Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske.

Transkript

1 Sundhedsfaglige Højskle Sygeplejerskeuddannelsen Vibrg/Thisted Afdeling Vibrg Nvember 2011 Generel Klinisk Studieplan Mdul 12 Selvstændig prfessinsudøvelse Ambulatrium fr bldsygdmme Reginshspitalet Vibrg Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Medicinsk dagafsnit, er en del af medicinsk afdeling på Reginshspitalet Vibrg, Skive. Medicinsk afdeling har specialfunktin i nefrlgi, kardilgi, gastrenterlgi, hepatlgi, hæmatlgi, endkrinlgi, infektinsmedicin, lungemedicin g dermatlgi. Medicinsk afdeling ledes af en ledende verlæge g en versygeplejerske indenfr de rammer, der er fastsat af hspitalsledelsen. Se hspitalets hjemmeside: Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. Se Medicinsk dagafsnits hjemmeside fr yderligere plysninger. Samarbejdsrelatiner Den tværfaglige persnalegruppe i afsnittet består af: Sygeplejersker, verlæger, reservelæger, sekretærer, rengøringsassistenter g sygeplejestuderende. Desuden samarbejder vi med gastrenterlgisk sengeafsnit M12. Plejefrmen i afsnittet er kntaktpersnsrdning. Patienten har ligeledes en kntaktlæge. Patient/brger kategrier Vi mdtager vksne patienter henvist fra egen læge eller andre afdeling, f.eks. øre-næsehals afdelingen g rgankirurgisk afdeling. Patienter kmmer til udredning, pleje, lindring, behandling g/eller efterbehandling i frbindelse med nedenstående sygdmme. Hæmatlgiske sygdmme: Myelmatse Krnisk leukæmi Malignt lymfm Mere sjældne hæmatlgiske sygdmme: Trmbcytpeni Myeldysplastisk syndrm Plycytæmi HR afdelingen, uddannelse Side 1 af 12

2 Hæmkrmatse Immundefekter Trmbfiliudredning Centrale kliniske prblemstillinger Vi yder kntaktsygepleje til patienter indenfr det hæmatlgiske g nklgiske speciale. Vi yder blandt andet sygepleje til patienter i kemterapi. Centrale kliniske prblemstillinger er: Kvalme g pkast, blødningstendens, nedsat immunfrsvar, sm bivirkning til kemterapi Smerter Anæmi (sm kan skyldes kemterapi, hvr behandling kan være bldtransfusin) Træthed Obstipatin/diarre Allergiske reaktiner Andre kliniske prblemstillinger: Sygepleje til den nydiagnstiske kræftpatient Sygepleje til patienten der har fået knstateret recidiv af sin sygdm Støtte g vejledning til den terminale patient g dens pårørende Støtte g vejledning til evt. pårørende herunder inddrage deres ressurcer i frløbet efter ønsker g behv Sygepleje til patienten der skal lære at leve med en krnisk sygdm Tværfaglige g tværsektrielle frhld I det daglige arbejde vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum. I afsnittet kan pleves tværfagligt samarbejde mkring: Samarbejde med læger g evt. andre afdelinger vedrørende planlægning af udredning- g undersøgelsesfrløb Samarbejde med læger i frhld til planlægning af kemterapifrløb Samarbejde med M12 mkring mdtagelse af patienter med behv fr indlæggelse Samarbejde med farmaceuter/farmaknmer i frhld til cytstatika Samarbejde med diætist i frhld til kstvejledning til kræftpatient Samarbejde med hspice g / eller palliativt team i frhld til terminale frløb I frbindelse med behandling, der kan gives i hjemmet af hjemmesygeplejerske kntaktes kmmunens visiterende enhed Samarbejde med Reginens hspitaler, f.eks. Århus g Herning ift. strålebehandling g specifikke behandlingsfrløb Andre daglige samarbejdspartnere sm klinisk bikemisk afdeling, klinisk immunlgisk afdeling g billeddiagnstisk afdeling, når patienter skal have taget bldprøver, have bldtransfusin eller have lavet røntgenundersøgelser Beskrivelse af sygeplejefaglige frhld Patientfrløb/ patientsituatiner Afsnittet udreder g behandler ambulant patienter indenfr det nklgiske g hæmatlgiske speciale. HR afdelingen, uddannelse Side 2 af 12

3 Sygepleje til disse patienter varierer i kmpleksitet. En str del af patienterne kmmer i afsnittet gennem en lang peride, hvr vi møder dem i mange frskellige faser af deres udredning- g sygdmsfrløb. Dette medfører at vi yder sygepleje med str faglighed, menneskelighed g etiske kmpetencer. De hyppigst frekmmende frløb er: Patient henvist fra egen læge til udredning fr lymfm g evt. behandling sm kan være kemterapi. Patienter der har afsluttet behandling g frtsætter ambulant klinisk kntrl. Patient der henvises pga. frhøjede leukcytter, der kan give mistanke m krnisk leukæmi udredes herfr g afhængig af diagnse g kliniske symptmer pstartes behandling eller ambulant kntrl hvr der med mellemrum kntrlleres bldprøver. Patienter der henvises på mistanke m gdartede bldsygdmme g sm feks skal plæres i selvadministratin af medicin. Herefter frtsætter de i ambulant kntrlfrløb. Sygeplejefaglige pgaver Der fkuseres på viden indenfr curlgi (læren m sygepleje), g viden indenfr patientlgi (læren m det at være patient), sundhedsinfrmatik, rganisatin g ledelse herunder sundhedsøknmi. Indhldet tager afsæt i praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden Sygeplejefaget Målet er, at den studerende: Kan selvstændigt planlægge, udføre, lede g evaluere sygepleje g sikre sammenhængende patientfrløb til udvalgte patienter Ud fra dataindsamling g relevante bservatiner planlægges plejen til udvalgte patienter Mdtage nye patienter Tilrettelægge patientfrløb, herunder sygeplejefaglige pgaver g behandlingsfrløb Udføre g/eller uddelegere den planlagte pleje Evaluere den udførte pleje g planlægge nye handlinger Kan deltage i planlægning, evaluering g udvikling af generelle patientfrløb F.eks. pleje g behandlingsfrløbet til patienter med lymfm CLL eler myelmatse F.eks. palliativ pleje g behandling til den terminale cancerpatient Se endvidere patientfrløb/patientsituatiner Kan tage hensyn til patientsikkerhed under udøvelse af sygepleje Patientidentifikatin Ved mbilisering g lejring Ved medicin administratin. Har kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser Har kendskab til Patientens bg g Trygfndens 10 gde råd til patienter m patientsikkerhed Tavshedspligt g aktindsigt Kan under udøvelsen af sygepleje samarbejde med patient g pårørende Infrmatin g vejledning HR afdelingen, uddannelse Side 3 af 12

4 Telefnkntakt Vurdere behvet fr inddragelse af pårørende i samarbejde med patienten Infrmatins niveau Kan inddrage relevante mn- g tværfaglige samarbejdspartnere i frhld til tilrettelæggelse af patientfrløb Se tværfaglige g tværsektrielle frhld Kan beherske gældende dkumentatinspraksis, samt frhlde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje Skrive i EPJ ved tildelte patienter Udfærdige sygeplejerapprter Diverse bservatinsskemaer, kstregistreringer, sepsisscre Vurdere kvaliteten af egen g andres udførte sygepleje Kan beherske relevante administrative prcedurer Bestille bldprøver via EPJ Rekvirere undersøgelsessvar fra billeddiagnstisk afdeling eller andre eksterne afdelinger Prøvefrsendelser via EPJ Kan tage kritisk stilling til den udførte sygepleje g argumentere fr faglige synspunkter Sammen med vejleder I rapprtsituatiner g til knferencer Skriftligt f.eks. via e-prtfli Kan redegøre fr muligheder g barrierer knyttet til kvalitets- g udviklingsarbejde F.eks. drøfte muligheder g barrierer fr en knkret kliniske retningslinie eller udviklingsarbejde Vurdere betydningen af denne i frhld til plejen g patienten Kan deltage i implementering af resultater fra udviklings- g frskningsarbejde i sygeplejevirksmhed Udvælg et udviklingsmråde i afsnittet g vær med i implementering, f.eks. skriftligt infrmatinsmateriale til udlevering til patienter g pårørende Implementering af nye instrukser jævnfør e-dk Kan selvstændigt inddrage g anvende sygeplejefagets metder i tilrettelæggelse af pleje g behandling, herunder Specialiserede dataindsamlingsmetder g analyse af indsamlede data ud fra frskellige teretiske perspektiver, f.eks.: Anvende VAS skala Anvende skema sepsis scre Udvalgte analysemetder i bearbejdning af sygeplejefaglige prblemstillinger Anvende sygeplejeprcessen Refleksin med kllegaer g samarbejdspartner Tværfaglig drøftelse g analyse af udvalgt patientsituatin ved knference Lkale instrukser g retningslinjer Anvende e-dk Anvende ksthåndbg HR afdelingen, uddannelse Side 4 af 12

5 Beskrivelser sm grundlag fr hæmatlgisk sygepleje (e-dk) Kliniske retningslinjer Anvende klinisk retningslinie fr temperaturmåling Anvende klinisk retningslinie fr fødesnde Lkale g natinale standarder NIP DDKM (referenceprgrammer) Udviklings- g frskningsarbejde Deltage i igangværende udviklingstiltag, f.eks. indsamling af data eller implementering Kan selvstændigt udøve msrg fr patienter/brgere g deres pårørende med respekt fr Menneskers frskellige værdier g kultur Menneskers pfattelser g reaktiner i frbindelse med sundhed/sygdm Menneskers selvbestemmelsesret Sundhedsinfrmatik Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt søge, srtere g vurdere praksis- udviklings- g frskningsbaseret viden med relevans fr prfessinsmrådet Søge dkumentatin fr sygeplejefaglige prblemstillinger g iværksatte sygeplejeinterventiner g argumentere / frhlde sig kritisk vurderende Kan beherske udvalgte elektrniske dkumentatins- g kmmunikatinssystemer med relevans fr sygeplejen på uddannelsesstedet Kan anvende EPJ, herunder plejeplanen, sygeplejerapprt, bestille prøver g undersøgelser g hente svar På Reginshspitalets intranet På Reginshpitalets hjemmeside På E-dk i Regin Midtjylland Organisatin g ledelse, herunder sundhedsøknmi Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan selvstændigt priritere g lede sygeplejen til en mindre gruppe af patienter F.eks. være kntaktpersn fr 2-3 tildelte patienter der kmmer til ambulant behandling g kntrl Planlægge behandlingsfrløb g klinisk lægekntrl fr tildelte patienter Plejefrmens betydning fr sygeplejen g fr den enkelte patient Kan uddelegere sygeplejemæssige pgaver til gruppen af tildelte patienter under hensyn til patientens behv g plevelse af kntinuitet medarbejdernes kmpetencer samt behv fr faglig g persnlig udvikling tid fysiske rammer nrmering øknmiske ressurcer dagens akutte g planlagte indlæggelser plejefrm HR afdelingen, uddannelse Side 5 af 12

6 Har kendskab til rganisatinens pbygning g plitikker Organisatinsplanen fr Reginshspitalet Ledelses frhld på Reginshspitalet fra afsnitsniveau til hspitalsledelsen Afdelingssygeplejerskens ledelsesmæssige vervejelser i frhld til f.eks. den daglige arbejdstilrettelæggelsesplanen, arbejdsplanen, plejefrm, øknmi g ansvarsmråder Persnaleplitik Rygeplitik Kan beherske administrative pgaver knyttet til patientfrløb Udviklings- g frskningsmråder g tiltag Med udgangspunkt i Visin fr sygeplejen på Reginshspitalet Vibrg, Skive, Kjellerup er der igangsat følgende udviklingstiltag på afsnittet: Sygeplejefaglig supervisins gruppe Tværfaglige møder med specialets læger Udarbejdelse- g videreudvikling af frskellig skriftligt patient infrmatinsmateriale Implementering af ny viden i afdeling i frhld til nye behandlingsfrmer hvr det har betydning fr sygeplejen til patienten Prjekt: Børn på banen Sygeplejens metder, herunder kliniske metder, refleksinsmetder samt udviklings- g frskningsmetder I medicinsk dagafsnit kan den studerende bl.a. se g/eller anvende nedenstående metder. Sygeplejeprcessen Tværfaglige møder med afdelingens læger Refleksin skriftlig g mundtlig Indlæggelsessamtale Ernæringsrisikvurdering Dkumenthåndbgen / e-dk EPJ (elektrnisk patientjurnal til bl.a. dkumentatin af sygeplejen) Patientvejledninger Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer: temperaturmåling jf. hspitalets hjemmeside Retningslinjer mkring transfusin Hygiejnemappen Ksthåndbgen Standard mappe i afsnittet fr p.n. medicin Kvalmeregimer i frbindelse med de enkelte kemkure Interessegrupper med fagligt fkus Kntaktsygepleje Beskrivelse af uddannelsesmæssige frhld Undervisningens rganisering g tilrettelæggelse Ambulatriet har en klinisk vejleder, der er ansvarlig fr den kliniske undervisning. Navn, telefnnummer g mailadresse findes her: HR afdelingen, uddannelse Side 6 af 12

7 r/sygeplejerske/kliniske+vejledere/undervisning+g+vejledere+i+afdelingerne?editin=1 I hspitalets HR-afdeling, uddannelse er ansat en uddannelseskrdinatr g fire uddannelsesansvarlige til at varetage pgaverne mkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske undervisere på afsnittene. Intrduktin til klinisk undervisning fregår på sygeplejesklen før hvert mdul g varetages af de uddannelsesansvarlige g krdinatr. De uddannelsesansvarlige har ansvaret fr at anvise unifrmer g mklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hspitalet. Læs mere m klinisk undervisning på hspitalet på hjemmesiden: r/sygeplejerske Den kliniske undervisning vil frtrinsvis finde sted i det hæmatlgiske afsnit. Den kliniske underviser vil have ansvar fr tilrettelæggelse g refleksin i frhld til periden. Med udgangspunkt i kntaktpersnsrdning vil det betyde at den studerende arbejder sammen med den pågældende sygeplejerske g derfr kan have flere relatiner i løbet af en dag. Den daglige refleksin i frhld en patientsituatin sker fte sammen med kntaktsygeplejersken. Der er mulighed fr at gøre relevante studiebesøg til andre samarbejdspartnere, såsm mammaecenter, peratinsafsnit, billeddiagnstisk afdeling, sengeafdeling g hspice. Den studerende tager selv kntakt til de ønskede afdelinger. Ca. 14 dage før start på klinisk undervisning sendes et velkmstmail til den studerende. Første dag i klinisk undervisning gives intrduktin til afsnittet af klinisk vejleder. En af de første dage afhldes frventnings- g planlægningssamtale mellem den studerende g den kliniske vejleder. Ca. dag 8 en intrduktinssamtale med afdelingssygeplejersken. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi tilbyder klinisk undervisning på et dagafsnit med udviklende g spændende specialer, hvr der er mange lærerige udfrdringer. Læringsmiljøet bærer præg af, at vi tilstræber en afslappet g humristisk mgangstne i en travl hverdag. Vi er en mindre persnalegruppe, der alle er faglig aktive g har interesse i undervisning g vejledning. En undren eller et spørgsmål tages psitivt p til diskussin eller refleksin i plejegruppen. Vi har str viden indenfr den almene sygepleje g sygeplejen rettet md afsnittes specialer. Persnalet er således, afhængig af interesse, ansvarsmråde g kmpetenceniveau, i stand til at vejlede i frhld til at lære praktisk sygepleje, besvare spørgsmål g vejlede i frhld til at finde relevant litteratur. I afsnittet er der med mellemrum undervisning i aktuelle emner. Dette kan ske ved afsnittes egne sygeplejersker, læger eller eksterne undervisere. Vi tilrettelægger et læringsmiljø, hvr den studerende: Føler sig velkmmen g respekteret Inddrages i praksisfællesskabet g det tværfaglige samarbejde Har tid g rum fr læring ved at deltage i klinisk praksis under vejledning Har tid til frdybelse i afsnittes litteratur Fr at få det fulde udbytte af læringsmiljøet i afsnittet frventes det at den studerende: HR afdelingen, uddannelse Side 7 af 12

8 Møder velfrberedt, dvs. med udgangspunkt i egne erfaringer, viden g hldninger g har gjrt sig skriftlige vervejelser i frhld til læringsudbyttet fr mdulet g er startet på den individuelle kliniske studieplan Er villig til at invlvere sig sm menneske, bruge sin indlevelsesevne g vise engagement Sætter sig ind i den teretiske viden, der er relateret til knkrete kliniske handlinger Har sat sig ind i generel klinisk studieplan fr Medicinsk Dagafsnit Tager ansvar fr egen læring Er psøgende g udfrskende Deltager i faglig dialg med samarbejdspartnere Bruger sine sanser, lærer at beskrive sine plevelser, analysere g reflektere Oplever g kan håndtere, at gd sygepleje ikke behøver at være ens sygepleje Læser den pgivne litteratur g inddrager den i drøftelse med klinisk vejleder Vi vil gerne tage individuelle hensyn således at læringsmiljøet bliver så ptimalt sm muligt fr den enkelte. Vejlednings- g evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer den studerende i samarbejde med sin vejleder den kliniske undervisningsperide i henhld til den individuelle kliniske studieplan. Der tilstræbes en ugentlig evaluerings g planlægningssamtale hvr målene fr den frløbne uge evalueres g den efterfølgende uge planlægges. I klinikperiden er der mulighed fr vejledning g refleksin ver udvalgte sygeplejesituatiner, sm den studerende præsenterer. Her er der f.eks. mulighed fr at gå fra en specifikke til det generelle. Vejledningen kan ptimeres ved at den studerende har et bevidst g knkret fkus fr vejledning. Der tilstræbes løbende vejledning i det daglige i frm af f.eks. Før-, under- g efter vejledning. Derudver er vejledning g refleksin rettet md, at den studerende lærer at dkumentere, udvikle fagsprg, verblik g krdinering g sin evne til at relatere erfaringer fra en sygeplejesituatin til andre situatiner. Fælles refleksin, hvr studerende g uddannelsesansvarlig sygeplejerske mødes g underviser g reflekterer med hinanden på tværs af afdelinger/afsnit Studieredskaber: E-prtfli er et bligatrisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indehlder en præsentatins- g en arbejdsprtfli, sm den studerende skriver i. Individuel klinisk studieplan g ugeplaner er en del af e-prtfli Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig g teretisk underviser adgang til e-prtflien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, g give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, fr at ptimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfr de sidste 2 uger af det kliniske frløb Den studerende mdtager en mail via Sygeplejerskeuddannelsen i Vibrg med plysninger m evalueringsprceduren Den studerende drøfter sin evaluering med klinisk vejleder ved den afsluttende samtale HR afdelingen, uddannelse Side 8 af 12

9 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -g pædaggiske kvalifikatiner Klinisk vejleder: Er faglig kmpetent sygeplejerske Har pædaggiske kvalifikatiner svarende til 1/6 diplmuddannelse eller 9 ECTSpint Har interesse fr at vejlede g undervise Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/møder/supervisin af uddannelsesansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplm, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kmpetenceudvikling i frbindelse med temadage/kurser/supervisin af ekstern supervisr Har gde samarbejds- g rganisatriske evner Litteratur - bestemmelser g anbefalet litteratur I klinisk undervisning er pensum på sider pr. ects pint. Pensum afspejler mdulets læringsudbytte g bygger på praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden. Opgivet pensum er på 450 sider. Derudver søger den studerende selv supplerende litteratur, bl.a. i frbindelse med studieaktiviteter. Den studerende dkumenterer sit samlede pensum i e-prtflien. Sygepleje (328 sider) Amtsrådsfreningen, m.fl. (2003) Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relatiner anbefalinger fr kmmunikatin, medinddragelse g kntinuitet. (Resumé) Trøjbrg Bgtryk/Offset A/S (9 sider) Bekker, G. g Jensen, V.T. Sygeplejersker udfrdres af infrmerede patienter Sygeplejersken 3/2010 (4 sider) Dalgaard, K M, Uhelbredelig sygdm g død sm et familieanliggende- samspil i triader. Klinisk sygepleje 2/2008 (9 sider) Delmar, C. Er du mere katlsk end paven? anvendelse af evidens i sygeplejen. I Klinisk sygepleje, 2/2005. (6 sider) Esbensen, B.A. (red.). Mennesker med kræft- sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 1. Udgave Munksgaard I: Kap. 8 af Espersen, B. Infrmatin til patient g pårørende. S (10 sider) Esbensen, B.A. (red.). Mennesker med kræft- sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 1. Udgave Munksgaard 2002 Kap 9 Hverdagsliv g rehabilitering af Niels Peter Agger s , (19 sider) Esbensen, B.A. (red.). Mennesker med kræft- sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 1. Udgave Munksgaard I: Kap. 20 Fysiske prblemstillinger af Ottesen g Jørgensen, L. s (46 sider) Esbensen, B.A. (red.). Mennesker med kræft- sygepleje i et tværfagligt perspektiv. 1. Udgave Munksgaard I: Kap. 21 af Espersen, B. Pleje g behandling. S (38 sider) HR afdelingen, uddannelse Side 9 af 12

10 Færch, J g Harder, I. (2009) Medinddragelse i egen pleje g behandling. Sygeplejersken 17/2009 (5 sider) Grube B. Handsker er stadig en gd beskyttelse Sygeplejersken 19/2005. (1 side) Guldin, M. Srg-reaktiner ny frståelse g behandling, Klinisk sygepleje 2/2007 (5 sider) Hansen, M. (2008) Udvikling af evidensbaseret kliniske retningslinjer i sygeplejen. Sygeplejersken 13/2008 (5 sider) Heje, H N. (2009) Patientevaluering af sundhedsvæsenet. Ugeskrift fr læger. Nr. 20/2009 (4 sider) Hultbert, L.(2009), Mindfulness-meditatin sm kræftrehabilitering. Fkus på kræft g sygepleje Nr. 1/2009 (4 sider) Høstrup H. (2008) Egen indsats afgørende. Sygeplejersken nr2/2008. (3 sider) Jensen, B, Ø (2006). Implementering af frskningsbaseret viden i et sygeplejeambulatrium. Tidsskrift fr sygeplejefrskning 1, 2006, s (6 sider) Jensen, E B. (2006) Sundhedsvæsenets havarikmmissin finder årsagen. Sygeplejersken, NR. 10 / 2006 (5 sider) Jensen, A. N.(2008) Hvrdan spiser man en elefant?- man tager en mundfuld af gangen Fkus på kræft g sygepleje nr. 1 (6 sider) Jensen, T.S., Dahl, J.B. g Arendt-Nielsen, L. (2005) Psyklgiske prcessers betydning fr smerteplevelsen, Smerter en lærebg (11 sider) Klben. A. g Tnnesen, E. (2001) Mundpleje et frsømt mråde. Sygeplejersken 7/2001 s (15 sider) Kpp, K. (2008) Sygepleje til mennesker med kræft. I: Sygeplejebgen 2. Klinisk sygepleje. 2. del. (Nielsen, B.K.N., red.) GADs frlag Kbh. 2. plag, 1. udgave, s (25 sider) Knradsen, H. g Aagaard, S. Hvilken betydning har udvalgte faktrer i relatinen til sengestuen fr patientens plevelse under indlæggelse - g fr resultatet?, Klinisk sygepleje 3/2009 (6 sider) Kristensen, S. mfl. Måling af patientsikkerhed hvrfr g hvrdan? Ugeskrift fr læger 171/ Maj 2009 (4 sider) Lindhlm, J. Den sværeste samtale, Sygeplejersken 21/2002 (9 sider) Lindhlm, J. Kmmunikatin med kræftpatienter m seksualitet, Sygeplejersken 21/2002 (13 sider) Mrse, J.M. Lindring til den lindende patient. Akut, kritisk g kmpleks sygepleje samfunds- g humanvidenskabelige perspektiver. Red. Hlen, M. g Winther, B. 1. udgave, 1. plag, Munksgaard Danmark, København 2009, Kap. 6, s (9 sider) HR afdelingen, uddannelse Side 10 af 12

11 Nissen, J.V. (2008) At arbejde med pårørende til kræftsyge, Fkus på kræft g sygepleje nr. 1 (4 sider) Petersen, K, L (2009). Evidensbasert praksis i møte med pasientens livsverden. Vård i Nrden 3/2009. s (3 sider) Saugstad. T. g Mach-Zagal. R.(red.). Sundhedspædaggik fr praktikere. 2. Udgave Munksgaard I:Kap. 4 af Mach-Zagal, R. Sygehuset, patienten g pædaggikken. S (15 sider) Sahlberg-Blm, E. et al. (2000) Patient participatin in decisin making at the end f life as seen by a clse relative. Nursing Ethics, 2000/7 (4) (16 sider) Simm- Sygeplejerskeinf m myelmatse. (Findes kun på afdelingen) Kap. 1 Et krtfattet verblik. (3 sider) Zachariae, B. g Mehlsen, M.Y., (2005), Psyke, immunfrsvar g kræft? (15 sider) g Når kræft rammer hele familien- partneres g børns reaktiner på sygdmmen, kap. 4, Kræftens psyklgi (14 sider) Organisatin g ledelse (66 sider) Brahe, L g Sørensen, E E. (2010) Afbrydelser i klinisk sygeplejepraksis. Klinisk sygepleje. 24. årg. Nr. 1 (12 sider) Dalgaard, KM g Delmar, C. (2009) Tidens betydning i en prfessinel msrgspraksis fr uhelbredeligt syge. Tidsskrift fr sygeplejefrskning Nr 1. s (6 sider) Hjerming, W. (2007) Kntinuitet i sygeplejen - fra drøm til virkelighed FS 13 nr. 1/2007 (3 sider) Høeg, B. g Mlly-Søhlm, A. (2007) Kllegial caching- fra venindesnak til faglig udvikling. Sygeplejersken 19/2007 (6 sider) Ingemann, Hrnemann m.fl. (2007) Kntaktsygeplejen på nklgisk afdeling, Vejle sygehus FS 13 nr1/2007 (7 sider) Kusgaard, M.B g Thrsen, T. Implementeringsbarrierer- en rganisatinsscilgisk nuancering, Ugeskrift fr Læger 11/5 2009, (4 sider) Kærgaard,G., Hahn, H. Patientens plevelse af et krdineret frløb - når tarmkræft udredes g behandles sm en akut sygdm, Sygeplejersken 9/2010 (6 sider) Jhnsen, H g Andersen (2007) Kntaktlæge/kntaktsygeplejerske rdningen på brystkirurgisk afdeling på Herlev hspital FS 13 Nr.1/2007 (3 sider) Nielsen, D L g Pedersen, P U. (2008) Barrierer fr anvendelse af frskning blandt kliniske sygeplejersker. Sygeplejersken 5/2008 (8 sider) Primdahl, R. (2006). Kvalitetsudvikling i praksis- mere end blt et kryds. Sygeplejersken 22/2006. (6 sider) Snne, B. g Andersen, P.B. Ledelse i flere lag.. Sygeplejersken 9/2008. (5 sider) Sundhedsinfrmatik (57 sider) HR afdelingen, uddannelse Side 11 af 12

12 Bekker, G. g Jensen, V.T. Sygeplejersker udfrdres af infrmerede patienter Sygeplejersken 3/2010 (4 sider) Det Reginale Dkumentatinsråd. (2009) Strategi fr dkumentatin af sygeplejen på hspitalerne i Regin Midtjylland (15 sider) Den Danske Kvalitetsmdel versin fr sygehuse. Afsnittene mkring brystkræft, lungekræft, ved livets afslutning g msrg fr den døende. (8 sider). Findes i afsnittet. Fuglø, T.W. g Rydahl, S.(2007). Vi har brug fr praksisnære terier. Sygeplejersken 20/2007 (7 sider) Lyngby, C. g Sørensen, R.T. (2010) Bedre dkumentatin på medicinsk afdeling. Sygeplejersken 04/2010 s (7 sider) Nyland, A. H. g Kirketerp, G. (2007) Evidensbaseret praksis i praksis. Sygeplejersken 9/2007. (5 sider) Sundhedsstyrelsen (2005) Vejledning m sygeplejefaglige ptegnelser. VEJ nr af 29/04/ (11 sider) I alt 451 sider. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet g bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige pgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige pgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer m ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Klinisk kvalitetsudvikling Den planlagte studieaktivitet placeres i e-prtflien i præsentatinsprtflien g dkumenteres i den individuelle kliniske studieplan Fælles refleksin Gdkendt planlagt studieaktivitet (klinisk kvalitetsudvikling) er en frudsætning fr deltagelse i intern klinisk prøve på mdul 12. Intern klinisk prøve er uddybet i det lkale tillæg til studierdningen. Gdkendelse af den generelle kliniske studieplan Dat: 15/ Sklens gdkendelse: HR afdelingen, uddannelse Side 12 af 12