Oplæg til Teknologirådets konference om Arbejde og Fritid Den 15. marts 2005, Landstingssalen på Christiansborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til Teknologirådets konference om Arbejde og Fritid Den 15. marts 2005, Landstingssalen på Christiansborg"

Transkript

1 Oplæg til Teknologirådets konference om Arbejde og Fritid Den 15. marts 2005, Landstingssalen på Christiansborg Er det nødvendigt at arbejde så meget i fremtiden? Et spørgsmål om velfærd, arbejde, fordeling og samfundsøkonomi professor Jesper Jespersen, Roskilde Universitetscenter Et historisk perspektiv Efterkrigstiden har været en økonomisk set enestående periode. Det danske samfund gik fra at være et materielt set knaphedssamfund til at blive et overflodssamfund, der (i varierende grad) er kommet hele befolkningen til gode. Det gennemsnitlige private forbrug blev i denne periode 3-doblet, samtidig med at den offentlige sektors omfang steg til i dag at udgøre ca. 25 pct. af samfundsøkonomien. Antallet af beskæftigede personer voksede med 30 pct., men da den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget løbende blev reduceret med ca. 40 pct., præsteres der i dag 10 pct. færre arbejdstimer på det officielle arbejdsmarked sammenlignet med situationen for 50 år siden 1. I grove træk er den øgede velstand blevet fordelt nogenlunde ligeligt mellem: et større privat forbrug, en større offentlig produktion og reduceret arbejdstid. I gennemsnit er det offentlige og private forbrug vokset med 2-3 pct. om året samtidig med at den gennemsnitlige arbejdstid for en fuldt beskæftiget person er faldet med ca. ¾ pct. om året. En væsentlig forklaring på dette umiddelbart paradoksale resultat at produktionen er blevet 3-doblet samtidig med, at arbejdsindsatsen er blevet reduceret er naturligvis den voldsomt øgede arbejdsproduktivitet. Opgjort pr. arbejdstime i de private erhverv har den årlige stigning i produktiviteten varieret omkring 3 pct. hurtigst i højkonjunkturer noget langsommere i lavkonjunkturer. Et andet overraskende træk ved udviklingen er den høje arbejdsløshed, der har karakteriseret perioden lige siden 1975, jfr. figur 1. Uanset at antallet af beskæftigede personer er steget ganske betydeligt, så er der i dag fortsat personer svarende til op mod 10 pct. af arbejdsstyrken - som ikke har beskæftigelse (Statistisk tiårsoversigt, 2004, s. 21). Et misforhold, der forstærkes af, at pct. af de fuldtidsbeskæftigede angiver (Finansministeriet (1999)), at de, hvis det var muligt, gerne ville arbejde færre timer om ugen 2. Hvis jeg således kort skal sammenfatte udviklingen på det officielle arbejdsmarked i Danmark i efterkrigstiden, vil jeg fremhæve nedenstående tre karakteristiske træk: 1. Den samlede erhvervsfrekvens er vokset ganske betydeligt frem til slutningen af 1980erne, hvorefter der har været et mindre fald, alt i alt er arbejdsstyrken vokset med godt 30 pct. 2. Den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget er faldet med ca. ¾ pct. om året frem til midten af 1990erne, hvilket alt i alt har betydet et fald fra ca timer/år til godt 1500 timer/år svarende til, at den årlige arbejdstid er reduceret med 40 pct. 1 Se, f.eks. Petersen (2000) 2 Omvendt angiver 2½ pct. (kvinder) og 5 pct. (mænd), at de gerne ville arbejde mere denne svarkategori er dog helt overvejende blandt deltidsansatte, tabel 4.10, Finansministeriet (1999) 1

2 3. På trods heraf har der stort set i hele efterkrigstiden været en betydelig omend stærkt svingende arbejdsløshed. Kun perioden fra (der paradoksalt nok er sammenfaldende med de store krigsårganges indtog på arbejdsmarkedet) har der været fuld beskæftigelse. Navnlig i perioden efter 1973 har der været en høj om end svingende arbejdsløshed, der kulminerede i 1994 med godt registrerede ledige. Et tal der i dag er faldet til ca ledige (inkl. Personer på aktivering), jfr. figur 1; men hvor den reelle underbeskæftigelse, som nævnt ovenfor, ligger noget højere. En vigtig konklusion er således, at aldrig har antallet af beskæftigede personer været så højt, og aldrig har det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. beskæftiget været så lavt som i Det betyder, at den præsterede arbejdsmængde på det officielle arbejdsmarked i dag er på trods af arbejdsløsheden - mere ligeligt fordelt på befolkningsgrupper i den erhvervsaktive alder end tidligere samtidig med, at det samlede antal udførte arbejdstimer historisk set ligger på et lavt niveau. Hermed er naturligvis ikke sagt, at den eksisterende arbejdsbyrde ikke kunne fordeles bedre: på (endnu) flere skuldre (en højere beskæftigelsesfrekvens (dvs. mindsket arbejdsløshed) ambitionen kunne være at bringe beskæftigelsesfrekvensen op fra 74 pct. til f.eks. 80 pct.) bl.a. som et resultat af en kortere (årlig) arbejdstid. En øget beskæftigelsesfrekvens ville ydermere have den konsekvens, at den historisk set høje forsørgerbrøk ville kunne reduceres yderligere, jfr. nedenfor. Den danske/skandinaviske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel har i et internationalt perspektiv formået at frembringe en række enestående resultater i form af høj erhvervsfrekvens, højt velstandsniveau, ligelig fordeling og en sammenlignet med de øvrige EU-lande - trods alt begrænset ledighed. Et forhold der ved internationale sammenligninger bliver tilkendegivet ved en højere svarprocent fra skandinaver i kategorien tilfreds ved vurderingen af de samfundsmæssige strukturer og de personlige udfoldelsesmuligheder sammenlignet med en række andre velfærdssamfund, jfr. Kahneman (2005). Figur 1 Arbejdsløsheden i procent af arbejdsstyrken Procent Ledighed i alt Mænd Kvinder

3 Kilde: 50-års oversigten, Danmarks Statistik 2001, fra 2000 Statistiske Efterretninger, Arbejdsmarked, senest 2003:6. Arbejdsudbud og Produktivitetsstigning Det spørgsmål, der er sat på dagsordenen for denne konference er bl.a.: Om det bliver nødvendigt at arbejde mere i fremtiden, hvis den danske velfærdsmodel skal bevares? Dette spørgsmål stilles naturligvis under indtryk af de demografiske ændringer, der allerede nu kan indtegnes i befolkningspyramiden og dermed også i forholdet mellem antallet af personer i den erhvervsaktive alder og i pensionistgruppen. Afhængigt af hvilke forudsætninger, der lægges bag fremskrivningen af arbejdsstyrken fås et fald frem til år 2040, der varierer mellem 4 pct. (ca personer) i Petersen (2000) til regeringens velfærdskommission (RVK) 12 pct. ( personer, RVK, (2004), kap.11. Dette fald vil dog under alle omstændigheder først begynde at tage fart om år Som nævnt indledningsvist er det de årlige produktivitetsstigninger, der er den væsentligste forklarende faktor bag den enorme velstandsstigning, som det danske samfund har gennemlevet i efterkrigstiden. Den har ligget i størrelsesordenen 2-3 pct. om året afhængig af, om man opgør produktivitetsstigningen for hele samfundsøkonomien, eller man kun ser på fremstillingserhvervene - hvor produktivitetsstigningerne er størst. Benytter vi tallet for hele økonomien på ca. 2 pct. om året 3, så kan denne produktivitetsstigning omregnes til en forøgelse af det samlede arbejdsudbud med ca personer om året. Det er den moderne velfærdssamfunds egentlige udfordring, at administrere denne kilde til velstandsstigning på en ansvarlig måde. Den umiddelbare reaktion på erkendelsen af denne vedvarende forøgelse af arbejdsproduktiviteten vil være, at så kan og skal produktionen ligeledes øges med 2 pct. om året, så en stigning i arbejdsløsheden kan undgås. Heraf udspringer det politiske krav om fortsat økonomisk vækst. Den skal sikre, at arbejdsløsheden kan holdes i skak, hvis arbejdstiden holdes uændret 4. Set i dette perspektiv af en årlig stigning i arbejdsudbudet svarende til personer syner det ovenfor beregnede demografisk betingede fald i arbejdsstyrken spredt ud over 35 år på ca personer unægtelig noget mindre dramatisk. Hvis faldet indtraf jævnt ville det betyde at antallet af personer i den erhvervsdygtige alder faldt med mindre end om året svarende til en årlig reduktion i arbejdsstyrken på blot 0,3 pct. Nettoeffekten, beregnet udfra velfærdskommissionens forudsætninger, ville i så fald være en fortsat stigning i arbejdsudbudet blot ikke på 2 pct., men på 1,7 pct. om året. Denne beregning er gennemført under forudsætning af, at den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget og tilbagetrækningsmønstret opgjort på aldersgrupper forbliver uændret i forhold til i dag. 3 Bemærk at RVK og Finansministeriet har som standard-forudsætning, at arbejdsproduktiviteten stiger med 2 pct. om året i hele beregningsforløbet. 4 Når vi har set en stigning i arbejdsløsheden i bl.a. Tyskland og Frankrig i gennem de senere år, skyldes det i første række, at væksten har ligget under 2 pct. Her er det interessant at se, hvorledes den tidligere franske regering forsøgte at begrænse stigningen i arbejdsløsheden gennem en nedsættelse af arbejdstiden til 35 timer/ugen. En nedsættelse af den generelle arbejdstid har nemlig den modsatte effekt, at den begrænser arbejdsudbudet, hvilket mindsker arbejdsløsheden og fordeler den samlede mængde arbejde mere ligeligt. 3

4 Der knytter sig naturligvis en betydelig usikkerhed til antagelsen om den fortsatte vækst i arbejdsproduktiviteten, men både Velfærdskommissionen, Det økonomiske Råd og Finansministeriet har det som standardforudsætning. Den bygger på en antagelse om, at det fysiske kapitalapparat både vokser og bliver smartere år for år. Hertil kommer, at den aldersbetingede udskiftning på arbejdsmarkedet indebærer, at arbejdsstyrken har en bedre og bedre uddannelsesmæssig baggrund. Endelig betyder den internationale arbejdsdeling, at de dårligste jobs afsættes til lavtlønslandene (således som det har været tilfældet inden for bl.a. elektronik- og tekstilbranchen og skibsværfter i gennem en årrække). Under forudsætning af, at erhvervslivet kan omstille sig i takt med den øgede internationale arbejdsdeling, så vil også den bidrage til at øge produktiviteten både i I- og i U-landene. Som nævnt ovenfor ser velfærdskommissionen bort fra det umiddelbare beskæftigelsespotentiale, der ligger i en nedbringelse af arbejdsløsheden. Her er det ikke et spørgsmål om at øge udbudet af arbejdskraft, men derimod at finde jobs, der passer til arbejdskraftens kvalifikationer eller at opgradere arbejdskraftreserven til de jobs, som samfundet ønsker besat. Alene den stigende afgang fra arbejdsmarkedet vil skabe mange jobåbninger. En måde at tackle de demografisk betingede ændringer i arbejdsstyrken vil være i et roligt tempo at sluse ledige ind i de huller, der opstår på arbejdsmarkedet i takt med, at de nye og mindre årgange skal afløse de store årgange, der går på pension. En nedbringelse af arbejdsløsheden ville ydermere indebære den fordel, at den samlede forsørgerforpligtigelse bliver reduceret, hvorved de offentlige finanser kan aflastes ganske betydeligt. Forsørgerforpligtigelsen Et hvert samfund har en forpligtigelse til at forsørge den del af befolkningen, der ikke kan klare sig selv. Det er trivielt, når talen falder på børn og unge, hvor forældrene simpelthen har en juridisk forpligtigelse, indtil børnene bliver 18 år. Der er ikke nogen tilsvarende juridisk forpligtigelse, der sikrer, at pensionister og personer uden for arbejdsmarkedet har en tilstrækkelig købekraft til at kunne klare sig økonomisk. Her har dels de offentlige myndigheder en forpligtigelse, dels kan de enkelte pensionister gennem egen opsparing sikre sig en økonomisk reserve. Men uanset om det er kategorien af børn og unge, af personer uden arbejde eller af pensionister (med eller uden egen opsparing), der skal forsørges, så skal deres forbrug tages ud af den løbende produktion. Det er den beskæftigede arbejdskraft (og kapital), der skal afgive en del af produktionen til at mætte de munde, der ikke er på arbejdsmarkedet. Set i dette perspektiv er det forkert at begrænse forsørgerforpligtigelsen til kun at omfatte udbetalinger fra det offentlige til pensionister (og arbejdsløse). Alle munde skal jo mættes på personer, der ikke er i beskæftigelse, og det kan kun ske ved, at de beskæftigede giver afkald på den del af produktionen, der skal benyttes hertil. Finansieringen og dermed fordelingen af forsørgerbyrden kan variere med samfundets strukturer; men princippet er det samme som i middelalderen, hvor bønderne betalte tiende hvert tiende neg på marken blev afleveret til kirken (der så benyttede dem til egne lønninger og fattighjælp). Landbrugssamfundets pensionister kom på aftægt den yngre generation skulle sørge for, at der var mad på bordet i aftægtshuset her var det en familiemæssig forpligtigelse. Sådan er ældreforsørgelsen ikke i dag. Nu finansieres den dels af den skattebaserede folkepension dels af privat pension, der helt overvejende består af renter og afdrag på stats- og realkreditforeningsobligationer, der ligeledes overvejende betales af personer med arbejds- og erhvervsindkomster. 4

5 Summa summarum det er de beskæftigede, der betaler til de ikkebeskæftigede enten i form af skat eller i form af renter og afdrag på ikke mindst boliglån. (For børn og unge gælder det, at deres forbrug helt (overvejende) finansieres ud af familiens disponible indkomst, så jeg vil i det følgende se bort fra denne del af forsørgerforpligtigelsen). Forsørgerbrøken Samfundsøkonomisk er det forholdet mellem de ikke-beskæftigedes samlede forbrug sat i forhold til den samlede produktion, der angiver størrelsen af den forsørgelsesmæssigt betingede omfordeling i samfundet. Den andel af varer og tjenester, der forbruges af ikke erhvervsaktive grupper over 18 år, udgør, om så at sige, den egentlige forsørgerbyrde. Det er således antallet af ikke-erhvervsaktive og disse gruppers købekraft, der bestemmer, hvor stor en del af kagen, som de erhvervsaktive skal afstå enten i form af beskatning eller af opsparing. Som en mulig illustration af størrelsesorden på denne omfordeling opgøres forholdet mellem antallet af personer, der ikke er i beskæftigelse sat i forhold til antallet af beskæftigede personer. Dette er et groft og delvist misvisende mål for denne forsørgelsesbyrde alene af den årsag, at de fleste uden beskæftigelse har en langt mindre købekraft end personer i beskæftigelse. Den nødvendige omfordeling er således væsentligt større, når det er en person med en stor privat pension, der træder ind i de ikke-beskæftigedes rækker, sammenlignet med en person, der kun kan forbruge svarende til sin folkepension. Denne forskel afspejler sig ikke i forsørgerbrøken, der blot tæller personer ikke købekraft.. Forsørgerbrøk: Personer uden beskæftigelse Personer med beskæftigelse Figur 2: Forsørgerbrøk 1,4 1,2 1 0,8 forsørgerbrøk' 0,6 0,4 0,

6 Derimod viser figur 2 et andet vigtigt forhold: at arbejdsløsheden spiller en langt større rolle end antallet af pensionister for ændringer i forsørgerbrøken. Når en arbejdsløshed person kommer i beskæftigelse, så flyttes han/hun fra tælleren (antallet af u-beskæftigede) til nævneren (antallet af beskæftigede). Det har således en dobbelt effekt. Den samme effekt vil genfindes, hvis der ikke er tilstrækkelig med arbejdskraft til at udfylde det hul, som en pensionist efterlader sig på arbejdsmarkedet, hvilket dog næppe vil blive aktuelt så længe arbejdsløsheden er så betydelig som i dag. Derimod vil en stigning i antallet af pensionister, der skyldes, at levealderen forlænges, kun have den halve effekt, idet det kun er tælleren i forsørgerbrøken, der ændres. Af den stigning i antallet af pensionister, der forventes frem til år 2040 vil ca. 1/3, ifølge velfærdskommissionen, kunne henregnes til en øget levetid. Figuren viser desuden, at den samlede forsørgerbrøk i perioden efter 1970 aldrig har været højere end i begyndelsen af 1990erne, hvor arbejdsløsheden for alvor hærgede. Det ses også, at lige siden 1980 har forsørgelsen af de arbejdsløse mv. haft et større omfang end alderdomsforsørgelsen. Forsørgerbrøken toppede således i 1994, hvor alene den registrerede arbejdsløshed lå på ca personer; men hvor det samlede antal ikke-beskæftigede personer i alderen fra 18 år til 66 år var meget tæt på én million! Fra midten af 1990erne blev den økonomiske politik lagt om, hvorved flere personer kom i beskæftigelse (heraf i den private sektor). Denne samtidige stigning i beskæftigelsen og fald i arbejdsløsheden havde den ovenfor omtalte dobbelt-effekt på forsørgerbrøken, der i løbet af blot 6 år faldt fra det rekordhøje niveau på 70 (dvs. for hver 100 personer, der var beskæftiget, skulle der forsørges 70 personer i alderen over 18 år) til 58 i Dette fald i forsørgerbrøken havde en positiv indflydelse på de offentlige finanser, idet et underskud på 25 mia. kr. i 1993 blev vendt til et overskud på godt 20 mia. kr. 5. Regnestykket er for så vidt uhyre simpelt, idet hver gang én ikkebeskæftiget person bliver beskæftiget i den private sektor, spares der dagpenge, samtidig med at skatteindtægten øges. I runde tal styrkes de offentlige kasser med kr., hver gang dette lykkes. Hvis beskæftigelsesfremgangen derimod finder sted i den offentlige sektor, vil produktion og velstand naturligvis øges, men der vil ikke finde nogen direkte aflastning sted af de offentlige finanser. Det sker først, når den efterfølgende multiplikatoreffekt spreder sig til resten af samfundet. Velfærdsstatens finansiering må således overvejende løses gennem privat beskæftigelse, navnlig hvis skattetrykket skal forblive uændret, hvilket dog ikke nødvendigvis er et mål i sig selv. Konklusioner Den demografiske udfordring, som det danske velfærdssamfund står overfor i de kommende tiår, synes ikke at have et omfang, som stiller krav om drastiske ændringer i den hidtidige samfundsøkonomiske struktur. Det fald i arbejdsstyrken, der må forventes at blive ca personer, vil delvist kunne opvejes af et indhug i arbejdsløshedskøen, der i dag har en størrelsesorden et godt stykke over , jfr. figur 1. Hertil kommer det væsentlige forhold, at den årlige vækst i arbejdsproduktiviteten modsvarer en stigning i udbudet af arbejdskraft på ca personer. Det er derfor næppe arbejdskraft, det danske samfund kommer til at mangle i fremtiden. Helt på linje med de hidtidige historiske erfaringer, har det danske 5 Endnu en bekræftigelse på Keynes konklusion: Look after employment, then the budget will look after itself. 6

7 samfund tværtimod fortsat et betydeligt vækstpotentiale, der ligger udover de ekstra krav til produktionen, som det øgede antal pensionister vil stille. Det politiske spørgsmål i fremtiden bliver derfor, hvad den fortsatte vækst i produktionsmulighederne skal bruges til? Hvad er det for en vækst befolkningen egentlig ønsker? Kvantitativ eller kvalitativ? Et samfund, hvor der er plads til alle på arbejdsmarkedet? Kortere arbejdstid for en fuldt beskæftiget opgjort på ugebasis, på årsbasis eller over et helt arbejdsliv? En bæredygtig udvikling, hvor den del af det private forbrug, der slider både på mennesker og natur nedprioriteres til fordel for bedre service og mere fritid? Mulighederne er mangfoldige, dog vil det fortsat gælde, at stigningen i antallet af pensionister vil stille krav om en øget omfordeling fra beskæftigede til ikkebeskæftigede. I figur 2 er det vist, hvorledes udviklingen i arbejdsløsheden historisk set har haft langt større indflydelse på forsørgerbrøken end antallet af pensionister. Hvis forsørgerbrøken blev reduceres yderligere gennem øget beskæftigelse, så ville det i sig selv lette finansieringen af velfærdsstaten og dermed mindske de fordelingspolitiske spændinger. Derfor bør navnlig et fald i arbejdsløsheden gives høj prioritering ved tilrettelæggelsen af fremtidens velfærdssamfund. Kilder: Andersen, Bent Rold (1999), Ældrepolitik på afveje, Fremads debatbøger Danmarks Nationalbank (2000), Demografi og vækst i Danmark, af Bent Haller Pedersen, Kvartalsoversigten, 1. kvartal Danmarks Statistik (2004), Statistisk tiårsoversigt 2004, København: Danmarks Statistik Finansministeriet (1999), Arbejde og Service, Finansministeriet Jespersen, J. (2004) Vækst, fordeling og pensioner i et fremtidsperspektiv bidrag til 13 udfordringer til den danske velfærdsstat redigeret af Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen, Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2004 Jespersen, J. (2004) Velfærdskommission i drømmeland, kronik i Information, 11./12. december. Jespersen, J. (2005), Øget velfærd gennem nedsat arbejdstid, - april Kahneman, D. (2005) Psychology and Rationality, Marshall-lectures, University of Cambridge, January (endnu ikke publiceret) Pedersen, Jørn Henrik (2003), Fremtidens pensions- og forsørgelsesproblem, (Gerontologi og Samfund, dec. 2003) optrykt i Petersen og Petersen (red.), (2004) Velfærdskommissionens analyserapport Velfærden kommer ikke af sig selv, maj

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i

En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i Jesper Jespersen Roskilde Universitet 3. januar 2011 Offentliggjort i Ræson (e-tidsskrift) En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i 1. De økonomiske eksperter er uenige Debatten om

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år)

Andel 60+ udenfor arbejdsmarkedet som godt kunne finde på at arbejde igen (mindst et år) Politiske forslag der har til formål at øge arbejdsstyrken, sigter typisk på at få erhvervsaktive til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet til fordel for flere år i jobbet. Der

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere