Narkotikarelaterede dødsfald blandt stofmisbrugere i behandling i Århus Kommune

Transkript

1 Narkotikarelaterede dødsfald blandt stofmisbrugere i behandling i Århus Kommune En undersøgelse af forekomst af narkotikarelaterede dødsfald og karakteristika hos afdøde misbrugere Center for Misbrugsbehandling Driftsområdet for Forsorg og Misbrug Socialforvaltningen, Århus Kommune Marts 2010

2 Narkotikarelaterede dødsfald blandt stofmisbrugere i behandling, Århus Kommune Rapporten er udarbejdet af: Udviklingskonsulent Kathrine Bang Laursen Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Århus Kommune Værkmestergade Århus C Rapporten kan læses og downloades på under publikationer Center for Socialfaglig udvikling Uddrag er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til denne rapport, bedes tilsendt Center for Socialfaglig Udvikling Marts 2010 Center for Socialfaglig Udvikling, marts 2010

3 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 3 3. Baggrund 3 4. Formål 4 5. Metode Begrebsafklaring Datagrundlag Oplysninger om de afdøde misbrugere 5 6. Resultater Dødsfald blandt misbrugere i Århus kommune Dødsårsager blandt misbrugere i behandling Misbrugsbehandling af nu afdøde stofmisbrugere Karakteristik af de afdøde misbrugere Referencer 15

4

5 1. Resumé Formålet med undersøgelsen var at undersøge forekomsten af dødsfald blandt misbrugere i behandling i Århus Kommune fra og sammenligne med antallet af narkotikarelaterede dødsfald på landsplan og i Århus Kommune. Samtidig ønskedes en beskrivelse af dødsårsager samt karakteristika hos afdøde misbrugere. På landsplan ses et fald i antallet af narkotikarelaterede dødsfald indenfor de sidste par år. Antallet af dødsfald blandt misbrugere i behandling i Århus Kommune er i samme periode steget, mens der imidlertid ikke er sket en stigning i antallet i Århus Kommune som helhed, hvilket kan skyldes, at flere misbrugere, i risiko for tidlig død, i højere grad end tidligere har kontakt til behandlingssystemet. Fra var der 141 dødsfald blandt misbrugere i behandling i Århus Kommune, heraf fandtes dødsårsager for 125 af dem. Ud af disse tegnede narkotikaforårsagede dødsfald sig for 45%, og skyldtes enten utilsigtede forgiftninger med et eller flere stoffer eller selvmord som følge af forgiftning, mens den næsthyppigste dødsårsag var mentale og adfærdsmæssige lidelser som følge af et alkohol- og/eller stofmisbrug (15%). Den tredje hyppigste dødsårsag var alkoholforårsaget skrumpelever og betændelse i bugspytkirtlen (10%), hvilket kalder på et øget fokus på alkoholmisbrug i behandlingen af opiatmisbrugere, på trods af at denne gruppe kun sjældent angiver at have alkoholproblemer. Ud af de 141 afdøde misbrugere fandtes oplysninger om misbrugsbehandling for 97 af misbrugerne. Der var 173 behandlingsskemaer, og hver afdød misbruger havde således modtaget mellem én og seks behandlinger. Langt de fleste behandlinger foregik i ambulant regi (86%), og af disse var omkring en tredjedel i det længerevarende behandlingsafsnit. Af de 97 afdøde misbrugere havde 46% været i substitutionsbehandling, hvoraf næsten halvdelen havde været det i 4 år eller mere. Blot 11 afdøde misbrugere havde været i døgnbehandling, men de havde gennemsnitligt været det mere end to gange. Ud af de 11 misbrugere døde seks umiddelbart efter slutdatoen for deres seneste døgnbehandling (fra én dag til ½ år efter). På udvalgte ASI (Addiction Severity Index) spørgsmål fandtes besvarelser på omkring en tredjedel af de afdøde misbrugere. Gruppen svarer ikke helt til den samlede population af afdøde misbrugere, idet der er færre forgiftningsdødsfald blandt de, der findes besvarelser på. Det kunne tyde på, at de der er i risiko for forgiftningsdødsfald er sværere at få til at møde op til behandlingen, hvorfor behandlerne ikke har mulighed for at udrede dem. Det betyder også, at resultaterne af ASI-besvarelserne må tages med forbehold. Narkotikarelaterede dødsfald blandt misbrugere i behandling Side 1

6 ASI-besvarelserne viste, at de afdøde misbrugere udgør en ressourcesvag gruppe sammenlignet med de øvrige stofmisbrugere i behandling. Langt de fleste af de afdøde misbrugere havde været opiatmisbrugere (89%), 78% havde været enlige og over en fjerdedel havde boet på herberg eller gaden. Over halvdelen havde ikke anden uddannelse end folkeskoleeksamen og 86% havde enten været på kontanthjælp eller førtidspension. Disse tal er tilmed udtryk for en svagere gruppe end en tilsvarende målgruppe af opiat- og substitutionsbrugere. Side 2 Center for Socialfaglig Udvikling, marts 2010

7 2. Indledning Da antallet af dødsfald blandt misbrugere i behandling i Århus Kommune har været stigende de sidste 2 år på trods af en faldende tendens på landsplan, samtidig med at antallet ikke har været så højt siden 2001, er det valgt i Driftsområdet for Forsorg og Misbrug at igangsætte en undersøgelse af forekomsten af narkotikarelaterede dødsfald samt afdække dødsårsagerne blandt stofmisbrugerne. Da der i behandlingssammenhæng desuden bliver indsamlet oplysninger om misbrugerne gennem redskabet ASI, var det nærliggende at anvende disse data i beskrivelsen af de afdøde misbrugere. Århus Kommune har registreret oplysninger om misbrugere i behandling helt tilbage fra 1996, men registreringen har imidlertid ikke været konsekvent, hvorfor der langt fra findes oplysninger på alle misbrugere, der har været i behandling siden Det var intentionen, at disse oplysninger skulle anvendes til at danne baggrund for at nærme sig bestemte karakteristika hos de afdøde misbrugere eller risikofaktorer ved narkotikarelaterede dødsfald, så undersøgelsens resultater kan anvendes til at kvalificere behandlingen af stofmisbrugere, der er i risiko for en tidlig død. 3. Baggrund Der er alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med stofmisbrug. Undersøgelser har vist, at stofmisbrugere har en 10 gange højere dødelighed end den øvrige befolkning. På landsplan har forekomsten af narkotikarelaterede dødsfald ligget højt de senere år med en årlig incidens på mellem (i årene 2004 til 2006), men der ses nu en faldende tendens i antallet, idet der i 2008 blot var registreret 239 tilfælde (Sundhedsstyrelsen, 2009; Pedersen PV, 2009). De fleste narkotikarelaterede dødsfald, som registreres i Rigspolitiets register (ca. 80%) skyldes forgiftninger, mens de øvrige dødsfald sker som følge af vold, ulykker og sygdomme (Sundhedsstyrelsen, 2009). Undersøgelser har vist, at der i gennemsnit findes 3,3 stoffer i den afdødes blod ved hvert narkotikarelateret dødsfald (Pedersen CL, 2005). Dette tyder på, at en betydelig andel af alle narkotikaforårsagede dødsfald sandsynligvis kan knyttes til blandingsmisbrug (Sundhedsstyrelsen, 2009). Blandt kendte dødsårsager af de øvrige dødsfald (20%) findes de indirekte årsager forårsaget af brugen af stoffer, hvor følgende indgår; Trafikulykker i forbindelse med alkohol, vold, selvmord eller kroniske tilstande, som følge af gentagen brug af stoffer og/eller alkohol, f.eks. hjertekarproblemer hos kokainmisbrugere og lever cirrose (skrumpelever) hos alkoholmisbrugere (EMCCDA, 2008). I forhold til kønsfordelingen udgør mænd hovedparten af de narkotikarelaterede dødsfald (ca. 75%), men dette formodes at tilsvare andelen af mænd i hele populationen af Narkotikarelaterede dødsfald blandt misbrugere i behandling Side 3

8 misbrugere, i hvert fald i forhold til de der er i behandling (Sundhedsstyrelsen, 2009; Pedersen M. et al., 2009). På landsplan har gennemsnitalderen ved dødsfald i mange år været stigende, men stigningen viser nu en stagnerende tendens. I 2008 var gennemsnitsalderen 37,2 år. Gennemsnitalderen for mænd ved dødstidspunkt er generelt lavere end for kvinder. I 2008 var den således 36,1 år for mænd og 41,2 år for kvinder (Sundhedsstyrelsen, 2009). Kendte risikofaktorer for narkotikarelaterede dødsfald hænger nøje sammen med misbrugernes adfærd. Således er det en risikoadfærd at dele værktøj ved injektion af stoffer, hvorfor stofmisbrugere ofte er smittede med blodoverførte infektionssygdomme som følge af intravenøst stofbrug. Hertil kommer infektionssygdomme som følge af seksuel aktivitet uden kondom. Det skønnes, at op til 75% af misbrugerne er smittet med hepatitis C, 35% er smittet med hepatitis B, mens omkring 5% er smittet med HIV (Sundhedsstyrelsen, 2009; Pedersen PV, 2009). Der ser også ud til at være en sammenhæng mellem høj dødelighed hos stofmisbrugere umiddelbart efter løsladelse fra fængsel (Sundhedsstyrelsen, 2009). Forskning viser, at substitutionsbehandling mindsker risikoen for en dødelig overdosis, men ikke desto mindre indberettes en række dødsfald i forbindelse med substitutionsbehandling (EMCDDA, 2009). En undersøgelse har imidlertid vist, at risikoen for dødsfald som følge af en overdosis faldt med en faktor 9, mens misbrugerne var i substitutionsbehandling i forhold til, når de ikke var i substitutionsbehandling, herunder enhver anden form for behandling eller ingen behandling (heroinunderstøttet behandling indgår ikke i undersøgelsen) (EMCDDA, 2008). 4. Formål Formålet med nærværende undersøgelse var at kvantificere antallet af dødsfald blandt stofmisbrugere i behandling i Århus Kommune fra og sammenligne antallet med registrerede narkotikarelaterede dødsfald i Århus Kommune, herunder at beskrive dødsårsager. Ydermere undersøges karakteristika hos de afdøde misbrugere ud fra eksisterende ASI-data. 5. Metode 5.1 Begrebsafklaring Som begreb omfatter narkotikarelateret dødelighed to brede komponenter. Den første og bedst dokumenterede er de dødsfald, der er direkte forårsaget af et eller flere stoffers virkning. Disse dødsfald kaldes typisk overdoser, forgiftninger eller narkotikaforårsagede dødsfald. Den anden komponent er bredere og omfatter dødsfald, der ikke direkte kan til- Side 4 Center for Socialfaglig Udvikling, marts 2010

9 skrives stoffernes farmakologiske virkning, men ikke desto mindre hænger sammen med brugen af dem. Det drejer sig bl.a. om langtidsfølger af infektionssygdomme, psykisk helbred eller andre forhold såsom trafikulykker eller vold eksempelvis i tilknytning til narkotikahandel (EMCDDA, 2008). Der vil i nærværende rapport blive skelnet mellem disse to begreber, men begrebet narkotikarelaterede dødsfald vil også fremgå som en generel betegnelse for dødsfald blandt misbrugere. 5.2 Datagrundlag Datagrundlaget bygger på afdøde misbrugere, som har været i behandling og er registreret hos Århus Kommune. Her bliver ikke registreret dødsårsager, hvorfor cpr nr. fra afdøde misbrugere i behandling i nærværende undersøgelse er sammenkørt med dødsårsagsregistret. Dødsårsager bliver her registreret ud fra det internationale diagnosesystem ICD-10 med en tilgrundliggende/primær dødsårsag og flere gange med både en sekundær, tertiær og kvartiær dødsårsag. I nærværende undersøgelse er udelukkende anvendt den primære dødsårsag. Til sammenligning af forekomsten af narkotikarelaterede dødsfald på landsplan og i Århus Kommune er anvendt tal fra Rigspolitiets narkotikastatistik. Registeret omfatter dødsfald, hvor der er sket indberetning til politiet med henblik på medikolegalt ligsyn (retslægeligt ligsyn), og hvor der samtidig foreligger oplysninger om et stofmisbrug (Rigspolitiets narkotikastatistik). I sammenligningen med nærværende undersøgelses målgruppe har det den betydning, at grundlaget ikke er helt det samme. Det er langt fra ved alle dødsfald blandt misbrugere i behandling i Århus Kommune, at der er sket indberetning til politiet og i forlængelse heraf medikolegalt ligsyn. Således vil andelen af forgiftningsdødsfald på landsplan og kommunalt plan være noget større. Da de misbrugere der dør af forgiftninger generelt er yngre end de øvrige misbrugere, vil gennemsnitsalderen tilsvarende være lavere på landsplan. Der er desuden anvendt oplysninger indhentet fra behandlingsdataskemaer samt ASIudredningsskemaer, hvilket er yderligere beskrevet i følgende afsnit. 5.2 Oplysninger om de afdøde misbrugere Når en misbrugere bliver indskrevet til misbrugsbehandling udfyldes et behandlingsdataskema bl.a. med oplysninger om behandlingens karakter samt start- og sluttidspunkt. Der foregår desuden en grundig udredning, foretaget med det standardiserede udredningsværktøj ASI. ASI-skemaet er tilrettelagt, så det hjælper behandlerne med at afklare klientens tilstand på de syv områder, som misbrugsforskningen har fundet, er relevante for at kunne vælge de rigtige behandlingstilbud til en misbruger. De syv områder er; Fysisk helbred, er- Narkotikarelaterede dødsfald blandt misbrugere i behandling Side 5

10 hverv og økonomi, misbrug, kriminalitet, familiehistorie og opvækstforhold, familiemæssige og sociale relationer og psykiatrisk - psykologisk status. 6. Resultater Der er mellem 1998 og 2009 registreret 141 dødsfald blandt misbrugere i behandling i Århus Kommune. Syv af disse har ikke bopæl i Århus Kommune, men indgår alligevel i analysen, idet de har været i misbrugsbehandling i Århus Kommune. Der mangler en tilgrundliggende/primær dødsårssag for fem af de afdøde misbrugere, idet disse er fundet døde, og der ikke blev foretaget obduktion. Hos fire af de fem afdøde fremgår det, at sekundære eller tertiære dødsårsager er mentale og adfærdsmæssige lidelser som følge af stof- og/eller alkoholmisbrug. Der mangler desuden dødsattester for yderligere elleve afdøde misbrugere. Der er således oplysninger om dødsårsager for 125 afdøde misbrugere. I de følgende afsnit er beskrevet antallet af dødsfald samt dødsårsager blandt misbrugere i behandling i Århus Kommune og givet en karakteristik af afdøde misbrugere ud fra behandlingsdataskemaer samt ASI-udredningsskemaer. 6.1 Dødsfald blandt misbrugere i Århus kommune I figur 6.1a. er illustreret antallet af narkotikarelaterede dødsfald i hele Danmark, i Århus Kommune samt blandt misbrugere i behandling i Århus Kommune fra / De narkotikarelaterede dødsfald i Århus Kommune udgør gennemsnitligt 6% af det samlede antal på landsplan set over alle år. For 1999 er andelen af dødsfald i Århus Kommune, sammenlignet med antallet på landsplan, dog helt nede på omkring 1%, mens andelene i 2001, 2003 og 2005 er oppe på mellem 7-8% af det samlede antal på landsplan. Til sammenligning udgør narkotikarelaterede dødsfald i Københavns kommune omkring 25% af det samlede antal på landsplan (Rigspolitiets narkotikastatistik). Figur 6.1a. viser, at kurverne, der repræsenterer antallet af narkotikarelaterede dødsfald blandt misbrugere i behandling og i hele Århus Kommune, stort set følger hinanden. Samlet set over alle år udgør andelen af dødsfald blandt misbrugere i behandling 88% af det samlede antal i Århus Kommune. I 1999 og 2001 var antallet af dødsfald blandt misbrugere i behandling større end det registrerede antal af narkotikarelaterede dødsfald i Århus Kommune. Forklaringen på dette er, at der ikke udføres et medikolegalt ligsyn hver gang en stofmisbrugere i behandling dør, hvorfor man ikke kan påvise at dødsfaldet er relateret til brugen af stoffer. Disse bliver således ikke registreret som narkotikarelaterede dødsfald i Rigspolitiets register. 1 Antallet af narkotikarelaterede dødsfald er endnu ikke opgjort for 2009 på lands- og kommunalt plan. Side 6 Center for Socialfaglig Udvikling, marts 2010

11 Figur 6.1a. Narkotikarelaterede dødsfald på landsplan og i Århus Kommune Antal Narkotikarelaterede dødsfald blandt misbrugere i Danmark* Narkotikarelaterede dødsfald blandt misbrugere i Århus kommune* Narkotikarelaterede dødsfald blandt misbrugere i behandling i Århus Kommune * Tallene er fra Rigspolitiets registreringer af narkotikarelaterede dødsfald Der ses en lille stigning i antallet af dødsfald blandt misbrugere i behandling fra 2006 til 2009, hvor antallet var 17. Antallet har ikke været så højt siden der i 2001 døde 24 misbrugere indskrevet i behandling. Der ses dog ikke en stigning i Århus Kommune som helhed i den periode, hvorfor det vil være nærliggende at tro, at flere stofmisbrugere, som er i risiko for tidlig død er kommet i kontakt med behandlingssystemet indenfor de seneste par år. I figur 6.1b. er illustreret kønsfordelingen blandt de afdøde misbrugere, som har været indskrevet i behandling. Der er langt flere mænd (samlet over alle år er 81% mænd) blandt dødsfaldene. Fordelingen er således ikke tilsvarende fordelingen af køn for det samlede antal stofmisbrugere i behandling i Århus Kommune, hvor kvinderne udgør omkring 25% (Målgrupperapport 2008). Figur 6.1b. Kønsfordeling blandt afdøde misbrugere Antal Mænd Kvinder Aldersfordelingen er illustreret i figur 6.1c. Her ses den gennemsnitlige alder for de afdøde misbrugere de forskellige år fordelt på køn og samlet. Der er ikke systematiske forskelle på Narkotikarelaterede dødsfald blandt misbrugere i behandling Side 7

12 mænd og kvinder, gennemsnitsalderen varierer blot i de enkelte år, således at kvinderne nogle år er ældre end mændene på dødstidspunktet og omvendt. Da der i 2004 ikke var nogen dødsfald blandt kvinder i misbrugsbehandling, fremgår således heller ikke en gennemsnitsalder for kvinder det år. Figur 6.1c. Aldersfordeling blandt afdøde misbrugere År Gennemsnitsalder samlet Gennemsnitsalder mænd Gennemsnitsalder kvinder Gennemsnitsalderen ved død er samlet set og over hele den undersøgte periode på 41 år. Den har været stigende fra 2004 og frem til 2006 (henholdsvis 35, 40 og 47 år i de tre årstal), hvorefter der ses et svagt fald frem til 2009, hvor gennemsnitsalderen samlet set er 42,5 år. Gennemsnitsalderen i denne gruppe er således noget højere, end den der ses på landsplan (i 2007 var gennemsnitsalderen 39,3 år og i 2008 var den 37,3 år på landsplan) (Sundhedsstyrelsen, 2009). Her skal det bemærkes, at der, som før nævnt, ikke er tale om helt den samme målgruppe. 6.2 Dødsårsager blandt misbrugere i behandling I tabel 6.2a er dødsårsagerne hos de afdøde misbrugere, som har været i behandling, præsenteret. Som det ses, er langt de fleste dødsfald sket på grund af forgiftning (39%). I 27% af forgiftningstilfældene er heroin hovedårsagen, mens forgiftning med andre opioider som morfin og kodein udgør 39% af tilfældene. Forgiftning med metadon udgør 17%, mens de resterende tilfælde udgøres af forgiftning med hallucinogener, antidepressiver eller andet syntetisk narkotika. Den næsthyppigste dødsårsag er kategoriseret som mentale og adfærdsmæssige lidelser som følge af et alkohol- og/eller stofmisbrug. Det drejer sig om skadelig brug af opioider, flere forskellige stoffer eller alkohol samt alkohol- eller opioidafhængighedssyndrom. Side 8 Center for Socialfaglig Udvikling, marts 2010

13 Tabel 6.2a Dødsårsager hos afdøde misbrugere i behandling, n=125 Antal Procent Forgiftning 48 39% Mentale og adfærdsmæssige lidelser som følge af alkohol/stofmisbrug 18 15% Alkoholinduceret lever cirrose/betændelse i bugspytkirtel 14 11% Selvmord 13 10% Hjertesygdom/blodprop i hjertet/hjerneblødning 10 8% Kræft; lunger, lever, lymfer 10 8% Hepatitis B eller HIV 4 3% Diabetes, fejlernæring 3 2% Lungebetændelse 3 2% Bilulykke 2 2% Herefter følger lever cirrose og betændelse i bugspytkirtlen som følge af alkoholmisbrug som den tredje hyppigste dødsårsag. Andelen af direkte alkoholrelateret leversygdom er forholdsvis stor, hvilket kunne være incitament til i behandlingen at have øget fokus på alkoholmisbrug. Det er imidlertid typisk for opiat- og substitutionsbrugere, at de sjældent angiver at have et alkoholmisbrug, og lige så typisk at behandlernes vurderinger af brugernes besvær med og behov for hjælp til alkoholproblemer er ganske lave (i 2008 angav behandlerne en rating på under 0,5 på en skala fra 0-4 af brugernes besvær med og behov for hjælp til alkoholproblemer) (Målgrupperapport 2008). Hele 10% af dødsfaldene skyldtes selvmord, hvoraf over halvdelen er intentionelle forgiftninger med heroin eller metadon. Undersøgelser har vist, at selvmordsraten blandt heroinmisbrugere er 14 gange større end i den almindelige befolkning, hvorfor disse tal ikke virker overraskende (EMCDDA 2008). Blot 2% af dødsårsagerne skyldtes bilulykker. De resterende dødsårssager er sygdomme, som enten direkte eller indirekte kan relateres til et langvarigt alkohol- og/eller stofmisbrug. Af de 125 dødsfald var 45% således direkte narkotikaforårsagede og skyldtes enten utilsigtede forgiftninger med et eller flere stoffer eller selvmord som følge af forgiftning. Fra var der samlet set flere narkotikaforårsagede dødsfald end narkotikarelaterede (gennemsnitligt var der 56% narkotikaforårsagede dødsfald), hvorefter der skete et fald indtil 2006, hvor de blot udgjorde 20%. Fra 2006 og frem til 2009 ses igen en relativ stigning af narkotikaforårsagede dødsfald (i 2009 udgjorde de 31%), hvilket dog ikke når op på samme niveau som i slutningen af 90 erne. Ifølge Sundhedsstyrelsen skyldes 80% af alle narkotikarelaterede dødsfald forgiftninger, hvilket står i modsætning til andelen blandt de afdøde misbrugere, som har været i behandling. Det kunne tyde på, at en del af de misbrugere, som rent faktisk er i risiko for at dø som følge af en forgiftning, ikke er i kontakt med behandlingssystemet. Her er det dog igen vigtigt at pointere, at der ikke er tale om helt den samme målgruppe. Narkotikarelaterede dødsfald blandt misbrugere i behandling Side 9

14 En noget mere sammenlignelig gruppe findes i en norsk undersøgelse af en kohorte af narkotikabrugere, der kom i behandling. Undersøgelsen viste, at overdoser tegnede sig for halvdelen af alle registrerede dødsfald, hvor årsagerne var kendt. Sygdomme, hovedsagelig aids og leversygdomme tegnede sig for næsten en fjerdedel, mens selvmord og traume hver især tegnede sig for omkring 10% og alkoholforgiftning for ca. 2% (EMCDDA, 2008). 6.3 Misbrugsbehandling af nu afdøde stofmisbrugere Af de 141 afdøde misbrugere er 97 registreret med et behandlingsdataskema, hvilket betyder, at de har modtaget en form for behandling i Center for Misbrugsbehandling inden død. Der er i alt udfyldt 173 behandlingsskemaer, hvilket svarer til, at hver misbruger i gennemsnit har modtaget 1,8 behandlinger inden død (spredningen ligger fra 1-6 behandlinger per misbruger). Af behandlingsformer var 148 af behandlingerne ambulant behandling (86%), og de resterende 25 var døgnbehandlinger (14%). I tabel 6.3a. er vist fordelingen af de ambulante behandlingsformer. Heraf foregik 31% i det længerevarende behandlingsafsnit, 13% i det korterevarende behandlingsafsnit, mens 18% foregik i Rådgivningen til afklaring og udredning. Kun de hårdest belastede misbrugere kommer i behandling i substitutionsprojektet (nu Kontakthuset), og her udgjorde andelen af behandlinger 11%. Tabel 6.3a. Fordeling af ambulante behandlingsformer blandt afdøde misbrugere (Behandlingsskemaer= 148) Længerevarende behandling 31% Afklaring og udredning i Rådgivningen 18% Socialmedicinsk klinik* 14% Korterevarende behandling 13% Substitutionsprojektet/ Kontakthuset 11% Forbehandling til døgnbehandling 7% Familiehuset 3% Forbehandling til arrest 3% * Kun brugere indskrevet før 2005 I tabel 6.3b. er fordelingen af døgnbehandlinger vist. Langt de fleste ligger i kategorien døgnbehandling og er uden nærmere specifikation. Det drejer sig om 11 afdøde misbrugere, som har været i døgnbehandling, og det har de således gennemsnitligt været i mere end to omgange (der er 25 behandlingsskemaer i forhold til døgnbehandling). Tabel 6.3b. Fordelingen af døgnbehandlinger blandt afdøde misbrugere (Behandlingsskemaer=25) Døgnbehandling 76% Halvvejshuset 12% Døgnbehandling fra Arrestprojektet 8% Døgnbehandling i fængsel 4% Side 10 Center for Socialfaglig Udvikling, marts 2010

15 1 Ud af de 11 afdøde misbrugere, som har været i døgnbehandling, døde seks af misbrugerne umiddelbart efter den dato, der er angivet som slutdato for døgnbehandling (fra én dag efter til ½ år efter slutdato for behandling), mens de resterende fem døde 1-4 år efter. Det er sandsynligvis samme faktorer, der gør sig gældende her i forhold til den sammenhæng, der er fundet mellem høj dødelighed hos stofmisbrugere umiddelbart efter løsladelse fra fængsel, hvor dødsfaldene skyldes forgiftning ved overdosis. Ud af de 97 afdøde misbrugere, som er registreret med et behandlingsdataskema, var 45 (46%) i substitutionsbehandling med metadon eller burprenorphin. Andelen af misbrugere i forhold til varighed i substitutionsbehandling er illustreret i figur 6.3a. Figur 6.3a. Andelen af afdødemisbrugere i substitutionsbehandling fordelt på antal år i behandling, n=45 22% 9% 4% 20% 45% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Op til 1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år >4 år Langt over halvdelen af de afdøde misbrugere (65%) har været i substitutionsbehandling i mere end tre år, mens 22% af misbrugerne har været i substitutionsbehandling i op til ét år inden dødstidspunkt. 6.4 Karakteristik af de afdøde misbrugere Ud af de 141 afdøde misbrugere var 123 registreret med et ASI-udredningsskema, heraf er blot ti skemaer fuldt udfyldte. Enkelte spørgsmål er dog besvaret af mellem 39-56, hvorfor det alene er disse spørgsmål, der præsenteres i det følgende. De ASI-besvarelser, der findes er jævnt fordelt over årene, og der er således ikke systematiske forskelle på, hvor mange besvarelser, der findes for hvert år. Gruppen af afdøde misbrugere, hvor der findes besvarelser er ikke helt repræsentativ for den samlede population af afdøde, idet andelen af forgiftningsdødsfald er signifikant mindre her end i den samlede population (20% ift. 39%), mens andelen af dødsfald som følge af lever cirrose er signifikant større (11% ift. 22%). Overordnet set vil det sige, at 33% af dødsfaldene er narkotikaforårsagede, mens det gælder for 45% i den samlede population af afdøde misbrugere. Dette kunne tyde på, at de der er i risiko for at dø af en forgiftning i mindre grad møder op i behandlingen, hvorfor behandlerne ikke har mulighed for at lave en udredning på misbrugerne. Der er dog fundet samme køns- og aldersfordeling. Narkotikarelaterede dødsfald blandt misbrugere i behandling Side 11

16 I figur 6.4a. er fordelingen af hovedstof blandt de afdøde misbrugere illustreret. Samlet set udgør afdøde misbrugere med opiater som hovedstof 89% af det samlede antal, mens misbrugere med hash som hovedstof udgør 7% og misbrugere med CNS-stoffer som hovedstof udgør 4%. Figur 6.4a. Fordeling af hovedstof hos afdøde misbrugere, n=45 Opiater Heroin 51% Illegal metadon 5% Andre opiater 2% Substitution 31% CNS-stoffer Benzodiazepiner Amfetamin 2% 2% Hash 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Langt de fleste af de afdøde misbrugere havde været i stofmisbrugsbehandling flere gange (84%), som illustreret i figur 6.4b. Sammenlignet med opiat- og substitutionsbrugere indskrevet i 2008, der tidligere har været i behandling, er andelen her en anelse højere (andelen for opiatmisbrugere var 21% i 2008, og andelen for substitutionsbrugere var 59%) (Målgrupperapport 2008). I figur 6.4b. er også vist andelen af afdøde misbrugere, som havde været stoffri de seneste 30 dage inden indskrivning. Denne andel udgør blot 8%. Figur 6.4b. Andel misbrugere behandlet tidligere og andel stoffri Nogensinde behandlet tidligere, n=56 84% 16% Stoffri de seneste 30 dage inden indskrivning, n=39 8% 92% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Side 12 Center for Socialfaglig Udvikling, marts 2010

17 I forhold til særlig risikoadfærd har 45 misbrugere besvaret spørgsmålet, om de nogensinde har delt værktøj med andre. Her angav 53%, at det havde de, mens 29% angav det modsatte og 18% angav aldrig at have injiceret. Det er et betydeligt antal, der har denne risikoadfærd, men det afspejler sig imidlertid ikke direkte i dødsårsagsstatistikken, idet blot 3% af dødsfaldene skyldtes hepatitis B eller HIV. Over halvdelen af de afdøde misbrugere havde en selvstændig bolig på indskrivningstidspunktet (56%), men også ganske mange boede på herberg (18%), på gaden (10%) eller hos venner og familie (4%), hvilket fremgår af figur 6.4c. Langt de fleste af misbrugerne var desuden enlige (78%). Sammenlignet med tilsvarende målgruppe indskrevet i 2008 ses tydelige forskelle. Der var flere med selvstændig bolig (64%), færre der boede på herberg (12%) eller gaden (6%) blandt den tilsvarende målgruppe i Der var desuden noget flere enlige blandt de afdøde misbrugere (andelen af enlige opiat- og substitutionsbrugere udgjorde 71% i 2008) (Målgrupperapport 2008). Figur 6.4c. Seneste bolig ved indskrivning 80% 60% 64% 56% 40% 20% 0% Selvstændig bolig/lejet værelse 18% 12% 10% 6% 6% 8% 4% 2% 2% 2% 4% 2% 4% Herberg Gaden Bofællesskab Hos familie/venner Døde misbrugere n=51 Opiat- og substitutionsbrugere i 2008 Institution Fængsel Andet I figur 6.4d er illustreret de afdøde misbrugeres højest afsluttede uddannelsesforløb. Det ses her, at over halvdelen (52%) alene har eksamen fra folkeskolen (8.klasse= 33%, 9./10. klasse=19%), mens 12% har afsluttet en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Sammenlignet med en tilsvarende målgruppe af opiat- og substitutionsbrugere indskrevet i 2008, er andelen af afdøde misbrugere, som blot har 8. klasse noget højere (andelen af misbrugere med 8. klasse som højeste afsluttede uddannelse lå i 2008 på 16%). Der er imidlertid flere med kort, mellemlang eller lang uddannelse blandt de afdøde. Narkotikarelaterede dødsfald blandt misbrugere i behandling Side 13

18 Figur 6.4d. Højeste afsluttede uddannelseforløb 60% 48% 40% 20% 0% 33% 16% 8. klasse eller tidligere 19% 16% 16% 12% 10% 10% 5% 5% 2% 4% 5% 9. eller 10. klasse Studentereksamen/H F Erhvervsfaglig/lærling euddannelse HG Kortere videregående uddannelse Døde misbrugere n=43 Opiat- og substitutionsbrugere i 2008 Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Som vist i figur 6.4e havde kun ganske få misbrugere en lønindkomst på indskrivningstidspunktet (6%), mens langt de fleste enten fik førtidspension (44%) eller kontanthjælp (42%). Til sammenligning var andelen af kontanthjælpsmodtagere hos en tilsvarende målgruppe af opiat- og substitutionsbrugere i %, mens andelen med førtidspension var på 36%. I gruppen af afdøde misbrugere var der således også færre med almindelig lønindkomst og dermed arbejde. Figur 6.4e. Vigtigste indtægtskilde ved indskrivning 50% 40% 30% 44% 36% 42% 40% 20% 10% 0% 11% 6% 7% 6% 6% 2% Førtidspension Kontanthjælp Lønindkomst Sygedagpenge SU Andet Døde misbrugere n=52 Opiat- og substitutionsbrugere i 2008 Som ovennævnte faktorer indikerer, tilhører gruppen af afdøde misbrugere en ressourcesvag gruppe, som det vil være nødvendigt at have fokus på, hvis antallet af narkotikarelaterede dødsfald skal nedbringes. Resultaterne tyder imidlertid også på, at det er en gruppe, som er svære at fastholde i behandlingen eller overhovedet at få til at møde op i behandlingen, hvilket unægteligt gør det vanskeligt for behandlerne. Side 14 Center for Socialfaglig Udvikling, marts 2010

19 7. Referencer Sundhedsstyrelsen: Narkotikasituationen i Danmark 2009; Sundhedsstyrelsen; København Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA): Narkotikasituationen i Europa 2008; Den Europæiske Unions Publikationskontor; Luxembourg Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA): Narkotikasituationen i Europa 2009; Den Europæiske Unions Publikationskontor; Luxembourg Pedersen CL, Steentoft A: Dødsfald blandt narkomaner i Østdanmark i 2005; Ugeskrift for læger; 168: Pedersen M. et al.: DanRIS 2008-STOF; Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet; Århus Pedersen PV: Dårligt liv dårligt helbred, Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed; Statens Institut for Folkesundhed; København Laursen KB, Pihl M, Rytter A: Målgrupperapport 2008, Center for Misbrugsbehandling; Center for Socialfaglig udvikling, Århus Kommune; Århus Rigspolitiets narkotikastatistik: Elektronisk reference Narkotikarelaterede dødsfald blandt misbrugere i behandling Side 15

20