Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Transkript

1 Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. for nyt 1 MW biomassefyret halmanlæg. iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Juni 2012

2 Projektansvarlig Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. er ansvarlig for projektet. Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. c/o Karsten Jensen & Svend Erik Pedersen Snedkervej Hadsund Telefor: Mobil: Fax: @oester-hurup-varmevaerk.com I planlægningsfasen bistås Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. af Dansk Fjernvarmes Projektselskab A.m.b.a. v/ direktør Per Hougaard Nærværende projektforslag er udarbejdet af Dansk Fjernvarmes Projektselskab A.m.b.a. v/ civilingeniør Christian Pedersen Telefon: Mobil: christian.pedersen@dfp.dk Dansk Fjernvarmes Projektselskab A.m.b.a. Merkurvej Kolding Telefon: Fax: dfp@dfp.dk Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET INDLEDNING FORMÅL INDSTILLING BAGGRUND OMFANG ORGANISATION PROJEKTETS GENNEMFØRELSE FORHOLD TIL LOVGIVNING OG PLANLÆGNING FYSISK PLANLÆGNING VARMEPLANLÆGNING FORBRUGERTILSLUTNING MILJØFORHOLD ANDRE FORHOLD FORHANDLING MED BERØRTE PARTER JORDBUNDSUNDERSØGELSER AREALAFSTÅELSER OG SERVITUTPÅLÆG STYRINGSMIDLER TILKNYTTEDE PROJEKTER NORMER OG STANDARDER M.V BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDDISPOSITION TEKNISKE SPECIFIKATIONER DRIFTSFORHOLD OVERSLAG OVER ANLÆGSUDGIFTER KONSEKVENSBEREGNINGER BEREGNINGSMETODE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER SELSKABSØKONOMI SAMFUNDSØKONOMI ENERGI OG MILJØ BEREGNINGSRESULTATER FØLSOMHEDSANALYSE KONKLUSION Side 3

4 Bilag: 1. Oversigtskort 2. Matrikelkort 3. Selskabsøkonomi 4. Samfundsøkonomisk beregning af brændsels-, investerings- og driftsudgift 5. Samfundsøkonomisk beregning af afgiftsprovenu 6. Samfundsøkonomisk beregning af emissioner Side 4

5 1 Redegørelse for projektet 1.1 Indledning I Energiaftalen af 22. marts 2012 gives der mulighed for, at udvalgte barmarksværker der kæmper med høje varmepriser, kan få tilladelse til etablering af et 1 MW biomasseanlæg. I udkast til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven (udkast ), er anført en liste over de 35 dyreste barmarksværker i Danmark. De 35 værker der får tilladelse til etablering af et 1 MW biomasseanlæg. Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. på listen over de 35 dyreste værker i landet, hvor der gives tilladelse til etablering af et 1 MW biomasseanlæg (angivet i bemærkningerne til lovforslaget). Ændringen af varmeforsyningsloven blev vedtaget i Folketinget ved 3. behandling den 8. juni 2012 (2011/1 LSV 183). På baggrund af ovenstående, ansøger Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. om projektgodkendelse til etablering af et 1 MW biomasseanlæg. 1.2 Formål et belyser konsekvenserne ved etablering af et 1 MW biomaseanlæg, der hermed skal danner grundlag for myndighedernes behandling og godkendelse af projektet. et er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, BEK nr af 13. december 2005, under henvisning til, at ændringen af varmeforsyningsloven dispenserer fra projektbekendtgørelsens 15 vedrørende valg af brændsel til varmeproduktionsanlægget. Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. fremsender projektforslaget, hvis formål er at opnå projektgodkendelse til, at aftage varme fra et biomassefyret varmeanlæg som supplement til den nuværende produktionsform med naturgasfyrede motorgeneratorer som kraftvarmeproduktion og et naturgasfyret kedelanlæg som spids- og reservelast til varmeproduktion. Projektet vil forbedre selskabsøkonomien, herunder brugerøkonomien i det nødlidende barmarksværk, der har fare for massiv udmelding af brugere, når bindingsperioden ophører. et fremsendes til Mariagerfjord Kommune med henblik på godkendelse efter Lov om varmeforsyning med ændringer 8. juni 2012 (2011/1 LVS 183). 1.3 Indstilling Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. ønsker at opføre et 1 MW biomassefyret kedelanlæg og ansøger herved Mariagerfjord Kommune om godkendelse af vedlagte projektforslag. Side 5

6 1.4 Baggrund Med ændringen af varmeforsyningsloven, hvor der gives tilladelse til opførelse af et 1 MW biomasseanlæg ved Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a., bliver det nu muligt, at tilbyde brugerne af fjernvarme i Øster Hurup et økonomisk attraktivt produkt, der kan give et incitament til at forblive tilsluttet den kollektive varmeforsyning. 1.5 Omfang Projektet omhandler installation af et biomassefyret halmkedelanlæg på 1 MW. 1.6 Organisation I projektfasen bistås Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. af Dansk Fjernvarmes Projektselskab A.m.b.a. 1.7 Projektets gennemførelse En tidsmæssig vurdering af projektets realisering, er angivet nedenstående. et fremsendes til kommunen, juni Projektet myndighedsbehandles i august Projektet godkendes endeligt af kommunen efter afholdt høringsfrist på 4 uger. Endelig godkendelse forventes at foreligge september Bygge- anlægsarbejdet starter september Kommerciel drift november Side 6

7 2 Forhold til lovgivning og planlægning Energiaftalen af 22. marts 2012 gives mulighed for de udvalgte fjernvarmenet at få dispensation, til opførelse af maksimalt 1 MW biomasseanlæg. Med ændring af 5 stk. 2 i Lov om varmeforsyning, der blev vedtaget i Folketinget ved 3. behandling den 8. juni 2012 (2011/1 LSV 183), gives der tilladelse til, at de 35 navngivne værker får tilladelse til opførelse af 1 MW biomasseanlæg. En ny projektbekendtgørelse er endnu ikke udfærdiget, og forventes først publiceret i efteråret Med ændringen af varmeforsyningsloven har de 35 navngivne værker således en dispensation fra projektbekendtgørelsens 15 vedrørende brændselsvalg. Det er ligeledes ikke vigtigt for projektet, at det udviser en positiv samfundsøkonomi, men at der inddrages overordnede samfundsmæssige hensyn, herunder hensyn til brugerøkonomi. Ændringen af brændsel vil betyde en markant forbedring af selskabs- og brugerøkonomien hos Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Nærværende projekt kræver ikke lokalplanændringer. 2.1 Fysisk planlægning Anlægget placeres på en grund nær eksisterende værk, matrikel nr. 4ch Sdr. Hurup By, Als. Grunden er ejet af Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Placering er vist bilag 1. Matrikelkort bilag Varmeplanlægning Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. er beliggende i et naturgasområde og forsynes for nuværende udelukkende fra et naturgasfyret decentralt kraftvarmeværk. Nærværende projekt kan godkendes iht. Energiforliget af 22. marts 2012, samt vedtagelsen af ændringen af varmeforsyningsloven. 2.3 Forbrugertilslutning Inden for den eksisterende bebyggelse i det nuværende forsyningsområde er ledningsnettet fuldt udbygget til at kunne forsyne samtlige potentielle forbrugere. Der er 280 brugere tilsluttet fjernvarmenettet samt ca. 150 potentielle brugere i Øster Hurup. Inden for nyudstykninger etableres ledningsnettet i forbindelse med byggemodning. Side 7

8 2.4 Miljøforhold I forhold til at anvende fossilt brændsel som naturgas, er der en reduktion af CO 2 ved at anvende biomasse produkter som brændsel, da dette brændsel er CO 2 neutralt. Asken som fremkommer ved varmeproduktion på biomasserestprodukter forudsættes deponeret på godkendt losseplads eller tilbageført til jordforbedring i overensstemmelse med gældende Bioaskebekendtgørelse - Miljøstyrelsens Bekendtgørelse nr. 818 af 21. juli 2008 om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål. Side 8

9 3 Andre forhold 3.1 Forhandling med berørte parter I forbindelse med udarbejdelsen af projektet, vil der blive udvekslet de nødvendige informationer og data mellem Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. og Mariagerfjord Kommune, Teknik og Byg m.fl Jordbundsundersøgelser De nødvendige jordbundsundersøgelser udføres i forbindelse med detailprojekteringen. 3.3 Arealafståelser og servitutpålæg Der skal ikke ske arealafståelser eller pålægges servitutter som følge af etablering af kraftvarmeanlægget. 3.4 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 3.5 Tilknyttede projekter Der er ikke planlagt tilknyttet andre projekter end beskrevet i dette projektforslag. 3.6 Normer og standarder m.v. Ved projekteringen og udførelsen af varmeproduktionsanlægget skal alle relevante, gældende danske normer, standarder, reglementer m.v. udarbejdet af Ingeniørforening i Danmark (IDA), Dansk Standardiseringsråd (DS) m.fl. overholdes. Side 9

10 4 Beskrivelse af projektet 4.1 Hoveddisposition 4.2 Tekniske specifikationer Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. s nuværende bestykning med produktionsenheder er angivet i nedenstående tabel: Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Enhed Type Indfyret effekt Varme-effekt (kw) (kw) El-effekt (kw) 1 Gasmotor Gasmotor Gaskedel Samlet effekt Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. s samlede varmeproduktionskapacitet, som fremgår af skemaet udgør 5,55 MW. Naturgaskedlen kan ikke køre samtidig motoranlæggene, hvorfor den maksimale varmeproduktionskapacitet er 3 MW. Elproduktionskapaciteten udgør 1,47 MW. Motoranlæggene nærmer sig et bekosteligt hovedeftersyn eller udskiftning. Motoranlæggene benyttes derfor kun til opregulering på regulerkraftmarkedet. Motorerne aktiveres kun timer årligt med en årlig varmeproduktion på ca. 200 MWh. Den resterende del af varmen produceres på naturgaskedlen. Værket er bestykket med 2x300 m 3 akkumuleringstanke med et varmeindhold på MWh. 4.3 Driftsforhold Kraftvarmeværket er bygget under forudsætning af at kraftvarmeproduktionen skulle køre mest muligt og derfor være 1. prioritet ved valg af produktionsenhed. Efter ophævelsen af samproduktionskravet og efter indførelsen af det frie elmarked, som for Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. er frivilligt, er situationen ændret så det ikke er ønskeligt at køre med kraftvarmeanlægget. Kraftvarmeanlægget nærmer sig en bekostelig hovedrenovation som Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. ikke ønsker at foretage, idet tilskuddene til elproduktion forventes at bortfalde i Kraftvarmeanlægget aktiveres således kun når elpriserne er større end 700 kr./mwh, hvor det er økonomisk fordelagtigt at køre med anlægget. Der produceres ca. 200 MWh varme på kraftvarmeanlægget årligt. Den resterende del af varmen produceres på naturgas kedelanlæg. Kedlen producerer ca MWh årligt. Side 10

11 4.4 Overslag over anlægsudgifter I projektet regnes der på to biomassekedelscenarier. Scenario 1, der etableres et halmkedelanlæg på 1 MW og scenario 2, der etableres et træpillekedelanlæg. Scenario 1: Der er indhentet tilbud på et komplet halmanlæg. Tilbuddet indeholder 1 MW halmkedel, halmoprive, transportbånd, styring inklusiv halmlager til kr. Investeringerne i anlægsudvidelsen inklusiv bygning, skorsten og tilslutning til eksisterende anlæg, ud fra ovenstående tilbud, udgør 5,0 mio. kr. Scenario 2: Der er indhentet tilbud på et komplet træpillekedelanlæg. Tilbuddet indeholder 1 MW træpillekedel, pillesilo, styring inklusiv bygning til kr. Investeringerne i anlægsudvidelsen inklusiv bygning, skorsten og tilslutning til eksisterende anlæg, ud fra ovenstående tilbud, udgør 3,5 mio. kr. I referencen ved fortsat drift på naturgas kedel og motoranlæg, er der påregnet en reinvestering i eksisterende anlæg på 2,5 mio. kr. til servicering/hovedrenovering af motor- og kedelanlæg. Side 11

12 5 Konsekvensberegninger 5.1 Beregningsmetode Der er udført overslagsmæssige beregninger på konsekvenserne af projektet for samfundsøkonomi og miljø. De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget over en 19-årig betragtningsperiode i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Der er valgt en betragtningsperiode fra Der er foretaget en såkaldt marginalbetragtning, hvor der fokuseres på de forhold, der ændres som følge af den planlagte udvidelse af produktionsanlægget. Kraftvarmeproduktionen på motoranlægget forventes uændret, idet driften på motoranlægget styres af elpriserne og elmarkedet. Denne del er ikke medtaget i beregningerne. Forhold, der ikke påvirkes som følge af projektet, indgår ikke i beregningerne. Eksempelvis drift af ledningsnet og administration, samt renter og afdrag på eksisterende lån. I projektet regnes der således kun på den del af varmeproduktionen der i dag produceres på naturgaskedlen ca MWh årligt. Investeringerne indgår i beregningerne med de værdier, der er aktuel for den anvendte brændselstype. Resultatet udgøres af forskellen mellem beregningerne i de to scenarier og referencen. Resultatet viser således i hvilket omfang, der opstår ændringer i udgifterne, samt i energi- og miljøforhold ved gennemførelse af projektet. Resultaterne kan kun anvendes til at sammenligne økonomien i anlæggene. 5.2 Beregningsforudsætninger Beregningerne er alle udført i faste priser 2012-niveau ekskl. moms. 5.3 Selskabsøkonomi Der er foretaget en simpel selskabsøkonomisk beregning bilag 3. I selskabsøkonomien er der regner på en varmeproduktion på MWh, fordelt på MWh varme salg og ledningstab på MWh. I referencen produceres varmen på eksisterende naturgaskedel. Varmeproduktionsprisen på naturgaskedlen 550 kr. /MWh produceret varme inklusiv drift og vedligeholdelse. I scenario 1 produceres varmen på halmkedelanlæg med varmevirkningsgrad 91 %. Varmeproduktionsprisen 138 kr./mwh iht. Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik 165. Produktionsprisen tillægges 50 kr./mwh til driftsog vedligeholdelse. Side 12

13 I scenario 2 produceres varmen på træpillekedel med varmevirkningsgrad 91 %. Varmeproduktionsprisen 257 kr./mwh iht. Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik 165. Produktionsprisen tillægges 40 kr./mwh til driftsog vedligeholdelse. Selskabsøkonomien er beregnet på bilag 3. Halm- og træpillekedel anlæggene afskrives over 20 år, med en forrentning på 3 %. Selskabsøkonomien er beregnet over en 10-årig periode. Resultatet af selskabsøkonomien ses i nedenstående tabel. Resulterende selskabsøkonomi over 10 år. Reference Scenario1 halmanlæg Scenario1 træpilleanlæg Resultatet af selskabsøkonomien viser en stor økonomisk gevinst ved etablering af en biomassekedel. Gevinsten er størst ved etablering af et halmanlæg. Den årlige besparelse er ca. 2,4 mio. kr. årligt ved etablering af halmanlægget i forhold til varmeproduktion på eksisterende naturgaskedel. I referencen er der ikke indregnet service/hovedrenovering af eksisterende produktionsanlæg. I Scenarierne for biomassekedelanlæg er der indregnet afskrivninger af anlægsinvestering over 20 år. 5.4 Samfundsøkonomi Samfundsøkonomien er opgjort efter Energistyrelsens retningslinjer for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Der er anvendt brændselspriser ifølge Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, Energistyrelsen april Der er i beregningen benyttet en årsproduktion på MWh varme, svarende til den mængde varme naturgaskedlen producerer årligt. 5.5 Energi og miljø Vurderingen på de energi- og miljømæssige konsekvenser er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens retningslinjer for evaluering af varmeforsyningsprojekter. I bilag 9 er vist emissioner ved varmeproduktion over den 19-årige beregningsperiode med henholdsvis halm og naturgas. Idet skadevirkningen på miljøet er afspejlet i den samfundsmæssige omkostning, vil en løsning med halmfyring være den samfundsmæssige mest attraktive løsning. Side 13

14 5.6 Beregningsresultater Som det fremgår af bilagene 4-6 og følgende skema, viser den samfundsøkonomiske analyse ud fra Energistyrelsens forudsætninger en fordel for etablering af nyt biomasseanlæg. Fordelen er størst i scenario 1, ved etablering af et halmanlæg. Brændsel Drift og vedligehold Emissioner Afgiftsprovenu (20 % modregnes) I alt Reference (kr.) Scenario Scenario Følsomhedsanalyse I en vurdering af den samfundsmæssige omkostning ved et projekt skal indgå en følsomhedsanalyse, der viser projektets følsomhed overfor ændringer i de givne forudsætninger. I den efterfølgende figur er vist projektets følsomhed overfor en stigende naturgaspris, og figuren viser en stigende fordel for halm når naturgasprisen stiger i forhold til Energistyrelsens forudsætninger. Følsomhedsanalyse (med udgangspunkt i Energistyrelsens forudsætninger) 60 Samfundsmæssig omkostning (mio kr.) Ved ændring i brændselspris (%) Scenario 1 Reference Anvendes en kalkulationsrente på 3 %, er den samfundsøkonomiske fordel for halmanlæg på 2,9 mio. kr. svarende til ca. 7 %. Ved 25 % stigning i anlægsomkostningen er referencen og halmanlægget ligeværdige. Side 14

15 6 Konklusion Den samfundsøkonomiske analyse viser en fordel ved scenario 1 med varmeproduktion på halmanlæg. Den samfundsøkonomiske fordel ved etablering af et nyt halmanlæg er ca. 5 %. Under henvisning til pkt. 2, er ikke vigtigt for projektet, at det udviser en positiv samfundsøkonomi, men at der inddrages overordnede samfundsmæssige hensyn, herunder hensyn til brugerøkonomi, ved godkendelsen af projektet. Der er beregnet en øget selskabsøkonomisk gevinst på ca. 2,4 mio. kr. årligt ved etablering af et halmanlæg. Dette vil betyde en væsentlig årlig reduktion i varmeprisen for de 282 brugere. Ved etablering af et 1 MW halmanlæg er det således muligt at forbedre driften af det nødlidende barmarksværk i Øster Hurup. Projektet medfører en CO 2 -reduktion på tons CO 2 årligt. Både selskabsøkonomien og den samfundsøkonomiske analyse viser, at Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. skal vælge halm som brændsel på biomassekedlen fremfor træpiller. Side 15

16 Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Oversigtskort Bilag 1

17 Matrikelkort Baggrundskort KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige eller kommercielle sammenhænge. Ortofotos (DDO land) COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Målforhold 1:2000 Dato 12/ Â Kort & Matrikelstyrelsen Signaturforklaring Bilag 2

18 Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Øster Hurup KVV Reference Varmeproduktionspris n-gaskedel, kr. /MWh 550 MWh Salgspris 800 (alle priser er eksklusiv moms) Selskabsøkonomi År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10 Samlet anlægsinvestering Varmesalg (MWh) Varmetab forsyningsnet (MWh) Varmeproduktion ab værk (MWh) Varmeproduktion (kr.) Aafskrivning over 20 år Gæld Forrentning, kr. (3%) Årlige udgifter i alt (kr.) Årlige driftsindtægter i alt (kr.) Akkumuleret resultat til værket (kr.) Scenario 1 halmanlæg Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh. 188 MWh Salgspris 800 (alle priser er eksklusiv moms) Selskabsøkonomi År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10 Samlet anlægsinvestering Varmesalg (MWh) Varmetab forsyningsnet (MWh) Varmeproduktion ab værk (MWh) Varmeproduktion, kr Afskrivning over 20 år Gæld Forrentning, kr. (3%) Årlige udgifter i alt Årlige driftsindtægter i alt Akkumuleret resultat til værket, kr Brændselspris iht. Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik nr. 165, 138 kr./mwh tillagt 50 kr. til drifts- og vedligeholdelse. Scenario 2 træpilleanlæg Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh. 297 MWh Salgspris 800 (alle priser er eksklusiv moms) Selskabsøkonomi År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10 Samlet anlægsinvestering Varmesalg (MWh) Varmetab forsyningsnet (MWh) Varmeproduktion ab værk (MWh) Varmeproduktion, kr Afskrivning over 20 år Gæld Forrentning, kr. (3%) Årlige udgifter i alt Årlige driftsindtægter i alt Akkumuleret resultat til værket, kr Brændselspris iht. Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik nr. 165, 257 kr./mwh tillagt 40 kr. til drifts- og vedligeholdelse. Bilag 3 Selskabsøkonomi juni 2012

19 Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Brændsels-, investerings- og driftsudgift Beregningsforudsætninger Antal MWh pr. år 0% Antal GJ pr. år Rente 5% pr. år Virkningsgrad naturgas kedel 103% Virkningsgrad halmkedel 91% Virkningsgrad træpillekedel 91% Inflation prisniveau ,061 Nettoafgiftsfaktor 1,17 Brændselspris (kr./gj) Året Naturgas an værk (kr./gj) 63,1 67,1 72,2 77,4 78,6 79,8 81,0 82,1 83,3 84,1 84,9 85,8 86,6 87,4 88,1 88,8 89,5 90,2 90,9 Halm an værk (kr./gj) 35,5 35,8 36,1 36,4 36,6 36,9 37,2 37,5 37,8 38,1 38,4 38,7 39,0 39,3 39,6 39,9 40,2 40,5 40,8 Træpiller an værk (kr./gj) 71,0 71,5 72,0 72,5 73,0 73,5 74,0 74,5 75,0 75,5 76,1 76,6 77,1 77,6 78,1 78,6 79,1 79,6 80,1 *Naturgasforbrug ( m 3 ) svarende til naturgaspriser an forbruger jf. forudsætningsskrivelsen Brændselspris pr. år (inklusiv nettoafgiftsfaktor) Året Reference (kr.) Scenario 1 halmanlæg (kr.) Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) Investerings- og driftsudgift Reference Scenario 1 Scenario 2 Investeringspris (kr.) Levetid (år) Vedligehold naturgas kedel (kr.) Vedligehold halmanlæg (kr.) Vedligehold træpilleanlæg (kr.) Investerings- og driftsudgift pr. år (inklusiv nettoafgiftsfaktor) Året Reference (kr.) Scenario 1 halmanlæg (kr.) Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) Nutidsværdi af brændsels-, investerings- og driftsudgifter over 20 år Brændsel Invest. og drift I alt Reference (kr.) Scenario 1 halmanlæg (kr.) Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) Beregningen bygger på tal fra Energistyrelsen: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april Bilag 4 Samfundsøkonomisk brændsels-, investerings- og driftsudgift juni 2012

20 Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Afgiftsprovenu Beregningsforudsætninger Antal MWh pr. år Antal GJ pr. år Rente 5% pr. år Virkningsgrad naturgas kedel 103% Virkningsgrad halmkedel 91% Virkningsgrad træpillekedel 91% Naturgas MJ/Normal m 3 39,6 Halm MJ/kg 14,8 Træpiller MJ/kg 17,64 Beregning afgifter, naturgaskedel Naturgaskedel Energiafgift 235,3 239,5 243,8 248,2 øre/n m3 CO 2 36,4 37,0 37,7 38,4 øre/n m3 NO X 4,0 4,0 4,5 4,5 øre/n m3 Afgiftsprovenu 69,62 70,83 72,22 73,51 kr./gj Beregning afgifter, halm Halm Svovl, afgift (kr./ton) 25,1 25,6 26,1 26,6 kr./ton Svovl, refusion (kr./ton) 8,8 8,9 9,1 9,2 kr./ton NO X, afgift (kr./ton) 35,0 35,5 36,0 37,0 kr./ton Afgiftsprovenu (kr./gj) 3,48 3,54 3,59 3,69 kr./gj Beregning afgifter, træpiller Halm Svovl, afgift (kr./ton) 43,7 44,5 45,3 46,1 kr./ton Svovl, refusion (kr./ton) 8,8 8,9 9,1 9,2 kr./ton NO X, afgift (kr./ton) 35,0 35,5 36,0 37,0 kr./ton Afgiftsprovenu (kr./gj) 3,96 4,03 4,09 4,19 kr./gj Afgiftsprovenu fastpris 2012 (kr./gj) Året Naturgas kedel (kr./gj) 69,62 69,46 69,22 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 68,72 Halm (kr./gj) 3,48 3,47 3,44 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 3,45 Naturgas motor (kr./gj) 3,96 3,95 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 3,92 Inflation 1,061 1,082 1,107 1,135 Afgiftsprovenu (kr./år) Året Referece (kr.) Scenario 1 halmanlæg (kr.) Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) Nutidsværdi over 20 år Reference (kr.) Scenario 1 halmanlæg (kr.) Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) Eventuel mistet afgiftsprovenu tillægges de samfundsmæssige udgifter ganget en faktor 0,2 (20 %). Beregningen bygger på tal fra Energistyrelsens forudsætninger april 2012 Bilag 5 Beregning af afgiftsprovenu juni 2012

21 Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Emissioner ved varmeproduktion Beregningsforudsætninger Antal MWh pr. år Antal GJ pr. år Rente 5% pr. år Virkningsgrad naturgas kedel 103% Virkningsgrad halmkedel 91% Virkningsgrad træpillekedel 91% Inflation prisniveau ,061 Nettoafgiftsfaktor 1,17 Emissioner (pr. GJ) CO 2 (kg/gj) CH 4 (g/gj) N 2O (g/gj) SO 2 (g/gj) NO x (g/gj) PM 2,5 (g/gj) Naturgaskedel 56,7 0,1 0,1 0,3 42,0 0,1 Halm 0,0 30,0 4,0 130,0 90,0 12,0 Træpiller 0,0 30,0 4,0 25,0 90,0 10,0 Emissioner Reference CO 2 (tons) CH 4 (kg) N 2O (kg) SO 2 (kg) NO x (kg) PM 2,5 (g/gj) Naturgaskedel Sum Scenario 1 CO 2 (tons) CH 4 (kg) N 2O (kg) SO 2 (kg) NO x (kg) PM 2,5 (g/gj) Halmkedel Sum Scenario 2 CO 2 (tons) CH 4 (kg) N 2O (kg) SO 2 (kg) NO x (kg) PM 2,5 (g/gj) Træpillekedel Sum Værdi af emissioner (kr./enhed) Året CO 2 (kr./tons) 126,3 139,3 155,4 172,1 180,2 188,4 196,5 204,7 212,8 217,3 221,8 226,2 230,7 235,2 239,7 244,2 248,6 253,1 257,6 CH 4 (kr./kg) 2,65 2,93 3,26 3,61 3,78 3,96 4,13 4,30 4,47 4,56 4,66 4,75 4,84 4,94 5,03 5,13 5,22 5,32 5,41 N 2O (kr./kg) 39,15 43,18 48,17 53,35 55,86 58,40 60,92 63,46 65,97 67,36 68,76 70,12 71,52 72,91 74,31 75,70 77,07 78,46 79,86 SO 2 (kr./kg)* NO x (kr./kg)* PM 2,5 (kr./kg)* *Værdi af skadesomkostningerne for NO X og SO 2 regnes som land Værdi af emissioner (kr./år) Året Reference (kr.) Scenario 1 halmanlæg (kr.) Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) Skadesomkostningerne for CO 2, CH 4 og N 2O multipliceres med nettoafgiftsfaktoren Nutidsværdi over 20 år Reference (kr.) Scenario 1 halmanlæg (kr.) Scenario 2 træpilleanlæg (kr.) Beregningen bygger på tal fra Energistyrelsen: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2012 med tillæg 2. september Bilag 6 Beregning af emissioner juni 2012