Trafikulykker med ældre bilister statistiske data

Transkript

1 november 2010 Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Baggrundsnotat til HVU s temaanalyse om trafikulykker med ældre bilister

2 Titel: Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Udgivet: Oktober 2010 Forfatter: Anders Møller Gaardbo, Henriette Ussing Copyright: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Oplag: Kun net-udgave Udgiver: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Net ISBN: Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse Side 2 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

3 INDHOLD 1 Baggrund 1.1 Om Havarikommissionens undersøgelse af ældre bilister side Ældres andel af befolkningen er i vækst side Formålet med baggrundsnotatet.side Hvor kommer uheldsoplysningerne fra? side 6 2 Generel ulykkesstatistik for ældre side De ældres risiko for at komme ud for trafikulykker side Personskadernes alvorlighed.side Udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne side 8 3 Ulykkessituationer.side 9 4 Hvor og hvorn forulykker ældre side By- og landområder.side Vejtyper.side Tid på et side Fordeling på ugens dage.side Tid på dagen..side Lys/mørke.side 15 5 Øvrige karakteristika.side Kønsfordeling.side Spritulykker.side 17 6 Konklusion i forhold til HVU s temaanalyse..side 18 7 Bilag med tabeller..side 20 Side 3 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

4 FIGUROVERSIGT Ældres andel af befolkningen i 1999 og 2010 side 5 Generel ulykkesstatistik for ældre Ældres personskader i personbil fordelt på alvorlighed side 8 Øvrige trafikanters personskader i personbil fordelt på alvorlighed...side 8 Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne førere i personog varebiler i perioden for ældre og for alle aldersgrupper..side 9 Ulykkessituationer Personskadeulykker fordelt på hovedsituationer for ældre og for alle bilister. side 10 Hvor og hvorn forulykker ældre Fordeling af personskadeulykker på by- og landområder for ældre.side 11 Fordeling af personskadeulykker på by- og landområder for alle aldersgrupper.side 12 Ældre føreres andel af personskadeulykker fordelt på vejtyper.side 13 Personskadeulykker med person- og varebil fordelt på måned for ældre førere og for alle førere side 14 Personskadeulykker med person- og varebil fordelt på ugedag for ældre førere og for alle førere side 14 Personskadeulykker med person- og varebil fordeling i procent på døgnets timer for ældre førere og for alle førere side 15 Personskadeulykker med ældre førere i person- og varebil fordelt på dagslys og mørke/tusmørke.side 16 Personskadeulykker med alle førere i person- og varebil fordelt på dagslys og mørke/tusmørke.side 16 Øvrige karakteristika Andelen af kvindelige førere i personskadeulykker for alle førere i person- og varebiler og for ældre førere side 17 Andel af personskadeulykker med spirituspåvirkede ældre førere af alle personskadeulykker med ældre side 18 Andel af personskadeulykker med spirituspåvirkede person- /varebilsførere af alle personskadeulykker med person- og varebil..side 18 Side 4 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

5 1. Baggrund 1.1 Om Havarikommissionens undersøgelse af ældre bilister Havarikommissionen har den 1. maj 2010 igangsat en undersøgelse af alvorlige ulykker med ældre bilister på 70 og derover. Med alvorlige ulykker forstås i HVU-sammenhæng de ulykker, hvor mindst en af de involverede hospitalsindlægges eller dør som følge af ulykken. Højere levealder og faldende fødselstal betyder, at ældre bilister kommer til at udgøre en stadigt større gruppe i trafikken. Desuden er de ældre i dag meget mere aktive og mobile langt op i ene. HVU s undersøgelse kan medvirke til at skabe sikkerhed i trafikken for de ældre bilister og derved understøtte, at de kan bevare deres mobilitet og aktivitetsniveau i så høj en alder som muligt. 1.2 Ældres andel af befolkningen er i vækst Nedenstående kurve viser, at de ældre på 70 og opefter - nu som for 10 siden - udgør knap 11 % af befolkningen. Men som det også ses af diagrammet, vil de ældres andel af befolkningen stige betydeligt i de kommende, i takt med at store gange - som i dag er bliver ældre. Udviklingen i befolkningens alder - %-fordeling på aldersgrupper 9% 8% 7% 6% % 4% 3% 2% 1% 0% Formålet med baggrundsnotatet Formålet med baggrundsnotatet er at supplere HVU s temaanalyse om ældre bilister med statistiske data. HVU s temaanalyse g i dybden med et begrænset antal ulykker nemlig ca. 30 ulykker. Det giver et detaljeret billede af, hvad der g galt i de enkelte ulykker - hvilke faktorer ved vej, omgivelser, køretøjer og de implicerede, der spiller ind. Samlet set giver analysen også et fingerpeg om, hvad der er de gennemgående træk ved ulykkerne. Det begrænsede antal ulykker betyder dog, at der ikke på baggrund af resultaterne kan generaliseres i forhold til det samlede ulykkesbillede for ældre. Her kan den statistiske analyse supplere. Dels kan analysens resultater sammenholdes med statistikken bl.a. for at se, om resultaterne er i tråd med det generelle ulykkesbillede for ældre. Dels Side 5 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

6 kan statistikken pege på særlige træk ved ældreulykkerne, som ikke kan forklares ud fra de statistiske data, men som netop kan belyses nærmere gennem HVU s dybdeundersøgelse. 1.4 Hvor kommer uheldsoplysningerne fra? De statistiske data er trukket fra vejman.dk, som er den database, hvor politiets og vejbestyrelsernes oplysninger om trafikulykker registreres. Det drejer sig for eksempel om sted og tid, vej-, vejr- og lysforhold, køretøjstyper, hastigheder, vigepligt, køremanøvre, ulykkessituation, førerens alder, køn, kørekort, tilskadekomst, brug af sele samt promille. Side 6 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

7 2 Generel ulykkesstatistik for ældre 2.1 De ældres risiko for at komme ud for trafikulykker De ældres risiko for at komme ud for trafikulykker kan ikke umiddelbart sammenlignes med yngre gruppers på grund af forskelle i kørselsmønstrene. Transportvaneundersøgelsen, som varetages af DTU Transport, opgør antallet af tilbagelagte kilometre for forskellige trafikantgrupper. Således også for bilister op til 84. Laver man en simpel beregning af antal ulykker per kørt kilometer for ældre førere, sammenlignet med antal ulykker per kørt kilometer for midaldrende førere, vil det se det ud til, at de ældres risiko for at blive involveret i trafikulykker er højere end for de midaldrende. Beregningen vil imidlertid ikke være retvisende, for de ældres kørselsmønster er forbundet med højere risiko for ulykker end de yngre gruppers. For eksempel tilbagelægger ældre sandsynligvis relativt færre kilometer på de forholdsvis sikre motorveje, men de har overvægt af relativt korte ture på øvrige veje med forholdsvis mange kryds og blandede trafikantarter, hvilket er forbundet med højere risiko. Transportvaneundersøgelsen og uheldsstatistikken kan ikke kombineres på en måde, så det er muligt at tage højde for forskellene i kørselsmønster det er således ikke muligt at lave en risikoberegning, hvor risikoen under ensartede kørselsforhold sammenlignes for forskellige aldersgrupper. Der er derfor ikke i dette notat gjort forsøg på at sammenligne de ældres risiko for trafikulykker med andre aldersgruppers risiko. 2.2 Personskadernes alvorlighed De ældre kommer oftere alvorligt til skade i trafikulykker. Ser man på statistikken for personskadeulykker, fremg det, at de ældre oftere kommer alvorligt til skade eller bliver dræbt i forbindelse med trafikulykker. Af de to figurer nedenfor ses det, at de ældres andel af dræbte ved personskadeuheld i personbil er to til tre gange større end for aldersgruppen under 70. For de alvorligt tilskadekomne er forskellen knap så markant, men andelen er tydeligt større. For øvrige trafikanter gælder det, at de let tilskadekomne udgør ca. 60 %, mens de let tilskadekomne for de ældre trafikanter kun udgør % af personskaderne. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at de ældre er mere fysisk skrøbelige og derfor mere udsatte for at komme til skade, n det g galt. Det kan således ikke tages som udtryk for, at de ældre generelt er mere farlige i trafikken. Dertil kommer, at ulykker med alvorlig personskade registreres mere konsekvent af politiet end de ulykker, hvor der kun er let tilskadekomst eller materielskade. Det betyder, at de ældre oftere kommer til at optræde i ulykkesstatistikkerne. Side 7 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

8 Ældres personskader i personbil fordelt på alvorlighed 100% 90% 80% Dræbte Alv. tilskadekomne Let tilskadekomne 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 90% 80% Øvrige trafikanters personskader i personbil fordelt på alvorlighed Dræbte Alv. tilskadekomne Let tilskadekomne 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2.3 Udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne Ser man på udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne førere i person- og varebiler i perioden (figuren nedenfor), ses nogenlunde samme udvikling for aldersgruppen på 70 og derover som for aldersgruppen under 70. Dog ses et lidt mindre fald i 2009 for de ældre (de blå søjler) i forhold til faldet for alle trafikanter (den røde kurve). Dette kan hænge sammen med, at der bliver flere ældre Side 8 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

9 bilister, fordi flere forbliver aktive bilister i en høj alder, men der kan også være tale om tilfældige udsving. Dræbte og tilskadekomne i ulykker med person- og varebiler Antal i ulykker med ældre Antal i alle ulykker med person- og varebiler Dræbte og tilskadekomne i ulykker med ældre bilister (venstre akse) Dræbte og tilskadekomne i alt (højre akse) År 3. Ulykkessituationer Færre eneulykker, men flere krydsulykker med ældre. Sammenligner man de ulykkessituationer, som ældre førere på 70+ i person- og varebiler indg i, med ulykkessituationerne for alle førere i person- og varebiler fremg det bl.a., at ældre laver langt færre eneulykker: Eneulykker udgør ca. 6% af ulykkessituationerne i ulykker med personskade for de ældre, mens de udgør ca. 18% for alle førere. (hovedsituation 0 i nedenstående søjlediagram) Til gengæld optræder de ældre førere oftere i krydsulykker (hovedsituation 3-6 i nedenstående søjlediagram): Krydsulykker udgør i alt ca. 62% af ulykkessituationerne i ulykker med personskade for de ældre, mens de udgør ca. 45% for alle førere. Side 9 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

10 Andel (%) Personskadeulykker fordelt på hovedsituationer 25 Personskadeulykker med ældre bilister Personskadeulykker med alle bilister Hovedsituation Hovedsituation 0-9 på figuren ovenfor: 0. Eneuheld 1. Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs 2. Ligeudkørende på samme vej og med modsat kurs 3. Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning 4. Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning 5. Krydsende køretøjer uden svingning 6. Kørende på krydsende veje med svingning 7. Påkørsel af parkeret køretøj 8. Fodgængeruheld 9. Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen Som det fremg af ovenstående figur, er hovedsituation 3 (højresvingsulykker, hvor der kollideres med en modpart, der kører i samme retning) dog nogenlunde lige så hyppig for de ældre som for øvrige trafikanter. De krydsulykker, som er hyppigere for ældre bilister, er: Hovedsituation 4, hvor der svinges til venstre ind foran en modkørende Hovedsituation 5, hvor to krydsende køretøjer kolliderer, og hvor der ikke er tale om sving. Hovedsituation 6, som også er svingulykker, hvor den ene part kommer fra siden. Skitser af nogle af de hyppigste ulykkessituationer for ældre Side 10 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

11 Ser man på krydsulykker for alle førere, optræder de enkelte typer krydsulykker nogenlunde lige hyppigt. Ulykker på strækninger er nogenlunde lige hyppige for aldersgruppen ældre førere og alle førere. (Søjlerne 1 og 2 på søjlediagrammet ovenfor). Hovedsituation 7-9 (de tre søjler til højre i diagrammet ovenfor), som er påkørsel af parkeret køretøj, fodgængeruheld og uheld med genstande/dyr på kørebanen er lidt mindre hyppige for ældre førere end for alle førere. 4 Hvor og hvorn forulykker ældre 4.1 By- og landområder Personskadeulykker med ældre førere sker nogenlunde lige hyppigt i by og på land. Som det fremg af de to figurer nedenfor, er der for de ældre førere ikke så markant forskel på, hvor mange personskadeulykker der sker i henholdsvis by- og landområder: Antallet af personskadeulykker i byområder er en anelse større end i landområder. Ser man på alle aldersgrupper, er det tydeligt, at der sker en del flere personskadeulykker i byområder end i landområder. Dette kan hænge sammen med, at de ældre ikke kører erhvervskørsel, at de ikke har den daglige bolig- arbejdsstedstrafik og eventuelt også, at de i et vist omfang undg tæt trafikerede veje i storbyerne. Antal Personskadeulykker med ældre bilister 300 Personskadeulykker i byområde Personskadeulykker i landområde År Side 11 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

12 Antal Personskadeulykker - alle aldersgrupper 3500 Personskadeulykker i byområde 3000 Personskadeulykker i landområde År 4.2 Vejtyper Få personskadeulykker med ældre på motorveje. Figuren viser, at de ældre føreres andel af personskadeulykker på motorveje er meget lille mellem 2 og 7 %. Dette kan hænge sammen med, at mange ældre undg at køre på motorveje. Andelen af personskadeulykker på motortrafikveje er noget højere (mellem 6 og 19 %). En mulig forklaring er, at de ældre på motortrafikveje er udsatte for at blive involveret i ulykker på grund af kombinationen af høj fart og forholdsvis komplicerede trafiksituationer med svingende og krydsende trafik samt modkørende trafik uden midteradskillelse. De ældre føreres andel af personskadeulykker på øvrige veje udgør 7-8%. Side 12 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

13 Antal (%) Ældres andel af personskadeulykker 25 Motorveje Motortrafikveje 20 Øvrige veje År 4.3 Tid på et Færre ulykker i ets første måneder særligt for ældre. Ser man på, hvordan ulykker med personskader fordeler sig på et, ses nogenlunde den samme tendens for ulykker med ældre førere som for ulykker med alle aldersgrupper. Dette fremg af figuren nedenfor: I perioden er der for alle aldersgrupper sket færrest ulykker i ets første 3-4 måneder, hvor der oftest er sne og glat føre. Maj, juni og september, oktober, november er de måneder, hvor ulykkerne topper. Ser man på ets første 3-4 måneder, fremg det dog af figuren, at faldet i antal ulykker i forhold til resten af et er særligt markant for de ældre førere. Dette er sandsynligvis udtryk for, at de ældre oftere vælger at blive hjemme, n det er sne og glat føre. De skal jo ikke på arbejde og kan ofte udskyde deres ærinder, til føret er blevet bedre. På figuren er en jævn fordeling over månederne markeret med en linje. Side 13 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

14 Andel af ugens ulykker Andel af ets ulykker Personskadeulykker med person- og varebil fordelt på måned 12% 10% 8% Ældres andel Alles andel Gennemsnit 6% 4% 2% 0% Måned 4.4 Fordeling på ugens dage Færre personskader med ældre fredag og lørdag ift. alle aldersgrupper. Figuren viser, at personskadeulykkerne for ældre førere fordeler sig på ugens dage nogenlunde som for alle aldersgrupper. Dog sker der ikke så mange personskadeulykker med de ældre førere fredag og lørdag set i forhold til alle aldersgrupper. N der for alle aldersgrupper ses en top om fredagen, hænger det bl.a. sammen med, at der denne dag både er bolig-arbejdsstedstrafik og weekend- /fritidstrafik mange tager hul på weekenden fredag og kører i sommerhus, besøger venner osv. På figuren er en jævn fordeling over ugens dage markeret med en lige linje. Personskadeulykker med person- og varebil fordelt på ugedag 18% 16% Ældres andel Alles andel Gennemsnit 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% man tirs ons tors fre lør søn Dag 4.5 Tid på dagen Flere personskadeulykker med ældre om formiddagen end for alle bilister. Side 14 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

15 Figuren viser, hvordan personskadeulykkerne (i de sidste fem ) med person- og varebiler fordeler sig på døgnets timer. Det er tydeligt, at personskadeulykkerne med de ældre førere (de blå søjler) i højere grad sker om formiddagen og midt på dagen end for alle aldersgrupper (den røde kurve). Personskadeulykkerne for alle aldersgrupper sker særligt hyppigt i morgenmyldretiden (mellem 6 og 8) og topper om eftermiddagen mellem 14 og 18. For de ældre førere sker der også flere personskadeulykker om eftermiddagen, men der sker meget færre ulykker i morgentimerne og i aftentimerne. Mellem kl. 24 og 6 sker der stort set ingen personskadeulykker med ældre. Dette bekræfter, at de ældre førere foretrækker at køre i dagslys. Den højere andel personskadeulykker om formiddagen kan muligvis hænge sammen med, at mange ældre foretrækker at køre i den rolige formiddagstrafik, hvor alle andre er på arbejde. På figuren er en jævn fordeling over døgnets timer markeret med en lige linje. Andel Personskadeulykker med person- og varebiler - %-fordeling på døgnets timer 12% Ulykker med ældre førere Alle ulykker 10% Gennemsnit (alle ulykker) 8% 6% 4% 2% 0% Time 4.6 Lys/mørke De fleste ulykker med ældre sker i dagslys. Normalt sker ca. 1 / 2 til 1 / 3 af alle ulykker med personskade i mørke eller tusmørke. For personskadeulykker med ældre bilister forholder det sig anderledes, som det ses af figuren nedenfor: Her er det kun ca. en fjerdedel af ulykkerne, der sker i mørke/tusmørke. Dette er sandsynligvis udtryk for, at de ældre sjældnere har ærinder midt om natten, og at de ofte undg at køre i mørke, fordi de føler sig usikre og måske oplever, at de ser dligt. Side 15 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

16 Antal Personskadeulykker med ældre bilister 400 Personskadeulykker i dagslys Personskadeulykker i mørke/tusmørke År Antal Personskadeulykker - alle aldersgrupper 5000 Personskadeulykker i dagslys Personskadeulykker i mørke/tusmørke År Side 16 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

17 5 Øvrige karakteristika 5.1 Kønsfordeling Oftere ældre mænd ved rattet. Det er langt oftere de ældre mænd, der sidder ved rattet i forbindelse med personskadeulykker, end de ældre kvinder. Andelen af kvindelige førere udgør 30-35%, hvis man ser på personskadeulykker med alle førere i person- og varebiler for de ældre førere udgør de kvindelige førere kun 25-30%. Dette er sandsynligvis udtryk for, at det oftere er de ældre mænd, der tager sig af kørslen. Dog ses en stigning i kvindernes andel i de sidste par for ældre førere. Dette fremg af diagrammet nedenfor. Andel Kvindelige førere i ulykker med person- og varebiler 50% Alle personskadeulykker Personskadeulykker med ældre førere 40% 30% 20% 10% 0% År 5. 2 Spritulykker Meget få ulykker med spirituspåvirkede ældre førere. Det er sjældent de ældre, der kører i spirituspåvirket tilstand i forbindelse spritulykker med personskade. Som det ses af figurerne nedenfor, udgør personskadeulykker med spirituspåvirkede ældre førere en meget lille andel af personskadeulykkerne med ældre omkring 3-5%, mens personskadeulykker med spirituspåvirkede person-/varebilsførere udgør 15-20% af alle personskadeulykker med person- og varebil. Side 17 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

18 Antal Spiritusulykker med ældre bilister 500 Personskadeulykker med ældre bilister Personskadeulykker med ældre spirituspåvirkede bilister År Antal Spiritusulykker med person- og varebiler Personskadeulykker med personog varebiler Personskadeulykker med spirituspåvirkede førere af person- og varebiler År 6 Konklusion i forhold til HVU s temaanalyse De statistiske data peger bl.a. på flg. områder, som kan være interessante at belyse nærmere i forbindelse med HVU s temaanalyse af trafikulykker med ældre bilister: Side 18 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

19 De ældres fysiske skrøbelighed set i forhold til bilernes sikkerhedsudstyr og udformning i øvrigt. F.eks. kan det nærmere belyses, om bilens standard sikkerhedsudstyr i tilstrækkelig grad tager højde for de ældres skrøbelighed, og om der er forhold ved bilens øvrige udformning i øvrigt, som gør de ældre særligt udsatte i forbindelse med kollision. Hvad er sagerne til, at de ældre i særlig grad er involveret i krydsulykker? Gennem interviews og dybdeanalyse af ulykkens forløb kan det f.eks. afdækkes, hvor det g galt i de ældres informationsbearbejdning, og hvilke forhold i vejens udformning, omgivelserne og modpartens adfærd, der spiller ind. Er det f.eks. ofte den ældre, der overser modparten, og kører modparten ofte for stærkt? Har de ældre særligt svært ved komplekse trafikmiljøer og hvilke forhold medvirker til at øge kompleksiteten for ældre. I det hele taget kan det gennem dybdeanalysen belyses nærmere, hvad der ligger bag, at de ældre involveres hyppigere i nogle ulykkestyper, mens de meget sjældent involveres i andre typer. Hvilken rolle spiller de ældres kompensationsstrategier (hvor de f.eks. undg at køre i mørke, i glat føre og myldretid) i relation til de ulykker, der dybdeanalyseres? Er der f.eks. en tendens til, at ulykkerne sker, n de ældre har undladt at kompensere ved f.eks. at køre i mørke eller tæt trafik? Gennem interviews kan det i øvrigt uddybes, i hvilket omfang de ældre er bevidste om deres kompensationsstrategier, og hvad disse strategier omfatter. Hvilken rolle spiller de ældres kørselserfaring og rutine set i forhold til de mandlige og kvindelige førere? Er det f.eks. manglende rutine, der spiller ind i ulykkerne med de ældre kvindelige førere? Og i hvilket omfang spiller mange s køreerfaring hos mændene henholdsvis negativt og positivt ind i forbindelse med ulykken. Side 19 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

20 7 Bilag med tabeller Personskader hos ældre trafikanter (70+) fordelt på elementart Psk. År Fodg. Cykel Kn 30 Kn 45 Mc Personbil Varebil Last/bus Øvrige I alt % af alle psk. % af alle psk. fodg. % af alle psk. i personbil Dr ,4 9,0 8,8 Dr ,0 10,5 12,4 Dr ,7 14,7 10,6 Dr ,2 18,5 8,9 Dr ,8 17,5 18,3 Dr ,3 15,7 14,1 Alv ,0 60,0 43,9 Alv ,5 64,5 37,2 Alv ,2 55,9 33,0 Alv ,6 62,0 38,1 Alv ,9 62,3 38,0 Alv ,8 66,7 42,7 Let ,6 31,0 47,3 Let ,4 25,0 50,5 Let ,1 29,4 56,4 Let ,1 19,4 53,0 Let ,3 20,2 43,7 Let ,9 17,6 43,2 Psk ,0 100,0 100,0 Psk ,0 100,0 100,0 Psk ,0 100,0 100,0 Psk ,0 100,0 100,0 Psk ,0 100,0 100,0 Psk ,0 100,0 100,0 Personskader hos trafikanter under 70 fordelt på elementart Psk. År Fodg. Cykel Kn 30 Kn 45 Mc Personbil Varebil Last/bus Øvrige I alt % af alle psk % af alle psk. fodg. % af alle psk. i personbil Dr ,2 5,2 4,5 Dr ,3 6,1 4,7 Dr ,0 7,6 3,9 Dr ,1 8,9 4,8 Dr ,6 8,6 5,6 Dr ,2 9,1 5,8 Alv ,4 55,2 36,2 Alv ,0 52,4 35,5 Alv ,4 50,2 33,9 Alv ,2 51,3 35,3 Alv ,7 52,6 36,1 Alv ,2 57,9 36,3 Let ,3 39,7 59,3 Let ,7 41,5 59,9 Let ,6 42,2 62,2 Let ,6 39,8 59,9 Let ,7 38,8 58,3 Let ,6 33,0 57,9 Psk ,0 100,0 100,0 Psk ,0 100,0 100,0 Psk ,0 100,0 100,0 Psk ,0 100,0 100,0 Psk ,0 100,0 100,0 Psk ,0 100,0 100,0 Side 20 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

21 Trafikulykker med ældre (70+) som førere af person- eller varebiler Trafikulykker med person- eller varebiler (alle aldersgrupper) Kønsfordeling Trafikulykker med ældre mænd (70+) som førere af person- eller varebiler Trafikulykker med mænd som førere af person- eller varebiler Side 21 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

22 Trafikulykker med ældre kvinder (70+) som førere af person- eller varebiler Trafikulykker med kvinder som førere af person- eller varebiler Spiritusulykker Trafikulykker med spirituspåvirkede ældre (70+) førere af person- eller varebiler Trafikulykker med spirituspåvirkede førere af person- eller varebiler (alle aldersgrupper) Side 22 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

23 Vejtyper Trafikulykker med ældre (70+) som førere af person- eller varebiler på MV Trafikulykker med alle person- eller varebiler på MV Trafikulykker med ældre (70+) som førere af person- eller varebiler på MTV Trafikulykker med alle person- eller varebiler på MTV Trafikulykker med ældre (70+) som førere af person- eller varebiler på øvrige veje Side 23 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

24 Trafikulykker med alle person- eller varebiler på øvrige veje Tid på døgnet Trafikulykker med ældre (70+) som førere af person- eller varebiler Ulykker i perioden fordelt på døgnets timer Time Psk.uheld Msk.uheld Ekstrauh. Alle uheld Dræbte Alv. tilsk. Let tilsk. Alle psk Trafikulykker med person- eller varebiler Ulykker i perioden fordelt på timer Time Psk.uheld Msk.uheld Ekstrauh. Alle uheld Dræbte Alv. tilsk. Let tilsk. Alle psk Side 24 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

25 Dagslys/mørke Trafikulykker med ældre (70+) som førere af person- eller varebiler i dagslys Trafikulykker med person- eller varebiler (alle aldersgrupper) i dagslys Trafikulykker med ældre (70+) som førere af person- eller varebiler i mørke/tusmørke Trafikulykker med person- eller varebiler (alle aldersgrupper) i mørke/tusmørke Side 25 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

26 Fordeling på måneder Trafikulykker med ældre (70+) som førere af person- eller varebiler Ulykker i perioden fordelt på måneder Måned Psk.uheld Msk.uheld Ekstrauh. Alle uheld Dræbte Alv. tilsk. Let tilsk. Alle psk Trafikulykker med person- eller varebiler Ulykker i perioden fordelt på måneder Måned Psk.uheld Msk.uheld Ekstrauh. Alle uheld Dræbte Alv. tilsk. Let tilsk. Alle psk Fordeling på ugedage Trafikulykker med ældre (70+) som førere af person- eller varebiler Ulykker i perioden fordelt på ugedag Ugedag Psk.uheld Msk.uheld Ekstrauh. Alle uheld Dræbte Alv. tilsk. Let tilsk. Alle psk Trafikulykker med person- eller varebiler Ulykker i perioden fordelt på ugedag Ugedag Psk.uheld Msk.uheld Ekstrauh. Alle uheld Dræbte Alv. tilsk. Let tilsk. Alle psk Side 26 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

27 Hovedsituationer Alle ulykker med ældre bilister Hovedsituation Alle 10 %-fordeling Seneste 5 %-fordeling , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,17 Alle , ,00 Psk.-ulykker med ældre bilister Hovedsituation %-fordeling Seneste 5 %-fordeling , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,41 4 0,23 Alle , ,00 Alle ulykker Hovedsituation Alle 10 %-fordeling Seneste 5 %-fordeling , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,88 Alle , ,00 Alle personskadeulykker Hovedsituation %-fordeling Seneste 5 %-fordeling , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,77 Alle , ,00 Side 27 af 27 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker