Skattereformen. Tilmelding til AP Nyt på under Nyhedsbreve. årerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattereformen. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve. årerne 2010-2013."

Transkript

1 Side 1 Skattereformen Velkommen til AP Nyt! AP Nyt er et nyhedsbrev til vore klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret og regnskab. Ind imellem sætter vi desuden et mere dybdegående fokus på særlige problemstillinger, der er oppe i tiden eller til debat i det offentlige rum. Tilmelding til AP Nyt på under Nyhedsbreve Skattereformens tilblivelse Skattereformen - også kaldet Forårspakke blev vedtaget af Folketinget den 28. maj Processen med en ny skattereform begyndte for ca. 1½ år siden, da Regeringen i januar 2008 nedsatte Skattekommissionen, som den 2. februar 2009 fremlagde sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. Baseret herpå indgik Regeringen og Dansk Folkeparti en rammeaftale om Forårspakke 2.0 kaldet Vækst, Personbeskatning De væsentligste ændringer i den vedtagne skattereform i forhold til Skattekommissionens forslag vedrører hovedsagelig personbeskatningen. Topskatten blev ikke nedsat med 1,5 % point, skat på aktieindkomst blev 27/42 % i stedet for 25/40 %, det maksimale beløb for indbetaling på pensionsordninger blev kr. i stedet for kr., multimediebeskatningsgrundlaget blev reduceret fra kr. til kr., nedsættelse af fradragsvær- Erhvervsskat På erhvervsområdet er de væsentligste ændringer, at der kan sælges aktier i koncern- og datterselskaber skattefrit uanset ejertid i stedet for efter 1 års ejertid, at der er mulighed for at fravælge lagerbe- Moms og lønsumsafgift Ændringerne på momsområdet træder i kraft den 1. januar Afgifter For afgifter sker de fleste ændringer med virkning fra den 1. januar 2010, medens de øvrige indfases over Frister for angivelse og betaling af moms, A-skat, og AM-bidrag Fristerne for angivelse og betaling af moms, A-skat og AM-bidrag blev udskudt i det første halvår af Det er nu besluttet, at udskydelsen af fristerne klima, lavere skat, som blev fremlagt den 24. februar 2009 og endelig aftalt den 1. marts 2009 efter en kort forhandling med Folketingets øvrige partier. Denne aftale udmøntede sig i udkast til lovforslag, der blev fremlagt den 20. marts 2009 med høringsfrist allerede den 26. marts Den 22. april 2009 blev de endelige forslag fremlagt for Folketinget og altså vedtaget den 28. maj dien for renteudgifter og ligningsmæssige fradrag indfases over 8 år i stedet for 4 år, reduktion af fradragsværdien for renteudgifter gælder kun renteudgifter over kr. ( kr. for ægtefæller), og så er der indført en kompensationsordning, der skal udligne ulemperne af nedsættelsen af fradragsværdien for renteudgifter og ligningsmæssige fradrag i den periode, hvor nedsættelsen indfases. skatning af unoterede porteføljeaktier, og at der er indført værn mod etablering af såkaldte omvendte juletræskonstruktioner med henblik på at undgå beskatning af udbytter og avancer fra porteføljeaktier. Ændringen vedrørende lønsumsafgift træder først i kraft den 1. januar årerne fortsætter året ud til indfasning over det næste halve år, således at man nærmer sig de normale frister måned for måned.

2 Side 2 Indhold Personbeskatning Nedsættelse af skattesatser... 4 Bundfradrag for beskatning af positiv kapitalindkomst... 4 Højere beskæftigelsesfradrag... 4 Reduktion af skatteværdien af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag... 5 Samlede konsekvenser for den enkelte skatteyder... 5 Beskatning af aktieindkomst... 5 Indbetaling på pensionsordninger... 6 Overgangsordninger... 6 Aftalt præmieperiode på 10 år eller mere... 7 Aftalt præmieperiode på mindre end 10 år, der udløber i 2010 eller senere... 7 Kapitalindskud til fradragsfordeling over 10 år og aftalt præmieperiode på mindre end 10 år, der udløber senest i Udligningsskat... 8 Aldersgrænse for oprettelse af ratepension og rateforsikring... 8 Multimediebeskatning... 8 Overgangsordning... 9 Indberetning af personalegoder... 9 Aktieløn... 9 Medarbejderobligationer... 9 Grundlag for beskatning af fri bil... 9 Loft over fradrag for rejseudgifter Arbejdsmarkedsbidrag for udenlandske medarbejdere Fraflytterskat Udvidelse af begrebet børsnoterede aktier og skærpede betingelser for fradrag Omsættelige investeringsforeningsbeviser Renter af restskat Erhvervsskat Beskatning af udbytte og aktieavance i selskaber og fonde Beskatning af udbytte og avance fra koncern- eller datterselskabsaktier Beskatning af udbytte og avance fra porteføljeaktier Overgangsregler Hovedregel Undtagelse Værnsregel mod såkaldte omvendte juletræer De nye aktieavancebeskatningsreglers betydning ved skattefri omstrukturering... 16

3 Side 3 Finansielle aktiebaserede salgskontrakter Beskatning af kapitalfondspartnere Beskatning af obligationer og fordringer i selskaber og fonde Beskatning af investeringsforeningsbeviser i selskaber og fonde Beskatning af kursgevinst på fordringer på koncernforbundne selskaber Ophævelse af fradrag for revisor og advokatudgifter ved udvidelse af erhvervsvirksomhed Ophævelse af fradrag for omkostninger til formueforvaltning Ophævelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Rentefradragsbegrænsning vedrørende udenlandske datterselskaber Genvundne afskrivninger Moms og lønsumsafgift Moms på administration af fast ejendom Rejsebureauer - momspligtige Levering af fast ejendom Lønsumsafgift Afgifter Energiafgifter Energiafgift af energiforbrug Affaldsafgifter Varebiler mv Andre afgifter Frister for angivelse og betaling af moms, A-skat og AM-bidrag

4 Side 4 Personbeskatning Af Flemming Mortensen, skattepartner & statsautoriseret revisor Nedsættelse af skattesatser Skatten på arbejdsindkomst og personlig indkomst nedsættes samtidig med, at skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og negativ kapitalindkomst reduceres over en årrække. I 2010 afskaffes mellemskatten på 6 %, og bundskatten nedsættes fra de nuværende 5,04 % til 3,76 %. Derved reduceres marginalskatten før arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat til 51,5 % mod tidligere 59 %. Marginalskatten inkl. arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat vil fremover udgøre ca. 56 %. Grænsen for betaling af topskat hæves til kr. i 2010 og til kr. (2010-niveau) i Det betyder, at indkomst før arbejdsmarkedsbidrag indtil kr. i 2010 og kr. i 2011 beskattes med ca. 42 %, og at indkomst derudover beskattes med 56 %. Bundfradrag for beskatning af positiv kapitalindkomst Positiv kapitalindkomst indtil kr. ( kr. for ægtefæller) indgår ikke i grundlaget for beregning af topskat fra Det betyder, at positiv kapitalindkomst indtil kr. kun beskattes med ca. 37 %. Positiv kapitalindkomst, der overstiger grænsen, beskattes med ca. 52 %. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af kapitalindkomst. Højere beskæftigelsesfradrag Beskæftigelsesfradraget, som er et ligningsmæssigt fradrag, udgør i dag 4,25 %, dog maksimalt kr. Beskæftigelsesfradraget forhøjes over perioden fra 2010 til 2019 til 5,6 %, dog maksimalt kr. Se fradragsprocenter og maksimumbeløb i skemaet.

5 Side 5 Reduktion af skatteværdien af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag Ved beregningen af personlig skat efter de nuværende regler kan negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag modregnes i grundlaget for beregning af kommuneskat og sundhedsbidrag på 8 %, men ikke i grundlaget for bundskat. Det indebærer en fradragsværdi på ca. 33 %. For perioden 2012 til 2019 udfases sundhedsbidraget med 1 % pr. år, medens bundskatten forøges i samme periode med 1 % pr. år fra 3,76 % til 11,76 %. Det medfører en nedsættelse af skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag fra 33 % i dag til 25 % i For negativ nettokapitalindkomst gælder det dog kun den del, der overstiger kr. ( kr. for ægtefæller). Nettokapitalindkomst indtil kr. vil derfor fortsat kunne fradrages til en skatteværdi på 33 %. For at undgå, at nogle skatteydere rammes uforholdsmæssigt hårdt af nedsættelserne af skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, indføres der en kompensationsordning, således at en forøgelse af skatten som følge af nedsættelsen af skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag for den enkelte ikke kan overstige skattebesparelsen som følge af nedsættelsen af skatteprocenterne og forøgelsen af beskæftigelsesfradraget. Kompensationen beregnes årligt i perioden 2012 til 2019 og foretages automatisk i forbindelse med årsopgørelsen. En eventuel kompensation beregnes således på basis af det enkelte års indkomstforhold. Samlede konsekvenser for den enkelte skatteyder Fordele og ulemper for de enkelte skatteydere afhænger af de konkrete indkomstforhold, men generelt vil personer med en høj arbejdsindkomst og en lille negativ nettokapitalindkomst opnå store skattebesparelser, medens personer med en mindre ar- bejdsindkomst og et stort rentefradrag vil opnå begrænsede eller ingen besparelser. Skemaet nedenfor viser marginalskatterne for forskellige indkomsttyper i forhold til de nuværende regler. Beskatning af aktieindkomst For at bevare sammenhængen mellem beskatningen af aktieindkomst og lønindkomst nedsættes skat af aktieindkomst op til kr. ( kr. for ægtefæller) til 27 % med virkning fra Skat af den overskydende del nedsættes til 42 % med virkning fra Det betyder en effektiv beskatning af indkomst, som er optjent af et selskab og udloddet som udbytte efter selskabsskat, på henholdsvis 45,25 % og 56,5 %. Dette skal sammenholdes med beskatningen af lønindkomst indtil kr. på ca. 42 % og lønindkomst over kr. på ca. 56 % i 2010.

6 Side 6 Som det fremgår af beregningen ovenfor, er der sket en udligning af forskellen mellem beskatningen af lønindkomst og indkomst, der udloddes som udbytte efter selskabsskat, således at der fremover ikke vil være væsentlig forskel på, om indkomst i et selskab trækkes ud som løn eller som udbytte. Til og med 2009 er forskellen ca. 4 %, hvilket svarer til arbejdsmarkedsbidraget efter skat, idet arbejdsmarkedsbidraget er fradragsberettiget ved opgørelsen af den øvrige beskatning af lønindkomst. Indbetaling på pensionsordninger Der indføres et loft på kr. over indbetaling på pensionsordninger med fradragsberettiget virkning fra Beløbet er et grundbeløb, der pristalsreguleres. Begrænsningen af fradragsretten vil gælde for indbetalinger til rateforsikringer, ratepensioner og ophørende livrenter, hvor hovedformålet med ordningen er opsparing. Der vil fortsat være mulighed for ubegrænsede indbetalinger med fradragsberettiget virkning på livsvarige livrenteordninger, hvor hovedformålet er forsikring. Loftet for fradragsberettigede indbetalinger gælder samlet for private og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. For selvstændigt erhvervsdrivende gælder begrænsningen i fradragsberettigede indbetalinger på pensionsordninger først fra Den såkaldte 30 %- ordning, hvorefter selvstændigt erhvervsdrivende kan indbetale 30 % af virksomhedens overskud, gælder dermed ubegrænset til og med Fra 2015 vil det stadig være 30 % af virksomhedens overskud, men maksimalt kr. (2010- niveau), der kan indbetales på ratepensioner, rateforsikringer og ophørende livrenter. Ophørspensionsordningen, som giver mulighed for indbetaling af op til kr. (2010-niveau) på pensionsordninger efter salg af virksomhed eller hovedaktionæraktier, berøres ikke. Overgangsordninger Der gælder særlige overgangsordninger for allerede oprettede pensionsordninger, hvor der er foretaget et engangsindskud, der skal fordeles til fradrag i perioden efter 2010, hvor der er aftalt præmieind- betalinger i mere end 10 år, og hvor præmieperioden er kortere end 10 år, men hvor præmieindbetalingerne er fordelt over 10 år.

7 Side 7 Aftalt præmieperiode på 10 år eller mere Hvis der før 2010 er indgået aftale om indbetaling på ratepension, rateforsikring eller ophørende livrente med en årlig præmie på over kr., er der følgende muligheder: 1. Præmieindbetalingerne kan nedsættes til kr. om året, 2. Opdeling af præmien, således at den del af præmien, der overstiger kr., indbetales på en livsvarig livrenteordning, hvorved der opnås fradrag for det fulde beløb, eller 3. Hele præmien indbetales som aftalt, men der opnås ikke fradrag for den del af præmien, der ligger ud over kr. Til gengæld sker der heller ikke beskatning af denne del af præmien ved udbetaling. Hvis pensionsordningen er oprettet efter den 22. april 2009, kan mulighed nr. 1 ikke anvendes. Aftalt præmieperiode på mindre end 10 år, der udløber i 2010 eller senere For ordninger, der er aftalt før 2010 med en præmieperiode på mindre end 10 år og med udløb i 2010 eller senere, er der de samme valgmuligheder som beskrevet ovenfor. Valgmulighederne kan beskrives ud fra følgende eksempel: Pensionstageren har i 2007 aftalt at indbetale kr. i 5 år, dvs. fra 2007 til I er der samlet indbetalt kr. ( kr. pr. år) og samlet foretaget fradrag med kr. ( kr. pr. år beregnet som 1/10 af den samlede indbetaling på kr. for hele præmieperioden). Valgmulighederne er følgende: 1. Præmiebetalingen ophører, hvorved den endnu ikke fratrukne andel af indbetalingerne i på kr. fordeles til fradrag med kr. for hvert af årene Præmierne for 2010 og 2011 på kr. indbetales på en livsvarig livrenteordning, hvorved der opnås fradrag for kr. i hvert af årene Fradragene i anses at vedrøre den oprindelig aftalte ordning, og fradragene i anses at vedrøre den livsvarige livrenteordning. 3. Præmieindbetalingen fortsætter som aftalt, hvorved den endnu ikke fratrukne del af indbetalingerne i på kr. fordeles til fradrag med kr. for hvert af årene , medens indbetalingerne på kr. for hvert af årene 2010 og 2011 ikke kan fradrages, men heller ikke beskattes ved udbetaling. Kapitalindskud til fradragsfordeling over 10 år og aftalt præmieperiode på mindre end 10 år, der udløber senest i 2009 Ved pensionsordninger, hvor der før 2010 er foretaget kapitalindskud (engangsindskud), og pensionsordninger, hvor en præmieperiode på mindre end 10 år er udløbet senest i 2009, er fradraget fordelt over 10 år og kan være henført til 2010 og senere. I de tilfælde opretholdes det fordelte fradrag for 2010 og senere, uanset at det overstiger kr. Hvis fradragsfordelingsbeløbet ikke overstiger kr. - eksempelvis ved et kapitalindskud på kr., der er fradragsfordelt med kr. om året - er det fra 2010 muligt at fradrage kr. om året, indtil det samlede indskud er bragt til fradrag. For at opretholde fradragsretten for kapitalindskud foretaget efter den 22. april 2009 i ordninger med en præmieperiode på mindre end 10 år skal der foretages en overførsel til en livsvarig livrenteordning og en opdeling af præmieindbetalingen, således at den del, der overstiger kr. s grænsen, indbetales på en livsvarig livrenteordning.

8 Side 8 Udligningsskat I forbindelse med behandlingen af lovforslagene blev der fremsat forslag om, at pensionsudbetalinger på mere end kr. om året skal pålægges en ekstra skat på 7,5 %. Ekstraskatten på 7,5 % skal udligne den fordel, der er opnået ved præmieindbetalinger med en fradragsværdi på op til 63 %, som efter skattereformen udbetales til en marginalskat på 56 %, og skal efter forlydende aftrappes over en årrække. Der kunne ikke umiddelbart opnås enighed om udformningen af en udligningsskat, og det blev derfor besluttet at udskyde fremsættelsen af et lovforslag, men et forslag om udligningsskat på pensionsudbetalinger over en vis størrelse forventes fremsat i løbet af efteråret Aldersgrænse for oprettelse af ratepension og rateforsikring Aldersgrænsen for oprettelse af ratepension og rateforsikring samt reglen om, at udbetalinger fra disse ordninger først kan påbegyndes 5 år efter oprettelsen, er ophævet med virkning fra den 1. juli Multimediebeskatning Fra 2010 beskattes medarbejdere af multimedier, der er stillet til rådighed for privat benyttelse af arbejdsgiveren. Beskatningsgrundlaget udgør kr. Beløbet er et grundbeløb, der pristalsreguleres. Der er tale om beskatning efter de samme principper, som gælder for beskatning af fri bil. Det er dermed rådigheden og muligheden for privat benyttelse, der er afgørende for beskatningen, og ikke som udgangspunkt den faktiske benyttelse. Multimedier er computer med sædvanligt tilbehør, telefon (forbrug, abonnement og apparat) samt adgang til datakommunikation via internet. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør til en computer, såsom computerskærm, software-programmer og printer mv. af almindelig størrelse og standard. Multimediebeskatningen forudsætter, at multimedierne er stillet til rådighed for medarbejderens private anvendelse. Det betyder, at der kan være situationer, hvor et multimedie kun er stillet til rådighed for erhvervsmæssig anvendelse, og i de situationer skal der ikke ske multimediebeskatning. Ligeledes kan multimediebeskatning undgås, hvis en medarbejder er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et multimedie til rådighed. Her er betingelsen for skattefrihed, at multimediet kun anvendes erhvervsmæssigt, og at medarbejderen kun med unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen. Fra 2010 er multimedier endvidere A-indkomst, hvilket medfører, at arbejdsgiveren løbende skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af goderne. Hver person, der får stillet et multimedie til rådighed af sin arbejdsgiver, skal beskattes af kr., uanset om der er andre i husstanden, der også beskattes af kr. Ligeledes er det ikke muligt at fratrække husstandens private udgifter til multimedier som tidligere ved beskatning af fri telefon. Selvstændigt erhvervsdrivende omfattes også af den nye multimedieskat og skal beskattes af kr., når et eller flere multimedier er til rådighed for privat benyttelse, og udgifterne hertil afholdes af virksomheden. Hvis virksomhedsordningen anvendes, anses de kr. for at være en hævning i virksomheden, og der sker beskatning af kr., som om multimediet var stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

9 Side 9 Overgangsordning For igangværende hjemme-pc-ordninger får den nye multimedieskat først virkning fra 2013, når det inden den 22. april 2009 er aftalt, at medarbejderen skal betale arbejdsgiveren for at stille det pågældende gode til rådighed, og arbejdsgiveren afholder 25 % af udgifterne. Det gælder dog kun, hvis der ikke stilles andre multimedier til rådighed. Hvis en medarbejder med en hjemme-pc-ordning i 2010 får stillet en telefon til rådighed, indtræder multimediebeskatningen derfor fra Indberetning af personalegoder Fra 2010 indføres der pligt til at indberette personalegoder med angivelse af værdi for de personalegoder, hvor arbejdsgiveren uden større besvær kan fastsætte værdien. Værdien af disse personalegoder vil være fortrykt på årsopgørelsen. Der er ikke nævnt eksempler på personalegoder, hvor værdien kan fastsættes uden større besvær. Derimod er privat brug af bonuspoint nævnt som eksempel på et personalegode, som arbejdsgiveren ikke eller kun med stort besvær kan opgøre værdien af. De nærmere regler for indberetning af personalegoder vil blive fastsat i en bekendtgørelse fra skatteministeren. Aktieløn Efter de nugældende regler kan ansatte mv. modtage vederlag i form af aktier, køberetter og tegningsretter til aktier, hvor beskatning først indtræder på det tidspunkt, hvor de erhvervede aktier sælges. Vederlaget beskattes som aktieindkomst. skattes som aktieindkomst, og hvor beskatningen udskydes til et salg af aktierne, når værdien af de tildelte aktier, køberetter og tegningsretter ikke overstiger 10 % af den ansattes samlede årlige vederlag. Betingelsen er, at værdien af de tildelte aktier, køberetter eller tegningsretter enten ikke overstiger 10 % af den ansattes samlede årlige vederlag, eller at tegningskursen i en køberet eller tegningsret ikke er mere end 15 % lavere end markedskursen på den pågældende aktie på det tidspunkt, hvor køberetten eller tegningsretten udstedes. Fra 2010 vil det kun være muligt at yde vederlag i form af aktier, køberetter og tegningsretter, der be- Det skal bemærkes, at køberetter og tegningsretter, der retserhverves i 2010, er omfattet af de nye regler. Køberetter og tegningsretter, der er udstedt før 2010, men hvor den endelige retserhvervelse først sker efter opfyldelse af visse nærmere betingelser, kan dermed blive omfattet af de nye regler, således at beskatning ikke kan udskydes til lempeligere beskatning. I stedet vil beskatning ske som almindelig lønindkomst, når køberetten eller tegningsretten udnyttes til erhvervelse af aktier. Medarbejderobligationer Den meget fordelagtige mulighed for udstedelse af medarbejderobligationer, der særligt har været anvendt i forbindelse med forudgående lønnedgang, ophæves for medarbejderobligationer, der modtages efter den 31. december Der gælder dog en særlig overgangsregel for aftaler om medarbejderobligationer indgået før den 22. april Hvis aftalen om bruttolønnedgang løber over 12 måneder, kan der udstedes medarbejderobligationer i 2010 efter de gamle regler. Grundlag for beskatning af fri bil Den skattepligtige værdi af fri bil tillægges fra 2010 et beløb svarende til den pågældende bils ejerafgift. For en typisk firmabil vil tillægget til den skattepligtige værdi udgøre ca kr. årligt.

10 Side 10 Loft over fradrag for rejseudgifter Medarbejdere på rejse i forbindelse med arbejdet kan fradrage rejseudgifter, forudsat at særlige betingelser er opfyldt, og arbejdsgiveren ikke dækker medarbejderens ekstraomkostninger i forbindelse med rejsen. Fradraget kan opgøres som de faktiske udgifter eller beregnes efter standardsatser, der fastsættes årligt. Fra 2010 indføres der et loft på kr. for medarbejderes mulighed for at fradrage rejseudgifter. Loftet gælder kun for medarbejderens fradrag, men ikke for arbejdsgiverens mulighed for at dække medarbejderens udgifter efter regning eller efter standardsatserne. Arbejdsmarkedsbidrag for udenlandske medarbejdere Udenlandske medarbejdere, der i kortere eller længere tid arbejder for en dansk arbejdsgiver, kan være fritaget for arbejdsmarkedsbidrag, hvis medarbejderen ved en såkaldt E 101-blanket dokumenterer at være omfattet af hjemlandets sociale sikringssystem. Dette skyldes, at arbejdsmarkedsbidrag tidligere var et socialt bidrag og ikke en skat. Fra 2008 er arbejdsmarkedsbidrag gjort til en skat. Fritagelse for udenlandske medarbejdere er dog stadig mulig, men kun til og med Fra 2011 skal også udenlandske medarbejdere betale arbejdsmarkedsbidrag, uanset om de er omfattet af hjemlandets sociale sikringssystem eller ej. Fraflytterskat Fra den 22. april 2009 sker der fraflytterbeskatning af aktier, selv om personen på fraflytningstidspunktet ikke har været skattepligtig til Danmark i 7 år inden for de seneste 10 år, hvis personen tidligere er fraflyttet Danmark, men returneret med sine aktier i behold. Reglen skal forhindre, at en person, der flytter fra Danmark og i den forbindelse opnår henstand med betaling af fraflytterskat på aktier, omgår fraflytterbeskatningen ved at flytte tilbage til Danmark og igen herefter at fraflytte Danmark, inden der er gået 7 år. Udvidelse af begrebet børsnoterede aktier og skærpede betingelser for fradrag Fra og med den 1. januar 2010 ændres begrebet børsnoterede aktier til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Ændringen er sket for at tilpasse den anvendelse af begreberne, der findes i den finansielle lovgivning, hvor der skelnes mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked (noterede aktier), og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (unoterede aktier). Begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret. Samtidig med en tilpasning af begreberne er der indført pligt til at give SKAT oplysning om erhvervelsen af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, som betingelse for at opnå fradrag for tab på sådanne aktier. Hvis aktierne er deponeret hos en dansk depotfører, sker indberetningen automatisk af depotføreren, men hvis aktierne er købt f.eks. via en udenlandsk fondshandler, skal køberen selv foretage indberetning, som kan ske via Tast-Selv. Skærpelsen af kravene for at opnå fradrag for tab på noterede aktier er tidligere foreslået ad 2 omgange sammen med forslag om en udvidelse af adgangen til fradrag. Efter de tidligere forslag skulle tab på noterede aktier også kunne modregnes i unoterede aktier. Første gang forslaget blev fremsat, skulle det have haft virkning fra 2009 og anden gang fra Nu tyder det på, at forslagene om en udvidet fradragsadgang helt er forladt. Tab på noterede aktier kan dermed kun modregnes i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører noterede aktier.

11 Side 11 Omsættelige investeringsforeningsbeviser Omsættelige investeringsforeningsbeviser har tidligere pr. definition været behandlet som børsnoterede aktier. Fra 2010 skelnes der i princippet mellem investeringsforeningsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked (noterede investeringsforeningsbeviser), og investeringsforeningsbeviser, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (unoterede investeringsforeningsbeviser). Tab på investeringsforeningsbeviser behandles dog ens, uanset om beviserne er noterede eller unoterede, således at tab kun kan modregnes i udbytter, gevinster og afståelsessummer fra andre investeringsforeningsbeviser og fra noterede aktier. For investeringsforeningsbeviser er det desuden en betingelse for fradrag, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af det enkelte investeringsforeningsbevis inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori beviset er erhvervet. Renter af restskat Muligheden for indbetaling af restskat efter indkomstårets udløb helt eller delvist uden rentetillæg ophæves med virkning for restskat for indkomståret Restskat kan herefter indbetales frem til den 1. juli i året efter indkomståret mod betaling af en daglig rente. Det vil sige, at der kun betales rente for det antal dage, som restskattebeløbet er til rådighed for skatteyderen. Den daglige rente, også kaldet dag-til-dag renten, fastsættes til renten efter opkrævningsloven som en markedsrente baseret på den effektive obliga- tionsrente, og tillægges 2 procentenheder. Med et renteniveau som det nuværende vil restskat blive forrentet med en daglig rente på 5,4 % p.a. Tillægget på restskat, som overføres til forskudsskat for følgende år, vil også blive fastsat med udgangspunkt i dag-til-dag renten, men med et tillæg på 4 procentenheder, hvilket med det nuværende renteniveau betyder et restskattetillæg på 7,4 %. Godtgørelse for overskydende skat bliver fastsat til dag-til-dag renten med fradrag af 2 procentenheder, eller 1,4 % med et nuværende renteniveau.

12 Side 12 Erhvervsskat Af Flemming Mortensen, skattepartner & statsautoriseret revisor Beskatning af udbytte og aktieavance i selskaber og fonde Ved beskatning af selskabers avance og tab fra salg af aktier er det efter de nugældende regler afgørende, hvor længe de solgte aktier har været ejet. Fremover vil der dermed blive skelnet mellem koncern- og datterselskabsaktier på den ene side og porteføljeaktier på den anden side. Ved beskatning af udbytte er det ejerandelen, der er afgørende. Fra indkomståret 2010 harmoniseres reglerne for beskatning af udbytte og avancer, således at det er ejerandelen, der er afgørende, medens ejertiden er uden betydning. Datterselskabsaktier er aktier i selskaber, hvori der ejes minimum 10 % af kapitalen. Koncernselskabsaktier er aktier i selskaber, med hvilket det aktieejende selskab er sambeskattet eller kunne sambeskattes, hvis det er et udenlandsk selskab. Porteføljeaktier er aktier, der ikke er koncern- eller datterselskabsaktier. Beskatning af udbytte og avance fra koncern- eller datterselskabsaktier Udbytte og avance fra salg af koncern- eller datterselskabsaktier er skattefri, uanset ejertid. Ligeledes kan tab ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatning af udbytte og avance fra porteføljeaktier Avance og tab på porteføljeaktier opgøres som udgangspunkt efter lagerprincippet fra 2010, dvs. beskatning af urealiserede kursavancer og -tab. Det er dog muligt at vælge realisationsprincippet for porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (unoterede porteføljeaktier), men i så fald gælder valget for alle unoterede porteføljeaktier. Realisationsbeskatning kan kun vælges, hvis der ikke tidligere er anvendt lagerprincippet for unoterede porteføljeaktier. Fonde, der uddeler eller hensætter hele overskuddet til senere uddeling, kan vælge realisationsprincippet på samtlige porteføljeaktier, herunder også porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked (noterede porteføljeaktier). Udbytte og avance fra porteføljeaktier medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst, uanset ejertid. Tab på aktier, der opgøres efter lagerprincippet, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medens tab på aktier, der opgøres efter realisationsprincippet, kun kan modregnes i avancer fra andre aktier, der behandles efter realisationsprincippet. Hvis et selskab ophører med at anvende realisationsprincippet og overgår til lagerprincippet, kan fremførte tab på realisationsbeskattede aktier modregnes i gevinster på lagerbeskattede aktier. Overgang fra porteføljeaktie til koncern- eller datterselskabsaktie betragtes som afståelse, og der skal ske afståelsesbeskatning, som om porteføljeaktien var afstået til handelsværdien på overgangstidspunktet. Overgang kan eksempelvis ske i forbindelse med yderligere opkøb i et selskab, hvor der i forvejen ejes en andel på mindre end 10 %. Med de reducerede skattesatser fra 2010 er der som tidligere nævnt samtidig søgt ligestilling af beskatning af indkomst, der indtjenes i et selskab, uanset om indtjeningen udloddes som løn eller som udbytte. Det gælder dog kun for beskatning af indtjening i koncern- og datterselskaber, men ikke indtjening i porteføljeselskaber, jf. eksemplet på side 13.

13 Side 13 Som det fremgår, vil indtjeningen via porteføljeselskabet blive beskattet med 67,3 %, medens indtjeningen via koncern- og datterselskabet kun beskat- tes med 56,5 % svarende til marginalskatten for lønindkomst. Overgangsregler Fremførte tab fra på aktier, der ved salg havde været ejet i mindre end 3 år, kan fremføres til modregning i avancer på porteføljeaktier, der skal beskattes fra indkomståret Hvis realisationsbeskatning vælges for unoterede porteføljeaktier, kan tab på disse aktier, der realiseres den 22. april 2009 eller senere, dog kun modregnes i gevinster fra unoterede porteføljeaktier. Tab på egne aktier og koncern- og datterselskabsaktier realiseret den 22. april 2009 eller senere kan ikke fremføres. Endvidere skal der ved begyndelsen af indkomståret 2010 fastsættes en indgangsværdi for portefølje- aktier. Indgangsværdien repræsenterer porteføljeaktiernes anskaffelsessum ved opgørelse af avance eller tab. Indkomståret 2010 begynder den 1. januar 2010 for selskaber med kalenderårsregnskab, men allerede den 1. juli 2009 for selskaber med regnskabsår den 1. juli juni. For selskaber med regnskabsår den 1. maj 30. april er indkomståret 2010 allerede begyndt den 1. maj 2009, og overgangsreglerne om indgangsværdi er dermed allerede aktuelle for mange selskaber.

14 Side 14 Hovedregel Indgangsværdien for porteføljeaktier, som ejes ved begyndelsen af indkomståret 2010, er handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010, uanset ejertid. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked (noterede aktier), er det børskursen. Der er ikke angivet særskilte retningslinjer for unoterede aktier. Når handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 benyttes som anskaffelsessum, kan der som udgangspunkt ske beskatning af en fiktiv avance. Dette er tilfældet, hvis en aktie, der før indkomståret 2010 er anskaffet for 100, har en handelsværdi på 50 ved begyndelsen af 2010 og efter 2010 sælges for 75. Det faktiske tab er på 25, men der sker beskatning af en fiktiv avance på 25, da salgssummen er 25 højere end handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret For at modvirke beskatning af fiktive avancer skal der opgøres en såkaldt samlet nettotabskonto ved begyndelsen af indkomståret Tab ifølge nettotabskontoen kan fremføres til modregning i gevinster i indkomståret 2010 og senere. Nettotabskontoen opgøres som forskellen mellem aktiernes handelsværdi ved begyndelsen af indkomståret 2010 og anskaffelsessummen for alle selskabets porteføljeaktier ved begyndelsen af indkomståret Endvidere medregnes gevinst eller tab ved salg af porteføljeaktier i perioden fra den 25. maj 2009 til begyndelsen af indkomståret 2010, når de pågældende aktier er ejet i mere end 3 år på salgstidspunktet. Nettotabskontoen nedsættes med den skattefrie andel af udbytter modtaget i indkomstårene fra de aktier, der er omfattet af nettotabskontoen. Nettokurstab på aktier, hvorfra selskabet har kunnet modtage skattefrit udbytte fuldt ud i ejerperioden (dvs. ejerandel på minimum 10 % i 2009), og aktier erhvervet ved en skattefri omstrukturering vedtaget efter den 25. maj 2009 indgår ikke i nettotabskontoen. Hvis der fra begyndelsen af indkomståret 2010 vælges realisationsprincippet for unoterede aktier, skal nettotabskontoen opdeles mellem noterede og unoterede aktier, da nettotabskontoen på unoterede aktier i så fald kun kan modregnes i gevinster på unoterede aktier. For eksemplet på side 13 betyder det, at der i begyndelsen af indkomståret 2010 opgøres et kurstab på 50, som indgår i den samlede nettotabskonto for det pågældende selskab. Ved beskatning af den fiktive avance på 25 modregnes nettokurstabet, således at der reelt ikke sker beskatning af den fiktive avance. Undtagelse Selskaber, hvis indkomstår 2010 ikke er påbegyndt den 25. maj 2009, og som ikke ejer porteføljeaktier den 25. maj 2009, samt selskaber, der ikke er stiftet den 25. maj 2009, anvender anskaffelsessummen som indgangsværdi. Værnsregel mod såkaldte omvendte juletræer For at undgå, at der etableres selskabskonstruktioner, der udelukkende har til hensigt at undgå beskatning af udbytte og avancer fra porteføljeaktier, er der indført en værnsregel om, at visse særlige betingelser skal være opfyldt, for at en ejerandel i et datterselskab skal blive kategoriseret som en koncern- og datterselskabsaktie. En aktie i et datterselskab anses ikke for at være ejet af moderselskabet, men af aktionærerne i moderselskabet, når: 1. moderselskabets primære funktion er ejerskab af koncern- og datterselskabsaktier, 2. moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, 3. mere end 50 % af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i de enkelte datterselskaber, og 4. moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked.

15 Side 15 Reglen medfører, at moderselskaber, der udelukkende er indsat med henblik på at opnå et ejerskab på 10 % eller mere af datterselskabet, ikke anses for at være ejere af datterselskabet. I stedet anses aktionærerne i moderselskabet for at eje datterselskabet direkte. Reglen kan illustreres således: Mellemholdingselskabet (MH) opfylder i sig selv kriteriet for at kunne modtage skattefrit udbytte fra D og for at kunne sælge aktierne i D skattefrit. Men hvis MH ikke har andre funktioner end ejerskab af aktierne i D og ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen i D, anses aktionærerne i MH for at eje aktierne i D direkte. Da ejerandelen i D er mindre end 10 % for de 3 aktionærer i MH, skal aktionærerne medregne udbytte udloddet fra D til MH i deres skattepligtige indkomst, uanset at udbyttet selskabsretligt er udloddet til MH. MH kan videreudlodde udbyttet til de 3 aktionærer skattefrit. Som nævnt er det en betingelse for at se igennem et moderselskab, at mere end 50 % af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ved direkte ejerskab kunne modtage skattefrit udbytte fra datterselskabet. Det betyder omvendt, at moderselskabet anses for at være modtager af det fulde udbytte fra datterselskabet, hvis 50 % af aktiekapitalen i moderselskabet ejes af et selskab, der ved direkte ejerskab af datterselskabet kunne modtage skattefrit udbytte. Dette kan illustreres ved denne struktur: Den ene aktionær ejer mere end 50 % i MH og ejer indirekte 24 % i D og kunne derfor selv have modtaget skattefrit udbytte ved direkte ejerskab. Det medfører for de to øvrige aktionærer i MH, at også deres andel af udbytte fra D er skattefri, og ligeledes ved videreudlodning fra MH.

16 Side 16 De nye aktieavancebeskatningsreglers betydning ved skattefri omstrukturering Fra og med indkomståret 2010 afskaffes de nuværende udbyttebegrænsningsregler, der gælder skattefrie omstruktureringer uden tilladelse. I stedet indføres der ved skattefri aktieombytning og skattefri tilførsel af aktiver et krav om, at det erhvervende selskab ikke må afstå de erhvervede aktier i 3 år efter datoen for vedtagelse af aktieombytningen eller tilførslen af aktiver. Ved skattefri spaltning må selskabsdeltagere, som er selskaber og efter spaltningen ejer mindst 10 % af kapitalen i et eller flere af de involverede selskaber, ikke afstå aktierne i disse selskaber i 3 år fra spaltningsdatoen. Det er dog inden for 3-års karensperioden muligt at gennemføre skattefrie omstruktureringer, hvor der kun sker vederlæggelse med aktier. I så fald videreføres det resterende ejertidskrav hos det eller de selskaber, der ved den nye omstrukturering bliver ejer af de aktier, hvorpå der hviler et ejertidskrav. Ejertidskravet på 3 år gælder allerede for skattefrie omstruktureringer uden tilladelse, der vedtages den 22. april 2009 og senere. Udbyttebegrænsningsreglerne gælder den resterende del af indkomståret 2009, herunder også for skattefrie omstruktureringer uden tilladelse, der vedtages efter den 22. april Til gengæld er der hverken udbyttebegrænsningsregler eller ejertidskrav fra og med indkomståret 2010 for skattefrie omstruktureringer uden tilladelse, der er vedtaget før den 22. april På trods af sin benævnelse kan en skattefri omstrukturering alligevel udløse beskatning, hvis et selskab inden omstruktureringen ejer mindre end 10 % af kapitalen i et andet selskab, men ved omstruktureringen bliver ejer af 10 % eller mere af kapitalen. I så fald går aktierne fra at være porteføljeaktier til at være datterselskabsaktier. Det sidestilles med afståelse af porteføljeaktierne, og der skal opgøres avance/tab som forskellen mellem handelsværdien på omstruktureringstidspunktet og anskaffelsesværdien. Finansielle aktiebaserede salgskontrakter Fra indkomståret 2010 sker der en justering af reglerne om selskabers fradrag på aktiebaserede salgskontrakter. Hvis et selskab har valgt realisationsprincippet for beskatning af unoterede aktier gælder følgende: Tab på en kontrakt, hvorefter der er en ret eller en pligt til salg af unoterede aktier, kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis det kan rummes i tidligere års skattepligtige gevinster fra samme kon- trakt i det omfang, at der ikke er modregnet tab heri fra andre kontrakter. Tab, der ikke kan fradrages i den skattepligtige indkomst, kan modregnes i årets gevinster fra andre aktiebaserede salgskontrakter og dernæst i årets nettogevinster på unoterede aktier. Overskydende tab kan fremføres til modregning i senere års gevinster på aktiebaserede salgskontrakter og unoterede aktier.

17 Side 17 Beskatning af kapitalfondspartnere Fra indkomståret 2010 er der indført en særlig beskatning af kapitalfondspartnere, der opfylder særlige betingelser. Personer, der har fortrinsstilling i en kapital- eller venturefond, skal medregne den del af afkastet fra kapital- eller venturefonden, der overstiger et standardafkast, i deres personlige indkomst på lige fod med lønindkomst. Den andel, der svarer til standardafkastet, medregnes som aktieindkomst. En person har fortrinsstilling, når personens forholdsmæssige andel af afkastet fra kapital- eller venturefonden overstiger personens forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Deltagerkapital omfatter både indskudt egenkapital og lånekapital stillet til rådighed for kapital- eller venturefonden. Standardafkastet er det afkast, som andre deltagere i kapital- og venturefonden uden fortrinsstilling opnår af såvel indskudt egenkapital som lånekapital stillet til rådighed. Hvis personen deltager i kapital- og venturefonden via et selskab, skal personen medregne den del af selskabets andel af afkastet fra kapital- og venturefonden, der overstiger standardafkastet. Merafkastet beskattes som personlig CFC-indkomst med selskabsskatteprocenten på 25 %. Der indrømmes lempelse for den skat, som selskabet har betalt af den samme indkomst. Udbytte fra et selskab, der deltager som kapitalfondspartner, medregnes ikke til personens skattepligtige indkomst i det omfang, at udbyttet ikke overstiger den skat, som personen skal betale af indkomst i selskabet. Hvis der senere sker regulering af fordelingen af kapital- og venturefondens afkast, således at selskabet skal tilbagebetale til de øvrige kapitalfondspartnere, refunderes skatten af det tilbagebetalte beløb. Beskatning af obligationer og fordringer i selskaber og fonde Fra indkomståret 2010 skal selskaber og fonde medregne avancer og tab på obligationer og andre fordringer efter lagerprincippet. Det tvungne lagerprincip gælder både fordringer i danske kroner og fordringer i udenlandsk valuta. På gældssiden har det hidtil været muligt at anvende lagerprincippet på ikke-børsnoteret gæld med hensyn til valutakursændringer. Fremover kan lagerprincippet fortsat vælges for denne type gæld, men i så fald omfatter det alle værdiændringer af gælden. Til hovedreglen gælder den undtagelse, at vederlagsfordringer (varedebitorer) og koncernfordringer skal opgøres efter realisationsprincippet. Dog kan lagerprincippet vælges for hver gruppe af disse typer fordringer. Hvis lagerprincippet er valgt for ikke-børsnoteret gæld i fremmed valuta, som er påtaget inden udløbet af indkomståret 2009, skal lagerprincippet fortsat anvendes fra indkomståret Dog gives der mulighed for at skifte til realisationsprincippet i 2010 ved meddelelse til SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for 2010.

18 Side 18 Beskatning af investeringsforeningsbeviser i selskaber og fonde Beskatning af investeringsforeningsbeviser sker også efter lagerprincippet fra indkomståret oprindelige anskaffelsessum for investeringsforeningsbeviset. Indgangsværdien for investeringsforeningsbeviser følger de samme regler, som gælder for aktier det vil sige handelsværdien ved indgangen til indkomståret Investeringsforeningsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger indgår ved opgørelsen af nettotabskontoen jf. ovenfor. Indgangsværdien for investeringsforeningsbeviser i obligationsbaserede investeringsforeninger er den Investeringsselskaber, som er de tidligere akkumulerende investeringsforeninger, har hidtil været behandlet efter lagerprincippet, men efter et såkaldt forskudt lagerprincip. Fra 2010 skal afkast af investeringsselskaber medregnes efter det almindelige lagerprincip. For 2010 betyder det, at der i den skattepligtige indkomst skal medregnes forskellen mellem værdien ultimo 2010 og værdien primo 2009 (alternativt anskaffelsessummen). Beskatning af kursgevinst på fordringer på koncernforbundne selskaber Efter retspraksis behandles afdrag og afståelsessummer på fordringer på koncernforbundne selskaber som maskeret udlodning, hvilket ofte betyder, at afdrag eller afståelsessum på en koncernfordring bliver skattefri for selskaber som følge af en ejerandel i debitorselskabet på 10 % eller mere. Retspraksis bygger på afgørelser, hvor en koncernfordring er erhvervet for typisk 1 krone på et tidspunkt, hvor fordringen har været uden eller med kun meget begrænset værdi. Afdrag på og indfrielser af koncernfordringer foretaget efter den 22. april 2009 anses ikke længere som maskeret udlodning, men som afdrag og indfrielser efter kursgevinstloven, hvilket betyder, at der opstår en kursgevinst, som er skattepligtig. For personer er der stadig tale om maskeret udlodning, der beskattes som aktieindkomst. Hvis afdrag og indfrielser også for personer skulle behandles efter kursgevinstloven, ville de hermed opnåede kursgevinster i visse tilfælde være skattefrie. Ophævelse af fradrag for revisor og advokatudgifter ved udvidelse af erhvervsvirksomhed Fra og med indkomståret 2010 fjernes fradragsretten for udgifter til advokat og revisor i forbindelse med udvidelse af erhvervsvirksomheden og i forbindelse med undersøgelse af nye markeder. Det har navnlig betydning i forbindelse med køb af nye selskaber eller aktiviteter og i forbindelse med skattefrie omstruktureringer som fusion, spaltning og tilførsel af aktiver. Udgifterne vil fortsat kunne tillægges aktivernes anskaffelsessum, når udgifterne kan henføres til erhvervelsen af de enkelte aktiver.

19 Side 19 Ophævelse af fradrag for omkostninger til formueforvaltning Fra indkomståret 2010 fjernes ventureselskabers og andres mulighed for at få fradrag for udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier med henblik på helt eller delvist at erhverve selskaber for at deltage i ledelsen og driften af disse selskaber. Ophævelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Efter de nuværende regler kan omkostninger i forbindelse med en skattesag ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst. I stedet er det muligt at få omkostningsgodtgørelse, der udgør 100 % af de afholdte omkostninger, hvis der i overvejende grad opnås medhold i sagen, og ellers 50 %. For selskaber afskaffes muligheden for omkostningsgodtgørelse for skattesager, der indbringes den 13. juni 2009 og senere. Til gengæld vil omkostninger i forbindelse med skattesager være fradragsberettigede, uanset på hvilket stadie i forløbet af skattesagen omkostningerne afholdes. Tidligere var omkostninger, der blev afholdt forud for indbringelse af en skattesag for Landsskatteretten eller domstolene, hverken fradragsberettigede eller berettigede til omkostningsgodtgørelse. Personer kan fortsat opnå omkostningsgodtgørelse i forbindelse med skattesager. Rentefradragsbegrænsning vedrørende udenlandske datterselskaber Ifølge de såkaldte rentefradragsbegrænsningsregler, der gælder for selskaber eller koncerner med nettorenteudgifter på over 21,3 mio. kr. (2009), kan der maksimalt fradrages nettorenteudgifter svarende til 6,5 % (2009) af grundlaget for renteloftet, som er selskabets eller koncernens aktiver opgjort efter nærmere fastsatte principper. I grundlaget for renteloftet medregnes udenlandske datterselskaber med 20 % af anskaffelsessummen for datterselskabet. Fra 2010 til 2017 nedsættes andelen af, hvor stor en del af anskaffelsessummen for det udenlandske datterselskab der kan medtages i renteloftet, med 2,5 procentpoint om året, således at anskaffelsessummen for udenlandske datterselskaber ikke længere kan medtages i renteloftsgrundlaget med virkning fra Genvundne afskrivninger Fra indkomståret 2010 skal personer beskattes fuldt ud af genvundne afskrivninger på bygninger, instal- lationer og driftsmidler, og ikke kun af 90 % som i dag.

20 Side 20 Moms og lønsumsafgift Af Kim Thode Sørensen, momskonsulent Ændringerne på momsområdet træder i kraft den 1. januar Ændringen vedrørende lønsumsafgift træder først i kraft den 1. januar De sene ikrafttrædelsestidspunkter medfører, at virksomhederne har mulighed for at planlægge og indrette sig på de nye ændringer. Se de væsentligste ændringer nedenfor. Moms på administration af fast ejendom Hidtil har administration af fast ejendom været momsfritaget. Denne fritagelse ophæves nu, og det har den konsekvens, at ejendomsadministratorer fremover normalt vil blive fuldt momspligtige af deres aktiviteter. Samtidig slipper ejendomsadministratorer for de mange problemer vedrørende kvalifikationen af momsfritagne og momspligtige aktiviteter, der hidtil har været kendetegnende for branchen. Ophævelsen af momsfritagelsen medfører endvidere, at ejendomsadministratorer fremover normalt vil opnå fuldt momsfradrag for afholdte udgifter, og at ejendomsadministratorer fremover vil slippe for at betale lønsumsafgift. Omvendt vil ophævelsen få den negative konsekvens, at boligforeninger mv. skal betale moms, som ikke kan fratrækkes af foreningerne mv., og det vil derfor som udgangspunkt blive dyrere at få leveret ejendomsadministrationsydelser. Fordyrelsen vil formentlig ikke udgøre den fulde pålagte moms, eftersom ejendomsadministratorerne som sagt slipper for at betale lønsumsafgift og opnår momsfradrag for afholdte udgifter. Rejsebureauer - momspligtige Den særlige danske momsfritagelse for rejsebureauer ophæves for solgte rejser inden for EU. Derved bliver danske rejsebureauer fremover momspligtige af deres fortjenstmargin på linie med de øvrige EUlandes rejsebureauer. Det er derfor positivt, at skatteministeren har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra rejsebranchen m.fl., som skal kigge nærmere på den bedst mulige implementering af de nye regler i praksis. Ophævelsen af momsfritagelsen medfører samtidig, at danske rejsebureauer fremover slipper for at betale lønsumsafgift og opnår momsfradrag for afholdte udgifter. Beregningen af rejsebureauernes fortjenstmargin er en kompliceret affære og kan være forbundet med stor administration alt afhængigt af, hvilken opgørelsesmetode der anvendes. Dertil kommer problemstillinger vedrørende egne kontra erhvervede ydelser. Det skal bemærkes, at moms af afholdte udgifter, der direkte kommer den rejsende til gode, hverken berettiger til fradrag eller godtgørelse. Da branchen som konsekvens af lovændringen fra momsfrihed til momspligt vil blive pålagt udgifter til f.eks. indkøb af it-udstyr, software og rådgivning mv., kan momsen af disse udgifter ekstraordinært godtgøres til trods for, at de er afholdt før den 1. januar Godtgørelsen kan dog først finde sted efter den 1. januar 2011.

21 Side 21 Levering af fast ejendom Momsfritagelsen for levering af fast ejendom ophæves med hensyn til byggegrunde og nye bygninger. Brugte bygninger, der er mere end 5 år gamle, vil fortsat være momsfrie ved salg. dermed være momspligtige ved salg. Ved væsentligt ombyggede ejendomme forstås ejendomme, hvor tilog ombygningsarbejdet overstiger 50 % af salgssummen ved det efterfølgende salg. Det skal bemærkes, at væsentligt ombyggede ejendomme betragtes som nye, og disse ejendomme vil Lønsumsafgift Lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor forhøjes til 10,5 % fra den 1. januar Hidtil har lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor ligget på 9,13 %.

22 Side 22 Afgifter Af Kim Thode Sørensen, momskonsulent For afgifter sker de fleste ændringer med virkning fra den 1. januar 2010, medens de øvrige indfases over årerne Nedenfor har vi kort opridset de væsentligste ændringer inden for energiafgifter, affaldsafgifter og andre afgifter. Energiafgifter Afgiften på brændsler (kul, gas og olie) forhøjes med 15 %. Afgiften på elektricitet forhøjes med 5 %. De forhøjede energiafgifter vil især ramme husholdninger og virksomheder uden mulighed for godtgørelse. Energiafgift af energiforbrug Der indføres en afgift på 15 kr. pr. GJ på brændsler, der anvendes til procesformål (dvs. andet end rumvarme). Afgiften indfases over årerne Der indføres en afgift på elektricitet på 17 kr. pr. GJ. Tillægsafgiften udgør 6 øre pr. kwh elektricitet og indfases over årerne Virksomhederne kan ikke få afgiften godtgjort. Affaldsafgifter Der sker en forhøjelse af affaldsafgiften med 100 kr. til 475 kr. pr. ton. Varebiler mv. Der indføres en grøn ejerafgift for nye varebiler, som vejer under kg, og som er indregistreret efter den 18. marts Vægtafgiften afskaffes på nye biler. Vægt- og ejerafgiften for dieseldrevne varevogne og personbiler uden partikelfiltre øges med et tillæg på kr. pr. år. Det er dog kun varevogne, der vejer under kg og er indregistreret efter den 18. marts 2009, som er omfattet. Der sker en forøgelse af ejerafgiften for biler, der er indregistreret før den 18. marts 2009, således at den kommer til at svare til ejerafgiften for nye biler.

23 Side 23 Andre afgifter Derudover vil der ske en forhøjelse eller omlægning af følgende afgifter: - Røgtobak: Afgiften forhøjes med 120 kr. pr. kg fra den 1. januar Der sker yderligere en forhøjelse fra den 1. januar 2014, hvor afgiften stiger med 14 kr. pr. kg. - Sodavand: Der sker en afgiftsstigning på 17 øre pr. liter, medens afgiften for sukkerfrie sodavand nedsættes med 34 øre pr. liter fra den 1. januar Hyrevogne: Registreringsafgiften for hyrevogne omlægges pr. 1. januar Cigaretter: Afgiften forhøjes med 2,4 kr. pr. pakke fra den 1. januar Der sker yderligere en forhøjelse fra den 1. januar 2014, hvor afgiften stiger med 28 øre pr. pakke. - Konsumis: Afgiften forhøjes med 25 % fra 3,4 kr. til 4,25 kr. pr. liter. Ændringen har virkning fra den 1. januar Chokolade- og sukkervarer: Der sker en forhøjelse af afgifterne pr. 1. januar Vin og spiritus: Den volumenbaserede emballageafgift nedsættes med 50 % pr. 1. januar Smøreolier: Der indføres en afgift på ca. 60 kr. pr. GJ pr. 1. januar 2010.

24 Side 24 Frister for angivelse og betaling af moms, A-skat og AM-bidrag Af Kim Thode Sørensen, momskonsulent Fristerne for angivelse og betaling af moms, A-skat og AM-bidrag blev udskudt i det første halvår af Det er nu besluttet, at udskydelsen af fristerne fortsætter året ud til indfasning over det næste halve år, således at man nærmer sig de normale frister måned for måned. For A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er det kun betalingsfristen, der er forlænget. Angivelsesfristen er dermed uændret. For moms er det både angivelses- og betalingsfristen, der er forlænget. For virksomheder, som betaler moms kvartalsvist, vil den forlængede betalingsfrist på 2 måneder fortsætte for juli kvartal. For oktober kvartal og fremefter skal virksomhedernes betalingsfrist igen være på 1 måned og 10 dage. Virksomheder, der betaler halvårligt, får ikke udskudt fristen igen. I skemaet nedenfor vises både de gamle frister og de frister, der vil gælde for resten af 2009.

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 1 Generelt om investering i investeringsbeviser... 4 2 Investering for frie

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009 NYT Nr. 3 årgang 3 marts 2009 SKAT Politisk aftale om skattereform Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. Resultatet er skattelettelser for 28,5 mia. kr., som blandt andet

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016 Generelt om vejledningen... 3 1 Udloddende aktiebaserede afdelinger... 4 2 Udloddende obligationsbaserede afdelinger... 5

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab

Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab Revision Aarhus 2. september 2009 Overordnet agenda Fælles regler for beskatning af selskabers og personers aktieavancer/-tab Beskatning af selskabers

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen. 9. Juni 2009

Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen. 9. Juni 2009 Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen V/ Jesper Demming, Kjeld Bergenfelt og Søren Thorvaldsen Keller 9. Juni 2009 Personer 2 Lavere skat på arbejde og omlægning

Læs mere

Den vedtagne skattereform

Den vedtagne skattereform 28. maj 2009 Den vedtagne skattereform Indholdsfortegnelse Side Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...5 Multimediebeskatning...10 Aktieoptionsordninger...12

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2015

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2015 Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2015 Vejledningen beskriver reglerne for skattepligtige personer. Vejledningen kan dog ikke anvendes af personer, der anvender virksomhedsskatteordningen. Årsopgørelse

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2016

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2016 Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2016 Vejledningen beskriver reglerne for skattepligtige personer. Vejledningen kan dog ikke anvendes af personer, der anvender virksomhedsskatteordningen. Årsopgørelse

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Januar 20 13 Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Skattereglerne er komplekse og meget omfattende. Det er ikke muligt i en generel publikation som denne at dække alle individuelle forhold

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Af Jan Storgaard Hove og Erik Banner-Voigt Juni 2006 Agenda Midler/finansiering Egenkapital og fremmedkapital Frie midler Holdingselskab Personligt Pensionsmidler

Læs mere

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2016

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2016 Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2016 Vejledningen beskriver reglerne for skattepligtige personer. Vejledningen kan dog ikke anvendes af personer, der anvender virksomhedsskatteordningen. Årsopgørelse

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Skattereformen Konsekvenser for selskaber efter lovenes vedtagelse

Skattereformen Konsekvenser for selskaber efter lovenes vedtagelse Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen Konsekvenser for selskaber efter lovenes vedtagelse Selv om hovedformålet med skatteomlægningen var at lempe skat

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009 20. marts 2009 Kort overblik Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der indføres forøget beskatning af udbytter og avancer på såkaldte

Læs mere

Hjælp til årsopgørelsen

Hjælp til årsopgørelsen Hjælp til årsopgørelsen 2016 2014 Beregning af gevinster og tab lagerbeskattede investeringsbeviser, indekserede obligationer, valutaobligationer, certifikater, og aktiebeviser beviser. og struktureret

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling Regeringen og DF s Forårspakke Forvirring eller forenkling Orientering fra Skat & Råd: Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året en aftale om en

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

SKATTEFIF 2011. v/ Jette Stigsen Bräuner. Skatterådgiver HD. www.slf.dk. Nr. 1

SKATTEFIF 2011. v/ Jette Stigsen Bräuner. Skatterådgiver HD. www.slf.dk. Nr. 1 SKATTEFIF 2011 v/ Jette Stigsen Bräuner Skatterådgiver HD Nr. 1 Nr. 2 Genopretningspakke Personfradrag uændret 42.900 kr. Topskattegrænse uændret 389.900 kr. Gælder i årene 2011, 2012 og 2013. Nr. 3 Maksimal

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Beskatning af medarbejderaktier

Beskatning af medarbejderaktier Beskatning af medarbejderaktier Generelt Den 2. januar 2013 bliver de første medarbejderaktier frigivet fra båndlæggelsen og er dermed til fri disposition. Du får her en beskrivelse af de skatteregler,

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Guide til selvangivelsen 2013. For private

Guide til selvangivelsen 2013. For private Guide til selvangivelsen 2013 For private Indhold 3 3 3 6 10 11 13 14 Tid til selvangivelsen Hvad skal indberettes og hvordan? Skatteregler for køb og salg af aktier og investeringsbeviser Skattemæssig

Læs mere

Personbeskatning. Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag. Lempelser og stramninger i personskatten. 22. april 2009

Personbeskatning. Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag. Lempelser og stramninger i personskatten. 22. april 2009 22. april 2009 Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag Indholdsfortegnelse Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...4 Multimediebeskatning...9

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Skattereformen v/ Bo Sponholtz 30. april 2009

Skattereformen v/ Bo Sponholtz 30. april 2009 en v/ Bo Sponholtz Skattenedsættelser Afskaffelse af mellemskatten (6%) Bundskatteprocenten nedsættes med 1,5% Beskæftigelsesfradrag øges fra 4,25% til 5,6%, dog max. 17.900 kr. årligt Topskattegrænsen

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2013

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2013 Hjælp til skatten Skatteregler for indkomståret 2013 Indhold Indkomståret 2013...3 Private...4 Frie midler - fysiske personer...5 Frie midler - overgangsregler for investeringsbeviser anskaffet før 1.

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering:

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering: NOTAT Til: Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. Fra: ACTIO Advokatpartnerselskab Dato: 19. august 2010/ Vedr.: Afnoteringen af Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. 1. Indledning 1.1 Baggrund: ACTIO

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2014

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2014 Marts 2015 Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2014 Tiden for udfyldelse af din selvangivelse nærmer sig. SKAT arbejder heldigvis på at gøre forløbet så let som muligt, og modtager automatisk

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

F O R Å R S PA K K E 2. 0

F O R Å R S PA K K E 2. 0 FORÅRSPAKKE 2.0 Forord Så kom Skattekommissionens rapport med titlen Lavere skat på arbejde. Der er grund til at rose kommissionen og dens formand, Carsten Koch, for et gennemarbejdet, velargumenteret

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 40 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 40 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 40 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere