temaanalyse Ulykker om natten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "temaanalyse Ulykker om natten"

Transkript

1 temaanalyse Ulykker om natten 21-21

2 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2

3 ulykker om natten Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken med person-, vare- og lastbiler samt busser, som er foregået om natten. I hele dette notat defineres nat til at være perioden fra kl. 23. til og med kl. 5.. Nat skal således ikke forveksles med mørke, idet det om vinteren vil være mørkt uden for tidsrummet 23. til 5.. I notatet beskrives udviklingen i personskadeulykker om natten med lastbiler, busser, person- og varebiler i perioden er valgt som det sidste år, da det er det seneste år, hvorfra der foreligger endelige data. Ydermere sammenlignes natteulykkerne med ulykker uden for nattetidspunktet for samme typer køretøjer i samme periode. Når der i det følgende bruges betegnelsen biler, menes der person-, vare-, lastbiler og busser. I dette notat er det blevet undersøgt, hvordan personskadeulykker med biler om natten har udviklet sig i perioden Både antallet af ulykker, antallet af dræbte og antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne i ulykkerne følger en nedadgående tendens fra 21 til 21. Øvrige tilsvarende personskadeulykker følger samme nedadgående udvikling som ulykkerne om natten, og udviklingen år for år er meget ens. Antallet af ulykker om natten og på øvrige tidspunkter falder med hhv. 5 % og 48 % fra 21 til 21, dvs. antallet halveres. Personskadeulykker om natten udgør gennemsnitligt 1 % af alle personskadeulykker med biler i 21-21, og natteulykkerne er i notatet relativt sammenlignet med tilsvarende ulykker, der er foregået på øvrige tidspunkter af døgnet. En række udvalgte omstændigheder ved ulykkerne om natten i perioden er undersøgt nærmere og følgende kan fremhæves: Der er en markant større andel personbiler i ulykkerne om natten end på øvrige tidspunkter, men hele døgnet er der en overvægt af personbiler i ulykkerne. Der sker lige mange natteulykker i by- og landzone. Der er markant større andel ulykker om natten i landzone end på øvrige tidspunkter. Ulykker om natten sker hyppigere på motorvej end øvrige ulykker. Næsten halvdelen af alle personskadeulykkerne om natten er eneulykker, og det er en markant større andel end på øvrige tidspunkter. I forhold til øvrige tilsvarende personskadeulykker sker en markant mindre del af natteulykkerne i kryds og ved svingninger. Der er en markant større andel ulykker om natten i kurver og på lige vej. 4 ud af de 5 hyppigste ulykkessituationer om natten er eneulykker. Der er en markant forskel på de hyppigste ulykker om natten i forhold til på øvrige tidspunkter, hvor der optræder en langt større andel kryds- og flerpartsulykker. Der sker en markant større andel ulykker om natten i juni og juli, men markant færre i januar. Der er klart flest ulykker natten mellem fredag og lørdag samt natten mellem lørdag og søndag. Der er en markant større del af ulykkerne om natten der sker i vejr med nedbør, vådt føre og ved nedsat sigtbarhed i forhold til øvrige tilsvarende ulykker. 3

4 Parametre for de involverede og tilskadekomne personer i de undersøgte køretøjer er også undersøgt nærmere, og her kan følgende fremhæves: Der er en markant større andel mænd involveret om natten end på øvrige tidspunkter. Dette gælder både mandlige førere og mandlige passagerer. Der er for begge køn en markant større andel passagerer om natten i forhold til resten af døgnet, ligesom der er en markant større andel, der kører uden kørekort om natten. Der er en markant større andel af førerne om natten, der er i alderen år end på øvrige tidspunkter og en markant mindre del førere over 4 år. Der er en markant mindre andel tilskadekomne børn i alderen -14 år samt en markant mindre andel tilskadekomne over 4 år. De tilskadekomne og dræbte om natten har en markant lavere gennemsnitsalder end de dræbte og tilskadekomne på øvrige tidspunkter. Der er en markant større andel af førerne om natten, der har været spirituspåvirkede end på øvrige tidspunkter. Der er en markant større andel, der skønnes at have overtrådt hastighedsgrænsen ved ulykker om natten end det er tilfældet resten af døgnet. Når der i notatet nævnes, at noget er statistisk signifikant eller markant, er det altid under antagelse af et signifikansniveau på 5 %. Baggrunden for notatet er et samarbejde med Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU), som overvejer at arbejde med ulykker om natten som et kommende tema. Dette temanotat skal ses som et supplement til Vejdirektoratets regelmæssige offentliggørelser af statistik om ulykker og personskader. Det skal bemærkes, at notatet er lavet på baggrund af den officielle ulykkesstatistik, som bygger på politiets indberetninger af trafikulykker, og notatet omfatter derfor kun data for de ulykker, som politiet får kendskab til. Antal ulykker og personskader ANTAL ULYKKER Personskadeulykker Dræbte ANTAL TILSKADEKOMNE Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Tabel 1. Antallet af personskadeulykker om natten med biler i samt antallet af personskader i disse ulykker fordelt på dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne. I alt 4

5 Udvikling i personskader I tabel 1 ses antallet af personskadeulykker og personskader ved ulykker om natten i Antallet af personskader dækker alle tilskadekomne og dræbte, ikke kun personerne i bilerne. Det ses umiddelbart af tabel 1, at antallet af både ulykker og personskader er faldende gennem perioden. I figur 1 ses udviklingen over de 1 år for personskader. Det største fald fra 21 til 21 ses for lettere tilskadekomne, der falder med 53 %. Alvorligt tilskadekomne er faldet med knap 5 %, mens antallet af dræbte er faldet med 34 %. Antallet af dræbte på øvrige tidspunkter i samme type ulykker er faldet med 43 %. Der ses altså et markant mindre fald i antallet af dræbte om natten i forhold til resten af døgnet. Både faldet i personskader og personskadeulykker om natten skal ses i relation til et generelt fald i antallet personskadeulykker i perioden 21 til Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte Figur 1. Udviklingen i dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i ulykker om natten med biler i perioden

6 Det ses af figur 2, at udviklingen i antallet af personskadeulykker om natten følger samme nedadgående tendens som øvrige tilsvarende personskadeulykker. På grund af forskellen i antallet af ulykker, er udviklingen i stedet vist som indeks. Det ses af figur 2, at udviklingen for personskadeulykker om natten og på øvrige tidspunkter er stort set identiske i perioden Øvrige personskadeulykker falder med 48 % fra 21 til 21, mens personskadeulykker om natten falder med 5 %. Udviklingen for natteulykker og øvrige ulykker er stort set ens. Et andet bemærkelsesværdigt forhold ved personskadeulykkerne om natten i forhold til øvrige tilsvarende personskadeulykker er, at der om natten er lidt flere personskader pr. ulykke end for øvrige tilsvarende ulykker. Om natten er der i gennemsnit i perioden ,39 personskader pr. natteulykke, mens der er 1,3 personskader pr. øvrige ulykker. Personskadeulykker om natten med biler udgør en relativt lille del af det samlede antal personskadeulykker med disse køretøjer. I gennemsnit i perioden foregår 1 % af ulykkerne om natten og 9 % af ulykkerne på øvrige tidspunkter. Der er relativt flest ulykker om natten i 22 og færrest i 29, men alle 1 år ligger fordelingen meget stabilt omkring hver tiende som natteulykke. Nat dækker i dette notat over en fjerdedel af døgnet, men en tiendedel af ulykkerne. Det skyldes naturligt, at der en meget mindre trafik om natten, og derfor er der også mindre risiko for ulykker. Hver tiende ulykke foregår om natten. Ulykkerne mere alvorlige, idet der er flere personskader pr. ulykke Nat Øvrige Figur 2. Udviklingen i personskadeulykker med biler om natten og for øvrige tilsvarende personskadeulykker vist med indekstal, hvor år 21 er valgt som basisår. 6

7 variable størrelser for trafikulykker om natten I det følgende er der set på udvalgte parametre for personskadeulykker om natten med biler med henblik på at undersøge, om der er nogle parametre ved ulykkerne, der har en bemærkelsesværdig fordeling eller et bemærkelsesværdigt forhold til hinanden. Tallene for er benyttet og oftest lagt sammen med henblik på en mere omfattende statistisk undersøgelse. Det er i alle tilfælde først undersøgt om nogle af årene skiller sig ud fra de øvrige, eller om der kan ses en udvikling i perioden, der afviger fra den generelle ulykkesudvikling. Medmindre andet er nævnt eksplicit viser de statistiske test, at der ikke er markant forskel på fordelingen i de forskellige år. Tallene for personskadeulykker om natten er sammenlignet med tal fra tilsvarende personskadeulykker, der foregår på øvrige tidspunkter, men da kun hver tiende ulykker foregår om natten, er alle nævnte forskelle i det følgende relative. Elementart I dette notat er der kun undersøgt personskadeulykker om natten, hvor der er enten person-, vare-, lastbiler eller busser (i notatet refereret til som biler) involveret. Ser man på fordelingen på de fire mulige typer køretøj ses der ingen markant forskel for de forskellige år. Alle år er der klart flest personbiler involveret i natteulykkerne. I gennemsnit står personbiler for 88 % af de 4 involverede køretøjer. Varebilerne udgør 8 %, lastbiler 3 % og busser kun 1 %. Øvrige personskadeulykker viser en lidt anden fordeling på de 4 nævnte typer køretøjer. På øvrige tidspunkter er knap 83 % af køretøjerne personbiler, 1 % varebiler, 5 % lastbiler og godt 2 % busser. Det er især bemærkelsesværdigt, at der om natten er markant flere personbiler end på øvrige tidspunkter. Dette kan formentlig forklares ud fra den særlige kørsel om natten, der i højere grad må antages at være fritidskørsel end om dagen, hvor arbejdskørsel fylder mere i ulykkesstatistikken. Derfor vil vare- og lastbiler samt busser naturligt udgøre en større andel om dagen. By- og landzone Som det ses af figur 3 er der en lille variation i fordelingen, der skifter mellem at have en lille overvægt af ulykker i byzone og en lille overvægt i landzone. Der er dog ingen markant afvigelse fra den gennemsnitlige fordeling i perioden, hvor ulykkerne om natten er fordelt ligeligt på by- og landzone. Således er halvdelen af alle personskadeulykker om natten registreret i landzone og den anden halvdel i byzone. Der er en markant større andel af natteulykkerne, der sker i landzone By Land Figur 3. Antallet af personskadeulykker om natten med biler fordelt på by- og landzone. 7

8 NAT 2% ØVRIGE 1% 13% 4% 11% 15% 1 2 8% 4% 6% 3% 2% 6% 8% 47% 13% 12% 1% 13% 12% 9% Figur 4. Den procentvise fordeling af personskadeulykker med biler om natten og øvrige tidspunkter fordelt på hovedsituation for perioden De 1 numre henviser til følgende hovedsituationer:. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende Til sammenligning sker 57 % af øvrige tilsvarende personskadeulykker i byzone og 43 % i landzone. Test viser, at natteulykkerne afviger markant fra denne fordeling. Det betyder, at der er en markant større andel personskadeulykker med biler i landzone om natten end på øvrige tidspunkter. Vejtype I forbindelse med ulykkesstedet er det ligeledes undersøgt, hvilken vejtype personskadeulykkerne med biler i er sket på. Over den 1-årige periode ses der ingen markant udvikling eller nogen markante forskelle på fordelingen på vejtype hverken for ulykker om natten eller for øvrige personskadeulykker. Til gengæld er der fundet en signifikant forskel mellem nat og øvrige tidspunkter. Der er registreret en markant større andel af ulykkerne om natten, der foregår på motorvej inkl. ramper i forhold resten af døgnet. På øvrige tidspunkter end nat sker knap 8 % af ulykkerne på motorvej, mens det om natten er hele 12 %. 14 ud af 15 ulykker på motorveje om natten er sket mens det har været mørkt. Omvendt er der en markant mindre andel af natteulykkerne, der sker på kommuneveje. Her er der 72 % om natten mod godt 76 % resten af døgnet. Af de resterende ulykker sker 14 % på øvrige statsveje både om natten og på øvrige tidspunkter og 2 % på motortrafikveje inkl. ramper. En markant større andel af natte Ulykkerne sker på motorveje. Næsten alle sker i mørke. Hovedsituation Det er undersøgt, hvordan personskadeulykkerne i fordeler sig på de 1 forskellige hovedsituationer, der benyttes ved registrering af trafikulykker. Der er ingen af de 1 år der 8

9 afviger markant fra gennemsnittet hverken nat eller øvrige tidspunkter. Derfor er fordelingen betragtet for de 1 år samlet. Figur 4 viser den procentvise fordeling af personskadeulykkerne om natten og for øvrige ulykker på hovedsituation. Det ses tydeligt af figuren, at der er en klar forskel på fordelingerne for øvrige ulykker og ulykker om nat. Mest tydeligt ses der markant flere eneulykker (hovedsituation ) om natten. Om natten er næsten halvdelen (47 %) af personskadeulykkerne eneulykker mod 15 % på øvrige tidspunkter. Dette kan formentlig forklares ud fra den meget lavere trafikintensitet om natten i forhold til om dagen. En markant større andel af natte Ulykkerne er eneulykker. Ligeledes er der en markant større andel ulykker med parkeret køretøj (hovedsituation 7) om natten i forhold til resten af døgnet, idet 8 % af ulykkerne om natten er registreret som hovedsituation 7 mod 4 % af øvrige ulykker. Endelig ses der også markant flere ulykker med genstande (hovedsituation 9) om natten. Genstandene om natten er i over halvdelen af tilfældene dyr, mens dyr forekommer sjældnere på øvrige tidspunkter. Det passer godt med overvægten af eneulykker, da der i hovedsituation 9 oftest kun er ét kørende element involveret. Til gengæld er der markant færre indhentningsulykker (hovedsituation 1), mødeulykker (hovedsituation 2) samt ulykker med svingning og kryds (hovedsituation 3, 4, 5 og 6) om natten end på øvrige tidspunkter. Disse 6 hovedsituationer står samlet set for 7 % af øvrige personskadeulykker mod kun 29 % af ulykkerne om natten. Mest markant er svingningsulykkerne (hovedsituation 3 og 4), hvor hhv. 13 % og 1 % af ad øvrige ulykker er registreret under disse hovedsituationer mod kun hhv. 2 % og 3 % af ulykkerne om natten. Dette er imidlertid ikke overraskende, da trafikmængden er meget mindre om natten, og derfor er risikoen for flerpartsulykker naturligt også meget mindre. En markant mindre andel af natte Ulykkerne er indhentning-, møde-, svingnings- og krydsulykker. Fodgængerulykker (hovedsituation 8) er stort set repræsenteret lige ofte om natten og på øvrige tidspunkter. En nærmere undersøgelse viser dog, at der er en markant større andel af fodgængerulykkerne om natten, der foregår i landzone i forhold til resten af døgnet. Det kan skyldes, at fodgængere kan være svære at se i mørke. Ulykkessituationer Ud over hovedsituationerne registreres ulykker som en specifik ulykkessituation. I dette afsnit sammenlignes de 5 hyppigste ulykkessituationer for personskadeulykker med biler om natten med fordelingen på samme ulykkessituationer for tilsvarende øvrige ulykker. Den hyppigste ulykkessituation for personskadeulykker om natten med biler i er situation 11. Ud af de 4736 natteulykker i er de 72 registreret som situation 11, hvilket svarer til 15 %. For de tilsvarende øvrige ulykker står situation 11 kun for 5 %, og situationen er kun den 8. hyppigste situation for øvrige ulykker. Den anden hyppigste ulykkessituation for ulykker om natten er en lignende situation som 11 blot med kørsel til venstre i stedet for til højre. Situation 12 står for 12 % af natteulykkerne, men kun for 4 % af de øvrige ulykker. Selvom situation 12 er den anden hyppigste om natten, er den kun nr. 9 på listen over de hyppigste situationer for øvrige ulykker. Den tredje hyppigste ulykkessituation for natteulykker er situation 71, som omhandler påkørsel af parkeret køretøj. Godt 6 % af natteulykkerne er registreret som situation 71 mod kun godt 2 % af de øvrige ulykker. Situation 71 er den 12. hyppigste øvrige ulykkessituation, og den optræder således markant oftere om natten. Desuden er 87 % af natteulykkerne, der sker ved situation 71 foregået i byzone, mens det på øvrige tidspunkter er 72 % af ulykkerne ved situation 71, der er sket i byzone Uheld ved ligeudkørsel til højre for kørselsretning på lige vej/i kryds 12 Uheld ved ligeudkørsel til venstrefor kørselsretning på lige vej/i kryds 71 Uheld med køretøj parkeret i højre gade- eller vejside 22 Uheld i eller efter venstresvingende kurve til højre for kørselsretningen 14 Uheld ved påkørsel bagfra 9

10 Situation 71 er oftest en slags eneulykke i den forstand, at den kun involverer et parkeret køretøj ud over element nr. 1. I langt de fleste tilfælde er det en parkeret personbil, der bliver påkørt. Situation 22, som er den fjerde hyppigste blandt ulykkerne om natten, er igen en eneulykke. 6 % af natteulykkerne registreres som situation 22 mod knap 2 % af de øvrige ulykker. På øvrige tidspunkter er den helt nede på 16. pladsen over de hyppigste ulykkessituationer. De fire hyppigste ulykkessituationer om natten er således alle eneulykker på lige eller kurvet vej, hvilket stemmer godt overens med resultaterne fra figur 4. Dette er bemærkelsesværdigt i forhold til øvrige ulykker, hvor eneulykker optræder markant sjældnere. Situation 14 er den femte hyppigste personskadeulykke blandt ulykkerne om natten. For natteulykker står situation 14 for 5 % af ulykkerne og for øvrige ulykker står den for godt 7 % af ulykkerne. På øvrige tidspunkter er situation 14 den anden hyppigste ulykkessituation. I 187 ud af de 259 ulykker registreret som situation 14 var begge elementer i ulykken en bil. Det svarer til 72 % af ulykkerne. I de resterende 23 % var ét af elementerne et andet køretøj oftest en knallert 3 eller en motorcykel. Det er kun situation 14 der også optræder blandt de 5 hyppigste øvrige ulykker. Ellers ser de hyppigste ulykkessituationer på øvrige tidspunkter helt anderledes ud. Her er kryds- og svingningsulykker med mindst 2 parter meget mere udbredt. At eneulykker er hyppigere om natten kan dels skyldes, at der er mindre trafik, og derfor er risikoen for partsulykker mindre og dels at det kan være sværere at se bl.a. vejens forløb om natten. Endelig kan det skyldes mere risikobetonet kørsel om natten, samt for høj hastighed i forhold til forholdene og/eller spirituskørsel. De fire hyppigste ulykkessituationer om natten er eneulykker. Vejudformning Ser man på vejudformningen ved ulykkessituationerne om natten ses det, at alle årene nogenlunde følger samme fordeling, hvor kun 28 afviger en smule fra de øvrige år med færre krydsulykker i 3 benede kryds og flere ulykker i kurver. Ses der bort fra dette, kan det med nogenlunde sikkerhed antages, at personskadeulykker om natten i følger samme fordeling mht. vejudformning. Fordelingen er derfor vist for samlet. På figur 5 ses fordelingen af personskadeulykker på vejudformning for hhv. nat og øvrige tidspunkter. Der ses en tydelig afvigelse mellem de to. Der er en markant mindre andel personskadeulykker i kryds om natten. Samlet sker 24 % af ulykkerne om natten i kryds mod 44 % af øvrige ulykker. Til gengæld er der markant flere personskadeulykker i kurver og på lige vej om % 6 Nat Øvrige benet kryds 3 benet kryds Ud/indkørsel Kurve Lige vej Anden* Figur 5. Procentvis fordeling af personskadeulykker med biler på vejudformning for nat og øvrige tidspunkter. *Anden henviser til øvrige kryds, rundkørsler, flettestrækninger, cykelsti, kryds mellem sti og vej, jernbaneoverskæring, på og under bro samt anden vejudformning. 1

11 % 12 Nat Øvrige Jan Feb Mar April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Figur 6. Procentvis fordeling på måned for personskadeulykker med biler nat og øvrige tidspunkter. natten end resten af døgnet. 17 % af ulykkerne om natten sker i kurver mod 8 % af øvrige ulykker. På lige vej sker der 53 % ulykker om natten, men kun 36 % på øvrige tidspunkter. En mulig forklaring kan være, at det er vanskeligere at orientere sig i mørke og i kombination med, at hastigheden ofte er højere på lige vej og i kurver i forhold til øvrige vejudformninger, kan dette skabe flere ulykker. Natteulykker sker hyppigere i kurver og på lige veje. Resultaterne fra figur 5 understøtter resultaterne fra figur 4, idet eneulykker (hovedsituation ) oftest sker i kurver eller på lige vej, mens svingnings- og krydsulykker (hovedsituation 3-6) er knyttet til kryds. Måneder Der er ikke fundet nogen markant forskel på fordelingen af personskadeulykker på måneder om natten med biler for de forskellige år 21 til 21 med undtagelse af, at december 21 udgør en markant lavere andel af de samlede ulykker i 21. Dette kan formentlig forklares ud fra den hårde vinter i slutningen 21. Ellers følger alle år samme tendens. I figur 6 ses den procentvise fordeling på måneder for personskadeulykker om natten og resten af døgnet. Der kan ses en tendens til, at ulykkerne fordeler sig lidt forskelligt for nat og øvrige tidspunkter. 11 % af ulykkerne om natten sker i juni mod knap 9 % af de øvrige ulykker. Ligeledes er der en større andel ulykker i juli om natten med godt 9 % mod knap 8 % på øvrige tidspunkter. Test viser, at denne forskel er signifikant, og der sker derfor markant flere ulykker i juni og juli om natten end på øvrige tidspunkter. Omvendt er der markant færre ulykker i januar om natten i forhold til på øvrige tidspunkter. 6 % af ulykkerne om natten sker i januar, hvorimod det er 8 % af de øvrige ulykker. Fordelingen for natteulykker på de øvrige måneder afviger ikke markant fra fordelingen for øvrige ulykker. Der er en markant større andel af natteulykkerne, der sker i juni og juli. En anden måde at illustrere forskellen på er, at natteulykker i gennemsnit står for 9 % af alle personskadeulykker med biler i I juni står natteulykkerne for 12 % af ulykkerne og i juli for 11 %, mens de i januar kun står for 8 % af ulykkerne. En forklaring på forskellen er formodentlig, at nattekørsel i højere grad er fritidskørsel, og juni og juli måned er traditionelt måneder, hvor der holdes sommerferie. Desuden er sommermånederne i højere grad måneder der opfordrer til et højere aktivitetsniveau om natten pga. varme og lyse nætter. 11

12 Her skal man dog være opmærksom på, at nat er defineret som tidsrummet 23. til 5. og øvrige tidspunkter er den resterende tid. Nat skal derfor ikke forveksles med mørke. Det betyder, at nogle ulykker i gruppen øvrige er sket i mørke. Hvis man i stedet ser på fordelingen på lys og mørke, er der ikke overraskende en langt større andel af mørkeulykkerne, der er sket i vinterperioden med flest i december (16 %), mens ulykker i dagslys naturligt er overrepræsenteret i sommeren med flest i juni (11 %). Ugedag Det er undersøgt, hvordan personskadeulykker med biler om natten fordeler sig i forhold til ugedag, og denne fordeling er sammenlignet med fordelingen for øvrige tilsvarende ulykker. Der er fundet en statistisk signifikant forskel i fordelingen af antal personskadeulykker på ugedag for hhv. nat og øvrige tidspunkter. Som det ses af figur 7 sker en langt større andel af ulykkerne om natten lørdag og søndag. I den forbindelse skal det bemærkes, at for overskuelighedens skyld er tidspunktet talt med i den efterfølgende ugedags nat således at det undgås at dele en nat op på 2 forskellige ugedage. Således er f.eks. fredag kl talt med som lørdag nat. Der er en markant større andel ulykker lørdag og søndag om natten end resten af døgnet. 57 % af ulykkerne om natten foregår lørdag og søndag (dvs. natten mellem fredag og lørdag, samt natten mellem lørdag og søndag). For øvrige ulykker foregår kun 21 % af ulykkerne lørdag og søndag. Omvendt er der, som det også fremgår af figur 7, en markant mindre andel ulykker om natten mandag-torsdag. På øvrige tidspunkter foregår 62 % af ulykkerne mandagtorsdag, mens det kun er 3 % af ulykkerne om natten. Fordelingen på de 4 hverdage er rimelig lige for både nat og øvrige tidspunkter, dog med en lille tendens til lidt flere natteulykker torsdag. Der er en lidt større andel af natteulykker der foregår fredag (dvs. natten mellem torsdag og fredag) end det er tilfældet for de øvrige hverdage. Hvor gennemsnitligt godt 7 % af ulykkerne om natten foregår en hverdag mandagtorsdag, sker 13 % af natteulykkerne om fredagen. Der er % 35 Nat Øvrige Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 7. Procentvis fordeling på ugedag for personskadeulykker med biler for nat og øvrige tidspunkter. Timen er talt med som den efterfølgende ugedags nat. 12

13 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 8. Fordeling af personskadeulykker for biler på klokketime 23 til 4. dog stadig en større andel af øvrige ulykker om fredagen med 17 %. Ulykker om natten sker markant HYPPIGere natten mellem fredag og lørdag og natten mellem lørdag og søndag. Kørsel om natten er i langt højere grad end om dagen præget af fritidskørsel, og derfor er det ikke overraskende, at de fleste natteulykker sker natten mellem fredag og lørdag samt natten mellem lørdag og søndag. De øvrige nætter vil man forventes at skulle på arbejde dagen efter, og derfor er trafikintensiteten formentlig lavere om natten her. Tidspunkt Ud af de 6 timer, der er defineret til at være nat i dette notat, er det undersøgt, hvordan personskadeulykkerne fordeler sig på tidspunkt i hele klokketimer. Der er ikke fundet signifikant forskel på fordelingen for de forskellige år. I alle 1 år ses der en tydelig tendens til, at der er flest ulykker kl. 23, og at antallet af ulykker falder fra kl. 23 indtil kl. 5. Der er meget få ulykker registreret i klokketime 5, men dette skyldes, at klokketime 5 pr. definition af nat kun dækker over ulykker der sker præcis kl. 5., men de øvrige dækker over ulykker der sker hele timen. Af denne årsag er ulykker, der foregår kl. 5. ikke regnet med i dette afsnit. Det ses bl.a. på figur 7, at personskadeulykker om natten især sker om natten mellem fredag og lørdag og natten mellem lørdag og søndag. Det er derfor undersøgt, om der er en forskel på fordelingen på klokketime for de forskellige ugedage. Der er fundet et signifikant forhold mellem ugedag og tidspunkt, hvilket betyder at fordelingen på tidspunktet ikke er ens for de forskellige ugedage. Dette kan ses på figur 8, hvor fordelingen af antal ulykker for de enkelte nætter er sammenlignet. For det første ses det tydeligt, at mønstret med flest ulykker i weekenden gælder for alle klokketimer. Der sker markant flere ulykker i nætterne om lørdagen (inkl. kl. 23 om freda- 13

14 gen) samt om søndagen (inkl. kl. 23 om lørdagen) på alle tidspunkter, mens de øvrige 5 nætters klokketimer ligner hinanden mere og er på et væsentlig lavere niveau. Desuden ses en tendens til lidt flere ulykker natten mellem torsdag og fredag, hvilket kan skyldes, at natten mellem torsdag og fredag oftest betragtes som en optakt til weekenden. For det andet ses en nedadgående udvikling i antallet af personskadeulykker fra kl. 23 og frem. Alle ugedage er der flest ulykker i klokketime 23. For det tredje ses der er forskel på hverdage og weekender i forhold til andelen af ulykker kl. 4. Hvor antallet af ulykker falder fra kl. 23 og frem i weekenderne ses det, at i hverdagene mandag-fredag stiger antallet af ulykker igen omkring kl. 4 og om fredagen også omkring kl. 3. Dette kan skyldes, at den tidlige morgentrafik allerede så småt er ved at gå i gang på dette tidspunkt i hverdage, men at den ikke i lige så høj grad er repræsenteret i weekender, hvor myldretider morgen og eftermiddag normalt heller ikke ses. Fordelingen af ulykker på tidspunkt i forhold til ugedag antyder altså, at kørsel i hverdage i højere grad er knyttet til transport til/fra arbejde, mens kørsel i weekenderne mere tyder på fritidskørsel, der aftager hen over natten. Vejr, føre og sigtbarhed For personskadeulykkerne med biler i er parametre som vejr, føre og sigtbarhed undersøgt nærmere, og ulykkerne om natten er sammenlignet med øvrige ulykker. Mht. vejret ses ikke nogen forskel i fordelingen for personskadeulykkerne de enkelte år. Alle 1 år følger samme tendens. Om natten er der 81 % af ulykkerne, der sker i situationer, hvor der ikke er nedbør af nogen art, mens 18 % sker ved regn, sne, slud, tåge, hagl eller en kombination af disse. Den sidste ene procent er uoplyst. På øvrige tidspunkter er der godt 83 % af ulykkerne, der sker uden nedbør og 16 % med en form for nedbør. Test viser at denne forskel er signifikant, hvilket betyder, at der sker markant flere ulykker med nedbør om natten end resten af døgnet. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at det er vanskeligere at vurdere vejr, føre og sigtbarhed i mørke, og at hastigheden ikke tilpasses til forholdene. Heller ikke fordelingen på føret ændrer sig i den 1-årige periode. I gennemsnit sker 61 % af natteulykkerne i tørt føre, 3 % ved vådt føre og 9 % i glat føre. Igen er 1 % ikke oplyst. For de øvrige tilsvarende ulykker er der 67 % ulykker i tørt føre, 26 % i vådt føre og 6 % ved glat føre. Også her viser test, at forskellen er markant for tørt og vådt føre. Altså sker der markant flere ulykker i vådt føre om natten og markant færre i tørt føre i forhold til på øvrige tidspunkter af døgnet. Der ses umiddelbart ingen markant forskel mht. glat føre. Endelig er sigtbarheden under personskadeulykkerne undersøgt nærmere. Om natten er 9 % af ulykkerne registreret til at foregå under forhold med nedsat sigtbarhed mod kun knap 5 % på øvrige tidspunkter. Test viser, at denne forskel er signifikant, hvilket betyder, at der sker markant flere ulykker med nedsat sigtbarhed om natten. Dette kan muligvis skyldes, at føreren om natten er træt, og at reaktionstiden derfor øges. Ulykker om natten sker markant OFTere i vejrsituationer med nedbør, i vådt føre og ved nedsat sigtbarhed. Lysforhold og vejbelysning Lysforholdet under natteulykkerne er undersøgt nærmere, da det ikke på alle tider af året vil være helt mørkt mellem kl. 23. og 5.. Ikke overraskende afhænger fordelingen på lysmængde af måneden. Tilsvarende vil der i vinterperioden være tidspunkter uden for tidsrummet , hvor det er mørkt. Alle natteulykker der er registreret til at foregå i dagslys er normalfordelt omkring årets længste dag ca. 21. juni, og de ligger alle sammen i maj, juni og juli måned, samt 2 ulykker i august. Det samme gælder ulykker i tusmørke, der også fordeler sig jævnt omkring 21. juni fra april til start september. Der er ingen markante afvigelser for de enkelte år. Gennemsnitligt sker 3 % af natteulykkerne i dagslys, 2 % sker i tusmørke og 95 % i mørke. Igen skal man huske, at fordelingen på nat og øvrige ulykker ikke skal forveksles med fordelingen på dagslys og mørke. Ligeledes er tilstedeværelsen af vejbelysning undersøgt, da dette har indflydelse på de ulykker, der er sket i mørke. I 46 % af ulykkerne fandtes der ikke vejbelysning. Dette harmonerer godt med, at halvdelen af ulykkerne sker i landzone, hvor der oftest ikke er vejbelysning. I 5 % ulykkerne var der tændt vejbelysning, og i de resterende 4 % af ulykkerne var der vejbelysning, men den var ikke tændt. Der har derfor kun været vejbelysning i forbindelse med halvdelen af natteulykker. Køn Fordelingen på køn er undersøgt for alle førere og tilskadekomne passagerer i biler i personskadeulykker Der ses ingen markante forskelle på kønsfordelingen i de 1 år. 14

15 % 1 8 Øvrige passager Bagsædepassager Forsædepassager Motorfører uden kørekor Motorfører med kørekortt Mand Kvinde Mand Kvinde NAT ØVRIGE Figur 9. Procentvis fordeling på passagerer og motorførere for tilskadekomne mænd og kvinder i biler i personskadeulykker for nat og øvrige tidspunkter. Både om natten og i resten af døgnet er der en overvægt af mænd. Om natten er 72 % af alle involverede personer mænd, 19 % er kvinder og 9 % er ikke oplyst. På øvrige tidspunkter er der derimod kun 63 % mænd, 32 % kvinder og 5 % uoplyste. Test viser, at der er markant flere mænd involveret i personskadeulykker om natten. Ser man kun på førere er 85 % mænd og 15 % kvinder om natten, mens der i den øvrige del af døgnet er 71 % mænd og 29 % kvinder. Omvendt er der 64 % mandlige passagerer om natten og 35 % kvindelige, mod 44 % mandlige og 55 % kvindelige resten af døgnet. Test viser, at der både er markant flere mandlige førere og markant flere mandlige passagerer i ulykkerne om natten. Der er markant oftere mænd INvolveret i ulykker om natten - både som passagerer og førere. For både mænd og kvinder gælder det, at der om natten er markant flere passagerer end på øvrige tidspunkter. Om natten er 26 % af de involverede personer passagerer, mens det kun er 16 % på øvrige tidspunkter. Ligeledes er der en højere andel af motorførere uden kørekort eller uden kørekort til det førte køretøj om natten. Det gælder både kvinder og mænd. Om natten har 12 % af alle motorførerne ikke kørekort til det førte køretøj, hvor det kun er 3 % på øvrige tidspunkter. Der er en markant større andel af Førerne om natten, der kører uden Kørekort. I figur 9 ses den procentvise fordeling af de tilskadekomne for hvert køn på passagerer og førere. Som det ses af figuren, er der dels forskel på kønnene og dels forskel på nat og øvrige tidspunkter. Om natten er der en markant større andel af mændene, der har været førere med eller uden kørekort end andelen af kvinder. Omvendt er der en markant større del af de tilskadekomne kvinder, der har været passagerer. På øvrige tidspunkter er der hele 73 % af mændene, der har været førere af køretøjet (med eller uden kørekort) mod kun 53 % af kvinderne. For begge køn gælder det, at der er en markant større andel førere på øvrige tidspunkter end om natten. Alder Aldersfordelingen for de tilskadekomne personer ved ulykker om natten er ligeledes undersøgt, og der er ikke fundet markante forskelle på årene i perioden

16 Figur 1 viser den procentvise aldersfordeling for førere for hhv. nat og øvrige tidspunkter. Det ses tydeligt af figuren, at der er en markant større andel af førerne om natten, der er i alderen år. Om natten er 36 % af førerne i alderen år. For førere på øvrige tidspunkter udgør denne aldersgruppe kun 19 %. Der er i de hele taget en markant større andel førere i alderen år om natten i forhold til på øvrige tidspunkter. Ligeledes er der markant færre i alderen 4 år og opefter. Andelen af førere mellem 15 og 29 år er markant større om natten. 36 % af førerne om natten er mellem 18 og 24 år. Tallene indikerer, at unge og uerfarne førere kan have vanskeligere ved at bedømme forhold i forbindelse med kørsel herunder vejens forløb, vejrforhold og sigtbarhed. Der er dog ikke taget højde for, om det muligvis er flere unge førere i det hele taget om natten, og at overrepræsentationen blandt unge derfor skyldes, at der ganske enkelt er flere unge på vejene. Ligeledes er alder for de tilskadekomne undersøgt. Det fremgår bl.a. at om natten er der en markant lavere andel af de tilskadekomne, der er børn under 15 år end på øvrige tidspunkter. Desuden følges mønstreret fra figur 1 også for alle tilskadekomne. Gennemsnitsalderen for dræbte i om natten er 31 år mod 43 år om dagen. For alvorligt tilskadekomne er gennemsnitalderen om natten 29 år og 38 år om dagen, og for lettere tilskadekomne er gennemsnitsalderen 27 år om natten og 35 år om dagen. De tilskadekomne om natten er altså væsentlig yngre end de tilskadekomne på øvrige tidspunkter. De dræbte og tilskadekomne om natten har en markant lavere gennemsnitsalder. Spirituspåvirkning For personskadeulykkerne i med biler er det undersøgt, om føreren af køretøjet har været påvirket af spiritus. Dette er gjort både for ulykker om natten og for øvrige ulykker. Som påvirkede regnes personer med målt promille over,5 eller personer som er skønnet påvirkede. Der er fundet en markant forskel i andelen af målte og skønnede spirituspåvirkede om natten og på øvrige tidspunkter. Om natten er gennemsnitligt 32 % af førerne i biler involveret i personskadeulykker spirituspåvirkede. Der er relativt flest i 24 med 38 % og relativt færrest i 21 med 28 %, men der ses ingen markant udvikling i perioden Til sammenligning er der gennemsnitlig 6 % af førerne på øvrige tidspunkter, der er påvirkede, og her varierer andelen i perioden kun lidt med størst andel i 23 og mindst i 21. Førere om natten er markant HYPPIGere spirituspåvirkede. Hastighedsgrænse versus hastighedsskøn For de involverede køretøjer i personskadeulykker biler er det undersøgt, i hvor mange af ulykkerne politiet har skøn- 16

17 % 4 35 Nat Øvrige Figur 1. Procentvis aldersfordeling af førere i biler i personskadeulykker for nat og øvrige tidspunkter. Bemærk at de to første og det sidste interval spænder over et andet antal år end de øvrige. net, at føreren af køretøjet har kørt hurtigere end den tilladte hastighedsgrænse. Det skal bemærkes, at denne parameter er baseret på et skøn og er behæftet med en del usikkerhed. De tilfælde, hvor et hastighedsskøn for køretøjet ikke er registreret, er i det følgende pillet ud af statistikken. Erfaringer fra Vejdirektoratets projekt om udvidet dødsulykkesstatistik viser desuden, politiets hastighedsskøn er konservative. Der er derfor en risiko for, at andelen der har kørt hurtigere end tilladt undervurderes. Der er en større andel om NATTen, der skønnes at have overtrådt hastighedsgrænsen. Der er fundet en markant forskel på andelen der er skønnet at køre hurtigere end tilladt om natten i forhold til på øvrige tidspunkter. I de tilfælde, hvor det er oplyst, er der om natten 38 % af køretøjerne, der er skønnet at have overskredet hastighedsgrænsen, mens det er knap 1 % på øvrige tidspunkter. Der er altså en markant større andel af førere om natten, der har været spirituspåvirkede og ligeledes er der en markant større andel, som har kørt for hurtigt i forhold til den gældende hastighedsgrænse. Disse to forhold kan meget vel have afgørende indflydelse på fordelingen af ulykkerne. F.eks. kan det være vigtige faktorer til at forklare, hvorfor eneulykker er hyppigere forekomne om natten, samt hvorfor de fleste ulykker sker på lige vej og i kurver. Desuden kan det forklare, at en større andel af ulykkerne om natten sker i landzone, da det er her, der typisk køres for hurtigt. Endelig kan den større andel af ulykker ved nedsat sigtbarhed, ved vejr med nedbør og i vådt føre om natten forklares med for høj hastighed og/eller spirituspåvirkede førere, hvilket bl.a. giver øget reaktionstid. 17

18 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vejdirektoratet.dk

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

CYKELULYKKER

CYKELULYKKER CYKELULYKKER 2005-2014 Dette notat handler om ulykker i trafikken med cyklister involveret. Cykelulykker er defineret som en politiregistreret trafikulykke med en dræbt eller tilskadekommen cyklist involveret

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til Indhold FORORD 3 SAMMENFATNING 4 INDLEDNING 8 ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til 2011 12 GENERELLE ANALYSER 14 Opsummering

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010

temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010 temaanalyse Ulykker i signalregulerede kryds 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606400 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 Ulykker i Signalregulerede kryds

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576 Dødsulykker 2015 Årsrapport Rapport 576 Titel Dødsulykker 2015 Rapport 576 Dato: December 2016 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-60-2 ISBN: 978-87-93436-61-9 Copyright:

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data november 2010 Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Baggrundsnotat til HVU s temaanalyse om trafikulykker med ældre bilister Titel: Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Udgivet:

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545 Dødsulykker 2014 Årsrapport Rapport 545 Titel Dødsulykker 2014 Rapport 545 Dato: December 2015 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-88-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2015

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2016

Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2000-2009 TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN 2-29 DATO: December 211 FOTO: Modelfoto fra trafiksikkerhedskampagnen - Speed Event, Vejdirektoratet. ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Trafikulykker og vejarbejde

Trafikulykker og vejarbejde Analyse af ulykker sket ved vejarbejde på motorveje (2006-2010) Puk Kristine Andersson Juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé og konklusion... 3 1 Introduktion...

Læs mere

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Titel: Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Udgivet: 010 Foto: Christoffer

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Motorcykelulykker. Baggrundsnotat. Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne

Motorcykelulykker. Baggrundsnotat. Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne Motorcykelulykker Baggrundsnotat 9% 8% 7% 6% 5% 4% Motorcyklisternes andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Trafikuheld. Året 2006

Trafikuheld. Året 2006 Trafikuheld Året 006 Juni 007 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 3 Postboks 908 0 København K Tlf.: 744 3333 Fax.: 335 6335 Notat: Trafikuheld Året 006 Dato: 8. juni 007 Forfatter: Stig R. Hemdorff Udgiver:

Læs mere

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen Trafikulykker om natten Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen 1 Baggrund for undersøgelsen Flere tilskadekomne per ulykke Overrepræsentation af dødsulykker om natten 3 Metode Indsamling af ulykkesmateriale

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Velkomme Velkomme n n

Velkomme Velkomme n n Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Ulykker på landeveje Sven Krarup Nielsen 4. april 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol Alvorlige skader HVU

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Figur trafik 2.

Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Figur trafik 2. 72 Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Odense Universitetshospital efter færdselsulykke i perioden 1978 til 23. 4 23 35 3 25 2 22 21 2 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Volker Nitz Dækbranchen Danmark

Volker Nitz Dækbranchen Danmark Volker Nitz Dækbranchen Danmark En verden i forandring eller??? Den halve sandhed Opsummering af året 2015 Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 1999

1. Færdselsuheld med personskade 1999 7 1. Færdselsuheld med personskade 1999 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

TRAFIKULYKKER FORELØBI- GE MÅNEDSTAL

TRAFIKULYKKER FORELØBI- GE MÅNEDSTAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. februar 2013 13/02313-? Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 TRAFIKULYKKER FORELØBI- GE MÅNEDSTAL OPDATEREDE MÅNEDSFAKTORER 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Uheldsrapport

Uheldsrapport Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 63 61 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December 2014 1 H AVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKUL

Læs mere

Ulykker med dræbte fodgængere

Ulykker med dræbte fodgængere Dødsulykker 2010-2013 Ulykker med dræbte fodgængere Undersøgelse under dødsulykkesstatistikken - DUS December 2015 SAMMENFATNING Denne undersøgelse af ulykker med dræbte fodgængere bygger på Den Udvidede

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt. Trafiksikkerhed. v/ kontorchef Flemming Schiller

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt. Trafiksikkerhed. v/ kontorchef Flemming Schiller Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 66 Offentligt Trafiksikkerhed v/ kontorchef Flemming Schiller Udvikling i ulykkestallene (1950-2006) Trafikarbejde (blå kurve, venstre akse). Antal dræbte

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

9.1 I en klasse blev alle elevernes højde målt. Det gav følgende resultater:

9.1 I en klasse blev alle elevernes højde målt. Det gav følgende resultater: 9. 9.1 I en klasse blev alle elevernes højde målt. Det gav følgende resultater: 1,70 1,56 1,61 1,75 1,69 1,70 1,84 1,72 1,79 1,67 1,63 1,69 1,83 1,73 1,52 1,61 1,86 1,64 1,72 1,81 Find mindsteværdi, størsteværdi,

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere