Resultater af cyklistundersøgelsen november 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultater af cyklistundersøgelsen november 2009"

Transkript

1 Resultater af cyklistundersøgelsen november 2009 Udarbejdet af mobilitetskonsulent Marianne Weinreich, Veksø A/S for Kristiansandsregionen i forbindelse med projektet Nordiske Cykelbyer. 1

2 Indhold Introduktion... 4 Respondenterne generelt... 4 Cyklisterne i Kristiansand... 5 Cyklisternes demografi... 5 Cyklisters brug af andre transportmidler... 6 Hvilke formål bruger cyklisterne cyklen til?... 7 Hvorfor cykler cyklisterne, og hvorfor cykler de ikke?... 8 Cyklisternes tilfredshed ved Kristiansand som cykelby Cykelstier og baner Vedligeholdelse af stier og -baner Udformningen af cykelstier Vedligeholdelse af vejene Antal cykelparkeringspladser Standard cykelparkering Skiltning og rutevejvisning Fremkommelighed Cykel og kollektiv trafik Cykel og bil Følelse af sikkerhed Følelse af tryghed Kristiansand som cykelby Oversigt over tilfredshedsscoren Hvad generer cyklisterne i trafikken? Hvad kan få cyklisterne til at cykle mere? Brug af cykelhjelm Brug af lygter Ikke-cyklister Demografi ikke-cyklister Cykelejerskab Ikke-cyklisternes transportmiddelvalg Hvorfor cykler ikke-cklisterne ikke? Hvad motiverer ikke-cyklisterne Bilag 1: Respondenternes demografi Bilag 2: Cyklisternes demografi Bilag 3: Cyklisternes utilfredshed med omfanget af stinettet Bilag 4: Cyklisternes utilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstier Bilag 5: Cyklisternes utilfredshed med kvaliteten af stinettet Bilag 6: Cyklisternes utilfredshed med vedligeholdelsen at vejnettet Bilag 7: Cyklisternes utilfredshed med antallet af cykelparkerings-pladser Bilag 8: Cyklisternes utilfredshedhed med standarden af cykelparkeringpladserne Bilag 9: Cyklisternes utilfredshed med skiltning Bilag 10: Cyklisternes utilfredshed med fremkommelig-heden Bilag 11: Cyklisternes utilfredshed med kombinationen cykel/kollektiv

3 Bilag 12: Cyklisternes utilfredshed med kombinationen cykel/bil Bilag 13: Cyklisternes utilfredshed med trafiksikkerheden Bilag 14: Cyklisterens utryghed Bilag 15: Hvad generer cyklisterne Bilag 16: Ikke-cyklisternes demografi Bilag 17: Hvorfor ikke-cyklisterne ikke

4 I ntroduktion I forbindelse med at Kristiansandsregionen er med i Interreg-projektet Nordiske sykelbyer gennemførte Kristiansand i efteråret 2009 en undersøgelse af borgernes cykelbrug og cyklisternes tilfredshed med forholdene for cyklisterne i Kristiansand. Undersøgelsen blev gennemført som en elektronisk åben spørgeskemaundersøgelse på nettet. Borgerne blev inviteret gennem annoncer i medierne, på kommunens hjemmeside og gennem s til tidligere deltagere i sykkelkampagner som Tusentråkk og Jeg kjører grønt. Respondenterne i undersøgelsen er ikke repræsentative for borgerne i Kristiansand, og resultaterne er dermed udelukkende udtryk for, hvad undersøgelsens respondenter mener. Som følge af den anvendte hvervemetode, er der også en klar overvægt af aktive cyklister repræsenteret i undersøgelsen. Dette var dog også intentionen, da hovedparten af undersøgelsen omhandler cyklisternes cykelbrug og tilfredshed med Kristiansand som cykelby. Respondenterne generelt I alt har 420 borgere fra Kristiansand svaret på spørgeskemaet. Heraf er der en overvægt af mænd (62%), og respondenterne er hovedsagelig fra 30 til 59 år (75%). Det vil sige, at respondenterne primært er voksne etablerede mennesker. Respondenterne er også veluddannede, idet 70% har en videregående uddannelse. Dette faktum har sandsynligvis indflydelse på deres holdninger og adfærd, da det er velkendt, at folk med længere uddannelser ofte er mere bevidste om sund levevis, miljøet osv. 91% af respondenterne er lønmodtagere, 4% er studerende eller lærlinge, mens 3% er selvstændige. Det betyder, at godt 98% af respondenterne har et dagligt transportbehov til og fra arbejde/uddannelse. Heraf har 80% under 10 km til arbejde/uddannelse og har således mulighed for at benytte cyklen. Og cyklen bliver brugt i forbindelse med transport til arbejde/uddannelse på den ene eller anden måde - hele 86% af respondenterne angiver, at de jævnligt bruger cyklen helt eller delvist til og fra arbejde 1. 50% af respondenterne lever i parforhold og har hjemmeboende børn. Dette kan have betydning for deres brug af cykel som transportmiddel, da bringning og afhentning af mindre børn ofte er en barriere for brug cykel. Dog viser undersøgelsen, at 92% af skolebørnene i familier med børn benytter cyklen eller går til skole i en eller anden udstrækning. 1 Da der er mulighed for at markere flere svar på spørgsmålet om brug af transportmiddel til arbejde overstiger procenterne 100, hvis de lægges sammen. Det centrale er dog hvor mange, der markerer, at de anvender cykel i forbindelse med transport til arbejde - alene eller i kombination med andre transportmidler på samme tur eller i løbet af ugen. 4

5 92% af respondenterne har bil til rådighed i husstanden, og 22% af disse har mere end én bil. Og bilerne bliver brugt 82% af respondenterne kører bil dagligt eller et par gange om ugen. Det samme gør sig kun gældende for 17%, når det handler om brug af kollektiv transport. 2 Cyklisterne i Kristiansand 82% af respondenterne i undersøgelsen benytter cyklen hyppigt - hvilket vil sige Daglig eller Et par ganger i uken. Denne gruppe kaldes i det følgende for cyklister. Den høje andel af cyklister i undersøgelsen er et resultat af, at der er rundsendt s med opfordring til at deltage i undersøgelsen til deltagerne i forskellige cykelkampagner. Da undersøgelsens hovedformål er at undersøge cyklisternes holdning og adfærd, er dette dog kun glædeligt. Man må blot ikke drage den konklusion, at 82% af borgerne i Kristiansand cykler jævnligt. Cyklisternes demografi Blandt cyklisterne i undersøgelsen er der en klar overvægt af mænd, idet hele 65% af cyklisterne i undersøgelsen er mænd. Dette faktum skal tages i betragtning, når man benytter resultaterne af undersøgelsen, da mænd og kvinder ikke nødvendigvis har de samme ønsker og behov som cyklister. Aldersmæssigt er cyklisterne i undersøgelsen hovedsagelig mellem 30 og 59 år og er således modne og veletablerede mennesker. De 60-årige er repræsenterede med 14% blandt cyklisterne, mens unge <30 er underrepræsenterede i undersøgelsen (11%). Den skæve aldersfordeling skal tages i betragtning, når man kigger på cyklisternes besvarelser. 70% af cyklisterne har en videregående uddannelse. At cyklisterne i undersøgelse er meget veluddannede er vigtigt at tage i betragtning, når resultaterne skal bruges fremadrettet, da det kan have stor betydning for deres bevæggrunde til at cykle. Blandt cyklisterne er 90% lønmodtagere, 4% er studerende, mens 3% er selvtændige, hvilket betyder, at godt 97% af respondenterne har et dagligt transportbehov. Af disse har 80% under 10 km til arbejde/uddannelse, hvilket betyder, at de har mulighed for at benytte cyklen. Og cyklisterne benytter også i stor udstrækning cyklen til arbejde/uddannelse hele 92% benytter på en eller anden måde cykel i forbindelse med transport til arbejde eller 2 Se Bilag 1 for grafer over alle resultaterne. 5

6 uddannelse nogen i kombination med bus eller bil, mens andre i løbet af ugen veksler mellem forskellige transportmidler. 3 56% af cyklisterne har hjemmeboende børn. Dette kan have indflydelse på deres brug af cykel, da følgeskab af børn kan være en barriere for brug af cykel. Af de cyklister, der har hjemmeboende børn, anvender 47% cyklen i forbindelse med transport til og fra skole på den ene eller anden måde fx i kombination med andre transportmidler på den enkelte tur eller i løbet af ugen. En stor del af cyklisternes børn (44%) går også ofte til skole. Hvis man tror, at cyklister kører på cykel, fordi de ikke har andre muligheder, så tager man fejl. 98% af cyklisterne har en eller flere biler til rådighed i familien. Naturligvis skal de, der lever i parforhold, deles om bilen i de tilfælde, hvor der kun er én. 4 Cyklisters brug af andre transportmidler Som det fremgår af grafen til venstre, benytter cyklisterne ikke kun cyklen, men også bilen jævnligt hele 81% kører i bil dagligt eller et par gange om ugen. Dette understreger, at cyklisterne ikke bruger cyklen, fordi de ikke har andre muligheder, men at de kombinerer cyklen med bilen. Man skal således ikke betragte cyklisterne som en gruppe, der kun cykler, men som trafikanter, der veksler mellem cykel og bil i dagligdagen. At cyklisterne også ofte kører bil, betyder således også, at der er et stort potentiale for at flytte nogle af disse bilture til cykelture, da denne gruppe i forvejen er motiverede for at cykle. Man kan også anvende denne viden i forhold til trafiksikkerhedskampagner, idet hovedparten af cyklisterne ved, hvordan det er at være i henholdsvis cyklistens og bilistens sted. Fx ved man som cyklende bilist, hvor svært det kan være at se cyklister i mørke eller i et højresvingskryds. 3 Da der er mulighed for at markere flere svar på spørgsmålet om transportmiddel til arbejde overstiger procenterne 100, hvis de lægges sammen. Det centrale er dog hvor mange, der har krydset af, at de bruger cyklen som primært transportmiddel, alene eller i kombination med andre transportmidler på samme tur eller i løbet af ugen. 4 Se Bilag 2 6

7 Hvor cyklister hyppigt sætter sig ind i en bil, så kan man ikke sige det samme om busser. Kun 15% af cyklisterne kører jævnligt med bus. Ved at lave kampagner målrettet personer, der allerede cykler, med det formål at få dem til at cykle mere, indikerer denne undersøgelse således, at eventuelle nye cykelture primært vil erstatte bilture og ikke busture. Der er således ikke tale om, at bæredygtige transportmidler som busser og cykler konkurrerer mod hinanden. Hvilke formål bruger cyklisterne cyklen til? Som det fremgår af ovenstående graf benytter cyklisterne primært cyklen til og fra arbejde/uddannelse. Derudover benytter cyklisterne cyklen til og fra fritidsaktiviteter og sport samt som rekreation eller sport, dvs. som motionscykling. Ca 1/3 benytter også cyklen i forbindelse med besøg hos venner eller familie og til ærinder og indkøb. Cyklen fungerer således primært som et transportmiddel i forbindelse med daglige ture i særlig grad som transportmiddel til og fra arbejde. Hele 84% benytter således cykelen til og fra arbejder hverdag eller flere gange ugenligt. Dette betyder både jævnlig motion til den enkelte cyklist og bidrager væsentligt til reduktion af CO2-udledningen fra trafikken. 5 5 Man kunne regne på, hvor meget CO2 disse cyklister sparer klimaet for, da man kender deres antal, deres afstand til arbejde samt hyppighed brug af cykel og benytte udledningsdata for en standard bil. 7

8 I følge cyklisterne selv kører næsten 40% under 10 km pr. uge. Dette understreger, at cyklen primært anvendes på de korte ture, mens kun meget få kører lange ture. Hvorfor cykler cyklisterne, og hvorfor cykler de ikke? Cyklisterne blev i undersøgelsen også bedt om at angive årsagen til, at de vælger cyklen, når de gør det. Da respondenterne kunne markere flere svar end ét giver procentangivelserne over 100%, hvis de lægges sammen. Det interessante er dog, hvor mange procent af respondenterne, der angiver hver enkelt svarmulighed. Som det fremgår af grafen til venstre angiver 98% af cyklisterne, at de cykler, fordi de får motion og frisk luft. På anden pladsen kommer klimaet, og at det er hurtigere og nemmere at cykle, mens kun 54% angiver, at de cykler, fordi de sparer penge. Cyklisterne blev også bedt om at prioritere deres svar. Herunder ses en grafisk fremstilling af disse. Cyklisterne kunne prioritere deres svar på et skala fra 1-5, hvor 5 var højeste prioritet. 8

9 Som det fremgår af ovenstående graf er Jeg får mosjon og frisk luft ikke blot en af hovedårsager til, at cyklisterne cykler, hele 86% af respondentene rater også årsagen med 5. Kun halvt så mange rater Syklen er raskere og lettere og For klimaets skyld til 5. Cyklisterne blev i undersøgelsen også bedt om at forholde sig til, hvorfor de vælger cyklen fra, når de vælger at bruge et andet transportmiddel på en given tur. Da respondenterne kunne markere mere end ét svar giver procentangivelserne samlet over 100%. Det interessante i denne sammenhæng er dog, hvor mange procent, der angiver hver enkelt svarmulighed. 9

10 59% angiver, at de vælger cyklen fra, når de har meget bagage. Denne viden kan man med fordel benytte til at informere cyklisterne om de forskellige muligheder, der er for at transportere varer og bagage på cykel eller at undgå varer på cyklen cykeltasker, cykelvogn, vareudbringning osv. 46% angiver, at de vælger cyklen fra, når der er for langt at cykle. Afstand er en vanskelig barriere at overvinde, men man kan fx forøge cyklens radius ved at køre på el-cykel eller kombinere cyklen med busser eller tog. 41% angiver, at de vælger cyklen fra, når de skal afsted sammen med andre, mens 39% vælger cyklen fra, når det er dårligt vejr. Udover uddeling af regntøj, er der vist ikke så meget at gøre ved det faktum! Sidst men ikke mindst vælger 1/3 af cyklisterne cyklen fra, når det er hurtigere med bilen, eller de skal bruge den i jobsammenhæng. At cyklisterne på nogle ture, vælger cyklen fra, fordi noget andet er hurtigere, kan godt gemme på potentialer for flere cykelture fx ved at gøre cykelturen hurtigere grøn bølge, færre stop, direkte cykelruter eller gøre bilturen langsommere. Cyklisternes tilfredshed ved Kristiansand som cykelby Cyklisterne blev i undersøgelsen bedt om at angive, hvor tilfreds de er med forskellige cyklist forhold i Kristiansand. I det følgende er resultaterne præsenterede. For hver 10% af cyklisterne, der er Meget tilfredse eller Tilfredse får kommunen et tilfredshedspoint. Maximumpoint er således 10 (10x 10% = 100% tilfredse) Cykelstier og baner Cyklisterne i Kristiansand er overvejende tilfredse med omfanget af cykelstier og ruter i kommunen. Kun 10% er decideret utilfredse. Disse peger primært på konkrete veje, hvor der mangler cykelsti 6. Tilfredshedsscore: 7 ud af Se Bilag 3 10

11 Vedligeholdelse af stier og -baner Mens cyklisterne overvejende er godt tilfredse med omfanget af cykelstier og baner, så er de mindre tilfredse med vedligeholdelsen af disse. 41% er tilfredse eller meget tilfredse, mens 21% er decideret utilfredse. Disse peger primært på dårlig snerydning samt manglende fejning for glasskår, blade og grus. 7 Tilfredshedsscore: 4 ud af 10. Udformningen af cykelstier 49% af cyklisterne er tilfredse med udformningen af cykelstier og veje, mens kun 12% er utilfredse. De utilfredse nævner konkrete steder, som de er utilfredse med. 8 Tilfredshedsscore: 5 ud af 10 Vedligeholdelse af vejene 43% af cyklisterne er tilfredse med vedligeholdelsen af vejene, men kun 13% er decideret utilfredse. Utilfredsheden går primært på manglende snerydning og fejning. 9 Tilfredshedsscore: 4 ud af Se Bilag 4 8 Se Bilag 5 9 Se Bilag 6 11

12 Antal cykelparkeringspladser 39% af cyklisterne er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladserne, mens kun 9% er utilfredse. De utilfredse nævner især, at der mangler pladser i centrum af Kristiansand. 10 Hovedparten, 52%, er således enten hverken tilfredse eller utilfredse eller har ikke nogen holdning til spørgsmålet. Tilfredshedsscore: 4 ud af 10. Standard cykelparkering 32% af cyklisterne er tilfredse med standarden af kommunens cykelparkeringspladser. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men det er på den anden side kun 5%, der er decideret utilfredse. Disse peger især på, at der mangler overdækninger og muligheder for fastlåsning. 11 Hovedparten, 63%, er enten hverken tilfredse eller utilfredse eller har ikke nogen holdning til spørgsmålet. Tilfredshedsscore: 3 ud af 10. Skiltning og rutevejvisning 39% af cyklisterne i Kristiansand er tilfredse med skiltningen og rutevejvisningen. Kun 9% er utilfredse, mens 53% hverken er tilfredse/utilfredse eller har en holdning til spørgsmålet. De utilfredse er primært utilfredse med at skiltningen er mangelfuld og ikke gennemført. 12 Tilfredshedsscore: 4 ud af Se Bilag 7 11 Se Bilag 8 12 Se Bilag 9 12

13 Fremkommelighed 69% af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at komme frem i trafikken i Kristiansand. 25% er hverken tilfredse eller utilfedse, mens kun 5% er utilfredse. De utilfredse nævner specifikken steder, hvor infrastrukturen gør turen langsommere for cyklisterne. 13 Tilfredshedsscore: 7 ud af 10. Cykel og kollektiv trafik 23% af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv transport, mens 13% er utilfredse. De utilfredse er primært utilfredse med den kollektive trafiks udbud, at det er dyrt og svært at tage cyklen med i bussen, og at der ikke er sikker cykelparkering til rådighed ved skift. 14 Hele 64% er dog hverken tilfredse/ utilfredse eller ved ikke, hvad de mener om spørgsmålet måske fordi kendskabet til mulighederne er lille. Tilfredsscoren er 2 ud af 10. Cykel og bil 27% af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og bil, mens 6% er utilfredse. De utilfredse efterlyser primært såkaldte park n ride pladser, hvor man kan parkere bilen og køre videre på cyklen. 15 Hele 67% er dog hverken tilfredse/utilfredse eller har ingen holdning til spørgsmålet måske fordi kendskabet til muligheden er lille. Tilfredshedsscoren er 3 ud af Se Bilag Se Bilag Se Bilag 12 13

14 Følelse af sikkerhed 52% af cyklisterne føler sig sikre i trafikken i Kristiansand, 30% føler sig hverken sikre eller usikre, mens 18% føler sig usikre i trafikken. I Bilag 12 er der en liste over, hvor cyklisterne føler sig usikre. 16 Sikkerhedsscoren er 5 ud af 10. Følelse af tryghed 76% af cyklisterne føler sig trygge i Kristiansand, 19% føler sig hverken trygge eller utrygge, mens kun 3% føler sig utrygge! De få, der føler sig utrygge, er primært bange for at få stjålet deres cykel. 17 Tryghedsscore: 8 ud af 10. Kristiansand som cykelby 56% af cyklisterne finder som helhed, at Kristiansand er en Meget god eller God cyklby. Kun 7% finder, at Kristiansand er en Dårlig cykelby. Dette må man sige, er en meget flot bedømmelse fra cyklisterne, der jo om nogen kender byen fra to hjul. 16 Se Bilag Se Bilag 14 14

15 Oversigt over tilfredshedsscoren 1. Cyklisternes tilfredshed med omfanget af cykelstier og baner: 2. Cyklisternes tilfredshed med vedligeholdelsen af cykelstier og baner: 3. Cyklisternes tilfredshed med udformningen af cykelstier: 4. Cyklisternes tilfredshed med vedligeholdelsen af vejene: 5. Cyklisternes tilfredshed med antallet af cykelparkeringspladser: 6. Cyklisternes tilfredshed med standarden af cykelparkeringspladserne: 7. Cyklisternes tilfredshed med skilning og rutevejvisning: 8. Cyklisternes tilfredshed med fremkommeligheden: 9. Cyklisternes tilfredshed med at kombinere cykel og kolletiv trafik: 15

16 10. Cyklisternes tilfredshed med at kombinere bil og cykel: 11. Cyklisternes følelse af sikkerhed: 12. Cyklisternes følelse af tryghed: 13. Kristiansand som cykelby: Hvad generer cyklisterne i trafikken? Cyklisterne blev i undersøgelse også bedt om at forholde sig til, hvad der generer dem i trafikken. Da respondenterne kunne angive flere svar i samme spørgsmål giver procenterne mere end 100%, hvis de lægges sammen. Det, man skal hæfte sig ved, er, hvor mange procent, der har angivet hver enkelt svarmulighed. 16

17 Cyklisterne i undersøgelsen er hovedsagelig generet af, at der ikke er separert mellom syklende/gående på gang/sykelveier. Herefter følger farlige kryds. På tredje- og fjerdepladsen finder man andre trafikanter som bilister og fodgængere. Hvad angår fodgængerne, så kunne man slå dem sammen med at der ikke er separert mellom syklende/gående på gang/sykelveier, da kommentarerne til, hvad der generer ved fodgængerne, er, at de går på cykelstien. I forhold til bilisterne handler det primært om, at bilisterne ikke respekterer cyklisterne. 18 Hvad kan få cyklisterne til at cykle mere? Cyklisterne i undersøgelsen bruger allerede cyklen regelmæssigt, men de kører også meget i bil. Da de allerede har gode cykelvaner, er der dog potentiale til, at de kan skifte flere af bilturene ud med cykelture. Cyklisterne blev derfor også spurgt om, hvad der kunne få dem til at cykle endnu mere: 38% af cyklisterne svarer, at de cykler alt, hvad de kan, og mener således ikke, at der er flere cykelture at hente i dem med der er stadig 62%, som ikke mener, at de cykler alt, hvad de kan, og i denne gruppe er der flere cykelture gemt! Godt halvdelen af de cyklister, som ikke mener, at de cykler alt, hvad de kan, svarer, at de ville cykle mere for at få mere motion og et sundere liv. Der er således mulighed for at motivere personer, der allerede cykler, gennem fokus på sundhed og motion. Derudover angiver cyklisterne, at flere cykelstier og baner samt bedre trafiksikkerhed kunne motivere dem på trods af, at cyklisterne netop tidligere har angivet at være meget tilfredse med omfanget af cykelstier og baner. 18 Se Bilag 15, hvor cyklisternes kommentarer til, hvad der generer ved de forskellige svarmuligheder er listet. 17

18 Brug af cykelhjelm Hele 65% af cyklisterne angiver, at de Altid cykler med cykelhjelm. Dette tal kan med fordel suppleres med tællinger på gaden af faktisk hjelmbrug. Ifølge denne undersøgelse er der ca. 20% at arbejde med i forhold til kampagner for mere hjelmbrug. Brug af lygter Kun 48% af cyklisterne angiver altid at køre med lys i mørke! Hele 28% kører ofte med lys, mens 15% kun kører med lys af og til. Ikke- cyklister Når under 50% af cyklisterne som en selvfølge har lys på cyklen, er der klart potentiale for en lygtekampagne evt. for fastmonterede lygter, så cyklisterne ikke skal huske på lygterne. Hvis man tilmed anvender moderne dynamolygter skal cyklisterne heller ikke tænke på batterier. 18% af respondenterne i undersøgelsen bruger ikke cykel regelmæssigt. De bliver i det følgende benævnt ikke-cyklister. Deres demografiske profil er beskrevet i det følgende: Demografi ikke-cyklister I gruppen af ikke-cyklister (som er væsentligt mindre en gruppen af cyklisterne) er der 8%- point flere kvinder end i gruppen med cyklisterne. Hvorvidt det er udtryk for, at cyklisterne i Kristiansand er mænd, kan man ikke sige noget entydigt om ud fra denne undersøgelse, men det kunne være interessant at undersøge nærmere. Aldersmæssigt er ikke-cyklisterne overraskende nok væsentligt yngre end cyklisterne, selv om der helt generelt er en underrepræsentation af yngre mennesker. 69% er således i 30- erne/40-erne. 18

19 Uddannelsesmæssigt har ikke-cyklisterne samme meget høje uddannelsesniveau som cyklisterne. Ikke-cyklisterne har lige som cyklisterne også en høj beskæftigelsesgrad (95%). Í modsætning til cyklisterne er der dog en arbejdsløshedsprocent på 5 blandt ikkecyklisterne. Denne lille gruppe har således ikke noget dagligt transportbehov til og fra arbejde. I gruppen af folk i arbejde/uddannelse er der 6% færre, der har under 10 km til arbejde blandt ikke-cyklisterne i forhold til cyklisterne. Som det gør sig gældende blandt cyklisterne, er der et meget højt bilejerskab blandt ikkcyklisterne. Blandt ikke-cyklisterne er der lidt flere, der har to eller flere biler i forhold til cyklisterne, hvilket ikke er overraskende. Det er kendt, at jo flere biler, jo mindre cykler man. Blandt ikke-cyklisterne er der ikke overraskende rigtig mange, der på den ene eller anden måde benytter bil i forbindelse med transport til arbejde (83%). Mere overraskende er det, at hele 40% benytter kollektiv transport. At 35% svarer, at de i løbet af en uge bruger cykel i forbindelse med transport til og fra arbejde på en elle anden måde, må skulle tolkes i retning af, at de en gang i mellem benytter cykel til og fra arbejde. I hvert fald har de senere i undersøgelsen angivet, at de meget sjældent eller aldrig benytter cykel overhovedet. 19 I det hele taget kører ikke-cyklisterne ikke overraskende mere i bil på daglig basis end cyklisterne. 62% kører dagligt, mens det kun gør sig gældende for 29% af cyklisterne. I alt kører 88% af ikke-cyklisterne bil dagligt eller et par gange om ugen, mens dette tal tilsvarende er 81% for cyklisterne. Blandt ikke-cyklisterne er der også (overraskende?) en meget høj andel, der hyppigt kører med kollektive transportmidler hele 38% af ikke-cyklisterne kører således kollektivt hver dag eller et par gange om ugen, mens dette kun er tilfældet for 15% af cyklisterne. Blandt ikke-cyklisterne er der dobbelt så mange enlige med børn, som blandt cyklisterne, men da der er tale om et lille antal respondenter, er det nok snarere udtryk for tilfældigheder end en tendens. Normalvis ville enlige med børn ofte være at finde blandt cyklisterne, da det kan være svært at have råd til en bil som enlig forsørger Procenterne overstiger 100%, hvis de lægges sammen, da respondenterne kunne angive flere transportmidler, hvis de kombinerer flere transportmidler på samme tur eller i løbet af ugen. 20 Se Bilag 16 19

20 Cykelejerskab Kun 14% af ikke-cyklisterne har ikke en cykel. Hele 86% har således en cykel stående, som bare venter på at blive gjort køreklar! Ikke-cyklisternes transportmiddelvalg Til og fra arbejde benytter ikke-cyklisterne primært bus (31%) og bil (40%), mens bilen benyttes sammen med andre af 62%, når venner og familie skal besøges. I forbindele med ture til og fra fritidsaktiviteter og sport benytter 40% bil alene og 24% bil sammen med andre. Samme billede gør sig gældende i forbindelse med indkøb og bringning og afhentning af børn. I forbindelse med rekreation og fritid benytter hovedparten 57% bil sammen med andre. 20

21 Umiddelbart ser det ud til, at der er et potentiale i forhold til at påvirke ikke-cyklisterne til at benytte cykel til og fra arbejde samt til og fra fritidsaktiviteter og sport. Hvilket transportmiddel, man benytter i forbindelse med indkøb, er ofte defineret af, hvilket transportmiddel man benytter til og fra arbejde. Hvis man kan ændre disse ture, vil man også kunne påvirke disse tures transportmiddel. Da indkøb ofte er en barriere for cykelbrug, kan man med fordel sætte fokus på forskellige måder, hvorpå man kan købe ind på cykel. Hvorfor cykler ikke-cklisterne ikke? Der er mange forskellige årsager til, at ikke-cyklisterne ikke cykler. Et par stykker har ikke en cykel, nogle har problemer med helbredet, flere har ikke tid eller gider bare ikke cykle, da det er meget nemmere at tage bilen. 21 Hvad motiverer ikke-cyklisterne Ikke-cyklisterne blev som det sidste bedt om at markere, hvad der kunne få dem til at cykle. Da respondenterne kunne markere flere svar på spørgsmålet giver procenterne over 100, hvis de lægges sammen. Det væsentlige er dog, hvor mange af respondenterne, der har angivet de forskellige svarmuligheder. 79% af ikke-cyklisterne angiver, at muligheden for motion og et sundere liv kunne motivere dem til at cykle. God samvittighed i forhold til miljøet og klimaet motiverer 48%. Kun 2% af ikke cyklisterne (= én respondent!) svarer, at han/hun aldrig kommer til at cykler. Det betyder, at der på papiret er et stort potentiale for at flytte nogle af ikke-cyklisterne til cykel. 21 Bilag 17 21

22 22

23 Bilag 1 : Respondenternes demografi 23

24 24

25 Bilag 2 : Cyklisternes demografi 25

26 26

27 Bilag 3 : Cyklisternes utilfredshed m ed om fanget af stinettet Utilfreds 1:hamresanden - timeneskrysset--> mangler sykkelsti - må ha alternativ til den stupbratte traseen opp 2: vollevann - bjørndalssletta--> livsfarlig å sykle der, både i forhold til farlige situasjoner i møte med andre syklister og biler Utilfreds Bedre tilrettelagt for sykler og bedre forståelse fra bilførerer. Utilfreds Det er for mange skarpe, mellom fortau og vegen. Bruk er asfalt Utilfreds det er ikke gang/sykkel felt på vestsiden av flekkerøy. Utilfreds Det mangler sykkelstier Utilfreds Dårlig tilrettelegging av sykkelsti generelt, spesielt hvis man skal fra vestheiene til vågsbygd Utilfreds Elvegaten, Dronningensgate, Torridalsveien Utilfreds Flekkerøy Utilfreds fra vennesla til kristiansand: venneslaveien Utilfreds Generellt sett behov for flere sykkelstier Utilfreds Hele byen, ikke fysisk adskilt fra fotgjengere. Utilfreds Hølleveien, Toftelandsveien, E39 Utilfreds Høvågveien (fra Rona videre i retning Høvåg) Utilfreds i sentrum i Kristiansand generelt Utilfreds I sentrum og på Sødalsiden Utilfreds Kunne ønske det var en sammenhengende plan over sykkelstier i byen, dvs som hang sammen. Mulig det er det, men det føles ikke slik Utilfreds Langeneskrysset: svært uoversiktlig og mye trafikk. Auglandsbukta og lumberkrysset Utilfreds langenesveien,vågsbygdveien Utilfreds Mangler sykkelsti i Steindalen, Voiebyen. For mange steder man må krysse bilvei mellom Voiebyen og Kjøita, Lund Utilfreds mellom Gjervoldstad og Hortemo; kommer snart sti mellom Nodeland og Brennåsen Utilfreds Mellom Ålefjær og Justvik. Mellom Ålefjær og Vennesla. Mellom Ålefjær og Ryen Utilfreds Over mesteparten av Kvadraturen; Kirkegt, Tollbodgt, Festningsgt. Utilfreds Randesund Utilfreds Rona-Dvergsnesveien (i starten), deler av kvadraturen. Ikke særlig god ide å ha brostein på sykkelstien (ved SQ) Utilfreds Slettheiveien mangler sykkelsti fra Kartheia og opp. Mye kryssende trafikk på sykkelstien + sykler og fotgjengere i samme felt Utilfreds Sødalssiden mot vennesla og mot ålefjær Utilfreds Sødalssiden opp til Mosby (Torridalsveien) Utilfreds Sødalsveien mellom Vennesla og Kristiansand Utilfreds Torridalsveien Utilfreds Tveit,nesten hele bygda mangler sykkelsti. smale veier og mye tungtrafikk gjør det skummelt å sykle. Utilfreds Vesterøya 27

28 Meget utilfreds Det bør etableres adskilt gang/sykkelsti, da farten i utforbakker er stor på sykkel Meget utilfreds kvadatur og innfartsveier til sentrum Meget utilfreds RV 401 Meget utilfreds Ryen-Solsletta, Hamresanden- Timenes krysset Meget utilfreds sykkelstier kan med foredel (de bør) være adskilt fra bilvei, ikke alle kan sykle langs en trafikert vei... Meget utilfreds timenes mot hamresanden, Topdalsveien 28

29 Bilag 4 : Cyklisternes utilfredshed m ed vedligeholdelsen af cykelstier Utilfreds Alle hovedsykkelveier, for sein brøyting, bilveier prioriteres! Utilfreds Alle sykkelstier Utilfreds alle sykkelstier dårlig feid og vedlikeholt Utilfreds Altfor lang tid før grus blir fjernet på våren, og mange steder dårlig dekke Utilfreds Andreas Kjærsvei, problemer med løv om høsten og dårlig strøing mot is om vinteren Utilfreds bellevuebakken-jernbanebroa Utilfreds blir mye punkteringer på sykkelstier pga knust glass, skarpe steiner etc Utilfreds Brennåsen-Kristiansand Utilfreds Buråsen, dårlig beleg dårlig fejning buske inn over sti. Sti over Rona, dårlig beleg. Barstølveien, dårlig fejning dårlig beleg. Sti ved Dvergnesveien, dårlig fejning. Utilfreds Dvergsnesveien, brøyting, bom, biler til eiendommer. Korsvikkilen, asfalthull. Utilfreds Dårlig asfalt, manglende strøing Utilfreds Dårlig feiing, Vågsbygd Utilfreds Egsveien: snø- og isrydding. Marviksveien: snø- og isrydding Utilfreds Feier for sjeldent, særlig høst og vår Utilfreds Feies regelmessig bare i de helt sentrumsnære områder. Resten feies en gang i løpet av hele sesongen. Utilfreds Feiing kan generelt bli bedre, snørydding stort sett OK Utilfreds feiing kunne bli bedre/øftere sjenerelt Utilfreds Feiing på Våren slik at vi kan bruke racer på sykkelsti sommertid Utilfreds for dårlig feiing av sykkelstier Utilfreds fra kristiansand til strai, oppover mot vennesla mye stein Utilfreds Generelt innen kommunen ligger mye glasskår i sykkelstien. Også endel sand i sykkelstien er et generelt problem. Utilfreds Generelt mye grus i sykkelstier Utilfreds Generelt, man brøyter for biler og snøen blir liggende på forttau. Utilfreds Hannevika - oppkjøring til overgang, Fidjane - sykkelvei, Lumber Utilfreds haumyrveien, vollebakken, sykkelsti mellom vollebakken og bjørnebakken Utilfreds I kvadraturen i Kristiansand Utilfreds I tilknytning til busstoppene langs Vågsbygdveien - knuste ruter og knuste flasker. Spes vanskelig å få øye på i den mørke årstiden. Utilfreds Jeg sykler mest på sommeren. Det er mye knust glass på sykkelstien Utilfreds Kartheia, gang-/sykkelvei Hannevika, Samsen området. Utilfreds Kuholmen-Marviksbakken-sykkelvei fortau brøytes senere på morgenen Utilfreds Langs Vågsbygdveien:Mye ujevheter, mye søppel langs veien, rester ettr graving blir liggende Utilfreds Loneveien, lundeveien og Eikeveien Utilfreds Lund, Jegers Utilfreds Lundsbroa, Setesdalsv/nedre, Utilfreds Lundsbroene, feies kun 1 gang i året, alle sykkelstier? 29

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Den 31. oktober 2011. Cykelundersøgelse 2011

Den 31. oktober 2011. Cykelundersøgelse 2011 Den 31. oktober 2011 Cykelundersøgelse 2011 Indhold Forord... 4 Hvilken kommune bor du i?... 5 Angiv dit køn... 6 Angiv din alder... 7 Hvilken uddannelse har du?... 8 Hvordan er din beskæftigelsessituation?...

Læs mere

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

BERGEN 22. OKTOBER SAMSPILL SYKKEL- OG KOLLEKTIVTRAFIKK I EN MOBILITETSKONTEKST TRINE BUNTON

BERGEN 22. OKTOBER SAMSPILL SYKKEL- OG KOLLEKTIVTRAFIKK I EN MOBILITETSKONTEKST TRINE BUNTON BERGEN 22. OKTOBER SAMSPILL SYKKEL- OG KOLLEKTIVTRAFIKK I EN MOBILITETSKONTEKST TRINE BUNTON (Illustration:Rasmus Sand Høyer for JP) 2 AKTIVE VALG = MOBILITET Fokus på læring og velfærd Gode rammer for

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Borgerundersøgelse 2015

Borgerundersøgelse 2015 Borgerundersøgelse 2015 En undersøgelse af borgernes transportvaner og holdninger til forholdene for cyklister 1 INTRODUKTION Gladsaxe Kommune har i efteråret 2015 undersøgt borgernes transportvaner og

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

CykelRegnska ESBJERGKOMMUNE 2012 b

CykelRegnska ESBJERGKOMMUNE 2012 b CykelRegnskab ESBJERGKOMMUNE 2012 INDLEDNING Et af Esbjerg Kommunes politiske mål er, at flere skal cykle og flere skal cykle mere. Når flere vælger cyklen frem for motoriseret transport opstår der en

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

Infrastrukturudvalgsmøde 2. september Gennemgang af busanalyse

Infrastrukturudvalgsmøde 2. september Gennemgang af busanalyse Infrastrukturudvalgsmøde 2. september 2008 Gennemgang af busanalyse Brugere og ikke-brugere 1502 borgere i Syddanmark har svaret 50 (3 %) er daglige brugere 55 (3 %) bruger bus mindst én gang om ugen 111

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave

Læs mere

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Søvind Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Lejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl. 19-21. Danske cykelvaner

Lejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl. 19-21. Danske cykelvaner Lejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl. 19-21 Hvalsø Kulturhus, Hvalsø Danske cykelvaner Thomas Sick Nielsen; DTU, email: thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen, Københavns Universitet

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

VESTBY SENTRUM. Felles midtveismøte 20.10.2014 - Tegnestuen Vandkunsten

VESTBY SENTRUM. Felles midtveismøte 20.10.2014 - Tegnestuen Vandkunsten VESTBY SENTRUM Felles midtveismøte 20.10.2014 - Tegnestuen Vandkunsten Placering i regionen OSLO TOG 33 min E6 42 min VESTBY Afstand fra Oslo Fremtidig placering i regionen Holmenkollen 39 min med T-banen

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Sådan cykler vi ikke i ACK

Sådan cykler vi ikke i ACK Sådan cykler vi ikke i ACK Teoriprøve for håbløse cyklister Eksemplerne i prøven bygger desværre delvist på virkelige begivenheder, som tidligere er oplevet i klubben. Formålet med prøven er derfor, på

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri Genbrugspladser, vejnettet og iværksætteri 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere