Oplæg til Teknologirådets konference om Arbejde og Fritid Den 15. marts 2005, Landstingssalen på Christiansborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til Teknologirådets konference om Arbejde og Fritid Den 15. marts 2005, Landstingssalen på Christiansborg"

Transkript

1 Oplæg til Teknologirådets konference om Arbejde og Fritid Den 15. marts 2005, Landstingssalen på Christiansborg Er det nødvendigt at arbejde så meget i fremtiden? Et spørgsmål om velfærd, arbejde, fordeling og samfundsøkonomi professor Jesper Jespersen, Roskilde Universitetscenter Et historisk perspektiv Efterkrigstiden har været en økonomisk set enestående periode. Det danske samfund gik fra at være et materielt set knaphedssamfund til at blive et overflodssamfund, der (i varierende grad) er kommet hele befolkningen til gode. Det gennemsnitlige private forbrug blev i denne periode 3-doblet, samtidig med at den offentlige sektors omfang steg til i dag at udgøre ca. 25 pct. af samfundsøkonomien. Antallet af beskæftigede personer voksede med 30 pct., men da den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget løbende blev reduceret med ca. 40 pct., præsteres der i dag 10 pct. færre arbejdstimer på det officielle arbejdsmarked sammenlignet med situationen for 50 år siden 1. I grove træk er den øgede velstand blevet fordelt nogenlunde ligeligt mellem: et større privat forbrug, en større offentlig produktion og reduceret arbejdstid. I gennemsnit er det offentlige og private forbrug vokset med 2-3 pct. om året samtidig med at den gennemsnitlige arbejdstid for en fuldt beskæftiget person er faldet med ca. ¾ pct. om året. En væsentlig forklaring på dette umiddelbart paradoksale resultat at produktionen er blevet 3-doblet samtidig med, at arbejdsindsatsen er blevet reduceret er naturligvis den voldsomt øgede arbejdsproduktivitet. Opgjort pr. arbejdstime i de private erhverv har den årlige stigning i produktiviteten varieret omkring 3 pct. hurtigst i højkonjunkturer noget langsommere i lavkonjunkturer. Et andet overraskende træk ved udviklingen er den høje arbejdsløshed, der har karakteriseret perioden lige siden 1975, jfr. figur 1. Uanset at antallet af beskæftigede personer er steget ganske betydeligt, så er der i dag fortsat personer svarende til op mod 10 pct. af arbejdsstyrken - som ikke har beskæftigelse (Statistisk tiårsoversigt, 2004, s. 21). Et misforhold, der forstærkes af, at pct. af de fuldtidsbeskæftigede angiver (Finansministeriet (1999)), at de, hvis det var muligt, gerne ville arbejde færre timer om ugen 2. Hvis jeg således kort skal sammenfatte udviklingen på det officielle arbejdsmarked i Danmark i efterkrigstiden, vil jeg fremhæve nedenstående tre karakteristiske træk: 1. Den samlede erhvervsfrekvens er vokset ganske betydeligt frem til slutningen af 1980erne, hvorefter der har været et mindre fald, alt i alt er arbejdsstyrken vokset med godt 30 pct. 2. Den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget er faldet med ca. ¾ pct. om året frem til midten af 1990erne, hvilket alt i alt har betydet et fald fra ca timer/år til godt 1500 timer/år svarende til, at den årlige arbejdstid er reduceret med 40 pct. 1 Se, f.eks. Petersen (2000) 2 Omvendt angiver 2½ pct. (kvinder) og 5 pct. (mænd), at de gerne ville arbejde mere denne svarkategori er dog helt overvejende blandt deltidsansatte, tabel 4.10, Finansministeriet (1999) 1

2 3. På trods heraf har der stort set i hele efterkrigstiden været en betydelig omend stærkt svingende arbejdsløshed. Kun perioden fra (der paradoksalt nok er sammenfaldende med de store krigsårganges indtog på arbejdsmarkedet) har der været fuld beskæftigelse. Navnlig i perioden efter 1973 har der været en høj om end svingende arbejdsløshed, der kulminerede i 1994 med godt registrerede ledige. Et tal der i dag er faldet til ca ledige (inkl. Personer på aktivering), jfr. figur 1; men hvor den reelle underbeskæftigelse, som nævnt ovenfor, ligger noget højere. En vigtig konklusion er således, at aldrig har antallet af beskæftigede personer været så højt, og aldrig har det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. beskæftiget været så lavt som i Det betyder, at den præsterede arbejdsmængde på det officielle arbejdsmarked i dag er på trods af arbejdsløsheden - mere ligeligt fordelt på befolkningsgrupper i den erhvervsaktive alder end tidligere samtidig med, at det samlede antal udførte arbejdstimer historisk set ligger på et lavt niveau. Hermed er naturligvis ikke sagt, at den eksisterende arbejdsbyrde ikke kunne fordeles bedre: på (endnu) flere skuldre (en højere beskæftigelsesfrekvens (dvs. mindsket arbejdsløshed) ambitionen kunne være at bringe beskæftigelsesfrekvensen op fra 74 pct. til f.eks. 80 pct.) bl.a. som et resultat af en kortere (årlig) arbejdstid. En øget beskæftigelsesfrekvens ville ydermere have den konsekvens, at den historisk set høje forsørgerbrøk ville kunne reduceres yderligere, jfr. nedenfor. Den danske/skandinaviske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel har i et internationalt perspektiv formået at frembringe en række enestående resultater i form af høj erhvervsfrekvens, højt velstandsniveau, ligelig fordeling og en sammenlignet med de øvrige EU-lande - trods alt begrænset ledighed. Et forhold der ved internationale sammenligninger bliver tilkendegivet ved en højere svarprocent fra skandinaver i kategorien tilfreds ved vurderingen af de samfundsmæssige strukturer og de personlige udfoldelsesmuligheder sammenlignet med en række andre velfærdssamfund, jfr. Kahneman (2005). Figur 1 Arbejdsløsheden i procent af arbejdsstyrken Procent Ledighed i alt Mænd Kvinder

3 Kilde: 50-års oversigten, Danmarks Statistik 2001, fra 2000 Statistiske Efterretninger, Arbejdsmarked, senest 2003:6. Arbejdsudbud og Produktivitetsstigning Det spørgsmål, der er sat på dagsordenen for denne konference er bl.a.: Om det bliver nødvendigt at arbejde mere i fremtiden, hvis den danske velfærdsmodel skal bevares? Dette spørgsmål stilles naturligvis under indtryk af de demografiske ændringer, der allerede nu kan indtegnes i befolkningspyramiden og dermed også i forholdet mellem antallet af personer i den erhvervsaktive alder og i pensionistgruppen. Afhængigt af hvilke forudsætninger, der lægges bag fremskrivningen af arbejdsstyrken fås et fald frem til år 2040, der varierer mellem 4 pct. (ca personer) i Petersen (2000) til regeringens velfærdskommission (RVK) 12 pct. ( personer, RVK, (2004), kap.11. Dette fald vil dog under alle omstændigheder først begynde at tage fart om år Som nævnt indledningsvist er det de årlige produktivitetsstigninger, der er den væsentligste forklarende faktor bag den enorme velstandsstigning, som det danske samfund har gennemlevet i efterkrigstiden. Den har ligget i størrelsesordenen 2-3 pct. om året afhængig af, om man opgør produktivitetsstigningen for hele samfundsøkonomien, eller man kun ser på fremstillingserhvervene - hvor produktivitetsstigningerne er størst. Benytter vi tallet for hele økonomien på ca. 2 pct. om året 3, så kan denne produktivitetsstigning omregnes til en forøgelse af det samlede arbejdsudbud med ca personer om året. Det er den moderne velfærdssamfunds egentlige udfordring, at administrere denne kilde til velstandsstigning på en ansvarlig måde. Den umiddelbare reaktion på erkendelsen af denne vedvarende forøgelse af arbejdsproduktiviteten vil være, at så kan og skal produktionen ligeledes øges med 2 pct. om året, så en stigning i arbejdsløsheden kan undgås. Heraf udspringer det politiske krav om fortsat økonomisk vækst. Den skal sikre, at arbejdsløsheden kan holdes i skak, hvis arbejdstiden holdes uændret 4. Set i dette perspektiv af en årlig stigning i arbejdsudbudet svarende til personer syner det ovenfor beregnede demografisk betingede fald i arbejdsstyrken spredt ud over 35 år på ca personer unægtelig noget mindre dramatisk. Hvis faldet indtraf jævnt ville det betyde at antallet af personer i den erhvervsdygtige alder faldt med mindre end om året svarende til en årlig reduktion i arbejdsstyrken på blot 0,3 pct. Nettoeffekten, beregnet udfra velfærdskommissionens forudsætninger, ville i så fald være en fortsat stigning i arbejdsudbudet blot ikke på 2 pct., men på 1,7 pct. om året. Denne beregning er gennemført under forudsætning af, at den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget og tilbagetrækningsmønstret opgjort på aldersgrupper forbliver uændret i forhold til i dag. 3 Bemærk at RVK og Finansministeriet har som standard-forudsætning, at arbejdsproduktiviteten stiger med 2 pct. om året i hele beregningsforløbet. 4 Når vi har set en stigning i arbejdsløsheden i bl.a. Tyskland og Frankrig i gennem de senere år, skyldes det i første række, at væksten har ligget under 2 pct. Her er det interessant at se, hvorledes den tidligere franske regering forsøgte at begrænse stigningen i arbejdsløsheden gennem en nedsættelse af arbejdstiden til 35 timer/ugen. En nedsættelse af den generelle arbejdstid har nemlig den modsatte effekt, at den begrænser arbejdsudbudet, hvilket mindsker arbejdsløsheden og fordeler den samlede mængde arbejde mere ligeligt. 3

4 Der knytter sig naturligvis en betydelig usikkerhed til antagelsen om den fortsatte vækst i arbejdsproduktiviteten, men både Velfærdskommissionen, Det økonomiske Råd og Finansministeriet har det som standardforudsætning. Den bygger på en antagelse om, at det fysiske kapitalapparat både vokser og bliver smartere år for år. Hertil kommer, at den aldersbetingede udskiftning på arbejdsmarkedet indebærer, at arbejdsstyrken har en bedre og bedre uddannelsesmæssig baggrund. Endelig betyder den internationale arbejdsdeling, at de dårligste jobs afsættes til lavtlønslandene (således som det har været tilfældet inden for bl.a. elektronik- og tekstilbranchen og skibsværfter i gennem en årrække). Under forudsætning af, at erhvervslivet kan omstille sig i takt med den øgede internationale arbejdsdeling, så vil også den bidrage til at øge produktiviteten både i I- og i U-landene. Som nævnt ovenfor ser velfærdskommissionen bort fra det umiddelbare beskæftigelsespotentiale, der ligger i en nedbringelse af arbejdsløsheden. Her er det ikke et spørgsmål om at øge udbudet af arbejdskraft, men derimod at finde jobs, der passer til arbejdskraftens kvalifikationer eller at opgradere arbejdskraftreserven til de jobs, som samfundet ønsker besat. Alene den stigende afgang fra arbejdsmarkedet vil skabe mange jobåbninger. En måde at tackle de demografisk betingede ændringer i arbejdsstyrken vil være i et roligt tempo at sluse ledige ind i de huller, der opstår på arbejdsmarkedet i takt med, at de nye og mindre årgange skal afløse de store årgange, der går på pension. En nedbringelse af arbejdsløsheden ville ydermere indebære den fordel, at den samlede forsørgerforpligtigelse bliver reduceret, hvorved de offentlige finanser kan aflastes ganske betydeligt. Forsørgerforpligtigelsen Et hvert samfund har en forpligtigelse til at forsørge den del af befolkningen, der ikke kan klare sig selv. Det er trivielt, når talen falder på børn og unge, hvor forældrene simpelthen har en juridisk forpligtigelse, indtil børnene bliver 18 år. Der er ikke nogen tilsvarende juridisk forpligtigelse, der sikrer, at pensionister og personer uden for arbejdsmarkedet har en tilstrækkelig købekraft til at kunne klare sig økonomisk. Her har dels de offentlige myndigheder en forpligtigelse, dels kan de enkelte pensionister gennem egen opsparing sikre sig en økonomisk reserve. Men uanset om det er kategorien af børn og unge, af personer uden arbejde eller af pensionister (med eller uden egen opsparing), der skal forsørges, så skal deres forbrug tages ud af den løbende produktion. Det er den beskæftigede arbejdskraft (og kapital), der skal afgive en del af produktionen til at mætte de munde, der ikke er på arbejdsmarkedet. Set i dette perspektiv er det forkert at begrænse forsørgerforpligtigelsen til kun at omfatte udbetalinger fra det offentlige til pensionister (og arbejdsløse). Alle munde skal jo mættes på personer, der ikke er i beskæftigelse, og det kan kun ske ved, at de beskæftigede giver afkald på den del af produktionen, der skal benyttes hertil. Finansieringen og dermed fordelingen af forsørgerbyrden kan variere med samfundets strukturer; men princippet er det samme som i middelalderen, hvor bønderne betalte tiende hvert tiende neg på marken blev afleveret til kirken (der så benyttede dem til egne lønninger og fattighjælp). Landbrugssamfundets pensionister kom på aftægt den yngre generation skulle sørge for, at der var mad på bordet i aftægtshuset her var det en familiemæssig forpligtigelse. Sådan er ældreforsørgelsen ikke i dag. Nu finansieres den dels af den skattebaserede folkepension dels af privat pension, der helt overvejende består af renter og afdrag på stats- og realkreditforeningsobligationer, der ligeledes overvejende betales af personer med arbejds- og erhvervsindkomster. 4

5 Summa summarum det er de beskæftigede, der betaler til de ikkebeskæftigede enten i form af skat eller i form af renter og afdrag på ikke mindst boliglån. (For børn og unge gælder det, at deres forbrug helt (overvejende) finansieres ud af familiens disponible indkomst, så jeg vil i det følgende se bort fra denne del af forsørgerforpligtigelsen). Forsørgerbrøken Samfundsøkonomisk er det forholdet mellem de ikke-beskæftigedes samlede forbrug sat i forhold til den samlede produktion, der angiver størrelsen af den forsørgelsesmæssigt betingede omfordeling i samfundet. Den andel af varer og tjenester, der forbruges af ikke erhvervsaktive grupper over 18 år, udgør, om så at sige, den egentlige forsørgerbyrde. Det er således antallet af ikke-erhvervsaktive og disse gruppers købekraft, der bestemmer, hvor stor en del af kagen, som de erhvervsaktive skal afstå enten i form af beskatning eller af opsparing. Som en mulig illustration af størrelsesorden på denne omfordeling opgøres forholdet mellem antallet af personer, der ikke er i beskæftigelse sat i forhold til antallet af beskæftigede personer. Dette er et groft og delvist misvisende mål for denne forsørgelsesbyrde alene af den årsag, at de fleste uden beskæftigelse har en langt mindre købekraft end personer i beskæftigelse. Den nødvendige omfordeling er således væsentligt større, når det er en person med en stor privat pension, der træder ind i de ikke-beskæftigedes rækker, sammenlignet med en person, der kun kan forbruge svarende til sin folkepension. Denne forskel afspejler sig ikke i forsørgerbrøken, der blot tæller personer ikke købekraft.. Forsørgerbrøk: Personer uden beskæftigelse Personer med beskæftigelse Figur 2: Forsørgerbrøk 1,4 1,2 1 0,8 forsørgerbrøk' 0,6 0,4 0,

6 Derimod viser figur 2 et andet vigtigt forhold: at arbejdsløsheden spiller en langt større rolle end antallet af pensionister for ændringer i forsørgerbrøken. Når en arbejdsløshed person kommer i beskæftigelse, så flyttes han/hun fra tælleren (antallet af u-beskæftigede) til nævneren (antallet af beskæftigede). Det har således en dobbelt effekt. Den samme effekt vil genfindes, hvis der ikke er tilstrækkelig med arbejdskraft til at udfylde det hul, som en pensionist efterlader sig på arbejdsmarkedet, hvilket dog næppe vil blive aktuelt så længe arbejdsløsheden er så betydelig som i dag. Derimod vil en stigning i antallet af pensionister, der skyldes, at levealderen forlænges, kun have den halve effekt, idet det kun er tælleren i forsørgerbrøken, der ændres. Af den stigning i antallet af pensionister, der forventes frem til år 2040 vil ca. 1/3, ifølge velfærdskommissionen, kunne henregnes til en øget levetid. Figuren viser desuden, at den samlede forsørgerbrøk i perioden efter 1970 aldrig har været højere end i begyndelsen af 1990erne, hvor arbejdsløsheden for alvor hærgede. Det ses også, at lige siden 1980 har forsørgelsen af de arbejdsløse mv. haft et større omfang end alderdomsforsørgelsen. Forsørgerbrøken toppede således i 1994, hvor alene den registrerede arbejdsløshed lå på ca personer; men hvor det samlede antal ikke-beskæftigede personer i alderen fra 18 år til 66 år var meget tæt på én million! Fra midten af 1990erne blev den økonomiske politik lagt om, hvorved flere personer kom i beskæftigelse (heraf i den private sektor). Denne samtidige stigning i beskæftigelsen og fald i arbejdsløsheden havde den ovenfor omtalte dobbelt-effekt på forsørgerbrøken, der i løbet af blot 6 år faldt fra det rekordhøje niveau på 70 (dvs. for hver 100 personer, der var beskæftiget, skulle der forsørges 70 personer i alderen over 18 år) til 58 i Dette fald i forsørgerbrøken havde en positiv indflydelse på de offentlige finanser, idet et underskud på 25 mia. kr. i 1993 blev vendt til et overskud på godt 20 mia. kr. 5. Regnestykket er for så vidt uhyre simpelt, idet hver gang én ikkebeskæftiget person bliver beskæftiget i den private sektor, spares der dagpenge, samtidig med at skatteindtægten øges. I runde tal styrkes de offentlige kasser med kr., hver gang dette lykkes. Hvis beskæftigelsesfremgangen derimod finder sted i den offentlige sektor, vil produktion og velstand naturligvis øges, men der vil ikke finde nogen direkte aflastning sted af de offentlige finanser. Det sker først, når den efterfølgende multiplikatoreffekt spreder sig til resten af samfundet. Velfærdsstatens finansiering må således overvejende løses gennem privat beskæftigelse, navnlig hvis skattetrykket skal forblive uændret, hvilket dog ikke nødvendigvis er et mål i sig selv. Konklusioner Den demografiske udfordring, som det danske velfærdssamfund står overfor i de kommende tiår, synes ikke at have et omfang, som stiller krav om drastiske ændringer i den hidtidige samfundsøkonomiske struktur. Det fald i arbejdsstyrken, der må forventes at blive ca personer, vil delvist kunne opvejes af et indhug i arbejdsløshedskøen, der i dag har en størrelsesorden et godt stykke over , jfr. figur 1. Hertil kommer det væsentlige forhold, at den årlige vækst i arbejdsproduktiviteten modsvarer en stigning i udbudet af arbejdskraft på ca personer. Det er derfor næppe arbejdskraft, det danske samfund kommer til at mangle i fremtiden. Helt på linje med de hidtidige historiske erfaringer, har det danske 5 Endnu en bekræftigelse på Keynes konklusion: Look after employment, then the budget will look after itself. 6

7 samfund tværtimod fortsat et betydeligt vækstpotentiale, der ligger udover de ekstra krav til produktionen, som det øgede antal pensionister vil stille. Det politiske spørgsmål i fremtiden bliver derfor, hvad den fortsatte vækst i produktionsmulighederne skal bruges til? Hvad er det for en vækst befolkningen egentlig ønsker? Kvantitativ eller kvalitativ? Et samfund, hvor der er plads til alle på arbejdsmarkedet? Kortere arbejdstid for en fuldt beskæftiget opgjort på ugebasis, på årsbasis eller over et helt arbejdsliv? En bæredygtig udvikling, hvor den del af det private forbrug, der slider både på mennesker og natur nedprioriteres til fordel for bedre service og mere fritid? Mulighederne er mangfoldige, dog vil det fortsat gælde, at stigningen i antallet af pensionister vil stille krav om en øget omfordeling fra beskæftigede til ikkebeskæftigede. I figur 2 er det vist, hvorledes udviklingen i arbejdsløsheden historisk set har haft langt større indflydelse på forsørgerbrøken end antallet af pensionister. Hvis forsørgerbrøken blev reduceres yderligere gennem øget beskæftigelse, så ville det i sig selv lette finansieringen af velfærdsstaten og dermed mindske de fordelingspolitiske spændinger. Derfor bør navnlig et fald i arbejdsløsheden gives høj prioritering ved tilrettelæggelsen af fremtidens velfærdssamfund. Kilder: Andersen, Bent Rold (1999), Ældrepolitik på afveje, Fremads debatbøger Danmarks Nationalbank (2000), Demografi og vækst i Danmark, af Bent Haller Pedersen, Kvartalsoversigten, 1. kvartal Danmarks Statistik (2004), Statistisk tiårsoversigt 2004, København: Danmarks Statistik Finansministeriet (1999), Arbejde og Service, Finansministeriet Jespersen, J. (2004) Vækst, fordeling og pensioner i et fremtidsperspektiv bidrag til 13 udfordringer til den danske velfærdsstat redigeret af Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen, Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2004 Jespersen, J. (2004) Velfærdskommission i drømmeland, kronik i Information, 11./12. december. Jespersen, J. (2005), Øget velfærd gennem nedsat arbejdstid, - april Kahneman, D. (2005) Psychology and Rationality, Marshall-lectures, University of Cambridge, January (endnu ikke publiceret) Pedersen, Jørn Henrik (2003), Fremtidens pensions- og forsørgelsesproblem, (Gerontologi og Samfund, dec. 2003) optrykt i Petersen og Petersen (red.), (2004) Velfærdskommissionens analyserapport Velfærden kommer ikke af sig selv, maj

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Øget velfærd gennem nedsat arbejdstid

Øget velfærd gennem nedsat arbejdstid En artikel fra KRITISK DEBAT Øget velfærd gennem nedsat arbejdstid Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 15. april 2005 Er festen slut? Regeringens velfærdskommission har talt: 'Festen er slut'.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSENREGION NORDJYLLAND Juni 29 INDVANDRERES OG EFTERKOMME- RES BESKÆFTIGELSE I NORDJYL- LAND SAMMENFATNING Stor stigning (34,6%) i fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24. Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium Agenda Hvad er en dynamisk effekt Effekter på arbejdstid Effekter på beskæftigelse Regneeksempler Konklusion 2 Hvad er en dynamisk

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen Disposition Grundlæggende demografiske udviklingstræk og betydningen

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne

Læs mere

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år)

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år) Politiske forslag der har til formål at øge arbejdsstyrken, sigter typisk på at få erhvervsaktive til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet til fordel for flere år i jobbet. Der

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Vækst, offentlige finanser og indvandring

Vækst, offentlige finanser og indvandring 113 Vækst, offentlige finanser og indvandring Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Produktionen pr. hoved er et ofte anvendt mål for velstandsniveauet

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten 16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i

En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i Jesper Jespersen Roskilde Universitet 3. januar 2011 Offentliggjort i Ræson (e-tidsskrift) En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i 1. De økonomiske eksperter er uenige Debatten om

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere