NOTAT OM SUNDHEDSTILSTANDEN I MANIITSOQ (ALCOA SMV)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT OM SUNDHEDSTILSTANDEN I MANIITSOQ (ALCOA SMV)"

Transkript

1 NOTAT OM SUNDHEDSTILSTANDEN I MANIITSOQ (ALCOA SMV) 15. juli 2009 Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut

2 Anders Koch, Malene Børresen, Nina Nielsen, Bolette Søborg og Mikael Andersson med bidrag fra Dorte Skovbølling, Karin Ladefoged, Thomas Rendal, Petrine Petersen og Ove Rosing Olsen Afdeling for Epidemiologisk Forskning Statens Serum Institut 15. juli

3 Forord Befolkningsundersøgelsen i Maniitsoq er gennemført i 2009 af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og Statens Serum Institut (SSI) i samarbejde med Sisimiut Sundhedscenter og Medicinsk Afdeling, Dronning Ingrids Hospital, efter anmodning fra Departementet for Familie og Sundhed og finansieret af Grønlands Hjemmestyre. Det foreliggende notat omfatter hovedresultater fra SSI s del af undersøgelsen suppleret med udtræk fra Landslægeembedets registre over smitsomme sygdomme og aborter. Vi vil rette en stor og dybfølt tak for udstrakt hjælp og velvilje til en række grupper af personer, nemlig personalet på Maniitsoq Sundhedscenter, herunder i særdeleshed forstander Lene Poulsen, afdelingssygeplejerske Ken Nielsen og driftsleder Kim Petersen, og skoleinspektør Elna Heilmann og lærere på Atuarfik Kilaaseeraq (Maniitsoq Skole). Endeligt vil vi takke undersøgelsesholdet fra SIF, som var der samtidigt med holdet fra SSI, for et godt samarbejde. Projektgruppen ved SSI, DIH og Sisimiut Sundhedscenter Juli

4 Indholdsfortegnelse Forord...3 Indholdsfortegnelse...4 Baggrund og formål...5 Sammenfatning og konklusioner udvikling i sygelighed, forventninger til fremtiden og anbefalinger...8 Datagrundlag...13 Resultater...14 Tuberkulose...14 Kønssygdomme og seksualadfærd...18 HIV...22 Legale aborter...24 Kronisk mellemørebetændelse...26 Lungefunktion blandt børn og unge...28 Lungefunktion hos voksne...32 Vækst blandt børn og unge...35 Referencer...39 Bilag 1 - Befolkningsundersøgelsen Maniitsoq januar Bilag 2 - Tabeller

5 Baggrund og formål Baggrunden for projektet er, at der med stor sandsynlighed skal etableres et aluminiumssmelteværk ved Maniitsoq i Qeqqata Kommunia i samarbejde med det amerikanske firma Alcoa. I følge den foreløbige tidsplan kommer etableringen til at bestå i en anlægsfase på 4-5 år med involvering af udenlandske arbejdere, primært mænd. I den efterfølgende driftsfase forventes ansættelse af fortrinsvis ufaglærte mænd og kvinder; hertil kommer de ansattes familier og det afledte servicepersonale på skoler, sundhedsvæsen, detailhandel osv. En så stor udbygning af kommunens og byens befolkningsunderlag kommer til at få dybtgående indvirkning på sundhedsforholdene. Der er derfor iværksat et sundhedsprojekt, hvis formål er at indsamle baseline data og levere en grundig beskrivelse af sundhedsforholdene i Maniitsoq forud for etableringen af smelteværket. Mange af de forventede sundhedseffekter ville være ens for enhver stor industri. Sundhedsprojektet er tilrettelagt med udgangspunkt i Inuuneritta s temaer. Det omfatter følgende 10 temaer: 1. Livsstil, herunder kost, rygning, alkohol, hash og fysisk aktivitet 2. Sociale forhold 3. Diabetes, hjertekarsygdom og andre kroniske sygdomme 4. Psykisk helbred, herunder selvmord 5. Vold og voldtægter 6. Sexliv, herunder aborter og kønssygdomme 7. Infektionssygdomme, herunder tuberkulose og HIV, og immunfunktion 8. Børn og unge, herunder omsorgssvigt og seksuelle overgreb 9. Ældre 10. Tandsundhed En del af disse temaer er i forvejen beskrevet i forbindelse med Statens Institut for Folkesundhedsvidenskabs landsdækkende undersøgelse , som bl.a. blev gennemført i Maniitsoq. De eksisterende data har dog ikke givet en tilstrækkelig præcis beskrivelse af sundhedsforholdene i kommunen, hvorfor det blev besluttet, at der skulle gennemføres følgende supplerende dataindsamlinger: 1. Supplering af SIF s befolkningsundersøgelse fra 2007 med 265 deltagere fra Maniitsoq by, således at der i alt er oplysninger fra 500 voksne personer i Maniitsoq by og 114 fra bygderne Atammik og Napasoq. Undersøgelsen udvides med et tema om infektionssygdomme og immunfunktion 2. Undersøgelse af infektionssygdomme, astma og allergi og immunfunktion blandt børn og unge 3. Systematisering af oplysninger i journalmateriale 4. Indhentning af suppl. materiale fra dødsårsagsregister, Grønlands Statistik, Landslægeembedet, tandplejen og HBSC undersøgelse blandt skolebørn 5

6 Undersøgelsens ti temaer er delt mellem SIF og SSI, således at SSI varetager infektionssygdomme, astma, allergi og aborter (temaerne 6 og 7), mens øvrige temaer varetages af SIF. I dette notat omtales SSI s del af undersøgelsen (udført i samarbejde med Sisimiut Sundhedscenter og DIH), mens der for de øvrige henvises til SIF s notat af 25. juni SSI s del af undersøgelsen omfatter, udover sexliv, infektionssygdomme og immunfunktion, vurdering af astma (lungefunktion) og allergi. Disse er alle områder, der alle kan tænkes at blive påvirket af etableringen af smelteværket, særligt ved involveringen af det store antal udenlandske arbejdere. De undersøgte infektionssygdomme er alle sygdomme, der aktuelt udgør store byrder for det grønlandske samfund. Formålene med den samlede undersøgelse er dels at beskrive status på forskellige sundhedsområder og mulige udvikling i Maniitsoq sammenlignet med andre byer/lokaliteter i Grønland med henblik på at pege på områder, hvor det vil være særligt vigtigt at iværksætte en forebyggende indsats, og dels at indsamle baseline data og biologiske prøver til senere opfølgende undersøgelser efter den eventuelle etablering af aluminiumssmelteværket. I modsætning til SIF s del af undersøgelsen, der er udført efter en skabelon, der har været brugt i flere andre lokaliteter i Grønland, er sammenlignelige data for infektions-, sexlivs- og lungefunktionsområdet i Grønland mere sparsomme. I dette notat er det derfor blevet valgt at beskrive status og udvikling primært på områder, for hvilke der findes en vis grad af sammenlignelige data for Grønland som helhed, og hvor man på nuværende tidspunkt i et vist omfang kan skønne om den fremtidige udvikling. Det betyder, at det ikke giver mening at beskrive status og udvikling vedrørende data om f.eks. den bakterielle bærertilstand og om immunfunktion, hvor sammenlignelige tal for Grønland ikke foreligger i nævneværdigt omfang. Disse data er imidlertid vigtige som baseline-data for fremtidige undersøgelser udført efter etablering af aluminiumssmelteren. Yderligere er det valgt at basere nærværende analyser på objektive mål (blodprøveresultater, højde- og vægtmålinger mv.), mens spørgeskemaoplysninger (på nær om seksualadfærd), som kræver mere detaljerede analyser, vil blive inddraget i egentlige videnskabelige populationer. Selvom undersøgelsen i Maniitsoq kun for så vidt har skullet omfatte selve byen har det for visse data (f.eks. indberetninger til Landslægeembedet) ikke været muligt at skelne mellem by og bygder. Selvom det er tilstræbt at beskrive forholdene i Maniitsoq by beskriver notatet således i et vist omfang hele Maniitsoq distrikt sammenlignet med andre sundhedsdistrikter ikke opdelt på by og bygd. Notatet er udarbejdet for en blandet målgruppe af personer med varierende baggrund. Der er derfor enkelte steder anført statistisk dokumentation, for eksempel i form af parenteser med såkaldte p-værdier, eksempelvis (p<0,05). En p-værdi på under 0,05 tolkes som regel således, at den forskel, p-værdien refererer til, er statistisk sikker og altså 6

7 sandsynligvis ikke skyldes en tilfældighed. Tilsvarende er anført 95 % konfidensintervaller, som angiver det interval, i hvilket en given sand værdi for en befolkning findes med 95 % sandsynlighed. P-værdier og konfidensintervaller er ikke af betydning for den almindelige læser. I det følgende omtales datagrundlag samt de udvalgte sundhedsområder med en opsummering til sidst. Bagest findes referencer og bilag med henholdsvis mere detaljeret metodebeskrivelse og supplerende tabeller, som af hensyn til læsbarheden ikke har kunnet placeres i selve teksten. Notatets konklusioner er opsummeret i næste afsnit Sammenfatning og konklusioner, som sammen med Baggrund og formål kan læses isoleret. Af samme grund optræder sammenfatningen efter aktuelle afsnit, mens grundigere beskrivelser af de enkelte delelementer optræder i de efterfølgende afsnit. 7

8 Sammenfatning og konklusioner udvikling i sygelighed, forventninger til fremtiden og anbefalinger Dette notat omhandler tilstanden på udvalgte sundhedsområder indenfor sexliv, infektionssygdomme, lungefunktion og vækstudvikling i Maniitsoq sammenlignet med resten af Grønland. Den hidtidige udviklingen over tid er beskrevet i det omfang, det har været muligt, og der gives bud på den fremtidige udvikling og anbefalinger om forebyggelse. Maniitsoq adskiller sig på disse områder ikke væsentligt fra sammenlignelige byer i Vestgrønland eller fra gennemsnittet af Grønland som helhed, og på visse områder er forholdene endda lidt bedre. Overordnet set har den historiske udvikling på sundhedsområdet i Maniitsoq afspejlet den generelle udvikling i Grønland. Kun hvad angår kronisk mellemørebetændelse blandt børn og unge synes forholdene i Maniitsoq at være dårligere end andre steder i Grønland. Imidlertid synes hovedparten af de undersøgte sundhedsproblemer ikke at være i aftagende, hverken i Maniitsoq eller i Grønland som helhed. De er alle problemer, hvis hyppighed udover den almindelige samfundsudvikling vil kunne påvirkes af etableringen af aluminiumssmelteren. Nedenfor opsummeres resultaterne af de foretagne undersøgelser hvad angår situationen i dag og den mulige fremtidige udvikling. Til sidst peges på en fortsat stærk, forbyggende indsats på områderne i Maniitsoq såvel som i Grønland. Tuberkulose Tuberkulose var i midten af det tyvende århundrede det største sundhedsproblem i Grønland 1. Tuberkuloseforekomsten var i 1952 den højeste målt i verden. En målrettet indsats op gennem 50`erne og 60`erne reducerede antallet af tuberkulosetilfælde til et niveau sammenligneligt med vesteuropæiske lande, men i løbet af det sidste årti er forekomsten af tuberkulose steget igen. Målt i antal tuberkulosetilfælde (personer syge af tuberkulose) i forhold til indbyggerantallet har Maniitsoq siden 1987 ligget under landsgennemsnittet og under niveauet for andre vestgrønlandske byer på nær i årene , hvor antallet steg, efterfulgt af et fald. Disse ændringer dækker dog over små tal i reelt antal indberettede personer, og det er usikkert, om de dækker over en reel stigning eller det skyldes f.eks. bedre registrering. Ved undersøgelse af tuberkulosesmitte (personer, der er smittede uden nødvendigvis at have symptomer) blandt børn og voksne i Maniitsoq 2009 blev det fundet, at andelen af smittede steg med alderen fra 4 % blandt børn 6-11 år til knap 40 % blandt personer over 70 år. De mange smittede blandt den ældre del af befolkningen er foreneligt med at tuberkulose tidligere var en særdeles hyppig sygdom. Hyppigheden er aftaget væsentligt over de sidste 50 år. Smitte blandt børn tyder imidlertid på aktiv transmission, altså at tuberkulosesmitte foregår i dag. Sammenlignet med tilsvarende tal andre steder i Grønland er tuberkuloseforekomsten blandt børn i Maniitsoq lavere end i deciderede høj-incidensområder i Sydgrønland, men hyppigere end blandt børn i Sisimiut. Tuberkulose er derfor ikke en ubetydelig sygdom i Maniitsoq, og der er Ikke klare tegn på at tilstanden bedres markant indenfor de kommende år. Der er derfor fortsat stort behov for 8

9 opmærksomhed omkring tuberkulose i Maniitsoq, dvs. screening af skolebørn, opsporing af muligt smittede og behandling af syge for at undgå yderligere smittespredning. Kønssygdomme og seksualvaner Kønssygdomme er hyppige i Grønland. Mens hyppigheden af indberettede tilfælde af gonoré og syfilis er faldet siden 1970 erne til nogenlunde jævne niveauer (for syfilis vedkommende et ganske lavt niveau) er hyppigheden af chlamydia steget svagt i Grønland siden starten af 1990 erne, hvor sygdommen begyndte at blive monitoreret. I Maniitsoq har hyppigheden af indberettede tilfælde af chlamydia, gonoré og syfilis siden 1990 erne været lavere end i Grønland som helhed, og det blev bekræftet af, at der ved befolkningsundersøgelsen i Maniitsoq 2009 blev fundet færre chlamydia-positive personer end ved en tilsvarende undersøgelse i Sisimiut 1998, og ingen positive for gonoré eller Mycoplasma genitalium. Såvel i Grønland generelt som i Maniitsoq rammer chlamydia, gonoré og syfilis mest unge i alderen år. Selvom der er sket et fald i hyppigheden, er kønssygdomme overordnet set og særligt chlamydia dog stadigt meget hyppige i Grønland, såvel i Maniitsoq som i Grønland generelt. I årene er hyppigheden af indberettede tilfælde af chlamydia og gonoré steget i Maniitsoq og nærmer sig for chlamydias vedkommende landsgennemsnittet (det kan dog ikke udelukkes, at stigningen delvist skyldes et registreringsfænomen i forbindelse med Maniitsoq Sundhedsvæsens indsats mod ufrivillige graviditeter siden 2005). Samtidigt er en del af de unge i Maniitsoq seksuelt aktive tidligt, og ikke alle anvender sikre præventionsformer. Der er derfor fortsat behov for stor opmærksomhed på kønssygdomsområdet, særligt i forbindelse med etablering af en aluminiumssmelter og ankomsten af et stort antal udenlandske arbejdere. HIV Fra det første tilfælde i 1985 har det årlige antal HIV-smittede i Grønland indtil 2003 været nogenlunde konstant pr. år, men er faldet siden da. I Maniitsoq har der kun været få tilfælde af HIV, og ingen nydiagnosticerede siden I befolkningsundersøgelsen 2009 blev der ikke fundet nogen HIV-positive. Selv om HIV indtil nu ikke er blevet et meget omfattende sundhedsproblem hverken i Grønland eller i Maniitsoq, er der god grund til at tage problemet alvorligt. Chlamydia og gonoré er som anført meget hyppigt forekommende. De grupper i samfundet, som får disse sygdomme, er langt yngre end de, der indtil nu har fået HIV-infektion. Hvis HIV begynder at sprede sig blandt de unge, vil mange mennesker meget hurtigt kunne blive smittet. Dette er set i andre lande, hvor kønssygdomme er udbredte. Der er derfor fortsat en alvorlig risiko for, at HIV-problemet hurtigt kan vokse meget betydeligt. Det vil kunne få meget store sociale og samfundsmæssige konsekvenser, som set mange andre steder i verden. Dette er en yderligere grund til fortsat at arbejde på at forebygge spredning af kønssygdomme. 9

10 Legale aborter Samlet set er aborttallet i Grønland meget højt, og har ikke ændret sig afgørende siden 1990 erne. Selvom det absolutte antal i Maniitsoq også er højt, er hyppigheden dog lavere sammenlignet med såvel andre vestgrønlandske distrikter som med resterende distrikter i Grønland. Særligt siden 2005 er antallet i Maniitsoq gået ned, hvilket skyldes en målrettet indsats fra det stedlige sundhedsvæsens side. I sammenhæng med indsatsen mod kønssygdomme er der dog al mulig grund til at være opmærksom på det høje antal aborter også i Maniitsoq og fortsætte den målrettede indsats til reduktion af antallet. Kronisk mellemørebetændelse Kronisk mellemørebetændelse (hul på trommehinden med eller uden flydeøre) er en betydelig årsag til høretab i Grønland. Blandt børn og unge i Grønland er hyppigheden af kronisk mellemørebetændelse imellem de højeste i verden, og sammenlignet med andre distrikter i Grønland er forekomsten i Maniitsoq by høj. Samtidigt har hyppigheden ikke ændret sig i Maniitsoq siden 1984, hvor omfanget af kronisk mellemørebetændelse i Maniitsoq først blev bestemt. Selvom hyppigheden af mulige risikofaktorer (passiv rygning, institutionsbrug og dårlige sociale forhold) formentligt vil ændre sig, er der ikke umiddelbare tegn på, at situationen i Maniitsoq bedres i den nærmeste fremtid. Kronisk mellemørebetændelse er en belastning, dels for den enkelte person, dels for sundhedsvæsenet. Mange bliver opereret og endnu flere har behov for operation. Der er derfor fortsat behov for opmærksomhed overfor børn med kronisk mellemørebetændelse og på mulig forebyggelse, særligt i forbindelse med passiv rygning og institutionsbrug. Lungefunktion, astma og KOL De hyppigste årsager til nedsat lungefunktion i den vestlige verden er astma hos børn og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom, også kaldet rygerlunger) hos voksne. Forekomsten af allergi blandt børn og unge er steget markant i Grønland fra 1987 til 1998, og en tilsvarende stigning i astma er derfor mulig. Forekomsten af KOL er ukendt i Grønland. 323 børn og unge og 233 voksne fik derfor målt lungefunktion i Maniitsoq For børns og unges vedkommende tyder resultaterne på en mulig højere forekomst af astma blandt børn i Grønland sammenlignet med børn i samme aldersklasse i 2000 i Danmark, og en højere forekomst i Maniitsoq 2009 end i Sisimiut Sammenholdt med den generelle stigning i allergi i Grønland tyder denne forskel snarere på en generel stigning i astma i Grønland over tid frem for regionale forskelle mellem de enkelte distrikter. Årsagerne til stigningen i allergi i Grønland er ukendte, men formodes at hænge sammen med den tiltagende vestlige levevis. Det er derfor væsentligt at holde øje med udviklingen i forbindelse med den mulige etablering af aluminiumssmelteværket, som må formodes at påvirke levevilkårene (og muligvis forurening) lokalt. Det er imidlertid også væsentligt at holde øje med den tilsyneladende stigning i forekomsten af allergi og astma. Specifikke forebyggende tiltag kan være øget fokus på risikoen for astma ved passiv rygning samt opmærksomhed på allergener og udsættelse for luftforurening ved etablering af store virksomheder. For voksne i Maniitsoqs vedkommende synes hyppigheden af nedsat lungefunktion som tegn på KOL at være af samme størrelsesorden som blandt voksne personer i Danmark, 10

11 selvom der er en tendens til, at flere personer i aldersklassen år i Maniitsoq end i Danmark har mild KOL. Der findes ikke tal for andre områder i Grønland. Den let højere forekomst blandt de ældre kan skyldes den højre forekomst af rygere i Maniitsoq, hvor 60 % angav at ryge i forhold til <30 % i Danmark (se SIF s notat). Selvom andre forhold som måleusikkerhed, tidligere tuberkulose og luftvejsinfektioner også kan resultere i nedsat lungefunktion (ingen deltagere havde dog tydelige tegn herpå) tyder resultaterne således på, at KOL er en hyppig tilstand i Grønland. Selvom der ikke haves sammenlignelige tal for Grønland, må man forvente at hyppigheden af KOL stiger med tiden, dels som følge af det høje tobaksforbrug i Grønland, dels som følge af stigning i levealderen. Der er ingen data til at afgøre, om situationen er anderledes i Maniitsoq end i andre distrikter i Grønland. Der er derfor behov for opmærksomhed på sygdommen og især på fortsat reduktion af rygning i Grønland. Vækst blandt børn og unge I perioden til er den gennemsnitlige vægt og højde af børn og unge i Maniitsoq steget, og denne udvikling fortsætter. Desværre er en betydende del af børn og unge i Maniitsoq i 2009 overvægtige eller fede samlet 26 % efter internationale standarder. Om denne andel er anderledes end for Grønland som helhed er uvist data fra Nuuk fremskrevet i tid kan tyde på, at andelen af overvægtige og fede blandt børn og unge i Maniitsoq er af samme størrelse som blandt børn og unge i Nuuk. Men tallene fra Maniitsoq indikerer også, at opmærksomhed på kost og motion blandt børn og unge er af væsentlig betydning, særligt i lyset af de (yderligere) livsstilsændringer, etableringen af et aluminiumssmelteværk må formodes at medføre. Samlede anbefalinger Infektionssygdomme har traditionelt været et af de store helbredsproblemer i Grønland, og selvom hyppigheden af visse sygdomme er faldet indenfor de sidste 50 år, viser analyserne, at den samlede hyppighed af infektionssygdomme stadigt er høj, og på visse områder særdeles høj. Tilsvarende er aborttallet i Grønland højt, andelen af overvægtige børn og unge er i stigning, og der er tegn på, at forekomsten af astma og KOL kan være i stigning. Selvom forholdene i Maniitsoq ikke adskiller sig væsentligt fra forholdene i andre vestgrønlandske byer eller fra landsgennemsnittet, kan situationen dog hurtigt ændre sig set i lyset af de store og hurtige samfundsmæssige ændringer, etableringen af aluminiumssmelteværket kan medføre. I overensstemmelse med Inuuneritta er det derfor fortsat vigtigt med en stærk forebyggende indsats mod infektionssygdomme Ufrivillige graviditeter Herudover bør Andelen af rygere i befolkningen reduceres 11

12 Forholdene i børneinstitutioner optimeres mht. reduktion af smitteoverførsel Sund kost og motion promoveres blandt børn og unge Endeligt peger resultaterne af undersøgelsen på det væsentlige i stigende opmærksomhed på astma og allergi i Grønland. 12

13 Datagrundlag Datagrundlaget for dette notat består af 2 delelementer 1. en undersøgelse af 1) børn og unge i alderen 7-17 år ( Børneundersøgelsen, udført af SSI) samt 2) supplering af SIF s befolkningsundersøgelse af voksne >=18 år udført i januar/februar 2009 ( Voksenundersøgelsen, udført af SIF). Tilsammen betegnet Befolkningsundersøgelsen i Maniitsoq Tilfælde af aborter, kønssygdomme og andre indberetningspligtige infektionssygdomme anmeldt til Landslægeembedet i Grønland Data fra disse kilder er, så vidt muligt, sammenlignet med tilgængelige tal fra tidligere undersøgelser. Befolkningsundersøgelsen i Maniitsoq 2009 blev udført på Sundhedscentret i Maniitsoq i januar-februar Den planlagte studiepopulation for børneundersøgelsen var 235 tilfældigt udvalgte skolebørn og unge jævnt fordelt over aldersintervallet 6-17 år og for voksenundersøgelsen 265 voksne tilfældigt udvalgt fra CPR-registret og individuel indkaldt, tilsammen 500 personer. Af praktiske grunde og for at sikre et tilstrækkeligt antal deltagere blev alle børn og unge i Maniitsoq i den relevante aldersklasse indkaldt til undersøgelsen. Skolebørn i Maniitsoq omfattede i alt 466 personer, hvoraf 326 (70 %) deltog. Unge i alderen år, der ikke gik i skole, omfattede 59 personer, hvoraf 13 (22 %) deltog. 3 børn, opsporet som 17-årige, blev 18 år ved undersøgelsen. Samlet deltog således 339 børn og unge (65 % af indbyggerne i byen i relevante aldersgrupper) i børneundersøgelsen. En nærmere beskrivelse af børneundersøgelsen og visse metoder findes i Bilag 1. Det antal personer fra voksenundersøgelsen, hvorfra hvilke der blev taget prøver vedrørende temaerne 6 og 7, omfattede 242 personer. Såvel børne- som voksenundersøgelsen er blevet videnskabsetisk godkendt af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (for børneundersøgelsen journalnummer /tbs). Udtræk fra Landslægeembedet i Grønland omfattede antallet af indberettede tilfælde af kønssygdomme, HIV, tuberkulose og foretagne provokerede aborter fra de enkelte distrikter fra 1990 erne til 2007/

14 Resultater Tuberkulose Tuberkulose var i midten af det tyvende århundrede det største sundhedsproblem i Grønland 1. Tuberkuloseforekomsten var i 1952 den højeste målt i verden med 220 tuberkulosesyge pr indbyggere. En målrettet indsats op gennem 50`erne og 60`erne reducerede antallet af tuberkulosetilfælde til et niveau sammenligneligt med vesteuropæiske lande. Imidlertid viste undersøgelser i 1990 erne, at forekomsten af tuberkulosesyge var fordoblet i løbet af et årti 2. Igennem de sidste ti år har forekomsten af nye tuberkulose tilfælde været stabilt højt, med antallet af nye tilfælde i forhold til indbyggerantallet på linje med Indien 3. Tuberkulosetilfældene fordeler sig ikke jævnt over hele Grønland, tværtimod findes store regionale forskelle. I de seneste ti år har Sydgrønland toppet listen over forekomst af nye tuberkulosetilfælde 3. Undersøgelser af tuberkulosesmitte blandt skolebørn i udvalgte grønlandske byer, viste at 16,7 % af skolebørnene var smittede i Nanortalik, mens det kun gjaldt 1,4 % af børnene i Sisimiut (B. Søborg, upublicerede resultater). På baggrund af den stigende tuberkuloseforekomst iværksatte Hjemmestyret i 2000 en række tuberkulosebegrænsende foranstaltninger. I 2007 skærpedes indsatsen mod tuberkulose yderligere, idet der blev afsat midler til følgende initiativer: Landsdækkende screening for tuberkulosesmitte med Quantiferon-test af alle skolebørn i 1. klasse og i afgangsklasserne. Screening af hele den voksne befolkning i Sydgrønland for tuberkulosesygdom med røntgenundersøgelse af lungerne hvert andet år. Ansættelse af en tuberkulosesygeplejerske i Sydgrønland til varetagelse af de overordnede opgaver vedrørende smitteopsporing Intensiveret uddannelse af sundhedspersonalet og oplysningskampagner rettet mod befolkningen. Årsagen til det stigende antal tuberkulosetilfælde op gennem 1990 erne i Grønland er ikke fuldt belyst, men er formentlig en kombination manglende opmærksomhed omkring sygdommen, sammenholdt med dårlige sociale kår, som eksempelvis det at bo mange sammen ( crowding ), der vides at øge risiko for tuberkulosesmitte 4. Udviklingen i TB-tilfælde, Maniitsoq Figur 1 viser tuberkuloseudviklingen i Maniitsoq fra 1987 til 2006, sammenholdt med resten af Grønland. Tuberkuloseforekomsten var stabilt lav i Maniitsoq op i gennem 1990 erne, men i årene blev der rapporteret en stigende forekomst. Dette dækker dog over små tal i egentlige tilfælde, idet det reelle antal steg fra ét årligt tilfælde til tre til seks pr. år. I 2006 faldt forekomsten atter, men om der er tale om en egentlig nedgang er endnu usikkert. 14

15 Tuberkulosesmittede Maniitsoq 2009 I befolkningsundersøgelsen 2009 blev 250 af i alt 339 skolebørn (74 %) og 219 af i alt 249 unge og voksne (88 %) undersøgt for tuberkulosesmitte. Skolebørn fik af økonomiske grunde påsat Mantoux-hudtest (for nærmere beskrivelse se bilag), en test, hvor resultatet skal aflæses på 3. dagen, mens unge og voksne fik udført blodprøvebaseret testning (Quantiferon-test). Disse tests måler, om personen er smittet med tuberkulosebakterien, men ikke om personen rent faktisk er syg. Det anslås, at ca.10 % af smittede personer vil udvikle egentlige tegn på sygdom, mens 90 % forbliver symptomfri. Risikoen for at tuberkulosesmitte medfører sygdom er størst hos børn. 200 Grønland totalt Maniitsoq Øvrige Vestgrønland Nye TB tilfælde/ indbyggere Figur 1. Tuberkuloseudviklingen i Maniitsoq fra 1987 til 2006, sammenholdt med resten af Grønland Kilde: Årsberetninger fra Landslægeembedet i Grønland. Figur 2 viser fordelingen af tuberkulosesmitte blandt deltagerne. I gennemsnit var 5 % af børnene mellem 6 og 16 år tuberkulosesmittede, mens gennemsnitstallet var 18 % blandt unge (17-19 år) og voksne. Blandt børnene var der ingen forskel i smittehyppighed over alderen, mens blandt de unge og voksne tiltog smittehyppigheden med alderen (p trend <0.0009). Der var ingen forskel på smittehyppigheden blandt mænd og kvinder. Tabel 4 og 5 (i bilag) viser det faktiske antal tuberkulosesmittede for henholdsvis børn og unge/voksne. 25 % af de deltagende børn var uden Mantoux-testresultat, hvilket primært skyldes manglende fremmøde til testaflæsning på 3. dagen Årstal

16 Sammenlignet med tilsvarende undersøgelser i Sisimiut, Sydgrønland og Tasiilaq i årene var antallet af smittede børn i Maniitsoq væsentligt højere end i Sisimiut (p<0.05), hvor 1,4 % i alderen 6-16 år var positive, men lavere end blandt børn i Sydgrønland, hvor 11,7 % var smittede, og i Ammassalik, hvor 7,6 % var smittede. 40 Tuberkulosesmittede i % Alder (år) Figur 2. Udbredelse af tuberkulosesmitte i Maniitsoq 2009 fordelt på aldersgrupper) Konklusion Målt i antal tuberkulosetilfælde (syge personer) pr har Maniitsoq siden 1987 ligget under landsgennemsnittet på nær i årene , hvor antallet steg, efterfulgt af et fald. Disse ændringer dækker dog over små tal i reelt antal indberettede personer, og ændringerne må derfor betegnes som indenfor den statistiske usikkerhed. Ved undersøgelse af tuberkulosesmitte blandt børn og voksne i Maniitsoq 2009 ses, at andelen af smittede stiger med alderen fra 4 % blandt børn 6-11 år til knap 40 % blandt personer over 70 år. Dette er foreneligt med at tuberkulose tidligere var en særdeles hyppig sygdom, som er aftaget i hyppighed over de sidste 50 år. Men smitte blandt børn tyder på aktiv transmission, altså at tuberkulosesmitte foregår i dag. Forekomsten af tuberkulosesmitte blandt børn i Maniitsoq ligger mellem det lavendemiske område i Sisimiut og det højendemiske område i Sydgrønland. Tuberkulose er således ikke en ubetydelig sygdom i Maniitsoq, og der er Ikke klare tegn på at tilstanden bedres markant indenfor de kommende år. Der er derfor fortsat stort behov for opmærksomhed omkring 16

17 tuberkulose i Maniitsoq, dvs. screening af skolebørn, opsporing af muligt smittede og behandling af syge for at undgå yderligere smittespredning. Ved fremtidige befolkningsundersøgelser af tuberkulosesmitte bør den blodprøvebaserede Quantiferon-testning foretrækkes, da mantoux-testen p.gr.a. kravet om aflæsning på 3. dagen medfører et betragteligt frafald blandt de testede. 17

18 Kønssygdomme og seksualadfærd Kønssygdomme er meget hyppige i Grønland. Selvom målrettede kampagner har reduceret hyppigheden af gonoré og syfilis betragteligt siden 1970 erne, er forekomsten af gonoré stadig høj, og chlamydia, som er blevet registreret siden 1990 erne, er uændret høj på landsplan og endda let stigende. Tilfælde af chlamydia, gonoré og syfilis indberettes rutinemæssigt til Landslægeembedet, som laver årlige opgørelser for hvert distrikt. Som for tuberkulose er det dog langtfra alle smittede, der udvikler symptomer. Til gengæld kan disse personer smitte videre, og det er derfor vigtigt at vide, hvor mange personer i en befolkning, der reelt er smittede. Undersøgelser af urin kan afgøre, om en person lider af eller indenfor den sidste måned har lidt af visse kønssygdomme, herunder chlamydia og gonoré. Der findes kun få (og upublicerede) data over forekomsten af smitte med kønssygdomme i Grønland baseret på denne metode, men en befolkningsundersøgelse i Sisimiut i 1998 viste, at blandt ca tilfældigt undersøgte personer i alderen år var ca. 5 % smittede med chlamydia. Selvom smitten var hyppigst blandt yngre (15-24 år) hvilket svarer til forholdene i mange andre lande, sås også smitte blandt ældre, idet 3 % af personer mellem 50 og 80 år var smittede. Grønland og Maniitsoq Figur 3 viser antallet af tilfælde af chlamydia, gonoré og syfilis indberettet til Landslægeembedet i forhold til indbyggerantallet (incidensen) i perioderne i Maniitsoq og de øvrige 16 sundhedsdistrikter blandt alle personer over 1 år. I Maniitsoq ar forekomsten af såvel gonoré som syfilis den laveste i Grønland; for chlamydia lidt lavere end landsgennemsnittet og lavere end i andre sammenlignelige vestgrønlandske distrikter (underliggende tal ses i tabellerne 6-8 i bilag). Figur 4 viser, at hyppigheden af chlamydia såvel i Maniitsoq som i resterende dele af Grønland er steget ganske let siden 1992, mens hyppigheden af gonoré og syfilis er nogenlunde jævne. Dog synes hyppigheden af såvel chlamydia som gonoré i Maniitsoq at være steget I , og mens forekomsten af chlamydia i de resterende dele af Grønland i samme periode er svagt faldende, er hyppigheden af chlamydia i Maniitsoq nu ved at nærme sig hyppigheden i Grønland som helhed. Aldersfordelingen af smittede i Maniitsoq var for de tre sygdomme de samme som for Grønland som helhed. Det betyder, at Maniitsoq ikke adskilte sig mht. om de smittede var yngre eller ældre end i andre distrikter. 18

19 Chlamydia Gonoré Incidens pr Qaanaaq Upernavik Ummannaq Qeqertarsuaq Illulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik Tasiilaq Illoqqortoormiut 60 Incidens pr Syfilis Qaanaaq Upernavik Ummannaq Qeqertarsuaq Illulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik Tasiilaq Illoqqortoormiut Incidens pr Qaanaaq Upernavik Ummannaq Qeqertarsuaq Illulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik Tasiilaq Illoqqortoormiut Figur 3. Forekomst per indbyggere (incidens) af chlamydia, gonoré og syfilis i Maniitsoq sammenlignet med øvrige distrikter i Grønland ordnet fra vest mod øst. 19

20 Chlamydia Gonoré Incidens pr Øvrige Grønland Maniitsoq Incidens pr Øvrige Grønland Maniitsoq Syfilis Incidens pr Øvrige Grønland Maniitsoq Figur 4. Forekomst (incidens) per indbyggere af chlamydia, gonoré og syfilis over tid i Maniitsoq og øvrige distrikter i Grønland. Maniitsoq 2009 I sundhedsundersøgelsen in Maniitsoq i 2009 blev 258 unge og voksne i alderen år undersøgt for spor i urinen efter bakterierne Chlamydia trachomatis, Neisseria gonorrhoeae og Mycoplasma genitalium, der henholdsvis forårsager chlamydia, gonoré og mycoplasma genitalium (intet dansk navn). Forekomsten af syfilis blev ikke undersøgt, da dette kræver avancerede blodprøveanalyser. Gennemgående var forekomsten af de undersøgte sygdomme lav. Der blev ikke fundet personer positive for gonoré eller Mycoplasma genitalium, men 8 personer var positive for chlamydia (3,1 %). Dette er lavere end hvad der blev fundet i Sisimiut 1998, hvor ca. 5 % af personer over 10 år var positive for chlamydia (upubliceret, Koch og Rosing Olsen). Af de 8 chlamydia-positive var 2 piger og 6 drenge. De smittede var mellem 14 og 23 år (Figur 5), hvilket svarer til den forventede aldersfordeling. 20

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME.

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 21 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis Der blev anmeldt 2 tilfælde af purulent

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog i 28 1 anmeldelse af kighoste. En oversigt over vaccinationsdækningen ses i kapitel 5. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer.

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 23 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer Der blev

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 2011, og i 2012 blev 1 tilfælde af fåresyge anmeldt. Clostridium difficile, C.diff. I 2011 modtog

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 29. En oversigt over vaccinationsdækningen ses i kapitel 5. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012

National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012 EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN I GRØNLAND August 2007. National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012 På baggrund af, at undersøgelser af skolebørn i Sydgrønland har vist, at smitte med tuberkulose

Læs mere

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter

Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Hiv infektioner Anmeldte hiv tilfælde 1997-27 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 I 25 afslørede inførelsen af soundex-koder 1%

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 21. Det har ikke været muligt at opgøre vaccinationsdækningen for 21, men set i lyset af de foregående

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Botulisme Der blev i 2013 anmeldt 4 tilfælde af botulisme. I de tre tilfælde kom bakterierne fra syltet edderfugl og i et tilfælde fra fermenteret sælkød. Derudover var der

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål:

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål: 18. april 2011 I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: Ni spørgsmål om tuberkulosebekæmpelse (Medlem

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Tal om efterskolen, august 2013

Tal om efterskolen, august 2013 Tal om efterskolen, august 2013 NOTAT 15. september 2013 FORFATTER Hanne Lautrup og Ole Bjerring Indledning Efterskolerne indsender ved starten af det nye skoleår oplysninger om elevtal i det afsluttede

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 24 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme, det vil sige mæslinger, røde hunde eller fåresyge. En

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere