NOTAT OM SUNDHEDSTILSTANDEN I MANIITSOQ (ALCOA SMV)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT OM SUNDHEDSTILSTANDEN I MANIITSOQ (ALCOA SMV)"

Transkript

1 NOTAT OM SUNDHEDSTILSTANDEN I MANIITSOQ (ALCOA SMV) 15. juli 2009 Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut

2 Anders Koch, Malene Børresen, Nina Nielsen, Bolette Søborg og Mikael Andersson med bidrag fra Dorte Skovbølling, Karin Ladefoged, Thomas Rendal, Petrine Petersen og Ove Rosing Olsen Afdeling for Epidemiologisk Forskning Statens Serum Institut 15. juli

3 Forord Befolkningsundersøgelsen i Maniitsoq er gennemført i 2009 af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og Statens Serum Institut (SSI) i samarbejde med Sisimiut Sundhedscenter og Medicinsk Afdeling, Dronning Ingrids Hospital, efter anmodning fra Departementet for Familie og Sundhed og finansieret af Grønlands Hjemmestyre. Det foreliggende notat omfatter hovedresultater fra SSI s del af undersøgelsen suppleret med udtræk fra Landslægeembedets registre over smitsomme sygdomme og aborter. Vi vil rette en stor og dybfølt tak for udstrakt hjælp og velvilje til en række grupper af personer, nemlig personalet på Maniitsoq Sundhedscenter, herunder i særdeleshed forstander Lene Poulsen, afdelingssygeplejerske Ken Nielsen og driftsleder Kim Petersen, og skoleinspektør Elna Heilmann og lærere på Atuarfik Kilaaseeraq (Maniitsoq Skole). Endeligt vil vi takke undersøgelsesholdet fra SIF, som var der samtidigt med holdet fra SSI, for et godt samarbejde. Projektgruppen ved SSI, DIH og Sisimiut Sundhedscenter Juli

4 Indholdsfortegnelse Forord...3 Indholdsfortegnelse...4 Baggrund og formål...5 Sammenfatning og konklusioner udvikling i sygelighed, forventninger til fremtiden og anbefalinger...8 Datagrundlag...13 Resultater...14 Tuberkulose...14 Kønssygdomme og seksualadfærd...18 HIV...22 Legale aborter...24 Kronisk mellemørebetændelse...26 Lungefunktion blandt børn og unge...28 Lungefunktion hos voksne...32 Vækst blandt børn og unge...35 Referencer...39 Bilag 1 - Befolkningsundersøgelsen Maniitsoq januar Bilag 2 - Tabeller

5 Baggrund og formål Baggrunden for projektet er, at der med stor sandsynlighed skal etableres et aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq i Qeqqata Kommunia i samarbejde med det amerikanske firma Alcoa. I følge den foreløbige tidsplan kommer etableringen til at bestå i en anlægsfase på 4-5 år med involvering af udenlandske arbejdere, primært mænd. I den efterfølgende driftsfase forventes ansættelse af fortrinsvis ufaglærte mænd og kvinder; hertil kommer de ansattes familier og det afledte servicepersonale på skoler, sundhedsvæsen, detailhandel osv. En så stor udbygning af kommunens og byens befolkningsunderlag kommer til at få dybtgående indvirkning på sundhedsforholdene. Der er derfor iværksat et sundhedsprojekt, hvis formål er at indsamle baseline data og levere en grundig beskrivelse af sundhedsforholdene i Maniitsoq forud for etableringen af smelteværket. Mange af de forventede sundhedseffekter ville være ens for enhver stor industri. Sundhedsprojektet er tilrettelagt med udgangspunkt i Inuuneritta s temaer. Det omfatter følgende 10 temaer: 1. Livsstil, herunder kost, rygning, alkohol, hash og fysisk aktivitet 2. Sociale forhold 3. Diabetes, hjertekarsygdom og andre kroniske sygdomme 4. Psykisk helbred, herunder selvmord 5. Vold og voldtægter 6. Sexliv, herunder aborter og kønssygdomme 7. Infektionssygdomme, herunder tuberkulose og HIV, og immunfunktion 8. Børn og unge, herunder omsorgssvigt og seksuelle overgreb 9. Ældre 10. Tandsundhed En del af disse temaer er i forvejen beskrevet i forbindelse med Statens Institut for Folkesundhedsvidenskabs landsdækkende undersøgelse , som bl.a. blev gennemført i Maniitsoq. De eksisterende data har dog ikke givet en tilstrækkelig præcis beskrivelse af sundhedsforholdene i kommunen, hvorfor det blev besluttet, at der skulle gennemføres følgende supplerende dataindsamlinger: 1. Supplering af SIF s befolkningsundersøgelse fra 2007 med 265 deltagere fra Maniitsoq by, således at der i alt er oplysninger fra 500 voksne personer i Maniitsoq by og 114 fra bygderne Atammik og Napasoq. Undersøgelsen udvides med et tema om infektionssygdomme og immunfunktion 2. Undersøgelse af infektionssygdomme, astma og allergi og immunfunktion blandt børn og unge 3. Systematisering af oplysninger i journalmateriale 4. Indhentning af suppl. materiale fra dødsårsagsregister, Grønlands Statistik, Landslægeembedet, tandplejen og HBSC undersøgelse blandt skolebørn 5

6 Undersøgelsens ti temaer er delt mellem SIF og SSI, således at SSI varetager infektionssygdomme, astma, allergi og aborter (temaerne 6 og 7), mens øvrige temaer varetages af SIF. I dette notat omtales SSI s del af undersøgelsen (udført i samarbejde med Sisimiut Sundhedscenter og DIH), mens der for de øvrige henvises til SIF s notat af 25. juni SSI s del af undersøgelsen omfatter, udover sexliv, infektionssygdomme og immunfunktion, vurdering af astma (lungefunktion) og allergi. Disse er alle områder, der alle kan tænkes at blive påvirket af etableringen af smelteværket, særligt ved involveringen af det store antal udenlandske arbejdere. De undersøgte infektionssygdomme er alle sygdomme, der aktuelt udgør store byrder for det grønlandske samfund. Formålene med den samlede undersøgelse er dels at beskrive status på forskellige sundhedsområder og mulige udvikling i Maniitsoq sammenlignet med andre byer/lokaliteter i Grønland med henblik på at pege på områder, hvor det vil være særligt vigtigt at iværksætte en forebyggende indsats, og dels at indsamle baseline data og biologiske prøver til senere opfølgende undersøgelser efter den eventuelle etablering af aluminiumssmelteværket. I modsætning til SIF s del af undersøgelsen, der er udført efter en skabelon, der har været brugt i flere andre lokaliteter i Grønland, er sammenlignelige data for infektions-, sexlivs- og lungefunktionsområdet i Grønland mere sparsomme. I dette notat er det derfor blevet valgt at beskrive status og udvikling primært på områder, for hvilke der findes en vis grad af sammenlignelige data for Grønland som helhed, og hvor man på nuværende tidspunkt i et vist omfang kan skønne om den fremtidige udvikling. Det betyder, at det ikke giver mening at beskrive status og udvikling vedrørende data om f.eks. den bakterielle bærertilstand og om immunfunktion, hvor sammenlignelige tal for Grønland ikke foreligger i nævneværdigt omfang. Disse data er imidlertid vigtige som baseline-data for fremtidige undersøgelser udført efter etablering af aluminiumssmelteren. Yderligere er det valgt at basere nærværende analyser på objektive mål (blodprøveresultater, højde- og vægtmålinger mv.), mens spørgeskemaoplysninger (på nær om seksualadfærd), som kræver mere detaljerede analyser, vil blive inddraget i egentlige videnskabelige populationer. Selvom undersøgelsen i Maniitsoq kun for så vidt har skullet omfatte selve byen har det for visse data (f.eks. indberetninger til Landslægeembedet) ikke været muligt at skelne mellem by og bygder. Selvom det er tilstræbt at beskrive forholdene i Maniitsoq by beskriver notatet således i et vist omfang hele Maniitsoq distrikt sammenlignet med andre sundhedsdistrikter ikke opdelt på by og bygd. Notatet er udarbejdet for en blandet målgruppe af personer med varierende baggrund. Der er derfor enkelte steder anført statistisk dokumentation, for eksempel i form af parenteser med såkaldte p-værdier, eksempelvis (p<0,05). En p-værdi på under 0,05 tolkes som regel således, at den forskel, p-værdien refererer til, er statistisk sikker og altså 6

7 sandsynligvis ikke skyldes en tilfældighed. Tilsvarende er anført 95 % konfidensintervaller, som angiver det interval, i hvilket en given sand værdi for en befolkning findes med 95 % sandsynlighed. P-værdier og konfidensintervaller er ikke af betydning for den almindelige læser. I det følgende omtales datagrundlag samt de udvalgte sundhedsområder med en opsummering til sidst. Bagest findes referencer og bilag med henholdsvis mere detaljeret metodebeskrivelse og supplerende tabeller, som af hensyn til læsbarheden ikke har kunnet placeres i selve teksten. Notatets konklusioner er opsummeret i næste afsnit Sammenfatning og konklusioner, som sammen med Baggrund og formål kan læses isoleret. Af samme grund optræder sammenfatningen efter aktuelle afsnit, mens grundigere beskrivelser af de enkelte delelementer optræder i de efterfølgende afsnit. 7

8 Sammenfatning og konklusioner udvikling i sygelighed, forventninger til fremtiden og anbefalinger Dette notat omhandler tilstanden på udvalgte sundhedsområder indenfor sexliv, infektionssygdomme, lungefunktion og vækstudvikling i Maniitsoq sammenlignet med resten af Grønland. Den hidtidige udviklingen over tid er beskrevet i det omfang, det har været muligt, og der gives bud på den fremtidige udvikling og anbefalinger om forebyggelse. Maniitsoq adskiller sig på disse områder ikke væsentligt fra sammenlignelige byer i Vestgrønland eller fra gennemsnittet af Grønland som helhed, og på visse områder er forholdene endda lidt bedre. Overordnet set har den historiske udvikling på sundhedsområdet i Maniitsoq afspejlet den generelle udvikling i Grønland. Kun hvad angår kronisk mellemørebetændelse blandt børn og unge synes forholdene i Maniitsoq at være dårligere end andre steder i Grønland. Imidlertid synes hovedparten af de undersøgte sundhedsproblemer ikke at være i aftagende, hverken i Maniitsoq eller i Grønland som helhed. De er alle problemer, hvis hyppighed udover den almindelige samfundsudvikling vil kunne påvirkes af etableringen af aluminiumssmelteren. Nedenfor opsummeres resultaterne af de foretagne undersøgelser hvad angår situationen i dag og den mulige fremtidige udvikling. Til sidst peges på en fortsat stærk, forbyggende indsats på områderne i Maniitsoq såvel som i Grønland. Tuberkulose Tuberkulose var i midten af det tyvende århundrede det største sundhedsproblem i Grønland 1. Tuberkuloseforekomsten var i 1952 den højeste målt i verden. En målrettet indsats op gennem 50`erne og 60`erne reducerede antallet af tuberkulosetilfælde til et niveau sammenligneligt med vesteuropæiske lande, men i løbet af det sidste årti er forekomsten af tuberkulose steget igen. Målt i antal tuberkulosetilfælde (personer syge af tuberkulose) i forhold til indbyggerantallet har Maniitsoq siden 1987 ligget under landsgennemsnittet og under niveauet for andre vestgrønlandske byer på nær i årene , hvor antallet steg, efterfulgt af et fald. Disse ændringer dækker dog over små tal i reelt antal indberettede personer, og det er usikkert, om de dækker over en reel stigning eller det skyldes f.eks. bedre registrering. Ved undersøgelse af tuberkulosesmitte (personer, der er smittede uden nødvendigvis at have symptomer) blandt børn og voksne i Maniitsoq 2009 blev det fundet, at andelen af smittede steg med alderen fra 4 % blandt børn 6-11 år til knap 40 % blandt personer over 70 år. De mange smittede blandt den ældre del af befolkningen er foreneligt med at tuberkulose tidligere var en særdeles hyppig sygdom. Hyppigheden er aftaget væsentligt over de sidste 50 år. Smitte blandt børn tyder imidlertid på aktiv transmission, altså at tuberkulosesmitte foregår i dag. Sammenlignet med tilsvarende tal andre steder i Grønland er tuberkuloseforekomsten blandt børn i Maniitsoq lavere end i deciderede høj-incidensområder i Sydgrønland, men hyppigere end blandt børn i Sisimiut. Tuberkulose er derfor ikke en ubetydelig sygdom i Maniitsoq, og der er Ikke klare tegn på at tilstanden bedres markant indenfor de kommende år. Der er derfor fortsat stort behov for 8

9 opmærksomhed omkring tuberkulose i Maniitsoq, dvs. screening af skolebørn, opsporing af muligt smittede og behandling af syge for at undgå yderligere smittespredning. Kønssygdomme og seksualvaner Kønssygdomme er hyppige i Grønland. Mens hyppigheden af indberettede tilfælde af gonoré og syfilis er faldet siden 1970 erne til nogenlunde jævne niveauer (for syfilis vedkommende et ganske lavt niveau) er hyppigheden af chlamydia steget svagt i Grønland siden starten af 1990 erne, hvor sygdommen begyndte at blive monitoreret. I Maniitsoq har hyppigheden af indberettede tilfælde af chlamydia, gonoré og syfilis siden 1990 erne været lavere end i Grønland som helhed, og det blev bekræftet af, at der ved befolkningsundersøgelsen i Maniitsoq 2009 blev fundet færre chlamydia-positive personer end ved en tilsvarende undersøgelse i Sisimiut 1998, og ingen positive for gonoré eller Mycoplasma genitalium. Såvel i Grønland generelt som i Maniitsoq rammer chlamydia, gonoré og syfilis mest unge i alderen år. Selvom der er sket et fald i hyppigheden, er kønssygdomme overordnet set og særligt chlamydia dog stadigt meget hyppige i Grønland, såvel i Maniitsoq som i Grønland generelt. I årene er hyppigheden af indberettede tilfælde af chlamydia og gonoré steget i Maniitsoq og nærmer sig for chlamydias vedkommende landsgennemsnittet (det kan dog ikke udelukkes, at stigningen delvist skyldes et registreringsfænomen i forbindelse med Maniitsoq Sundhedsvæsens indsats mod ufrivillige graviditeter siden 2005). Samtidigt er en del af de unge i Maniitsoq seksuelt aktive tidligt, og ikke alle anvender sikre præventionsformer. Der er derfor fortsat behov for stor opmærksomhed på kønssygdomsområdet, særligt i forbindelse med etablering af en aluminiumssmelter og ankomsten af et stort antal udenlandske arbejdere. HIV Fra det første tilfælde i 1985 har det årlige antal HIV-smittede i Grønland indtil 2003 været nogenlunde konstant pr. år, men er faldet siden da. I Maniitsoq har der kun været få tilfælde af HIV, og ingen nydiagnosticerede siden I befolkningsundersøgelsen 2009 blev der ikke fundet nogen HIV-positive. Selv om HIV indtil nu ikke er blevet et meget omfattende sundhedsproblem hverken i Grønland eller i Maniitsoq, er der god grund til at tage problemet alvorligt. Chlamydia og gonoré er som anført meget hyppigt forekommende. De grupper i samfundet, som får disse sygdomme, er langt yngre end de, der indtil nu har fået HIV-infektion. Hvis HIV begynder at sprede sig blandt de unge, vil mange mennesker meget hurtigt kunne blive smittet. Dette er set i andre lande, hvor kønssygdomme er udbredte. Der er derfor fortsat en alvorlig risiko for, at HIV-problemet hurtigt kan vokse meget betydeligt. Det vil kunne få meget store sociale og samfundsmæssige konsekvenser, som set mange andre steder i verden. Dette er en yderligere grund til fortsat at arbejde på at forebygge spredning af kønssygdomme. 9

10 Legale aborter Samlet set er aborttallet i Grønland meget højt, og har ikke ændret sig afgørende siden 1990 erne. Selvom det absolutte antal i Maniitsoq også er højt, er hyppigheden dog lavere sammenlignet med såvel andre vestgrønlandske distrikter som med resterende distrikter i Grønland. Særligt siden 2005 er antallet i Maniitsoq gået ned, hvilket skyldes en målrettet indsats fra det stedlige sundhedsvæsens side. I sammenhæng med indsatsen mod kønssygdomme er der dog al mulig grund til at være opmærksom på det høje antal aborter også i Maniitsoq og fortsætte den målrettede indsats til reduktion af antallet. Kronisk mellemørebetændelse Kronisk mellemørebetændelse (hul på trommehinden med eller uden flydeøre) er en betydelig årsag til høretab i Grønland. Blandt børn og unge i Grønland er hyppigheden af kronisk mellemørebetændelse imellem de højeste i verden, og sammenlignet med andre distrikter i Grønland er forekomsten i Maniitsoq by høj. Samtidigt har hyppigheden ikke ændret sig i Maniitsoq siden 1984, hvor omfanget af kronisk mellemørebetændelse i Maniitsoq først blev bestemt. Selvom hyppigheden af mulige risikofaktorer (passiv rygning, institutionsbrug og dårlige sociale forhold) formentligt vil ændre sig, er der ikke umiddelbare tegn på, at situationen i Maniitsoq bedres i den nærmeste fremtid. Kronisk mellemørebetændelse er en belastning, dels for den enkelte person, dels for sundhedsvæsenet. Mange bliver opereret og endnu flere har behov for operation. Der er derfor fortsat behov for opmærksomhed overfor børn med kronisk mellemørebetændelse og på mulig forebyggelse, særligt i forbindelse med passiv rygning og institutionsbrug. Lungefunktion, astma og KOL De hyppigste årsager til nedsat lungefunktion i den vestlige verden er astma hos børn og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom, også kaldet rygerlunger) hos voksne. Forekomsten af allergi blandt børn og unge er steget markant i Grønland fra 1987 til 1998, og en tilsvarende stigning i astma er derfor mulig. Forekomsten af KOL er ukendt i Grønland. 323 børn og unge og 233 voksne fik derfor målt lungefunktion i Maniitsoq For børns og unges vedkommende tyder resultaterne på en mulig højere forekomst af astma blandt børn i Grønland sammenlignet med børn i samme aldersklasse i 2000 i Danmark, og en højere forekomst i Maniitsoq 2009 end i Sisimiut Sammenholdt med den generelle stigning i allergi i Grønland tyder denne forskel snarere på en generel stigning i astma i Grønland over tid frem for regionale forskelle mellem de enkelte distrikter. Årsagerne til stigningen i allergi i Grønland er ukendte, men formodes at hænge sammen med den tiltagende vestlige levevis. Det er derfor væsentligt at holde øje med udviklingen i forbindelse med den mulige etablering af aluminiumssmelteværket, som må formodes at påvirke levevilkårene (og muligvis forurening) lokalt. Det er imidlertid også væsentligt at holde øje med den tilsyneladende stigning i forekomsten af allergi og astma. Specifikke forebyggende tiltag kan være øget fokus på risikoen for astma ved passiv rygning samt opmærksomhed på allergener og udsættelse for luftforurening ved etablering af store virksomheder. For voksne i Maniitsoqs vedkommende synes hyppigheden af nedsat lungefunktion som tegn på KOL at være af samme størrelsesorden som blandt voksne personer i Danmark, 10

11 selvom der er en tendens til, at flere personer i aldersklassen år i Maniitsoq end i Danmark har mild KOL. Der findes ikke tal for andre områder i Grønland. Den let højere forekomst blandt de ældre kan skyldes den højre forekomst af rygere i Maniitsoq, hvor 60 % angav at ryge i forhold til <30 % i Danmark (se SIF s notat). Selvom andre forhold som måleusikkerhed, tidligere tuberkulose og luftvejsinfektioner også kan resultere i nedsat lungefunktion (ingen deltagere havde dog tydelige tegn herpå) tyder resultaterne således på, at KOL er en hyppig tilstand i Grønland. Selvom der ikke haves sammenlignelige tal for Grønland, må man forvente at hyppigheden af KOL stiger med tiden, dels som følge af det høje tobaksforbrug i Grønland, dels som følge af stigning i levealderen. Der er ingen data til at afgøre, om situationen er anderledes i Maniitsoq end i andre distrikter i Grønland. Der er derfor behov for opmærksomhed på sygdommen og især på fortsat reduktion af rygning i Grønland. Vækst blandt børn og unge I perioden til er den gennemsnitlige vægt og højde af børn og unge i Maniitsoq steget, og denne udvikling fortsætter. Desværre er en betydende del af børn og unge i Maniitsoq i 2009 overvægtige eller fede samlet 26 % efter internationale standarder. Om denne andel er anderledes end for Grønland som helhed er uvist data fra Nuuk fremskrevet i tid kan tyde på, at andelen af overvægtige og fede blandt børn og unge i Maniitsoq er af samme størrelse som blandt børn og unge i Nuuk. Men tallene fra Maniitsoq indikerer også, at opmærksomhed på kost og motion blandt børn og unge er af væsentlig betydning, særligt i lyset af de (yderligere) livsstilsændringer, etableringen af et aluminiumssmelteværk må formodes at medføre. Samlede anbefalinger Infektionssygdomme har traditionelt været et af de store helbredsproblemer i Grønland, og selvom hyppigheden af visse sygdomme er faldet indenfor de sidste 50 år, viser analyserne, at den samlede hyppighed af infektionssygdomme stadigt er høj, og på visse områder særdeles høj. Tilsvarende er aborttallet i Grønland højt, andelen af overvægtige børn og unge er i stigning, og der er tegn på, at forekomsten af astma og KOL kan være i stigning. Selvom forholdene i Maniitsoq ikke adskiller sig væsentligt fra forholdene i andre vestgrønlandske byer eller fra landsgennemsnittet, kan situationen dog hurtigt ændre sig set i lyset af de store og hurtige samfundsmæssige ændringer, etableringen af aluminiumssmelteværket kan medføre. I overensstemmelse med Inuuneritta er det derfor fortsat vigtigt med en stærk forebyggende indsats mod infektionssygdomme Ufrivillige graviditeter Herudover bør Andelen af rygere i befolkningen reduceres 11

12 Forholdene i børneinstitutioner optimeres mht. reduktion af smitteoverførsel Sund kost og motion promoveres blandt børn og unge Endeligt peger resultaterne af undersøgelsen på det væsentlige i stigende opmærksomhed på astma og allergi i Grønland. 12

13 Datagrundlag Datagrundlaget for dette notat består af 2 delelementer 1. en undersøgelse af 1) børn og unge i alderen 7-17 år ( Børneundersøgelsen, udført af SSI) samt 2) supplering af SIF s befolkningsundersøgelse af voksne >=18 år udført i januar/februar 2009 ( Voksenundersøgelsen, udført af SIF). Tilsammen betegnet Befolkningsundersøgelsen i Maniitsoq Tilfælde af aborter, kønssygdomme og andre indberetningspligtige infektionssygdomme anmeldt til Landslægeembedet i Grønland Data fra disse kilder er, så vidt muligt, sammenlignet med tilgængelige tal fra tidligere undersøgelser. Befolkningsundersøgelsen i Maniitsoq 2009 blev udført på Sundhedscentret i Maniitsoq i januar-februar Den planlagte studiepopulation for børneundersøgelsen var 235 tilfældigt udvalgte skolebørn og unge jævnt fordelt over aldersintervallet 6-17 år og for voksenundersøgelsen 265 voksne tilfældigt udvalgt fra CPR-registret og individuel indkaldt, tilsammen 500 personer. Af praktiske grunde og for at sikre et tilstrækkeligt antal deltagere blev alle børn og unge i Maniitsoq i den relevante aldersklasse indkaldt til undersøgelsen. Skolebørn i Maniitsoq omfattede i alt 466 personer, hvoraf 326 (70 %) deltog. Unge i alderen år, der ikke gik i skole, omfattede 59 personer, hvoraf 13 (22 %) deltog. 3 børn, opsporet som 17-årige, blev 18 år ved undersøgelsen. Samlet deltog således 339 børn og unge (65 % af indbyggerne i byen i relevante aldersgrupper) i børneundersøgelsen. En nærmere beskrivelse af børneundersøgelsen og visse metoder findes i Bilag 1. Det antal personer fra voksenundersøgelsen, hvorfra hvilke der blev taget prøver vedrørende temaerne 6 og 7, omfattede 242 personer. Såvel børne- som voksenundersøgelsen er blevet videnskabsetisk godkendt af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (for børneundersøgelsen journalnummer /tbs). Udtræk fra Landslægeembedet i Grønland omfattede antallet af indberettede tilfælde af kønssygdomme, HIV, tuberkulose og foretagne provokerede aborter fra de enkelte distrikter fra 1990 erne til 2007/

14 Resultater Tuberkulose Tuberkulose var i midten af det tyvende århundrede det største sundhedsproblem i Grønland 1. Tuberkuloseforekomsten var i 1952 den højeste målt i verden med 220 tuberkulosesyge pr indbyggere. En målrettet indsats op gennem 50`erne og 60`erne reducerede antallet af tuberkulosetilfælde til et niveau sammenligneligt med vesteuropæiske lande. Imidlertid viste undersøgelser i 1990 erne, at forekomsten af tuberkulosesyge var fordoblet i løbet af et årti 2. Igennem de sidste ti år har forekomsten af nye tuberkulose tilfælde været stabilt højt, med antallet af nye tilfælde i forhold til indbyggerantallet på linje med Indien 3. Tuberkulosetilfældene fordeler sig ikke jævnt over hele Grønland, tværtimod findes store regionale forskelle. I de seneste ti år har Sydgrønland toppet listen over forekomst af nye tuberkulosetilfælde 3. Undersøgelser af tuberkulosesmitte blandt skolebørn i udvalgte grønlandske byer, viste at 16,7 % af skolebørnene var smittede i Nanortalik, mens det kun gjaldt 1,4 % af børnene i Sisimiut (B. Søborg, upublicerede resultater). På baggrund af den stigende tuberkuloseforekomst iværksatte Hjemmestyret i 2000 en række tuberkulosebegrænsende foranstaltninger. I 2007 skærpedes indsatsen mod tuberkulose yderligere, idet der blev afsat midler til følgende initiativer: Landsdækkende screening for tuberkulosesmitte med Quantiferon-test af alle skolebørn i 1. klasse og i afgangsklasserne. Screening af hele den voksne befolkning i Sydgrønland for tuberkulosesygdom med røntgenundersøgelse af lungerne hvert andet år. Ansættelse af en tuberkulosesygeplejerske i Sydgrønland til varetagelse af de overordnede opgaver vedrørende smitteopsporing Intensiveret uddannelse af sundhedspersonalet og oplysningskampagner rettet mod befolkningen. Årsagen til det stigende antal tuberkulosetilfælde op gennem 1990 erne i Grønland er ikke fuldt belyst, men er formentlig en kombination manglende opmærksomhed omkring sygdommen, sammenholdt med dårlige sociale kår, som eksempelvis det at bo mange sammen ( crowding ), der vides at øge risiko for tuberkulosesmitte 4. Udviklingen i TB-tilfælde, Maniitsoq Figur 1 viser tuberkuloseudviklingen i Maniitsoq fra 1987 til 2006, sammenholdt med resten af Grønland. Tuberkuloseforekomsten var stabilt lav i Maniitsoq op i gennem 1990 erne, men i årene blev der rapporteret en stigende forekomst. Dette dækker dog over små tal i egentlige tilfælde, idet det reelle antal steg fra ét årligt tilfælde til tre til seks pr. år. I 2006 faldt forekomsten atter, men om der er tale om en egentlig nedgang er endnu usikkert. 14

15 Tuberkulosesmittede Maniitsoq 2009 I befolkningsundersøgelsen 2009 blev 250 af i alt 339 skolebørn (74 %) og 219 af i alt 249 unge og voksne (88 %) undersøgt for tuberkulosesmitte. Skolebørn fik af økonomiske grunde påsat Mantoux-hudtest (for nærmere beskrivelse se bilag), en test, hvor resultatet skal aflæses på 3. dagen, mens unge og voksne fik udført blodprøvebaseret testning (Quantiferon-test). Disse tests måler, om personen er smittet med tuberkulosebakterien, men ikke om personen rent faktisk er syg. Det anslås, at ca.10 % af smittede personer vil udvikle egentlige tegn på sygdom, mens 90 % forbliver symptomfri. Risikoen for at tuberkulosesmitte medfører sygdom er størst hos børn. 200 Grønland totalt Maniitsoq Øvrige Vestgrønland Nye TB tilfælde/ indbyggere Figur 1. Tuberkuloseudviklingen i Maniitsoq fra 1987 til 2006, sammenholdt med resten af Grønland Kilde: Årsberetninger fra Landslægeembedet i Grønland. Figur 2 viser fordelingen af tuberkulosesmitte blandt deltagerne. I gennemsnit var 5 % af børnene mellem 6 og 16 år tuberkulosesmittede, mens gennemsnitstallet var 18 % blandt unge (17-19 år) og voksne. Blandt børnene var der ingen forskel i smittehyppighed over alderen, mens blandt de unge og voksne tiltog smittehyppigheden med alderen (p trend <0.0009). Der var ingen forskel på smittehyppigheden blandt mænd og kvinder. Tabel 4 og 5 (i bilag) viser det faktiske antal tuberkulosesmittede for henholdsvis børn og unge/voksne. 25 % af de deltagende børn var uden Mantoux-testresultat, hvilket primært skyldes manglende fremmøde til testaflæsning på 3. dagen Årstal

16 Sammenlignet med tilsvarende undersøgelser i Sisimiut, Sydgrønland og Tasiilaq i årene var antallet af smittede børn i Maniitsoq væsentligt højere end i Sisimiut (p<0.05), hvor 1,4 % i alderen 6-16 år var positive, men lavere end blandt børn i Sydgrønland, hvor 11,7 % var smittede, og i Ammassalik, hvor 7,6 % var smittede. 40 Tuberkulosesmittede i % Alder (år) Figur 2. Udbredelse af tuberkulosesmitte i Maniitsoq 2009 fordelt på aldersgrupper) Konklusion Målt i antal tuberkulosetilfælde (syge personer) pr har Maniitsoq siden 1987 ligget under landsgennemsnittet på nær i årene , hvor antallet steg, efterfulgt af et fald. Disse ændringer dækker dog over små tal i reelt antal indberettede personer, og ændringerne må derfor betegnes som indenfor den statistiske usikkerhed. Ved undersøgelse af tuberkulosesmitte blandt børn og voksne i Maniitsoq 2009 ses, at andelen af smittede stiger med alderen fra 4 % blandt børn 6-11 år til knap 40 % blandt personer over 70 år. Dette er foreneligt med at tuberkulose tidligere var en særdeles hyppig sygdom, som er aftaget i hyppighed over de sidste 50 år. Men smitte blandt børn tyder på aktiv transmission, altså at tuberkulosesmitte foregår i dag. Forekomsten af tuberkulosesmitte blandt børn i Maniitsoq ligger mellem det lavendemiske område i Sisimiut og det højendemiske område i Sydgrønland. Tuberkulose er således ikke en ubetydelig sygdom i Maniitsoq, og der er Ikke klare tegn på at tilstanden bedres markant indenfor de kommende år. Der er derfor fortsat stort behov for opmærksomhed omkring 16

17 tuberkulose i Maniitsoq, dvs. screening af skolebørn, opsporing af muligt smittede og behandling af syge for at undgå yderligere smittespredning. Ved fremtidige befolkningsundersøgelser af tuberkulosesmitte bør den blodprøvebaserede Quantiferon-testning foretrækkes, da mantoux-testen p.gr.a. kravet om aflæsning på 3. dagen medfører et betragteligt frafald blandt de testede. 17

18 Kønssygdomme og seksualadfærd Kønssygdomme er meget hyppige i Grønland. Selvom målrettede kampagner har reduceret hyppigheden af gonoré og syfilis betragteligt siden 1970 erne, er forekomsten af gonoré stadig høj, og chlamydia, som er blevet registreret siden 1990 erne, er uændret høj på landsplan og endda let stigende. Tilfælde af chlamydia, gonoré og syfilis indberettes rutinemæssigt til Landslægeembedet, som laver årlige opgørelser for hvert distrikt. Som for tuberkulose er det dog langtfra alle smittede, der udvikler symptomer. Til gengæld kan disse personer smitte videre, og det er derfor vigtigt at vide, hvor mange personer i en befolkning, der reelt er smittede. Undersøgelser af urin kan afgøre, om en person lider af eller indenfor den sidste måned har lidt af visse kønssygdomme, herunder chlamydia og gonoré. Der findes kun få (og upublicerede) data over forekomsten af smitte med kønssygdomme i Grønland baseret på denne metode, men en befolkningsundersøgelse i Sisimiut i 1998 viste, at blandt ca tilfældigt undersøgte personer i alderen år var ca. 5 % smittede med chlamydia. Selvom smitten var hyppigst blandt yngre (15-24 år) hvilket svarer til forholdene i mange andre lande, sås også smitte blandt ældre, idet 3 % af personer mellem 50 og 80 år var smittede. Grønland og Maniitsoq Figur 3 viser antallet af tilfælde af chlamydia, gonoré og syfilis indberettet til Landslægeembedet i forhold til indbyggerantallet (incidensen) i perioderne i Maniitsoq og de øvrige 16 sundhedsdistrikter blandt alle personer over 1 år. I Maniitsoq ar forekomsten af såvel gonoré som syfilis den laveste i Grønland; for chlamydia lidt lavere end landsgennemsnittet og lavere end i andre sammenlignelige vestgrønlandske distrikter (underliggende tal ses i tabellerne 6-8 i bilag). Figur 4 viser, at hyppigheden af chlamydia såvel i Maniitsoq som i resterende dele af Grønland er steget ganske let siden 1992, mens hyppigheden af gonoré og syfilis er nogenlunde jævne. Dog synes hyppigheden af såvel chlamydia som gonoré i Maniitsoq at være steget I , og mens forekomsten af chlamydia i de resterende dele af Grønland i samme periode er svagt faldende, er hyppigheden af chlamydia i Maniitsoq nu ved at nærme sig hyppigheden i Grønland som helhed. Aldersfordelingen af smittede i Maniitsoq var for de tre sygdomme de samme som for Grønland som helhed. Det betyder, at Maniitsoq ikke adskilte sig mht. om de smittede var yngre eller ældre end i andre distrikter. 18

19 Chlamydia Gonoré Incidens pr Qaanaaq Upernavik Ummannaq Qeqertarsuaq Illulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik Tasiilaq Illoqqortoormiut 60 Incidens pr Syfilis Qaanaaq Upernavik Ummannaq Qeqertarsuaq Illulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik Tasiilaq Illoqqortoormiut Incidens pr Qaanaaq Upernavik Ummannaq Qeqertarsuaq Illulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik Tasiilaq Illoqqortoormiut Figur 3. Forekomst per indbyggere (incidens) af chlamydia, gonoré og syfilis i Maniitsoq sammenlignet med øvrige distrikter i Grønland ordnet fra vest mod øst. 19

20 Chlamydia Gonoré Incidens pr Øvrige Grønland Maniitsoq Incidens pr Øvrige Grønland Maniitsoq Syfilis Incidens pr Øvrige Grønland Maniitsoq Figur 4. Forekomst (incidens) per indbyggere af chlamydia, gonoré og syfilis over tid i Maniitsoq og øvrige distrikter i Grønland. Maniitsoq 2009 I sundhedsundersøgelsen in Maniitsoq i 2009 blev 258 unge og voksne i alderen år undersøgt for spor i urinen efter bakterierne Chlamydia trachomatis, Neisseria gonorrhoeae og Mycoplasma genitalium, der henholdsvis forårsager chlamydia, gonoré og mycoplasma genitalium (intet dansk navn). Forekomsten af syfilis blev ikke undersøgt, da dette kræver avancerede blodprøveanalyser. Gennemgående var forekomsten af de undersøgte sygdomme lav. Der blev ikke fundet personer positive for gonoré eller Mycoplasma genitalium, men 8 personer var positive for chlamydia (3,1 %). Dette er lavere end hvad der blev fundet i Sisimiut 1998, hvor ca. 5 % af personer over 10 år var positive for chlamydia (upubliceret, Koch og Rosing Olsen). Af de 8 chlamydia-positive var 2 piger og 6 drenge. De smittede var mellem 14 og 23 år (Figur 5), hvilket svarer til den forventede aldersfordeling. 20

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 VM 2006/23 Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 Indledning...3 1. Resume...4 2. Baggrunden for Folkesundhedsprogrammet...5 Et fælles ansvar...6 En demokratisk proces...7

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT 2011 12:12 Else Christensen 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland Bekendtgørelse nr. 825 af 7. oktober 2003 Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland I medfør af 8, stk. 6, 12, stk. 1, 13, stk. 2, 16, 36, nr. 1 og 3 samt 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Hjemløs i Grønland - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Departementet for Familie og Sundhed november 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for undersøgelsen af hjemløse...3 Undersøgelse

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere