktoren er 1,17, svarende til at det gennemsnitlige afgiftstryk er på 17 %. Udledninger (emissioner) af drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) samt de øvrige forurenende luftarter svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler PM 2,5 beregnes vha. emissionskoefficienter for de enkelte brændsler og anlægstyper. Udledningerne af methan og lattergas omregnes til CO 2 -ækvivalenter ved at gange med GWPfaktorerne henholdsvis 25 og 298 (Energistyrelsen juni 2013). I den samfundsøkonomiske beregning værdisættes CO 2 -emissioner ud fra CO 2 -kvoteprisen ganget med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Dog regnes der ikke med værdien af CO 2 -emissioner fra el-produktion, idet der allerede er indregnet tillæg for CO 2 -kvoter i de anvendte samfundsøkonomiske beregningspriser på el. For emissioner af svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler PM 2,5 har Energistyrelsen udmeldt skadesomkostninger, som anvendes direkte til værdisætning i den samfundsøko- 7

9 nomiske beregning. Skadesomkostningerne er oplyst som et interval, idet opgørelserne er behæftet med meget stor usikkerhed. I beregningerne er anvendt gennemsnittet af de lave og høje værdier. De anvendte beregningspriser for brændsler er ekskl. brændselsafgifter. Brændselsafgifterne i henholdsvis projektet og referencen opgøres dog alligevel, idet der som en indtægt (negativ omkostning) regnes med et såkaldt skatteforvridningstab på 20 % af afgiftsbeløbet. Årsagen er, at et mistet afgiftsprovenu til staten skal finansieres ved opkrævning af andre skatter og afgifter, hvilket ifølge Finansministeriet og Energistyrelsens vejledning giver et såkaldt forvridningstab i samfundsøkonomien på 20 %. Der er anvendt gældende afgiftssatser Beregningsforudsætninger Energistyrelsen opdaterer jævnligt et sæt forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet for, at kommunernes vurderinger af projektforslag kan ske på et ensartet grundlag med hensyn til brændselspriser, elpriser, emissionskoefficienter og værdisætning af emissioner. I de samfundsøkonomiske beregninger er anvendt de senest reviderede forudsætninger fra december Produktionsenheder I de sidste 2 regnskabsår har Vissenbjerg Fjernvarme produceret % af fjernvarmen på deres træpille-kedel. Resten er produceret på naturgaskedel og som kraftvarme på naturgasmotor. Den forudsatte lastfordeling på produktionsanlæggene i referencen og tilhørende virkningsgrader er vist i tabel 1. Produktionsenhed Andel af marginal varmeproduktion Varmevirkningsgrad Elvirkningsgrad Vissenbjerg, træpiller Vissenbjerg naturgas-kedel Vissenbjerg naturgas-motor 75 % 95 % 15 % 95 % 10 % 60 % 40 % Tabel 1 Fordeling af fjernvarmeproduktion til projektområdet på produktionsanlæg i referencen og tilhørende el- og varmevirkningsgrader. 8

10 Den eksisterende træpille-kedel i Vissenbjerg, der i referencen producerer hovedparten af fjernvarmen, skal fremover fungere som spids- og reservelastenhed. Den anvendte procentvise fordeling af den resterende varmeproduktion i projektet er fastlagt ud fra følgende overvejelser. Den forventede fordeling af varmeproduktionen til Fjernvarme Fyn på årsbasis vil fremover være ca. 45 % kulbaseret kraftvarme, 20 % affaldskraftvarme, 20 % halmkraftvarme, 10 % flisbaseret kraftvarme og under 5 % industriel overskudsvarme og varme produceret på Fjernvarme Fyns spids- og reservelastcentraler med gasolie, naturgas og rapsolie. Ved vurderinger af virkningerne af udvidelser af forsyningsområder er det imidlertid ikke den gennemsnitlige, men derimod den marginale produktionsform, der er relevant. Affaldsvarmen og diverse industriel spildvarme udgør grundlasten i varmeforsyningen og indgår således ikke i den marginale produktion. I vinterhalvåret vil den halmvarmfyrede blok fungere som grundlastenhed, og den marginale varmeproduktion vil derfor ske på den kulfyrede blok. I sommerhalvåret, hvor varmeforbruget hos Fjernvarme Fyns kunder kan dækkes alene af produktionen på de affalds- og halm-fyrede anlæg samt industriel overskudsvarme, kan den halmfyrede blok blive den marginale produktionsenhed. Forbruget i hele Fjernvarme Fyns net i denne periode udgør ca. 20 % af årsforbruget. Dvs., at maksimalt 20 % af forbrugsstigningen som følge af en udvidelse af forsyningsområdet vil blive dækket af halmvarme, såfremt den halmfyrede blok kommer i drift i hele sommerhalvåret. I det følgende antages det, at 10 % af den marginale varmeproduktion sker på den halmfyrede blok, idet den halmfyrede blok ikke vil være i konstant maksimal drift. Den forudsatte lastfordeling på produktionsanlæggene og tilhørende virkningsgrader i projektet er vist i tabel 2. Varmevirkningsgraderne på Fynsværkets kul- og halmfyrede anlæg er fastsat i overensstemmelse med det oplyste af værkets ejer Vattenfall A/S i brev til Odense Kommune af 1. maj

11 Produktionsenhed Varmeproduktion Andel af marginal varmeproduktion Varmevirkningsgrad Fynsværket, kul Marginal vinter 80 % 322 % Fynsværket, halm Marginal sommer 10 % 174 % Vissenbjerg, træpillening Spids- og reserveforsy- 10 % 95 % Tabel 2 Fordeling af fjernvarmeproduktion til projektområdet på produktionsanlæg og tilhørende el- og varmevirkningsgrader. Varmetabet i det eksisterende fjernvarmenet i Vissenbjerg udgør ca MWh pr. år, jf. afsnit Varmetabet i den ny transmissionsledning er beregnet til MWh pr. år Investerings- og driftsomkostninger Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af forbindelsesledning med pumpestation er kalkuleret for et skitseprojekt til kr. ekskl. moms. Scrapværdien af fjernvarmeledninger efter 20 år er sat til 1/3 af anlægsudgiften svarende til, at der er forudsat lineær afskrivning og en levetid på 30 år. Den årlige vedligeholdelsesudgift til transmissionsledningen er skønnet til 0,5 % af anlægsudgiften. I de samfundsøkonomiske beregninger er der ikke indregnet udgifter til drift- og vedligehold af det eksisterende fjernvarmenet og fjernvarmebrugerinstallationer i Vissenbjerg, da denne udgift regnes for uændret i projektet i forhold til referencen. Driftsudgiften for (pumpeudgifter) og varmeproduktion på Fynsværket er fastsat til henholdsvis 4 og 7 kr./gj ab værk. Driftsomkostninger på gasmotoranlægget i Vissenbjerg er sat til 70 kr./mwh el produceret. For træpillekedlen er der forudsat en driftsomkostning på 5 kr./gj ab værk. I referencen er der herudover ligesom i projektet regnet med øvrige driftsudgifter (pumpeudgift) for Vissenbjerg Fjernvarme på 4 kr./gj varme ab værk. 10

12 10.3 Energi og miljø Energibehov I projektforslaget flyttes varmebunden el-produktion svarende til 10 % af varmeproduktionen fra kraftvarmeværket i Vissenbjerg til Fynsværket. I beregningerne indgår der imidlertid ikke et brændselsforbrug til el-produktion på Fynsværket. Fordelen ved den kombinerede produktion af el og varme på Fynsværket er således tillagt fjernvarmen på den måde varmevirkningsgraderne er beregnet. I den samfundsøkonomiske beregning trækkes indtægten fra el-produktionen på kraftvarmeværket i Vissenbjerg fra omkostningerne. Der anvendes spotpris/produktionsomkostning fra Energistyrelsens seneste forudsætninger fra december El-prisen indeholder CO 2 - emissionsomkostninger. For at kunne sammenligne energibehov og emissioner i projektet og referencen er der i projektforslaget beregnet den reducerede el-produktion i forhold til referencen. Emissioner fra den reducerede el-produktion beregnes i projektforslaget som kulfyret kondensproduktion. Der er anvendt Energistyrelsens emissionskoefficienter for kul og en el-virkningsgrad på 40 %. Energistyrelsens forudsætninger for emissioner fra el-produktion er baseret på den gennemsnitlige el-produktion, der indeholder en betydelig andel el fra VE-kilder. Den marginale el-produktion er dog overvejende baseret på kulfyret kondensproduktion. De samlede bruttoenergibehov over den 20-årige periode fordelt på energikilder i projektforslaget er vist i tabel 3. Vissenbjerg Brutto energibehov TJ Kul Halm Gasolie Naturgas El Træpiller I alt I alt primær energi Projektforslag ) Reference Tabel 3 Bruttoenergibehov fordelt på energikilder i henholdsvis projektforslaget og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden ) Reduceret el-produktion i projektforslag i forhold til reference Det fremgår af tabel 3, at projektforslaget medfører en væsentlig reduktion af energibehovet fra TJ til 705 TJ over 20 år. 11

13 Den marginale el-produktion er typisk baseret på kulfyret kondensproduktion med en virkningsgrad på under 50 %, dvs. at elforbruget skal ganges med en faktor 2-2,5 for at være sammenligneligt med de viste primære brændselsforbrug Såfremt den reducerede elproduktion i projektforslaget ganges med en faktor 2,5 svarende til en el-virkningsgrad på 40 %, fås tallene for primære energiforbrug i kolonnen længst til højre. Det fremgår, at det primære energibehov i perioden er 46 % lavere i projektforslaget end i referencen Emissioner Totale emissioner af drivhusgasser opgjort som ton CO2-ækvivalenter i den 20-årige beregningsperiode henholdsvis i projektforslaget og i referencen fremgår af tabel 4. Desuden er vist emissionerne af svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOx) samt partikler PM 2,5. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag 2. Drivhusgasser CO 2 ækvivalenter (Ton) Vissenbjerg Totale emissioner SO 2 NO x Kg Kg PM 2,5 Kg Projektforslag Reference Tabel 4 Totale emissioner i henholdsvis projektforslaget og i referencen svarende til de nuværende forhold i perioden Der indgår i de viste opgørelser emissioner fra den reducerede el-produktion i projektforslaget i forhold til referencen, jf. afsnit Som det fremgår af tabel 4, er emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) 87 % højere i projektforslaget i forhold til referencen. Dette skyldes primært, at 75 % af den nuværende varmeproduktion i Vissenbjerg er baseret på træpiller, som ikke bidrager til CO 2 -emissionen i opgørelsen. På grund af indretningen af CO 2 -kvotesystemet, hvor centrale værker som Fynsværket er omfattet i modsætning til mindre decentrale værker som Vissenbjerg, vil flytningen af produktion fra Vissenbjerg til Fynsværket dog reelt føre til en reduktion af CO 2 -emissionen, idet mængden af CO 2 -kvoter ikke ændres. Ud fra denne kvotebetragtning, vil CO 2 -emissionen i projektforslaget kun udgøres af emissionen fra den fortsatte spids- og reservelast produktion på værket i Vissenbjerg. Idet denne overvejende vil være baseret på træpiller, vil der reelt ske et fald i CO 2 -emissionen svarende til hele CO 2 -emissionen i referencen. 12

14 10.4 Samfundsøkonomi Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger for projektforslaget er vist i tabel 5. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag 3. Projektforslaget vil beregningsmæssigt give et samfundsøkonomisk overskud på kr. i 2014-priser eller 54 % opgjort som nutidsværdi over 20 år i forhold til den nuværende varmeforsyning af de eksisterende fjernvarmekunder i Vissenbjerg. Projekt for transmissionsleding til Vissenbjerg. Samfundsøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2014 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb % Forbrugerinvestering Selskabsinvestering Driftsomkostninger % CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger % SO 2 -omkostninger % NO x -omkostninger % PM 2,5 -omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Tabel 5 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for transmissionsledning til Vissenbjerg og referencen svarende til de nuværende forhold. Energistyrelsen anbefaler, at der udføres følsomhedsanalyser i forbindelse med samfundsøkonomiske analyser på energiområdet for at teste resultaternes robusthed over for ændringer i centrale, usikre forudsætninger. Som det fremgår af tabel 5 stammer den største projektfordel fra sparede brændselsudgifter. Varmebehovet og brændselspriser har derfor stor betydning for resultatet. 13

15 På grund af et forholdsvist stort net-tab i Vissenbjerg, skal nettovarmebehovet hos de nuværende forbrugere i Vissenbjerg reduceres med urealistiske 95 % for at projektforslaget og referencen balancerer samfundsøkonomisk. Alternativt skal brændselspriserne, eksklusiv elprisen, generelt være 72 % lavere end Energistyrelsens forventning for, at de samfundsøkonomiske omkostninger i projektforslaget og referencen balancerer. Investeringsudgifterne er naturligvis også afgørende for resultatet. Kalkulationen af selskabsinvesteringer i fjernvarmeledninger er foretaget relativt konservativt, og skal være mere end 4 gange højere end kalkuleret, for at samfundsøkonomien balancerer. Sammenfattende vurderes hovedresultatet af den samfundsøkonomiske analyse, nemlig at projektforslaget er samfundsøkonomisk fordelagtigt, at være robust i forhold til usikkerhederne på de anvendte beregningsforudsætninger. 11 Virksomhedsøkonomi Der er foretaget en nutidsværdiberegning over en 20-årig periode af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter ved gennemførelse af projektet. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten fratrukket inflation. I stedet for de samfundsøkonomiske priser anvendes der markedspriser, 2014 prisniveau. Forudsætninger vedrørende udbygningstakt er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit Der er anvendt en gennemsnitlig pris på 90 kr./gj for køb af varme på Fynsværket. Der er forudsat en egenproduktion af varme på 10 % på den eksisterende træpille-kedel i Vissenbjerg. Prisen er sat til 90 kr./gj. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter til ny transmissionsledning, kraftvarmeværket i Vissenbjerg, træpille-kedel og pumpestationer er fastsat som i de samfundsøkonomiske beregninger, jf. afsnit Endvidere er der regnet med en årlig udgift til vedligeholdelse/renovering af det eksisterende fjernvarmenet på kr. Der er regnet med en indtægt i form af rådighedsbetaling for kraftvarmeanlægget i Vissenbjerg fra Energinet.dk på kr./år. frem til og med Indtægter fra varmesalg, fast effektafgift og målerbidrag er beregnet efter Fjernvarme Fyns gældende takster. 14

16 De eksisterende fjernvarmekunder i Vissenbjerg opkræves et særbidrag, eventuelt over 3 år, svarende til en nutidsværdi på kr., ekskl. moms. Nutidsværdien af indtægter og udgifter, inklusiv scrapværdi af den ny transmissionsledning, over 20 år er kr. Resultaterne af de virksomhedsøkonomiske beregninger for de enkelte år fremgår af bilag Brugerøkonomi 12.1 Sammenligning af projektforslag og reference De budgetøkonomiske virkninger for de nuværende kunder ved Vissenbjerg Fjernvarme er belyst ved nutidsværdiberegning af varmeomkostningerne over en 20-årig periode for henholdsvis projektforslaget og referencen, dvs. de nuværende forhold. Brugernes varmeomkostninger inklusiv moms i henholdsvis projektforslaget og i referencen opgjort som nutidsværdi over 20 år er vist i tabel 6. Som det fremgår, er projektforslaget brugerøkonomisk fordelagtigt. Projekt for transmissionsledning til Vissenbjerg Brugerøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2014 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Fjernvarmeforbrug, variabel Faste afgifter Særbidrag, eksisterende fjv. kunder I alt ,9 Tabel 6 Brugerøkonomisk sammenligning af projektforslag og reference svarende til de nuværende forhold. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten renset for inflation. 15

17 Priser på fjernvarme fra og Vissenbjerg Fjernvarme er efter de gældende takster. Der er forudsat en gennemsnitlig afkøling af fjernvarmevandet på 35 grader. Særbidrag for nuværende fjernvarmeforbrugere i Vissenbjerg svarer til en samlet betaling på kr. inkl. moms.. Opkrævningen er forudsat at ske i år Brugerøkonomisk eksempel For at vise de økonomiske følger for en husstand ved gennemførelse af projektforslaget er der som eksempel regnet på årlige varmeudgifter for et nyere parcelhus på 150 m 2 med et årligt nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på kwh. Eksemplet er gennemregnet for et hus, der opvarmes med fjernvarme fra henholdsvis Vissenbjerg Fjernvarme og Fjernvarme Fyn. 1. Opvarmning med fjernvarme fra Fjernvarme Fyn I eksemplet regnes der med et varmetab fra husets fjernvarmeinstallation på 5 %, hvilket svarer til Energistyrelsens standardtal. Årlig varmeudgift, fjernvarme: Energibidrag: 17,1/0,95 MWh*3,6 GJ/MWh = 64,8 GJ á 112,50 kr kr. inkl. moms Transportbidrag: 64,8 GJ/0,00419 GJ/(ton*K)/35K/0,98 ton/m 3 = 451 m 3 á 4,50 kr kr. inkl. moms Effektbidrag: 150 m 2 á 12,50 kr kr. inkl. moms Målerbidrag: 325 kr. inkl. moms Service af fjernvarmeinstallation 300 kr. inkl. moms Årlig varmeudgift, fjernvarme, i alt: kr. inkl. moms 2. Opvarmning med fjernvarme fra Vissenbjerg Fjernvarme Årlig varmeudgift, fjernvarme fra Vissenbjerg Fjernvarme: Forbrugsafgift: 17,1/0,95 MWh = 18 MWh a 625 kr. Rumafgift: 150 m2 * 2,3 m = 345 m2 a 11,25 kr. Service af fjernvarmeinstallation Årlig varmeudgift, fjernvarme, i alt: kr. inkl. moms kr. inkl. moms 300 kr. inkl. moms kr. inkl. moms Forskellen i årlig varmeudgift i Vissenbjerg Fjernvarme og Fjernvarme Fyn udgør pt kr. Tilbagebetalingstiden for den enkelte forbruger afhænger af den endelige fastsættelse af særbidrag/transmissionsbidrag. 16

18 Kortbilag 1 Transmissionsledning til Vissenbjerg Fax

19 Bilag 2 Energiforbrug og emissioner Samlet energiforbrug Bruttoenergibehov-projekt Fjernvarme Kul GJ Halm FV GJ Træpiller Vissenbjerg Kedel GJ Reduceret elproduktion Nordpool el MWh Energibehov - projekt i alt GJ Bruttoenergibehov -reference Naturgas Vissenbjerg KV GJ Naturgas Vissenbjerg Kedel GJ Træpiller Vissenbjerg Kedel GJ Individuel opvarmning Energibehov - reference i alt GJ Emissionsmængder - brutto Projekt - CO 2 fra brændsler Ton CH 4 fra brændsler Kg N 2 O fra brændsler Kg CO 2 - ækv. fra brændsler i alt Ton CO 2 fra el Ton CH 4 fra el Kg N 2 O fra el Kg CO 2 - ækv. fra el i alt Ton CO 2 - ækv. i alt Ton SO 2 Kg NOx Kg PM2,5 Kg Reference - CO 2 fra brændsler Ton CH 4 fra brændsler Kg N 2 O fra brændsler Kg CO 2 - ækv. fra brændsler i alt Ton CO 2 fra el Ton CH 4 fra el Kg N 2 O fra el Kg CO 2 - ækv. fra el i alt Ton CO 2 - ækv. i alt Ton SO 2 Kg NOx Kg PM2,5 Kg Fax

20 Bilag 3 Samfundsøkonomi Samfundsøkonomi Projektforslag - fjernvarme fra Fjernvarme Fyn Brændselkøb kr Elproduktion MWh Indtægt fra elproduktion kr Brændselskøb - netto kr Forsyningsselskab - basisinvestering kr Drift- og vedligehold fjv-net og brugeranlæg kr Pumpeomkostninger kr Driftsomkostninger Fynsværket kr Driftsomkostninger gasmotoranlæg kr Driftsomkostninger træpillekedel kr CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger kr SO 2 -omkostninger - netto kr NOx-omkostninger - netto kr PM2,5-omkostninger - netto kr Afgiftsforvridningseffekt kr Udgifter i alt - projekt 1000 kr Reference -Fjernvarme fra Vissenbjerg Brændselskøb kr Elproduktion MWh Indtægter fra elproduktion kr Brændselskøb - netto kr Driftsomkostninger gasmotoranlæg kr Driftsomkostninger træpillekedel kr Pumpeomkostninger mv kr CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger kr SO 2 -omkostninger - netto kr NOx-omkostninger - netto kr PM2,5-omkostninger - netto kr Afgiftsforvridningseffekt kr Udgifter i alt - reference 1000 kr Fax

21 Bilag 4 Virksomhedsøkonomi Selskabsøkonomi Fjernvarme Fyn Udgifter Køb af varme fra FV GJ Køb af varme fra FV 1000 kr Egenproduktion af varme 10 % GJ Egenproduktion af varme 1000 kr Vedligehold af nyt net 1000 kr Vedligehold af eksist. net og værk i Vissenbjerg 1000 kr Drift af net (pumpeomk.), adm. mv kr Udgifter til drift, i alt 1000 kr Forsyningsselskab - investering 1000 kr Udgifter, i alt 1000 kr Indtægter Fjernvarmesalg GJ Fjernvarmesalg m Fjernvarmesalg 1000 kr Effektbidrag 1000 kr Målerbidrag 1000 kr Forbrugsafgifter, i alt 1000 kr Rådighedsbeløb kraftvarme 1000 kr Transmissionsbidrag eksisterende kunder 1000 kr Indtægter, i alt 1000 kr Overskud 1000 kr Fax