PSYKENS TOPOLOGI. Breve til Selskabet for Teoretisk Psykologi. Jens Mammen, Niels Engelsted. Erik Schultz, Jens Kvorning, Jan Riis Flor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSYKENS TOPOLOGI. Breve til Selskabet for Teoretisk Psykologi. Jens Mammen, Niels Engelsted. Erik Schultz, Jens Kvorning, Jan Riis Flor"

Transkript

1 PSYKENS TOPOLOGI Det matematiske grundlag for teorien om sanse- og udvalgskategorier Breve til Selskabet for Teoretisk Psykologi Jens Mammen, Niels Engelsted Preben Bertelsen, Tia Hansen, Benny Karpatschof Erik Schultz, Jens Kvorning, Jan Riis Flor Med et bilag af Jørgen Hoffmann-Jørgensen Psykologisk Institut Aarhus Universitet oktober 2000 i

2 Redaktionsgruppen består af: Lars Hem (ansvarshavende redaktør), Mogens Agervold, Birgitte Diderichsen, Jens Mammen og Thomas Nielsen. Sekretariat: Ingrid Graversen, Psykologisk Skriftserie kan bestilles skriftligt eller pr. telefon ( ). Jens Mammen, Niels Engelsted, m.fl. UDGIVET PÅ PSYKOLOGISK INSTITUT AARHUS UNIVERSITET, ASYLVEJ 4, 8240 RISSKOV RISSKOV, 2000 Tryk: Institut for Statskundskab ii

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord (Jens Mammen)... ix I Indledning (Studiebrev 1. Jens Mammen, )... 1 Ia. Om studiebrevene... 1 Ib. Foreløbig emneliste... 3 Ic. Litteratur... 4 II Om mængder og mængdealgebra (Studiebrev 2. Jens Mammen, )... 6 IIa. Hvad er en mængde?... 6 Spørgsmål om Zermelos axiom (Niels Engelsted, ) Svar til Niels Engelsted (Jens Mammen, ) Kommentar (Jan Riis Flor, ) Diskussion om matematisk konstruktivisme m.m. (Tia Hansen og Jens Mammen, ) Kommentar om Gödel og Gentzen (Benny Karpatschof, ) Svar til Benny Karpatschof (Jens Kvorning, ) IIb. Mængdealgebra (Studiebrev 3. Jens Mammen, ) IIc. Spørgsmål angående udvalgsaxiomet (Preben Bertelsen, ) Svar til Preben Bertelsen (Jens Mammen, ) Nye spørgsmål angående udvalgsaxiomet (Preben Bertelsen, ) Personlig introduktion (Benny Karpatschof, ) Status vedrørende studiebrevene med svar til flere (Jens Mammen, ) Om mængders størrelse. Endelige og uendelige mængder (Studiebrev 4. Jens Mammen, ) IIc.1. Endelige mængder iii

4 IIc.2. Uendelige mængder Tilføjelse til Studiebrev 4 (Jens Mammen, ) III Axiomatiske systemer (Studiebrev 5. Jens Mammen, ) IIIa. Indledning IIIb. Fra Euklid og indtil Gödel. Fra naiv realisme til formalisme 58 Svar til Jan Riis Flor (Jens Mammen, ) Spørgsmål til Studiebrev 5. Hvad er en geometri? (Tia Hansen, ) Svar til Tia Hansen (Jens Mammen, ) IIIc. Fra og med Gödel. Fra formalisme tilbage til realismen (Studiebrev 6. Jens Mammen, ) IIId. Modelteori Om Roger Penrose (Jens Mammen, ) IV Generel topologi (Studiebrev 7. Jens Mammen, ) IVa. Indledning IVb. Topologiske rum IVc. Standardtopologien på den reelle talakse Tilføjelse til Studiebrev 7. Eksempler på topologiske rum (Jens Mammen, ) IVd. En basis i et topologisk rum (Studiebrev 8. Jens Mammen, ) IVe. Standardtopologien på underrummet af rationelle tal IVf. Standardtopologien på det reelle plan R IVg. Nogle topologiske grundbegreber IVh. Afbildninger (funktioner) (Studiebrev 9. Jens Mammen, ) IVi. Kontinuitet IVj. Homeomorfi og homotypi Kommentarer til Studiebrev 9 (Benny Karpatschof, ) Svar til Benny Karpatschof (Jens Mammen, ) iv

5 V En interpretation af åbne mængder som afgørbare mængder (Studiebrev 10. Jens Mammen, ) Va. Om afgørbarhed i matematikken Vb. Vc. Vd. Mandelbrots mængde som et eksempel på forbindelsen mellem åbenhed og afgørbarhed Sammenhængen mellem åbenhed i et ikke-algebraisk topologisk rum, asymmetrisk afgørbarhed, rekursivt numerable mængder og Turing s halting problem Sammenhængen mellem åbenhed og afgørbarhed illustreret med måling og anden fysisk og psykofysisk interaktion som eksempel Kommentarer til Benny Karpatschof og til Studiebrev 10 (Jens Mammen, ) VI Hausdorff-rum og perfekte topologiske rum (Studiebrev 11. Jens Mammen, ) VII Sanse- og udvalgskategorier (Studiebrev 12. Jens Mammen, ) 147 VIIa. Sansekategorier VIIb. Udvalgskategorier (Studiebrev 13. Jens Mammen, ) VIIc. Afgørbare kategorier, udvalgsaxiomet og maksimale perfekte topologier (Studiebrev 14. Jens Mammen, ) 165 VIId. Mere om maksimale perfekte topologier og Hoffmann s Conjecture (Studiebrev 15. Jens Mammen, ) VIIe. Om maksimale og ikke-maksimale SU-rum (Studiebrev 16. Jens Mammen, ) Spørgsmål og svar om komplementaritet og/eller negation (Tia Hansen og Jens Mammen, ) VIII Diskussion og interpretationer. Sanse- og udvalgskategoriernes semantik og syntaks (Studiebrev 17. Jens Mammen, ) Kommentarer til Studiebrev 17 (Jens Mammen, ) IX Om metoden i studiebrevene og i Den menneskelige sans, kap. 5. Hvorfor er matematikken nødvendig? (Studiebrev 18. Jens Mammen, ) v

6 Kommentarer til Studiebrev 18, specielt vedr. Axiom 4 (Hausdorff) (Jens Mammen, ) X Interpretation af sansekategorierne (Studiebrev 19. Jens Mammen, ) XI Om sanse- og udvalgskategorier i fysisk rum og tid (Studiebrev 20. Jens Mammen, ) XIa. Om tings tidslige, rumslige, numeriske og kvalitative identitet og ikke-identitet XIb. Om tingenes kontinuerte bevægelse i det fysiske rum. Udvalgskategorierne i det diakrone univers af genstande (Studiebrev 21. Jens Mammen, ) XIc. Om den kontinuerte ændring af tingenes egenskaber. Indledende definition af t 0 -diakrone sansekategorier i det diakrone univers af genstande XId. Om korrespondensforholdet mellem de t 0 -synkrone og de t 0 - diakrone sanse- og udvalgskategorier XIe. Generelle diakrone sanse- og udvalgskategorier. En nødvendig udvidelse af begrebet om tings eksistens. Den kompakt-åbne topologi for funktionsrum Kommentarer til Studiebrev 21 m.m. (Jens Mammen, ) 251 XII Afslutning og invitation (Studiebrev 22. Jens Mammen, ) XIIa. Mere om den synkrone og diakrone interpretation af sanse- og udvalgskategorierne XIIb. Om afgørelse og udvalg i matematikken. Udvalgsaxiomet XIIc. Om mennesker og dyr XIId. En invitation til fortsættelse XIIe. Liste over axiomerne Appendix. Om Axiom 8 (Jens Mammen, ) Indledende kommentarer (Efter Studiebrevene 1 (af 5). Niels Engelsted, ) Stykke i tre akter (Efter Studiebrevene 2 (af 5). Niels Engelsted, vi

7 ) Hvorfor Jens matematiske teori er god og svær (Efter Studiebrevene 3 (af 5). Niels Engelsted, ) MAXI En simpel fremstilling af det væsentlige (Efter Studiebrevene 4 (af 5). Niels Engelsted, ) Den fælles baggrund for MAXI og EPSY (Efter Studiebrevene 4¼ (af 5). Niels Engelsted, ) Hvor EPSY er uenig med MAPSY (Efter Studiebrevene 4½ (af 5). Niels Engelsted, ) M taxonomien kort fortalt (Efter Studiebrevene 4¾ (af 5). Niels Engelsted, ) EPSY det grundlæggende psykiske og dets struktur, 1. del. Liv, næring og den psyko-logiske verden (Efter Studiebrevene 5 (af 5), 1. del. Niels Engelsted, ) EPSY det grundlæggende psykiske og dets struktur, 2. del. Det psyko-logiskes episke struktur (Efter Studiebrevene 5 (af 5), 2. del. Niels Engelsted, ) Kommentarer om dyrerækken og udvalgskategorisering (Preben Bertelsen, ) Spørgsmål (Erik Schultz, ) Svar til Erik Schultz (Jens Mammen, ) Svar til Preben Bertelsen (Jens Mammen, ) Uddybet svar til Preben Bertelsen (Jens Mammen, ) The full MONTI. Foreløbigt svar til Niels Engelsted (Jens Mammen, ) Litteraturliste Liste over anvendte matematiske begreber m.v Liste over anvendte symboler og tegn BILAG Liste pr over STP-medlemmer Maximal Perfect Topologies (Jørgen Hoffmann-Jørgensen, ) vii

8 Forord. Jens Mammen FORORD I november 1994 fik Niels Engelsted fra Psykologisk Laboratorium, Københavns Universitet, ideen til - sammen med mig - at starte et "elektronisk kollokvium" med navnet Selskabet for Teoretisk Psykologi (STP). Kollokviet skulle være bygget op omkring en mailing-liste med deltagelse af kolleger fra de psykologiske institutter i Danmark og andre interesserede, efter invitation fra initiativtagerne. Som navnet antydede, skulle listen være et forum for diskussion af emner og problemer inden for teoretisk psykologi, hvilket i vores forståelse var teoretisk almen psykologi. Vi havde også allerede det første emne parat, nemlig Det matematiske grundlag for teorien om sanse- og udvalgskategorier, som jeg skulle fremstille i en række breve (der kom til at hedde "Studiebreve"), som de øvrige deltagere så skulle kommentere og stille spørgsmål til, som jeg så igen skulle forsøge at besvare. Den konkrete anledning til initiativet var, at jeg kort forinden over for Niels havde berettet om en videreudvikling af den matematik, som jeg havde benyttet mig af i kapitel 5 "En infinit logik" i min bog Den menneskelige sans til beskrivelse af et "strukturelt træk ved selve den praktisk-sanselige virksomhed, der forbinder menneske og omverden" (Mammen, 1983, bagsideteksten). Den 8. december 1994 startede så STP med et introduktionsbrev fra Niels Engelsted til de på det tidspunkt 22 deltagere. Siden er flere kommet til (se bilag bag i bogen "Liste pr over STP-medlemmer"). Introduktionsbrevet opregnede en række "spilleregler" for deltagelse i STP, bl.a. at alle breve blev skrevet som rent uformateret 7-bit DOS-tekst, altså uden de danske bogstaver æ, ø og å og alle andre tegn med ASCII-værdi over 127. Brevene skulle adresseres til forskellige "sektioner", f.eks. en "Bulletin-sektion" for diverse fri diskussion og en "Studie-sektion" reserveret til et bestemt emne, i første omgang det allerede omtalte. Selv om deltagerkredsen var lukket, blev det i reglerne præciseret, at bidrag var offentlige i den forstand, at "Studiesektionens input er til rimelig fri afbenyttelse mod behørig henvisning". Nærværende bog er min redigerede udgave af den korrespondance, som i perioden fra den 12. december 1994 til den 12. maj 1998, blev ført i "Studie-sektionen". Kun et enkelt brev er medtaget fra "Bulletin-sektionen", nemlig Benny Karpatschofs brev fra den 9. januar Brevene er stort set bragt i kronologisk rækkefølge. Dette er gjort for at bevare den dialogiske form, men svarer også til fremstillingens systematik, der kun i enkelte tilfælde har medført et brud på kronologien, som det også fremgår af indholdsfortegnelsen. viii

9 Min redigering af brevene har hovedsagelig bestået i at konvertere dem fra 7-bit DOS-tekst til almindeligt tekst-format, at genskabe diverse omskrevne matematiske symboler, at lave kursiverede fremhævninger (oprindeligt angivet med versaler) og andre layoutmæssige forbedringer og at rette oplagte skrivefejl, også i andre forfatteres bidrag. Rettelser, som senere er blevet rundsendt, har jeg indarbejdet. Derudover har jeg udeladt en række bemærkninger, der enten var af mere privat karakter, vedrørte selve mediet eller omhandlede en "julekonkurrence", som jeg vil skåne læserne for. Alle udeladelser er markeret med [...]. Enkelte steder har jeg indsat forklarende bemærkninger eller henvisninger eller har - i mine egne bidrag - foretaget omformuleringer. De er overalt indsat i skarpe parenteser []. På grund af teksternes særlige oprindelse kan det ikke undgås, at de i deres form afviger fra sædvanlige videnskabelige tekster, f.eks. ved anvendelse af direkte tiltale og benyttelse af fornavne. De medlemmer af STP, der omtales eller tiltales, kan dog i alle tilfælde identificeres af læseren ved hjælp af ovennævnte bilagte medlemsliste. Der forekommer også en række personlige kommentarer, som jeg har valgt at lade stå, fordi de er med til at bevare lidt af kollokviets stemning. En omskrivning til en traditionel tekst ville i alle tilfælde være en uoverkommelig opgave. Læseren vil også bemærke, at der ikke er litteraturhenvisninger i samme omfang som i sædvanlige videnskabelige tekster. Det gælder især den anvendte matematiske litteratur, som i stedet omtales mere summarisk i afsnit Ic "Litteratur". Når jeg overhovedet har valgt at udgive denne korrespondance fra STP, hænger det sammen med, at den trods ovenstående forbehold forekommer mig at rumme en systematisk og sammenhængende fremstilling og diskussion af nogle ideer, som jeg finder vigtige, og som jeg gerne vil have kommunikeret til en større kreds. Der er også en del af STP's andre medlemmer, som har udtrykt et lignende ønske. I december 1996 lavede STP-medlem Ole Elstrup Rasmussen en smukt redigeret tekst-udgave af hele korrespondancen i "Studie-sektionen" indtil da, som blev distribueret blandt medlemmerne og til enkelte andre. Det var med til at give mig lyst til senere at redigere og udgive den samlede korrespondance. Jeg takker Ole for initiativet og den store indsats! Siden maj 1996 har der under (kæle)navnene "Bennys hjælpeklasse" og "MAD" (Mammens Algebraiske Demonstrationer) været etableret en studiekreds på Psykologisk Laboratorium i København, som har diskuteret studiebrevene og den øvrige korrespondance. Den centrale person har her været Benny Karpatschof, der både er psykolog og matematiker. En stor tak til Benny og hjælpeklassen for at holde mig til ilden! ix

10 Forord. Jens Mammen Jeg skylder også professor Ib Madsen og docent Jørgen Hoffmann-Jørgensen, Matematisk Institut, Aarhus Universitet stor tak. Ib Madsen for mangeårig interesse og hjælp og Jørgen Hoffmann-Jørgensen for sit bidrag til løsning af et matematisk problem, uden hvilket studiebrevene havde savnet en helt central pointe og i øvrigt slet ikke var kommet i gang (se bilag med Hoffmann-Jørgensens notat). Også tak til Jørgen Hoffmann-Jørgensen for inspirerende og lærerige samtaler om matematik! Tak til Anne Bjerg for at have læst kladderne til studiebrevene igennem, have diskuteret dem med mig og være kommet med mange forslag til forbedringer, både med hensyn til indhold og formuleringer. Tak til alle deltagerne i STP for gennem deres interesse og tålmodighed at have hjulpet mig, så studiebrevene faktisk har været noget af det mest lystbetonede arbejde, jeg har lavet, når bortses fra frustrationerne over hele tiden at blive afbrudt af andre opgaver. Det kom til at tage meget længere tid end planlagt. Mange af deltagerne i STP har mere uformelt og mundtligt diskuteret studiebrevene med mig. Men først og fremmest skylder jeg de medlemmer tak, som har vovet sig frem på listen med spørgsmål og kommentarer. Tak til Niels Engelsted, Preben Bertelsen, Tia Hansen, Benny Karpatschof, Erik Schultz, Jens Kvorning og Jan Riis Flor for, at de har givet mig tilladelse til at trykke deres redigerede indlæg. Specielt tak til Jørgen Hoffmann-Jørgensen for, at jeg som bilag måtte gengive hans notat fra september Jeg skylder også ingeniør Lejf Rasmussen, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, tak for at have været en meget hjælpsom teknisk administrator af STP's mailing-liste. Desuden en meget varm tak til sekretær Lone Hansen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, for med gode ideer og stor omhu at have lavet hele tekstbehandlingsarbejdet og layouten til denne udgivelse. Sidst og frem for alle takker jeg Niels Engelsted for at have taget initiativet til STP, for mange helt uundværlige diskussioner og for hans omfattende og perspektivrige kommentarer "Efter studiebrevene". Niels Engelsted og jeg har sammen et forskningsprojekt med overskriften Psykens topologi, hvortil denne udgivelse er et bidrag. Projektet indgår i vore institutters forskningsprogrammer og i Emotion, hukommelse og erkendelse. Et rammeprojekt om kognition og bevidsthed, også kaldet ROCOCO (Research On COgnition and COnsciousness), støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd. Jeg takker i den forbindelse Institut for Psykologi, Københavns Universitet, for at have huset mig juni og juli 2000, mens jeg færdigredigerede dette arbejde med hjælp fra Niels Engelsted. Som sagt ovenfor er fremstillingen bygget systematisk op og kan derfor læses i den trykte rækkefølge. Alligevel kan Studiebrev 1, 18 (fra afsnit 5), 19 og 22 x

11 (fra afsnit 13) eventuelt tjene til en hurtig introduktion. Men allerbedst vil det måske være at starte med at læse Niels Engelsteds lettere tilgængelige "Efter Studiebrevene" inden den systematiske læsning fra en ende af. Siden korrespondancens afslutning i maj 1998 er der naturligvis sket en videreudvikling af visse dele af de behandlede emner. I dag ville jeg især have formuleret mit afsluttende indlæg "The full MONTI" noget anderledes. Men jeg har valgt at lade det stå, som det var. Det skyldes bl.a., at det i sin oprindelige form er blevet kommenteret i et senere indlæg af et af STP's medlemmer, Simo Køppe (1998). Jeg har svaret på Køppes indlæg i Mammen (1999), hvor jeg samtidig svarer på indlæg fra Preben Bertelsen (1998) og Niels Engelsted (1998). Hvis læseren af dette også skulle få lyst til at blande sig, modtager jeg gerne et på adressen xi

12

13 Studiebrev 1. Jens Mammen, I Indledning Ia Om Studiebrevene I de følgende studiebreve [ ] vil jeg prøve at fremstille den matematik, som ligger til grund for kap. 5: "En infinit logik" og "Appendix" i min bog Den menneskelige sans (1983), samt "Addendum" i anden udgave af bogen (1989) [og Tilføjelse til Addendum i tredjeudgaven (1996)]. Da jeg en del gange kommer til at henvise til denne bog, vil jeg for nemheds skyld blot omtale den som DMS. I nogle tilfælde vil jeg hermed kun henvise til de ovennævnte dele af bogen. Jeg vil ikke forudsætte, at I har læst DMS. Men for dem, der ikke har læst den, eller ikke kender lidt til begreberne "sansekategorier" og "udvalgskategorier", vil der sandsynligvis gå lang tid, før forbindelsen mellem matematikken og psykologien vil fremtræde. I DMS kap. 5 forsøger jeg skridt for skridt at bygge en struktur op, fokuseret på lige netop sanse- og udvalgskategorier, som jeg nu definerer dem. I princippet kan kapitlet læses af en matematisk forudsætningsløs, men til gengæld meget tålmodig læser. På den måde er teksten selvindeholdt og alment tilgængelig, i princippet. Til dette formål anvender jeg så, ofte ret implicit, en del etableret matematisk logik og topologi. Implicit, for ikke at bebyrde den ikke matematisk orienterede læser med for meget matematik. Et eksempel er, at jeg ikke har nævnt, at selve termen "udvalgskategori" hentyder til en forbindelse til udvalgsaxiomet (Axiom of Choice), som bliver forklaret i de senere breve. Omkostningen ved denne fremgangsmåde er, at den ikke-matematiske læser (i bedste fald) får dannet et "ad hoc" billede af sanse- og udvalgskategorier, men samtidig har svært ved at danne sig et billede af den matematik, som bruges. Derved er læseren til en vis grad forhindret i at "tænke med" og dermed også forhindret i at korrigere, supplere eller videreudvikle teorien. En anden omkostning er, at læseren på trods af eventuelt at have anvendt en del tid på at kæmpe sig igennem fremstillingen, alligevel ikke har lært særligt meget matematik heraf, som ville kunne bruges i andre sammenhænge. Nogle vil derfor måske med en vis ret mene, at det ikke lønner sig at pløje kapitel 5 igennem. Som Henrik Poulsen sagde i sin tid: "Jeg venter, til det kommer på film". I disse studiebreve har jeg så valgt den diametralt modsatte fremstillingsmåde. Her udvikler jeg (i skitseform, men dog så vidt muligt sammenhængende) den generelle matematiske teori, som ligger bag DMS, for først til sidst at nå frem til selve den psykologiske teori, som jeg ikke vil give en selvstændig fremstilling af her. 1

14 Studiebrev 1. Jens Mammen, Det drejer sig om en udvikling i matematikken med en forhistorie tilbage til den græske oldtid. Men hvor de væsentligste resultater, som vi får brug for her, er udviklet i vores århundrede i forbindelse med en afklaring af matematikkens grundlag, som kulminerede omkring 1940 og fandt sin foreløbige afslutning i 1960'erne, selv om mange spørgsmål stadig står åbne. Det er en anden slags matematik end den, som man kender fra skolen, bortset måske fra noget mængdealgebra, som vist er indført, siden jeg gik ud af gymnasiet i Skolematematikken kan være nyttig at huske, bl.a. fordi den kan levere konkrete eksempler til den mere almene matematik, som jeg vil behandle her. Men ellers får vi ikke megen brug for den. Med den matematik, jeg kendte, da jeg skrev DMS, var der et spørgsmål, som stod åbent i 1983-udgaven, og som blev besvaret under særlige forudsætninger i et "Addendum" i 1989-udgaven. Nu er det imidlertid blevet besvaret mere alment [Se Tilføjelse til Addendum i 1996-udgaven]. Det sidste skyldes en århusiansk matematiker, Jørgen Hoffmann-Jørgensen, som har arbejdet med problemer inden for teorier for sandsynligheder, information og beslutninger, som er beslægtede med mine problemer. Det viser sig, at spørgsmålet rækker langt dybere ned i matematikkens (og logikkens) moderne grundlag, end jeg havde troet, og samtidig tilfredsstiller den oprindelige ambition med min matematiske fremstilling på en måde, som jeg end ikke havde turdet håbe. Men det viser sig også, at hvor den matematik, som jeg havde anvendt i DMS, vil være kendt af de fleste professionelle matematikere, er dette ikke tilfældet med den matematik, som er nødvendig for at besvare de sidstnævnte spørgsmål. Det er selvfølgelig mægtig interessant og spændende og formentlig et tegn på, at vi her har fat i noget, der er nyt, og som langt fra er trivielt. På den anden side er det også et problem. Dels kan jeg selv kun med nød og næppe og en hel del ny matematik-læsning forstå det, og endda kun delvis. Dels rejser det et kommunikationsproblem, ikke kun i forhold til mine psykologiske kolleger, men altså også i forhold til mange matematikere. Det lyder jo skræmmende, når man f.eks. som Niels erklærer at skulle starte på 7. klasses niveau i matematik. Men det er nu kun tilsyneladende et problem. For det første har man i denne sammenhæng stort set ikke brug for den matematik, som man har lært siden 7. klasse. For det andet har jeg fundet ud af, at hvis man springer en række beviser og tekniske detaljer over, så lader det hele sig forklare ret enkelt i et forholdsvis dagligdags sprog. Netop fordi vi i høj grad har med grundlagsproblemer at gøre, er selve de overordnede spørgsmål og svar ikke så svære at formulere. Det bliver først vanskeligt, endda meget vanskeligt, hvis man forlanger at kunne følge alle slutnings- og beviskæder skridt for skridt. Så det dropper vi. 2

15 Studiebrev 1. Jens Mammen, Kort sagt: Alle burde kunne følge med, hvis man blot er lidt tålmodig og har lidt sans for logik. Hvis man aldrig har forstået, hvad en logaritme er, gør det ikke spor. En del af de emner, jeg vil komme ind på, er der dog allerede en del af jer, som kender til. F.eks. ved jeg, at Benny, Arne og Jan Riis Flor (og måske andre?) er velbevandrede inden for matematisk logik og mængdelære. Det vil jeg se bort fra i fremstillingen. Men selvfølgelig håber jeg, at de, som ved noget om disse ting i forvejen, også vil bruge det til kommentarer, kritik, etc. I det hele taget siger det sig selv, at jeg vil være meget taknemmelig for alle slags kommentarer og spørgsmål [ ]. Jeg har lavet en foreløbig liste over de emner, som jeg vil komme ind på i mine studiebreve. Men jeg har ikke overblik over, hvor mange breve der er nødvendige for at komme igennem det hele, eller hvor lange de skal være hver for sig. Jeg er heller ikke sikker på rækkefølgen af emnerne, da jeg hele tiden bliver opmærksom på nye sammenhænge mellem emnerne, efterhånden som jeg skriver om dem. Alligevel giver jeg jer listen nedenfor, selv om den mest tjener som huskeseddel for mig selv. Meget af det vil sikkert være volapyk for en del af jer. Det skal I ikke tage jer af. Jeg vil selvfølgelig forklare det efterhånden. Ib Foreløbig emneliste (NB! IKKE DISPOSITION) Om formel logik og mængdealgebra Om axiomatiske systemer. Historien om parallelaksiomet. Fra realisme til formalisme. "Hilberts program", Gödel's opdagelser. Formalismens sammenbrud. Om matematiske objekter og modeller. Modelteori. Matematiske objekter defineret ved konstruktion (f.eks. de rationelle tal) eller som billeder (f.eks. euklidisk geometri). Mængdelære. Diskussionerne om, hvad en mængde er. "Kagen og kniven". Paradokserne fra århundredets begyndelse og deres løsning i den moderne mængdelære. Mængder, afbildninger og relationer. Matematiske objekter som organiserede mængder. Eksempler på matematiske objekter: Endelige mængder og uendelige mængder. Uendelighedsbegrebets udvikling. Forskellige kardinaliteter. Hvad er tællelighed? Cantor's theorem. De reelle tal. Kontinuumshypotesen og den generaliserede kontinuumshypotese. Hvad er matematikkens genstand? Hvad handler den om? Strukturer i uendelige mangfoldigheder? Er matematikkens genstandsområde virkeligt, billeder, modeller, analytiske sandheder? Konstruktivisme, "platonisme". Zermelo-Fraenkel's predicate calculus. Löwenheim-Skolem's theorem. 3

16 Studiebrev 1. Jens Mammen, Standardtopologien på de reelle tal. Generel topologi. Topologiske rum. Hausdorff-rum. Perfekte rum. Delmængders indre, ydre, afslutning, rande. Sammenhæng. Kompakthed. Baser. Idealisationer. Sanse- og udvalgskategorier. De 11 aksiomer i kap. 5. Begrebet om asymmetrisk afgørbarhed. Korrespondens og globalitet (arvelighed). Matematisk generalisation, jfr. Witt-Hansen om Bohr og Einstein og matematikkens historie. Zermelo's udvalgsaxiom (Axiom of Choice) og dets historie. Forholdet mellem eksistens og konstruktivitet. Kan indirekte eksistensbeviser accepteres? Konstruktivister og moderne matematik. Den maksimale perfekte topologi som ikke konstruktivt afgørbar. Om rummet af afgørbare kategorier som ikke-absolut, dvs. ikke L-absolut. Zorn's Lemma. Axiom of Determinateness. Evt. om sanse- og udvalgskategorier over tid og den kompakt-åbne topologi for kontinuerte funktionsrum. Evt. om Turing og computabilitet. Ic Litteratur Jeg vil nedenfor give en litteraturliste [Se Litteraturlisten sidst i dette skrift]. Ikke med henblik på, at man nødvendigvis skal læse noget af det. Jeg vil ikke forudsætte det i min gennemgang. Dog er det en god ide at læse Joan Mogensens artikel, hvis man ikke allerede har gjort det, især hvis man ikke har læst (i) kap. 5 i DMS. Den giver en god fornemmelse af forbindelsen mellem psykologien og den matematik, som jeg vil fremstille her. Hvis man vil have en forholdsvis letlæst (?) introduktion til matematisk logik, kan jeg anbefale Crossley's bog. For topologiens vedkommende kan Patterson's bog bruges, selv om den orienterer sig mere mod geometrien (og såkaldte metriske rum) end mod mængdelære, logik og matematikkens grundlag. Det sidste er derimod karakteristisk for disciplinen "generel topologi", hvor Kuratowski (1961) er den mest elementære, jeg er stødt på. Den kan dog næppe læses uden en del matematiske forudsætninger. En fremragende, men temmelig avanceret, bog om matematikkens moderne grundlag er G.H. Moore (1982). Lübcke's (redigerede) bøger har jeg taget med, fordi mange vil have dem i forvejen, og fordi de har en række korte omtaler af begreber og personer i logikkens historie. Endelig min yndlingsbog, som ganske vist også handler om meget andet end matematik, men som er let læst: Penrose (1989). 4

17 Studiebrev 1. Jens Mammen, Resten har jeg mest anført for min egen skyld, fordi jeg får brug for dem efterhånden. [ ] 5

18 Studiebrev 2. Jens Mammen, II Om mængder og mængdealgebra IIa Hvad er en mængde? Det er altid svært at starte. I matematik gælder det som med alt andet, at der ikke er nogen absolut begyndelse, ingen faste primitive, ubetvivlelige, utvetydige grundbegreber, der kan begyndes med. Vi må i stedet starte med at hoppe ind et sted, der umiddelbart forekommer enkelt og overskueligt. Men det, vi begynder med, er ikke mere fundamentalt, end at samtlige anvendte begreber kan anfægtes, kræver yderligere definitioner og diskussion etc., som jeg ikke kan springe helt over, selv om jeg siden vil vende tilbage til dem for at behandle dem mere selvstændigt. Hvad matematik i det hele taget handler om, en genstandsbestemmelse af matematikken, kan vi heller ikke begynde med. Den har selv forudsætninger, som vi først successivt må opbygge. Jeg har valgt at starte med en foreløbig indkredsning af det matematiske begreb en mængde (engelsk: set). En mængde er en samling af objekter eller genstande, som kan bestå af stort set hvad som helst. Det kan være æbler og pærer, tal, figurer, bogstaver, etc. De enkelte objekter i en mængde kaldes i matematikken for mængdens elementer (engelsk: elements). Der kan være endeligt eller uendeligt mange elementer i en mængde. Hvad der menes med "uendeligt mange" vender jeg tilbage til i et senere studiebrev. Det er nemlig ikke helt uproblematisk. I en endelig mængde (engelsk: finite set) er der et endeligt antal elementer, dvs. at de kan ordnes i en række og tælles, og at deres antal kan angives med et såkaldt naturligt tal (engelsk: natural number), f.eks. 1, 7 eller Til de naturlige tal regnes de hele positive tal og 0 (nul). Som et særtilfælde af en endelig mængde regnes nemlig med en mængde med nul elementer, den såkaldte tomme mængde (engelsk: the empty set), der sædvanligvis betegnes med bogstavet Ø (det næstsidste bogstav i det danske alfabet, som på denne måde er kommet til international ære og værdighed, selv om grunden vist blot er, at det ligner et nul). Elementerne i en mængde skal være indbyrdes forskellige, og det skal være éntydigt givet, hvilke elementer der er med i mængden, og hvilke ikke. Allerede her er vi ude i et morads af definitoriske problemer, som jeg kort skal omtale. (I parentes bemærket kan den slags problemer være en af grundene til, at mange både kloge og tænksomme mennesker har svært ved at lære matematik, f.eks. i skolen. Tilegnelse af matematik kræver en ejendommelig blanding af spidsfindigt pedanteri og stor tolerance, grænsende til naivitet, over for ubestemthed, foreløbighed og manglende konkrethed). 6

19 Studiebrev 2. Jens Mammen, Hvad betyder f.eks. "indbyrdes forskellige"? Og omvendt, hvad betyder identitet, altså ikke-forskellighed, for elementer? Er der tale om numerisk identitet eller kvalitativ identitet? Foreløbig må vi lade spørgsmålet ligge, idet vi dog må bemærke, at elementer ikke behøver at være konkrete og stoflige og ikke behøver at have numerisk identitet. Det vil f.eks. være tilfældet for matematikkens sædvanlige "ideelle" objekter, tal, figurer, etc. Hvad menes dernæst med, at det skal være éntydigt givet, hvilke elementer der er "med" og "ikke med" i en mængde? Hvis elementer er noget, som er med i en mængde, så må det forhold, at vi også kalder noget, som ikke er med i en given mængde, for et element, jo betyde, at der altid må være mængder "uden for" enhver mængde. Men betyder det, at alt, hvad der ikke er med i en given mængde, selv er en mængde? Nej, det gør det ikke, som vi skal vende tilbage til. Allerede her ser vi, noget metaforisk udtrykt, at der ikke er symmetri mellem en mængdes "inderside" og "yderside". Hvad menes med, at elementernes medlemskab af en mængde skal være "éntydigt givet" eller med andre ord veldefineret? Da elementerne ikke behøver at være konkrete og stoflige, kan vi ikke i almindelighed henvise til, at de er fysisk/rumligt samlet i lommen eller i en pose, eller at de er afgrænset ved deres tidslige eksistens. Hvis mængden er endelig, kan vi dog godt forestille os, at vi f.eks. ved en påpegende definition opregner elementerne ét for ét. Men den går ikke, hvis antallet af elementer er uendeligt. Der må i stedet formentlig henvises til et eller andet kriterium eller en procedure, der for et givet (eller "forelagt", hvad vi så mener med det, når det ikke er konkret) element kan afgøre, om det er med i en given mængde. Men hvilke krav skal så stilles til sådanne kriterier eller procedurer? Vi støder her på et problem, som er fælles for definitionen af endelige og uendelige mængder, selv om det har mest radikale konsekvenser for de uendelige, som vi siden skal se. Problemet kan endda formuleres, selv om elementerne er konkrete, stoflige. Kan jeg f.eks. have en mængde æbler og dernæst danne en ny mængde ved at tage to tilfældige fra? Ja, hvis jeg virkelig gør det helt konkret ved at flytte dem, så kan jeg henvise til min faktiske handling og lade den definere den nye mængde. Men hvad nu, hvis jeg nøjes med at sige, at jeg gør det eller vil gøre det, uden at fortælle, hvilke to æbler jeg tog eller vil tage. Er det så også en veldefineret mængde? Måske fortæller jeg, at jeg tager de to rødeste eller de to øverste i bunken. I så tilfælde er de to æbler udvalgt efter en regel eller forskrift. Men kan jeg definere en mængde bestående af to af æblerne uden at kunne henvise til en konkret praktisk handling eller til en regel eller forskrift, der fortæller præcist hvilke to æbler? Kan en sådan mængde overhovedet siges at eksistere? Hvordan kan den have et fast og med sig selv identisk indhold, når det ikke er beskrevet? Dette spørgsmål i en lidt mere almen formulering, som jeg vender tilbage til, gav anledning til den måske største strid i nyere matema- 7

20 Studiebrev 2. Jens Mammen, tik. I 1904 hævdede den tyske matematiker Ernst Zermelo ( ), at spørgsmålet ikke kunne afgøres ved bevis, dvs. ved afledning ud fra allerede accepterede matematiske grundpåstande, såkaldte axiomer. Det måtte afgøres med et nyt selvstændigt axiom, som Zermelo kaldte das Auswahlaxiom (dansk: udvalgsaxiomet; engelsk: Axiom of Choice). Dette axiom, som vi skal vende tilbage til flere gange, hævder, at der faktisk eksisterer mængder, som ikke kan defineres ved kriterier eller regeldefinerede procedurer, hvad der siden er blevet kaldt ikke-konstruktive mængder. (Min term "udvalgskategori" har mere end et sprogligt slægtskab med Zermelos axiom. Men herom senere). Først i 1963 lykkedes det den amerikanske matematiker Paul Cohen [1934-] at vise, at Zermelo havde ret, bl.a. takket være den østrigske matematiker og logiker Kurt Gödels ( ) delvise løsning af problemet i Der var virkelig tale om et nyt axiom, som man altså kunne føje til dem, man havde i forvejen, hvis man i øvrigt mente, at det var fornuftigt. I århundredets begyndelse mente mange matematikere, at udvalgsaxiomet var ufornuftigt eller direkte irrationelt, og søgte i stedet at udforme en såkaldt konstruktivistisk matematik. I dag har det modsatte synspunkt, altså accepten af udvalgsaxiomet, vundet så stor tilslutning, at dette synspunkt som regel blot kaldes moderne matematik. Som jeg har formuleret problemet ovenfor, lyder det så grundlæggende og "filosofisk", at det er svært at forestille sig, hvordan det overhovedet kan diskuteres med matematiske midler. At dette alligevel er muligt, skyldes, at det på grund af matematikkens opbygning kædes sammen med andre spørgsmål, som lettere kan diskuteres. Et eksempel på det, er spørgsmålet om, hvorvidt en vilkårlig uendelig mængde, selv om dens elementer ikke kan ordnes i en række, dog kan ordnes så meget, at man metaforisk sagt kan "finde rundt i den" i tilstrækkelig grad til at udpege mindst ét element ud fra ordningen, lidt svarende til, at man kunne tage det rødeste eller det øverste æble i kurven, hvis der vel at mærke er ét, der er rødest eller øverst. Denne påstand om alle mængders potentielle "velordnethed", i ovennævnte meget svage betydning, er faktisk ækvivalent med udvalgsaksiomet. Der vendes som sagt tilbage til disse problemer og deres mere teknisk præcise formulering. Men der er flere problematiske momenter i definitionen af mængder (der er stort set ikke andet). Hvad kan overhovedet være element i en mængde? Vi har været lidt inde på spørgsmålet om elementers identitet. Lad os nu se lidt på deres art. Det helt afgørende spørgsmål er her, om et element selv må være en mængde, som altså igen har sine elementer, ikke at forveksle med elementerne i den første mængde. Hvis mængdebegrebet overhovedet skal være brugbart i matematikken, må dette tillades. Denne liberale holdning førte imidlertid, som bl.a. den engelske matematiker og filosof Bertrand Russell ( ) viste i århundredets begyndelse, til ubehagelige paradokser. Hvis man f.eks. tillod en mængde at være element i sig selv eller, endnu vildere, tillod sådan noget som 8

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Punktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013

Punktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013 Punktmængdetopologi Mikkel Stouby Petersen 1. marts 2013 I kurset Matematisk Analyse 1 er et metrisk rum et af de mest grundlæggende begreber. Et metrisk rum (X, d) er en mængde X sammen med en metrik

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Gödels ufuldstændighedssætninger

Gödels ufuldstændighedssætninger Gödels ufuldstændighedssætninger Thomas Bolander, DTU Informatik Matematik: Videnskaben om det uendelige 2 Folkeuniversitetet i København, efteråret 2011 Thomas Bolander, FUKBH 11 s. 1/21 Gödels ufuldstændighedssætning

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Udvalgsaksiomet. Onsdag den 18. november 2009

Udvalgsaksiomet. Onsdag den 18. november 2009 Udvalgsaksiomet Onsdag den 18. november 2009 Eksempler Fourier udvikling af f(x)=x 4 3 5 10 2 1 1 2 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 1 2 3 4

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 3. og 6. september 2013 Gennemgå bevis for Sætning 2.10 Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Bevis. Der findes en injektion X P(X), fx givet ved x

Læs mere

Ufuldstændighed, mængdelære og beregnelighed

Ufuldstændighed, mængdelære og beregnelighed Ufuldstændighed, mængdelære og beregnelighed Thomas Bolander, DTU Informatik Matematik: Videnskaben om det uendelige Folkeuniversitetet i København, efteråret 2009 Thomas Bolander, FUKBH 09 s. 1/27 Sidste

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Kommentar til 1 Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Denne afhandling af den 24-årige Kurt Gödel er blevet en klassiker. Det er vist den eneste

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

GEOMETRI-TØ, UGE 8. X = U xi = {x i } = {x 1,..., x n }, U α, U α = α. (X \ U α )

GEOMETRI-TØ, UGE 8. X = U xi = {x i } = {x 1,..., x n }, U α, U α = α. (X \ U α ) GEOMETRI-TØ, UGE 8 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imf.au.dk. Opvarmningsopgave 1. Lad X være en mængde og T familien af alle delmængder

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 16 Morten Grud Rasmussen 6. november, 2013 1 Interpolation [Bogens afsnit 19.3 side 805] 1.1 Interpolationspolynomier Enhver kontinuert funktion f på

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning

UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, ESBEN BISTRUP HALVORSEN 1 Indledning De fleste kan nok blive enige om, at mængden {a, b, c} er større end mængden {d} Den ene indeholder jo tre elementer,

Læs mere

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak Introduktion til differentialregning 1 Jens Siegstad og Annegrete Bak 16. juli 2008 1 Indledning I denne note vil vi kort introduktion til differentilregning, idet vi skal bruge teorien i et emne, Matematisk

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Om begrebet relation

Om begrebet relation Om begrebet relation Henrik Stetkær 11. oktober 2005 Vi vil i denne note diskutere det matematiske begreb en relation, herunder specielt ækvivalensrelationer. 1 Det abstrakte begreb en relation Som ordet

Læs mere

************************************************************************

************************************************************************ Projektet er todelt: Første del har fokus på Euklids system og består af introduktionen, samt I og II. Anden del har fokus på Hilberts system fra omkring år 1900 og består af III sammen med bilagene. Man

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Selvreference i begrænsningsresultaterne

Selvreference i begrænsningsresultaterne Selvreference i begrænsningsresultaterne Thomas Bolander, IMM, DTU. tb@imm.dtu.dk To pointer: (1) Der skal kun meget lidt udover selvreference til for at få de klassiske logiske begrænsningsresultater.

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 8 Morten Grud Rasmussen 18. oktober 216 1 Fourierrækker 1.1 Periodiske funktioner Definition 1.1 (Periodiske funktioner). En periodisk funktion f er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet

Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet Mens den 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner kom forholdsvis smertefrit ud af intervalrusebetragtninger, så er 2. hovedsætning betydeligt

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Epistemisk logik og kunstig intelligens

Epistemisk logik og kunstig intelligens Epistemisk logik og kunstig intelligens Thomas Bolander, DTU Informatik Gæsteforelæsning i Kognitionsforskning II, CST, KU, efteråret 2009 Thomas Bolander, Kognitionsforskning II 09 s. 1/22 Logik Logik

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011 Omskrivningsregler Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Udvalgskategorier, intentionalitet og matematik

Udvalgskategorier, intentionalitet og matematik Fortløbende kommentar Jens Mammen Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Udvalgskategorier, intentionalitet og matematik 1. Indledning. I Bulletin fra Forum for Antropologisk Psykologi, nr. 4 1 er der

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3 Algebraisk Specifikation af Abstrakte Datatyper.

3 Algebraisk Specifikation af Abstrakte Datatyper. 3 Algebraisk Specifikation af Abstrakte Datatyper. Specifikation kontra program. Bestanddele af en algebraisk specifikation. Klassificering af funktioner i en ADT. Systematisk definition af ligninger.

Læs mere

Aristoteles om uendelighed

Aristoteles om uendelighed Aristoteles om uendelighed Af Charlotte Stefansen En af de stridigheder man møder inden for matematik vedrører, om man kan tillade brugen af uendeligheder. Groft sagt kan man dele opfattelser af matematik

Læs mere

Euklids algoritme og kædebrøker

Euklids algoritme og kædebrøker Euklids algoritme og kædebrøker Michael Knudsen I denne note vil vi med Z, Q og R betegne mængden af henholdsvis de hele, de rationale og de reelle tal. Altså er { m } Z = {..., 2,, 0,, 2,...} og Q = n

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Nogle grundlæggende begreber

Nogle grundlæggende begreber BE2-kursus 2010 Jørgen Larsen 5. februar 2010 Nogle grundlæggende begreber Lidt simpel mængdelære Mængder består af elementer; mængden bestående af ingen elementer er, den tomme mængde. At x er element

Læs mere

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4 Indhold 1 Vindermængde og tabermængde 2 2 Kopier modpartens træk 4 3 Udnyt modpartens træk 5 4 Strategityveri 6 5 Løsningsskitser 7 Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende

Læs mere

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2 Affine rum I denne note behandles kun rum over R. Alt kan imidlertid gennemføres på samme måde over C eller ethvert andet legeme. Et underrum U R n er karakteriseret ved at det er en delmængde som er lukket

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Matroider Majbritt Felleki

Matroider Majbritt Felleki 18 Rejselegatsformidlingsaktivitet Matroider Majbritt Felleki Den amerikanske matematiker Hassler Whitney fandt i 1935 sammenhænge mellem sætninger i grafteori og sætninger i lineær algebra. Dette førte

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 29. april 2010. Kontaktpersoner

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 29. april 2010. Kontaktpersoner Evalueringsrapport Matematik & Datalogi 29. april 2010 Kontaktpersoner Magnus Find - magnus06@imada.sdu.dk Niels Kjeldsen - tiels@imada.sdu.dk Tilde My Larsen - tilla07@student.sdu.dk Anders Nielsen Helmar

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Fraktaler Mandelbrots Mængde

Fraktaler Mandelbrots Mængde Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................

Læs mere

Primtal - hvor mange, hvordan og hvorfor?

Primtal - hvor mange, hvordan og hvorfor? Johan P. Hansen 1 1 Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet Gult foredrag, EULERs Venner, oktober 2009 Disposition 1 EUKLIDs sætning. Der er uendelig mange primtal! EUKLIDs bevis Bevis baseret

Læs mere