Resultater af cyklistundersøgelsen november 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultater af cyklistundersøgelsen november 2009"

Transkript

1 Resultater af cyklistundersøgelsen november 2009 Udarbejdet af mobilitetskonsulent Marianne Weinreich, Veksø A/S for Kristiansandsregionen i forbindelse med projektet Nordiske Cykelbyer. 1

2 Indhold Introduktion... 4 Respondenterne generelt... 4 Cyklisterne i Kristiansand... 5 Cyklisternes demografi... 5 Cyklisters brug af andre transportmidler... 6 Hvilke formål bruger cyklisterne cyklen til?... 7 Hvorfor cykler cyklisterne, og hvorfor cykler de ikke?... 8 Cyklisternes tilfredshed ved Kristiansand som cykelby Cykelstier og baner Vedligeholdelse af stier og -baner Udformningen af cykelstier Vedligeholdelse af vejene Antal cykelparkeringspladser Standard cykelparkering Skiltning og rutevejvisning Fremkommelighed Cykel og kollektiv trafik Cykel og bil Følelse af sikkerhed Følelse af tryghed Kristiansand som cykelby Oversigt over tilfredshedsscoren Hvad generer cyklisterne i trafikken? Hvad kan få cyklisterne til at cykle mere? Brug af cykelhjelm Brug af lygter Ikke-cyklister Demografi ikke-cyklister Cykelejerskab Ikke-cyklisternes transportmiddelvalg Hvorfor cykler ikke-cklisterne ikke? Hvad motiverer ikke-cyklisterne Bilag 1: Respondenternes demografi Bilag 2: Cyklisternes demografi Bilag 3: Cyklisternes utilfredshed med omfanget af stinettet Bilag 4: Cyklisternes utilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstier Bilag 5: Cyklisternes utilfredshed med kvaliteten af stinettet Bilag 6: Cyklisternes utilfredshed med vedligeholdelsen at vejnettet Bilag 7: Cyklisternes utilfredshed med antallet af cykelparkerings-pladser Bilag 8: Cyklisternes utilfredshedhed med standarden af cykelparkeringpladserne Bilag 9: Cyklisternes utilfredshed med skiltning Bilag 10: Cyklisternes utilfredshed med fremkommelig-heden Bilag 11: Cyklisternes utilfredshed med kombinationen cykel/kollektiv

3 Bilag 12: Cyklisternes utilfredshed med kombinationen cykel/bil Bilag 13: Cyklisternes utilfredshed med trafiksikkerheden Bilag 14: Cyklisterens utryghed Bilag 15: Hvad generer cyklisterne Bilag 16: Ikke-cyklisternes demografi Bilag 17: Hvorfor ikke-cyklisterne ikke

4 I ntroduktion I forbindelse med at Kristiansandsregionen er med i Interreg-projektet Nordiske sykelbyer gennemførte Kristiansand i efteråret 2009 en undersøgelse af borgernes cykelbrug og cyklisternes tilfredshed med forholdene for cyklisterne i Kristiansand. Undersøgelsen blev gennemført som en elektronisk åben spørgeskemaundersøgelse på nettet. Borgerne blev inviteret gennem annoncer i medierne, på kommunens hjemmeside og gennem s til tidligere deltagere i sykkelkampagner som Tusentråkk og Jeg kjører grønt. Respondenterne i undersøgelsen er ikke repræsentative for borgerne i Kristiansand, og resultaterne er dermed udelukkende udtryk for, hvad undersøgelsens respondenter mener. Som følge af den anvendte hvervemetode, er der også en klar overvægt af aktive cyklister repræsenteret i undersøgelsen. Dette var dog også intentionen, da hovedparten af undersøgelsen omhandler cyklisternes cykelbrug og tilfredshed med Kristiansand som cykelby. Respondenterne generelt I alt har 420 borgere fra Kristiansand svaret på spørgeskemaet. Heraf er der en overvægt af mænd (62%), og respondenterne er hovedsagelig fra 30 til 59 år (75%). Det vil sige, at respondenterne primært er voksne etablerede mennesker. Respondenterne er også veluddannede, idet 70% har en videregående uddannelse. Dette faktum har sandsynligvis indflydelse på deres holdninger og adfærd, da det er velkendt, at folk med længere uddannelser ofte er mere bevidste om sund levevis, miljøet osv. 91% af respondenterne er lønmodtagere, 4% er studerende eller lærlinge, mens 3% er selvstændige. Det betyder, at godt 98% af respondenterne har et dagligt transportbehov til og fra arbejde/uddannelse. Heraf har 80% under 10 km til arbejde/uddannelse og har således mulighed for at benytte cyklen. Og cyklen bliver brugt i forbindelse med transport til arbejde/uddannelse på den ene eller anden måde - hele 86% af respondenterne angiver, at de jævnligt bruger cyklen helt eller delvist til og fra arbejde 1. 50% af respondenterne lever i parforhold og har hjemmeboende børn. Dette kan have betydning for deres brug af cykel som transportmiddel, da bringning og afhentning af mindre børn ofte er en barriere for brug cykel. Dog viser undersøgelsen, at 92% af skolebørnene i familier med børn benytter cyklen eller går til skole i en eller anden udstrækning. 1 Da der er mulighed for at markere flere svar på spørgsmålet om brug af transportmiddel til arbejde overstiger procenterne 100, hvis de lægges sammen. Det centrale er dog hvor mange, der markerer, at de anvender cykel i forbindelse med transport til arbejde - alene eller i kombination med andre transportmidler på samme tur eller i løbet af ugen. 4

5 92% af respondenterne har bil til rådighed i husstanden, og 22% af disse har mere end én bil. Og bilerne bliver brugt 82% af respondenterne kører bil dagligt eller et par gange om ugen. Det samme gør sig kun gældende for 17%, når det handler om brug af kollektiv transport. 2 Cyklisterne i Kristiansand 82% af respondenterne i undersøgelsen benytter cyklen hyppigt - hvilket vil sige Daglig eller Et par ganger i uken. Denne gruppe kaldes i det følgende for cyklister. Den høje andel af cyklister i undersøgelsen er et resultat af, at der er rundsendt s med opfordring til at deltage i undersøgelsen til deltagerne i forskellige cykelkampagner. Da undersøgelsens hovedformål er at undersøge cyklisternes holdning og adfærd, er dette dog kun glædeligt. Man må blot ikke drage den konklusion, at 82% af borgerne i Kristiansand cykler jævnligt. Cyklisternes demografi Blandt cyklisterne i undersøgelsen er der en klar overvægt af mænd, idet hele 65% af cyklisterne i undersøgelsen er mænd. Dette faktum skal tages i betragtning, når man benytter resultaterne af undersøgelsen, da mænd og kvinder ikke nødvendigvis har de samme ønsker og behov som cyklister. Aldersmæssigt er cyklisterne i undersøgelsen hovedsagelig mellem 30 og 59 år og er således modne og veletablerede mennesker. De 60-årige er repræsenterede med 14% blandt cyklisterne, mens unge <30 er underrepræsenterede i undersøgelsen (11%). Den skæve aldersfordeling skal tages i betragtning, når man kigger på cyklisternes besvarelser. 70% af cyklisterne har en videregående uddannelse. At cyklisterne i undersøgelse er meget veluddannede er vigtigt at tage i betragtning, når resultaterne skal bruges fremadrettet, da det kan have stor betydning for deres bevæggrunde til at cykle. Blandt cyklisterne er 90% lønmodtagere, 4% er studerende, mens 3% er selvtændige, hvilket betyder, at godt 97% af respondenterne har et dagligt transportbehov. Af disse har 80% under 10 km til arbejde/uddannelse, hvilket betyder, at de har mulighed for at benytte cyklen. Og cyklisterne benytter også i stor udstrækning cyklen til arbejde/uddannelse hele 92% benytter på en eller anden måde cykel i forbindelse med transport til arbejde eller 2 Se Bilag 1 for grafer over alle resultaterne. 5

6 uddannelse nogen i kombination med bus eller bil, mens andre i løbet af ugen veksler mellem forskellige transportmidler. 3 56% af cyklisterne har hjemmeboende børn. Dette kan have indflydelse på deres brug af cykel, da følgeskab af børn kan være en barriere for brug af cykel. Af de cyklister, der har hjemmeboende børn, anvender 47% cyklen i forbindelse med transport til og fra skole på den ene eller anden måde fx i kombination med andre transportmidler på den enkelte tur eller i løbet af ugen. En stor del af cyklisternes børn (44%) går også ofte til skole. Hvis man tror, at cyklister kører på cykel, fordi de ikke har andre muligheder, så tager man fejl. 98% af cyklisterne har en eller flere biler til rådighed i familien. Naturligvis skal de, der lever i parforhold, deles om bilen i de tilfælde, hvor der kun er én. 4 Cyklisters brug af andre transportmidler Som det fremgår af grafen til venstre, benytter cyklisterne ikke kun cyklen, men også bilen jævnligt hele 81% kører i bil dagligt eller et par gange om ugen. Dette understreger, at cyklisterne ikke bruger cyklen, fordi de ikke har andre muligheder, men at de kombinerer cyklen med bilen. Man skal således ikke betragte cyklisterne som en gruppe, der kun cykler, men som trafikanter, der veksler mellem cykel og bil i dagligdagen. At cyklisterne også ofte kører bil, betyder således også, at der er et stort potentiale for at flytte nogle af disse bilture til cykelture, da denne gruppe i forvejen er motiverede for at cykle. Man kan også anvende denne viden i forhold til trafiksikkerhedskampagner, idet hovedparten af cyklisterne ved, hvordan det er at være i henholdsvis cyklistens og bilistens sted. Fx ved man som cyklende bilist, hvor svært det kan være at se cyklister i mørke eller i et højresvingskryds. 3 Da der er mulighed for at markere flere svar på spørgsmålet om transportmiddel til arbejde overstiger procenterne 100, hvis de lægges sammen. Det centrale er dog hvor mange, der har krydset af, at de bruger cyklen som primært transportmiddel, alene eller i kombination med andre transportmidler på samme tur eller i løbet af ugen. 4 Se Bilag 2 6

7 Hvor cyklister hyppigt sætter sig ind i en bil, så kan man ikke sige det samme om busser. Kun 15% af cyklisterne kører jævnligt med bus. Ved at lave kampagner målrettet personer, der allerede cykler, med det formål at få dem til at cykle mere, indikerer denne undersøgelse således, at eventuelle nye cykelture primært vil erstatte bilture og ikke busture. Der er således ikke tale om, at bæredygtige transportmidler som busser og cykler konkurrerer mod hinanden. Hvilke formål bruger cyklisterne cyklen til? Som det fremgår af ovenstående graf benytter cyklisterne primært cyklen til og fra arbejde/uddannelse. Derudover benytter cyklisterne cyklen til og fra fritidsaktiviteter og sport samt som rekreation eller sport, dvs. som motionscykling. Ca 1/3 benytter også cyklen i forbindelse med besøg hos venner eller familie og til ærinder og indkøb. Cyklen fungerer således primært som et transportmiddel i forbindelse med daglige ture i særlig grad som transportmiddel til og fra arbejde. Hele 84% benytter således cykelen til og fra arbejder hverdag eller flere gange ugenligt. Dette betyder både jævnlig motion til den enkelte cyklist og bidrager væsentligt til reduktion af CO2-udledningen fra trafikken. 5 5 Man kunne regne på, hvor meget CO2 disse cyklister sparer klimaet for, da man kender deres antal, deres afstand til arbejde samt hyppighed brug af cykel og benytte udledningsdata for en standard bil. 7

8 I følge cyklisterne selv kører næsten 40% under 10 km pr. uge. Dette understreger, at cyklen primært anvendes på de korte ture, mens kun meget få kører lange ture. Hvorfor cykler cyklisterne, og hvorfor cykler de ikke? Cyklisterne blev i undersøgelsen også bedt om at angive årsagen til, at de vælger cyklen, når de gør det. Da respondenterne kunne markere flere svar end ét giver procentangivelserne over 100%, hvis de lægges sammen. Det interessante er dog, hvor mange procent af respondenterne, der angiver hver enkelt svarmulighed. Som det fremgår af grafen til venstre angiver 98% af cyklisterne, at de cykler, fordi de får motion og frisk luft. På anden pladsen kommer klimaet, og at det er hurtigere og nemmere at cykle, mens kun 54% angiver, at de cykler, fordi de sparer penge. Cyklisterne blev også bedt om at prioritere deres svar. Herunder ses en grafisk fremstilling af disse. Cyklisterne kunne prioritere deres svar på et skala fra 1-5, hvor 5 var højeste prioritet. 8

9 Som det fremgår af ovenstående graf er Jeg får mosjon og frisk luft ikke blot en af hovedårsager til, at cyklisterne cykler, hele 86% af respondentene rater også årsagen med 5. Kun halvt så mange rater Syklen er raskere og lettere og For klimaets skyld til 5. Cyklisterne blev i undersøgelsen også bedt om at forholde sig til, hvorfor de vælger cyklen fra, når de vælger at bruge et andet transportmiddel på en given tur. Da respondenterne kunne markere mere end ét svar giver procentangivelserne samlet over 100%. Det interessante i denne sammenhæng er dog, hvor mange procent, der angiver hver enkelt svarmulighed. 9

10 59% angiver, at de vælger cyklen fra, når de har meget bagage. Denne viden kan man med fordel benytte til at informere cyklisterne om de forskellige muligheder, der er for at transportere varer og bagage på cykel eller at undgå varer på cyklen cykeltasker, cykelvogn, vareudbringning osv. 46% angiver, at de vælger cyklen fra, når der er for langt at cykle. Afstand er en vanskelig barriere at overvinde, men man kan fx forøge cyklens radius ved at køre på el-cykel eller kombinere cyklen med busser eller tog. 41% angiver, at de vælger cyklen fra, når de skal afsted sammen med andre, mens 39% vælger cyklen fra, når det er dårligt vejr. Udover uddeling af regntøj, er der vist ikke så meget at gøre ved det faktum! Sidst men ikke mindst vælger 1/3 af cyklisterne cyklen fra, når det er hurtigere med bilen, eller de skal bruge den i jobsammenhæng. At cyklisterne på nogle ture, vælger cyklen fra, fordi noget andet er hurtigere, kan godt gemme på potentialer for flere cykelture fx ved at gøre cykelturen hurtigere grøn bølge, færre stop, direkte cykelruter eller gøre bilturen langsommere. Cyklisternes tilfredshed ved Kristiansand som cykelby Cyklisterne blev i undersøgelsen bedt om at angive, hvor tilfreds de er med forskellige cyklist forhold i Kristiansand. I det følgende er resultaterne præsenterede. For hver 10% af cyklisterne, der er Meget tilfredse eller Tilfredse får kommunen et tilfredshedspoint. Maximumpoint er således 10 (10x 10% = 100% tilfredse) Cykelstier og baner Cyklisterne i Kristiansand er overvejende tilfredse med omfanget af cykelstier og ruter i kommunen. Kun 10% er decideret utilfredse. Disse peger primært på konkrete veje, hvor der mangler cykelsti 6. Tilfredshedsscore: 7 ud af Se Bilag 3 10

11 Vedligeholdelse af stier og -baner Mens cyklisterne overvejende er godt tilfredse med omfanget af cykelstier og baner, så er de mindre tilfredse med vedligeholdelsen af disse. 41% er tilfredse eller meget tilfredse, mens 21% er decideret utilfredse. Disse peger primært på dårlig snerydning samt manglende fejning for glasskår, blade og grus. 7 Tilfredshedsscore: 4 ud af 10. Udformningen af cykelstier 49% af cyklisterne er tilfredse med udformningen af cykelstier og veje, mens kun 12% er utilfredse. De utilfredse nævner konkrete steder, som de er utilfredse med. 8 Tilfredshedsscore: 5 ud af 10 Vedligeholdelse af vejene 43% af cyklisterne er tilfredse med vedligeholdelsen af vejene, men kun 13% er decideret utilfredse. Utilfredsheden går primært på manglende snerydning og fejning. 9 Tilfredshedsscore: 4 ud af Se Bilag 4 8 Se Bilag 5 9 Se Bilag 6 11

12 Antal cykelparkeringspladser 39% af cyklisterne er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladserne, mens kun 9% er utilfredse. De utilfredse nævner især, at der mangler pladser i centrum af Kristiansand. 10 Hovedparten, 52%, er således enten hverken tilfredse eller utilfredse eller har ikke nogen holdning til spørgsmålet. Tilfredshedsscore: 4 ud af 10. Standard cykelparkering 32% af cyklisterne er tilfredse med standarden af kommunens cykelparkeringspladser. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men det er på den anden side kun 5%, der er decideret utilfredse. Disse peger især på, at der mangler overdækninger og muligheder for fastlåsning. 11 Hovedparten, 63%, er enten hverken tilfredse eller utilfredse eller har ikke nogen holdning til spørgsmålet. Tilfredshedsscore: 3 ud af 10. Skiltning og rutevejvisning 39% af cyklisterne i Kristiansand er tilfredse med skiltningen og rutevejvisningen. Kun 9% er utilfredse, mens 53% hverken er tilfredse/utilfredse eller har en holdning til spørgsmålet. De utilfredse er primært utilfredse med at skiltningen er mangelfuld og ikke gennemført. 12 Tilfredshedsscore: 4 ud af Se Bilag 7 11 Se Bilag 8 12 Se Bilag 9 12

13 Fremkommelighed 69% af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at komme frem i trafikken i Kristiansand. 25% er hverken tilfredse eller utilfedse, mens kun 5% er utilfredse. De utilfredse nævner specifikken steder, hvor infrastrukturen gør turen langsommere for cyklisterne. 13 Tilfredshedsscore: 7 ud af 10. Cykel og kollektiv trafik 23% af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv transport, mens 13% er utilfredse. De utilfredse er primært utilfredse med den kollektive trafiks udbud, at det er dyrt og svært at tage cyklen med i bussen, og at der ikke er sikker cykelparkering til rådighed ved skift. 14 Hele 64% er dog hverken tilfredse/ utilfredse eller ved ikke, hvad de mener om spørgsmålet måske fordi kendskabet til mulighederne er lille. Tilfredsscoren er 2 ud af 10. Cykel og bil 27% af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og bil, mens 6% er utilfredse. De utilfredse efterlyser primært såkaldte park n ride pladser, hvor man kan parkere bilen og køre videre på cyklen. 15 Hele 67% er dog hverken tilfredse/utilfredse eller har ingen holdning til spørgsmålet måske fordi kendskabet til muligheden er lille. Tilfredshedsscoren er 3 ud af Se Bilag Se Bilag Se Bilag 12 13

14 Følelse af sikkerhed 52% af cyklisterne føler sig sikre i trafikken i Kristiansand, 30% føler sig hverken sikre eller usikre, mens 18% føler sig usikre i trafikken. I Bilag 12 er der en liste over, hvor cyklisterne føler sig usikre. 16 Sikkerhedsscoren er 5 ud af 10. Følelse af tryghed 76% af cyklisterne føler sig trygge i Kristiansand, 19% føler sig hverken trygge eller utrygge, mens kun 3% føler sig utrygge! De få, der føler sig utrygge, er primært bange for at få stjålet deres cykel. 17 Tryghedsscore: 8 ud af 10. Kristiansand som cykelby 56% af cyklisterne finder som helhed, at Kristiansand er en Meget god eller God cyklby. Kun 7% finder, at Kristiansand er en Dårlig cykelby. Dette må man sige, er en meget flot bedømmelse fra cyklisterne, der jo om nogen kender byen fra to hjul. 16 Se Bilag Se Bilag 14 14

15 Oversigt over tilfredshedsscoren 1. Cyklisternes tilfredshed med omfanget af cykelstier og baner: 2. Cyklisternes tilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstier og baner: 3. Cyklisternes tilfredshed med udformningen af cykelstier: 4. Cyklisternes tilfredshed med vedligeholdelsen af vejene: 5. Cyklisternes tilfredshed med antallet af cykelparkeringspladser: 6. Cyklisternes tilfredshed med standarden af cykelparkeringspladserne: 7. Cyklisternes tilfredshed med skilning og rutevejvisning: 8. Cyklisternes tilfredshed med fremkommeligheden: 9. Cyklisternes tilfredshed med at kombinere cykel og kolletiv trafik: 15

16 10. Cyklisternes tilfredshed med at kombinere bil og cykel: 11. Cyklisternes følelse af sikkerhed: 12. Cyklisternes følelse af tryghed: 13. Kristiansand som cykelby: Hvad generer cyklisterne i trafikken? Cyklisterne blev i undersøgelse også bedt om at forholde sig til, hvad der generer dem i trafikken. Da respondenterne kunne angive flere svar i samme spørgsmål giver procenterne mere end 100%, hvis de lægges sammen. Det, man skal hæfte sig ved, er, hvor mange procent, der har angivet hver enkelt svarmulighed. 16

17 Cyklisterne i undersøgelsen er hovedsagelig generet af, at der ikke er separert mellom syklende/gående på gang/sykelveier. Herefter følger farlige kryds. På tredje- og fjerdepladsen finder man andre trafikanter som bilister og fodgængere. Hvad angår fodgængerne, så kunne man slå dem sammen med at der ikke er separert mellom syklende/gående på gang/sykelveier, da kommentarerne til, hvad der generer ved fodgængerne, er, at de går på cykelstien. I forhold til bilisterne handler det primært om, at bilisterne ikke respekterer cyklisterne. 18 Hvad kan få cyklisterne til at cykle mere? Cyklisterne i undersøgelsen bruger allerede cyklen regelmæssigt, men de kører også meget i bil. Da de allerede har gode cykelvaner, er der dog potentiale til, at de kan skifte flere af bilturene ud med cykelture. Cyklisterne blev derfor også spurgt om, hvad der kunne få dem til at cykle endnu mere: 38% af cyklisterne svarer, at de cykler alt, hvad de kan, og mener således ikke, at der er flere cykelture at hente i dem med der er stadig 62%, som ikke mener, at de cykler alt, hvad de kan, og i denne gruppe er der flere cykelture gemt! Godt halvdelen af de cyklister, som ikke mener, at de cykler alt, hvad de kan, svarer, at de ville cykle mere for at få mere motion og et sundere liv. Der er således mulighed for at motivere personer, der allerede cykler, gennem fokus på sundhed og motion. Derudover angiver cyklisterne, at flere cykelstier og baner samt bedre trafiksikkerhed kunne motivere dem på trods af, at cyklisterne netop tidligere har angivet at være meget tilfredse med omfanget af cykelstier og baner. 18 Se Bilag 15, hvor cyklisternes kommentarer til, hvad der generer ved de forskellige svarmuligheder er listet. 17

18 Brug af cykelhjelm Hele 65% af cyklisterne angiver, at de Altid cykler med cykelhjelm. Dette tal kan med fordel suppleres med tællinger på gaden af faktisk hjelmbrug. Ifølge denne undersøgelse er der ca. 20% at arbejde med i forhold til kampagner for mere hjelmbrug. Brug af lygter Kun 48% af cyklisterne angiver altid at køre med lys i mørke! Hele 28% kører ofte med lys, mens 15% kun kører med lys af og til. Ikke- cyklister Når under 50% af cyklisterne som en selvfølge har lys på cyklen, er der klart potentiale for en lygtekampagne evt. for fastmonterede lygter, så cyklisterne ikke skal huske på lygterne. Hvis man tilmed anvender moderne dynamolygter skal cyklisterne heller ikke tænke på batterier. 18% af respondenterne i undersøgelsen bruger ikke cykel regelmæssigt. De bliver i det følgende benævnt ikke-cyklister. Deres demografiske profil er beskrevet i det følgende: Demografi ikke-cyklister I gruppen af ikke-cyklister (som er væsentligt mindre en gruppen af cyklisterne) er der 8%- point flere kvinder end i gruppen med cyklisterne. Hvorvidt det er udtryk for, at cyklisterne i Kristiansand er mænd, kan man ikke sige noget entydigt om ud fra denne undersøgelse, men det kunne være interessant at undersøge nærmere. Aldersmæssigt er ikke-cyklisterne overraskende nok væsentligt yngre end cyklisterne, selv om der helt generelt er en underrepræsentation af yngre mennesker. 69% er således i 30- erne/40-erne. 18

19 Uddannelsesmæssigt har ikke-cyklisterne samme meget høje uddannelsesniveau som cyklisterne. Ikke-cyklisterne har lige som cyklisterne også en høj beskæftigelsesgrad (95%). Í modsætning til cyklisterne er der dog en arbejdsløshedsprocent på 5 blandt ikkecyklisterne. Denne lille gruppe har således ikke noget dagligt transportbehov til og fra arbejde. I gruppen af folk i arbejde/uddannelse er der 6% færre, der har under 10 km til arbejde blandt ikke-cyklisterne i forhold til cyklisterne. Som det gør sig gældende blandt cyklisterne, er der et meget højt bilejerskab blandt ikkcyklisterne. Blandt ikke-cyklisterne er der lidt flere, der har to eller flere biler i forhold til cyklisterne, hvilket ikke er overraskende. Det er kendt, at jo flere biler, jo mindre cykler man. Blandt ikke-cyklisterne er der ikke overraskende rigtig mange, der på den ene eller anden måde benytter bil i forbindelse med transport til arbejde (83%). Mere overraskende er det, at hele 40% benytter kollektiv transport. At 35% svarer, at de i løbet af en uge bruger cykel i forbindelse med transport til og fra arbejde på en elle anden måde, må skulle tolkes i retning af, at de en gang i mellem benytter cykel til og fra arbejde. I hvert fald har de senere i undersøgelsen angivet, at de meget sjældent eller aldrig benytter cykel overhovedet. 19 I det hele taget kører ikke-cyklisterne ikke overraskende mere i bil på daglig basis end cyklisterne. 62% kører dagligt, mens det kun gør sig gældende for 29% af cyklisterne. I alt kører 88% af ikke-cyklisterne bil dagligt eller et par gange om ugen, mens dette tal tilsvarende er 81% for cyklisterne. Blandt ikke-cyklisterne er der også (overraskende?) en meget høj andel, der hyppigt kører med kollektive transportmidler hele 38% af ikke-cyklisterne kører således kollektivt hver dag eller et par gange om ugen, mens dette kun er tilfældet for 15% af cyklisterne. Blandt ikke-cyklisterne er der dobbelt så mange enlige med børn, som blandt cyklisterne, men da der er tale om et lille antal respondenter, er det nok snarere udtryk for tilfældigheder end en tendens. Normalvis ville enlige med børn ofte være at finde blandt cyklisterne, da det kan være svært at have råd til en bil som enlig forsørger Procenterne overstiger 100%, hvis de lægges sammen, da respondenterne kunne angive flere transportmidler, hvis de kombinerer flere transportmidler på samme tur eller i løbet af ugen. 20 Se Bilag 16 19

20 Cykelejerskab Kun 14% af ikke-cyklisterne har ikke en cykel. Hele 86% har således en cykel stående, som bare venter på at blive gjort køreklar! Ikke-cyklisternes transportmiddelvalg Til og fra arbejde benytter ikke-cyklisterne primært bus (31%) og bil (40%), mens bilen benyttes sammen med andre af 62%, når venner og familie skal besøges. I forbindele med ture til og fra fritidsaktiviteter og sport benytter 40% bil alene og 24% bil sammen med andre. Samme billede gør sig gældende i forbindelse med indkøb og bringning og afhentning af børn. I forbindelse med rekreation og fritid benytter hovedparten 57% bil sammen med andre. 20

21 Umiddelbart ser det ud til, at der er et potentiale i forhold til at påvirke ikke-cyklisterne til at benytte cykel til og fra arbejde samt til og fra fritidsaktiviteter og sport. Hvilket transportmiddel, man benytter i forbindelse med indkøb, er ofte defineret af, hvilket transportmiddel man benytter til og fra arbejde. Hvis man kan ændre disse ture, vil man også kunne påvirke disse tures transportmiddel. Da indkøb ofte er en barriere for cykelbrug, kan man med fordel sætte fokus på forskellige måder, hvorpå man kan købe ind på cykel. Hvorfor cykler ikke-cklisterne ikke? Der er mange forskellige årsager til, at ikke-cyklisterne ikke cykler. Et par stykker har ikke en cykel, nogle har problemer med helbredet, flere har ikke tid eller gider bare ikke cykle, da det er meget nemmere at tage bilen. 21 Hvad motiverer ikke-cyklisterne Ikke-cyklisterne blev som det sidste bedt om at markere, hvad der kunne få dem til at cykle. Da respondenterne kunne markere flere svar på spørgsmålet giver procenterne over 100, hvis de lægges sammen. Det væsentlige er dog, hvor mange af respondenterne, der har angivet de forskellige svarmuligheder. 79% af ikke-cyklisterne angiver, at muligheden for motion og et sundere liv kunne motivere dem til at cykle. God samvittighed i forhold til miljøet og klimaet motiverer 48%. Kun 2% af ikke cyklisterne (= én respondent!) svarer, at han/hun aldrig kommer til at cykler. Det betyder, at der på papiret er et stort potentiale for at flytte nogle af ikke-cyklisterne til cykel. 21 Bilag 17 21

22 22

23 Bilag 1 : Respondenternes demografi 23

24 24

25 Bilag 2 : Cyklisternes demografi 25

26 26

27 Bilag 3 : Cyklisternes utilfredshed m ed om fanget af stinettet Utilfreds 1:hamresanden - timeneskrysset--> mangler sykkelsti - må ha alternativ til den stupbratte traseen opp 2: vollevann - bjørndalssletta--> livsfarlig å sykle der, både i forhold til farlige situasjoner i møte med andre syklister og biler Utilfreds Bedre tilrettelagt for sykler og bedre forståelse fra bilførerer. Utilfreds Det er for mange skarpe, mellom fortau og vegen. Bruk er asfalt Utilfreds det er ikke gang/sykkel felt på vestsiden av flekkerøy. Utilfreds Det mangler sykkelstier Utilfreds Dårlig tilrettelegging av sykkelsti generelt, spesielt hvis man skal fra vestheiene til vågsbygd Utilfreds Elvegaten, Dronningensgate, Torridalsveien Utilfreds Flekkerøy Utilfreds fra vennesla til kristiansand: venneslaveien Utilfreds Generellt sett behov for flere sykkelstier Utilfreds Hele byen, ikke fysisk adskilt fra fotgjengere. Utilfreds Hølleveien, Toftelandsveien, E39 Utilfreds Høvågveien (fra Rona videre i retning Høvåg) Utilfreds i sentrum i Kristiansand generelt Utilfreds I sentrum og på Sødalsiden Utilfreds Kunne ønske det var en sammenhengende plan over sykkelstier i byen, dvs som hang sammen. Mulig det er det, men det føles ikke slik Utilfreds Langeneskrysset: svært uoversiktlig og mye trafikk. Auglandsbukta og lumberkrysset Utilfreds langenesveien,vågsbygdveien Utilfreds Mangler sykkelsti i Steindalen, Voiebyen. For mange steder man må krysse bilvei mellom Voiebyen og Kjøita, Lund Utilfreds mellom Gjervoldstad og Hortemo; kommer snart sti mellom Nodeland og Brennåsen Utilfreds Mellom Ålefjær og Justvik. Mellom Ålefjær og Vennesla. Mellom Ålefjær og Ryen Utilfreds Over mesteparten av Kvadraturen; Kirkegt, Tollbodgt, Festningsgt. Utilfreds Randesund Utilfreds Rona-Dvergsnesveien (i starten), deler av kvadraturen. Ikke særlig god ide å ha brostein på sykkelstien (ved SQ) Utilfreds Slettheiveien mangler sykkelsti fra Kartheia og opp. Mye kryssende trafikk på sykkelstien + sykler og fotgjengere i samme felt Utilfreds Sødalssiden mot vennesla og mot ålefjær Utilfreds Sødalssiden opp til Mosby (Torridalsveien) Utilfreds Sødalsveien mellom Vennesla og Kristiansand Utilfreds Torridalsveien Utilfreds Tveit,nesten hele bygda mangler sykkelsti. smale veier og mye tungtrafikk gjør det skummelt å sykle. Utilfreds Vesterøya 27

28 Meget utilfreds Det bør etableres adskilt gang/sykkelsti, da farten i utforbakker er stor på sykkel Meget utilfreds kvadatur og innfartsveier til sentrum Meget utilfreds RV 401 Meget utilfreds Ryen-Solsletta, Hamresanden- Timenes krysset Meget utilfreds sykkelstier kan med foredel (de bør) være adskilt fra bilvei, ikke alle kan sykle langs en trafikert vei... Meget utilfreds timenes mot hamresanden, Topdalsveien 28

29 Bilag 4 : Cyklisternes utilfredshed m ed vedligeholdelsen af cykelstier Utilfreds Alle hovedsykkelveier, for sein brøyting, bilveier prioriteres! Utilfreds Alle sykkelstier Utilfreds alle sykkelstier dårlig feid og vedlikeholt Utilfreds Altfor lang tid før grus blir fjernet på våren, og mange steder dårlig dekke Utilfreds Andreas Kjærsvei, problemer med løv om høsten og dårlig strøing mot is om vinteren Utilfreds bellevuebakken-jernbanebroa Utilfreds blir mye punkteringer på sykkelstier pga knust glass, skarpe steiner etc Utilfreds Brennåsen-Kristiansand Utilfreds Buråsen, dårlig beleg dårlig fejning buske inn over sti. Sti over Rona, dårlig beleg. Barstølveien, dårlig fejning dårlig beleg. Sti ved Dvergnesveien, dårlig fejning. Utilfreds Dvergsnesveien, brøyting, bom, biler til eiendommer. Korsvikkilen, asfalthull. Utilfreds Dårlig asfalt, manglende strøing Utilfreds Dårlig feiing, Vågsbygd Utilfreds Egsveien: snø- og isrydding. Marviksveien: snø- og isrydding Utilfreds Feier for sjeldent, særlig høst og vår Utilfreds Feies regelmessig bare i de helt sentrumsnære områder. Resten feies en gang i løpet av hele sesongen. Utilfreds Feiing kan generelt bli bedre, snørydding stort sett OK Utilfreds feiing kunne bli bedre/øftere sjenerelt Utilfreds Feiing på Våren slik at vi kan bruke racer på sykkelsti sommertid Utilfreds for dårlig feiing av sykkelstier Utilfreds fra kristiansand til strai, oppover mot vennesla mye stein Utilfreds Generelt innen kommunen ligger mye glasskår i sykkelstien. Også endel sand i sykkelstien er et generelt problem. Utilfreds Generelt mye grus i sykkelstier Utilfreds Generelt, man brøyter for biler og snøen blir liggende på forttau. Utilfreds Hannevika - oppkjøring til overgang, Fidjane - sykkelvei, Lumber Utilfreds haumyrveien, vollebakken, sykkelsti mellom vollebakken og bjørnebakken Utilfreds I kvadraturen i Kristiansand Utilfreds I tilknytning til busstoppene langs Vågsbygdveien - knuste ruter og knuste flasker. Spes vanskelig å få øye på i den mørke årstiden. Utilfreds Jeg sykler mest på sommeren. Det er mye knust glass på sykkelstien Utilfreds Kartheia, gang-/sykkelvei Hannevika, Samsen området. Utilfreds Kuholmen-Marviksbakken-sykkelvei fortau brøytes senere på morgenen Utilfreds Langs Vågsbygdveien:Mye ujevheter, mye søppel langs veien, rester ettr graving blir liggende Utilfreds Loneveien, lundeveien og Eikeveien Utilfreds Lund, Jegers Utilfreds Lundsbroa, Setesdalsv/nedre, Utilfreds Lundsbroene, feies kun 1 gang i året, alle sykkelstier? 29

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

VESTBY SENTRUM. Felles midtveismøte 20.10.2014 - Tegnestuen Vandkunsten

VESTBY SENTRUM. Felles midtveismøte 20.10.2014 - Tegnestuen Vandkunsten VESTBY SENTRUM Felles midtveismøte 20.10.2014 - Tegnestuen Vandkunsten Placering i regionen OSLO TOG 33 min E6 42 min VESTBY Afstand fra Oslo Fremtidig placering i regionen Holmenkollen 39 min med T-banen

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage!

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage! 4 BRUGERTYPER I forbindelse med cykelparkering i gågaderne er der tre bruger typer med hver deres adfærd og behov. Ved at matche brugertypernes behov kan man motivere brugerne til at parkere steder, der

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995 Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport Udgivelsesår: 1995 Forfattere: Karen Marie Lei Krogsgaard, Civilingeniør Ole Kristoffer Jensen, Bach.oecon Puk Kristine Nilsson, Civilingeniør Lene Herrstedt.

Læs mere

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009

Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti. Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten. August 2009 j Vestvoldsruten En attraktiv cykelsti Cykelpotentialet ved at opgradere Vestvoldsruten August 2009 Vestvoldsruten Vision for Vestvoldsruten 1 Hovedresultater 2 Cykelpotentialet på Vestvoldsruten 4 Cykelpendling

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG

EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE FORÅR 2015 EVALUERING EVALUERING CYKELSTI FRA STORE HEDDINGE TIL RØDVIG Brugerundersøgelse cykelsti langs Rødvigvej fra Rengegade syd for Store Heddinge til Vemmetoftevej

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten. Interview Nr. Dato og ca. tidspunkt Interviewer Interviewsted Velkommen Dette spørgeskema er lavet for at undersøge effekterne af cykelpendlerruten.. Vi vil gerne bede om din vurdering af den så vi kan

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET...

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET... 1. OFFENTLIG TRANSPORT - HT OMRÅDET - P70 ( -MAR-07) GODDAG. DU TALER MED %N FRA GALLUP INSTITUTTET. ER DET EN PRIVAT HUSSTAND, JEG HAR RINGET TIL? HVIS JA: KUNNE JEG I DEN FORBINDELSE KOMME TIL AT TALE

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Hvordan laver man begynderbaner?

Hvordan laver man begynderbaner? Hvordan laver man begynderbaner? Ovenstående spørgsmål er vel ganske enkelt, men alligevel på samme tid helt kryptisk! For hvad menes der egentlig: Hvordan laver banelæggerne af i dag baner til vores begyndere

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Cykling som naturlig del af skoleundervisningen Vejforum 2012 Christina Jakobsen Center for Teknik og Miljø, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde Hvorfor? Trafiksikkerhed Tryghed Sundhed Klima Flere børn køres

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar?

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Hvor mange gange om ugen tømmer I skraldespanden i køkkenet? - % -4 8% -7 9% 4 Mere

Læs mere

Små passagerer på cyklen

Små passagerer på cyklen på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014.

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014. Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/2 2014. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog Peter Dahl nr. 80. der blev valgt uden modkandidater. Peter kunne

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

NOTAT. en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i. i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn Parkeringsplan

NOTAT. en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i. i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn Parkeringsplan NOTAT Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne/butikkerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby Frederikshavn

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune

Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune Sorø Kommune Internet baseret skolevejsundersøgelse - oplevede trafikale problemer i Sorø Kommune COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Baggrund Sorø Kommune

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers

Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 1 Flere er sprunget på cyklerne i årets Cykelkommune, Randers 2013 er et fantastisk cykelår i Randers. I maj måned blev Randers kåret som årets Cykelkommune, fordi det er lykkedes at få flere borgere til

Læs mere

Spørgeskema til ansøger

Spørgeskema til ansøger Spørgeskema til ansøger Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, at din ansøgning om støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 kan behandles hurtigt, og at udfaldet af din sag bliver så korrekt

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Skolevejsanalyse (fra 7. september til 4. oktober)

Skolevejsanalyse (fra 7. september til 4. oktober) Randers Kommune Skolevejsanalyse (fra 7 september til 4 oktober) Introduktion COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk 1 Baggrund Randers Kommune er

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere