Fængselsbetjentes erfaringer med stofbehandling, narkotikakontrol og indsattes brug af rusmidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsbetjentes erfaringer med stofbehandling, narkotikakontrol og indsattes brug af rusmidler"

Transkript

1 Fængselsbetjentes erfaringer med stofbehandling, narkotikakontrol og indsattes brug af rusmidler Torsten Kolind, Helle Vibeke Dahl, Louise Nielsen og Vibeke Frank Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 2009

2 forfatterne og Center for Rusmiddelforskning 2009 ISBN: Center for Rusmiddelforskning Nobelparken, bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: Fax:

3 FORORD... 5 INDLEDNING... 7 METODE OG DATA Den kvalitative del Den kvantitative del Forskellige typer af viden KAPITEL 1: BEHANDLING : Arbejdsopgaver i forbindelse med stofbehandling Opsummering : Kendskabet til behandlingstilbuddene i fængslerne : Samarbejde med behandlere Problematiske eller udfordrende relationer Gode eller konstruktive relationer Samarbejde er eget ansvar : Betydningen af stofbehandling kvantitative data : Betydningen af stofbehandling kvalitative data De positive og de pragmatiske Skeptikerne Opsummering KAPITEL 2: NARKOTIKAKONTROL : Arbejdsopgaver i forbindelse med narkotikakontrollen Statisk og dynamisk sikkerhed Visitationer og urinprøver Syn på narkotikakontrol Holdning til narkotikakontrol Er der tilstrækkelig med kontrol i fængslerne? Opsummering : Narkotikakontrollen i praksis Klare retningslinjer Tid Kønsspecifikke arbejdsopgaver De fysiske forhold Pragmatisk forhold til kontrol Hensynet til afdelingen Hensynet til den indsatte Differentiering af stoffer

4 Tilpasning til fængselsbetjentarbejdet Forskelle mellem betjente Opsummering : Narkotikakontrollens betydning for omfanget af stoffer Indsattes forholdsregler og modtræk : Narkotikakontrollens betydning for den enkelte indsatte Narkotikakontrollens positive betydning for de indsatte Narkotikakontrollens negative betydning for de indsatte : Narkotikakontrollens betydning for forholdet mellem fængselsbetjente og indsatte KAPITEL 3: RUSMIDLER : Rusmidler i fængslet Hvor meget og hvad Stoffernes betydning, når de er på afdelingen, og når de ikke er Betjentene ved, hvem der bruger stoffer Opsummering OPSUMMERING KONKLUSION OG ANBEFALINGER LITTERATUR

5 Forord Denne rapport bygger på data indsamlet af medarbejdere på Center for Rusmiddelforskning (CRF), Aarhus Universitet i løbet af Rapporten er del af en større undersøgelse, CRF har foretaget i de danske fængsler i løbet af de sidste tre år. I forbindelse med denne rapport vil vi gerne takke alle de involverede fængselsbetjente, både dem, der har taget sig tid til at udfylde spørgeskemaet, og ikke mindst dem, der har sat tid af til at lade sig interviewe og beredvilligt svaret på vores spørgsmål. Vi vil også gerne takke de enkelte fængsler, herunder fængselsledelsen og afdelingsledere. Alle steder er vi blevet mødt med venlighed, hjælpsomhed og fleksibilitet, til trods for at vi ved og også er blevet gjort opmærksom på at der efterhånden foretages mange undersøgelser og typer af dokumentation i fængslerne. Endelig vil vi takke Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har givet tilladelse til undersøgelsen, har vist stor interesse heri og været særdeles hjælpsomme, og som sidst, men ikke mindst, økonomisk har støttet undersøgelsen med kr. Uanset den store imødekommenhed fra alle de involverede parter er rapportens fortolkninger og konklusioner udelukkende udtryk for arbejdet udført af rapportens forfattere. Slutteligt ønsker vi at takke Michael Fehsenfeldt og Michelle Bryde, der har bistået med at indsamle data, Susanne Villumsen, der har hjulpet med at bearbejde det statistiske materiale, og Mai-Britt Johansson, der har læst korrektur på manuskriptet. 5

6

7 Indledning Center for Rusmiddelforskning (CRF) har siden 2003 været engageret i forskellige opgaver og undersøgelser i kriminalforsorgens institutioner/regi. Det drejer sig blandt andet om evaluering af motivations- og stofbehandlingsprogrammerne for kvinder i Vestre Fængsel og Statsfængslet ved Horserød (Dahl & Pedersen 2006) og af indsatsen på kontraktafdelinger i danske fængsler (Pedersen & Lodahl 2007). Derudover har CRF medvirket til udviklingen af et selvevalueringsredskab til motivationsprogrammer i arresthuse og behandlingsafsnit i fængsler (Asmussen et al. 2006). I januar 2007 påbegyndte CRF et nyt toårigt forskningsprojekt med fokus på implementeringen og udviklingen af de psykosociale tilbud om hashbehandling og metadonbehandling i danske fængsler. Nærværende projekt udspringer dels af de erfaringer, som CRF har opsamlet og beskrevet i forbindelse med de ovennævnte projekter, dels af en særlig interesse for, hvordan narkotikapolitik omsættes i praksis. Det er således ikke de specifikke stofbehandlingsprogrammer, deres indhold, metoder endsige effekten af behandling, vi har ønsket at undersøge. Formålet har været at få indblik i og viden om, hvordan de centrale aktørgrupper opfatter og agerer i forhold til narkotikapolitiske beslutninger, målsætninger og initiativer og hermed sørger for at føre de pågældende ideer ud i livet, så de får det tilstræbte resultat. Den specifikke baggrund for undersøgelsen er de mål og initiativer, som regeringen opstillede i handlingsplanen Kampen mod Narko (2003), der på den ene side baserer sig på nultolerance og på den anden side på lettere adgang til stofbehandling. Handlingsplanen omfattede en række nye tiltag i forhold til de erfaringsmæssige problemer med stoffer i landets fængsler, herunder den betydelige andel af fængselsindsatte med stofproblemer, som gang på gang dømmes for såkaldt stofrelaterede lovovertrædelser. Hermed ændredes også fængselsvæsenets traditionelle formål med straf i form af frihedsberøvelse fra at være rehabilitering til en kriminalitetsfri tilværelse til at kvalificere rehabiliteringen for indsatte med et problematisk eller afhængigt brug af illegale stoffer med tilbud om stofbehandling under afsoningen. Etableringen af en række nye stoffri behandlingsafdelinger i både lukkede og åbne fængsler betød, at såvel behandlingsudbud som -kapacitet øgedes væsentligt i de danske fængsler i løbet af I juli 2004 trådte den allerede varslede nultolerancepolitik i kraft. Indførelsen af et totalt forbud mod brug, besiddelse og salg af alle former for illegale stoffer, inklusive hash såvel i fængsler som udenfor blev fulgt op af en generel skærpelse af bøde- og fængsels- og andre disciplinærstraffe ved overtrædelse af narkotikaforbuddet. Derudover blev der i fængselsvæsenet sat flere ressourcer 7

8 ind på dels at forhindre, at stoffer blev bragt ind i fængslerne, dels blev indsatsen for at afsløre tilstedeværelsen af stoffer i fængslerne opprioriteret og systematiseret via rutinemæssige tiltag. Den udvidede behandlingsgaranti, som trådte i kraft i 2007, og som betød, at også fængselsindsatte stofbrugere blev omfattet af retten til behandling, indebar endvidere, at det blev obligatorisk for samtlige åbne og lukkede fængsler at tilbyde ambulant behandling i forhold til indsatte i substitutionsbehandling (metadon og subutex) samt indsatte med et problematisk forbrug af hash. Denne todelte strategi med vægt på kontrol og straf henholdsvis lettilgængelig behandling er et væsentlig kendetegn for den danske narkotikapolitik (Storgaard 2000). Hensigten med denne undersøgelse har, som nævnt, været at undersøge og belyse, hvordan denne strategi er kommet til udtryk i praksis og med hvilke erfaringer til følge. Helt konkret har vi sat fokus på, hvordan de pågældende behandlingsprogrammer er blevet forankret og har organiseret sig i forskellige åbne og lukkede fængsler, hvordan rekrutteringen af indsatte er foregået, samt hvordan samarbejdet mellem de eksternt tilknyttede behandlere og de af kriminalforsorgen ansatte fængselsfunktionærer har udspillet og udviklet sig. Derudover har vi med udgangspunkt i de tre centrale aktørgrupper, repræsenteret af behandlere, indsatte og betjente, søgt indblik i deres syn på, holdninger til og/eller erfaringer med de ambulante hash- og substitutionsbehandlingstilbud såvel som tilbuddet om stofbehandling i fængslerne generelt. Mens nærværende rapport specifikt omhandler fængselsbetjentes viden om, perspektiver på og erfaringer med stofbehandlingsindsatsen og narkotikakontrollen i fængslerne, har vi i tidligere publikationer beskrevet, hvordan disse temaer tager sig ud fra et behandlerperspektiv (Asmussen & Kolind 2008, Dahl et al. 2008, Kolind et al. 2009) og fra indsattes perspektiv (Frank et al. 2010). Rapporten indledes med et afsnit, der beskriver undersøgelsens forskningsdesign. Herefter består den af tre hovedkapitler, der fokuserer på henholdsvis behandling, kontrol og rusmidler. Kapitel 1 beskriver fængselsbetjentenes arbejdsopgaver i forbindelse med stofbehandling, deres kendskab til narkotikaproblematikker og stofbehandlingsindsatser i fængslet, og deres relationer og samarbejde til stofbehandlerne. Endelig redegør vi for betjentenes syn på behandlingens effekt og betydning for både omfanget af stoffer og de indsattes trivsel. I kapitel 2 undersøges fængselsbetjentenes erfaringer med og holdninger til narkotikakontrollen, herunder om de mener, der er tilstrækkeligt med kontrol; ligeledes ser vi på, hvordan de udfører kontrollen i hverdagen, samt redegør for hvordan de mener, at narkotikakontrollen virker på ud- 8

9 valgte områder, herunder tilstedeværelsen og brug af stoffer i fængslerne. Endelig beskrives, hvordan fængselsbetjentene differentierer mellem forskellige typer af stoffer. I kapitel 3 redegøres for, hvor mange og hvilke illegale rusmidler betjentene mener, der er i omløb i fængslerne, hvilke problemer det fører med sig, samt hvad betjentene ved om de indsatte, der bruger stofferne. Rapporten afsluttes med en opsamling, en konklusion og en række anbefalinger. Rapportens redegørelser relateres løbende til forskellige opdelinger af betjente. Vi opererer med fire opdelinger. 1) De betjente, der i spørgeskemaundersøgelsen har angivet at prioritere støtte og motivation højest i deres arbejde, over for de betjente, der har angivet at prioritere kontrol og sikkerhed højest. 2) Ældre og yngre betjente, herunder anciennitet. 3) Hvorvidt betjentene er tilknyttet almindelige fællesskabsafdelinger, behandlingsafdelinger, eller stoffri/kontraktafdelinger, og 4) om betjentene arbejder i et åbent eller lukket fængsel. Grunden til, at vi har fundet det relevant at fokusere på fængselsbetjentenes erfaringer og perspektiver, er, at de som frontmedarbejdere i høj grad er med til at udføre og definere dansk narkotikakontrol i fængslerne i praksis og er med til at sætte rammerne omkring stofbehandlingen i fængslerne i hverdagen. Som bl.a. Lipsky (1980) har påpeget, er implementering af politik som regel ikke en top down-proces. Gadeplansbureaukrater, som han fx ville kalde fængselsbetjente, medierer mellem lovgivning, regler og ressourcer på den ene side og borgere/indsatte med specifikke behov eller omstændigheder tilknyttet sig på den anden side. Man kan sige, at gadeplansbureaukrater omsætter politik i praksis. Når indsatte fx møder nultolerance politikken, er det ikke gennem et sæt af skriftlige erklæringer, men via fængselsbetjentenes fortolkninger. Centralt er derfor betjentens dømmekraft. I forlængelse heraf mener vi, det er vigtigt at undersøge disse gadeplansbureaukrater eller frontmedarbejderes erfaringer og vurderinger på narkotika og behandlingsområdet, da de ikke kun har fingeren på pulsen, men også har erfaring med, hvordan eksisterende politik udføres i praksis, og ikke mindst hvilke konsekvenser den har. I praksis oplever fængselsbetjente ofte et dilemma i deres dobbelte rolle mellem på den ene side at skulle straffe og kontrollere og på den anden side motivere og støtte. Dette dilemma er klassisk i mange velfærdsinstitutioner, og specielt inden for fængselsvæsenet (Garland 1991, Goffman 1981, Mathiesen 2006). Det betyder fx, at de ansatte for at sikre et højt sikkerhedsniveau på en og samme tid skal holde professionel afstand til den indsatte og ikke fraternisere, og på den anden side skal de motivere og engagere sig i 9

10 de indsatte for at opretholde en god relation, og de skal sikre en god stemning på den enkelte afdeling. Forfattere har bl.a. vist, hvordan fængselsbetjente på denne måde bliver en lus mellem to negle: mellem ledelsens forventninger på den en side og de indsattes forventninger på den anden (Kristoffersen 1986, Owen 1988). Resultatet er fx, at betjente af og til underkommunikerer institutionens kontrolkrav i relationen til de indsatte, med fare for at de netop herved at blive opfattet som lidt for venlige, nogle man kan køre om hjørner med, eller som personer der kommunikerer to modsætningsfyldte udsagn samtidig. Pointen er, at sådanne dilemmaer er produceret af fængselsinstitutionens dobbeltsidige krav, og disse modstridende krav om både mere kontrol og mere behandling er blevet yderligere udtalte inden for kriminalforsorgen de seneste 10 år. Som vi skal se, oplever fængselsbetjentene i dette studie også denne dobbelthed, og den præger deres relationer til stofbehandlerne, deres erfaringer med stofbehandlingen, og deres pragmatiske implementering af narkotikakontrol. Der findes ikke mange internationale studier af fængselsbetjentes erfaringer med eller indflydelse på stofbehandling i fængsler, ligesom dette er det første af sin slags i Danmark. Vi mener dog, at netop denne personalegruppe spiller en vigtig rolle for at sikre organiseringen af en succesfuld stofbehandlingsindsats. Og vi håber, at vores studie og denne rapport kan være med til at give et billede ikke kun af fængselsbetjentens erfaringer, men også pege på nogle områder, hvor man med fordel kan sætte ind for at kvalificere stofbehandlingen i fængslerne. 10

11 Metode og data CRF s undersøgelse af fængselsbetjentes erfaringer med stofmisbrugsbehandling og narkotikapolitik i danske fængsler bygger på både kvalitative og kvantitative data. De to metodetilgange og de former for viden, som de giver adgang til, omtales nedenfor. Dataindsamlingen foregik fra marts til september Udover det empirisk indsamlede materiale har vi også benyttet tilgængelige dokumenter med relevans for undersøgelsen, herunder notater og statistiske opgørelser fra Kriminalforsorgen, arbejdsbeskrivelser for fængselsbetjente mm. Tidslinje for dataindsamling Undersøgelsen starter Observation i fire fængsler Interview med 22 betjente Spørgeskemaundersøgelsen Udarbejdelse af rapport februar marts april maj til september november 2009 Den kvalitative del Undersøgelsen blev indledt med observationer og interview i fire fængsler: to åbne og to lukkede. Formålet med observationerne var dels at få et indblik i fængselsbetjentenes arbejdsopgaver i det daglige, dels at skabe kontakt til betjente, der ville deltage i et opfølgende interview. Observationerne består ikke blot af den udefrakommende forskers iagttagelser, men dækker som begreb også de uformelle samtaler, forklaringer og besvarelser på vores spørgsmål, som foregik ved besøg på forskellige typer af afdelinger, herunder almindelige fællesskabsafdelinger, behandlingsafdelinger, stoffrie afdelinger/kontraktafdelinger samt afdelinger for frivillig enerumsanbringelse. I gennemsnit blev der foretaget fem til seks dages observationer i hvert af de fire fængsler. Observationerne blev nedskrevet i feltnoteform og efterfølgende kodet i programmet NVivo. Disse data har primært tjent som grundlag for udformningen af de spørgsmål, der indgår i de kvalitative interview og spørgeskemaet. Der blev foretaget 22 semistrukturerede kvalitative interview med fængselsbetjente fra de samme fire fængsler. Alle interview foregik i det fængsel, hvor fængselsbetjenten arbejdede og efter aftale med Kriminalforsorgen i betjentens arbejdstid. Interviewguiden fokuserede overordnet på fængselsbetjentenes håndtering af deres arbejdsopgaver, holdninger og erfaringer i forhold til: stofmisbrugsbehandling, narkotika i fængsler, narko- 11

12 tikakontrol, interaktion med indsatte, og samarbejde til behandlere og mellem fængselsbetjente. Af de 22 interviewede fængselsbetjente arbejdede 10 i et åbent fængsel og 12 i et lukket fængsel. 11 var kvinder og 11 mænd. 6 arbejdede på en behandlingsafdeling, 4 på en kontraktafdeling, 9 på en fællesskabsafdeling, 1 på en sygeafdeling, og 2 på afdeling for frivillig enerumsanbringelse. Samtlige interviewede betjente var færdiguddannede og repræsenterer både erfarne og nyligt uddannede. Interviewene varede ca. en time og er alle blev udskrevet og efterfølgende kodet i programmet NVivo. Den kvantitative del Den kvantitative undersøgelsesdel består af en spørgeskemaundersøgelse distribueret til alle uddannede fængselsbetjente i alle danske fængsler. Spørgeskemaet er inddelt i fire temaer: Baggrundsspørgsmål Stofmisbrugsbehandling Narkotikakontrol Rusmidler i fængslerne Spørgeskemaet er udarbejdet i programmet SurveyXact og blev besvares elektronisk. Spørgeskemaundersøgelsen var tilgængelig fra slutningen af maj til slutningen af september Tabel 1 viser, hvor mange fængselsbetjente der har besvaret spørgeskemaet i de enkelte fængsler, hvert enkelt fængsels svarprocent samt samlet svarprocent for åbne og lukkede fængsler, og endelig spørgeskemaundersøgelsens samlede svarprocent. 1 1 Fængselsbetjente ansat i Anstalten ved Herstedvester og Københavns fængsler fik også distribueret spørgeskemaet. Disse besvarelser er ikke medtaget i denne rapport, da begge institutioner er specielle i forhold til indsatte samt udbud af stofmisbrugsbehandling. 12

13 Tabel 1: Antal færdiguddannede fængselsbetjente og svarprocent Lukkede fængsler: Statsfængslet i Nyborg Statsfængslet i Ringe Færdiguddannede betjente i de enkelte fængsler 2 Betjente der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen Svarprocent , ,2 Statsfængslet i Vridsløselille , 4 Statsfængslet Østjylland ,9 Lukkede i alt: ,3 Åbne fængsler: Statsfængslet ved Horserød Statsfængslet i Jyderup Statsfængslet på Kragskovhede Statsfængslet Midtjylland Statsfængslet Møgelkær Statsfængslet Renbæk , , , , , ,3 Statsfængslet ved Sdr. Omme ,2 Statsfængslet på Søbysøgård ,5 Åbne fængsler i alt: ,5 Sum ,4 Mange fængselsbetjente har været i berøring med spørgeskemaet, men ikke alle har besvaret hele spørgeskemaet. I alt er 457 af de indkomne besvarelser fundet brugelige, hvoraf 407 har gennemført hele spørgeskemaet, dog 2 Antallet af færdiguddannede fængselsbetjente ansat i de enkelte fængsler har vi fået angivet af enten inspektørerne eller sikkerheds- og personalecheferne i de respektive fængsler. 13

14 har det ikke været alle spørgsmål, der har været relevante for alle fængselsbetjente at besvare. Ved hver tabel i rapporten er derfor oplyst antalsangivelsen (N = ), som viser, hvor mange fængselsbetjente der har besvaret det pågældende spørgsmål. Det skal understreges, at med en svarprocent på 51, 4 % samt de forbehold, man nødvendigvis må knytte til den form for net-survey, vi her har anvendt, er spørgeskemaundersøgelsen ikke decideret repræsentativ efter gængse krav. På den anden side er det den mulighed, vi har haft for dels at gøre besvarelse af skemaet let tilgængelig dels at få så mange besvarelser som muligt inden for det tidsrum, vi havde afsat hertil. Forskellige typer af viden De ovenfor anvendte metoder til dataindsamlingen: observationer, interview og spørgeskemaundersøgelse er valgt for at få belyst fængselsbetjentes erfaringer med stofmisbrugsbehandling og narkotikakontrol fra forskellige vinkler og for at kunne vurdere, hvorvidt der er overensstemmelse mellem de data, der er opnået med de tre tilgange. Denne metodetriangulering som brugen af forskellige metoder også kaldes er således både med til at sikre et nuanceret billede af undersøgelsesfeltet og dermed udvikle forståelsen af undersøgelsesfeltet, dels en slags garant for validiteten af de indhentede data. Observationsstudier er generelt en metode, der kan give indblik i hverdagens rutiner og praksisser inden for et specifikt undersøgelsesfelt. Som allerede nævnt har vi overvejende brugt denne tilgang til at få belyst, hvordan og i hvilket omfang behandlingstiltag og narkotikakontrol influerer på fængselsbetjentes hverdag og arbejdsopgaver samt til at komme i dialog med fængselsbetjente, få kendskab til deres holdninger og erfaringer samt fortællinger om konkrete cases og opgaver i hverdagen. I denne rapport indgår observationerne alene som baggrundsviden. Kvalitative interview kan generelt give et mere indgående indblik i aktørers holdninger, erfaringer og forståelser af undersøgelsesfeltet. I denne undersøgelse er interviewene da også benyttet for at få en detaljeret og grundig oversigt over forskelle og ligheder i forskellige betjentes holdninger og erfaringer med behandling og narkotikakontrol. Spørgeskemaundersøgelser har generelt den fordel, at de giver en bredere oversigt over mange aktørers erfaringer, holdninger og praksisser. Spørgeskemaundersøgelsen er her anvendt til at generere statistisk viden om fængselsbetjentenes erfaring med misbrugsbehandling og narkotikakontrol. I rapporten anvendes data fra de to sidstnævnte metoder i en vekselvirkning til at perspektivere de samme fænomener fra forskellige niveauer og vinkler. 14

15 Kapitel 1: Behandling Indførelsen af forskellige former for stofbehandling i danske fængsler har indtil nu især påkaldt sig opmærksomhed i forhold til, hvorvidt disse initiativer har haft succes med at tiltrække indsatte med stofproblemer og med hvilke resultater. Undersøgelser, primært i form af eksterne evalueringer af stofbehandling i danske fængsler, har indtil nu været rettet mod iværksatte forsøgsprojekter med stoffri behandling på separate fængselsafdelinger, heriblandt af importmodellerne Kongens Ø i Vridsløselille (Storgaard 2003) og Projekt Menneskes kvindebehandling i Horserød (Dahl & Pedersen 2006). I disse evalueringer har fokus overvejende været rettet mod, hvordan behandlingspersonale og indsatte har beskrevet og vurderet de pågældende behandlingstilbud. Det samme har for så vidt indtil nu gjort sig gældende for den undersøgelse af de ambulante dagbehandlingstilbud og narkotikapolitik i fængsler, som går forud for denne undersøgelse (Asmussen & Kolind 2008, Dahl et al. 2008, Kolind et al. 2009). Fængselsbetjente repræsenterer imidlertid også en central aktørgruppe i forhold til fængselsbaserede stofbehandlingstilbud, uanset om eller på hvilken måde de i deres daglige arbejde er i kontakt med stofbehandlere eller indsatte, der benytter eller for hvem deltagelse i et behandlingsprogram kunne være relevant. Erfaringer fra tidligere undersøgelser af etablerede stofbehandlingsprogrammer har på den ene side vist, at kontakten til og samarbejdet med samt en velvillig indstilling fra fængselsbetjente har stor betydning for forholdene på en behandlingsafdeling. Det være sig i forhold til rækken af daglige og praktiske aspekter, fx vedrørende fængslets regler for sikkerhed, udgang mm, men også omkring vidensudveksling og gensidig information om aktuelle problematikker. Derudover kan relationen mellem behandlere og betjente også have betydning for den måde, betjente betragter og omtaler behandlingsprogrammerne på, og om det kommer til udtryk i positive og respektfulde vendinger eller i en negativ og afvisende holdning (Dahl & Pedersen 2006). I det følgende vil vi se nærmere på, hvordan betjente forholder sig til de arbejdsopgaver, som relaterer sig til stofbehandling, og i hvilket omfang de tillægges betydning og har indflydelses på deres generelle virke og forpligtelser i hverdagen. 1: Arbejdsopgaver i forbindelse med stofbehandling Ifølge fængselsbetjentene foreligger der kun få pålagte opgaver og få klare retningslinjer i forbindelse med stofbehandling. Disse består for det første i udfyldelse af rusmiddelmodulet i det elektroniske klientsystem sammen med indsatte, for det andet i den mere uspecifikke opgave, som handler om 15

16 støtte og motivation. I praksis kan der dog forekomme andre, herunder afdelingsspecifikke opgaver, som fx at deltage i morgenmøder med indsatte og behandlere på behandlingsafdelinger, eller at eskortere indsatte til behandlingssessioner eller andre behandlingsrelaterede aktiviteter i og uden for fængslet. I tabel 2 ses, hvordan betjente, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, vægter forskellige af de arbejdsopgaver, der knytter sig til stofbehandling. Nogle af disse går forud for påbegyndt behandling, fx udfyldelse af rusmiddelmodulet, informere om behandlingstilbud og motivere til at søge behandling. Andre opgaver relaterer sig til selve behandlingen, herunder at yde støtte til fastholdelse i programmet, sagsbehandling, holde sig orienteret om yderligere muligheder for behandling i kriminalforsorgens regi samt følge indsatte til og fra behandling. Disse opgaver må ses som forholdsvis dækkende for fængselsbetjentes behandlingsrelaterede opgaver, eftersom kun 4,5 % angiver Andet som del af deres arbejde. Tabel 2. Fængselsbetjentes arbejdsopgaver i forbindelse med stofbehandling Procent Informere indsatte om behandlingsmuligheder 64,8 Udfyldelse af rusmiddelmodul i klientsystemet 59,0 Støtte til fastholdelse i behandlingsforløb 55,2 Motivering til opstart i behandlingsforløb 53,5 Holde sig orienteret om Kriminalforsorgens behandlingsmuligheder 50,3 Sagsbehandling i forbindelse med behandling 47,1 Ledsage indsatte til behandling 18,7 Ingen opgaver 6,5 Andet 4,5 N=310 Knap 60 % af de betjente, der har erfaringer relateret til behandling, angiver, at udfyldelsen af rusmiddelmodulet indgår som et væsentligt redskab. Modulet er forholdsvist nyt og blev indført i første kvartal Dets primære funktion er at registrere, om indsatte har et stofmisbrug, er motiverede for behandling samt dokumentere, at behandlingsgarantien overholdes. rusmiddelmodulet danner udgangspunkt for en samtale mellem den indsatte og fængselsbetjente i rollen som kontaktpersoner, og af hvem det forventes, at de informerer om de eksisterende behandlingstilbud. De kvalitative interview viser, at der er tre gennemgående typer erfaringer med rusmiddelmodulet. En gruppe betjente fortæller således, at det er velegnet og fungerer udmærket som udgangspunkt for information om behandlingsmulighe- 16

17 der. En anden gruppe finder, at det ikke er særligt anvendeligt, hvilket begrundes med, at indsatte ikke nødvendigvis eller sjældent er ærlige omkring deres brug af rusmidler. Ifølge disse betjente skyldes dette typisk, at de ønsker at holde disse oplysninger for sig selv, eller at de kan være usikre på, om deres åbenhed om brug, især af illegale stoffer, kan få negative konsekvenser for deres afsoning eller orlovsmuligheder. Endelig er en gruppe betjente af den opfattelse, at rusmiddelmodulet og den viden, der kommer ud af samtalen omkring de indlagte spørgsmål, alene skal bruges til dokumentation og statistiske formål. Mens 64,8 % af de betjente, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, informerer indsatte om de tilgængelige behandlingsmuligheder, oplyser godt halvdelen, at de også påtager sig at støtte og motivere indsatte til at påbegynde (53,5 %) eller forblive i (55,2 %) stofbehandling. Selvom der i de kvalitative interview er en tendens til, at denne form for information, støtte og motivation især er udbredt blandt betjente, der er tilknyttet behandlingsafdelinger, gør den sig om end i mindre udtalt grad også gældende blandt betjente på andre afdelinger, hvilket kan illustreres med nedenstående citat fra interviewet med en betjent, der er tilknyttet en almindelig fællesskabsafdeling: Altså, de indsatte der er på nedtrapning, der er nogle, de vil gerne snakke meget, så især i den første fase, der kan de godt lide at have nogle andre ting at tænke på, så der prøver jeg i hvert fald at sige: Jamen, skal vi gå over og tage noget spontan fritid, eller har du lyst til at sidde og sludre - eller jeg prøver på at få dem med til at sidde og spille backgammon, eller bare gøre et eller andet, der får tankerne hen på noget andet. Flere fængselsbetjente betragter sådanne former for samtale og forslag til aktiviteter som en forlængelse af deres generelle opgave med at støtte og motivere, som en anden mandlig betjent, der arbejder på en almindelig fællesskabsafdeling i et åbent fængsel, fortæller: Vi har jo altid motiveret dem. Hvis du er kontaktperson, så ved du, hvem der drikker mange bajere og tager stoffer. Og hvis en så har været på sin første udgang og det gik galt, jamen så tager man jo en snak med folk og spørger, hvad han har gang i, fordi han vil jo også gerne se sine børn og hjem til det der sølvbryllup. Men det kan han bare ikke, så længe han laver sådan noget lort. Og så kommer de der behandlingsspørgsmål ind igen. Og hvis de er fuldstændig afvisende, så kan du ikke gøre andet end 17

18 at sige fint nok, men så kan du bare ikke komme ud. Vi vil jo ikke have ham til at rende skæv og beruset rundt i Danmark. Mange fængselsbetjente tilkendegiver dog, at de kan være noget usikre på, hvordan de bedst skal understøtte behandlingen, hvilket kan skyldes, at forholdsvis mange oplever at have begrænset viden om og indsigt i, hvad de konkrete behandlingsprogrammer går ud på (se næste afsnit). Selvom fængselsbetjente har opgaver i forbindelse med stofbehandling, oplever de det ikke nødvendigvis som noget, der fylder særlig meget i hverdagen. Ganske få har beklaget sig over behandlingsrelaterede arbejdsopgaver, og de, der har gjort indvendinger, henviser især til den tid, der bruges på at skulle eskortere indsatte til behandlingssessioner andre steder i fængslet eller at blive indlagt til at skulle spise sammen med indsatte på behandlingsafdelingerne. En del betjente i åbne fængsler har endda givet udtryk for, at dagbehandlingen faktisk har medvirket til at lette deres arbejde. Dette begrundes med, at de, i tiden før behandlingsprogrammerne blev etableret, brugte meget mere tid på at bringe indsatte til og fra behandling uden for fængslet. På behandlingsafdelingerne er betjentene almindeligvis mere involverede i behandlingshverdagen end betjente på de øvrige afdelinger, men der er blandt disse stor enighed om, at deres primære opgaver har med kontrol og sikkerhed at gøre, mens behandlingen er noget behandlerne tager sig af. Betjentene vil således også til stadighed gøre opmærksom på, at deres egne arbejdsopgaver og roller i fængslerne er forskellige fra behandlernes. På trods af at stofbehandling er blevet en del af hverdagen i fængslerne, er det ikke desto mindre en generel erfaring blandt betjentene, at det ikke påvirker deres opgaver synderligt, og at de kun er minimalt involverede, hvilket kan illustreres med denne betjents udtalelse: Jeg synes ikke, behandlingen har indflydelse på mine arbejdsopgaver. Måske lige bortset fra at vi skal have en mere uddybende snak vedrørende deres misbrug. Det med at visitere dem eller ikke visitere dem, det er ikke vores opgave. Men vi får lidt baggrundsviden, inden vi sender dem videre. Opsummering Som beskrevet synes fængselsbetjentes arbejdsopgaver og involvering i behandling ud fra deres egne oplevelser at være ret begrænsede. Den største forskel synes indlysende nok at gøre sig gældende mellem betjente, der er fast tilknyttet en behandlingsafdeling, og betjente på fællesafdelinger, hvor enkelte indsatte deltager i ambulant behandling en time ugentlig eller 18

19 med 14 dages mellemrum. Betjentenes primære funktioner og varetagelse af kontrol og sikkerhed fremstår således heller ikke hverken ændrede eller udfordrede af behandlingsrelaterede opgaver. Det er især i forbindelse med indskrivningssamtaler, hvor brugen af rusmidler med vekslende held og formål søges afdækket ved hjælp af rusmiddelmodulet, at eventuel information om og motivation til behandling aktualiseres. Mange betjente ser det dog herudover også som en del af deres generelle opgaver at støtte og opmuntre indsatte til at benytte tilbuddet om eller at fortsætte en påbegyndt behandling. For en del betjente kan disse motiverende indsatser dog være vanskelige, i og med at deres kendskab til behandling generelt og de specifikke behandlingsprogrammer ofte er ret begrænsede. Det samme gælder, hvis retningslinjerne for deres forpligtelser og opgaver i forhold til behandling er uklare eller implicitte. I det næste afsnit vil vi se nærmere på den viden, betjentene selv tilkendegiver, de har eller ikke har om de fængselsbaserede behandlingstilbud. 2: Kendskabet til behandlingstilbuddene i fængslerne En betydelig del af de fængselsbetjente, som har deltaget i såvel spørgeskema som den kvalitative undersøgelse, har givet udtryk for, at de ikke ved nok om den stofbehandling, der udbydes i kriminalforsorgens institutioner. Det gælder både de forskellige behandlingsformer og programmer og organiseringen heraf. Den viden, de har, mener de fleste desuden, at de i vidt omfang selv har måttet erhverve sig. Helt generelt gives der dog udtryk både for interesse for at vide mere om behandling og de specifikke programmer, og for at det kunne være nyttigt med et større kendskab i forhold til deres eget arbejde. I tabel 3 kan man se, hvilke former for stofbehandling de enkelte betjente angiver, at der udbydes på den afdeling, han eller hun arbejder på. Af besvarelserne fremgår fx, at kun 67 % af fængselsbetjentene på almindelige fællesskabsafdelinger svarer, at der udbydes ambulant behandling her, til trods for at dette må formodes at blive tilbudt på alle fællesskabsafdelinger i fængslerne. Hvorvidt dette skyldes manglende viden fra betjentenes side, eller der er forskelle på, hvilken behandling de forskellige afdelinger i de enkelte fængsler tilbyder, har vi ikke noget klart bud på. De samlede undersøgelsesdata peger dog i retning af, at betjentene ikke altid er fuldt orienterede om, hvilke former for stofbehandling der tilbydes i hvilke afdelinger, herunder deres egen afdeling. Nedenstående tabel viser en oversigt over besvarelserne på det ovennævnte spørgsmål. 19

20 Tabel 3: Behandlingsformer der ifølge fængselsbetjente udbydes på den afdeling, de primært er tilknyttet Dagbehandling Døgnbehandling Ingen behandling Ved ikke Total % Almindelig fællesskabsafdeling 67,4 % 7,0 % 24,4 % 1,2 % 100 Stoffri/kontraktafdeling 25,8 % 25,8 % 45,2 % 3,2 % 100 Behandlingsafdeling 14,7 % 82,7 % 1,3 % 1,3 % 100 Sygeafdeling 73,3 % 20,0 % 6,7 % 0,0 % 100 Arbejdsplads 25,0 % 15,0 % 55,0 % 5,0 % 100 Isolation 42,1 % 0,0 % 57,9 % 0,0 % 100 Anden type afdeling 43,9 % 4,9 % 47,6 % 3,7 % 100 Betjentene er yderligere blevet spurgt, hvorvidt de mener, at deres viden om den stofbehandling, der tilbydes på den afdeling, de arbejder på, er tilstrækkelig. Af besvarelserne fremgår, at 50 % af fængselsbetjentene synes, deres kendskab er tilstrækkeligt, mens lidt over 40 % ikke mener, de ved nok. Ser man nærmere på svarene, varierer de dog i forhold til forskellige grupper af betjente: 1) 60 % af de fængselsbetjente, der vægter støtte og motivation højest i deres arbejde, synes, de har tilstrækkelig kendskab til behandlingen, mens det kun gælder for knap 40 % af de fængselsbetjente, der vægter sikkerhed og orden højest i deres arbejde; 2) der er flere fængselsbetjente i åbne (58 %) end i lukkede fængsler (44 %), der vurderer, at de ved tilstrækkeligt om stofbehandling; 3) fængselsbetjente mellem år skiller sig markant ud, idet en langt større andel (76 %) mener, at de ved tilstrækkeligt om behandling set i forhold til yngre (25-44-årige) betjente med lavere anciennitet (46 %). Der er endvidere forskel på betjente, der oplyser at have et samarbejde med behandlere, og betjente, der ikke har. Således angiver 59 % af de fængselsbetjente, der har et samarbejde med behandlere, at de ved tilstrækkeligt om behandlingen. For de betjente, der ikke har et samarbejde, drejer det sig om 27 %. De kvalitative data understøtter spørgeskemabesvarelserne og giver endvidere nogle fingerpeg om, hvad det betyder for betjentene, at de synes, de ved for lidt om behandling, samt hvorfor de gerne vil vide noget mere. Fx fortæller en betjent fra et åbent fængsel: Interviewer: Hvad kender du til dagbehandling her i fængslet? Fængselsbetjent: Ingenting 20

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Lov om Social Service

Lov om Social Service Lov om Social Service 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Kravspecifikation. 1. Formål og baggrund. Kriminalforsorgen

Kravspecifikation. 1. Formål og baggrund. Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen Kravspecifikation København, den 7-7-2011 Journalnr.: VRI 09-64-0004 AVH 09-64-0013 RIN 09-64-0007 REN 09-64-0003 KRA 09-64-0010 MID 09-64-0024 SDO 09-64-0006 HOR 09-63-0012 JYD 10-64-0005

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF STOF nr. 19, 2012 Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF Brugernes tilfredshed med behandlingen er klart forbundet med hvad de har

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

NOTAT OM PILOTTEST AF

NOTAT OM PILOTTEST AF BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt.

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt. Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere