Fængselsbetjentes erfaringer med stofbehandling, narkotikakontrol og indsattes brug af rusmidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsbetjentes erfaringer med stofbehandling, narkotikakontrol og indsattes brug af rusmidler"

Transkript

1 Fængselsbetjentes erfaringer med stofbehandling, narkotikakontrol og indsattes brug af rusmidler Torsten Kolind, Helle Vibeke Dahl, Louise Nielsen og Vibeke Frank Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 2009

2 forfatterne og Center for Rusmiddelforskning 2009 ISBN: Center for Rusmiddelforskning Nobelparken, bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: Fax:

3 FORORD... 5 INDLEDNING... 7 METODE OG DATA Den kvalitative del Den kvantitative del Forskellige typer af viden KAPITEL 1: BEHANDLING : Arbejdsopgaver i forbindelse med stofbehandling Opsummering : Kendskabet til behandlingstilbuddene i fængslerne : Samarbejde med behandlere Problematiske eller udfordrende relationer Gode eller konstruktive relationer Samarbejde er eget ansvar : Betydningen af stofbehandling kvantitative data : Betydningen af stofbehandling kvalitative data De positive og de pragmatiske Skeptikerne Opsummering KAPITEL 2: NARKOTIKAKONTROL : Arbejdsopgaver i forbindelse med narkotikakontrollen Statisk og dynamisk sikkerhed Visitationer og urinprøver Syn på narkotikakontrol Holdning til narkotikakontrol Er der tilstrækkelig med kontrol i fængslerne? Opsummering : Narkotikakontrollen i praksis Klare retningslinjer Tid Kønsspecifikke arbejdsopgaver De fysiske forhold Pragmatisk forhold til kontrol Hensynet til afdelingen Hensynet til den indsatte Differentiering af stoffer

4 Tilpasning til fængselsbetjentarbejdet Forskelle mellem betjente Opsummering : Narkotikakontrollens betydning for omfanget af stoffer Indsattes forholdsregler og modtræk : Narkotikakontrollens betydning for den enkelte indsatte Narkotikakontrollens positive betydning for de indsatte Narkotikakontrollens negative betydning for de indsatte : Narkotikakontrollens betydning for forholdet mellem fængselsbetjente og indsatte KAPITEL 3: RUSMIDLER : Rusmidler i fængslet Hvor meget og hvad Stoffernes betydning, når de er på afdelingen, og når de ikke er Betjentene ved, hvem der bruger stoffer Opsummering OPSUMMERING KONKLUSION OG ANBEFALINGER LITTERATUR

5 Forord Denne rapport bygger på data indsamlet af medarbejdere på Center for Rusmiddelforskning (CRF), Aarhus Universitet i løbet af Rapporten er del af en større undersøgelse, CRF har foretaget i de danske fængsler i løbet af de sidste tre år. I forbindelse med denne rapport vil vi gerne takke alle de involverede fængselsbetjente, både dem, der har taget sig tid til at udfylde spørgeskemaet, og ikke mindst dem, der har sat tid af til at lade sig interviewe og beredvilligt svaret på vores spørgsmål. Vi vil også gerne takke de enkelte fængsler, herunder fængselsledelsen og afdelingsledere. Alle steder er vi blevet mødt med venlighed, hjælpsomhed og fleksibilitet, til trods for at vi ved og også er blevet gjort opmærksom på at der efterhånden foretages mange undersøgelser og typer af dokumentation i fængslerne. Endelig vil vi takke Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har givet tilladelse til undersøgelsen, har vist stor interesse heri og været særdeles hjælpsomme, og som sidst, men ikke mindst, økonomisk har støttet undersøgelsen med kr. Uanset den store imødekommenhed fra alle de involverede parter er rapportens fortolkninger og konklusioner udelukkende udtryk for arbejdet udført af rapportens forfattere. Slutteligt ønsker vi at takke Michael Fehsenfeldt og Michelle Bryde, der har bistået med at indsamle data, Susanne Villumsen, der har hjulpet med at bearbejde det statistiske materiale, og Mai-Britt Johansson, der har læst korrektur på manuskriptet. 5

6

7 Indledning Center for Rusmiddelforskning (CRF) har siden 2003 været engageret i forskellige opgaver og undersøgelser i kriminalforsorgens institutioner/regi. Det drejer sig blandt andet om evaluering af motivations- og stofbehandlingsprogrammerne for kvinder i Vestre Fængsel og Statsfængslet ved Horserød (Dahl & Pedersen 2006) og af indsatsen på kontraktafdelinger i danske fængsler (Pedersen & Lodahl 2007). Derudover har CRF medvirket til udviklingen af et selvevalueringsredskab til motivationsprogrammer i arresthuse og behandlingsafsnit i fængsler (Asmussen et al. 2006). I januar 2007 påbegyndte CRF et nyt toårigt forskningsprojekt med fokus på implementeringen og udviklingen af de psykosociale tilbud om hashbehandling og metadonbehandling i danske fængsler. Nærværende projekt udspringer dels af de erfaringer, som CRF har opsamlet og beskrevet i forbindelse med de ovennævnte projekter, dels af en særlig interesse for, hvordan narkotikapolitik omsættes i praksis. Det er således ikke de specifikke stofbehandlingsprogrammer, deres indhold, metoder endsige effekten af behandling, vi har ønsket at undersøge. Formålet har været at få indblik i og viden om, hvordan de centrale aktørgrupper opfatter og agerer i forhold til narkotikapolitiske beslutninger, målsætninger og initiativer og hermed sørger for at føre de pågældende ideer ud i livet, så de får det tilstræbte resultat. Den specifikke baggrund for undersøgelsen er de mål og initiativer, som regeringen opstillede i handlingsplanen Kampen mod Narko (2003), der på den ene side baserer sig på nultolerance og på den anden side på lettere adgang til stofbehandling. Handlingsplanen omfattede en række nye tiltag i forhold til de erfaringsmæssige problemer med stoffer i landets fængsler, herunder den betydelige andel af fængselsindsatte med stofproblemer, som gang på gang dømmes for såkaldt stofrelaterede lovovertrædelser. Hermed ændredes også fængselsvæsenets traditionelle formål med straf i form af frihedsberøvelse fra at være rehabilitering til en kriminalitetsfri tilværelse til at kvalificere rehabiliteringen for indsatte med et problematisk eller afhængigt brug af illegale stoffer med tilbud om stofbehandling under afsoningen. Etableringen af en række nye stoffri behandlingsafdelinger i både lukkede og åbne fængsler betød, at såvel behandlingsudbud som -kapacitet øgedes væsentligt i de danske fængsler i løbet af I juli 2004 trådte den allerede varslede nultolerancepolitik i kraft. Indførelsen af et totalt forbud mod brug, besiddelse og salg af alle former for illegale stoffer, inklusive hash såvel i fængsler som udenfor blev fulgt op af en generel skærpelse af bøde- og fængsels- og andre disciplinærstraffe ved overtrædelse af narkotikaforbuddet. Derudover blev der i fængselsvæsenet sat flere ressourcer 7

8 ind på dels at forhindre, at stoffer blev bragt ind i fængslerne, dels blev indsatsen for at afsløre tilstedeværelsen af stoffer i fængslerne opprioriteret og systematiseret via rutinemæssige tiltag. Den udvidede behandlingsgaranti, som trådte i kraft i 2007, og som betød, at også fængselsindsatte stofbrugere blev omfattet af retten til behandling, indebar endvidere, at det blev obligatorisk for samtlige åbne og lukkede fængsler at tilbyde ambulant behandling i forhold til indsatte i substitutionsbehandling (metadon og subutex) samt indsatte med et problematisk forbrug af hash. Denne todelte strategi med vægt på kontrol og straf henholdsvis lettilgængelig behandling er et væsentlig kendetegn for den danske narkotikapolitik (Storgaard 2000). Hensigten med denne undersøgelse har, som nævnt, været at undersøge og belyse, hvordan denne strategi er kommet til udtryk i praksis og med hvilke erfaringer til følge. Helt konkret har vi sat fokus på, hvordan de pågældende behandlingsprogrammer er blevet forankret og har organiseret sig i forskellige åbne og lukkede fængsler, hvordan rekrutteringen af indsatte er foregået, samt hvordan samarbejdet mellem de eksternt tilknyttede behandlere og de af kriminalforsorgen ansatte fængselsfunktionærer har udspillet og udviklet sig. Derudover har vi med udgangspunkt i de tre centrale aktørgrupper, repræsenteret af behandlere, indsatte og betjente, søgt indblik i deres syn på, holdninger til og/eller erfaringer med de ambulante hash- og substitutionsbehandlingstilbud såvel som tilbuddet om stofbehandling i fængslerne generelt. Mens nærværende rapport specifikt omhandler fængselsbetjentes viden om, perspektiver på og erfaringer med stofbehandlingsindsatsen og narkotikakontrollen i fængslerne, har vi i tidligere publikationer beskrevet, hvordan disse temaer tager sig ud fra et behandlerperspektiv (Asmussen & Kolind 2008, Dahl et al. 2008, Kolind et al. 2009) og fra indsattes perspektiv (Frank et al. 2010). Rapporten indledes med et afsnit, der beskriver undersøgelsens forskningsdesign. Herefter består den af tre hovedkapitler, der fokuserer på henholdsvis behandling, kontrol og rusmidler. Kapitel 1 beskriver fængselsbetjentenes arbejdsopgaver i forbindelse med stofbehandling, deres kendskab til narkotikaproblematikker og stofbehandlingsindsatser i fængslet, og deres relationer og samarbejde til stofbehandlerne. Endelig redegør vi for betjentenes syn på behandlingens effekt og betydning for både omfanget af stoffer og de indsattes trivsel. I kapitel 2 undersøges fængselsbetjentenes erfaringer med og holdninger til narkotikakontrollen, herunder om de mener, der er tilstrækkeligt med kontrol; ligeledes ser vi på, hvordan de udfører kontrollen i hverdagen, samt redegør for hvordan de mener, at narkotikakontrollen virker på ud- 8

9 valgte områder, herunder tilstedeværelsen og brug af stoffer i fængslerne. Endelig beskrives, hvordan fængselsbetjentene differentierer mellem forskellige typer af stoffer. I kapitel 3 redegøres for, hvor mange og hvilke illegale rusmidler betjentene mener, der er i omløb i fængslerne, hvilke problemer det fører med sig, samt hvad betjentene ved om de indsatte, der bruger stofferne. Rapporten afsluttes med en opsamling, en konklusion og en række anbefalinger. Rapportens redegørelser relateres løbende til forskellige opdelinger af betjente. Vi opererer med fire opdelinger. 1) De betjente, der i spørgeskemaundersøgelsen har angivet at prioritere støtte og motivation højest i deres arbejde, over for de betjente, der har angivet at prioritere kontrol og sikkerhed højest. 2) Ældre og yngre betjente, herunder anciennitet. 3) Hvorvidt betjentene er tilknyttet almindelige fællesskabsafdelinger, behandlingsafdelinger, eller stoffri/kontraktafdelinger, og 4) om betjentene arbejder i et åbent eller lukket fængsel. Grunden til, at vi har fundet det relevant at fokusere på fængselsbetjentenes erfaringer og perspektiver, er, at de som frontmedarbejdere i høj grad er med til at udføre og definere dansk narkotikakontrol i fængslerne i praksis og er med til at sætte rammerne omkring stofbehandlingen i fængslerne i hverdagen. Som bl.a. Lipsky (1980) har påpeget, er implementering af politik som regel ikke en top down-proces. Gadeplansbureaukrater, som han fx ville kalde fængselsbetjente, medierer mellem lovgivning, regler og ressourcer på den ene side og borgere/indsatte med specifikke behov eller omstændigheder tilknyttet sig på den anden side. Man kan sige, at gadeplansbureaukrater omsætter politik i praksis. Når indsatte fx møder nultolerance politikken, er det ikke gennem et sæt af skriftlige erklæringer, men via fængselsbetjentenes fortolkninger. Centralt er derfor betjentens dømmekraft. I forlængelse heraf mener vi, det er vigtigt at undersøge disse gadeplansbureaukrater eller frontmedarbejderes erfaringer og vurderinger på narkotika og behandlingsområdet, da de ikke kun har fingeren på pulsen, men også har erfaring med, hvordan eksisterende politik udføres i praksis, og ikke mindst hvilke konsekvenser den har. I praksis oplever fængselsbetjente ofte et dilemma i deres dobbelte rolle mellem på den ene side at skulle straffe og kontrollere og på den anden side motivere og støtte. Dette dilemma er klassisk i mange velfærdsinstitutioner, og specielt inden for fængselsvæsenet (Garland 1991, Goffman 1981, Mathiesen 2006). Det betyder fx, at de ansatte for at sikre et højt sikkerhedsniveau på en og samme tid skal holde professionel afstand til den indsatte og ikke fraternisere, og på den anden side skal de motivere og engagere sig i 9

10 de indsatte for at opretholde en god relation, og de skal sikre en god stemning på den enkelte afdeling. Forfattere har bl.a. vist, hvordan fængselsbetjente på denne måde bliver en lus mellem to negle: mellem ledelsens forventninger på den en side og de indsattes forventninger på den anden (Kristoffersen 1986, Owen 1988). Resultatet er fx, at betjente af og til underkommunikerer institutionens kontrolkrav i relationen til de indsatte, med fare for at de netop herved at blive opfattet som lidt for venlige, nogle man kan køre om hjørner med, eller som personer der kommunikerer to modsætningsfyldte udsagn samtidig. Pointen er, at sådanne dilemmaer er produceret af fængselsinstitutionens dobbeltsidige krav, og disse modstridende krav om både mere kontrol og mere behandling er blevet yderligere udtalte inden for kriminalforsorgen de seneste 10 år. Som vi skal se, oplever fængselsbetjentene i dette studie også denne dobbelthed, og den præger deres relationer til stofbehandlerne, deres erfaringer med stofbehandlingen, og deres pragmatiske implementering af narkotikakontrol. Der findes ikke mange internationale studier af fængselsbetjentes erfaringer med eller indflydelse på stofbehandling i fængsler, ligesom dette er det første af sin slags i Danmark. Vi mener dog, at netop denne personalegruppe spiller en vigtig rolle for at sikre organiseringen af en succesfuld stofbehandlingsindsats. Og vi håber, at vores studie og denne rapport kan være med til at give et billede ikke kun af fængselsbetjentens erfaringer, men også pege på nogle områder, hvor man med fordel kan sætte ind for at kvalificere stofbehandlingen i fængslerne. 10

11 Metode og data CRF s undersøgelse af fængselsbetjentes erfaringer med stofmisbrugsbehandling og narkotikapolitik i danske fængsler bygger på både kvalitative og kvantitative data. De to metodetilgange og de former for viden, som de giver adgang til, omtales nedenfor. Dataindsamlingen foregik fra marts til september Udover det empirisk indsamlede materiale har vi også benyttet tilgængelige dokumenter med relevans for undersøgelsen, herunder notater og statistiske opgørelser fra Kriminalforsorgen, arbejdsbeskrivelser for fængselsbetjente mm. Tidslinje for dataindsamling Undersøgelsen starter Observation i fire fængsler Interview med 22 betjente Spørgeskemaundersøgelsen Udarbejdelse af rapport februar marts april maj til september november 2009 Den kvalitative del Undersøgelsen blev indledt med observationer og interview i fire fængsler: to åbne og to lukkede. Formålet med observationerne var dels at få et indblik i fængselsbetjentenes arbejdsopgaver i det daglige, dels at skabe kontakt til betjente, der ville deltage i et opfølgende interview. Observationerne består ikke blot af den udefrakommende forskers iagttagelser, men dækker som begreb også de uformelle samtaler, forklaringer og besvarelser på vores spørgsmål, som foregik ved besøg på forskellige typer af afdelinger, herunder almindelige fællesskabsafdelinger, behandlingsafdelinger, stoffrie afdelinger/kontraktafdelinger samt afdelinger for frivillig enerumsanbringelse. I gennemsnit blev der foretaget fem til seks dages observationer i hvert af de fire fængsler. Observationerne blev nedskrevet i feltnoteform og efterfølgende kodet i programmet NVivo. Disse data har primært tjent som grundlag for udformningen af de spørgsmål, der indgår i de kvalitative interview og spørgeskemaet. Der blev foretaget 22 semistrukturerede kvalitative interview med fængselsbetjente fra de samme fire fængsler. Alle interview foregik i det fængsel, hvor fængselsbetjenten arbejdede og efter aftale med Kriminalforsorgen i betjentens arbejdstid. Interviewguiden fokuserede overordnet på fængselsbetjentenes håndtering af deres arbejdsopgaver, holdninger og erfaringer i forhold til: stofmisbrugsbehandling, narkotika i fængsler, narko- 11

12 tikakontrol, interaktion med indsatte, og samarbejde til behandlere og mellem fængselsbetjente. Af de 22 interviewede fængselsbetjente arbejdede 10 i et åbent fængsel og 12 i et lukket fængsel. 11 var kvinder og 11 mænd. 6 arbejdede på en behandlingsafdeling, 4 på en kontraktafdeling, 9 på en fællesskabsafdeling, 1 på en sygeafdeling, og 2 på afdeling for frivillig enerumsanbringelse. Samtlige interviewede betjente var færdiguddannede og repræsenterer både erfarne og nyligt uddannede. Interviewene varede ca. en time og er alle blev udskrevet og efterfølgende kodet i programmet NVivo. Den kvantitative del Den kvantitative undersøgelsesdel består af en spørgeskemaundersøgelse distribueret til alle uddannede fængselsbetjente i alle danske fængsler. Spørgeskemaet er inddelt i fire temaer: Baggrundsspørgsmål Stofmisbrugsbehandling Narkotikakontrol Rusmidler i fængslerne Spørgeskemaet er udarbejdet i programmet SurveyXact og blev besvares elektronisk. Spørgeskemaundersøgelsen var tilgængelig fra slutningen af maj til slutningen af september Tabel 1 viser, hvor mange fængselsbetjente der har besvaret spørgeskemaet i de enkelte fængsler, hvert enkelt fængsels svarprocent samt samlet svarprocent for åbne og lukkede fængsler, og endelig spørgeskemaundersøgelsens samlede svarprocent. 1 1 Fængselsbetjente ansat i Anstalten ved Herstedvester og Københavns fængsler fik også distribueret spørgeskemaet. Disse besvarelser er ikke medtaget i denne rapport, da begge institutioner er specielle i forhold til indsatte samt udbud af stofmisbrugsbehandling. 12

13 Tabel 1: Antal færdiguddannede fængselsbetjente og svarprocent Lukkede fængsler: Statsfængslet i Nyborg Statsfængslet i Ringe Færdiguddannede betjente i de enkelte fængsler 2 Betjente der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen Svarprocent , ,2 Statsfængslet i Vridsløselille , 4 Statsfængslet Østjylland ,9 Lukkede i alt: ,3 Åbne fængsler: Statsfængslet ved Horserød Statsfængslet i Jyderup Statsfængslet på Kragskovhede Statsfængslet Midtjylland Statsfængslet Møgelkær Statsfængslet Renbæk , , , , , ,3 Statsfængslet ved Sdr. Omme ,2 Statsfængslet på Søbysøgård ,5 Åbne fængsler i alt: ,5 Sum ,4 Mange fængselsbetjente har været i berøring med spørgeskemaet, men ikke alle har besvaret hele spørgeskemaet. I alt er 457 af de indkomne besvarelser fundet brugelige, hvoraf 407 har gennemført hele spørgeskemaet, dog 2 Antallet af færdiguddannede fængselsbetjente ansat i de enkelte fængsler har vi fået angivet af enten inspektørerne eller sikkerheds- og personalecheferne i de respektive fængsler. 13

14 har det ikke været alle spørgsmål, der har været relevante for alle fængselsbetjente at besvare. Ved hver tabel i rapporten er derfor oplyst antalsangivelsen (N = ), som viser, hvor mange fængselsbetjente der har besvaret det pågældende spørgsmål. Det skal understreges, at med en svarprocent på 51, 4 % samt de forbehold, man nødvendigvis må knytte til den form for net-survey, vi her har anvendt, er spørgeskemaundersøgelsen ikke decideret repræsentativ efter gængse krav. På den anden side er det den mulighed, vi har haft for dels at gøre besvarelse af skemaet let tilgængelig dels at få så mange besvarelser som muligt inden for det tidsrum, vi havde afsat hertil. Forskellige typer af viden De ovenfor anvendte metoder til dataindsamlingen: observationer, interview og spørgeskemaundersøgelse er valgt for at få belyst fængselsbetjentes erfaringer med stofmisbrugsbehandling og narkotikakontrol fra forskellige vinkler og for at kunne vurdere, hvorvidt der er overensstemmelse mellem de data, der er opnået med de tre tilgange. Denne metodetriangulering som brugen af forskellige metoder også kaldes er således både med til at sikre et nuanceret billede af undersøgelsesfeltet og dermed udvikle forståelsen af undersøgelsesfeltet, dels en slags garant for validiteten af de indhentede data. Observationsstudier er generelt en metode, der kan give indblik i hverdagens rutiner og praksisser inden for et specifikt undersøgelsesfelt. Som allerede nævnt har vi overvejende brugt denne tilgang til at få belyst, hvordan og i hvilket omfang behandlingstiltag og narkotikakontrol influerer på fængselsbetjentes hverdag og arbejdsopgaver samt til at komme i dialog med fængselsbetjente, få kendskab til deres holdninger og erfaringer samt fortællinger om konkrete cases og opgaver i hverdagen. I denne rapport indgår observationerne alene som baggrundsviden. Kvalitative interview kan generelt give et mere indgående indblik i aktørers holdninger, erfaringer og forståelser af undersøgelsesfeltet. I denne undersøgelse er interviewene da også benyttet for at få en detaljeret og grundig oversigt over forskelle og ligheder i forskellige betjentes holdninger og erfaringer med behandling og narkotikakontrol. Spørgeskemaundersøgelser har generelt den fordel, at de giver en bredere oversigt over mange aktørers erfaringer, holdninger og praksisser. Spørgeskemaundersøgelsen er her anvendt til at generere statistisk viden om fængselsbetjentenes erfaring med misbrugsbehandling og narkotikakontrol. I rapporten anvendes data fra de to sidstnævnte metoder i en vekselvirkning til at perspektivere de samme fænomener fra forskellige niveauer og vinkler. 14

15 Kapitel 1: Behandling Indførelsen af forskellige former for stofbehandling i danske fængsler har indtil nu især påkaldt sig opmærksomhed i forhold til, hvorvidt disse initiativer har haft succes med at tiltrække indsatte med stofproblemer og med hvilke resultater. Undersøgelser, primært i form af eksterne evalueringer af stofbehandling i danske fængsler, har indtil nu været rettet mod iværksatte forsøgsprojekter med stoffri behandling på separate fængselsafdelinger, heriblandt af importmodellerne Kongens Ø i Vridsløselille (Storgaard 2003) og Projekt Menneskes kvindebehandling i Horserød (Dahl & Pedersen 2006). I disse evalueringer har fokus overvejende været rettet mod, hvordan behandlingspersonale og indsatte har beskrevet og vurderet de pågældende behandlingstilbud. Det samme har for så vidt indtil nu gjort sig gældende for den undersøgelse af de ambulante dagbehandlingstilbud og narkotikapolitik i fængsler, som går forud for denne undersøgelse (Asmussen & Kolind 2008, Dahl et al. 2008, Kolind et al. 2009). Fængselsbetjente repræsenterer imidlertid også en central aktørgruppe i forhold til fængselsbaserede stofbehandlingstilbud, uanset om eller på hvilken måde de i deres daglige arbejde er i kontakt med stofbehandlere eller indsatte, der benytter eller for hvem deltagelse i et behandlingsprogram kunne være relevant. Erfaringer fra tidligere undersøgelser af etablerede stofbehandlingsprogrammer har på den ene side vist, at kontakten til og samarbejdet med samt en velvillig indstilling fra fængselsbetjente har stor betydning for forholdene på en behandlingsafdeling. Det være sig i forhold til rækken af daglige og praktiske aspekter, fx vedrørende fængslets regler for sikkerhed, udgang mm, men også omkring vidensudveksling og gensidig information om aktuelle problematikker. Derudover kan relationen mellem behandlere og betjente også have betydning for den måde, betjente betragter og omtaler behandlingsprogrammerne på, og om det kommer til udtryk i positive og respektfulde vendinger eller i en negativ og afvisende holdning (Dahl & Pedersen 2006). I det følgende vil vi se nærmere på, hvordan betjente forholder sig til de arbejdsopgaver, som relaterer sig til stofbehandling, og i hvilket omfang de tillægges betydning og har indflydelses på deres generelle virke og forpligtelser i hverdagen. 1: Arbejdsopgaver i forbindelse med stofbehandling Ifølge fængselsbetjentene foreligger der kun få pålagte opgaver og få klare retningslinjer i forbindelse med stofbehandling. Disse består for det første i udfyldelse af rusmiddelmodulet i det elektroniske klientsystem sammen med indsatte, for det andet i den mere uspecifikke opgave, som handler om 15

16 støtte og motivation. I praksis kan der dog forekomme andre, herunder afdelingsspecifikke opgaver, som fx at deltage i morgenmøder med indsatte og behandlere på behandlingsafdelinger, eller at eskortere indsatte til behandlingssessioner eller andre behandlingsrelaterede aktiviteter i og uden for fængslet. I tabel 2 ses, hvordan betjente, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, vægter forskellige af de arbejdsopgaver, der knytter sig til stofbehandling. Nogle af disse går forud for påbegyndt behandling, fx udfyldelse af rusmiddelmodulet, informere om behandlingstilbud og motivere til at søge behandling. Andre opgaver relaterer sig til selve behandlingen, herunder at yde støtte til fastholdelse i programmet, sagsbehandling, holde sig orienteret om yderligere muligheder for behandling i kriminalforsorgens regi samt følge indsatte til og fra behandling. Disse opgaver må ses som forholdsvis dækkende for fængselsbetjentes behandlingsrelaterede opgaver, eftersom kun 4,5 % angiver Andet som del af deres arbejde. Tabel 2. Fængselsbetjentes arbejdsopgaver i forbindelse med stofbehandling Procent Informere indsatte om behandlingsmuligheder 64,8 Udfyldelse af rusmiddelmodul i klientsystemet 59,0 Støtte til fastholdelse i behandlingsforløb 55,2 Motivering til opstart i behandlingsforløb 53,5 Holde sig orienteret om Kriminalforsorgens behandlingsmuligheder 50,3 Sagsbehandling i forbindelse med behandling 47,1 Ledsage indsatte til behandling 18,7 Ingen opgaver 6,5 Andet 4,5 N=310 Knap 60 % af de betjente, der har erfaringer relateret til behandling, angiver, at udfyldelsen af rusmiddelmodulet indgår som et væsentligt redskab. Modulet er forholdsvist nyt og blev indført i første kvartal Dets primære funktion er at registrere, om indsatte har et stofmisbrug, er motiverede for behandling samt dokumentere, at behandlingsgarantien overholdes. rusmiddelmodulet danner udgangspunkt for en samtale mellem den indsatte og fængselsbetjente i rollen som kontaktpersoner, og af hvem det forventes, at de informerer om de eksisterende behandlingstilbud. De kvalitative interview viser, at der er tre gennemgående typer erfaringer med rusmiddelmodulet. En gruppe betjente fortæller således, at det er velegnet og fungerer udmærket som udgangspunkt for information om behandlingsmulighe- 16

17 der. En anden gruppe finder, at det ikke er særligt anvendeligt, hvilket begrundes med, at indsatte ikke nødvendigvis eller sjældent er ærlige omkring deres brug af rusmidler. Ifølge disse betjente skyldes dette typisk, at de ønsker at holde disse oplysninger for sig selv, eller at de kan være usikre på, om deres åbenhed om brug, især af illegale stoffer, kan få negative konsekvenser for deres afsoning eller orlovsmuligheder. Endelig er en gruppe betjente af den opfattelse, at rusmiddelmodulet og den viden, der kommer ud af samtalen omkring de indlagte spørgsmål, alene skal bruges til dokumentation og statistiske formål. Mens 64,8 % af de betjente, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, informerer indsatte om de tilgængelige behandlingsmuligheder, oplyser godt halvdelen, at de også påtager sig at støtte og motivere indsatte til at påbegynde (53,5 %) eller forblive i (55,2 %) stofbehandling. Selvom der i de kvalitative interview er en tendens til, at denne form for information, støtte og motivation især er udbredt blandt betjente, der er tilknyttet behandlingsafdelinger, gør den sig om end i mindre udtalt grad også gældende blandt betjente på andre afdelinger, hvilket kan illustreres med nedenstående citat fra interviewet med en betjent, der er tilknyttet en almindelig fællesskabsafdeling: Altså, de indsatte der er på nedtrapning, der er nogle, de vil gerne snakke meget, så især i den første fase, der kan de godt lide at have nogle andre ting at tænke på, så der prøver jeg i hvert fald at sige: Jamen, skal vi gå over og tage noget spontan fritid, eller har du lyst til at sidde og sludre - eller jeg prøver på at få dem med til at sidde og spille backgammon, eller bare gøre et eller andet, der får tankerne hen på noget andet. Flere fængselsbetjente betragter sådanne former for samtale og forslag til aktiviteter som en forlængelse af deres generelle opgave med at støtte og motivere, som en anden mandlig betjent, der arbejder på en almindelig fællesskabsafdeling i et åbent fængsel, fortæller: Vi har jo altid motiveret dem. Hvis du er kontaktperson, så ved du, hvem der drikker mange bajere og tager stoffer. Og hvis en så har været på sin første udgang og det gik galt, jamen så tager man jo en snak med folk og spørger, hvad han har gang i, fordi han vil jo også gerne se sine børn og hjem til det der sølvbryllup. Men det kan han bare ikke, så længe han laver sådan noget lort. Og så kommer de der behandlingsspørgsmål ind igen. Og hvis de er fuldstændig afvisende, så kan du ikke gøre andet end 17

18 at sige fint nok, men så kan du bare ikke komme ud. Vi vil jo ikke have ham til at rende skæv og beruset rundt i Danmark. Mange fængselsbetjente tilkendegiver dog, at de kan være noget usikre på, hvordan de bedst skal understøtte behandlingen, hvilket kan skyldes, at forholdsvis mange oplever at have begrænset viden om og indsigt i, hvad de konkrete behandlingsprogrammer går ud på (se næste afsnit). Selvom fængselsbetjente har opgaver i forbindelse med stofbehandling, oplever de det ikke nødvendigvis som noget, der fylder særlig meget i hverdagen. Ganske få har beklaget sig over behandlingsrelaterede arbejdsopgaver, og de, der har gjort indvendinger, henviser især til den tid, der bruges på at skulle eskortere indsatte til behandlingssessioner andre steder i fængslet eller at blive indlagt til at skulle spise sammen med indsatte på behandlingsafdelingerne. En del betjente i åbne fængsler har endda givet udtryk for, at dagbehandlingen faktisk har medvirket til at lette deres arbejde. Dette begrundes med, at de, i tiden før behandlingsprogrammerne blev etableret, brugte meget mere tid på at bringe indsatte til og fra behandling uden for fængslet. På behandlingsafdelingerne er betjentene almindeligvis mere involverede i behandlingshverdagen end betjente på de øvrige afdelinger, men der er blandt disse stor enighed om, at deres primære opgaver har med kontrol og sikkerhed at gøre, mens behandlingen er noget behandlerne tager sig af. Betjentene vil således også til stadighed gøre opmærksom på, at deres egne arbejdsopgaver og roller i fængslerne er forskellige fra behandlernes. På trods af at stofbehandling er blevet en del af hverdagen i fængslerne, er det ikke desto mindre en generel erfaring blandt betjentene, at det ikke påvirker deres opgaver synderligt, og at de kun er minimalt involverede, hvilket kan illustreres med denne betjents udtalelse: Jeg synes ikke, behandlingen har indflydelse på mine arbejdsopgaver. Måske lige bortset fra at vi skal have en mere uddybende snak vedrørende deres misbrug. Det med at visitere dem eller ikke visitere dem, det er ikke vores opgave. Men vi får lidt baggrundsviden, inden vi sender dem videre. Opsummering Som beskrevet synes fængselsbetjentes arbejdsopgaver og involvering i behandling ud fra deres egne oplevelser at være ret begrænsede. Den største forskel synes indlysende nok at gøre sig gældende mellem betjente, der er fast tilknyttet en behandlingsafdeling, og betjente på fællesafdelinger, hvor enkelte indsatte deltager i ambulant behandling en time ugentlig eller 18

19 med 14 dages mellemrum. Betjentenes primære funktioner og varetagelse af kontrol og sikkerhed fremstår således heller ikke hverken ændrede eller udfordrede af behandlingsrelaterede opgaver. Det er især i forbindelse med indskrivningssamtaler, hvor brugen af rusmidler med vekslende held og formål søges afdækket ved hjælp af rusmiddelmodulet, at eventuel information om og motivation til behandling aktualiseres. Mange betjente ser det dog herudover også som en del af deres generelle opgaver at støtte og opmuntre indsatte til at benytte tilbuddet om eller at fortsætte en påbegyndt behandling. For en del betjente kan disse motiverende indsatser dog være vanskelige, i og med at deres kendskab til behandling generelt og de specifikke behandlingsprogrammer ofte er ret begrænsede. Det samme gælder, hvis retningslinjerne for deres forpligtelser og opgaver i forhold til behandling er uklare eller implicitte. I det næste afsnit vil vi se nærmere på den viden, betjentene selv tilkendegiver, de har eller ikke har om de fængselsbaserede behandlingstilbud. 2: Kendskabet til behandlingstilbuddene i fængslerne En betydelig del af de fængselsbetjente, som har deltaget i såvel spørgeskema som den kvalitative undersøgelse, har givet udtryk for, at de ikke ved nok om den stofbehandling, der udbydes i kriminalforsorgens institutioner. Det gælder både de forskellige behandlingsformer og programmer og organiseringen heraf. Den viden, de har, mener de fleste desuden, at de i vidt omfang selv har måttet erhverve sig. Helt generelt gives der dog udtryk både for interesse for at vide mere om behandling og de specifikke programmer, og for at det kunne være nyttigt med et større kendskab i forhold til deres eget arbejde. I tabel 3 kan man se, hvilke former for stofbehandling de enkelte betjente angiver, at der udbydes på den afdeling, han eller hun arbejder på. Af besvarelserne fremgår fx, at kun 67 % af fængselsbetjentene på almindelige fællesskabsafdelinger svarer, at der udbydes ambulant behandling her, til trods for at dette må formodes at blive tilbudt på alle fællesskabsafdelinger i fængslerne. Hvorvidt dette skyldes manglende viden fra betjentenes side, eller der er forskelle på, hvilken behandling de forskellige afdelinger i de enkelte fængsler tilbyder, har vi ikke noget klart bud på. De samlede undersøgelsesdata peger dog i retning af, at betjentene ikke altid er fuldt orienterede om, hvilke former for stofbehandling der tilbydes i hvilke afdelinger, herunder deres egen afdeling. Nedenstående tabel viser en oversigt over besvarelserne på det ovennævnte spørgsmål. 19

20 Tabel 3: Behandlingsformer der ifølge fængselsbetjente udbydes på den afdeling, de primært er tilknyttet Dagbehandling Døgnbehandling Ingen behandling Ved ikke Total % Almindelig fællesskabsafdeling 67,4 % 7,0 % 24,4 % 1,2 % 100 Stoffri/kontraktafdeling 25,8 % 25,8 % 45,2 % 3,2 % 100 Behandlingsafdeling 14,7 % 82,7 % 1,3 % 1,3 % 100 Sygeafdeling 73,3 % 20,0 % 6,7 % 0,0 % 100 Arbejdsplads 25,0 % 15,0 % 55,0 % 5,0 % 100 Isolation 42,1 % 0,0 % 57,9 % 0,0 % 100 Anden type afdeling 43,9 % 4,9 % 47,6 % 3,7 % 100 Betjentene er yderligere blevet spurgt, hvorvidt de mener, at deres viden om den stofbehandling, der tilbydes på den afdeling, de arbejder på, er tilstrækkelig. Af besvarelserne fremgår, at 50 % af fængselsbetjentene synes, deres kendskab er tilstrækkeligt, mens lidt over 40 % ikke mener, de ved nok. Ser man nærmere på svarene, varierer de dog i forhold til forskellige grupper af betjente: 1) 60 % af de fængselsbetjente, der vægter støtte og motivation højest i deres arbejde, synes, de har tilstrækkelig kendskab til behandlingen, mens det kun gælder for knap 40 % af de fængselsbetjente, der vægter sikkerhed og orden højest i deres arbejde; 2) der er flere fængselsbetjente i åbne (58 %) end i lukkede fængsler (44 %), der vurderer, at de ved tilstrækkeligt om stofbehandling; 3) fængselsbetjente mellem år skiller sig markant ud, idet en langt større andel (76 %) mener, at de ved tilstrækkeligt om behandling set i forhold til yngre (25-44-årige) betjente med lavere anciennitet (46 %). Der er endvidere forskel på betjente, der oplyser at have et samarbejde med behandlere, og betjente, der ikke har. Således angiver 59 % af de fængselsbetjente, der har et samarbejde med behandlere, at de ved tilstrækkeligt om behandlingen. For de betjente, der ikke har et samarbejde, drejer det sig om 27 %. De kvalitative data understøtter spørgeskemabesvarelserne og giver endvidere nogle fingerpeg om, hvad det betyder for betjentene, at de synes, de ved for lidt om behandling, samt hvorfor de gerne vil vide noget mere. Fx fortæller en betjent fra et åbent fængsel: Interviewer: Hvad kender du til dagbehandling her i fængslet? Fængselsbetjent: Ingenting 20

Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler

Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler va@crf.au.dk Baggrund Deltagere: 2 lukkede og 2 åbne fængsler Øget behandlingsindsats siden 2003 Behandlingsgaranti for indsatte stofbrugere

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

behandlernes erfaringer

behandlernes erfaringer behandling i fængslet Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer Når behandling skal foregå i spændingsfeltet mellem tillid & kontrol. AF TORSTEN KOLIND, VIBEKE ASMUSSEN frank

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Hvad er en behandlingsafdeling?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Hvad er en behandlingsafdeling? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Stofbehandling er blevet en fast del af fængslernes behandlingstilbud. Hvad mener de indsatte om det?

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer

Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer STOF nr. 12, 2008 Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer Når behandling skal foregå i spændingsfeltet mellem tillid & forandring og kontrol & overvågning. AF TORSTEN KOLIND,

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Indledning Middelfart Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med tilbud til kommunens brugere. Konkret

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen

Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen behandling i fængslet Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen Med afsæt i den foregående artikel af forskere fra CRF giver Niels Løppenthin fra Kriminalforsorgen i det følgende

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Frivilligundersøgelse 2014. Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed

Frivilligundersøgelse 2014. Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsesdesign... 4 Rapportens opbygning... 5 Frivillige på Aarhus Kommunes lokalcentre... 6 Frivillige

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken Torsdag den 20. juni 2013 fra kl. 10 Indledning

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen?

Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen? bruger Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen? Hvordan er det at være i metadonbehandling? Da forskerne skulle evaluere metadonforsøgene, forsøgte de bl.a. at finde ud af, hvad brugerne oplever som

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjylland

Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Sønderjylland Kvalitativ evaluering af PSP-samarbejdet i Syd- og Hanna Vestergård Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Motivation For at arbejde med PSP-samarbejdet Interesse for tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 11. december 2015 Plejecenter Plushøj Plushøj 18 4673 Rødvig Plejecenterleder Malene Thorup Haagensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm

Læs mere

Vi leder efter de få, der kan blive blandt de bedste

Vi leder efter de få, der kan blive blandt de bedste Vi leder efter de få, der kan blive blandt de bedste UDDANNELSE TIL FÆNGSELSBETJENT 2 KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER Som fængselsbetjent får du: en uforudsigelig hverdag, hvor alt kan ske mulighed

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune Torsdag den 11. december 2008 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Odense Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Demente i ældreplejen

Demente i ældreplejen 24. september 2014 Demente i ældreplejen FOA har i perioden fra den 11. til den 22. september gennemført en undersøgelse blandt 786 medlemmer i ældreplejen om deres arbejde med demente. Kun medlemmer af

Læs mere