Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Idékonference om. Socialt Entreprenørskab. Line Elmegaard AAU Innovation, afd.

Transkript

1 2011 EVALUERING EVALUERING Idékonference om Idékonference om Socialt Entreprenørskab Socialt Entreprenørskab Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA

2 INDHOLDSFORTEGNELSE OM PROJEKTET UDVIND VÆKST... 2 Indhold og formål... 2 Aktivitetsevaluering... 2 Evalueringsmetode... 3 IDÉKONFERENCE OM SOCIALT ENTREPRENØRSKAB... 4 Baggrund... 4 Udformning... 4 IDÉKONFERENCENS DELTAGERE... 6 Deltagerantal... 6 Deltagerbaggrunde... 6 DELTAGERNES VURDERING AF IDÉKONFERENCEN... 8 Helhedsvurdering... 8 Fragmentvurdering... 9 Resultatvurdering

3 OM PROJEKTET UDVIND VÆKST Indhold og formål Udvind Vækst er et projekt, der i sin fulde form hedder "Det nordjyske uddannelsessystem som grobund for fremtidens vækstiværksættere". Projektet har til formål at styrke iværksætterkulturen på de nordjyske uddannelsesinstitutioner, og det konkrete mål er at udvikle og understøtte de nordjyske uddannelsesinstitutioners arbejde med at udvikle kompetencer inden for disse tre overordnede områder: Entreprenørskab Innovation Kreativitet Udvind Vækst er således et samlende initiativ for de nordjyske uddannelsesinstitutioner, og i projektet arbejdes der på alle niveauer i uddannelsessystemet fra folkeskole til universitetsniveau. Den primære målgruppe er institutionernes studerende, der skal udgøre fremtidens potentielle vækstiværksættere eller entreprenante arbejdsstyrke. En anden, men også meget vigtig målgruppe, er ledelserne, underviserne og vejlederne på de pågældende institutioner, idet det er dem, der skal sikre, at der er den fornødne vilje og de nødvendige kompetencer til at skabe en entreprenøriel kultur blandt eleverne og de studerende. Under Udvind Vækst arrangeres en lang række aktiviteter såsom kurser, camps, foredrag og konferencer. Dette sker løbende igennem hele projektperioden, der løber fra 2009 til Projektet er finansieret af EU s Socialfond med et samlet budget på kr Aktivitetsevaluering Som nævnt ovenfor afholdes der i regi af Udvind Vækst en lang række aktiviteter og arrangementer over den fireårige projektperiode. Disse aktiviteter udvikles og faciliteres af de medarbejdere, der er ansat på projektet, ofte i tæt samarbejde med relevante fagpersoner og andre institutioner. Da aktiviteterne udgør grundstenen i projektet, er det helt centralt, at disse også evalueres. Dette bliver de overordnet af den medarbejder, der har forestået aktiviteten, men vigtigst bliver de det 2

4 ved, at deltagerne på de forskellige aktiviteter spørges om deres oplevelser med at deltage i aktiviteten. Det er et krav fra EU s Socialfond, at der evalueres på de projekter, fonden støtter med midler, så derfor er denne viden helt nødvendig at indsamle men den er også meget vigtig at have for hele tiden at kunne udvikle og forbedre aktiviteterne. Evalueringsmetode De enkelte aktivitetsevalueringer forestås af en evalueringsmedarbejder i Udvind Vækst. Evalueringerne gennemføres som online surveys, hvor der efter hver afholdt aktivitet udsendes et kort spørgeskema til aktivitetsdeltagerne. Spørgeskemaet fremsendes på og skal besvares online, men besvarelserne anonymiseres naturligvis. Spørgeskemaet har to overordnede fokuspunkter: Beskrivelse af aktivitetens deltagere Beskrivelse af deltagernes vurdering af aktiviteten Spørgeskemaet vil være åbent to uger efter, det er sendt ud. Herefter analyseres dataene, og resultaterne af evalueringen præsenteres i en rapport som denne. Evalueringsrapporterne er offentligt tilgængelige og vil bl.a. være at finde online på projektets hjemmeside. 3

5 IDÉKONFERENCE OM SOCIALT ENTREPRENØRSKAB Baggrund Socialøkonomiske entreprenører siges at være ildsjæle med store hjerter, brændende engagement og enorm drivkraft. Alt sammen elementer, der bidrager med en væsentlig samfundsværdi, når de sociale entreprenører f.eks. skaber innovative arbejdspladser for sårbare mennesker, skæve eksistenser og socialt udsatte borgere. De løser vigtige opgaver både for, i og med samfundet og de løser dem såvel inden for humanitært arbejde, integration og miljø som indenfor socialt arbejde i bred forstand. Der er lighedspunkter mellem det sociale entreprenørskab og den mere traditionelle, forretningsmæssige entreprenørskab, men socialt entreprenørskab er også meget mere. Med socialt entreprenørskab er der ikke kun fokus på profitmaksimering, men også på social forandring. I socialt entreprenørskab er det stadig såkaldte entreprenørielle principper, der anvendes, men med henblik på at skabe og organisere en social forandring. Socialt entreprenørskab bliver dermed forudsætningen for at skabe nye og anderledes løsninger på de sociale udfordringer, den globaliserede verden af i dag står overfor. Det overordnede fokus på Idékonferencen om Socialt Entreprenørskab var, som det ligger i navnet, idéudvikling. Formålet var at inspirere gennem konkrete cases og faciliteret udviklingsarbejde, hvor man sammen på konferencen udviklede idéer og løsningsforslag, der kan lette vejen til driften af flere virksomheder og partnerskaber, som kan skabe både social og økonomisk værdi. Udformning Idékonferencen om Socialt Entreprenørskab blev afholdt på University College Nordjylland den 7. december Konferencen var arrangeret i et samarbejde mellem forskellige parter. Først og fremmest afdelingerne SEA Supporting Entrepreneurship at AAU og Videncenter for Innovation og Entreprenørskab (fie) på henholdsvis Aalborg Universitet og University College Nordjylland. Herudover fandt planlægningen sted i samarbejde med Huset Venture Nordjylland og communicate2innovate og var støttet med midler fra Center for Socialøkonomi og Udvind Vækst (EU s Socialfond). 4

6 Konferencen var arrangeret som halvdagskonference og henvendte sig til alle med interesse for området, om end den mest oplagte målgruppe qua konferencens indhold og formål var personer, der allerede i en eller anden form var beskæftiget inden for det socialentreprenørielle område. Konferencen var bygget op således, at der efter indregistrering var mulighed for at deltage i en fælles frokost. Selve konferencen blev åbnet af lederen for Videncenter for Innovation og Entreprenørskab (fie), der efterfølgende gav stafetten videre til konferencefacilitatoren. Dagen bestod herefter på skift i oplæg og idéarbejde. Indholdet i oplæggene bestod dels i casehistorier og faktuel viden, hvoraf førstnævnte blev forestået af Inger Steen Møller fra Huset Venture Nordjylland og Henrik Smedegård Mortensen fra Baisikeli, der begge er sociale entreprenører i socialøkonomiske virksomheder. Umiddelbart inden konferencens afslutning var der et oplæg om regeringens Civilsamfundsstrategi, som blev forestået af Thomas Dietz Godt fra Center for Socialøkonomi. 5

7 IDÉKONFERENCENS DELTAGERE Deltagerantal På Idékonferencen om Socialt Entreprenørskab var der 57 deltagere. Af disse har 22 besvaret det udsendte spørgeskema. Dette giver en svarprocent i surveyen på 39 pct., hvilket ikke er overvældende, og denne evalueringsrapport skal derfor ses i lyset heraf. Til gengæld har de 22 respondenter besvaret alle spørgsmål i surveyen. I tråd med deltagerlisten fremgår det af surveyen, at der var nogenlunde lige mange kvinder og mænd, der deltog på konferencen, dog med en lille overvægt af kvinder. Aldersmæssigt var en lille overvægt af deltagerne fra 46 år og opefter, mens godt 40 pct. var mellem 19 og 35 år. Næsten alle deltagerne var danske statsborgere, med undtagelse af to, der havde henholdsvis et andet europæisk statsborgerskab og et asiatisk. Deltagerbaggrunde Uddannelsesmæssigt er det gældende for halvdelen af deltagerne, at de har en baggrund i en lang videregående uddannelse, hvilket kan ses i sammenhæng med, at der var færre yngre deltagere. Dog var der to deltagere, hvis højest gennemførte uddannelse er en ungdomsuddannelse, mens den næststørste gruppe udgøres af deltagere på en mellemlang videregående uddannelse. Det vil sige, at deltagerne på konferencen helt overvejende var veluddannede personer, idet hele 91 pct. havde deres uddannelsesmæssige baggrund i en videregående uddannelse. 6

8 Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt Figur 1. Beskæftigelsessituation og uddannelsesbaggrund. N = 22 I forlængelse heraf viste surveyen også, at de fleste af deltagerne, 64 pct., er i beskæftigelse. Den næststørste gruppe udgøres med 23 pct. af studerende, mens en af deltagerne er selvstændig og to er arbejdsløse. Op mod 80 pct. af deltagerne er både bosiddende og geografisk arbejdende/studerende inden for Aalborg Kommune, mens henholdsvis 14 og 10 pct. er bosat og arbejder uden for Region Nordjylland. DET KORTE OVERBLIK: KONFERENCEDELTAGERNE Indenfor kategorien køn alder statsborgerskab uddannelsesbaggrund beskæftigelsessituation arbejdssted bosted var der flest... kvinder ældre danske med lange videregående uddannelser lønarbejdere fra Aalborg Kommune fra Aalborg Kommune Figur 2. Konferencedeltagere 7

9 DELTAGERNES VURDERING AF IDÉKONFERENCEN Helhedsvurdering Af surveyen fremgår det, at konferencedeltagerne generelt syntes, at de havde deltaget i en god konference. Faktisk var der ingen, der angav, at de samlet set syntes dårligt om konferencen. Dog var der 14 pct., der både havde fundet gode og dårlige ting ved konferencen. Med andre ord har hele 86 pct. i alt har angivet, at de enten syntes godt eller meget godt om Idékonferencen om Socialt Entreprenørskab, og samtidig svarede denne vurdering til de forventninger, deltagerne på forhånd havde haft til konferencen. Vil gerne deltage igen Vil ikke deltage igen Vil måske deltage igen I alt Ikke deltaget før Deltaget før I alt 77% 80% 77% 0% 0% 0% 23% 20% 23% 77% 23% 100% Figur 3. Tidligere deltagelse og fremtidigt deltageønske. N = 22 Denne tilfredshed blandt deltagerne kommer også til udtryk i lysten til at deltage i fremtidige arrangementer. Som det fremgår af figuren ovenfor, er der slet ingen, der ikke vil deltage i fremtidige arrangementer. Langt størsteparten vil gerne deltage i fremtidige arrangementer, mens de resterende måske vil. Hertil kommer, at hele 80 pct. af de deltagerne, der angav, at de gerne vil deltage i fremtidige arrangementer, faktisk er personer, der allerede har deltaget i Udvind Vækstarrangementer tidligere. I det hele taget kan det siges, at konferencedeltagere i udpræget grad var tilfredse med Idékonferencen om Socialt Entreprenørskab. 8

10 Fragmentvurdering Som nævnt i forbindelse med beskrivelsen af konferencens udformning, blev der dagen igennem vekslet mellem henholdsvis idéarbejde og oplæg. Konferencedeltagernes vurdering af disse oplæg er illustreret i figuren nedenfor. Inger Steen Møller, Huset Venture Nordjylland: Om at drive en socialøkonomisk virksomhed Henrik Smedegård Mortensen, Baisikeli: Om at drive en socialøkonomisk virksomhed Thomas Dietz Godt, Center for Socialøkonomi: Socialt entreprenørskab og regeringens Civilsamfundsstrategi Figur 4. Vurdering af oplægsholdere. N = 22 Ligesom med den overordnede vurdering af konferencen, er der også generelt tilfredshed med de enkelte oplæg. Oplægget fra Center for Socialøkonomi er det eneste, som ikke alle på konferencen deltog i, hvilket formentlig hænger sammen med, at oplægget foregik som det sidste på konferencedagen. Ligeledes er det kun ved oplægget fra Baisikeli, at der er deltagere, der har angivet en negativ vurdering. Dog er det samtidig det oplæg, som flest har angivet, at de syntes meget godt om. Det er således gældende for alle tre oplæg, at mindst 80 pct. af konferencedeltagerne var tilfredse med dem. Udover oplæggene var der også runder af idéarbejde, der foregik i grupper. Også her er det gældende, at deltagerne på konferencen generelt syntes, at disse seancer var givtige og 9

11 interessante, idet henholdsvis 32 pct. og 41 pct. har angivet, at de enten syntes godt eller meget godt om dem. Respondenter Procent Invitationen 8 36% Oplægsholderne generelt 15 68% Facilitatoren 15 68% Stedet 7 32% Varigheden 7 32% Forplejningen 8 36% Muligheden for at netværke 17 77% Ingen af de nævnte 1 5% I alt % Figur 5. Vurdering af delfragmenter. N = 22 I figuren ovenfor er oplistet forskellige af konferencens fragmenter, som deltagerne i surveyen havde mulighed for at angive, om de syntes godt om (undladelse tolkes dermed som syntes ikke godt om ). Kun én deltager har angivet, at vedkommende fandt, at ingen af de oplistede ting kunne siges at være noget godt ved konferencen. Således er det altså 21 ud af 22 deltagere, der mener, at der mindst var én god ting ved konferencen. Det, som flest (77 pct.) mente, var godt ved konferencen, var muligheden for at netværke. Dette vil altid være et af de væsentligste formål med at afholde en konference, og det er derfor positivt, at så mange fandt mulighed herfor på Idékonferencen om Socialt Entreprenørskab. To andre fragmenter, som udgjorde grundpillerne i konferencen, var de allerede omtalte oplæg og konferencens facilitator, og også i denne henseende vurderede en stor del af deltagerne på 68 pct., at disse var velfungerende dele i konferencens indhold. Endelig er det væsentligt at bemærke, at det for hvert af alle de øvrige oplistede ting er gældende, at et minimumsantal på 32 pct. vurderede dem som værende positive elementer ved konferencen. 10

12 Resultatvurdering I surveyen er der både spurgt ind til deltagernes generelle viden om entreprenørskab, innovation og kreativitet som fagområde og til deres mere specificerede viden om konferencens emne; socialt entreprenørskab. Der har også været spørgsmål omhandlende denne viden henholdsvis før og efter konferencen for derigennem at kunne afdække, i hvilket omfang konferencen har bidraget til vidensgenerering. I forhold til den viden, deltagerne havde forud for konferencen, er der væsentlig forskel på deres viden om entreprenørskab generelt og socialt entreprenørskab specifikt. Således har 68 pct. angivet, at de på forhånd havde en stor viden om det entreprenørielle område, mens det i forhold til socialt entreprenørskab er gældende for halvdelen af deltagerne. Samme billede tegner sig for de deltagere, der ikke havde nævneværdig forhåndsviden om området, idet det også var socialt entreprenørskab, som flest ikke vidste så meget om på forhånd. Hertil kommer de deltagere, der har angivet, at de hverken havde et stort eller et lille forhåndskendskab, hvilket for entreprenørskabsområdet generelt udgør 23 pct. og for det sociale entreprenørskab 27 pct. Viden om entreprenørskab, innovation og kreativitet som fagområde 77% 23% Viden om socialt entreprenørskab 82% 18% Figur 6. Vidensgenerering. N = 22 Som det fremgår af figuren ovenfor, er det en meget stor andel af deltagerne, der synes, at de efter konferencen har fået mere viden om både entreprenørskab generelt og om socialt entreprenørskab. Hertil kommer, at 77 pct. har angivet, at de ved at deltage i konferencen også fik konkrete tanker og idéer at arbejde videre ud fra. Dette må alt i alt siges at være yderst positivt, da det således kan konkluderes, at Idékonferencen har bidraget til en positiv vækst i 11

13 konferencedeltagernes viden om både entreprenørskab generelt og socialt entreprenørskab i særdeleshed. DET KORTE OVERBLIK: DELTAGERVURDERINGERNE Indenfor kategorien tidligere deltagelse fremtidig deltagelse oplæg idéarbejde godt ved konferencen viden om entreprenørskab generelt viden om socialt entreprenørskab samlet vurdering var der flest, der... ikke havde deltaget før gerne vil deltage igen syntes godt om dem syntes godt om det valgte muligheden for at netværke fik øget deres viden fik øget deres viden syntes godt om konferencen Figur 7. Deltagervurderinger 12