Skattekommissionens rapport

Transkript

1 Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattekommissionens rapport Skattekommissionens rapport er nu offentliggjort. Samlet lægges der op til en omlægning af skatten på 35 mia. DKK Det har været magtpåliggende for Skattekommissionen, at skatteomlægningen skulle være så socialt afbalanceret som muligt. Den offentlige debat mellem skatteordførerne har allerede vist en udpræget imødekommenhed over for centrale elementer i rapporten. Det må derfor forventes, at der kan opnås politisk enighed om den endelige skatteform inden for kort tid, således at en vedtagelse kan ske i maj 2009 med virkning for 2010 og senere. Vi har i det følgende gengivet hovedpunkterne i rapporten: indledningsvis omtales de foreslåede skattelettelser, derefter omtales finansieringsdelen. Vi vil efterfølgende udsende mere uddybende nyhedsbreve, i takt med at vi kender det detaljerede indhold i forslagene. Lavere skat på arbejde Nedenfor er en oversigt over de centrale elementer i skattesænkningen: 1. Mellemskatten på 6% afskaffes 2. Grænsen for topskat sættes op med DKK til DKK efter AM-bidrag 3. Topskatten sænkes med 1½% fra 15 til 13,5% 4. Skatteloftet sænkes til 50 % (ekskl. kirkeskat) 5. Bundskatten sænkes med 1½%. Bundskat og sundhedsbidrag slås sammen 6. Beskæftigelsesfradraget sættes op til 7%, dog maksimalt DKK 7. Øget tilskud til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere 8. Personfradraget sættes op med DKK for personer, der er fyldt 18 år 9. Ny grøn check på 700 DKK til personer, der er fyldt 18 år 10. Bundfradrag i topskattegrundlaget på DKK for positiv nettokapitalindkomst 11. Skat af aktieindkomst nedsættes til hhv. 25 og 40%. Ad 1-6: Nedsættelse af indkomstskatten Bundskatten nedsættes med 1,5%-point, og beskæftigelsesfradraget øges til DKK (7% af lønindkomst). Mellemskatten på 6% bortfalder helt. Der er herefter kun 2 trin i personbeskatningen. Grænsen for betaling af topskat øges med DKK til DKK efter AM-bidrag ( DKK før AMbidrag). Samtidig nedsættes procenten fra 15,0 til 13,5. I oversigtsform kan det vises således: AM-bidrag Kommunale skatter Bundskat og sundhedsbidrag Mellemskat Topskat Nu Forslag 8% af personlig indkomst - fradrages ved opgørelse af skattepligtig indkomst Uændret ca. 25,5% 13,26% af skattepligtig indkomst ud over personfradrag 6% af indkomst over DKK 15% af indkomst over DKK 11,76% af skattepligtig indkomst udover personfradrag Bortfalder 13,5% af indkomst over DKK Afskaffelse af mellemskatten og sænkning af topskatten beslaglægger ca. 1/3 af de samlede midler til skattesænkninger, mens de øvrige isoleret set meget små reguleringer i alt bidrager med 23 mia. DKK. Dette skyldes naturligvis, at der er langt flere, der betaler bundskat, har personfradrag, og at beskæftigelsesfradraget allerede er maksimeret (ved en indkomst på DKK). Februar Cand.jur. Oyvind Hansen, oha@beierholm.dk

2 Kort fortalt reduceres marginalskatteprocenten fra ca. 63 til ca. 55 en reduktion på 9%-point. Det bemærkes i den forbindelse, at familier, der har indrettet sig således, at den ene part har den primære familieindkomst, ikke får ret meget ud af afskaffelsen af mellemskatten. Dette skyldes de gældende regler om overførsel af uudnyttet fradrag mellem ægtefæller. Som det fremgår foreslås en nedsættelse af marginalskatterne med 9%-point. Derfor vil skatteloftet som en naturlig følge heraf kunne fastsættes til 50% efter AMbidrag. Kirkeskat og AM-bidrag berøres fortsat ikke af skatteloftet. I oversigtsform kan skattesatserne vises således: Lønindkomst: - Bund - Top Nu 44% 63% Forslag 42% 55% Skatteværdi af ligningsmæssige fradrag og negativ kapitalindkomst 33% 25% Skatteværdi af positiv kapitalindkomst: - Bund - Mellem - Top 39% 60% 60% 37% 37% 51% Fradragsværdien af negativ kapitalindkomst reduceres med 8%-point som følge af disse ændringer. Dog har Skattekommissionen foreslået, at nedsættelse af rentefradrag sker fra 2012 til I tillæg til ovenstående har Skattekommissionen anført, at der skal foretages en analyse af fordele og ulemper ved at indføre et socialt skatteloft (samspilsproblemer ved sammensatte marginalskatter for lavindkomstgrupper). Ad 7: Tilskud til friplads Enlige forsørgere skal have tilskud til friplads til børneinstitutioner for at skabe incitament til at få denne gruppe ud på arbejdsmarkedet. Ad 8-9: Forhøjelse af personfradraget og grøn check Personfradraget forhøjes med DKK, og alle borgere over 18 år vil nu kunne se frem til at få en årlig grøn check på 700 DKK. Formålet med denne del af lempelserne er givetvis at pensionister og andre lavindkomstgrupper skal have kompensation for de grønne afgifter. Ad 10-11: Kapitalindkomstbeskatning Kapitalindkomstbeskatningen nedsættes med samme procentpointer som skatten på arbejde, jf. foran. Positiv kapitalindkomst under DKK (for ægtefæller DKK) indgår ikke i grundlaget for beregning af topskatten. Endelig nedsættes beskatningen af aktieindkomst til hhv. 25% og 40%. Vi er således vendt tilbage til et tostrenget system. Overgangsreglen vedr. 43% bortfalder derfor i praksis. Med disse lempelser - sammen med forslaget om reduktionen af rentefradraget - jf. nedenfor om finansieringsdelen - sendes et klart signal om at spare op i stedet for at gældssætte sig. Finansiering (skat) Det har været magtpåliggende for Skattekommissionen, at skatteomlægningen er fuldt finansieret. I og med at forslaget er beregnet at have en positiv effekt på min. 7 mia. DKK, er der således et politik råderum for de videre politiske forhandlinger. Vi har delt finansieringsafsnittet op i skatteydernes og erhvervslivets finansiering på skatteområdet. Efterfølgende omtales finansiering på moms- og afgiftsområdet særskilt. Skatteydernes finansiering (skat) Nedenfor en oversigt over finansieringselementerne efterfulgt af en kort omtale af udvalgte elementer. 1. Skatteværdien af rentefradraget reduceres med 8 pct.-point. Det anbefales, at ændringer på dette område først indfases fra Ligningsmæssige fradrag udgår af grundlaget for sundhedsbidraget 3. Fjernelse af skattefordel ved medarbejderobligationer, aktieordninger m.v. 4. En multimediebeskatning på arbejdsgiverbetalt bredbånd, fri telefon m.v. 5. Ingen skattefrihed for arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring 6. Arbejdsmarkedsbidrag på alle personalegoder 7. Indberetningspligt for køb og salg af aktier og for personalegoder 8. En udligningsskat på 9% for større private pensionsudbetalinger udover DKK (folkepensionens grundbeløb ikke medregnet) 9. Loft over indbetaling på ratepension på DKK pr. år 10. Fire års SU til studerende på lang videregående uddannelse (herefter mulighed for statsgaranteret lån) 11. Øvrige forslag til reguleringer. Ad 1-2: Nedsættelse af fradragsværdi En af hovedkilderne er, at såvel ligningsmæssige fradrag som rentefradraget udgår af grundlaget for sundhedsbidraget. 2

3 Dette reducerer fradragsværdien fra ca. 33% til ca. 25%. Bemærk her, at beskæftigelsesfradraget også er et ligningsmæssigt fradrag og dermed også påvirkes. Der er lagt vægt på, at en nedsættelse af rentefradraget skal indfases så skånsomt som muligt. Således er der lagt op til en reduktion med 2% om året i årene 2012 til Ad 3-7: Personalegoder Der skal ske en skærpelse på disse områder: - Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring: skal være skattepligtig som anden løn - Medarbejderobligationer og medarbejderaktier (7Aordninger) og 7H-ordninger skal beskattes som anden løn, dog fastholdes 28-beskatning af optioner m.v. I praksis svarer det til at ophæve ordningerne, som vi kender dem i dag. De allerede etablerede ordninger berøres ikke. Det er vores vurdering, at forslaget om fjernelse af 7Hordningen og afskaffelse af skattefrihed for sundhedsordninger udgår under de politiske forhandlinger, idet disse regler netop skulle sikre, at der skabes interesse for medarbejdere i at investere i eget selskab og øget fokus på sundhed på arbejdspladsen. I øvrigt bemærkes, at selskaber efter gældende regler ikke har fradrag for udgifter til 7H-aktier, hvorfor denne fradragsret i givet fald skal indføres igen. Endelig skal alle personalegoder gøres indberetningspligtige, og alle personalegoder skal være AM-bidragspligtige. I stedet for beskatning af fri telefon foreslås indført en objektiv beskatning af et multimediabidrag. Beskatningsgrundlaget foreslås til 5000 DKK. Det må formodes, at der fortsat vil være fradrag for faktiske egenbetalinger. Ad 8-9: Pensioner Der foreslås et loft over indbetalinger på ratepensionsordninger med DKK. Øvrige fradragsregler berøres ikke, dvs. kapitalpension og livrenter m.fl. Der indføres en udligningsskat på pensionsudbetalinger på 9% af alle rateudbetalinger over DKK. Dermed har man sørget for, at dem, der har fået fradrag i de høje skatter med en skatteværdi på 59%, også kommer til at betale dette i skat som pensionister, hvis de sammenlagt har indkomst over den nuværende topskattegrænse. Denne skat vil dog også ramme fremtidige pensionister, som ikke har fået den høje fradragsværdi af pensionsindbetalinger. Det må formodes, at denne del af forslaget modificeres. Ad 10: Kun SU i 4 år Endelig konstaterede kommissionen, at studerende også skal betale for skattereformen, ved at det ene års SU erstattes af et lån, således at man sammenlagt kun kunne få 4 års SU. Vi formoder at denne del er politisk uacceptabel, og derfor udgår under de politiske forhandlinger. Ad 11: Øvrige reguleringer I det omfang arbejdsgiven ikke dækker medarbejderens udgifter til rejse- og ophold, kan medarbejderen beregne et såkaldt differencefradrag. Satsen er 650 DKK pr. dag (reduceret med eventuel modtagen godtgørelse). Det foreslås at begrænse medarbejderens fradrag til DKK om året. Reglerne om dækning af udgifter ved udlæg og udbetaling af skattefri godtgørelse ændres således ikke. Den nuværende afgift ved ophævelse af pensionsordninger (60%) fastholdes. Dette sker, uanset at marginalskatten nedsættes til 50%. Det er derfor en yderligere sanktion ved ophævelse af pensionsordninger i utide. Aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsopsparing øges med 5 år, dvs. at fristen for udbetaling skal være 15 år efter efterlønsalderen nås. Ved sumudbetaling af pensionsordning til efterladte er der en afgift på 40%. Denne foreslås forhøjet til 50% svarende til marginalskatten. For selvstændigt erhvervsdrivende berøres adgangen til at foretage indskud på pensionsordninger ikke. Fra 2004 kunne denne gruppe foretage indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger med op til 30% af årets overskud. Loftet på DKK for indbetalinger til ratepensioner, jf. punkt 9, kommer derfor først til at gælde for denne gruppe fra Der foreslås indført et loft over alderspensionisters adgang til at indfryse ejendomsskatten. Der er ikke fastsat et konkret loft, men det er forudsat, at der kan ske en reduktion med en tredjedel. Erhvervslivets finansiering (skat) Der er foreslået følgende finansieringsbidrag fra erhvervslivet: 1. Fradrag for advokat- og revisoromkostninger 2. Øget beskatning af genvundne afskrivninger 3. Indeksering af tonnagebeskatningen 4. AM-bidrag af DIS-indkomst 5. Harmonisering af beskatning af udbytter og avancer m.v. 6. Beskatning af fast ejendom 7. Omkostningsgodtgørelse 8. Øget kulbrintebeskatning 9. Fastfrysning af erhvervsstøtte og mere brugerbetaling 10. Øvrige reguleringer. Ad 1: Advokat- og revisoromkostninger De gældende regler om fradrag for advokat- og revisorudgifter i forbindelse med etablering, herunder køb af aktier, foreslås ophævet. Kommissionen anfører, at bestemmelsen strider mod det grundlæggende princip om, at der ikke er fradrag for 3

4 etableringsudgifter. Vi er ikke enige heri, idet reglen netop er indført af en borgerlig regering med det formål at øge lysten til etablering og reduktion af skattesager. Vi formoder, at denne del udgår under de politiske forhandlinger. Ad 2: Genvundne afskrivninger Reglen om, at kun 90% af genvundne afskrivninger medregnes til den personlige indkomst, foreslås afskaffet. Kommissionen finder ikke, at der er grundlag for at opretholde denne lempeligere beskatning ved salg. Ad 3: Tonnageskat Det foreslås, at tonnageskatten indekseres med 1,8% om året, i stedet for som nu at være et fast kronebeløb. Det faste kronebeløb medfører, at beskatningen gradvis udhules. Ad 4: DIS-indkomst pålægges AM-bidrag Det foreslås, at DIS-indkomst fremover skal pålægges AM-bidrag på linje med al anden indkomst. Ad 5: Harmonisering af selskabers beskatning af udbytter og avancer Der foreslås en ensartet beskatning af selskabers afkast på aktier og obligationer, således at selskabernes valg mellem finansielle aktiver ikke påvirkes af skatten: - Hvis aktiebesiddelsen er under 10%, beskattes aktieindkomst det vil sige alle udbytter og aktieavancer fuldt ud uanset ejertid. I dag beskattes kun 66% af udbyttet, mens aktieavancer er skattefri efter 3 år - Der indføres et generelt lagerprincip for selskabers porteføljeaktier, obligationer m.v. - Hvis aktiebesiddelsen er over 10%, er der skattefrihed for såvel udbytter som aktieavancer efter 1 års ejertid. Det er glædeligt, at der endelig ændres ved 3-års reglen for selskabers m.v. skattefrihed ved aktiesalg. Det er dog uheldigt, at der foreslås indført en lagerbeskatning af porteføljeinvesteringer (små aktiebesiddelser under 10%), og vi formoder, at de administrative ulemper m.v. ved denne del af forslaget bevirker, at det udgår. Eksempelvis vil det være omkostningskrævende at opgøre de årlige urealiserede kursreguleringer, idet der skal ske en værdiansættelse af unoterede aktier m.v., hvor der ikke kendes en aktuel markedsværdi, ligesom der vil være en række udfordringer ved aktiers overgang fra/til porteføljeaktier (under 10%). Den nært forestående vedtagelse af ændret beskatning af eksempelvis investeringsselskaber (L23) medfører, at kredsen af lagerbeskattede aktieinvesteringer udvides. Desværre har regeringen ikke fundet, at denne vedtagelse kunne afvente skattereformens. Ad 6: Beskatning af fast ejendom Andelsboligforeninger foreslås beskattet løbende, i takt med at foreningen sælger udlejede lejligheder til en andelshaver. I dag sker salget først ved salget af den sidst udlejede lejlighed. Der kan ikke længere ske genanbringelse i udlejet landbrugsjord, ligesom der kun kan ske genanbringelse i andre ejendomme inden for EU/EØS. Skattefriheden for ekspropriationserstatninger foreslås afskaffet. Ad 7: Omkostningsgodtgørelse afskaffes for selskaber Selskabers og fondes adgang til omkostningsgodtgørelse afskaffes. Denne del af forslaget har en række uheldige virkninger, og er i strid med formålet med reglernes indførelse. Vi formoder derfor, at det udgår. Ad 8: Kulbrinteskat Kulbrintebeskatning for koncessioner uden for eneretsbevillingen. Der foreslås en tvungen overgang til de nye regler for kulbrintebeskatning for de olie og gasfelter, der beskattes efter gamle regler. Ad 9: Erhvervsstøtteordninger Kommissionen anbefaler en systematisk gennemgang af erhvervsstøtteordningerne for at sikre, at afkastet står mål med støttens størrelse. Det foreslås, at udgifterne til erhvervsstøtte fastfryses på det nuværende nominelle niveau frem til Mere ensartet brug af brugerbetaling. Den offentlige service, der er rettet mod virksomhederne, finansieres i nogle tilfælde af virksomhederne selv og i andre tilfælde af det offentlige. Kommissionen anbefaler, at der i højest muligt omfang etableres en sammenhæng mellem virksomhedernes betaling af gebyret og aktiviteten i den enkelte styrelse. Det vil samtidig kunne skabe en mere effektiv anvendelse af ressourcerne på de erhvervsrettede områder. Ad 10: Øvrige reguleringer Der foreslås en række ændringer for selskaber. I 2007 blev der indført regler for begrænsning af selskabers rentefradrag (store selskaber/koncerner med nettorenteudgifter over 20 mio. DKK årligt). Det foreslås, at ikke sambeskattede aktieinvesteringer helt udgår af beregningen. Den særlige sambeskatningsregel for fonde, jf. selskabsskattelovens 4, stk. 3, foreslås fjernet. Herved vil selskaber, hvor en fond ejer ca. 67% aktierne i datterselskabet, ikke længere kunne overføre den skattepligtige indkomst til fonden. Kapitalfonde investerer ofte via et kommanditselskab eller tilsvarende. Det foreslås, at sådanne kapitalfondspartnere skal beskattes af deres merafkast af aktieavancer i form af arbejdsindkomst. Gennemførelse af denne del er ikke nærmere beskrevet. 4

5 Finansiering i øvrigt (moms m.v.) I det følgende omtales Skattekommissionens forslag til stramninger på moms- og afgiftsområdet. Der er principielt tre områder med ændringer: A; Afskaffelse af momsfritagelser B: Grønne afgifter og C: Forhøjelse af lønsumsafgift. Disse dele af forslaget har i høj grad adfærdsregulerende formål og tilsigter således at sikre en grøn profil af forslaget. A: Afskaffelse af momsfritagelser Skattekommissionen foreslår afskaffelse af følgende momsfritagelser: 1. Salg af nye ejendomme og byggegrunde 2. Ejendomsadministration 3. Rejsebureauvirksomhed m.m. 4. Persontransport 5. Nulsats for aviser. Ad 1: Salg af nye ejendomme og byggegrunde Det foreslås, at momsfritagelsen for nye ejendomme og byggegrunde afskaffes. Det betyder eksempelvis, at byggevirksomheder fremover skal betale moms, når de opfører og sælger nye beboelsesejendomme og byggegrunde. Det må forventes, at forslaget vil betyde dyrere ejendomspriser, der også vil reducere efterspørgslen på nye huse. Ad 2: Ejendomsadministration Momsfritagelse for ejendomsadministration ophæves. Ejendomsadministration omfatter bl.a. regnskabsførelse over en ejendoms indtægter og udgifter, løbende udlejning og opkrævning af husleje. Ændringerne vil bringe de danske regler i bedre overensstemmelse med det bagvedliggende EU s momssystemdirektiv. Forslaget vil forventeligt medføre forøgede udgifter for boligudlejningssektoren og for administration af ejerlejlighedsforeninger m.v. Ad 3: Rejsebureauvirksomhed m.m. Skattekommissionen foreslår, at rejsebureauer fremover skal betale moms ved salg af rejser. Ændringen vil bringe de danske regler i overensstemmelse med reglerne i de fleste andre EU-lande, hvor rejsebureauer betaler moms af salg af rejser. Der lægges op til, at de danske rejsearrangører i lighed med rejsearrangører i de fleste andre EU-lande fremover skal betale moms efter en særordning, hvor momsen beregnes ved margenbeskatning, således at der skal betales moms af rejsebureauets fortjeneste ved salg af rejsen. Ændringen vil betyde, at det bliver dyrere for private at købe rejser. Ad 4: Persontransport Momsfritagelsen for persontransport foreslås afskaffet. Det betyder, at der fremover skal betales moms af transport med fly, tog busser m.v. Som kompensation herfor ønskes indført en mere direkte støtte til den kollektive transport. Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt de privates udgifter til offentlig trafik forøges herved, idet der ikke er taget stilling til, hvordan kompensationsordningen skal udmøntes. Ad 5: Nulmomssats for aviser Efter de gældende regler er der en nulmomssats for aviser. Det vil sige, at avisudgiverne ikke betaler moms på salget af aviser, men kan fratrække momsen af udgifterne på indkøbene. Nulmomssatsen gælder kun for trykte aviser, men ikke for netaviser eller online nyheder. Afskaffelsen vil betyde en fordyrelse af aviserne, men samtidig opnås en konkurrencemæssig ligestilling for trykte aviser i forhold til netaviser og online nyheder. Vi formoder, at denne del af forslaget er politisk uacceptabel og derfor vil udgå. B: Grønne afgifter Efter skattekommissionens forslag skal skattelettelserne finansieres ved hjælp af ca. 8 mia. kr., der kommer fra omlægninger af de grønne afgifter og salg af CO2- kvoter. Skattekommissionens forslag i hovedtræk : 1. Højere energiafgifter 2. Godtgørelse af energiafgifter for momsregistrerede virksomheder nedsættes 3. Afgifter på udledning af kvælstof, metan og spildevand 4. Afgifterne på chokolade, is, sodavand og tobak indekseres. 5. Omlægning af bilafgifterne 6. Reduktion i bundfradraget i CO2-afgiften. Ad 1: Højere energiafgifter Energiafgifterne på brændsler forhøjes med 15%, mens afgiften på elektricitet øges med 5%. Efter de gældende regler er elektricitet hårdere beskattet end andre energiprodukter, hvilket er baggrunden for, at elafgifterne forhøjes mindre en de øvrige energiafgifter. Biobrændstof, der benyttes til fyringsformål, er i dag afgiftsfrit. Det foreslås at indføre en afgift på biobrændsler, der anvendes til opvarmningsformål. 5

6 Ad 2: Godtgørelse af energiafgifter for momsregistrerede virksomheder nedsættes Erhvervslivet skal fremover betale energiafgifter. I dag godtgøres hovedparten af momsregistrerede virksomheders energiafgifter, forudsat energien ikke anvendes til rumopvarmning og varmt vand. Kommissionen lægger op til, at erhvervslivet fremover skal betale 15 kr. i afgift pr. GJ, men der er ikke givet konkrete anvisninger på, hvordan afgiften skal betales. Ad 3: Afgifter på udledning af kvælstof, metan og spildevand Landbruget skal betale kvælstofafgift, på grund af at kvælstoffet forurener søer og åer, hvilket giver negative miljøkonsekvenser. Samtidig indføres en afgift på udledning af metan fra landbruget. Det skyldes, at landbrugets dyr er en væsentlig kilde til de samlede udledninger af klimagasser. En ko udleder således ca. 4 tons CO2 om året til sammenligning udleder en gennemsnitsbil ca. 2,7 tons CO2 om året. Der lægges op til, at afgiften beregnes som en afgift pr. dyr. Endelig forhøjes spildevandsafgiften med 50% med det formål at forbedre det danske vandmiljø. Ad 4: Afgifterne på chokolade, is, sodavand og tobak indekseres Afgifterne på chokolade, is sodavand og tobak indekseres med 1,8% årligt, for derved at følge den almindelige prisudvikling. Ad 5: Omlægning af bilafgifterne Vægt- og ejerafgifterne har ikke væres pristalsreguleret siden Det foreslås, at afgiftssatserne reguleres med 1,8 % årligt i perioden Denne afgiftsstigning skal anvendes til en omlægning af registreringsafgiften. Der indføres en ny grøn ejerafgift for nye varebiler i lighed med, hvad der i dag gælder for personbiler, og en højere vægtafgift for ældre varebiler. Ejerafgiften bliver i gennemsnit kr. pr. bil højere end den nuværende vægtafgift. Der indføres et miljøtillæg for de lønmodtagere, der får fri bil stillet til rådighed af arbejdsgiver. Tillægget indføres for at tilskynde til at vælge en mere brændstoføkonomisk bil. Ad 6: Reduktion i bundfradraget i CO2-afgiften Kvoteomfattede virksomheder får i dag tildelt en stor del CO2-kvoter gratis. For at opnå tilsvarende får energitunge ikke-kvoteomfattede virksomheder i dag et bundfradrag i deres betaling af CO2-afgifter. EU-kommissionen har foreslået en nedtrapning af gratiskvoter i perioden Det foreslås, at bundfradraget for ikke-kvoteomfattede virksomheder nedtrappes, i takt med at CO2-kvoterne ikke længere tildeles gratis. De energitunge virksomheder kommer herved til at finansiere en del af skatteomlægningen. C: Forhøjelse af lønsumsafgift inden for finanssektoren Den finansielle sektor betaler i dag 9,13% i lønsumsafgift af den udbetalte lønsum. Afgiftssatsen foreslås forhøjet til 10,5%. Forhøjelsen foreslås dog først indført, når den finansielle krise er overstået. Ikrafttræden Kommissionen har ikke lagt sig fast på nogen tidsramme for så vidt angår nedsættelse af skatterne. Tværtimod lægges det op til politikerne, hvorvidt finansiering og skattenedsættelse skal følges ad, eller om der er plads til midlertidigt ufinansierede skattelettelser. Dog har skattekommissionen foreslået, at nedsættelse af rentefradrag sker fra 2012 til 2015, hvorved der vil kunne være en underfinansiering i starten. Som nævnt kan denne overgangsperiode blive et politisk centralt punkt, der kan blive ændret væsentligt. Vi forventer, at skattereformen skal have virkning fra Afslutning Vi vil løbende udarbejde redegørelser for forslagets virkning for personer, selskaber, erhvervsvirksomheder, brancher m.v. Der vil givetvis opstå en række forhold, som er uhensigtsmæssige eller direkte utilsigtede, når de politiske forhandlinger går i gang, og Skatteministeriet skal fremlægge konkrete lovforslag på de områder, hvor der opnås politisk enighed. Nærværende gennemgang er derfor kun til foreløbig orientering. Eventuelle spørgsmål kan rettes til skatteafdelingen. Der kan henvises til for yderligere oplysninger på Skattekommissionens arbejde m.v. Registreringsafgiften for hyrevogne foreslås ændret således, at den reducerede registreringsafgiftssats forhøjes fra 20% til 70%. Dette vil mindske tilskyndelsen til at købe store, dyre og miljøbelastende biler til hyrevognskørsel. 6