Ulykker med dræbte fodgængere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulykker med dræbte fodgængere"

Transkript

1 Dødsulykker Ulykker med dræbte fodgængere Undersøgelse under dødsulykkesstatistikken - DUS December 2015

2 SAMMENFATNING Denne undersøgelse af ulykker med dræbte fodgængere bygger på Den Udvidede Dødsulykkesstatistik (DUS). Undersøgelsen er udført for Vejdirektoratet, og den omfatter 138 ulykker med 141 dræbte fodgængere, sket i de 4 år 2010 til DUS var et pilotprojekt hvor oplysninger fra politi, vejmyndigheder og bilinspektioner blev systematisk indsamlet for hver enkelt dødsulykke. På den måde giver undersøgelsen et mere nuanceret billede af ulykkerne end hvad man kan få ud fra den generelle ulykkesstatistik. De 141 dræbte fodgængere i årene svarer til, at en ud af seks af alle trafikdræbte var fodgænger. Omtrent halvdelen af fodgængerulykkerne skete i mørke. Dårligt vejr og mørke ser ud til at være særlig farligt for fodgængere. Både regn, tåge og mørke forekom næsten dobbelt så hyppigt i dødsulykker med fodgængere, som i andre dødsulykker. Det var også oftere, at den dræbte fodgænger var enten barn eller ældre. I to tredjedele af ulykkerne var det en personbil, der ramte og dræbte fodgængeren. Varebiler og lastbiler stod hver for lige over 10 % af ulykkerne med dræbte fodgængere. Busser var modpart i ca. 5 % af ulykkerne, nogle få af de 141 fodgængere blev ramt af motorcykler og knallerter, en enkelt af en traktor og én af en cykel. Kun omkring halvdelen af dødsulykkerne skete mens fodgængeren var ved at gå over en vej. Disse ulykker er ligeligt fordelt mellem på den ene side vejkryds, og på den anden side påkørsler på strækninger mellem krydsene eller på pladser, for eksempel busstationer eller p-pladser. En mindre del af ulykkerne skete på strækninger, hvor det var svært at se et fornuftigt formål med at krydse vejen, og hvor de kørende næppe har forventet fodgængere. Flertallet af de fodgængere, der krydsede i en signalregulering gik over for grønt da de blev påkørt; kun 6 gik over for rødt. Den anden halvdel af dødsulykkerne skete altså uden at fodgængerne krydsede en vej. Enten gik de langs en vej, eller de opholdt sig af en eller anden grund ude på en vej, eller de blev påkørt under bakning, eller de blev påkørt mens de var uden for kørebanen. De fleste af de fodgængere, der blev dræbt, mens de gik langs en vej, gik i den forkerte højre side af vejen, og halvdelen var berusede. Bilerne, som de blev ramt af, kørte næsten alle for hurtigt i forhold til lys- eller vejrforholdene, mens knapt halvdelen af dem overskred fartgrænsen. Næsten alle de fodgængere, der blev påkørt, mens de opholdt sig ude på vejen, var i en eller anden forstand uegnede til at færdes på egen hånd i trafikken. De var enten stærkt berusede, demente, retarderede eller blinde og døve. Størsteparten af de fodgængere, der blev påkørt af bakkende køretøjer, var gangbesværede, og de øvrige havde andre former for handicap. Det var ofte større køretøjer, der bakkede, og førerne af de bakkende køretøjer havde generelt ikke orienteret sig tilstrækkeligt. Den sidste gruppe ulykker skete ved at fodgængerne blev ramt af et køretøj på fortovet eller uden for kørebanen i øvrigt. Dette er den eneste ulykkeskategori, hvor fodgængerne helt generelt ikke kunne have gjort noget for at undgå at blive påkørt, og disse fodgængere sås da også alle at være normale trafikanter uden nedsatte evner i trafikken. De kørende havde af forskellige årsager mistet kontrollen over deres køretøj: glat føre, ildebefindende, alt for høj fart eller uopmærksomhed. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 2

3 Vejudformningen spillede forskellige roller i de forskellige ulykkestyper. Ulykker hvor fodgængeren gik langs vejen skete i de fleste tilfælde uden for byerne, og her spillede det i flere ulykker en rolle, at vejen var relativt smal, og at der samtidigt var dårlige muligheder for at gå ved siden af kørebanen. I nogle af krydsningsulykkerne havde det derimod betydning, at vejen var bred med mange kørebaner, så trafikken var vanskelig at overskue. Et par af fodgængerne blev dræbt på en motorvej. Manglende krydsningsfaciliteter er angivet som medvirkende til én af de 138 ulykker. Manglende vendemuligheder og dårlig kørselsplanlægning havde betydning for nogle af bakningsulykkerne. Snevolde skabt i forbindelse med snerydning havde direkte betydning for 4 af ulykkerne, enten fordi fodgængeren faldt, eller fordi de ikke kunne undvige eller blev tvunget ud på kørebanen. Selv om kun knapt halvdelen direkte overskred fartgrænsen, kunne det fastslås, at langt de fleste kørte for hurtigt efter forholdene. I en del af ulykkerne kunne det ikke fastslås, om det var farten der var for høj, eller bilistens opmærksomhed, der var for lav men det var med sikkerhed en af delene eller en kombination af de to. Nogle af fodgængerne var ikke rigtige fodgængere. 6 af dem var bilister, der lige var stået ud af deres bil; heraf 2 på motorvej. Og der var 7 fodgængere, der stod med eller trak sin cykel, da de blev ramt. I nogle tilfælde har cyklen med en vis sandsynlighed medvirket til, at fodgængeren ikke kunne nå at undvige. Fodgængerne spillede med deres adfærd og tilstand selv en rolle i de fleste ulykker. De fleste fodgængere havde med andre ord undgået ulykken hvis de havde opført sig mere fornuftigt i trafikken. Mange af de fodgængere, der skulle over en vej, så sig simpelt hen ikke godt nok for før de gik ud på vejen. Omkring én af syv af de krydsende fodgængere løb over vejen, og det havde sandsynligvis betydning for at bilisten ikke kunne nå at afværge ulykken. Fodgængere der krydsede en vej uden fodgængerovergang, samt fodgængere der gik langs vejen eller opholdt sig ude på vejen, var de grupper, der især blev påkørt i mørke. En stor del af dem havde mørk beklædning og ingen reflekser. Næsten halvdelen af de dræbte fodgængere var på ulykkestidspunktet i en tilstand, hvor deres fysiske eller psykiske evner i trafikken var nedsatte i forhold til det, som andre trafikanter sandsynligvis forventer. De nedsatte trafikantevner skyldtes enten spirituspåvirkning eller en mere permanent tilstand med gang- eller sansehandicap, demens, stærk psykisk uligevægt eller der var tale om små børn. Det er vurderet, at mindst 65 af de 141 dræbte fodgængere af disse grunde ikke levede op til omgivelsernes generelle forventninger til medtrafikanter. Dette fremhæves ikke for at kritisere fodgængerne som gruppe, men fordi kendskab til dette forhold formentlig er afgørende for at kunne nedbringe antallet af dræbte fodgængere væsentligt. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 3

4 INDHOLD SAMMENFATNING... 2 INDHOLD... 4 DEL 1 - INDLEDNING... 5 Fodgængerulykker og DUS... 5 Dødsulykkesstatistikken... 5 Datamateriale og afgrænsning... 5 Undersøgelsens metode... 5 DEL 2 - DØDSULYKKER GENERELT OG FODGÆNGERULYKKER... 6 Sted- og vejtype... 7 Lys- og vejrforhold... 9 Trafikantforhold DEL 3 - ULYKKESTYPER MED FODGÆNGERE Hvilke køretøjstyper kolliderede med fodgængerne? Ulykkessituationer Fodgænger krydser vej Fodgængere langs vejen og på vejen Ulykker under bakning Ulykker uden for kørebanen DEL 4. VEJEN, OMGIVELSERNE OG DE IMPLICEREDE Vejens rolle Fodgængernes egen rolle i ulykkerne Fodgængere med stærkt nedsatte trafikantevner Modparternes rolle i ulykkerne Tunge og lette køretøjers kollisionshastigheder Beredskab og førstehjælp Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 4

5 DEL 1 - INDLEDNING Fodgængerulykker og DUS Hver sjette af de trafikdræbte i var en fodgænger. Dermed var fodgængere en af de trafikantgrupper, der stod for flest dræbte. Samtidigt er fodgængere en trafikantgruppe som ofte overses i trafikdebatten og i planlægningen. Den udvidede Dødsulykkesstatistik DUS bearbejder information om disse ulykker, som ikke på anden måde er tilgængelig for planlæggere, og giver dermed ny viden til brug ved forebyggelse af fodgængerulykker. Dødsulykkesstatistikken Den Udvidede Dødsulykkesstatistik (DUS) var et projekt i puljen Bedre Trafiksikkerhed i Den Grønne Transportaftale. DUS er gennemført af Vejdirektoratet i samarbejde med Rigspolitiet og de kommuner, der ønskede at deltage, efter bl.a. nordisk forbillede. I DUS er der foretaget en udvidet registrering af omstændigheder omkring dødsulykker i trafikken. De oplysninger, som politiets bilinspektører og vejbestyrelserne har suppleret med, er indgået i DUS materiale. Datamateriale og afgrænsning Ulykker sket i de 4 år 2010 til 2013, og hvor der er dræbt en eller flere fodgængere, er behandlet i denne undersøgelse. Det drejer sig om 138 ulykker, med 141 dræbte fodgængere af i alt 834 dræbte trafikanter. Undersøgelsens metode Gennemgangen af DUS-materialet for de 138 ulykker har gjort det muligt at afdække mange omstændigheder, som ikke fremgår af de statistiske data. Det drejer sig for eksempel om fodgængernes placering, om de bar reflekser i mørke, om de fulgtes med nogen, eller om de løb over vejen eller måske havde særlige handicaps det sidste var tilfældet for overraskende mange. Der er også gode og detaljerede data om vejens udformning, stand og omgivelser. Modpartens hastighed er bestemt ud fra en digital rekonstruktion, og ikke blot ud fra politiets skøn, som det normalt er tilfældet. Ud fra disse data er der i denne undersøgelse foretaget vurderinger af trafikanternes rolle i hændelsesforløbet; for eksempel om de orienterede sig tilstrækkeligt, og om de kørte for hurtigt. Herudfra er de 138 ulykker grupperet og klassificeret, med særlig vægt på det som er karakteristisk for fodgængere, og på det som forekommer at være nyt og måske overraskende. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 5

6 DEL 2 - DØDSULYKKER GENERELT OG FODGÆNGERULYKKER Ulykker med dræbte fodgængere er på mange måder anderledes end ulykker med andre trafikdræbte. I denne del af notatet sammenliges ulykker med dræbte fodgængere med andre dødsulykker i trafikken. En mere omfattende statistisk analyse af trafikulykker med fodgængere kan findes i Vejdirektoratets rapport Temaanalyse Fodgængerulykker fra Transportmidler I de 4 år 2010 til 2013 blev der dræbt 833 mennesker i trafikken i Danmark. Heraf var 141, eller omtrent hver sjette, en fodgænger. Til sammenligning er det mellem 2 og 3 gange så mange som de 55 der blev dræbt på de danske motorveje i samme tidsrum. Heraf var 3 for øvrigt stået ud af deres bil og var dermed også fodgængere, og de er med i nærværende undersøgelse. Motorcykel 8% Øvrige 2% Dræbte Varebil 6% Knallert 6% Personbil, førere 33% Cykel 13% Fodgængere 17% P.bil, passagerer 15% Figur 1. Dræbte fordelt på transportform De dræbte benævnt Øvrige var 4 personer i lastbil, 4 i motorredskab (traktor o.l.), 3 i motorkøretøj under 400 kg samt 1 i en bus. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 6

7 Sted- og vejtype Byzone / landzone. Det er velkendt fra andre opgørelser, at ulykkernes alvorlighed er større uden for byerne end i byerne, især fordi hastighederne er højere uden for byerne. Derfor dør der flest i trafikken uden for byerne. Imidlertid sker de fleste fodgængerulykker i byerne. Det skyldes naturligvis især, at langt den største fodgængertrafik forekommer i byerne. Derfor ses det, at også hvad angår de alvorligste fodgængerulykker, dem med dræbte fodgængere, sker næsten to tredjedele i byzone Andre trafikanter Fodgængere Byzone 54 Landzone Figur 2. Fodgænger- og andre ulykker; i og uden for byzone. For nogle ganske få er zone uoplyst. Randbebyggelse I forhold til andre ulykkestyper sker fodgængerulykker oftere i nærheden af bebyggelse, hvilket forklares med, at fodgængerture jo er korte i forhold til de kørendes ture. Det bekræftes af den følgende oversigt, der viser, at kun en lille del af dødsulykkerne på veje uden randbebyggelse er fodgængerulykker, mens en stor del af ulykkerne på veje med boliger og forretninger er med fodgængere. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 7

8 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Øvrige Fodg. Tallene i søjlerne angiver antal dræbte i hver kategori. Figur 3. Dødsulykker fordelt på randbebyggelse. Fodgængere vs. kørende. Fodgængerulykkerne udgør den største andel af dødsulykker i områder med mange fodgængermål og dermed stor fodgængertrafik: i bycentre med forretningsgade, og i boligområder især med etagebebyggelse. De fleste dødsulykker sker uden for byer - på veje uden randbebyggelse. Men kun en lille del af dem er fodgængerulykker. Stats- eller kommuneveje? Relativt mange af dødsulykkerne med fodgængere sker på kommuneveje. Nogle sker uden for det almindelige vejnet, hvilket nok er karakteristisk for fodgængerulykker. Af de 77 dræbte fodgængere er 4 dræbt på pladser, stier eller gågader. Fordelingen i øvrigt fremgår af Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Statsveje Kørende Fodgængere Kommuneveje Figur 4. Dræbte fodgængere og kørende fordelt på stats- og kommuneveje Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 8

9 Langt de fleste dødsulykker sker på kommuneveje. På kommunevejene udgør fodgængerne en tredjedel af alle dræbte. På statsveje udgør fodgængerne kun nogle få procent af alle dræbte. Lys- og vejrforhold I litteraturen kan man finde en del information om vejrets og lysforholdenes betydning for trafikulykkerne, men de forskellige vejrfænomener har ikke altid en éntydig indflydelse. Af nedenstående opgørelse fremgår, at fodgængerulykkerne og dermed sandsynligvis i høj grad også fodgængernes risiko i højere grad er påvirket af forskellige vejrtyper end ulykker med kørende trafikanter. 50% REGN MØRKE USIGTBART 40% 30% 20% 10% 0% Figuren viser hvor stor andel (%) af dødsulykker med hhv. fodgængere og kørende, der sker under forskellige vejrforhold. Tallene på søjlerne angiver antallet af ulykker i den pågældende gruppe. Figur 5. Andel af dødsulykker som sker under forskellige vejr- og lysforhold. Når fodgængere bliver dræbt i trafikken, er det oftere regnvejr (20%), end når andre bliver dræbt (10%) i trafikken. Dette er på trods af, at fodgængertrafikken mindskes mere i regnvejr end den kørende trafik. Dette peger altså på, at regn er en relativt stærk risikofaktor for fodgængere. Mulige forklaringer på dette kan være, at regn kan give problemer med udsyn gennem en bils ruder, og kan gøre omgivelserne endnu mørkere end de ellers ville være om natten. Regntøj med hætte kan gøre det vanskeligere for en fodgænger at orientere sig godt. Og endelig kan våde veje forværre bilistens muligheder for at bremse og lave undvigemanøvrer, når han/hun først opdager fodgængeren. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 9

10 Tilsvarende er mørke mere fremtrædende i forbindelse med dødsulykker med fodgængere end med andre dødsulykker. I den forbindelse er det påfaldende, at næsten alle dødsulykker med en spirituspåvirket fodgænger skete i mørke. Dette antyder en meget stærk kobling mellem mørke og spiritus i netop fodgængerulykkerne. Konklusionen er dog stadig, at mørke er en betydelig risikofaktor i sig selv. Dette bestyrkes også af mange andre undersøgelser. Forklaringen kan være, at fodgængerne er vanskeligere at se i mørke, og at modparten først opdager fodgængeren sent, eller slet ikke. Koblingen til spiritus forekommer logisk - det er jo sådan, at spirituspåvirkning oftere forekommer på de tidspunkter af døgnet, hvor det er mørkt. Det gælder både bilister og fodgængere. Den ofte vanskelige vurdering af risikomomenter i trafikken i mørke er endnu vanskeligere for en spirituspåvirket trafikant. Dårlig sigt er også anført for en større andel af fodgængerulykkerne (14%) end for andre ulykker (7%). Trafikantforhold Spiritus Andelen af dræbte spirituspåvirkede trafikanter er omtrent den samme for fodgængere som for kørende. Der er dog den forskel, at hvor dødsulykker med påvirkede fodgængere udelukkende går ud over fodgængeren selv, er der en del spiritusulykker med påvirkede kørende, der går ud over andre (ædru) personer (modparter og passagerer). En anden forskel er som nævnt ovenfor, at næsten alle spiritusulykker med dræbte, påvirkede fodgængere er sket i mørke. Dette kunne umiddelbart pege på, at mørkeulykker med spiritus ikke handler om mørke, men om spiritus. For at belyse dette er der set nærmere på de ulykker hvor den dræbte har været ædru. Her er det dog stadig sådan, at mens 27% af de dræbte (og ædru) kørende er forulykket i mørke, så er andelen for fodgængere næsten dobbelt så høj, nemlig 49%. Dette peger altså på, at selv når man ser bort fra indflydelsen fra spiritus, har fodgængerne stadig et relativt stort problem med mørke. Trafikdræbtes alder Generelt er risikoen for at blive dræbt i trafikken størst for unge. Det afspejles i Figur 6, som også viser, at små børn sjældent dræbes i trafikken. Figuren tager ikke hensyn til hvor meget de forskellige grupper færdes i trafikken. Den viser derfor ikke, hvad man ved fra andre undersøgelser, nemlig at ved en given tur har de ældre - ligesom de unge - en stærkt forhøjet risiko for alvorlig personskade. Derimod ses det klart, at børn under 12 år meget sjældent dræbes i trafikken, mens unge på år er den aldersgruppe, der oftest dør som kørende i trafikken. Totalt set er det dog de årige, som pr. årgang har flest dræbte i trafikken, men det skal ses på baggrund af, at denne aldersgruppe i skrivende stund indeholder nogle relativt store årgange i befolkningen. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 10

11 3,5 3,0 fodgængere kørende 2,5 2,0 3,1 2,9 1,5 1,0 1,4 2,0 2,0 1,9 1,8 1,1 0,5 0,0 0,3 0,4 0,6 0,1 0,3 0,3 0,3 0,4 0,5 0, år år år år år år år år år Aldersgrupperne er ikke lige store, og for at korrigere herfor er der beregnet et ulykkestal pr. årgang, sådan at aldersgrupperne kan sammenlignes. Gruppen år består således af 10 årgange. Figur 6. Trafikdræbte pr. aldersårgang, pr. år, fordelt på aldersgruppe. Gennemsnit af 2010 til Fodgængernes andel af de trafikdræbte er vanskelig at aflæse på ovenstående figur. Den vises på Figur 7. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-11 år år år år år år år år år Figur 7. Andel af de trafikdræbte, som var fodgængere. Fordelt på aldersgrupper. Figuren viser, at de trafikdræbte børn og ældre relativt ofte er fodgængere. Hver fjerde dræbte under 18 år, og hver fjerde over 75 år, var fodgænger. For årige var de færre end hver tiende dræbte, der var fodgænger. Andelen af fodgængere blandt de dræbte ses at være jævnt stigende med alderen for voksne trafikdræbte. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 11

12 DEL 3 - ULYKKESTYPER MED FODGÆNGERE En gennemgang af politirapporter samt besigtigelse af både ulykkessted og køretøj afslører normalt forhold, som ikke fremgår af de statistiske data. Denne rapportdel beskriver de undersøgte ulykker fra forskellige vinkler, som ikke alle kan belyses ud fra de standardiserede nationale ulykkesdata. Formålet med gennemgangen er ikke at lave egentlige dybdeanalyser, men at give en bedre forståelse af hvilke problemer, der har ført til, at ulykkerne skete. Hvilke køretøjstyper kolliderede med fodgængerne? Alle registrerede trafikulykker har mindst ét køretøj involveret; ellers er det efter politiets definition ikke en trafikulykke. Derfor er der ikke registreret fodgængerulykker uden modparter. Der er registreret ganske få ulykker med flere modparter, men i de ulykker er der her valgt den som optrådte som den mest direkte modpart til fodgængeren, og derfor optræder der kun én modpart i hver ulykke i resten af notatet. Figur 8 viser, hvilke modparter der er registreret til de 141 dræbte fodgængere. Traktor o.l.; 1 Flygtet; 1 Cykel; 1 Knallert; 6 Motorcykel; 3 Bus; 8 Lastbil; 14 Personbil; 92 Varebil; 15 Figur 8. Dræbte fodgængere fordelt på arten af kørende modpart Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 12

13 I 4 af ulykkerne var der registreret 2 køretøjer. Kun det køretøj, som optrådte som den mest direkte modpart er medtaget her og i det følgende. To tredjedele af de dræbte fodgængere blev ramt af en personbil. Én modpart er ukendt og er benævnt flygtet på figuren. Der var dog adskillige modparter, der flygtede umiddelbart efter ulykken, men kun én, som ikke enten vendte tilbage senere for at hjælpe, meldte sig selv til politiet efterfølgende, eller blev fundet af politiet. Ulykkessituationer En nyere OECD-rapport om fodgængere identificerer 5 scenarier med fodgængerulykker; alle 5 er i forbindelse med at fodgængeren krydser en vej (Pedestrian Safety, Urban Space, and Health. OECD, 2012). Det er formentlig også det scenarium, som de fleste forestiller sig, når der tales om fodgængerulykker. Men i de 138 dødsulykker, der undersøges i dette notat, var det faktisk kun omkring halvdelen af de dræbte fodgængere, der var ved at krydse en vej, da ulykken skete. Så for at kunne forebygge de alvorlige fodgængerulykker, er det altså afgørende også at sætte ind over for de andre ulykkestyper, som åbenbart let glemmes. Ulykkessituation for dræbte fodgængere Ophold på vej 22 Bakning 12 Går langs vej 21 Udenfor vej 16 Krydser vej 68 Andet/ukendt 2 Figur 9. Dræbte fodgængere opdelt på ulykkessituationer Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 13

14 Der er et vist overlap mellem situationerne, idet ulykker under bakning jo sker med fodgængere der enten krydser eller opholder sig på en vej, eller går langs en vej. Men baknings-ulykker er alligevel så karakteristisk anderledes end andre fodgængerulykker, at de er anbragt i en kategori for sig. I det følgende karakteriseres de forskellige ulykkestyper kort. Fodgænger krydser vej Hver gang en fodgænger krydser en vej, er der en potentiel konflikt, og en sjælden gang i mellem går det galt - der sker en kollision. I årene 2010 til 2013 gik det i 68 tilfælde så galt, at fodgængeren, der var ved at krydse vejen, blev dræbt. Omgivelser ved krydsning af vej De fodgængerulykker, der sker ved krydsning af en vej, fordeler sig næsten ligeligt på vejkryds og strækninger. Stikryds 2 Strækning u/ randbebygg. 10 Strækning m/ randbebygg. 20 Vigepligtsreg. kryds 12 Signalreg. kryds 20 Busstop 4 Figur 10. Fodgængerulykker ved krydsning af vej fordelt på stedets type De 20 ulykker på strækninger med randbebyggelse er altså sket i byområder imellem kryds. Kun 3 af de 20 ulykker skete på steder med fodgængerovergang. Her gik fodgængeren ifølge politiet ved siden af overgangen i 2 af ulykkerne. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 14

15 Af de 34 krydsulykker skete de fleste (20) i signalregulerede kryds, mens de resterende skete i vigepligtsregulerede kryds (12) eller stikryds (2). Af de 20 fodgængere, der gik over vejen i et signalreguleret kryds, gik (kun) 6 over for rødt. Hertil kommer 2 ulykker, hvor ældre fodgængere (begge over 80 år) begyndte krydsningen for grønt, men hvor signalet skiftede til rødt, inden de blev påkørt. Ulykker i forbindelse med busstop er ganske vist strækningsulykker, men har fået deres egen kategori da de skiller sig ud fra andre strækningsulykker. To af ulykkerne skete ved, at busserne tog oversigten. Fodgængeren så sig ikke ekstra godt for, og ventede heller ikke til bussen var kørt. En tredje ulykke skete ved at fodgængeren løb over vejen for at nå bussen, men blev ramt af den. Den sidste skete ved at en person, der hørte til en større gruppe, der ventede ved bussen, krydsede vejen flere gange uden noget klart formål. Foruden 2 af busulykkerne, som skete i åbent land, var der 14 ulykker med fodgængere på strækninger uden bebyggelse. I mindst 4 ulykker var det vanskeligt at se et formål med at krydse vejen på stedet, og i et par af disse er der en vis usikkerhed om der overhovedet var tale om krydsning, eller om det bare var person der gik rundt på vejen. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 15

16 Fodgængere langs vejen og på vejen Fodgængere der går langs en vej og på en vej har det tilfælles, at de ikke har et transportbehov der medfører en umiddelbar konflikt med den kørende trafik. Med passende adfærd og tilstrækkelige pladsforhold burde der ikke ske ulykker mellem dem, uanset om trafikanterne er opmærksomme på hinanden eller ej. På vejen i øvrigt; 11 Går i venstre side; 6 Står ved sin bil; 5 Går i højre side; 14 Går i ukendt side; 1 Figur 11. Antal dræbte fodgængere der gik langs med eller var på en vej Fodgængere der gik langs vejen I 21 ulykker gik fodgængeren nær vejkanten enten i rabatten eller på det yderste af kørebanen. De skete næsten alle i landzone, de fleste i mørke. Bortset fra én var alle modparterne person- eller varebiler. Under halvdelen af modparterne overskred hastighedsgrænsen, men alle vurderes at have kørt for hurtigt i forhold til lysforhold, sigtbarhed, vejudformning eller egen eller modkørendes lygteføring. Halvdelen af fodgængerne var berusede, derudover gik én med rollator, én var psykisk svækket, én var et mindre barn og to stod i højre vejside med sin cykel. I et par tilfælde var den berusede fodgænger netop stået ud af en bil efter skænderi med kæresten, og gik nu langs vejen. Kun 6-7 af de 21 fodgængere gik i venstre side. Det kunne godt understøtte, at det er sikrest at gå i venstre side, sådan som Færdselsloven foreskriver. Af de 21 fodgængere, der gik langs vejen, var de 11 ædru. De fleste af de fodgængere som var ædru, gik på en vej som af politiet eller en udreder blev betegnet som smal. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 16

17 Fodgængere der stod ved bilen Disse 6 fodgængere var ikke rigtige fodgængere, i den forstand at de indtil umiddelbart før ulykken havde været enten bilist eller passager. De blev påkørt mens de stod uden for bilen, hvor de derfor blev registreret som fodgængere. Øvrige fodgængere der opholdt sig på vejen De øvrige 16, der altså var rigtige fodgængere, gik eller opholdt sig ude på kørebanen. De havde næsten alle nedsatte trafikantevner af forskellig art. De 8 var spirituspåvirkede (7 havde promille over 1,70), én var retarderet; 2 var demente, 2 var døve og/eller blinde, én var stærkt oprevet og én var et lille barn. To af de påvirkede havde tilsyneladende problemer med snerydningen, idet én så ud til at være faldet over en snebunke mens en anden måske manglede plads til at undvige bilen på grund af en snevold. Kun 4 af de 16 ulykker skete ikke i mørke. Ulykker under bakning Der var 12 ulykker under bakning, svarende til 9 % af dødsulykkerne. Ulykkerne beskrives her som en gruppe for sig, da det har vist sig, at de adskiller sig fra andre fodgængerulykker på flere måder. Køretøjet var ofte stort og tungt, og fodgængeren havde oftest nedsatte trafikantevner. De 12 modparter var 3 lastbiler, 2 minibusser, 2 store varebiler og 5 personbiler eller små varebiler. Fodgængerne var ældre: halvdelen (6 af de 12) var over 75 år; 3 andre var i 60 erne, heraf var én retarderet og en anden døv. 2 var trækkende cyklister, heraf var den ene spirituspåvirket. I alle 12 ulykker blev det vurderet at føreren ikke havde orienteret sig godt nok før bakning. I 3-4 tilfælde var køretøjet nødt til at bakke ud fra en blind vej da der ikke var mulighed for at vende køretøjet. I 3 tilfælde var der sne på vejen, hvilket formentlig har haft betydning. 2 af de 3 implicerede lastbiler havde fungerende bak-kamera; i det ene tilfælde var kameraet dog placeret så det ikke registrerede personer midtfor bag lastbilen. Relativt mange af ulykkerne er sket med større køretøjer, og det kan ses på baggrund af følgende: - Udsynet bagud fra store køretøjer er normalt meget ringe. - Køretøjernes geometri og store hjul giver stor risiko for at komme ind under hjulene. - Køretøjernes vægt gør det farligere at komme ind under hjulene. - Køretøjernes udformning gør det sværere for føreren at høre lyde bag køretøjet. At ofrene i disse ulykker overvejende er ældre fodgængere, kan ses på baggrund af, at det oftest er ældre som har gang-, syns- og hørehandicaps, og at disse handicaps gør det vanskeligt dels at erkende faren, dels at flytte sig i tide. Motorførernes rolle i ulykkerne er at de ikke har orienteret sig godt nok. Fodgængernes rolle er at de ofte ikke har forudset - eller i tide opfattet - køretøjets bevægelse og har flyttet sig; de fleste har simpelt hen ikke været i stand til det hurtigt nok. Ved et par af bakningsulykkerne havde føreren på grund af manglende vendemuligheder ikke noget alternativ, men var nødt til at bakke. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 17

18 Ulykker uden for kørebanen Disse 6 ulykker (med 7 dræbte) har det til fælles, at de involverede fodgængere har gået eller opholdt sig på et sted, hvor det ikke er meningen at der skal komme motorkøretøjer. De har derfor ikke haft grund til at tage sige i agt. Ulykkerne adskiller sig generelt fra de fleste andre fodgængerulykker ved at fodgængernes synlighed ikke har haft betydning. Derudover var ulykkerne meget forskellige, hvilket et par eksempler kan illustrere: En bilist får under kørsel aktiveret bilens ratlås og rammer flere fodgængere på fortovet. På grund af isglat vej kører en bilist af vejen i et sving, og rammer en fodgænger uden for vejen. En fodgænger rammes bagfra af en parkeret bil, der ikke er bremset tilstrækkeligt på den skrånende vej. Efter en kollision mellem to biler kommer den ene bil ind på fortovet og rammer en fodgænger. De dræbte fodgængere i denne gruppe adskilte sig fra de øvrige ved at alle tilsyneladende havde normale trafikantevner og formentlig ikke kunne have gjort noget for at undgå ulykken. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 18

19 DEL 4. VEJEN, OMGIVELSERNE OG DE IMPLICEREDE Vejens rolle Vejens betydning for fodgængernes sikkerhed afhænger af, om der er tale om fodgængere der krydser vejen, eller fodgængere der går eller opholder sig ved vejen. For krydsende fodgængere drejer det sig om oversigten til de biler, de skal passe på; og om bredden af den vej, de skal krydse. På steder med behov for at fodgængere skal krydse en bred vej, har det betydning om der er en helle midt på vejen, hvor de kan orientere sig i én retning ad gangen. For fodgængere, der går langs med en vej, har det betydning, om der er plads til dem, så de ikke er nødt til at gå tæt på kørebanen, og om vejen er bred, så de kørende ikke er nødt til at køre tæt på fodgængerne. For ulykker under bakning ses vejens bredde i nogle tilfælde at have spillet en rolle; en smal vej uden gode muligheder for fodgængeren til at gå til side har i visse tilfælde sandsynligvis haft betydning. Manglende vendemuligheder har også haft afgørende betydning i 3-4 af disse ulykker. Flere kørebaner i samme retning I mindst 3 ulykker var der en bilist som overså en eller flere fodgængere på grund af medkørende biler i kørebanen ved siden af. Det skete i alle tilfælde ved en fodgængerovergang; en uden signalregulering, og 2 med. Desuden var der mindst én ulykke, hvor vejens unødvendigt store bredde var angivet som direkte medvirkende til ulykken. Manglende vendemuligheder og lignende Mindst 3 ulykker er sket ved at et tungt køretøj er bakket for at komme ud fra en blind, relativt smal vej som ikke havde vendemuligheder. I det ene tilfælde var det muligvis snebunker efter snerydning der gjorde det umuligt at vende. Hvis køretøjerne havde kunnet vende for enden af vejen og køre forlæns ud, var ulykkerne næppe sket. Manglende pladsforhold til lastbilers manøvrering ved aflæsning ved en butik havde desuden afgørende betydning i én ulykke. Smalle veje og rabatter Når en vej skal krydses, er det en fordel, at den er smal. Men når man som fodgænger skal gå langs med vejen, er smalle veje en ulempe, hvis der ikke er gode muligheder for at gå ved siden af kørebanen. I 21 af de 138 ulykker har et køretøj ramt en fodgænger, der gik langs med vejen, og i 9 af de 21 ulykker er smal vej eller manglende plads til fodgængere nævnt af enten politi eller ulykkesudreder som en vigtig omstændighed ved ulykken. I mindst 3 af de 9 tilfælde var rabatten ikke egnet til at gå på, og i yderligere 2 tilfælde er manglende fortov (i byområde) anført som medvirkende årsag. Med andre ord: manglende fysisk plads til fodgængere ser altså ud til at have haft betydning i omkring halvdelen af ulykkerne med langsgående fodgængere. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 19

20 Krydsningsfaciliteter for fodgængere Kun i én af de 68 krydsningsulykker er det anført, at der manglede en form for støtte til gangbesværede, mens der ikke har været ulykker, hvor der er peget på manglende fodgængerovergang. Hastighedsniveauet har formentlig større betydning end krydsningsfaciliteter. I én ulykke i en signalreguleret overgang er det vurderet, at det havde betydning, at fodgængernes grøntid var for kort i forhold til vejens bredde. Afmærkning, varsling og belysning I flere ulykker er det bemærket, at der manglede vejafmærkning. I 2 ulykker er det anført som afgørende for ulykken dels manglende afstribning på en p-plads, dels manglende rumlestriber på en større vej, hvor dette er normal standard. I én ulykke er manglende kantpæle anført som havende mulig betydning for ulykken. Hastighedsbegrænsningen er på nogle af ulykkesstederne vurderet til at være i den høje ende i forhold til omgivelserne. I en enkelt ulykke er det anført som medvirkende årsag, at der ikke var etableret en lokal hastighedsgrænse på højst 60 km/t., på et sted hvor den generelle grænse på 80 km/t. var gældende. I mindst 3 ulykker i mørke er det anført, at vejbelysningen var så ringe, at det sandsynligvis havde betydning for ulykken. Vejr, føre og lysforhold Mørke er, som nævnt tidligere, en væsentlig risikofaktor for fodgængere. Derudover er det vurderet, at blænding af modparten havde afgørende betydning i 2 ulykker. Endelig var der et vejkryds, hvis belægning blev ekstraordinært glat i vådt føre, hvilket var afgørende for, at en fodgænger blev ramt med lav fart af en bus. Motorveje At fodgængertrafik er forbudt på motorveje, forhindrer ikke at der sker ulykker med fodgængere dér. De mest almindelige fodgængerproblemer på motorveje handler om bilister som er stået ud af deres bil. Det kan være på grund af uheld, punktering, køresyg eller tissetrængende passager, motorstop eller skænderi i bilen. Af de 141 dræbte fodgængere i blev 3 dræbt på motorveje. Alle 3 var stået ud af deres bil; en blev påkørt af en beruset bilist i tåge, en anden skete i glat føre, og den sidste var selv beruset, kørte galt og gik derefter ud på motorvejen for at prøve at stoppe andre bilister. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 20

21 Snerydning Snerydning volder af og til fodgængere problemer, selv i Danmark. Blandt de undersøgte dødsulykker er der en ældre fodgænger, der går uden om en snevold og dermed ved siden af et fodgængerfelt; en spirituspåvirket som falder i en snedrive og derefter påkøres; samt 2 tilfælde med en fodgænger, der går på vejen på grund af snevolde ved siden af kørebanen, og påkøres. I alt er 4 fodgængere blevet dræbt i ulykker, hvor snevolde efter snerydning tilsyneladende spillede en rolle. Dette peger på, at det kan have afgørende betydning for fodgængeres sikkerhed, hvad der gøres med sneen, når vejene ryddes. Fodgængernes egen rolle i ulykkerne Fodgængere skal sørge for at have en sikker adfærd og at være synlige. Af de 138 ulykker vurderes det kun at gælde for omkring 20, at fodgængeren havde gjort hvad man kunne forvente af en god trafikant, herunder at placere sig hensigtsmæssigt og sørge for at være synlige, se sig for, bevæge sig forudsigeligt og normalt, og gå lige over vejen. For de øvrige omkring 118 ulykker gælder, at fodgængeren formentlig ikke har opført sig optimalt i trafikken. De tilgængelige oplysninger har ikke muliggjort en nøjagtig optælling, men i det følgende beskrives om de pågældende forhold har haft betydning i mange eller i få af de 118 ulykker. Vigepligt og rødt lys 6 af de 141 dræbte fodgængere gik over for rødt lys, men mange gik ud på vejen til trods for at der kom en bil, som efter al sandsynlighed var fuldt synlig for fodgængeren. 2 ældre fodgængere, der krydsede i en signalreguleret overgang, nåede ikke over i signalets grønperiode. Flertallet af de påkørte fodgængere, der krydsede vejen i en lysregulering, gik dog over for grønt. Brug af fodgængerovergang I en enkelt ulykke er der oplysninger om, at den dræbte (gangbesværede) fodgænger ville spare en omvej ved ikke at bruge krydsningsfaciliteter lige i nærheden. Desuden er der 7-8 eksempler på, at fodgængeren er gået (eller løbet) over lige ved siden af fodgængerfeltet, og det kan godt have haft afgørende betydning. Placering Som nævnt gik af de dræbte fodgængere, der gik langs en vej, i højre side af vejen, hvor de ikke kunne se de biler, der nærmede sig i deres egen side af vejen. Nogle af dem gik ikke helt ude i siden, og andre gik ikke ud i rabatten da en kørende nærmede sig i mørke på en smal vej. Mindst 4 gik på skrå over vejen, hvilket mindskede deres mulighed for at se modparten, og mindst 2 valgte et dårligt sted at krydse vejen. Nogle af ofrene for bakkende køretøjer burde have vurderet at Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 21

22 det ikke var et sikkert sted at stå. Gå lige over vejen At gå i venstre side af vejen er ikke bare en god ide når fodgængere går langs en vej. Også når fodgængere krydser vejen, ser det ud til at spille en rolle, om de før krydsningen gik i højre eller venstre side af vejen. Ved nærlæsning af beskrivelserne fremgår, at en del ulykker sker ved at fodgængere, der går langs vejen med bilerne kommende bagfra, går over vejen uden at se sig godt nok tilbage. De har altså gået i vejens højre side inden krydsningen. Dette tyder altså på, at også når man skal gå over en vej, er det farligere når man forinden går i højre side, også selv om man går på fortovet eller i rabatten. Hurtige fodgængere Mindst 10 af de dræbte fodgængere løb på tværs af vejen, da de blev påkørt, og det har måske været medvirkende til ulykken, da den kørende har haft sværere ved at nå at reagere og undgå en påkørsel. Men de løbende fodgængere havde i flere tilfælde flere sikkerhedsmæssige problemer end bare det at de løb. Fire af de 10 var spirituspåvirkede og blev påkørt i mørke, 3 prøvede sandsynligvis at nå en bus (heraf løb én over for rødt lys), og én var desuden stærkt uligevægtig efter et skænderi. Selve det, at de løb, kan dermed være udtryk for, at de af forskellige grunde var dårlige til at vurdere trafikken. Undvige for at undgå fare Det har ikke kunnet fastslås nøjagtigt, hvor mange af ulykkerne der var undgået, hvis fodgængeren havde været opmærksom og sund og stærk. Men der er ingen tvivl om, at en del af de dræbte fodgængere med nedsatte trafikantevner mistede livet netop fordi de ikke sansede faren, ikke forstod den eller ikke var fysisk i stand til at flytte sig hurtigt nok. Det sidste gælder givetvis især bakningsulykkerne. Synlighed Fodgængere er de eneste trafikanter, som Færdselsloven ikke pålægger krav om reflekser og lygter. Men samtidig er det afgørende for fodgængernes sikkerhed, at de kan ses. Af de 138 fodgængerulykker er de 70 registreret som sket i mørke, altså næsten præcis halvdelen. Mørkt tøj og/eller manglende reflekser på fodgængeren er nævnt i mindst 28 ulykkesrapporter til trods for, at det ikke er noget, som registreres systematisk. Dette peger på, at det konkret er vurderet, at det kunne have betydning. Flere forsøg har vist, at reflekser gør det muligt at se fodgængere i mørke på 5-10 gange større afstand end uden reflekser. Lysforholdene spiller tilsyneladende forskellige roller afhængigt af ulykkestypen. Tallene er for små til at resultatet kan bruges til en generalisering, men fordelingen mellem dagslys og mørke for de forskellige ulykkestyper giver alligevel et forholdsvis klart billede. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 22

23 6 3 1 dagslys mørke Figur 12. Forskellige ulykkestyper fordelt på dagslys og mørke I mørke var det især krydsning uden for fodgængerovergang, gående langs vejen og ophold på vejen, der var fremtrædende. I dagslys var det baknings-ulykker og de ulykker, hvor modparten mistede kontrollen og kørte af vejen, der var fremtrædende, og til dels også krydsning i overgang og ophold ved sin bil (på vejen). Ved tolkning af disse tal bør man nok være opmærksom på, at de næppe kun er udtryk for betydningen af lysforholdene i sig selv, men måske også for at trafikanternes adfærd om natten er forskellig fra om dagen. For eksempel er der sandsynligvis flere påvirkede fodgængere på vejene om natten end om dagen. Fodgængere med nedsatte trafikantevner Nærmere studier af de alvorlige fodgængerulykker har vist, at manglende trafikantevner hos fodgængerne spillede en stor rolle i ulykkerne. At påpege dette er hverken en kritik af fodgængerne eller et forsøg på at give fodgængerne skylden. Det er derimod et forhold, som der ikke så ofte sættes fokus på, men som det har stor betydning at kende til, hvis man skal reducere antallet af alvorlige ulykker i trafikken. Som trafikplanlægger forudsætter man som regel en bestemt grad af sund og rationel adfærd hos trafikanterne men som analysen af de alvorlige fodgængerulykker viser, så er dette for fodgængernes vedkommende langt fra altid opfyldt. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 23

24 Handicap Antal dræbte fodgængere Fysisk svækket, rollator 16 Blind eller ser meget dårligt 5 Døv eller hører meget dårligt 7 Psykisk handicappet, dement 13 Stærkt uligevægtig 4 Barn, lav højde, uden voksen 5 I alt uden spiritus og narko 42 (30 %) Spiritus 26 (18 %) Narkotika og lign. 2 I alt inkl spiritus og narko 65 (46 %) Ingen handicaps, ikke påvirket 76 (54 %) Alle fodgængere 141 (100%) Tabel 1. Nedsatte trafikantevner hos dræbte fodgængere Summerne er mindre end de enkelte handicaps lagt sammen, da nogle fodgængere havde flere handicaps. Oversigten ovenfor viser, at næsten halvdelen af de dræbte fodgængere med sikkerhed havde nedsatte trafikantevner og dermed dårlige forudsætninger for at klare sig i trafikken. Blandt virkningerne ved at være påvirket af spiritus og visse andre stoffer er en større risikovillighed samt forringet sansning, opmærksomhed, reaktionstid, vurderingsevne og motorik. I alt 26 af de 141 dræbte fodgængere havde en spirituspromille på over 0,50 ved ulykken. Én af de 26 var foruden spiritus påvirket af et narkotikum, og yderligere én var påvirket af andet end spiritus. Af de 141 dræbte fodgængere i undersøgelsen havde mindst 42 altså fysiske og/eller psykiske handicaps. Kun en lille andel af befolkningen har disse handicaps, og de dræbte udgør naturligvis en voldsom overrepræsentation i forhold til sådanne fodgængere generelt. Syns- og/eller hørehandicap optrådte hos mindst 11 af de dræbte fodgængere, og i de fleste tilfælde er det vurderet at have haft betydning for ulykken. At kunne registrere motortrafikken og vurdere dens hastighed og retning er selvfølgelig afgørende for at fodgængere kan begå sig sikkert i trafikken. Langsomt eller dårligt gående fodgængere er ofte nødt til at påbegynde krydsning i håbet om, at eventuelle motortrafikanter på vejen ser dem i tide og sørger for ikke at påkøre dem. Det kræver, at fodgængerne er synlige på en vis afstand, og det afhænger igen af blandt andet lysforholdene samt af motortrafikantens fart og opmærksomhedsniveau. De langsomt gående fodgængere er næsten udelukkende ældre, som samtidig er særligt udsatte ved at de ofte får en højere skadesgrad ved påkørsel end yngre mennesker. Blandt de dræbte var 5 børn i alderen 1 til 6 år. De 4 af dem var for små til overhovedet at have nogen trafikforståelse, og de skulle slet ikke have været på et sted med køretøjstrafik uden opsyn. Den femte Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 24

25 og ældste var på vej fra skole og gjorde ikke noget forkert, men var formentlig for ung til at forstå den særlige trafikale situation, der opstod. Imidlertid var der endnu flere, som kunne siges at have handicaps i trafikken. Foruden de anførte meget dårligt gående var der nemlig 13 fodgængere over 80 år, hvoraf de fleste, selvom de ikke brugte rollator eller var direkte beskrevet som meget dårligt gående, må antages at have haft markant nedsatte muligheder for at undvige den kørende. Desuden var der blandt de dræbte 7, som er kategoriseret som fodgængere, men som enten trak eller stod ved deres cykler. For de fleste af de 7 kan det antages, at de har haft vanskeligere ved at undvige, og at deres cykel dermed har givet dem et handicap i den kritiske situation. Blandt de dræbte var der desuden 9 unge i alderen år. I den alder forventes det at man kan færdes sikkert, men i ulykkerne har det muligvis spillet en rolle at de har været mindre modne, og 5 af de 9 var desuden i følgeskab med jævnaldrende og har formodentlig været lettere at distrahere af kammerater, end det ville have været tilfældet for voksne. Konklusionen er, at en meget stor del af de alvorligste ulykker sker med fodgængere, der har dårlige forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken. Dette forhold bør tages i betragtning, når der vælges strategier og tiltag for fodgængernes trafiksikkerhed. Modparternes rolle i ulykkerne Begrebet modpart bruges i fodgængerulykker om det køretøj, der har påkørt fodgængeren. I de få tilfælde, hvor der er registreret flere køretøjer, er det vurderet, hvilket køretøj som har haft mest betydning for ulykken, og kun dette køretøj indgår i analysen. Der optræder derfor kun én modpart til hver ulykkesramt fodgænger. I to ulykker har én modpart dræbt to, henholdsvis tre fodgængere. Derfor er der kun 138 forskellige modparter til de 141 dræbte fodgængere. Modparten som trafikant Som kørende skal man være opmærksom og køre med en fart der er tilpasset forholdene. Det er ofte ikke nok at overholde hastighedsgrænsen. Når det er mørkt og der ikke er vejbelysning, skal man tilpasse farten efter hvor langt forlygterne oplyser vejen. Man skal desuden holde passende lav fart hvor der er grund til det, for eksempel nær kryds, fodgængerovergange og busstoppesteder. Det fremgår af færdselsloven. Normalt foreligger der kun grove skøn for bilisternes fart, når der er sket en ulykke. Men i DUSprojektet er hastigheden beregnet med computersimulation for en stor del af modparterne. Det er gjort med analyseværktøjet PC-Crash. Det har gjort det muligt at afgøre, om bilisterne i de undersøgte ulykker kørte hurtigere end forholdene eller hastighedsgrænsen tillod. Køretøjernes betydning Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 25

26 Køretøjernes betydning for ulykkerne kan inddeles i to grupper: køretøjernes konstruktion, og køretøjernes vedligeholdelse. Køretøjernes konstruktion har betydning for deres udsyn, deres vægt, og for den måde de påvirker en fodgænger ved en påkørsel. Der er stor forskel på som fodgænger at blive ramt af en personbil og et tungt køretøj som en bus eller en lastbil. Forskellen skyldes ikke så meget køretøjernes vægt, som det skyldes deres udformning. Personbiler er lave, og stadig flere nyere modeller udformes med tanke på at påkørsel af fodgængere skal skade fodgængerne mindst muligt. En voksen fodgænger, der rammes af en moderne bil, vil få slået benene væk under sig, men umiddelbart bliver påvirkningen på vitale organer midt i kroppen ikke så stor, og alvorligheden vil dermed ofte afhænge af, hvad hovedet derefter rammer. Nogle af de nyere personbiler er netop designet med det formål at skåne påkørte fodgængere for alvorlige hovedskader. Lastbiler, busser og mange store varevogne har derimod en flad front, der ofte gør, at fodgængeren kastes hen ad vejen med en fart der er lige så stor som køretøjets, og hele fodgængerens krop får fartens fulde påvirkning. Køretøjernes vedligeholdelse handler blandt andet om at lygter og bremser holdes i god stand. Det spillede formentlig en rolle i mindst 2-3 ulykker, at de involverede bilers lygter var dårlige eller indstillet forkert, og desuden var der ulykker med en motorcykel og en knallert, der havde defekte bremser. De kørendes hastighedsvalg Af de 138 kørende modparter er det beregnet at 33 overskred fartgrænsen lige før ulykken. Det svarer til knapt en fjerdedel og er relativt færre end hvad man finder i andre typer af alvorlige ulykker. Det er altså karakteristisk for de alvorlige fodgængerulykker, at kun en mindre del af de kørende kørte hurtigere end den gældende hastighedsgrænse før ulykken. Til gengæld var der ganske mange, som ikke tilpassede farten efter forholdene. Det gælder især følgende: - Kørsel i mørke; burde have nedsat farten på grund af dårligere sigtbarhed og synlighed. Der var jo særligt mange mørkeulykker blandt fodgængerulykkerne sammenlignet med andre alvorlige ulykkestyper. - Kørsel i regn; burde have nedsat farten på grund af dårligere sigtbarhed og vejgreb. - Vej med lav standard: dårlig afmærkning, smal kørebane, dårlig oversigt, kurver standard slet ikke svarende til den gældende generelle grænse på 80 km/t. - Blænding fra modkørende samt skift til nærlys på grund af møde med modkørende. - Områdetype eller særligt arrangement med mange fodgængere. Der forekom desuden enkelte tilfælde af følgende forhold, der skulle have fået den kørende modpart til at nedsætte farten mere: - Kørsel med dårlige lygter. - Føreren så en eller flere fodgængere nær vejen. - Kørsel i tåge. - Modparten nærmede sig fodgængerovergang henholdsvis fodgængerhelle. - Modparten nærmede sig holdende bus. Ulykker med dræbte fodgængere - DUS. Trafiktastatoriet. December Side 26

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Velkommen. Tæt på de udsatte fodgængere. Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU. Trafikdage 2014

Velkommen. Tæt på de udsatte fodgængere. Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU. Trafikdage 2014 Velkommen Tæt på de udsatte fodgængere Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU Trafikdage 2014 HVU s dybdeanalyse af fodgængerulykker Rapport december 2013 27 fodgængerulykker - i byer - med

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Velkomme Velkomme n n

Velkomme Velkomme n n Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Ulykker på landeveje Sven Krarup Nielsen 4. april 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol Alvorlige skader HVU

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Titel: Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Udgivet: 010 Foto: Christoffer

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Ulykker med ældre bilister

Ulykker med ældre bilister Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen Trafikulykker om natten Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen 1 Baggrund for undersøgelsen Flere tilskadekomne per ulykke Overrepræsentation af dødsulykker om natten 3 Metode Indsamling af ulykkesmateriale

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 63 61 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 1 H AVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKUL

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 9 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A OPGAVE 2A - Hvorfor cyklede offeret alene? Hvorfor på ringvejen, hvor der ingen cykelsti er? - Hvad snakkede de om, da hun sagde farvel? - Havde offeret cykelhjelm på? Ulykke på ringvejen Onsdag aften

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

På vej til skole På vej til skole Side 1

På vej til skole På vej til skole Side 1 Side 1 Skoledagen starter allerede på vej til skole En god tommelfingerregel siger, at omkring 10-12-års alderen kan børn selv overskue trafikken. Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Bedre veje for motorcyklister

Bedre veje for motorcyklister H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Bedre veje for motorcyklister HVU Motorcykelulykker Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er at

Læs mere

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Dødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen?

Dødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen? Dødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen? Seniorforsker Michael W. J. Sørensen, mis@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo Seniorforsker Terje Assum, tas@toi.no, Transportøkonomisk

Læs mere

Dybdeanalyse af trafikulykker med ældre bilister

Dybdeanalyse af trafikulykker med ældre bilister Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport ULYKKER PÅ LANDEVEJE 137 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport

Læs mere

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015.

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. NOTAT Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. Indtil nu er der disponeret kr. 3.265.000 af

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

'\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH

'\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH '\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH,QJHU0DULH%HUQKRIW 5nGHWIRU7UDILNVLNNHUKHGVIRUVNQLQJ (UPHOXQGVYHM*HQWRIWH,QGOHGQLQJ Et af delprojekterne under det EU finansierede projekt ADONIS - $nalysis

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 10 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Trafikulykker om natten. Temarapport nr. 12 2015

Trafikulykker om natten. Temarapport nr. 12 2015 Trafikulykker om natten Temarapport nr. 12 2015 Trafikulykker om natten Temarapport nr. 12 2015 Temarapport nr. 12, 2015, Trafikulykker om natten 1 Formålet med Havarikommissionen for vejtrafikulykkers

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet

Læs mere

Lektionsplan (Logbog)

Lektionsplan (Logbog) Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle

Læs mere

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122

Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 Beringsplads 4, 8700 Horsens Mob.: 4084 1122 LEKTIONSPLAN KAT. B ELEVKOPI Navn CPR nr. Adresse Postnr./By Fast tlf./mobil Email 1 Lektion 1-2 1 Lektion = 45 min Køreuddannelsens formål og indhold. Undervisningens

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

Bilag 4a - Besigtigelser af private skoler

Bilag 4a - Besigtigelser af private skoler Bilag a - Besigtigelser af private skoler Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 20 Bjerregrav Friskole Sted: Viborg Kommune Dato: Man 2/9-09 Tidsrum 7.0 -.00 Besigtiget af: Dorte Vejr: Overskyet

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo

Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo Seniorforsker Michael W. J. Sørensen, mis@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo Forsker Marjan Mosslemi, mmo@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Temarapport

Læs mere

Hornbæk Skole og SFO er

Hornbæk Skole og SFO er Trafikpolitik for Hornbæk Skole og SFO er Det er smart at være sikker 1 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene i Hornbæk ved: At så mange

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ulykker med fodgængere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ulykker med fodgængere Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker med fodgængere Rapport nr. 11, 2013 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker med fodgængere Rapport nr. 11, 2013 Temarapport 11 Ulykker med fodgængere

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

Smørhullets trafikpolitik

Smørhullets trafikpolitik Smørhullets trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Dette vil på

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Medlemsforslag om parkeringsafmærkning (2011-77965). Indstilling og beslutning. Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen,

Medlemsforslag om parkeringsafmærkning (2011-77965). Indstilling og beslutning. Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen, KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Parkering NOTAT 26-08-2011 Notat om gul kantstensmarkering 1. Opdrag Medlemsforslag om parkeringsafmærkning (2011-77965). Indstilling og beslutning.

Læs mere

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar

På vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere

Læs mere