Indholdsfortegnelse. s. 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. s. 3"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Metode Empiri Beskrivelse og argumentation for undersøgelsen Centrale pointer fra empirien Centrale pointer fra afsnittet matematikvanskeligheder Centrale pointer fra afsnittet selvopfattelse Centrale pointer fra afsnittet mestringsforventning Centrale pointer fra afsnittet konkrete tiltag i undervisningen Kritisk vurdering Matematikvanskeligheder Grunde til matematikvanskeligheder Opmærksomhed på matematikvanskeligheder Hvem oplever matematikvanskeligheder En situation som udvikler sig Selvopfattelse Tidligere erfaringer Selvvurdering Følelsesmæssige blokeringer Mestringsforventning Konstruktiv måde at beskytte sig selv på Elevreaktioner ved mødet med problemer Hvad gør man så? Matematik i elevens fremtid Lærerens rolle Mødet imellem lærer og elev Samfundsmæssigbetydning af mestring Konkrete tiltag i undervisningen Anderledes hjælp Konklusion Handleperspektiv s. 3

2 8.2 Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1: Interview med elev K Bilag 2: Interview med elev H Bilag 3: Interview med elev A Bilag 4: Interview med lærer L Bilag 5: Interview med lærer J Bilag 6: Interview med lærer V s. 4

3 1 Indledning Mange elever kan opleve problemer ved at lære matematik. For nogle er det en kortvarig periode, mens det for andre kan stå på igennem længere tid. For nogle af disse elever udvikler det sig til matematikvanskeligheder. Jeg finder det interessant at undersøge, hvilken indflydelse det har på elevens selvopfattelse, at de kan være i matematikvanskeligheder. Derudover er det spændende at se på, hvilke grunde der kan have resulteret i, at de er kommet i matematikvanskeligheder, hvordan elevens tro på egne evner spiller ind på mestringsforventningen i løsning af opgaver (Skaalvik 2008:128), og om de har en tro på at kunne arbejde sig ud af problemerne. Det er også relevant at se på elevernes målorientering i løsning af opgaver, og om det har positiv eller negativ indflydelse på deres selvopfattelse. Desuden er det også spændende at se på, hvad eleverne attribuerer til, når de ikke klarer sig godt i undervisningen (Skaalvik 2008:130), da det har stor betydning for deres mestringsforventning i kommende opgaver. Det er fagligt relevant at se på disse problemstillinger, da læreren på bedst mulig måde skal støtte eleven i de læringsprocesser, som han/hun skal igennem for at tilegne sig stoffet. Jeg finder det særlig interessant at fokusere på den psykologiske grund til matematikvanskeligheder, da elever her kan udvikle angst for matematik. Denne angst kan resultere i, at de ikke får udviklet deres matematiske kompetencer, og derved ikke har samme muligheder som andre elever, for at kunne agere på lige fod i det danske samfund. I folkeskolens formålsparagraf.1 stk. 1 står der, at lærerne i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der bidrager til den enkeltes alsidige udvikling. Dette gælder også elevernes matematiske forståelse. Derudover står der i.1 stk. 3, at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre (UVM 2009a:.1). Derfor er det vigtigt, at læreren sætter fokus på elever med indlæringsvanskeligheder i matematik, da op imod en tredjedel af voksne danskere ikke er i besiddelse af de regnefærdigheder, som OECD har fastsat som nødvendige for at klare sig i nutidens og fremtidens samfund (Skovsmose 2007:139). Læreren skal være kompetent til at undervisningsdifferentiere, så eleverne kan udvikle sig på deres respektive niveauer. Igennem gode relationer til eleverne kan læreren opbygge et kendskab til elevernes ressourcer og kompetencer, men det kan være svært at opbygge disse relationer, da der er mange forskellige faktorer, som spiller ind på disse. Dette problemfeltet optræder ikke kun i matematik, men rækker langt ind i lærerprofessionen. Læreren skal på bedst mulig måde danne rammerne omkring undervisningen, så alle eleverne kan opnå mestring. Derfor skal læreren kunne agere indenfor forskellige kompetenceniveauer. Igennem metakommunikation omkring sin undervisning, bliver læreren bedre til at planlægge og udføre en mere kompetent undervisning, mener professor i pædagogik Erling Dale (Dale 1998:49). Læreren skal her besidde en veludviklet undersøgelseskompetence, da det giver mulighed for at være handlingsorienteret i s. 5

4 undervisningssituationer. Det, at kunne agere i et undersøgelsesfelt, er også en del af denne bacheloropgave. Igennem interviews har jeg indsamlet empiri til opgaven, så jeg bedre kunne analysere, diskutere og sammenkoble teorier og praksiserfaringer. Kombinationen af empiri og teori danner et solidt grundlag for begrundelser og argumentationer for konkrete lærerfaglige handleperspektiver i undervisningen. Derudover har jeg fokus på lærerens arbejde med sin formidlingskompetence for at højne kvaliteten af sin undervisning. I bacheloropgaven vil jeg på bedst mulig måde arbejde med formidlingskompetencen ved at have problemformulering som bagvedliggende grundsted for alle dele af opgaven. Disse forskellige problemstillinger som læreren skal agere i, beskrives og undersøges i henhold til nedenstående problemformulering, som indeholder både et undersøgelses- og handleperspektiv. 1.1 Problemformulering Hvordan påvirker det elevers selvopfattelse, at de kan være i matematikvanskeligheder, og hvordan kan man som lærer være med til at få disse elever til at få en større forventning af mestring i matematikopgaver? 2 Metode Udgangspunktet for opgaven er forventningen om, at læreren skal være handlingsorienteret omkring de problemer, som elever i matematikvanskeligheder vil opleve. Opgavens struktur er således, at efter en indledning, hvor problemfeltet konkretiseres og problemformuleringen begrundes, følger et metodeafsnit. Her præsenteres opgavens metode, så læseren forstår opbygningen af opgaven og nemmere kan følge den røde tråd igennem opgaven. I det efterfølgende empiriafsnit beskrives undersøgelsesdesignet, centrale pointer fra interviewene fremhæves og der gives en kritisk vurdering af den anvendte metode. Herefter følger fire tematiske opdelte afsnit, hvor teori, empiri, analyse og diskussion er sammensat under hvert afsnit. Denne metode er valgt, for at få et godt sammenspil imellem anvendt teori, lærernes praksis i skolen og elevers udtalelser i sammenhæng med problemformuleringen. Ved en efterfølgende analyse og diskussion undervejs i opgaven, kommer jeg løbende frem til ny viden, som efterfølgende anvendes i opgaven. De fire afsnit i opgaven omhandler matematikvanskeligheder, selvopfattelse, mestringsforventning og konkrete tiltag i undervisningen. Afsnittene er medtaget for at belyse nogle af de forskellige felter, læreren skal agere indenfor i sit arbejde med elever i matematikvanskeligheder. I den efterfølgende konklusion vil problemformuleringen blive belyst på baggrund af viden fra de fire afsnit. Nogle af de konklusioner jeg kommer frem til konkretiseres efterfølgende i et handleperspektiv, for at læreren kan være handlingsorienteret. Opgaven rundes af med et perspektiveringsafsnit, da jeg i arbejdet s. 6

5 med dette bachelorprojekt, er kommet frem til nye spændende problemstillinger, man kunne arbejde med indenfor emnet. 3 Empiri 3.1 Beskrivelse og argumentation for undersøgelsen Med udgangspunkt i problemformuleringen undersøges, hvordan det påvirker elever og deres selvopfattelse, at de kan være i matematikvanskeligheder. Dette er et meget personligt område at undersøge, og etiske dilemmaer spiller ind. Derfor anvendes kvalitative interviews til indsamling af data. I et interview kan man på en god og behagelig måde åbne op for nogle af disse problemstillinger, som eleven oplever, og det øger muligheden for dybdeforståelse. Valget af metoden begrundes også med, at besvarelsen fra de kvalitative interviews, kan være med til at styrke besvarelsen af problemformuleringen. Den anden del af problemformulering handlede om, hvordan læreren kunne være med til at skabe større mestringsforventning hos eleverne i opgavesituationer. For at opnå en fyldestgørende besvarelse herpå, var det essentielt, at lærerne kunne uddybe deres besvarelser, hvilket sikres igennem den valgte metode. Igennem disse kvalitative undersøgelser fik jeg en nuanceret og kompleks beskrivelse af lærerens praksis i skolen. Dette hjalp mig til at argumentere for forskellige handleperspektiver i skolen, som også er en del af bachelorprojektet. Interviewene er lavet med baggrund i en semistruktureret interviewform, hvor jeg brugte en spørgeguide. Fordelene er, at man ikke er fastlåst af konkrete spørgsmål og rækkefølge i spørgsmålene, men kan spørge dybere ind til de områder, som optager interviewpersonen. Herigennem får man ny viden, som man ellers ville have haft svært ved at få indblik i. Ligeledes har et semistruktureret interview den fordel, at det ligner en samtale. Ulemperne kan være, at det kan være svært at få svar på konkrete emner og holde fokus på problemformuleringen, da interviewpersonen kan trække interviewet i en anden retning med sine svar. Datamaterialet som ligger til grund for analysen er fremskaffet igennem seks interviews. Tre af interviewene er med mine matematikpraktiklærere fra 3. og 4. studieår, og de betegnes i opgaven som lærer L, J og V. De tre andre interviews er med tre elever, som havde svært ved matematik i de respektive praktikperioder på 3. og 4. studieår. De betegnes i opgaven som elev K, H og A. Der kan både være fordele og ulemper ved, at man kender informanterne i interviewene. En af fordelene kan være, at det bliver en mere naturlig situation for eleven og dermed mere autentiske svar. Tilsvarende kan det også være en ulempe, da deres svar måske vil bære præg af indforståethed og unøjagtighed, og interviewer kan søge efter bestemte svar, man kender til. s. 7

6 3.2 Centrale pointer fra empirien Igennem arbejdet med den indsamlede empiri optrådte der nogle eksemplariske udtalelser og særlige centrale pointer i interviewene. De beskrev de problemstillinger, jeg arbejdede med på en særlig måde. Derfor valgte jeg at inddrage dem i analysen. Ligeledes indgår eksemplariske udtalelser fra interviewene i opgaven for at konkretisere arbejdet med problemstillingerne, og herudfra er de centrale pointer udledt. I de følgende fire underafsnit fremgår de sammenfattede centrale pointer fra interviewene, for at give læseren et indblik i det empirigrundlag, som ligger til grund for opgaven Centrale pointer fra afsnittet matematikvanskeligheder I forhold til afsnittet matematikvanskeligheder viste empirien, at elevernes tanker ofte begynder at flyde rundt oveni hinanden, når de havde svært ved at løse en opgave. De havde derfor svært ved at holde fokus og anstrenge sig i undervisningen. Derudover kørte eleverne i matematikvanskeligheder meget hurtig fast og troede ikke på, at de kunne komme ud af problemerne, når de ikke mestrede opgaven. I lærerinterviewene optrådte der forskellige syn på, om man kunne og skulle bruge social sammenligning i klassen, når man arbejdede med elever i matematikvanskeligheder. Denne sociale sammenligning kunne være med til at fremkalde negative følelser hos eleven, men også være med til at motivere nogle elever Centrale pointer fra afsnittet selvopfattelse I afsnittet selvopfattelse viste empirien, at man skal være anerkendende overfor sine elever og lære dem, at det er acceptabelt at være i en proces, hvor man ikke mestrer det hele endnu. De vil altid opleve nyt stof i undervisningen, som de ikke kan endnu. Derfor skal eleverne have mulighed for at kunne handle i de forskelligartede situationer, de kommer i. Ligeledes skal eleverne gives mulighed for at være selvreflekterende overfor deres måde at gå til opgaverne på. Herigennem bliver de bedre til at håndtere og agere i situationer, hvor de ellers nemt ville kunne udvikle angst for matematik, som kan have stor negativ indflydelse på deres selvopfattelse Centrale pointer fra afsnittet mestringsforventning I afsnittet mestringsforventning viste empirien, at hvis eleverne var kommet i gang med opgaven, havde de også en tro på, at de kunne mestre den. Ligeledes havde de en tro og forhåbning om, at de kunne komme ud af problemerne, da de så matematik, som værende en vigtig faktor i deres videre uddannelsesforløb. De havde ligeledes en forhåbning om, at de ville kunne klare matematikken i deres uddannelsesforløb, ved at arbejde hårdt. I arbejdet med at styrke eleverne i matematikvanskeligheders mestringsforventning, viste empirien, at det er vigtigt, at læreren er i dialog med eleverne, da det giver et indblik i deres forståelsesniveau. Læreren skal i sit arbejde være støttende og vejledende, og bringe eleverne i situationer, hvor de kan opnå læring. s. 8

7 Derudover er det vigtigt, at læreren er med til at tydeliggøre elevernes læring, da eleverne ofte selv har svært ved at se deres reelle mestringsniveau Centrale pointer fra afsnittet konkrete tiltag i undervisningen I afsnittet konkrete tiltag i undervisningen viste empirien, at eleverne skal gives mulighed for at opleve mestring, og opgaverne skal være på et niveau, så de har mulighed for at udvikle sig. Derudover kan elevens motivation for at lære matematikken skabes igennem opgaver, de kan relatere til. Disse centrale pointer fra interviewene står ikke alene, men bygger på empiriske undersøgelser. Der henvises til bilag 1-6 for nærmere studie af transskriberede udsnit fra interviewene. 3.3 Kritisk vurdering Den valgte undersøgelsesmetode kan kritiseres, da de fundne data kun er enkeltpersoners subjektive oplevelser og udtalelser. Derfor er reliabiliteten af undersøgelsen ikke fyldestgørende til udarbejdelsen af generaliserbare konklusioner indenfor emnet matematikvanskeligheder. Ligeledes var datamaterialet fra undersøgelserne af forskellig kvalitet, da nogle af eleverne have svært ved at give reflekterede svar på nogle af spørgsmålene. I arbejdet for at styrke validiteten af opgaven, kunne jeg have ændret på flere aspekter. I empiriindsamlingen kunne jeg have spurgt dybere ind til, hvordan lærerne handlede i undervisningen, og derigennem fået bedre muligheder for at være mere handlingsorienteret i opgaven. Det ville skabe mulighed for, at jeg kunne tilegne mig ny viden, som jeg ellers ikke ville være kommet i besiddelse af. Under elevinterviewene kunne jeg også have brugt længere tid imellem spørgsmålene, så eleverne havde bedre mulighed for at svare uddybende. Her kunne jeg også have spurgt dybere ind til de problemstillinger, som de stod i. Dog skal man passe på, ikke at gå over elevernes grænse. Den form for udvælgelse af eksemplariske sætninger fra interviewene, som jeg brugte i opgaven, kan kritiseres. Som formidler af empirien er man med til at fokusere på egne interessepunkter, og andre vil ikke nødvendigvis trække de samme centrale pointer frem fra interviewene, som jeg gjorde. Derved kan andre personer komme frem til andre konklusioner med baggrund i det samme empirigrundlag. Derfor er det vigtig at understrege, at inddragelsen af disse eksemplariske udtalelser, vurderes som værende centrale pointer i interviewene generelt. Begrundelsen for udvælgelsen og inddragelsen af de forskellige centrale pointer er, at det giver praksisvinkler på undersøgelserne, og pointerne er med til at trække det væsentligste frem fra interviewene. Ligeledes kan den metode jeg benytter igennem opgaven, hvor jeg sammenkæder teori, empiri, analyse og diskussion under forskellige afsnit, kritiseres. Denne metode vurderes dog som en central del af den afgrænsning der ses nødvendig i en sådan opgave, for at opretholde fokus og kvalitet af det valgte område. s. 9

8 Igennem arbejdet kunne jeg godt have haft et mere kritisk syn på de anvendte teorier og empirien. Derudover kunne jeg have lavet flere interviews med forskellige fagfolk, for at højne validiteten af de centrale pointer, som jeg trak frem i opgaven. Ligeledes kunne forskellige former for kvantitative undersøgelser have sikret en større reliabilitet i empirien og styrket belægget for konklusionerne, men disse rammer havde jeg ikke sat op for mit bachelorprojekt. 4 Matematikvanskeligheder I dette afsnit vil begrebet matematikvanskeligheder belyses med fokus på, hvilke grunde der kan resultere i, at elever kan komme i matematikvaskeligheder. Man kan definere en elev som værende i matematikvanskeligheder, hvis han/hun er stagneret i forhold til en normal faglig udvikling i matematik, som ellers de fleste elever på klassetrinnet følger. Dette brud på en jævn og kontinuerlig udvikling hos eleven, kan der være flere forskellige grunde til. Lektor på DPU Lena Lindenskov mener, at det er i elevens møde med stoffet, at vanskelighederne opstår. Dermed er det ikke eleven begrebet karakteriserer, men mødet med stoffet (Lindenskov 2010a:13). Psykolog Olav Lunde, der er engageret i matematikvanskeligheder, beskriver matematikvanskeligheder som et socialt og kulturelt konstrueret fænomen, hvor elevens færdigheder vurderes ud fra forventninger om elevens pågældende alderstrin(lunde 2010:17). Dette er en skønsmæssig vurdering af eleven. Af en eller flere grunde har eleven ikke tilegnet sig de kundskaber i matematik, som det forventes på det pågældende alderstrin, og eleven er altså stagneret eller er gået tilbage i forhold til en normal faglig udvikling. Ud fra antagelsen om at matematikvanskeligheder er et socialt kulturelt konstrueret fænomen, er det spændende at arbejde med problemstillingen omhandlende, hvem der egentlig har magten til at definere, hvem der er i problemer, og med hvilken ret man tillader sig det. En interessant indgangsvinkel til emnet kunne være at se på, hvilke grunde der resulterer i, at eleverne ender i den situation, der defineres som matematikvanskeligheder. 4.1 Grunde til matematikvanskeligheder For bedre at kunne forstå og handle på de konkrete matematikvanskeligheder, som eleverne oplever, har lektor Arne Engström i matematikkens didaktik fra Karlstad Universitet opdelt matematikvanskeligheder i fire kategorier efter grundene til deres frembrud (Jess 2009:14). Han inddeler dem i medicinske/neurologiske-, psykologiske-, sociologiske- og didaktiske grunde. I modsætning til Engströms inddeling i specifikke grunde, mener Lunde, at matematikvanskeligheder er en mere heterogen forstyrrelse, som kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og derfor er rimeligt at betegne matematikvanskeligheder som en sammensat læringsvanskelighed (Lunde 2012:56). Dette er Olof Magne, som har forsket indenfor elever i matematikvanskeligheder i gennem en årrække, enig i. Han hævder, at matematikvanskeligheder er et resultat af samspillet imellem flere forskellige faktorer (Lunde 2010:54). s. 10

9 Disse forskellige faktorer, som har indvirkning på hinanden, skal der tages højde for i arbejdet med at være handlingsorienteret omkring emnet. Med afsæt i neuropsykolog Björn Adlers udtalelse om, at de følelsesmæssige blokeringer i kombinationer med mangler i undervisningen er nogen af de almindeligste årsager til matematikvaskeligheder (Adler 2008:68), vil jeg bevæge mig ind i dette felt. Selvom man kan se på vanskelighederne på forskellige måder, fokuseres der følgende på den psykologiske grund. Her kan læreren gå ind og hjælpe eleven med at komme ud af problemerne, ved at arbejde med elevens selvopfattelse og mestringsforventning. Den psykologiske grund til matematikvanskeligheder kan være en forstyrrelse i en eller flere af de grundlæggende psykologiske processer. Årsagen kan søges i manglende anstrengelse eller motivation, præstationsangst og holdninger til faget eller i forskellige kognitive funktioner, fx tankestrategier og hukommelse. Elevens ydre miljø påvirker og forstyrrer det indre miljø, så vanskeligheder opstår hos eleven (Lunde 2012:57), og disse kan i udprægede tilfælde observeres som fysiske symptomer hos eleven (Hansen 2006:33). Denne påvirkning af det indre miljø hos eleven kan resultere i, at de er urolige, ukoncentreret, mangler tro på egne evner, og let bliver trætte og modløse når de løser opgaver. Ved at spørge eleverne i interviewene om, hvordan de oplevede en situation, hvor de ikke kunne løse en svær opgave, kunne jeg undersøge denne problemstilling. Det følgende svar fra elev A repræsenterer en del af denne problemstilling. A: Jeg bliver urolig og kan ikke koncentrere mig. Jeg får lidt stress i hovedet af det, og så begynder jeg at tænke på noget andet. Denne udtalelse er eksemplarisk i forhold til interviewene generelt, og en central pointe var her, at elevernes tanker ofte begyndte at flyde rundt oveni hinanden. Derved havde de svært ved at holde fokus og anstrenge sig i undervisningen, når de ikke kunne løse en opgave. Elev H fandt det vanskeligt at beskrive, hvorfor han har svært ved at koncentrere sig i sådanne situationer. H: Det ved jeg ikke. Det er sådan, jeg fokuserer ikke så meget på opgaverne, jeg læser ikke teksten ordentlig. Jeg læser den, og så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre, og så siger jeg bare, at jeg ikke forstår den. Her har eleven vanskeligt ved at fokusere og anstrenge sig. Eleven har svært ved at forstå teksten, og udtaler i interviewet, at han godt kan have svært ved at følge med, fordi han har været i udlandet i to år. Her er der flere forskellige faktorer som kan have indflydelse på, at denne elev oplever at være i problemer, og det understøtter Magnes teori omkring, at matematikvanskeligheder er et sammensat problem. I s. 11

10 forlængelse af det, vil det være interessant at se på, hvordan opmærksomheden har været omkring, at elever kan være i matematikvanskeligheder. 4.2 Opmærksomhed på matematikvanskeligheder Lindenskov har forsket indenfor dette område i en årrække, og hun udtaler: Opmærksomheden mod matematikvanskeligheder har været lav i Danmark, og det gælder fra det centrale niveau i Undervisningsministeriet til det lokale i kommunalt regi og på skoler. Men nu er opmærksomheden stigende, og det giver sig blandt andet udtryk i styredokumenterne i Fælles Mål fra 2009, for læreruddannelsen fra 2007 og for FVUlæreruddannelsen fra 2001 (Lindenskov 2010a:8). Som citatet afspejler, har der ikke været særlig stor fokus på matematikvanskeligheder i Danmark, og derfor er der heller ikke meget dansk forskning indenfor feltet. Man har igennem de senere år øget fokus herpå, og undervisningsministeriet medtog derfor i Fælles Mål 2009 for matematik (UVM 2009b:49) et længere afsnit i undervisningsvejledningen om elever med særlige behov (Lindenskov 2010a:8). I Fælles Mål 2003 havde man også belyst lidt af denne problemstilling da man skrev, at mellem 10 % og 12 % af eleverne i grundskolen har så store vanskeligheder med matematik, at de har brug for specialpædagogisk støtte (Lindenskov 2009:211). Disse tal gør, at vi som lærere bliver nødt til at handle, da der i gennemsnit vil være 2 elever i matematikvanskeligheder i hver klasse. Det er svært og omfattende at undersøge om en elev er i matematikvanskeligheder, da der er flere forskellige faktorer, som spiller ind på deres matematikpræstation. Derudover er der også forskel på, hvilken grænse man anvender, når man definerer om matematikvanskeligheder optræder. Forskellige test kan være svære at bruge til at fastlægge, hvor mange der rent faktisk er i matematikvanskeligheder i hverdagen, da hele situationen omkring en test, kan gå ind og påvirke eleven. Selvom det er vanskeligt at undersøge, og der ikke er forsket så meget indenfor feltet, mener Lunde (Lunde 2012:19), at nordisk og international rapport viser, at omfanget er lige så stort som for læse- og skrivevanskeligheder på ca. 15 % af eleverne. Disse tal finder jeg meget troværdige, da han bruger rapporten fra den. 2 nordiske konference i matematikvanskeligheder fra Örebro Universitet i 2003 til at argumenterer for sin påstand. Disse høje tal fra den ovenstående rapport og Fælles Mål 2003 gør, at noget forskning omkring matematikvanskeligheder skal rettes mod, hvordan man skal forstå begrebet, for bedre at kunne handle på det. Dette område har Lindenskov igennem de seneste år forsket indenfor, og er kommet frem til begrebet regnehuller. Begrebet knytter sig til de vanskeligheder, som elever af forskellige grunde kan komme ud for i deres læring af matematik. Disse huller virker uoverkommelige, og eleverne falder derfor ned i disse regnehuller, og kan have svært ved at komme op igen (Lindenskov 2004:1). Dette begreb er med til at tydeliggøre, at eleverne kan have svært ved at s. 12

11 fokusere på andet end, at de hænger fast i problemet. Denne håbløshed i undervisningssituationer kom også til udtryk igennem interviewene, da lærer L udtaler sig omkring, hvad der sker med en af pigerne, når de har matematik. L: For hende har det i hvert fald været en meget ond spiral, fordi hun låser med det samme det hedder matematik, og så mener hun, at hun ikke dur til noget, og går helt i stå. En central pointe man kan trække ud af interviewene var, at hvis eleverne i problemer ikke følte, at de mestrede opgaven, kørte de meget hurtig fast og troede ikke på, at de kunne komme ud af problemerne igen. Denne situation betegner Lærer L som en ond spiral, og Lindenskov betegner det som et regnehul. Problemet kan føles for stort, så eleven ikke magter at gå udenom hullet eller eleven er faldet i hullet, og har svært ved at komme op igen. Ved at se på, hvilke elever som er i farezonen for at komme i matematikvanskeligheder, kan læreren være med til at forebygge, at de huller eleverne vil møde ikke er for store og uoverkommelige. 4.3 Hvem oplever matematikvanskeligheder Forskere er uenige om, hvilken type af elever, som kommer i matematikvanskeligheder. Lunde mener, at man kun sjældent finder matematikvanskeligheder som et isoleret specifikt problem, men i de fleste tilfælde har de indvirkning på hinanden og forstærker elevens vanskeligheder (Lunde 2012:88). Lektor i matematik ved KDAS Hans Hansen (Hansen 2006:25) mener derimod, at elever som kæmper med læringsvanskeligheder i matematik, har generelt normal eller over normal intelligens, og behøver ikke have svært ved andre fag. Ved at bruge den tidligere anvendte definition af matematikvanskeligheder, kan man argumentere ud fra begges synspunkt. Med Lundes syn kan vanskeligheder i andre fag have indvirkning på, hvordan eleven møder nyt stof i generelle undervisningssituationer, og hos Hansen, kan de situationer, hvor vanskelighederne opstår, være specifikke for et fag. Dermed kan man sammenfatte, at vanskeligheder i et fag kan have indflydelse på andre fag, og selvom en elev er god til fx læsning og skrivning, er det ikke ensbetydende med, at eleven ikke kan komme i matematikvanskeligheder. En anden måde at belyse emnet på, er ved at se, hvad disse elever ofte har svært ved. Her er regnefærdigheder og vanskeligheder med at lave matematiske ræsonnementer et stort problem (Lunde 2012:36). Ved at sammenholde dette med Engströms grunde til matematikvanskeligheder, kan man sige noget om, hvilke elever det vil ramme, og hvad der kan ligge til grund herfor. De medicinske/neurologiske grunde er fysiske og hjernemæssige udfordringer for eleven, som det kan være svært at gøre noget ved. De psykologiske grunde kan ramme alle elever, men især dem som har svært ved at tackle deres følelser omkring matematik eller dem, som ikke har mestringsforventning i løsning af opgaver. De sociologiske s. 13

12 grunde kan komme til udtryk der, hvor eleven ikke har opbakning fra sine forældre til at lære matematik, og hvor der måske er en forudindtaget stilling til, hvad eleven skal mene omkring matematik. De didaktiske grunde kan være, hvor eleven ikke bliver sat i situationer, hvor han/hun får udviklet sin ræsonnementskompetence eller tankegangskompetence og derigennem sine matematiske færdigheder. Der er både fordele og ulemper ved at dele elever i matematikvanskeligheder ind i forskellige grupper. En af ulemperne er, at eleven kan blive fastholdt i en position som værende i problemer, og derfor have svært ved at bryde med egne og andres forestillinger og forventninger. En af fordelene er, at det er nemmere som lærer at være mere handlingsorienteret mod det specifikke problem, når man kender grunden til det. Det er op til den enkelte lærer at gå ind og vurdere, om det kan hjælpe den specifikke elev, at der bliver sat ord på problemet, da elever vil tolke det meget forskelligt. Nogle elever vil tage det meget tungt, imens andre bedre vil kunne handle, hvis de fik det af vide. Læreren skal på bedst mulig måde gå ind i denne problemstilling og se på, hvilke grunde der ligger bag problemerne. Herigennem bliver læreren bedre til at handle, og kan være med til at eleven ikke udvikler angst i sit møde med undervisningsstoffet En situation som udvikler sig Det første som sker i situationen, hvor vanskeligheder bryder frem er, at der opstår en uro i eleven. Eleven ser andre som kan forstå og lave opgaverne, men det lykkes ikke for eleven at løse opgaven på en korrekt måde. I stedet for fremgang bliver eleven skuffet, og en konflikt truer imellem håb og reel mestring. Forventningerne bliver skræmmende, og situationer uden reel mestring fører til knuste forhåbninger og en følelse af afmagt. Med afsæt i dette, kan de udvikle angst for kommende opgaver og komme i matematikvanskeligheder (Hansen 2006:35). Sådanne situationer har mange elever i matematikvanskeligheder ofte oplevet. Disse tidligere erfaringer gør, at eleven går ind til timerne med nogle forudindtagne meninger og holdninger til matematikfaget og deres egne færdigheder. For at få et indblik i, hvordan de elever jeg interviewede oplevede en situation som denne, spurgte jeg dem om, hvordan de oplevede, at mange andre i klassen var færdige med opgaver, og de ikke selv var. A: Jeg har det lidt skidt med, hvis alle andre er færdige, og jeg ikke er. K: Nogle gange bekymrer det mig faktisk lidt. Disse to svar kan være med til at give et fingerpeg om, at sådanne situationer kan give negative oplevelser hos eleven, hvis de sammenligner sig med de andre elever, i stedet for at sammenligne sig med sig selv. For at komme dybere ind i denne problemstilling, spurgte jeg, om de sammenlignede sig med andre, eller om de fokuserede mere på, hvordan de selv klarede det. H: Nej jeg sammenligner mig ikke med andre, kun med mig selv. s. 14

13 K: Nu fokuserer jeg mere på, hvordan jeg selv klarer det, men det har jeg ikke altid gjort. Før sammenlignede jeg med andre, og fokuserede på, hvordan de klarede det. Og det gjorde mig sur og sådan, når jeg ikke var lige så god som dem. Eleverne beskriver her, at de ikke sammenligner sig med andre, men fokuserer mere på, hvordan de selv klarer det. Elev K s udtalelse omkring sammenligning beskriver de to forskellige situationer, som elever i vanskeligheder kan opleve. En central pointe man kan trække ud af interviewene er, at social sammenligning kan fremkalde negative følelser inde i eleven. Indenfor denne problemstilling omkring sammenligning er det relevant at se på elevernes målorientering i undervisningen, mener professor i pædagogisk psykologi Einar Skaalvik. Det har stor betydning om eleverne er jegorienteret, hvor de er meget optaget af social sammenligning med andre elever eller opgaveorienteret, hvor de sammenligner deres præstationer med tidligere præstationer, da det afspejler den proces, de befinder sig i under opgaveløsningen (Skaalvik 2008:201). Set ud fra dette er det derfor vigtigt, at læreren planlægger undervisning, som ikke lægger op til stor social sammenligning i klassen, da det kan være med til at skabe negative situationer for nogle elever, sådan som det før havde gjort for elev K. For at få et praksisperspektiv på denne teori, spurgte jeg i lærerinterviewene om, hvordan det påvirkede elever i matematikvanskeligheder, hvis de sammenlignede sig med andre. L: Afhængig af hvem de sammenligner sig med, kan det påvirke dem negativt eller positivt. Jeg vil sige, at for knap så gode elever, som sammenligner sig med nogle af de rigtig dygtige drenge, så kan de nemt tænke, at de lige så godt kan lade vær med at prøve, for de bliver aldrig lige så dygtige som dem. Her kommer de ind i en træls spiral, hvor de føler, at de ikke kan noget i forhold til de andre. Og for andre kan det, at sammenligne sig med andre være godt, fordi de kan tænke, at hvis hun eller han kan, så kan jeg måske også godt. Så det kan virke som en motivationsfaktor for nogle elever, hvis det er nogle som ikke ligger for langt fra dem, de sammenligner sig med. En anden lærer er mere skeptisk omkring social sammenligning. J: Jeg tror, at for deres egen skyld, er det ikke så godt, fordi de ikke er på de andres niveau, og derfor ikke kommer noget positivt ud af at sammenligne sig med andre. Men vi gør det også som lærer når vi giver en karakter, og man tager en nationale test, hvor man er middel, over middel eller under middel. Jeg tror at det er en del af systemet, at man opdrager dem til at sammenligne sig med de andre T: Har du en fornemmelse af, om elever sammenligner sig med andre eller med sig selv? s. 15

14 J: Jeg tror, at dem som oplever at de stiger et niveau, de begynder at sammenligne sig med sig selv i forhold til, hvordan de var tidligere. Men dem som har svært ved faget, de spejler sig rigtig meget i nogle andre elever i klassen. De tænker ofte, gid at jeg var lige så dygtig som ham eller som hende. Jeg tror, at de svage spejler sig meget i andre elever. Disse udtalelser viser, at der er forskellige syn på, om man skal benytte social sammenligning i klassen, og er en væsentlig pointe fra interviewene. Lærer L er konkret og udtaler, at eleven med problemer ikke skal sammenligne sig med elever som niveaumæssigt ligger langt fra dem, hvis det skal være positivt. Hvis det kan virke som en motivationsfaktor for eleven, kan det være konstruktiv at bruge social sammenligning, men brug af social sammenligning i undervisningen må ikke gøre, at elevens målorientering kun bliver jegorienteret. For som Hansen påpeger, må de ikke komme ud i for mange situationer, hvor de kan opleve uro og konflikt inde i sig selv, og derved udvikle angst for matematik. Disse situationer skal helst undgås, da matematikængstelse har negative indvirkninger, rapporterede Sheila Ford fra University of Staffordshire i 2005 i en undersøgelse. Undersøgelsen viste, at dem som havde matematikængstelse, lavede flest fejl i test (Hansen 2006:36). Matematikængstelse har altså konsekvenser, og det kan udvikle sig til matematikvanskeligheder og have indflydelse på elevens selvopfattelse. I tidsskriftet MONA udtaler Helle Damkjær fra CVU Alpha, at matematikvaskeligheder har følgevirkninger i form af lav selvopfattelse og bidrager til marginalisering (Busch 2006:89). Derfor er det vigtigt at se på, hvad selvopfattelse er og hvilke forskellige situationer, der kan have indvirkning på den. Igennem denne viden bliver læreren mere kompetent til at handle i situationer, hvor den primære grund til matematikvanskeligheden er den psykologiske. I det følgende afsnit vil jeg prøve at belyse forskellige dele af selvopfattelsen, og hvordan det hænger sammen med matematikvanskeligheder. 5 Selvopfattelse I problemformulering nævner jeg, at jeg gerne vil undersøge, hvordan det påvirker elevers selvopfattelse, at de kan være i matematikvanskeligheder. Derfor er det relevant at se på nogle af de forskellige situationer, som kan have indflydelse på elevers selvopfattelse. Selvopfattelse defineres af Skaalvik som enhver opfattelse, vurdering, forventning, tro eller viden som en person har af sig selv indenfor forskellige arenaer i livet (Skaalvik 2008:89). Selvopfattelsen er en vigtig forudsætning for personens tanker, følelser, motiver og handlinger, og den er med til at styre, hvilke forventninger man har til forskellige områder i livet. Selvopfattelsen bliver et resultat af de erfaringer, vi gør os i samspillet med andre og konstrueres i en social proces. Derfor er det ikke hensigtsmæssig at bruge vendingen elever med matematikvanskeligheder, da problemet her placeres i eleven, og det kan derfor s. 16

15 påvirke deres selvværdsfølelse negativt. Men henvisning til definitionen af matematikvanskeligheder jf. afsnit 4 vil en korrugering af talemåden til elever i matematikvanskeligheder (Hansen 2006:47) være mere korrekt, og ikke have den samme negative indvirkning på elevens selvværdsfølelse. Det kan også skabe mindreværdsfølelse hos eleven, hvis de får defineret problemerne som matematikvanskeligheder, da de kan se det som en tillagt værdi hos dem. Men på den anden side, kan en definition også være en lettelse hos eleven og forældrene, da man her konkluderer, at det ikke er barnet, der er noget galt med men et specifikt problem, som der kan gøres noget ved (Hansen 2006:17). Derudover kan det påvirke underviserens opfattelse af eleven, og derved skabe en fastholdelse i en position, hvis problemerne bliver defineret som matematikvanskeligheder. Disse aspekter omkring definitionen kan være med til at påvirke eleven. Det har derfor stor betydning, hvordan læreren arbejder med elevernes selvopfattelse og agerer i situationer, hvor eleven ellers nemt ville kunne opfatte sig selv som dårlig, netop fordi selvopfattelse hænger tæt sammen med præstationer (Skaalvik 2008: 90). Der er mange situationer i undervisningen, hvor læreren skal agere, så eleverne ikke får en oplevelse af ikke at kunne præstere. For at undersøge hvordan man kan agere i sådanne situationer, spurgte jeg lærerne om, hvordan man kan være med til, at elevernes forkerte svar på opgaver ikke kommer til at indvirke negativt på deres selvopfattelse. L: Jeg prøver at vende dem til, at deres forkerte svar ikke er så langt fra at være rigtig, og så gøre opmærksom på, hvis metoden var rigtig. Eller sige til dem, at det var godt forsøgt, eller fedt at de tør få sagt noget, men jeg hører lige andre også. Bagefter snakker vi sammen om på klassen, forskellige måder at løse problemet på. J: Jeg tror, at man må lave nogle øvelser med eleverne, hvor man har fokus på det med at lave fejl, kan blive vendt til noget positivt. De må ikke være bange for at komme i en situation, hvor de svarer forkert, og at det er okay at svare forkert. Det er også noget at man skal arbejde med, fra de er helt små. Og så skal man undgå for mange af de situationer med håndsoprækning, for her bringer man dem i en situation hvor de er utrygge. V: Jeg tænker, at det jo handler om at være meget anerkendende, og rose dem for det de kan, og måske for den måde de har gjort det på, og ikke fokusere så meget på, om det er det rigtige facit. Så jeg tænker, at prøve at finde alt det gode frem, og så hjælp dem videre med det som er forkert. En central pointe fra disse udtalelser er, at man skal være anerkendende overfor eleverne og lære dem, at det er acceptabelt at være i en proces, hvor man ikke kan det hele endnu. Eleverne skal støttes, så deres forkerte svar på opgaver ikke får så stor indflydelse på deres selvopfattelse. Deres selvopfattelse er situationsbestemt, så derfor er det vigtigt, at situationen omkring matematikundervisning bliver positivt s. 17

16 stemt. Lærer J nævner også, at det er noget, der skal arbejdes med fra de er små, så eleverne lærer at tackle situationer med opgaveregning, de ikke mestrer endnu. Her kan matematiklærerne i udskolingen opleve et problem, da de ikke tidligere i skolegangen har haft mulighed for at kunne lære dem hensigtsmæssige måder at gå til opgaverne på. Derfor kunne det være spændende at undersøge, hvilken indvirkning tidligere erfaringer har på eleven. 5.1 Tidligere erfaringer Elevens selvopfattelse har rødder i tidligere erfaringer og den måde, som disse er blevet forstået og tolket på. Det er altså en subjektiv opfattelse, og behøver derfor ikke at stemme overens med andres opfattelser af den samme situation (Skaalvik 2008:85). Disse erfaringer knyttes til følelser og bliver vævet sammen til et kort indeni hovedet på eleven, som bruges til at tolke nye hændelser og problemstillinger ud fra. Derfor spiller tidligere erfaringer ind på den nuværende situation (Lunde 2010:51). Mange nederlag i undervisningssituationer og i hverdagen vil sætte sine spor i eleven, og derfor kan der oparbejdes en modstand mod matematik. Dette kan skabe en ond spiral af nederlag og frustrationer i elevens videre skolegang, som er svær at bryde, og eleven kan miste lysten til at lære. Ideelt set skal eleven ikke komme i en sådan situation, hvor tidligere negative erfaringer fra opgaveregning smitter af på de opgaver, de får stillet i den pågældende time, da det har betydning for deres mestringsforventning. Som et led i undersøgelsen, spurgte jeg lærerne om, hvordan de kunne arbejde med dette. Svarene kan fremhæves i disse to eksemplariske udtalelser fra interviewene, hvor de hver beskriver det som værende væsentligt, at eleverne skal have mulighed for at kunne handle i enhver opgavesituation. L: Muligvis ved at finde ud af, om det er nogle bestemte slags opgaver, en bestemt type af opgaver, der har været et problem, sådan som det var med nogle af pigerne i klassen. Dette kan man handle på, ved at snakke individuel med dem om, hvor lige præcis problemet er. Og så evt. at komme frem til i fællesskab med dem, at de kan få nogle opgaver, som er nemmere og så få trænet det, uden resten at klassen skal vide det. V: Jeg tænker i hvert fald, at de skal starte nemt, i stedet for at de får alt for svære opgaver, så de bliver kvalt med det samme. Så hellere få startet lidt under niveau, og så stille og roligt få arbejdet sig op, end smide noget i hovedet på dem, så de bare får et nederlag igen. Ved at lade elever være med til at finde problemet, kan dette bevirke, at de kan forstå at problemet ligger i deres møde med stoffet jf. afsnit 4, og har derved mindre sandsynlighed for negativ indvirkning på deres selvopfattelse. Ved at starte nemt, som lærer V nævner, kan der også opbygges en forventning om mestring i kommende opgaver. Dette forhold med at starte for nemt, kan problematiseres, da der er fagligt pensum, som eleverne skal lære, og det er lærerens opgave at bringe eleverne i deres nærmeste s. 18

17 udviklingszone. Derfor er det vigtigt, som lærer J nævner, at klæde eleverne på til at møde de situationer de vil opleve i undervisningen. J: Ja, det må også være hele matematiklærerens store opgave. Man kan ikke undgå, at de oplever nogle situationer, som de har svært ved eller ikke kan løse med det samme, men at give dem instrumenter og måder til at kunne komme frem til løsningen. Det er med til at gøre dem bevist om, at det er i okay at lave fejl, det er okay ikke at kunne det hele, på det tidspunkt hvor de er. Undervisningen vil altid bære præg af, at eleverne møder nyt stof, så det er vigtigt, at de kan handle i sådanne situationer. Eleverne skal have oplevet situationer i tidligere undervisning, hvor de kunne håndtere og mestre nye opgaver, da tidligere erfaringer har en stor betydning for måden at gå til opgaver på. Nogle elever kan også have brug for en helt ny start evt. i form af et skoleskifte, for herved at bryde med nogle negative spiraler i undervisningssituationer. En ny start kunne fx være ved, at eleven tog på en efterskole. Men baggrund i denne antagelse spurgte jeg en af lærerne, som var efterskolelærer, hvad fordelene var ved at få eleverne på en efterskole, hvor man ikke kendte til deres fortid i matematik. V: Jeg synes egentlig, det er dejligt, at jeg bare kan starte helt forfra. Jeg kender dem jo ikke, og har ingen forudindtagede holdninger til dem. Nogle siger også, at de har haft rigtige dårlige erfaring i forvejen, og ser frem til et lærerskifte. Og de rammer vi har her, hvor vi har mulighed for at kunne hjælpe dem hele døgnet, er gode. Så hvis eleverne virkelig vil, så har de muligheden for at rykke sig rigtig meget. Og dette oplever jeg også, at nogle elever gør, når de lige pludselig har fundet ud af, at de faktisk godt kan finde ud af matematik. Dette er med til at understøtte, at det er i elevens møde med stoffet, at de kan komme i matematikvanskeligheder, og at det har indflydelse fra mange forskellige situationer i elevens verden. Derfor er det vigtigt at se på, hvad der kan være med til at skabe dårlige situationer for eleven, så man kan handle på det. Et af de områder, som kan have indflydelse på elevens selvopfattelse i faget er andres forventninger og holdninger. Man fortolker sig selv ud fra andres fortolkninger af en, hvor man reflekterer over, hvordan andre spejler én, hvilket påvirker elevens selvopfattelse. Personens syn på sig selv har afgørende betydning for, hvordan man fortolker den andens spejling. Selvom man fx bliver spejlet positivt, kan forståelsen være dårligere end meningen med spejlingen var (Skaalvik 2008:116). Denne viden skal læreren bruge i sit møde med eleven, for at eleven bliver spejlet på den bedst tænkelige måde. Det kan derfor være et stort problem, hvis læreren og/eller forældrene har den opfattelse, at vanskelighederne skyldes svage evner og manglende indsats fra elevens side, og spejler det til eleven (Lunde 2010:16). s. 19

18 Herved kan eleven få en følelse af at være dum, fordi han/hun fortolker andres spejlinger af sig selv. En anden uheldig faktor kan være, at betydningsfulde vokse for eleven har en opfattelse af, at det er unødvendigt at lære matematik (Hansen 2006:39) og holdninger som, i vores familie kan vi ikke finde ud af matematik. Alt dette har indflydelse på elevens holdninger og tilgang til faget. Eleven vil forme sig selv efter, hvordan han/hun tror, man bør være. Selvvurderingen er derfor et vigtigt aspekt ved selvopfattelsen. 5.2 Selvvurdering Skoleerfaringer og skolepræstationer er nogle af flere forhold, som påvirker selvværdet, som er personens vurdering af sig selv, og i hvilken grad man accepterer sig selv (Skaalvik 2008:106). Forskning viser, at elever med lavt selvværd er mere utrygge i skolesituationer (Skaalvik 2008:99). Derfor skal man i pædagogiske sammenhænge have det overordnede perspektiv, at man tilrettelægger undervisningssituationer, så eleverne kan bevare og udvikle deres selvværd på en positiv måde. Elevens egen oplevelse af at være i matematikvanskeligheder kan nemt være, at de føler sig mislykket og uintelligente. De har ofte kun en lille tro på egne evner, og tror ikke på en vedvarende ændring af deres muligheder (Lunde 2012:49). Derved kan lav faglig selvopfattelse også have store negative konsekvenser og have indvirkning på elevernes selvværd. Dette må læreren handle på ved at være nærværende, vise respekt og anerkendelse, og være et afgrænset empatisk selvobjekt for eleven jf. afsnit Her giver man dem mulighed for selvrefleksion, og dette kan være en afgørende faktor for, at de igen får troen på egne evner. Lindenskov trækker også et væsentligt aspekt frem, idet hun nævner, at underviserens mål må være at være med til at bygge selvtillid op hos eleven (Lindenskov 2006:65). Selvtillid har stor betydning for, om arbejdet med matematik lykkes. Når man som lærer er empatisk spejlende, giver man eleven mulighed for at kunne forholde sig overfor egne følelser. Hvis eleven ikke bringes i disse situationer, hvor han/hun kan bearbejde sine følelser omkring undervisningen, kan de gå ind og blokere for læringen hos eleven Følelsesmæssige blokeringer For at undersøge hvordan følelser kan blokere for læring, ville jeg gerne have eleverne i interviewene til at fortælle om, hvilke følelser de oplever i undervisningssituationer. Eleverne havde vanskeligt ved at forklare dette. Elev A havde svært ved at forholde sig til dette, og på de fleste spørgsmål indenfor området svarede han: Det ved jeg ikke. Hans kropssprog signalerede også, at han ikke var reflekteret omkring dette. Derimod var elev K kommet frem til, hvorfor han syntes, matematik var kedeligt. K: Altså, jeg er ikke så vild med matematik, fordi jeg ikke er så godt til det, så derfor synes jeg det er kedeligt. I arbejdet med at eleverne kunne blive mere reflekterede overfor deres følelser i undervisningen, kunne læreren til elev K og hjælpe ham med at finde ud af, hvorfor hans oplevelse var sådan. Her kunne hjælpen s. 20

19 være en samtale omkring, at frustrationerne over manglende opgaveløsning kan være med til, at fremkalde følelsen af kedsomhed i faget. Elevens faglige niveau kan smitte af på deres tanker og følelser omkring faget, og dette nævner lærer V også i interviewet. V: Det hænger jo nemt sammen, at hvis man er dygtig, så kan man også lide det. Så her er det vigtigt at hjælpe de elever som har svært ved matematik, og som måske ikke så godt kan lide det. I al indlæring spiller følelser en afgørende rolle, da informationer lettere huskes, når positive tanker er forbundet med det (Adler 2008:39). Følelsesmæssige blokeringer er betydningsfulde, da eleven her opretholder sin oplevelse af, at mislykkes med indlæringen, og det kan resultere i formindsket lyst og gå ud over motivationen. Det emotionelle aspekt forstyrrer mange elever i matematikvanskeligheder (Lunde 2012:62), og det kendetegnes ofte ved angst for kommende opgaver jf. afsnit 4.3.1, eller ifølge Magne en passivitet, hvor de ikke viser nogen interesse for at anstrenge sig (Jess 2009:18). Adler betegner dette som pseudodyskalkuli, hvor eleverne egentlig har kognitive og tankemæssige ressourcer til at kunne klare sig i matematik, men på trods af det, får de problemer. En opfattelse af at de ikke er dygtige nok, kan være dybt forankret i dem, og de søger at bekræfte dette billede igennem mislykkede forsøg i undervisningen (Adler 2008:89). Elevens opfattelse af sig selv, hænger derfor tæt sammen med, om han/hun vil opleve angst i matematik. I modsætning til Hansen, som mener, at angst kan fremkalde matematikvanskeligheder jf. afsnit 4.3.1, påstår Brian Sherman og David Wither med deres undersøgelse fra 2003, at angst ikke er årsag til dårligere matematiske præstationer, men enten at mangelfulde matematiske præstationer er årsag til angst, eller at der er en tredje faktor, som er årsag til begge (Jess 2009:18). Den tredje faktor kan være begrænset arbejdshukommelse eller begrænset matematisk effektivitet. Her er det ikke følelserne, som går ind og blokerer, men elevens manglende evner som bliver årsag til angst. Det er svært at vide, hvad der udløser angsten hos eleven, men da alle tilfælde af matematikvanskeligheder er unikke, skal læreren bruge sin specifikke viden om eleven til at hjælpe bedst muligt. Lige meget hvad der fremkalder angsten, er et af de vigtigste spørgsmål, eleven kan stille sig selv: Kan jeg lære at møde og håndtere min angst eller kommer den til at styre mit liv? (Adler 2008:220). Derfor spurgte jeg i lærerinterviewet om, hvordan de arbejdede med eleverne og deres følelser omkring matematik. Lærer L kom med et konkret bud på, hvordan man kunne arbejde med denne problemstilling. L: Det arbejder jeg rigtig meget med, med en af pigerne, og hende sidder jeg forholdsvis meget sammen med og laver opgaver. Jeg føler lidt, at hun er fastlåst, fordi hun ikke føler at hun kan mestre opgaverne, og så siger hun at matematik er noget lort. Dette har vi snakket s. 21

20 om nogle gange, og blevet enige om, at hun ikke må sige, for det gør noget ved den måde hun tænker omkring faget på. T: Så det er sådan en ond spiral L: For hende har det i hvert fald været en meget ond spiral, fordi hun låser med det samme det hedder matematik, og så mener hun, at hun ikke dur til noget og går helt i stå. T: Det er sådan hun ser på sig selv. L: Ja, og sådan har det åbenbart altid været, men jeg synes det at rose, og finde nogle ting hun godt kan, har hjulpet rigtig meget. Hun har fået nogle lettere opgaver fra lavere klassetrin, og hold da op, så kunne hun godt lave de her opgaver, ligesom alle de andre. T: Og så giver det en tro på sig selv L: Ja, og det smitter helt klart af på det der skal laves senere. Dette konkrete bud på, hvordan man kan arbejde med sådan en problemstilling, kan sammenfattes i en central pointe for arbejdet med elever og deres følelser. Eleven skal gives mulighed for at være selvreflekterende over sin måde at gå til opgaverne på, da han/hun herigennem bliver bedre til at håndtere og agere i situationer, hvor angst ellers kan opstå. Disse elever har brug for at blive positivt overrasket, så de kan komme ud af det, som lærer L her betegner som en ond spiral. Ved at læreren planlægger undervisningssituationer, hvor eleven kan få styrket sin selvtillid og opleve glæde, giver det eleven mulighed for at ændre på sin selvopfattelse af sig selv i matematikundervisningen. Dette er vigtigt at arbejde med, da elever i matematikvanskeligheder ofte har en svag negativ selvopfattelse (Lunde 2010:44). I sit arbejde må læreren se på hele læringssituationen som en indre bearbejdelses- og tilegnelses proces og en ydre samspilsproces imellem individet og omgivelserne (Illeris 2001:6), for at forstå den situation som udspiller sig for eleven. Læreren skal kunne agere i disse processer og hjælpe eleven videre ved at skabe nogle rammer, så de kan udvikle deres kompetencer indenfor faget. I det følgende afsnit, vil jeg koncentrere mig om den psykodynamiske dimension af læringssituationen og se på, hvordan læreren kan være med til, at eleverne får en større forventning af mestring igennem arbejdet i de to ovenstående processer. s. 22

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Bachelor 2013. Motivationens betydning for læring hos elever i matematikvanskeligheder. Nanna Louise Neesgaard Studienr.: 290425.

Bachelor 2013. Motivationens betydning for læring hos elever i matematikvanskeligheder. Nanna Louise Neesgaard Studienr.: 290425. Bachelor 2013 Motivationens betydning for læring hos elever i matematikvanskeligheder Nanna Louise Neesgaard Studienr.: 290425 Side 3 Bachelor 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Problemformulering...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik!

Specialundervisning!som!tidlig!indsats!i!matematik! Specialundervisningsomtidligindsatsimatematik LineHammer21109059 ProfessionsbachelorSpecialpædagogik1.April2014 Fagligvejleder:AnneBoyeHansen Pædagogiskvejleder:SusanneHvilshøj Antalanslag:72.486svarendetil27,9sider

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Klar til at lære. Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.

Klar til at lære. Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom. Klar til at lære Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.dk 1 Anette Søndergaard Læreruddannet 1986 Der er et behov for en særlig

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Trivsel og bevægelse i skolen

Trivsel og bevægelse i skolen Trivsel og bevægelse i skolen Søren Smedegaard Lektor, Cand. Scient. Idræt Ph.d. stipendiat. Innovationskonference VIA 16-11-2015 Indhold Trivselsdimensioner i skolen Hvorfor skal børn bevæge sig? Effekterne

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere