Indhold Problemfelt... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Problemfelt... 3"

Transkript

1 Indhold Problemfelt... 3 Metode... 4 Afgrænsning... 4 Teori... Begrebsdefinition... Pengemængde... Rente... 6 Ejendomsskat... 6 Ejendomsværdiskat... 6 Skattestoppet... 6 Kvantitetsteorien... 8 Den klassiske kvantitetsligning... 8 Cambridgeudgaven... 9 Friedmans modernisering... Opsamling på kvantitetsteori Financial Instability Hypothesis Teoriopsamling Økonometriteori Empiri... Handlingsforløb Anders Dams forklaring på boligboblen Nationalbankens forklaring på boligboblen Sammenfatning af handlingsforløb Udvikling i økonomiske nøgletal Side 1 af 46

2 Offentligt og privat opsparingsoverskud Fordeling af lånetyper Analyse Opstilling af regressionerne... 2 Regressionsresultater Test for SLR antagelser Kritik af regressionsanalyse Skattestoppet Delkonklusion Afdragsfrie lån Delkonklusion Den kumulative effekt Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 2 af 46

3 2 Problemfelt I kølvandet på IT-boblen og terrorangrebet den 11. september 01 foretog den amerikanske centralbank, Federal Reserve Bank, en massiv likviditetsudpumpning for at sænke renten og sætte gang i den amerikanske økonomi (Dam 09). Den europæiske centralbank fulgte trop for at fastholde den europæiske konkurrenceevne overfor USA. Fastkurssamarbejdet betød, at den europæiske rentesænkning tvang Danmark til at sænke renten for at undgå, at kronen apprecierede over for euroen. Flere kritikere, herunder Jyske Banks direktør Anders Dam hævder, at der i perioden har været en betydelig inflation, men at denne har været maskeret i form af store prisstigninger på aktier, råvarer og ikke mindst boliger (Dam 09). Denne kritik rejser spørgsmålet om, hvorvidt den danske pengepolitik i perioden op til finanskrisen har været medvirkende til at skabe boblen på boligmarkedet. I 01 indførte regeringen et skattestop, der bl.a. betød, at ejendomsværdiskatterne blev fastfrosset på 01-niveau. 1 Inflationen og især de voldsomme prisstigningerne på boliger var med til at udhule ejendomsværdiskatten, så der reelt blev tale om store skattelettelser for boligejerne. Da det antages, at disse skattelettelser vil blive kapitaliseret i boligpriserne, er det således relevant at se på, i hvilken grad skattestoppet har været medvirkende til boblen, ved at ejendomsværdiskattens bremsende effekt er blevet fjernet. Med ændringen af kreditreguleringen i 03 blev det hidtidige forbud mod afdragsfrie lån til private boligkøbere ophævet. Denne nye lånetype fik stor popularitet, da den gav boligkøbere mulighed for at finansiere dyrere boliger til en lavere månedlig ydelse end ved konventionelle lån med renter og afdrag. I dette projekt vil det derfor også blive set på, i hvilken grad de afdragsfrie lån har været med til at skabe boligboblen. Efter finanskrisen har der fundet en øget regulering af den finansielle sektor sted, bl.a. må banker der modtager bankpakker ikke aflønne direktionen med aktieoptioner, og bonusser må højst udgøre % af den samlede grundløn (Folketinget 09). Skattestoppet og de afdragsfrie lån er blevet videreført uændret, hvilket netop understøttet relevansen af en undersøgelse af, hvorvidt disse faktorer har skabt boligboblen. For at undersøge hvilke forhold, der har været medvirkende til boligboblen, opstilles følgende problemformulering: 1 Henvises til senere afsnit omhandlende skattestop Side 3 af 46

4 I hvilken grad har den ekspansive pengepolitik i perioden 01-0 og indførelsen af skattestoppet og afdragsfrie lån medvirket til at skabe boligboblen? 2 30 Metode Dette projekt har til formål at belyse hvilke forhold, der har været medvirkende til at skabe den nuværende boligboble. Projektet vil bære præg af en induktiv fremgangsmetode. Der vil blive taget udgangspunkt i de anormaliteter, der er opstået i forbindelse med forståelsen af økonomien i lyset af finanskrisen. For at undersøge dette vil flere aspekter blive inddraget, da det antages, at der skal findes en multikausal forklaring på boligboblen. Derfor vil der blive set på både pengepolitik, skattestop og afdragsfrie lån. For at kunne diskutere disse forhold vil der blive opstillet en teoretisk forståelsesramme, hvor forskellige teorier omhandlende pengepolitik og institutionel teori vil blive præsenteret. Disse vil blive benyttet til at analysere økonomiens udvikling i perioden 01-. Efterfølgende vil der i empiriafsnittet blive præsenteret sekundær empiri i form af statistiske data, der tjener til at illustrere udviklingen i de tidligere nævnte parametre: pengemængde, boligpriser, inflation og rente. Herudover vil der blive præsenteret empiri for at påvise effekten af skattestoppet og afdragsfrie lån. Denne udvikling vil blive placeret i den teoretiske forståelsesramme, og det vil blive analyseret i hvilken grad, de valgte parametre har været medvirkende til at, skabe eller forstærke boblen på boligmarkedet. I analysen vil der blive opstillet en simpel økonometrisk model, der har til formål at klarlægge sammenhængen mellem pengemængde, boligpriser og inflation. Dernæst vil effekten af skattestoppet og indførelsen af afdragsfrie lån blive analyseret hver for sig. Denne analyse vil tage udgangspunkt i et opstillet eksempel, hvor effekterne af hhv. skattestop og afdragsfri lån beregnes. Endeligt vil den kumulative effekt af de undersøgte parametre blive beregnet. Afgrænsning For at undersøge udviklingen på boligmarkedet er det nødvendigt at foretage en afgrænsning og udvælge hvilke parametre, der kan anvendes til at give et billede af den faktiske økonomiske udvikling. For boligmarkedet vil der således udelukkende blive set på prisudviklingen for enfamilieshuse. Denne afgrænsning foretages for at simplificere, og fordi at denne gruppe af boliger har gennemgået den mest markante prisudvikling i perioden. Herudover vil projektet kun omhandle de indenlandske faktorer, som kunne tænkes at have indflydelse på udviklingen af boligpriserne, også selvom disse faktorer påvirkes af udefrakommende chok. Eksempelvis behandles den ekspansive pengepolitik som et nationalt fænomen, selvom den indirekte skyldes den amerikanske Side 4 af 46

5 likviditetsudpumpning. I forbindelse med skattestoppet afgrænses der til at arbejde med ændringer omhandlende beskatning af ejendom. Dette vil blive uddybet i begrebsdefinitionen. Teori I det følgende afsnit vil de nøglebegreber, som anvendes i projekt blive defineret. Herefter vil den valgte teori blive præsenteret. Teoriafsnittet vil bestå af fire dele, der beskæftiger sig med hhv. pengepolitik, skattepolitik, finansiel ustabilitet og økonometri. En af de væsentligste teorier om pengepolitik er kvantitetsligningen, der i årenes løb er blevet revideret og udvidet flere gange. Derfor vil flere udgaver af kvantitetsteorien blive præsenteret, og det vil blive diskuteret hvilken form, der bedst finder anvendelse i dette projekt. I det andet afsnit vil Minskys Financial Instabillity Hypothesis blive præsenteret, og det vil blive diskuteret, i hvilken grad den kan forklare udviklingen i typerne af boligfinansiering i den valgte periode. Som nævnt i metodeafsnittet vil der i analysen blive opstillet to simple regressionsmodeller. For at kunne opstille disse modeller vil teorien blive gennemgået kort i teoriafsnittet. En grundigere gennemgang vil være at finde i appendiks. Begrebsdefinition 2 Pengemængde Pengemængden i en økonomi består af flere bestanddele. M1 kaldes den smalle pengemængde og består af mønter og sedler samt rejsechecks. Disse er perfekt likvide og kan således bruges til betaling nu og her. Den brede pengemængde M2 består foruden M1 af indestående i banker, der uden varsel kan hæves eller anvendes til transaktioner. Bundne opsparinger i banker indgår ikke i M2, da disse ikke umiddelbart anvendes til transaktioner og dermed er mindre likvide end komponenterne, der udgør M2(Froyen 09 pp. 32). Da dette projekt omhandler penge- og dermed rentepolitikkens effekt på prisudviklingen i økonomien, er det relevant at anvende M2. I projektet vil ordet pengemængde derfor, hvis ikke andet er nævnt, dække over M2. Side af 46

6 2 30 Rente Nationalbankens pengepolitiske renter består af diskontoen, foliorenten og udlånsrenten. Diskontoen fungerer, som en signalrente, der angiver det overordnede niveau for de pengepolitiske renter (Nationalbanken 03). Foliorenten er den rente, som bankernes indlån og udlån på foliokonti forrentes med. Da foliokonti ikke må være i minus ved dagens afslutning, er der primært tale om indlån. Hvis bankerne optager et lån i Nationalbanken forrentes dette med Nationalbankens udlånsrente. Det er således udlånsrenten, der er med til at bestemme pengemarkedsrenten CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate), som er den rente bankerne benytter i forbindelse med udlån til hinanden. Konkurrencen på pengemarkedet presser CIBOR ned, så den ligger tæt på nationalbankens udlånsrente. Det er således nationalbankens udlånsrente, der betegnes som den politiske rente. Projektet vil derfor anvende udlånsrenten, og hvis ikke andet er anført vil renten dække over nationalbankens udlånsrente. Ejendomsskat Ejendomsskat, også kaldet grundskyld, er en skat, der betales til kommunen på baggrund af den af kommunen fastsatte grundværdi. Kommunalbestyrelsen fastsætter satsen, og den kan således variere fra kommune til kommune (Skat 11a). Ejendomsværdiskat Ejendomsværdiskatten er en skat, der beregnes på baggrund af boligens værdi. Satsen er fastsat af ejendomsværdiskatteloven, og er således den samme i alle kommuner. Ejendomsværdiskatten udgør 1 % af den del af ejendommens værdi, der ikke overstiger kr. og 3 % af den del af værdien, der overstiger dette beløb (Skat 11b). Der kan i visse tilfælde gives nedslag i ejendomsværdiskatten, eksempelvis hvis ejendommen ikke er beboet, og der gives desuden rabat til pensionister. Skattestoppet I 01 vedtog Folketinget et skattestop, der bestod af følgende fem punkter: 1. Ingen skat eller afgift må sættes op. 2. Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, f.eks. momsen, bliver procenten ikke sat op. 3. Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. benzin- og dieselafgiften, sættes kronebeløbet ikke op. Side 6 af 46

7 4. Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således,at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift.samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift. Såfremt Danmark bliver nødt til atsænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationaleaftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skattereller afgifter. Det forudsættes at en sådan omlægning er provenuneutral.. Der lægges et loft over det kronebeløb, som boligejeren betaler i ejendomsværdiskat. Værdistigninger på fast ejendom vil derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat. (Skatteministeriet 02) Formålet med at inddrage skattestoppet i dette projekt er at belyse, hvilken effekt loftet for stigning i ejendomsværdiskat har haft for udviklingen i boligpriserne i perioden Det er derfor kun relevant at se på skattestoppets betydning for ejendomsværdibeskatningen. Følgende uddrag viser skatteministeriets fortolkning og implementering af skattestoppet med hensyn til ejendomsværdiskat (Skatteministeriet 02): Der lægges fra 02 et loft over ejendomsværdierne, hvoraf ejendomsværdiskatten beregnes, således at den for en boligejer i samme bolig fremover ikke kan overstige ejendomsværdiskatten beregnet af vurderingen pr. 1. januar 01 med tillæg af pct. eller af ejendomsværdien pr. 1. januar 02, hvis denne er mindre. Hvis ejendomsvurderingen i fremtiden falder til under dette niveau, falder ejendomsværdiskatten også. Kommer der efterfølgende stigninger, stiger ejendomsværdiskatten igen, men den kan aldrig overstige et beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet af ejendomsværdiloftet. De hidtil gældende begrænsningsregler for år til år stigningen i ejendomsværdiskatten bevares Reduktioner i ejendomsværdiskatten i 02,som følge af begrænsningsreglerne for stigninger i tidligere år, udløses ikke til betaling i senere år. Ved flytning til anden ejerbolig bevares de hidtidige regler således, at de nedslag, der har været givet for ejerboliger erhvervet før 2. juli 1998, bortfalder. Ejendomsværdiskatten bliver dog ikke beregnet af et større grundlag end det laveste af ejendomsværdien for 01 plus pct. eller 02 ejendomsværdien. Side 7 af 46

8 Værdien af nyopførte boliger samt af om-og tilbygninger indgår i beregningsgrundlaget i 01- niveau med tillæg af pct. eller i 02 niveau, hvis dette beløb er mindre. For alderspensionister fastfryses nedslagsprocenten for det særlige indkomstafhængige pensionistnedslag på niveauet i 02. Som det fremgår af skatteministeriets fortolkning og implementering, har skattestoppet kun påvirket ejendomsværdibeskatningen og ikke den kommunale grundskyld. Derfor vil der i projektet kun blive diskuteret, hvilken effekt stop for stigning i ejendomsværdibeskatningen har haft på boligpriserne. Kvantitetsteorien Den klassiske kvantitetsligning I forbindelse med den klassiske kvantitetsteori tages der udgangspunkt i en ligning, der beskriver forbindelsen mellem omfanget af transaktioner i løbende priser og velociteten af pengene i økonomien. Velociteten er i denne forbindelse et mål for, hvor mange gange den enkelte pengeenhed i gennemsnit indgår i transaktioner i en given periode. Den amerikanske økonom Irving Fisher ( ) opstillede følgende ligning (Froyen 09 pp. 1-2): Her er M mængden af penge i økonomien, V T er pengenes transaktionshastighed, P T er prisniveauet for de varer, der bliver handlet og T er antallet af transaktioner. I Fischers udgave inkluderer variablen T ikke kun handel med nyproducerede varer, men også handel med tidligere producerede varer og finansielle aktiver. Denne relation kan også opstilles, så den fokuserer på transaktioner i forbindelse med output: 2 M er igen pengemængden, mens V nu er indkomstvelociteten for pengene; det antal den gennemsnitlige pengeenhed indgår i transaktioner der involverer output y, og P er prisniveauet for økonomiens output. Ifølge den klassiske kvantitetsligning er M, V og Y bestemt af faktorer, som ikke indgår i ligningen, mens prisniveauet P kan forklares vha. ligningen. Fischer opstillede følgende forklaring på et varierende prisniveau ud fra ligningen: For det første varierer prisniveauet med pengemængden, for Side 8 af 46

9 det andet er prisniveauet afhængig af pengenes velocitet og for det tredje er den afhængig af den mængde handel, som føres for den givne pengemængde. I ligninger er dette henholdsvis T og Y. Ifølge den klassiske teori er output bestemt af udbudssiden og pengemængden af den monetære politik ført af staten. Fischer argumenterer for, at velociteten er afhængig af teknologiniveau og befolkningens betalingsvaner. Jo højere teknologiniveau, jo hurtigere vil pengene kunne bevæge sig rundt i økonomien, ligesom kreditordninger og afbetalingsordninger også vil have indflydelse på velociteten. Grundet argumentationen for at velociteten er bestemt af teknologiniveau og betalingsvaner, kan den på kort sigt betragtes som fast. Dette er interessant i forhold til overstående ligning, da output og velocitet nu er faste på kort sigt, hvilket betyder, at der ifølge kvantitetsteorien eksisterer et proportionalt forhold mellem pengemængden og prisniveau i økonomien. Stregen over V og Y indikerer, at disse på kort sigt er faste (Froyen 09 pp. 1-2): Dette forhold hos klassikernes forståelse af kvantitetsteorien understøttes af Ricardos opfattelse af penge som neutrale, idet pengemængden alene gennem kvantitetsligningen bestemmer det generelle prisniveau (Olesen & Pedersen 07 pp.86). 2 Cambridgeudgaven En anden variant af kvantitetsligningen findes i form af Cambridgeudgaven, først fremført af de britiske økonomer Alfred Marshall ( ) og A.C. Pigou ( ). Ligesom Fisher fandt de også et proportionalt forhold mellem pengemængde og prisniveau. De anvendte dog en anden metode og kom således frem til en lidt anden sammenhæng. Marshall tog udgangspunkt i det enkelte individs beslutning om den optimale pengemængde. Her argumenterede han for, at det enkelte individ ville vælge at besidde en vis mængde kontanter til f.eks. uforudsete udgifter. Som supplement til dette argumenterede Pigou for, at folk kun ville vælge at besidde det antal kontanter, som var nødvendige grundet det nyttetab, der er forbundet med at penge ikke investeres. Det store spørgsmål, som rejses i forbindelse med Cambrigdeudgaven, er derfor hvilke mængde penge, det er optimalt at besidde. Marshall og Pigou opstillede følgende ligning, hvor de antog, at efterspørgslen på penge var proportionalt afhængig af indkomsten: Her er M d pengeefterspørgslen, som antages at være proportionalt afhængig af k, som er den andel af den nominelle indkomst, som det er optimalt at holde. P er prisniveauet og Y er den reelle Side 9 af 46

10 indkomst, hvilken ligesom hos Fisher er bestemt af udbudssiden og således er eksogent bestemt. Ifølge Cambridgeudgaven af kvantitetsteorien afhænger størrelsen af den optimale pengemængde af transaktionsniveauet i økonomien. Lige som det var tilfældet med Fishers tilgang, så opfattedes denne som konstant på kort sigt, da den er afhængig af det teknologiske niveau og befolkningens betalingsvaner. Ligevægten i ligningen findes, hvor pengeudbuddet(m) er lig med pengeefterspørgslen: Med et konstant k på kort sigt og et eksogent bestemt, antages der, som det var tilfældet med Fishers ligning, et proportionalt forhold mellem pengemængde og prisniveau. Dette fremkommer, hvis man flytter rundt på leddene i ligningen: Her ses det, at udtrykket svarer til V i Fishers ligning (Froyen 09 pp.3-4). 2 Friedmans modernisering Efter mange år uden den store mainstreamøkonomiske indflydelse blev kvantitetsteorien i 198 genintroduceret i en ny form af den amerikanske økonom Milton Friedman ( ). Ifølge Friedman var kvantitetsteorien primært en teori om pengeefterspørgsel, og den kunne således ikke i sig selv forklare output, indkomst og prisniveau. The quantity theory is in the first instance a theory of the demand for money. It is not a theory of output, or of money income, or of the price level (Friedman 198 pp. 4). Det er således ifølge Friedman nødvendigt at inddrage flere variable, hvis man ønsker at analysere output, indkomst og prisniveau ud fra kvantitetsteorien. Friedman opfatter penge som et reelt kapitalgode, der på lige fod med andre goder kan benyttes til opbevaring af velstand. Herunder gør penge det muligt for virksomheder og individer i en økonomi at opnå et udbytte i form af øget velstand i forbindelse med de ydelser og varer de sælger. Efterspørgslen på penge kan ifølge Friedman forklares vha. tre faktorer. Den første faktor er størrelsen af den samlede velstand i økonomien samt sammensætningen af denne i forhold til penge og andre aktiver. Den næste faktor er tab og gevinst i form af nytte i forbindelse med andre sammensætningsalternativer af den samlede velstand og endeligt den individuelles præferencer i forhold til sammensætning. Den totale velstand består i Friedmans optik af alle former for indkomst, eller det han betegner som forbrugsservices. Med dette udgangspunkt beskriver Friedman renten (r) som forholdet mellem velstand(w) og indkomst(y) og opstiller følgende ligning, hvor den totale velstand er defineret. Side af 46

11 Som tidligere nævnt er penge, ifølge Friedman, blot en af mange måder at opbevare velstand på. Udover penge fremhæver Friedman fire andre former: Obligationer, aktier, varer og humankapital. Sammensætningen af den individuelles velstand kan ske på utallige måder. Den endelige sammensætning forklarer Friedman ud fra en porteføljeteori, hvor individet forsøger at maksimere sin nytte i form af afkast i overensstemmelse med sin risikovillighed. Afkastet er ikke det samme i forbindelse med de forskellige måder at opbevare velstand på. For det første peger Friedman på, at det reelle afkast for alle opbevaringstyper er afhængigt af prisniveauet (P). Herudover er afkastet på obligationer afhængigt af renten på obligationer (r b ), ligesom afkastet på aktier er afhængigt af renten på aktier (r e ). For varer gælder der, at afkastet ved at besidde varer kommer i form af ændringer i prisniveauet som følge af ændringer i efterspørgslen. Afkastet i forbindelse med at besidde varer er derfor givet ved: På baggrund af gennemgangen af pengeefterspørgslen opstillede Friedman en ligning på baggrund af den klassiske kvantitetsteori. Her indgår velociteten (v), non-human kapital (w), u som skal betragtes som et fejlled og pengemængden (M). Desuden indgår renten på obligationer r b samt markedsrenten på aktier r e (Friedman 198 kap.1). 2 Den britiske økononom John Maynard Keynes ( ) kritiserede den klassiske kvantitetsligning for at være for simpel, bl.a. fordi det den ikke medtog individets præference for at holde penge: Keynes s attitude prior to The General Theory, was that these quantity-theory propositions were basically valid, but that the theory was vague and imprecise about the mechanisms and processes by which the long-run results were achived (Minsky 08) Som det fremgår, indeholder den opstillede ligning en del flere variable end den simple kvantitetsligning. Disse er medtaget for at tage højde for individets præferencer for at holde penge og dermed inddrage pengeefterspørgselen i modellen og således imødegå den keynesianske kritik. Dette betyder dog også, at ligningen bliver mere kompleks, og at der skal indsamles flere data for at beregne og indsætte de relevante variable. Side 11 af 46

12 2 30 Opsamling på kvantitetsteori Den klassiske kvantitetsligning er blevet kritiseret for at være for simpel og fokusere for meget på pengeudbuddet uden at tage højde for pengeefterspørgslen. Cambridgeudgaven og Friedmans modernisering inddrager netop pengeefterspørgslen og individets præferencer for at holde penge. I takt med at med at disse kvantitetsligninger får tilføjet flere variable og får en større forklaringskraft, bliver de dog mere komplekse. For flere af de variable, der anvendes, er det således ikke umiddelbart muligt at indsamle empiriske data. Baggrunden for at medtage kvantitetsligningen i dette projekt er at anvende teoriens postulat om, at pengemængde bestemmer prisniveauet til at undersøge sammenhængen mellem pengemængde, inflation og boligpriser. Dette illustrerer den klassiske kvantitetsligning tydeligt. Som tidligere nævnt mener Friedman derimod ikke, at kvantitetsligningen kan sige noget om priser. Desuden vil undersøgelsen bestå af en simpel økonometrisk regressionsanalyse, hvor der antages en lineær sammenhæng mellem henholdsvis pengemængde og inflation samt mellem pengemængde og boligpriser. Det virker således mest hensigtsmæssigt at anvende den klassiske kvantitetsligning. Financial Instability Hypothesis Den amerikanske økonom Hyman P. Minsky ( ) var en kritiker af Milton Friedman og modstander af 80 ernes og 90 ernes deregulering af den finansielle sektor. Minsky fandt især stor inspiration i Keynes arbejde og opfattede sig selv som Keynesianer (Levy Institute 11). Minsky er især kendt for sit arbejde med kriser og bobler, herunder det finansielle systems ustabilitet. Med sin Financial Instability Hypothesis udfordrer Minsky således mainstreamøkonomiens teorier om det effektive marked, idet han postulerer, at det finansielle system i en kapitalistisk økonomi har en indbygget tilbøjelighed til at skabe konjunkturcykler og kriser. Kompleksiteten af det finansielle system er en hjørnesten i hypotesen, og den vægt, han lægger på bankernes rolle i økonomien, bruger han til at kritisere kvantitetsteorien In contrast to the orthodox Quantity Theory of money, the financial instability hypothesis takes banking seriously as a profit-seeking activity (Minsky 1992 pp. 6). Han beskriver, hvorledes bankernes jagt på profit fører til innovationer på de finansielle markeder, hvilket han mener er med til at undergrave kvantitetsteoriens argument om en konstant pengeomløbshastighed: This innovative characteristic of banking and finance invalidates the fundamental presupposition of the orthodox Quantity Theory of money to the effect that there is an unchanging money item whose velocity of circulation is sufficiently close to being constant (1992 pp. 6) Side 12 af 46

13 2 30 Minsky opdeler låntagere i tre grupper: Hedge financing units, der dækker over låntagere, hvis cash flows er tilstrækkelige til at betale både renter og afdrag på lånet. Speculative finance units er låntagere, der har råd til at betale lånets renter, men ikke afdrage på hovedstolen. Disse låntagere har således behov for at refinansiere deres lån når de udløber. Den sidste gruppe, Ponzi units, er låntagere, hvis cash flows ikke er tilstrækkelige til at betale renter på lånet. Disse låntagere er således nødt til at optage nye lån for at betale renter på de eksisterende lån eller at sælge aktiver for at skaffe penge til at betale renterne (1992 pp. 7). Med sin Finanscial Instability Hypothesis hævder Minsky, at økonomien har finansieringsregimer under hvilke, den er stabil, og regimer under hvilke, den er ustabil. Det finansielle systems tendens til at skabe kriser skyldes ifølge Minsky at over a protracted period of good times, capitalist economies tend to move from a financial structure dominated by hedge finance units to a structure in which there is a large weight to units engaged in speculative and Ponzi finance. (1992 pp. 8) Længerevarende højkonjunktur medfører, at husholdningerne og virksomhederne, som følge af stor optimisme med hensyn til fremtidig indtjening, låner stadigt flere penge til forbrug og investeringer. Samtidig er bankerne villige til at påtage sig den øgede risiko ved at låne disse spekulative låntagere penge. Når en tilstrækkelig stor mængde Ponzi-låntagere bliver tvunget til at sælge ud af deres aktiver på en gang og dermed udløse en recession kaldes det the Minsky moment. Der er således ikke ifølge Minsky brug for et eksogent chok for at skabe konjunkturcykler og recessioner (1992 pp.8). Teoriopsamling Den valgte teori til beskrivelse af pengepolitik, skattestop og afdragsfrie lån er således blevet præsenteret. Det er blevet diskuteret hvilken kvantitetsligning der bedst kunne anvendes i projektets økonometriske model. Det blev fundet at den klassiske kvantitetsligning bl.a. i kraft af sin simple form var bedst egnet. Herudover er Minskys Financial Instabillity Hypothesis blevet gennemgået. For at kunne udføre en simpel økonometrisk analyse af sammenhængen mellem pengemængde og boligpriser hhv. pengemængde og inflation vil teorien bag simpel lineær regression nu blive opstillet. Økonometriteori I analysen vil der på baggrund af den indsamlede empiri blive opstillet en simpel regression. Denne har til formål at undersøge sammenhængen mellem pengemængden og inflation hhv. pengemængde Side 13 af 46

14 og prisudviklingen på enfamiliehuse. I det følgende afsnit vil teori omhandlende økonometri kort blive introduceret og udvalgte kernebegreber defineret. Simple regressionsmodeller er kendetegnet ved en ligning med en variabel. Med den simple regression søges y forklaret ved x. For en sådan problemstilling kan opstilles følgende ligning (Wooldridge 09 kap. 2): u er et udtryk for fejlleddet ofte også kaldet støj. Dette er de faktorer der udover x påvirker y. OLS (ordinary least square method) er en metode, hvor med man kan estimere denne ligning. Herigennem kan der beregnes en skæring og en hældning. OLS er således en måde, hvorved man kan finde en sammenhæng for observeret data. Af regressionslinjen som er noteret herunder, viser at der er tale om estimater, hvilket fremgår af notationen (hat). For at OLS estimater for et datasæt skal være BLUE (Best Linear Unbiased Estimator), skal SLR 1- være overholdt. Disse betingelser vil blive kort beskrevet i det følgende afsnit. For en grundigere gennemgang henvises til appendiks. Et estimat af en parameter (θ) er unbiased, hvis middelværdien for stikprøverne er lig med parameteren: Efter at have præsenteret disse kernebegreber, vil de herunder præciseres yderligere. De betingelser, der skal være opfyldt, kaldes Gauss-Markov antagelser, og er delt op i fem betingelser SLR 1 -, som er opstillet nedenfor. For en grundigere gennemgang af antagelserne og test for hvorvidt disse er overholdt se appendiks. Såfremt at alle fem antagelser er overholdt kan det konkluderes, at estimaterne er BLUE. SLR 1 (lineær parametre) Første betingelse er, at populationen kan opskrives som en lineær sammenhæng Side 14 af 46

15 SLR 2 (tilfældig stikprøve) Stikprøven der udtages skal være tilfældig og må således ikke være uafhængig af andre stikprøver SLR 3 (stikprøve variation) Stikprøveværdierne x varierer i populationen, vil den typisk også gøre det i stikprøven., må ikke være af samme værdi. Dette sker sjældent, for hvis SLR 4 (Betinget middelværdi nul) Dette betyder, at fejlleddet u har en forventet værdi på 0 for alle værdier af den uafhængige variabel Dette betyder, at fejlleddet ikke må være korreleret med den forklarende variabel. SLR (homoskedastiske fejlled) Fejlleddet u har samme varians for enhver værdi af den forklarende variabel Empiri Empiriafsnittet vil blive indledt med en gennemgang af handlingsforløbet op til finanskrisen og krisens årsager. Gennemgangen vil bygge på Anders Dams indlæg til Folketingets eurohøring som fandt sted den 22. januar 09 og Nationalbankens kvartalsrapport 1. kvartal 11. Denne gennemgang har til formål at give et klart overblik den økonomiske og politiske udvikling i den afgrænsede tidsperiode 01-. Efterfølgende vil den relevante data i forhold til teorien og problemformuleringen blive præsenteret i figurer og gennemgået. Data omkring inflationsudvikling, pengemængdeudvikling og prisudviklingen på boligmarkedet vil blive anvendt i analysen til økonometriske regressioner, hvor sammenhængen mellem dem undersøges nærmere. Gennemgangen af renteudviklingen har til formål at dokumentere udviklingen i den valgte periode. Dette vil senere blive anvendt til diskussion i forbindelse med de andre data. Herudover vil den offentlige og private opsparing også blive præsenteret og gennemgået vha. en figur fra Danmarks Nationalbanks kvartalsrapport 1. kvartal 11. Ligeledes inddrages en figur fra Side af 46

16 nationalbankens kvartalsrapport som viser fordelingen af lånetyper i Danmark. Begge figurer vil blive anvendt til at belyse det institutionelle aspekt af projektets problemstilling og vil blive kædet sammen med den tidligere præsenterede teori fra Minsky i perspektiveringen. Handlingsforløb 2 30 Anders Dams forklaring på boligboblen I sit oplæg ved Folketingets eurohøring 22. januar 09 nævner Anders Dam terrorangrebet den 11. september på World Trade Center og den historiske lave rente, der efterfulgte som en af de væsentligste årsager til finanskrisen. Denne kapitaludpumpning havde til formål at sætte gang i den amerikanske økonomi efter IT-boblen og terrorangrebet. Den lave amerikanske rente som følge af kapitaludpumpningen betød, at den Europæiske Central Bank blev nødt til at sænke eurorenten. Dette skete for at bevare kursen og dermed konkurrenceforholdet landene imellem. Grundet fastkurssamarbejdet blev Danmark nødt til at sænke renten for at undgå, at kronen apprecierede overfor euroen. Dette skabte ifølge Anders Dam inflation - ikke på valutamarkedet, men på bolig- og aktiemarkedet. Herudover medførte den lave rente et markant indlånsunderskud i de danske pengeinstitutter, idet ejendom og aktier blev handlet op i stadig højere priser og efterfølgende belånt i pengeinstitutterne. Anders Dam nævner i sit oplæg Regeringens økonomiske politik med skattestop og indførelse af afdragsfrie lån som medvirkende til indlånsunderskuddet i perioden, og at boblen på boligmarkedet opstod. Anders Dam betegner Danmark anno 08 som et opsparingssamfund, da der er overskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket betyder, at opsparingen i samfundet er større end investeringerne. Anders Dam opdeler efterfølgende Danmarks opsparinger i en offentlig og en privat opsparing. Ifølge Anders Dam havde Danmark i 08 et overskud på betalingsbalancen på 30 milliarder kr., samtidig med at det offentlige overskud var på 60 milliarder kr. Dette er muligt grundet et underskud på den private opsparing - et underskud som opstod på grund af inflationen på bl.a. boligmarkedet. Denne friværdi blev efterfølgende belånt og var med til at skabe en stor økonomisk aktivitet i samfundet, hvilket havde en positiv effekt på de offentlige finanser. Med denne argumentation mener Anders Dam, at Danmark i perioden oplevede en privatfinansieret finanspolitisk ekspansion, hvor den lave politiske rente, Regeringens skattestop og indførelsen af afdragsfrie lån alt sammen var medvirkende til finanskrisens omfang (Dam 09). Side 16 af 46

17 Nationalbankens forklaring på boligboblen Danmarks Nationalbank har i sin kvartalsrapport 1. Kvartal 11 undersøgt årsagerne til boligboblen. Nationalbanken finder, at den lave rente i perioden ikke har haft en betydelig effekt på boligpriserne: Dette markante resultat står tilsyneladende i modsætning til den udbredte opfattelse, at det først og fremmest var de lave renter og de stigende realindkomster, der lå til grund for boligboomet i sidste årti. (Nationalbanken 11 pp. 6) Ifølge Nationalbanken er det i højere grad skattestoppet og især indførelsen af nye lånetyper, herunder rentetilpasningslån og afdragsfrie lån, der har medvirket til at skabe boligboblen: Et af vore hovedresultater er, at boligboomet i sidste årti i høj grad var drevet af indførelsen af nye låneformer og i nogen grad af, at ejendomsværdiskatten blev fastfrosset i forbindelse med skattestoppet. (11 pp. 47) I rapporten bliver den isolerede effekt af skattestoppet hhv. indførelsen af nye lånetyper beregnet. Skattestoppet Nationalbanken vurderer, at: en del (skønsmæssigt 40 pct.) af boligkøberne faktisk er fremadskuende og dermed ikke blot lægger vægt på den aktuelle, men også på den fremtidige boligudgift. Som et andet yderpunkt har vi derfor antaget, at disse boligkøbere fuldt ud indregner den fremtidige skattebesparelse, som fastfrysningen af den nominelle ejendomsværdiskat indebærer. (11 pp. ) Således medfører en lettelse i ejendomsværdiskatten et fald i den fremtidige brugerpris for boligen, hvilket muliggør en stigning i kontantprisen. Dette har ifølge Nationalbanken haft en positiv effekt for boligpriserne:... den reale stigning i boligpriserne fra slutningen af 1999 til begyndelsen af 07 ville have været godt 9 procentpoint mindre, hvis man ikke havde fastfrosset ejendomsværdiskatten. (11 pp. ) Afdragsfrie lån 2 30 Ifølge Nationalbanken agerer boligkøberne på baggrund af den samlede brugerpris bestående af renter, afdrag og skatteudgifter. Afdragsfrie lån gør det muligt at undlade at betale afdrag i op til år og i rapporten vurderes det, at boligkøberne således handler på baggrund af et vægtet gennemsnit af den lave ydelse i de afdragsfrie år og den højere ydelse i årene uden. Nationalbanken hævder at denne kortsigtede besparelse kan være med til at hæve boligpriserne: Ved at inddrage den minimale førsteårsydelse som forklarende variabel åbner vi mulighed for, at fremkomsten af nye låneformer såsom de afdragsfrie lån kan påvirke boligefterspørgslen og boligpriserne. (11 pp. Side 17 af 46

18 ) Nationalbanken har beregnet effekten af de afdragsfrie lån og finder at, Faldet i ydelsen stimulerer boligefterspørgslen og hjælper til at holde hånden under boligpriserne. Afdrag på boliglån har altså en stabiliserende virkning på boligpriserne. Denne stabiliseringseffekt går tabt i takt med udbredelsen af de afdragsfrie lån. Ifølge vor kvantitative analyse har de afdragsfrie lån forøget boligprisernes volatilitet i endnu højere grad end fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. (11 pp. 66) Prisudviklingen uden skattestop og afdragsfrie lån I rapporten beregner Nationalbanken desuden, hvorledes den forventer at boligpriserne havde udviklet sig, hvis skattestoppet og de afdragsfrie lån ikke havde været indført. I beregningen bliver bobleelementet også medtaget: I figur 6 har vi derfor forudsat, at når manglende adgang til de nye låneformer eller manglende fastfrysning af ejendomsværdiskatten ifølge kontantprisrelationen ville have dæmpet boligpriserne med en bestemt faktor, så ville bobleelementet i boligpriserne være blevet reduceret med samme faktor. (11 pp. ) I følgende figur sammenfatter Nationalbanken resultaterne af denne beregning: Figur Danmarks Nationalbank(11), Kvartalsoversigt-1. kvartal del 1 pp.6 Side 18 af 46

19 Sammenfatning af handlingsforløb I det foregående afsnit er handlingsforløbet for, og årsagerne til boligboblen blevet gennemgået i hhv. Anders Dams og Nationalbankens optik. Ligesom Anders Dam finder Nationalbanken skattestoppet og indførelsen af afdragsfrie lån som de væsentligste faktorer i skabelsen af boligboblen. Anders Dam peger dog på den lave rente efter 01 som en af årsagerne til at boligpriserne begyndte at stige. Nationalbanken finder ikke at pengepolitikken har haft en væsentlig betydning for boligpriserne men nærmere, at nye låneformer som rentetilpasningslån har gjort det muligt for boligkøbere at nyde godt af de lave korte renter. Det kan dog hævdes, at Nationalbanken i perioden indenfor fastkurssamarbejdets udsvingsbånd har haft mulighed for at finjustere økonomien. Jesper Jespersen (09) mener således at: Set i et bredere konjunkturpolitisk perspektiv kunne man dog have ønsket, at Nationalbanken den gang byggeboomet var på sit højeste i perioden 0-7 havde hævet renten, så gassen var gået af boligboblen på et tidligere tidspunkt. Udvikling i økonomiske nøgletal Inflationsudviklingen Figur 2 Som det fremgår af figur 3, har inflationen i perioden op til 08 svinget omkring 2 %, og den har således været tæt på europæiske centralbanks inflationsmålsætning (Finansministeriet 09). I 08 ses en stigning i inflationen til lidt over 3 %, hvilket stadig i et historisk perspektiv er en forholdsvis moderat inflation. Pengemængdeudviklingen Side 19 af 46

20 Figur 3 Hvis man sammenholder udviklingen i pengemængden med inflationen i figur 3, ses der ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem stigningen i pengemængden og inflationsudviklingen. Det fremgår af figur 4, at pengemængden blev fordoblet i perioden op til finanskrisen. Hvis denne store stigning i pengemængden har resulteret i inflation, er denne inflation ikke blevet opfanget i opgørelsen af forbrugerprisindekset. Boligmarkedet Figur 4 Af figur fremgår det, at prisen på enfamilieshuse gennemgik en voldsom udvikling i perioden 01-. Her vises prisudviklingen som et indekstal, hvor prisniveauet i 06 er sat til indeks 0. Gennem perioden 01 til midt i 06 steg prisniveauet på enfamilieshuse. Stigningen forløb Side af 46

21 stødt fra hvor priserne steg fra indeks ca. 60 ca.6. Herefter steg den eksplosivt de følgende år frem til midt 06 med en stigning til ca. 3. Efterfølgende stagnerede prisudviklingen en kort periode, for derefter at stige til periodens højeste niveau indeks 7 midt i 07. Herefter faldt prisniveauet lidt frem til midt 08, hvorefter der skete et drastisk fald fra indeks ca. 4 til ca. 87 i 1. kvartal af 09. Den efterfølgende periode frem til 1. kvartal steg prisniveauet støt til ca. 91. Renteudvikling Figur Figur 6 illustrerer udviklingen i den politiske rente i perioden. Her fremgår det, at renten i starten af perioden er blevet sænket betydeligt, og at den efterfølgende i en længere periode lå stabilt på 2 %. Efter 0 blev renten hævet løbende, og i den sidste tid inden finanskrisen lå renten således på 4 %. I 08 blev renten hævet for at beskytte kronen med spekulation (Biltoft 08). Efterfølgende er renten blevet sænket til under 1 %. Side 21 af 46

22 Offentligt og privat opsparingsoverskud Figur 6 3 Figur 7 viser udviklingen i opsparingsoverskuddet fordelt på de forskellige sektorer i perioden Da dette projekt ikke beskæftiger sig med perioden indtil 01 vil kun udviklingen herefter blive beskrevet. Figuren underbygger Anders Dams gennemgang af det skift, der er sket i samfundets opsparing fra det private til det offentlige og tilbage igen. Fordeling af lånetyper Et andet forhold, der kan være med til at forklare boblen på boligmarkedet, er fremkomsten af afdragsfrie lån i 03. Afdragsfrie lån betød, at boligkøbere ved samme månedlige ydelse som ved et traditionelt lån med afdrag kunne finansiere en dyrere bolig. Derfor vil udviklingen i fordelingen af lånetyper i perioden 03- blive inddraget i projektet. 3 Danmarks Nationalbank(11), Kvartalsoversigt-1.kvartal del 1 pp.26 Side 22 af 46

23 Figur 7 4 Figur 8 viser udviklingen i sammensætningen af finansiering af boligkøb i perioden 03-. Det ses, at andelen af lån med afdrag, både med fast og variabel rente, faldt i løbet af hele perioden. Den samlede stigning i lånoptagningen i perioden blev således udgjort af fremkomsten af afdragsfrie lån både med og uden fast rente. Samtidig øgedes mængden af lån i pengeinstitutter i hele perioden således, at disse låns procentvise andel forblev nogenlunde konstant. Mod slutningen af perioden steg andelen af afdragsfrie rentetilpasningslån på bekostning af de fastforrentede lån. Udviklingen i fordelingen af låntyper i perioden viser en tydelig tendens i retningen af spekulative - frem for hedge-lån jf. Minskys klassificering. Sammenholdes denne udvikling med boligpriserne i figur ses der en tydelig sammenhæng mellem fordelingen af låntyperne og prisstigningerne på boligmarkedet. Dette er med til at understøtte Minskys pointe om det finansielle systems indbyggede ustabilitet, og vil blive behandlet yderligere i perspektiveringen. Analyse I det følgende afsnit vil nogle af de mulige årsager til boligboblen blive analyseret. Som beskrevet i afsnittet om handlingsforløbet hævder Anders Dam, at boligboblen skyldes et samspil mellem den ekspansive pengepolitik, fastfrysning af ejendomsskatter og indførslen af afdragsfrie lån, hvoraf de to sidste bakkes op af Nationalbankens kvartal rapport. Denne analyse vil derfor bestå af fire dele: 4 Danmarks Nationalbank(11), Kvartalsoversigt-1.kvartal del 1 pp.49 Side 23 af 46

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Simpel Lineær Regression

Simpel Lineær Regression Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Vi antager at sammenhængen mellem y og x er beskrevet ved y = β 0 + β 1 x + u. y: Afhængige

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater Økonometri: Lektion 4 Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater 1 / 35 Hypotesetest for én parameter Antag vi har model y = β 0 + β 1 x 2 + β 2 x 2 + + β k x k + u. Vi

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen Ejendomsskattegrundlaget Rasmus Bisgaard Larsen 1 Indledning Beskatningen af ejerboliger er faldet markant siden begyndelsen af 00 erne, især som følge af boligskattestoppet. Desuden er kritikken af boligbeskatningen

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i.

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i. Repetition af vektor-regning Økonometri: Lektion 3 Matrix-formulering Fordelingsantagelse Hypotesetest Antag vi har to n-dimensionelle (søjle)vektorer a 1 b 1 a 2 a =. og b = b 2. a n b n Tænk på a og

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Boligboblen der bristede: Kan boligpriserne forklares? Og kan deres udsving dæmpes?

Boligboblen der bristede: Kan boligpriserne forklares? Og kan deres udsving dæmpes? 47 Boligboblen der bristede: Kan boligpriserne forklares? Og kan deres udsving dæmpes? Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen og Susanne Hougaard Thamsborg, Økonomisk

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt?

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? 21. marts 2013 Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? Et af de mest omdiskuterede emner i boligdebatten gennem efterhånden en længere årrække har været om boligmarkedet er billigt,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere