INVESTORVINKEL PÅ DET DANSKE SKATTESYSTEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INVESTORVINKEL PÅ DET DANSKE SKATTESYSTEM"

Transkript

1 Februar 2013 Rapport #04 INVESTORVINKEL PÅ DET DANSKE SKATTESYSTEM Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture

2 Forfattere: Partner og Director Helge Sigurd Næss-Schmidt Economist Martin Bo Hansen Researcher Stine Larsen

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Skat og vækst i virksomhederne Den samlede skat på virksomhedens overskud for forskellige typer af ejere Selskabsskatten Beskatning af overskud hos ejere De mindre virksomheder Forskelle i skattevilkår i praksis 26 Policy-optioner Mulige løsninger i et sammenhængende skattesystem Finansiering og fordeling Dynamiske effekter af en konkret pakke 36 Litteraturliste 39 Bilag A 42

4 Sammenfatning Skat på virksomheder og ejere øger kravet til indtjeningen og reducerer dermed investeringerne. Spørgsmålet er, hvor stor denne effekt er, og hvordan det danske skattesystem i den sammenhæng placerer sig internationalt. Vi ved fra analyser, at: En højere effektiv selskabskat reducerer FDI (Foreign Direct Investments): Det gælder særskilt for små lande, og følsomheden er voksende. Beskatning af udbytter og dividende hos danske ejere har begrænset indflydelse på investeringer for de største selskaber med adgang til internationale kapitalmarkeder og med en meget international ejerkreds. For mindre virksomheder kan effekten være betydeligt større. De benytter egenfinansiering og indskud fra den oprindelige entreprenør. Det skyldes ikke mindst, at målt pr. investeret krone, er det (for) dyrt for institutionelle og andre finansielle investorer at vurdere og overvåge investeringer i mindre virksomheder. Samtidig vil en høj beskatning af entreprenøren af løn og afkast fra virksomheden reducere tilskyndelsen til at skabe egen virksomhed pga. den højere risiko, det indebærer. Sammenlignes Danmark med andre lande, fremgår det at: Selskabsskattesatsen vurderes nu at være i overkanten af niveauet i en række sammenlignelige lande i Nordeuropa, som konkurrerer om kapital og talent (Sverige, Storbritannien, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet), samtidig med at den danske skattebase er bredere. Systematiske forhøjelser af beskatning af dividende- og kapitalgevinster har betydet, at den samlede beskatning af overskud i virksomheder er blevet fastholdt på niveauet for en skatteyder, der betaler topskat. Det danske skattesystem svækker adgang til egenkapitalfinansiering i mindre virksomheder. Det skyldes kombinationen af betydeligt højere beskatning af afkast fra aktier for husholdninger f.eks. sammenlignet med de andre nordiske lande i kombination med skattebegunstiget pensionsopsparing. Det svækker adgangen til egenkapital i mindre virksomheder, der ofte ejes direkte af entreprenører og har begrænset adgang til kapital fra pensionsfonde. Marginalskatten for personer med høj indkomst er højere end i en række sammenlignelige lande, ikke mindst Tyskland, mens den er noget lavere for personer med lavere lønindkomster. Regeringens skattepakke ændrer ikke herpå. Der er en forholdsvis beskeden forhøjelse af grænsen for betaling af topskat, mens hovedparten af skattepakken drejer sig om at øge forskellen i nettoindkomsten ved at være beskæftiget og ved at være ledig. Fremadrettet er spørgsmålet derfor fortsat, om skattevilkårene er gode nok til at gøre Danmark til et mere attraktivt land for investorer, iværksættere og mobile, højtlønnede medarbejdere. Vi opstiller en række alternative forslag til, hvordan den samlede beskatning af virksomhedernes indtjening kan gennemføres i praksis. I den sammenhæng di- 3

5 skuteres også effekten på den økonomiske fordeling og hensynet til et sammenhængende skattesystem, der ikke skal inspirere til for meget skattetænkning. 4

6 Kapitel 1 Skat og vækst i virksomhederne Kernen i dette kapitel er at give en forståelse af, hvordan beskatning af det overskud, der skabes i danske virksomheder, kan påvirke tilskyndelsen til at investere og skabe værdier i Danmark. Omdrejningspunktet er, at Danmark er en lille, åben økonomi, der konkurrerer om at tiltrække og fastholde kapital og talent i en stadig mere globaliseret verden. Som en introduktion til dette tema skitseres først, hvilke typer af skatter på virksomhedens overskud såsom selskabsskat, beskatning af dividender, skat på realisering ved salg m.m. der er relevante for forskellige typer af virksomheder og ejerskabsstrukturer (afsnit 1.1). Dernæst beskrives område for område, hvilken betydning disse skatter har for investeringer og entreprenørskab i sammenhæng med en konkret benchmarking af Danmark i denne sammenhæng (afsnit ). 1.1 Den samlede skat på virksomhedens overskud for forskellige typer af ejere Indtjeningen fra virksomhedernes aktiviteter beskattes via en række forskellige kilder. Virksomhedernes overskud dvs. værditilvækst minus fradrag for lønudgifter, afskrivninger på kapital, renteudgifter og andre løbende udgifter beskattes via en selskabsskat, hvor satsen i dag er 25 %. 1 Restoverskuddet beskattes dernæst hos det næste led af ejere. 1 Virksomheder kan også være drevet i personligt regi, dvs. hvor overskud beskattes som personindkomst. Det er alene relevant for meget små virksomheder samt liberale erhverv og er uden for fokus for denne rapport. 5

7 Figur 1 Skat på virksomhedens indtjening for forskellige ejere Kilde: Copenhagen Economics. Såfremt der er tale om en personligt ejet virksomhed med aktionærer i Danmark, dvs. aktierne ejes af en person, beskattes restudbyttet på to forskellige måder (tilfælde I i Figur 1 ovenfor). Hvis der er tale om en udloddet dividende, betales en dividendeskat på enten 28% eller 42% afhængigt af de samlede indtægter fra udbytte og salg af aktier fra denne person (såkaldt aktieavance; mere herom senere). Personen kan også vælge at realisere sin gevinst fra selskabets indtjening ved at sælge aktien. Skattesatsen for avancer og udbytter er ens i Danmark. Avancers størrelser vil bl.a. blive drevet af, at de fleste selskaber vælger at beholde en del af selskabets overskud for at have kapital til udvidelser mv. Hermed vil selskabet løbende kunne stige i værdi. For personligt ejede selskaber kan beskatning på personligt plan også ses som en del af den samlede beskatning. Det gælder, hvor ejerne også indgår i virksomhedens ledelse. Selskabet kan også være ejet af forskellige typer af danske mellemled mellem et selskab og husholdningssektoren. Det kunne f.eks. være en erhvervsdrivende fond, meget ofte med betydelige ejerandele. I så fald vil der ikke være nogen skat på udbytte overhovedet, såfremt fonden har større andel af ejerskabet i virksomheden (tilfælde II i Figur 1). Der kan også være tale om en venture- eller kapitalfond. De har også typisk betydelige ejerandele, ofte majoritetsandele, fordi deres engagement er aktivt med det udtrykkelige sigte at udvikle virksomheden til vækst gennem hjælp til virksomhedens ledelse og ofte med deltagelse i bestyrelsen (tilfælde III). Med en betydelig ejerandel vil ejerudbytte ikke være beskattet. Endelig kan det være et pensionsselskab, der er ejer. De vil altid være minoritetsaktionærer. 2 Deres udbytte fra aktier (dividende eller salg) beskattes med en fast sats på 15%, som også gælder for indtægter fra renter (tilfælde IV). 2 Institutionelle investorer er ved lov forhindret i at have en ejerandel, der giver såkaldt bestemmende indflydelse. Det betyder i praksis, at de aldrig har en andel på over 15-20%, oftest meget lavere, særligt for udenlandske ejerandele. 6

8 Endelig kan selskabet være udenlandsk ejet (tilfælde V). I dette tilfælde er beskatning på dansk ejerniveau ligegyldigt: Det er selskabsskatten plus kildeskat på udbytter og avancer til udenlandske ejere, der er relevant. De danske regler for beskatning af udbytte og avancer i forhold til ejertyper følger generelt internationale kutymer fastlagt via OECD- og EU-regler med satser sammenfattet i Tabel 1 nedenfor: For hovedaktionærer (her forstået som aktionærer, som ejer mere end 10% af kapitalen i et selskab) gælder følgende: Danske: Ingen beskatning af hverken udbytte (dividende) eller avance ved salg af aktie. Udenlandske: Ingen kildeskat på udbytte til udenlandske investorer eller skat på avance ved salg. 3 For mindretalsaktionærer gælder følgende: Danske: Udbytteskat på 25% ved udbytte til danske selskabsinvestorer og 25% aktieavanceskat ved salg. Et lovforslag i behandling i øjeblikket vil fjerne beskatningen af avancer, også for danske mindretalsaktionærer. 4 Udenlandske: Kildeskat på 27% ved udbytte og ingen skat på avance ved salg. Kildeskatten på 27% ved udbytte reduceres til 15%, hvis aktionæren hjemmehører i et land, som Danmark har indgået en skatteaftale med eller udveksler oplysninger med. Tabel 1 Dansk skat på udbytte og aktieavancer, sats i procent Dansk aktionær (%) Udenlandsk aktionær (%) Udbytte Avance ved salg Udbytte Avance ved salg Hovedaktionær Minoritetsaktionær /27 0 Note: Kilde: Beskatning af danske aktionærers avance ved salg på 25% er baseret på den gældende lovgivning idet L49 endnu ikke er endeligt vedtaget. Egen tilvirkning. Minoritetsaktionærer i danske virksomheder vil typisk være forskellige typer af institutionelle investorer. Det gælder særligt for investeringer fra udlandet. Såfremt der er tale om investeringer i større typisk børsnoterede selskaber kan der være tale om direkte investeringer med en større ejerandel, mens investeringer i unoterede aktier typisk sker i en venture-/kapitalfondskonstruktion. Det skyldes, at det kræver særlig ekspertise at udvælge og monitorere investeringer i mindre selskaber uden kredithistorie og ratings og med forretningsmodeller og soliditet, som er vanskelige at vurdere. Derfor vælger også danske institutionelle investorer som ATP en udliciteringsmodel, når der skal investeres i mindre, unoterede selskaber. Dette benyttes i endnu højere grad for udenlandske investorer. 4 L49. 3 Såfremt beskatningen kan nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. 7

9 Beskatningen af minoritetsaktionærerne har en række afledte konsekvenser. En høj kildeskat reducerer generelt tilskyndelsen til at investere i landet. For en udenlandsk investor vil kildeskatten reelt være en ekstra selskabsskat i investeringslandet. Dette skyldes bl.a., at kildeskatten ofte ikke (fuldt) modregnes i beskatningen i investorlande, såfremt der er tale om en institutionel investor (der ofte ikke betaler skat af afkast). Det svækker mulighederne for at tiltrække kapital og ledelse til danske virksomheder med vækstpotentiale. Uanset den konkrete ejerform er den ultimative investor og ejer altid en husholdning! Det er husholdninger, der som lønmodtagere, ejere og ledere foretager beslutninger om henholdsvis at arbejde, investere og være iværksætter. Hvordan påvirker disse forskellige skatter så tilskyndelser for investorer og entreprenører til at investere og innovere, herunder lande at investere og arbejde i? Det er kernen i de næste afsnit. Vi starter indefra med den skat, som er direkte relevant for alle, nemlig selskabsskatten, og går så efterfølgende over til at diskutere skat på ejere. Kernen i disse afsnit er: Hvad er den internationale udvikling? Hvor placerer Danmark sig i dette billede? Hvilke konsekvenser har det for Danmark? 1.2 Selskabsskatten Over de seneste 30 år har de fleste OECD-lande bevæget sig i retning af stadigt lavere skattesatser. I midten af 1980'erne lå skattesatserne typisk i et leje på %, mens stort set alle lande i dag har satser under 40 %. Pointen er illustreret for en række vigtige samhandelslande i Figur 2 nedenfor. Denne udvikling er også gældende for Danmark. I midten af 1980'erne toppede den danske selskabsskat på 50 %, hvorefter den gradvist er blevet sænket til nu 25 %, jf. Figur 2. 8

10 Figur 2 Udvikling i selskabsskattesatsen i en række lande Source: OECD Tax Databas. Status er nu, at Danmark ligger nogenlunde i midten med satsen på 25 %: Under niveauet i de store lande men højere end niveauet for Sverige og en række større østeuropæiske lande. Sverige har lige besluttet at sænke satsen til 22 % ligesom Storbritannien, der ligeledes sænker satsen fra 2013, jf. Figur 3. I Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn er satsen 19 %. 9

11 Figur 3 Sats for selskabsskat 2012 Note: Kilder: For Storbritannien og Sverige vises selskabsskatten for 2013, hvor denne for begge lande sænkes til 22%. Østeuropæiske består i ovenstående af Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet disse lande har alle en sats på 19%. OECD Tax Database, Deloitte (2012) Singapore Highlights. Der er samtidig tegn på, at den danske skattebase er bredere end i disse andre lande. Med bred menes, hvor meget af selskabets økonomisk beregnede overskud, der rent faktisk beskattes. For eksempel kan basen være snæver, hvis man har meget gunstige afskrivningsregler eller sene frister for betaling af skat, som giver en høj likviditet i selskabet, hvilket øger nettorenteindtægterne. Et studie fra 2009 viste således, at overgangen til fælles regler for beregning af skattebase ville betyde meget store reduktioner i skattebasen i Danmark i forhold til andre lande. 5 En nylig undersøgelse fra Dansk Industri drager samme konklusion. 6 Andre undersøgelser antyder, at forskellen i forhold til andre lande er mindre udtalt. 7 Vores samlede vurdering er derfor, at Danmark har: Højere selskabsskat end tilsvarende mindre EU-lande. Formentligt også en bredere skattebase. Bevægelsen mod lavere satser har været drevet af tre fundamentale kræfter. Særligt i 1980'erne var det i høj grad effektivitetsargumenter, der var den drivende kraft. De meget højere satser for selskabsskatter i kombination med høj inflation betød en betydelig diskrimination mod egenkapitalfinansierede investeringer, den såkaldte gældsbias. På basis af en nylig undersøgelse estimeres det, at en højere marginalskat på egenkapitalfinansieret investering på 10 procentpoint får gælden til at vokse med 3 procentpoint i forhold til 5 CPB og Oxford University Centre (2009). 6 Dansk Industri (2012). 7 ZEW (2009). 10

12 de samlede aktiver 8 og i nogle tilfælde tilskyndelser til investeringer alene drevet af skattemæssige forhold. Det var særligt muligheden for høje up-front afskrivninger, der i en situation med høje renter kunne give betydelige likviditetsgevinster, som kompenserede for dårlig underliggende rentabilitet. Sådanne forvridninger påvirker forskellige virksomheder ganske forskelligt, hvor særligt virksomheder, der har behov for meget egenkapital, bliver straffet. Det er typisk virksomheder, som er kapital- og/eller videnintensive og som i betydelig grad oplever svingende indtægter gennem et konjunkturforløb. Hvis ikke de er tilstrækkeligt solide, bliver deres adgang til bank- og anden lånefinansiering for dyr. 9 En række reformer af beskatningen af virksomhederne indebar således bredere baser, herunder mindre gunstige afskrivningsregler, som kunne finansiere en betydelig del af de løbende reduktioner af selskabsskatterne. I løbet af særligt 1990'erne kom der også en stigende forståelse af, at selskabsskatten var en vigtig parameter for at tiltrække og fastholde investeringer i landet. En række internationale undersøgelser har således dokumenteret, at beskatningen på virksomhedsniveau påvirker investeringsstrømme til og fra et land. Den gennemsnitlige eller effektive beskatning af en virksomhed påvirker, hvor man placerer sin virksomhed. Hvis man skal vælge mellem at købe en eksisterende virksomhed eller opbygge en ny virksomhed i alternative lande, vil man se på, hvor meget overskuddet fra den samlede drift reduceres gennem beskatningen. Den marginale beskatning af en investering i en eksisterende virksomhed kan modsat påvirke niveauet for investeringerne i de allerede eksisterende virksomheder. 10 Et nyligt studie viser, at en reduktion af den nominelle selskabsskat på 10 % i Danmark fra 25 til 22½ procentpoint øger sandsynligheden for at vælge det pågældende land som placering for en helt ny produktionsenhed med 6½ %. Sandsynligheden for opkøb af en eksisterende virksomhed øges kun med 3½ %. Særligt højteknologiske virksomheder vil tendere til at etablere en ny virksomhed snarere end at købe en eksisterende. 11 Effekten af skat på investeringer er tilsvarende vokset over tid. 12 Det skyldes givetvis en internationalisering af kapitalmarkederne, herunder et mere aktivt marked for direkte investeringer mellem landene. Det hænger igen sammen med, at varemarkederne er blevet mere globale, idet det samme geografiske marked i stigende grad kan serviceres fra en række forskellige lande. Det er med andre ord mindre væsentligt, at man geografisk er placeret tæt på sine kunder. 13 Det betyder, at forskelle i rammevilkår, herunder skattevilkår, er blevet mere afgørende for, hvor man placerer sine investeringer og sin produktion. 8 Feld et al(2011), Capital Structure Choice and Company Taxation: a meta study. 9 En oversigt over litteraturen er præsenteret i DG Taxud (2012), The debt-equity tax bias: consequences and solutions. Nylige estimater over velfærdsomkostninger fra denne gældsbias er præsenteret i Weichenrieder og Klautke (2008) og Gordon (2011). 10 En oversigt er præsenteret i Mooij and Ederween (2008). 11 CESifo (2010), The Effects of Taxation on the Location Decision of Multinational Firms: M&A vs Greenfield Investments. 12 Mooj and Ederveen (2008), Corporate Tax elasticities. A Readers Guide to Empirical Findings, har lavet en sammenligning af studier fra før og efter 1990 og finder nogen belæg for højere effekt af skatteændringer efter Den stadigt større økonomiske integration af økonomierne på tværs af grænser betyder, at den fysiske produktion af varer og tjenester placeres, hvor det er mest rentabelt. Dernæst transporteres det færdige produkt til det marked, hvor der brug for det. Hoveddrivkræfterne for den proces har været dramatiske reduktioner i udgifter til transport (ikke mindst fly- og søtransport), kommunikation samt færre handelsbarrierer globalt set. 11

13 Endelig er der også en forståelse af, at "transfer pricing" er blevet et stadigt vigtigere tema drevet af to faktorer: For det første er der fortsat betydelige forskelle i de nominelle skattesatser inden for OECD-området. På margenen tjener man penge på at flytte skattepligtigt overskud fra f.eks. Tyskland til Irland, alene fordi den nominelle skattesats er højere i Tyskland. De historisk meget gunstige tyske regler for skattemæssige afskrivninger har med andre ord ikke reduceret sådanne tilskyndelser. De er nyttige til at nedbringe det skattepligtige overskud i Tyskland men reducerer ikke tilskyndelsen til at flytte "resterne" af den skattepligtige indkomst til et land med lavere sats. For det andet er der hos skattemyndighederne skarp fokus på at få deres rette andel af et selskabs overskud som skatteindtægt. En meget stor del af transaktioner mellem filialer af internationale selskaber sker således mellem lande med tilsvarende skatteniveauer, hvor virksomheden ikke nødvendigvis har nogen gevinst ved at blive beskattet i det ene eller det andet land. Her er fokus på en korrekt fordeling af provenu således ikke knyttet til skattemæssige fordele hos selskaberne men på, at de to stater begge ønsker en så høj andel som muligt. Samspillet mellem skat og investeringer afhænger i et vist omfang af, hvor international virksomheden er. For store virksomheder med produktion og andre faciliteter, som kan placeres i mange lande, vil effekten af ændringer i satser kunne påvirke beslutninger ganske hurtigt, særligt hvis ændringerne opfattes som værende af længerevarende karakter. For mindre (danske) virksomheder påvirker ændringer i skattevilkår beslutninger om investering på en anden facon. Der er begrænset kendskab til og mulighed for at opbygge produktionskapacitet i andre lande, så den umiddelbare virkning vil først og fremmest være at holde tilbage med særligt egenkapitalfinansierede investeringer. Trods de betydelige nedsættelser af satserne over de sidste 30 år indbringer selskabsskatten stort set det samme provenu i dag (målt som andel af BNP) som før satsnedsættelserne. Det skyldes dels den udvidelse af baserne og den reducerede tilskyndelse til gældsfinansiering, som er omtalt ovenfor. Det gælder også Danmark, hvor nedsættelser af satsen helt systematisk har været fulgt af udvidelser af basen jf. Boks 1 12

14 Boks 1 Selskabsskat i Danmark: lavere satser og bredere base Satsnedsættelser i selskabskatten i Danmark har over en lang periode været finansieret ved udvidelser af selskabsskattebasen. Tabellen nedenfor giver et overblik over de gennemførte satsreduktioner over de sidste 20 år. Det ses, at udviklingen i denne periode har været mod lavere satser, kombineret med en stadig udvidelse af skattebasen, hvilket har betydet, at selskabsskattens grundlag og dermed også provenu i en stor del af perioden rent faktisk har været stigende. Tabel 2 Selskabsskat og baseudvidelse År Satsreduktion i selskabsskatten Baseudvidelse 1991 Fra 40 % til 38 % Indsnævring af investeringsfondsordningen til ikke at omfatte selskaber 1992 Fra 38 % til 34 % Ændring af svar for selskabsskat fra år efter indkomst til samme år som indkomst - ved indførelse af acontoskat Afskaffelse af varelagernedskrivning Afskaffelse af udlandslempelsen over de følgende 7 år 1999 Fra 34 % til 32 % Samling af afskrivningssats for bygninger til afskrivningssats på 5 % 2001 Fra 32 % til 30 % Sænkning af saldoafskrivningssatsen for driftsmidler fra 30 % til 25 % samt afskaffelse af adgangen til forskudsafskrivninger 2005 Fra 30 % til 28 % Strammere sambeskatningsregler 2007 Fra 28 % til 25 % Begrænsning af selskabers rentefradragsret og indførelse af EBIT ordning Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger og for aktiver med lang levetid Kilde: Skatteministeriet (2003), Den danske selskabsskat - satsreduktion og baseudvidelse, Retsinformation (2005), Sagsforløb 2004/2 LF 121 og Folketinget (2007), L213 Hertil kommer, at virksomheder drevet i selskabsform udgør en stigende andel af den samlede økonomiske aktivitet; f.eks. er landbrugets andel af BNP meget lavere i dag end for år siden i hele EU. Endelig tyder et EU-studie på, at mellem 12 og 22% af det samlede nuværende niveau for selskabsskatter kan tilskrives, at en større del af den samlede skattebase er flyttet fra personer til selskaber netop som følge af lavere satser. 14 Effekten er alene relevant for ejerdrevne virksomheder og her særligt for lande med begrænset beskatning af udbytte og salg af aktier. Her vil flytning af skattebase fra personlig indkomst til selskab kunne besluttes og give en nettogevinst for ejeren. 14 DG TAXUD (2007), Corporate Tax Policy and incorporation in the EU, og DG TAXUD (2008), Corporate tax policy and incorporation in the EU. 13

15 Figur 4 Provenu fra selskabsskat over tid Note: Kilde: Østeuropæiske består i ovenstående af Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. OECD. StatExtracts. En række lande, herunder Storbritannien, opererer med reducerede satser for mindre selskaber. Formålet er at gøre det nemmere for disse selskaber at vokse gennem det overskud, de selv genererer. Tendensen er ikke mindst tydelig for en række lande med relativt høje generelle satser som USA, Frankrig og indtil for nylig også Tyskland, jf. Figur 5. Set i det perspektiv er beskatningen af mindre selskaber i Danmark således i den høje ende. Figur 5 Selskabsskattesatser for de mindste selskaber Note: Kilde: For Sverige og Storbritannien vises den generelle selskabsskattesats på 22%, der kommer til at gælde fra OECD Tax Database. 14

16 Begrundelsen for at give denne begunstigelse til mindre selskaber er, at man herved kompenserer for, at kapitaltilgangen til mindre selskaber fra eksterne investorer er dyrere, da omkostningerne ved at føre tilsyn med kapitalindskud fra investorer er højere pr. investeret krone for små end for større selskaber, jf. ovenfor. I lande, der opererer med sådanne systemer, er der en nærmest konstant diskussion om, hvorvidt sådanne gunstige regler fører til lock-in-effekter, der bremser vækst, idet virksomhederne har interesse i at beholde den lave skattesats. Det svarer til den danske debat om, hvorvidt gunstige værdiansættelser ved generationsskifte af ikke-noterede selskaber gør det mindre attraktivt at søge børsnotering eller anden ekstern finansiering. Skattebegunstigelser for mindre/unoterede selskaber kan utvivlsomt virke som en bremse for vækst, fordi det svækker tilskyndelser til at få tilført ekstern egenkapital og tilknyttet ledelseskompetence uden for familiekredsen. I de allerseneste år er der kommet fokus på en ny type selskabsskattesystem, som sigter på at reducere/eliminere tilskyndelsen til at gældsfinansiere i virksomheden. Systemet hedder ACE og betyder reelt, at virksomheden får fradragsret for et beregnet afkast på egenkapital på lige fod med fradragsretten for renteudgifter. En sådan ændring er til gavn for alle typer af ejere. 15 Det er f.eks. gennemført i Belgien. En simplificeret beskrivelse af, hvordan det virker, er indeholdt i boksen nedenfor. ACE adskiller sig i forhold til en reduktion af selskabslettelse ved at: ACE kan i princippet helt kompensere for gældsbias ved finansiering, mens selskabsskatten helt skal fjernes for at opnå samme effekt: Internationale porteføljeinvestorer betaler ikke skat af afkast, så brug af kreditordninger for betalt selskabsskat kan ikke løse problemet, da der ikke er noget trække fra i. For ejere af virksomheder med højt afkast vil en reduktion i selskabsskatten have større værdi for samme tab af skatteprovenue end ACE: Det skyldes, at ACE alene giver fradrag for et fast beregnet afkast af egenkapitalen, ikke det faktiske (ellers ville det jo svare til en afskaffelse af selskabsskatten). Dermed får virksomheder med højt afkast relativt mindst ud af en ACE. ACE kan siges at være velegnet til at løse de stigende problemer med at håndtere hybride finansieringsinstrumenter, som indeholder karaktertræk fra både gældsog egenkapitalfinansiering. 15 En beskrivelse af potentielle gevinster ved sådanne reformer er skitseret i DG TAXUD,The Debt-Equity Tax Bias: consequences and solutions. 15

17 Boks 2 ACE: Erfaringer og simpelt eksempel Der er i dag indført varianter af ACE systemet i Belgien, Brasilien og Letland. Nedenfor beskrives, hvordan disse systemer fungerer i praksis. I Belgien tillader man fradrag for værdien af egenkapital til en rate, der svarer til renten på 10 årige statsobligationer. Godtgørelsen gælder den bogførte værdi af netto egenkapitalen og er korrigeret for nettoværdien af kapitalerhvervelsen. I 2008 estimeredes de samlede godtgørelser at udgøre approksimativt 6 mia. euro og til at have reduceret selskabsskatteudbyttet lidt mere end 10 %. Brasilien introducerede et rentefradrag på egenkapital i Den Brasilianske variant af ACE gælder kun for det udloddede overskud. Ifølge IMF (2011) har den brasilianske ACE reform primært påvirket dividendeudbetalingsraterne og kun har haft små effekter på investeringer og den finansielle struktur. Letland har i 2010 introduceret et ACE system. Her er der rentefradrag på overførte overskud/tilbageholdte overskud. Raten er lig den årlige gennemsnitlige rente på lån til ikke-finansielle virksomheder. I tabellen nedenfor vises med et simpelt eksempel, hvordan to forskellige virksomheder beskattes med og uden ACE systemet. De to virksomheder har begge i alt aktiver lig 100. Dog adskiller virksomhederne sig fra hinanden ved, at den ene virksomhed, A, har en gæld på 65, mens den anden, virksomhed B, har en gæld på 50. Med det nuværende danske system er virksomhederne berettiget til et fradrag for deres renteudgifter inden skatteberegningen. Det betyder altså, at virksomheden med den største gearing er berettiget til det største fradrag, hvilket i dette tilfælde betyder, at virksomhed A er berettiget til et rentefradrag på 3½, mens virksomhed B kun er berettiget til et fradrag på 2½. Virksomhed Bs skattebase er dermed, med de gældende regler, 71/2, mens virksomhed As skattebase er 6½. Med det nuværende system er skattebasen efter fradrag altså størst for virksomhed B, som udelukkende adskiller sig fra virksomhed A ved at have en større egenkapital. Med dette system kan det altså bedst betale sig at finansiere sine aktiver ved at gældssætte sig. Med indførelse af ACE-systemet er situationen anderledes, og virksomhederne har nu fradragsret for et beregnet afkast på egenkapital i stedet for fradragsret for renteudgifter. Dette betyder, at virksomhed B, som har den laveste gearing, nu får et større fradrag på 2½, mens virksomhed A får et fradrag på 1½. Med indførelse af ACE systemet er skattebasen nu lige stor for begge virksomheder samtidig med, at niveauet for begge også er lavere end før. Incitamentet til at gældsfinansiere er således elimineret med ACE systemet. Tabel 3 Hvordan virker en fradragsmodel for afkast på egenkapital? Samlede aktiver: 100 Bruttoafkast af kapital: 10 % Rente på gæld: 5 % A: Gæld 65 Egenkapital 35 Tilladt afkastprocent for beregning af fradrag: 5% B: Gæld 50 Egenkapital 50 Skattebase før fradrag for kapitalomkostninger Fradrag for renter 3½ 2½ Skattebase i dag 6½ 7½ Det nye: Fradrag for egenkapital 1½ 2½ Skattebase efter fradrag for alle kapitalomkostninger

18 Kilde: IMF (2011), Tax Biases to Debt Finance: Assessing the Problem, Finding Solutions. 1.3 Beskatning af overskud hos ejere Beskatningen af overskud fra virksomheder på ejer niveau slår også igennem på investeringer. De ultimative ejere vil i princippet altid være husholdninger, men deres ejerskab kan enten være direkte, dvs. personligt, eller indirekte, dvs. først og fremmest gennem den institutionelle opsparing i arbejdsmarkedspensioner, ATP og LD. Hertil kommer, at ejerskabet kan være placeret i fondseje. Såfremt skatten på investeringer i aktier summen af skatten på virksomheds- og personniveau overstiger beskatninger af opsparing ved renteindkomst, vil husholdninger kræve et højere afkast af investeringer på aktier. Reelt betyder det, at virksomhedernes adgang til fremmedfinansiering via aktier fordyres i forhold til gældsfinansiering. Det betyder alt andet lige, at virksomhederne øger deres gældsandel, og at omkostningerne ved mere langsigtede risikofyldte investeringer forøges. Det er denne effekt, som betegnes som gældsbias refereret til ovenfor. Set fra et dansk perspektiv er det vigtigt her at skelne mellem de store internationalt orienterede virksomheder og virksomheder, der i sagens natur i højere grad må hente finansiering fra danske investorer, herunder husholdninger. For den første gruppe af internationalt orienterede virksomheder vil beskatning af udbytter og dividender på husholdningsniveau samt afgiften på afkast i arbejdsmarkedspensioner og ATP have begrænset betydning. Deres kreditstatus bliver løbende vurderet (rated), og de er ofte noteret på udenlandske børser. Virkeligheden er dog lidt mere nuanceret. Selv for de store danske kapitalforvaltere som ATP mv. er der en overvægt af danske aktier i forhold til størrelsen af den danske økonomi. Det skyldes bl.a., at nærhed til kunder også betyder noget i den finansielle branche. Det er ikke al kredit- og potentialevurdering, der kan foregå via internettet. Placering af personer i bestyrelser og kendskab til det nationale forretningsmiljø spiller også en betydelig rolle. Sat på spidsen er det mindre dyrt for ATP at overvåge en placering i Carlsberg end i et tilsvarende stort bryggeri i Spanien eller USA. Modsat forholder det sig for de mindre virksomheder. Her spiller beskatning på ejer niveau en langt større rolle. Det er hovedtemaet for næste afsnit. 1.4 De mindre virksomheder En høj beskatning af personer og overskud fra virksomhederne er særligt hæmmende for virksomheder med en omsætning under 500 mio. kr., det såkaldte vækstlag. Det skyldes tre grundlæggende vilkår i kapitalformidlingen, som er uomgængelige: Se f.eks. Økonomiministeriet (2009), side 168, og Denis (2004), side

19 Virksomhedens ledelse vil altid have mere viden om virksomhedens indtjeningsmuligheder, udfordringer og risici end udenforstående ( informationsasymmetri ). Udenforstående med interesse i virksomhedens resultater banker, leverandører, medejere mv. skal bruge betydelige ressourcer på at overvåge og agere i forhold til virksomheden for at varetage og maksimere deres udbytte af et engagement i virksomheden, dvs. et lån, leverandørkredit eller en aktiepost ( agency costs ). Overvågning af en mindre virksomhed koster mere pr. engageret krone end for en stor virksomhed (agency costs er store i forhold til investeringen). Det følger heraf, at disse virksomheder i højere grad henter finansiering fra: De oprindelige entreprenører og fra videreført overskud tidligere genereret i virksomhederne. Fra det lokalt/nationalt orienterede banksystem. Bankfinansiering vil typisk ydes mod høj sikkerhed og pant og være baseret på relationship banking og kredithistorie. 17,18 Venturekapitalfonde i det omfang forretningsideen har meget stort potentiale. 19 Dette bekræftes bl.a. i regeringspublikationer, hvor det påpeges, at private, individuelle investorer ofte investerer meget tidligt i virksomhedens udvikling, hvorimod pengeinstitutter ofte kommer til på et lidt senere tidspunkt. Realkreditinstitutterne og de institutionelle investorer kommer normalt først ind i billedet, når der er tale om mere veletablerede virksomheder. 20 I Boks 3 gennemgås en række danske og internationale undersøgelser, som understøtter disse konklusioner. 17 Mere generisk bankfinansiering vil typisk være vanskelig for entreprenører bl.a. pga. manglende kredithistorie, få materielle aktiver og substantiel informationsasymmetri vedr. den forventede rentabilitet af forretningsideen. Se f.eks. Keuschnigg & Nielsen (2002), Europa-Kommissionen (2009) og Denis (2004). 18 Det er blevet foreslået, at nye virksomheder i Danmark har lettere ved at opnå et banklån på baggrund af relationship banking end deres modparter i Middelhavslandene samt Storbritannien. Se f.eks. Europa-Kommissionen (2009), side Se f.eks. Europa-Kommissionen (2009), side Økonomiministeriet (1999), Den finansielle sektor efter år 2000, side

20 Boks 3 Mindre virksomheders udfordring med kapitaltilgang, danske og internationale undersøgelser En række akademiske undersøgelser finder, at mindre virksomheder har udfordringer med at tiltrække finansiering både i form af gæld og egenkapital. 21 Det gør disse virksomheder meget afhængige af tilbageholdt overskud, hvilket kan være en stor udfordring for nystartede virksomheder. 22 Der kan være mange grunde til, at særligt nystartede virksomheder kan have svært ved at få adgang til finansiering. Banker ønsker typisk en god kredithistorie samt en form for pant, hvilket nye virksomheder, særligt inden for videntunge erhverv, sjældent kan levere. 23 Desuden er mindre lån domineret af overheadomkostninger og derfor mindre profitable for bankerne. 24 Adgangen til risikokapital er heller ikke uden problemer for mindre virksomheder. Dette skyldes bl.a. den meget markante eksistens af asymmetrisk information om kvaliteten og levedygtigheden af projektet mellem iværksætteren og kapitalformidleren, herunder også hvor mange ressourcer iværksætteren er villig til at investere i projektet. 25 Tidligere undersøgelser har vist, at små og mellemstore virksomheder i EU er domineret af gældsfinansiering i modsætning til kapitalfinansiering. 26 Dette er også blevet bekræftet for danske virksomheder, hvor tendensen er særligt klar for virksomheder med mindre end 100 ansatte. En af forklaringerne på dette kan være, at der blandt de små og mellemstore virksomheder findes mange traditionelle selvstændige erhverv som butikker, frisører mv., som har lettere adgang til traditionel bankfinansiering. 27 Der findes nemlig også tegn på, at venturekapitalfinansiering bliver gradvist vigtigere for især entreprenørvirksomheder i højteknologiske industrier. Ikke bare som finansieringskilde men også som en kilde til professionel rådgivning. 28 Udbredelsen af venturekapitalfinansiering er forskellig mellem de europæiske lande. Lande som Sverige og Holland har typisk været langt fremme med kapitalfonds- og venturekapitalfinansiering, hvorimod denne betyder noget mindre som andel af BNP i Tyskland, Danmark og Finland. 29 Små og mellemstore virksomheder benytter sig i meget begrænset omfang af det internationale kapitalmarked. Tidligere undersøgelser har vist, at virksomheder med over 100 ansatte bruger det internationale kapitalmarked fire gange så ofte som virksomheder med færre end 50 ansatte. 30 Denne forskel vil formentlig være endnu mere udtalt, hvis man udskiller de store internationale koncerner, der stort set alle benytter det internationale kapitalmarked. En af grundene til dette er, at det er betydeligt vanskeligere for udlændinge at skaffe sig indblik i virksomhedernes indtjeningsmuligheder mv., end det er for indlændinge. Dette gør de faste løbende omkostninger ved udenlandsk kapitaltilførsel større end for indenlandsk kapitaltilførsel. 31 Kilde: Copenhagen Economics baseret på de angivne kilder. 21 Se f.eks. Cabral & Mata (2003) og Gill (2005). 22 Se f.eks. International Tax Dialogue Conference (2007), side Se f.eks. Europa-Kommissionen (2003), side Se f.eks. Europa-Kommissionen (2003), side Se f.eks. Nielsen et al (2004). 26 Se f.eks. Europa-Kommissionen (2003), side Se f.eks. Nielsen et al (2004), side Se f.eks. Keuschnigg & Bo Nielsen (2006), side EVCA. 30 Nielsen et al (2004). 31 Nielsen et al (2004). 19

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt. L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt. L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes Sammenfatning Regeringen har i oktober 2012 fremsat et forslag om ændringer

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 207 Offentligt J.nr. 2007-418-0415 Dato: 1. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. (Alm.

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele. i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt J.nr. 2007-418-0385 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154-157 af 29. januar 2007. (Alm. del). Kristian

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Axcelfutures forslag til øgede investeringer og sikring af Danmarks velstand 1. Baggrund Axcelfuture afholdt

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 27. juni 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 285 (Alm. del)

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

August Penge til vækst. 6 forslag der styrker den risikovillige kapital

August Penge til vækst. 6 forslag der styrker den risikovillige kapital August 2017 Penge til vækst 6 forslag der styrker den risikovillige kapital 1 Penge til vækst udfordringen Danmark er et af de rigeste og tryggeste lande i verden. Det skal vi blive ved med at være. Det

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.

Læs mere

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009 NYT Nr. 3 årgang 3 marts 2009 SKAT Politisk aftale om skattereform Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. Resultatet er skattelettelser for 28,5 mia. kr., som blandt andet

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere