Man tænker jo ikke yes, nu sender SKAT mig et brev.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Man tænker jo ikke yes, nu sender SKAT mig et brev."

Transkript

1 Man tænker jo ikke yes, nu sender SKAT mig et brev. - En kvalitativ undersøgelse af et brev fra SKAT. Af Maryam Mirkhani Signe Holm Nielsen Rólant Waag Dam Freja Nissen Eilertzen Maya Krone Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Kommunikation V K1 - V K2 Vejleder: Karsten Pedersen Antal anslag: Antal normalsider: 62,6 Januar 2011

2 Abstract Abstract In 2008 SKAT initiated project Godt Sprog i SKAT. The T e main ain target o o the t e project i i to re rite rewrite the organization letter and in thi way optimize and make the organization more efficient and thereby offer a better service to their customers. To evaluate the project SKAT has made some internal research on the effect of the rewriting of the letters, mainly quantitative studies with focus on the text. In this report we examine a letter from SKAT s Centralregistret for Motorkøretøjer, the original version as well as the rewritten. Through qualitative methods, individual interviews and focus groups, we attempt to find out what the receivers think about the two different versions and if the rewriting has any impact. And contrary to most of SKAT s assessments and internal studies on the rewriting our focus also is contextual and not only textual. We found that even though there was no significant difference in the way the participants in the interviews and focus groups referred to the two letters, the rewriting has an impact. We also found that many other things has an influence on the way that the receiver read and understand letters from SKAT, for instance the personal relation to SKAT, the layout of the letter and the receivers image of the organization in general.

3

4 Kopi af det originale standardbrev

5 Kopi af det omskrevne standardbrev

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 08 Indledning 13 Baggrund om projekt Godt sprog i SKAT 13 Evaluering af omskrivningen 14 Karakteristik af brev fra Centralregistreret for Motorkøretøjer 19 Metode 19 Videnskabsteoretisk udgangspunkt 19 Samarbejde med SKAT 20 A græn ning 20 Rekruttering af deltagere 22 Empiriproduktion 27 Analy e trategi 31 Analyse 31 Modtagelsespraksis 33 Deltagerne op attel e a SKAT 39 Relation 42 Er aringer 44 Receptionsanalyse 44 Relevansopfattelse 47 For tåel e 50 Konstruktionsbevidsthed 53 Holdning 55 Handling 59 Begrebsliggørelse 59 Omskrivningens betydning for receptionen 61 Andre betydningsfulde faktorer for receptionen

7 Indholdsfortegnelse 62 Hvad SKAT kan opnå med omskrivningen af brevet 65 Konklusion 69 Kritisk refleksion 73 Litteraturliste 77 Bilag 1-27 kan findes på vedlagte CD. 1. Interview med Jonas 2. Interview med René 3. Interview med Hannah 4. Interview med Mette 5. Interview med Sonja 6. Fokusgruppe 1 7. Interview med Pia 8. Interview med Rune 9. Interview med Bente 10. Interview med Hans 11. Interview med Johannes 12. Fokusgruppe Billeder til billedøvelse 14. Ord til ordøvelse 15. SKAT trategi Pilotundersøgelse 17. Interviewguide 18. Rekrutteringsbrev 19. Opfølgende brev til deltagerne fra SKAT 20. Opfølgende brev til øvrige deltagere 21. Originalt brev om vægtafgift, version Y 22. Omskrevet brev om vægtafgift, version X 23. Cases til testbrevet 24. Fordeling af breve og cases blandt deltagerne før interviewundersøgelse 25. SKAT måling af godt sprog. Epinion Capacent 26. Inddrivelsesbreve telefoninterviews med restanter 27. Projektbeskrivelse af projekt Godt sprog i SKAT

8 Indledning

9 Indledning Indledning og så ser du SKAT-logoet som det aller allerførste. Og så tænker du bare Jesus Christ! Det gør man. Man tænker jo ikke YES, nu sender SKAT mig et brev. Endelig. (Jonas, fokusgruppedeltager). SKAT lancerede i 2008 projekt Godt sprog i SKAT. Projektet er en massiv sproglig opdatering, som gennem omskrivning af knap standardbreve over en flerårig periode skal optimere og effektivisere SKATs kommunikation med borgere, virksomheder og andre myndigheder i Danmark. Godt sprog i SKAT har lanceret en sprogpolitik, som er en del af et paradigmeskifte i organisationens kommunikationspraksis og overordnede strategi. Visionen er at skrive med modtageren i centrum, at skrive korrekt og forståeligt og at skrive imødekommende (Sørensen, 2009: 24). Et så progressivt og enormt kommunikationsprojekt i en offentlig organisation som ellers ofte beskyldes for at have et kedeligt image som et konservativt og bureaukratisk samfundsorgan, der henvender sig til landets borgere i et kompliceret og formelt sprog med en nedsættende tone har fået os til at spærre øjnene op og har vækket vores faglige nysgerrighed som kommunikationsstuderende. Har omskrivningen overhovedet nogen effekt, og hvordan kan man undersøge, om et projekt af denne karakter er frugtbart og realiserbart? Vi synes, det er interessant at undersøge, hvordan og om projekt kan gøre en forskel, og vi har derfor taget kontakt til SKAT og indledt et samarbejde med projektlederen for Godt sprog i SKAT. Som en del af en politisk vedtaget resultatkontrakt bliver SKAT målt på tilfredsheden hos kunderne (borgere og virksomheder), og der er derfor opstået et behov for at evaluere på effekten af projektet for at legitimere det politisk og økonomisk. Samtidigt oplever SKAT fra politisk side krav om effektiviseringer af organisationen, og også denne effekt ønsker SKAT at dokumentere ved omskrivningen. Hidtil har evalueringerne af omskrivningernes effekt primært været en række kvantitative undersøgelser, som især har fokuseret på modtagelsen af det sproglige og tekstinterne i brevene. Som kommunikationsstuderende har vi undret os over det manglende kvalitative fokus på de kontekstuelle faktorers indvirken på modtagelsen af SKATs breve. Hvilken betydning har det som ligger før, under og efter modtagelsen for selve modtagelsessituationen? Hvordan

10 Problemformulering spiller fx personlige forhold, holdninger og erfaringer med SKAT ind? Influerer brevets layout, farve og kvalitet receptionen, og hvilke andre barrierer kan der opstå for modtagelsen af brevene? I samarbejde med Godt sprog i SKAT har vi udvalgt en afgiftsopkrævning fra Centralregistret for Motorkøretøjer. På baggrund af en oprindelig og en omskrevet version af brevet vil vi gennem kvalitative interviews undersøge, hvilke forskelle der er i receptionen af de to breve samt hvordan og hvilke faktorer, der spiller ind på modtagelsen af brevene. 1 1 Brevene er trykt på side 4 og 5 og findes desuden i bilag 21 og

11 Problemformulering: Gennem kvalitative interviews og fokusgrupper undersøger vi, hvad omskrivningen af brevene betyder for receptionen af brevene hos deltagerne, hvilke andre faktorer der kan have indflydelse på receptionen og hvad SKAT kan opnå med en omskrivning. Med reception mener vi deltagernes forståelse og opfattelse af brevet, altså ikke kun den fysiske modtagelse af det at få et brev, men også hele konteksten omkring modtagelsen. Hvilke tanker sætter modtagelsen af sådan et brev i gang hos modtageren, hvad er der på spil socialt og hvilke påvirkninger er der omkring situationen. Derudover nævnes, at vi vil undersøge, hvilke andre faktorer der har indflydelse. Her mener vi de aspekter, der også kunne spille en rolle for, hvordan receptionen af brevene falder ud hos modtagerne. Vi ønsker med andre ord at kunne sige noget om de andre omstændigheder, herunder den sociale praksis, som påvirker modtagerens reception. Uddybning af problemformuleringen For at svare på problemformuleringen har vi arbejdet ud fra følgende arbejdsspørgsmål. Hvilke barrierer og forudsætninger er der for forståelsen af brevenes budskab? Hvilken opfattelse har deltagerne af SKAT? Hvilke forventninger har deltagerne til brevene? Hvordan opfatter deltagerne relationen mellem dem og SKAT? Hvilke mål kan SKAT opfylde ved omskrivning af brevene? 11

12 12

13 Om projekt Godt sprog i SKAT Baggrund om projekt Godt sprog i SKAT Projekt Godt sprog i SKAT omskriver som fortalt samtlige standardbreve i SKAT med udgangspunkt i SKATs sprogpolitik (skat.dk 1) og deres nye, bærende strategi 2 (bilag 15). Projektet består af en central, koordinerende sproggruppe i koncerncentret samt en række skattefaglige omskrivergrupper i regionerne. Projektet havde opstart i 2008 og var rammesat til tre år, men er for nylig blevet forlænget frem til år Arbejdet med omskrivningerne er stadig i gang, og siden projektet startede, har medarbejderne omskrevet cirka 3000 af de godt unikke standardbreve og standard- s, som ligger i SKATs centrale systemer (bilag 27). Det har været muligt at igangsætte et så omfattende projekt, fordi SKAT de seneste år har foretaget et stort organisatorisk kursskifte. Som et led i de store omstruktureringer i forbindelse med kommunalreformen i 2005 og centraliseringen af statens skatteanliggender, har SKAT udarbejdet en ny, bærende strategi og forretningsfilosofi, hvor service og kontrol står centralt i SKATs udgående aktiviteter (bilag 15). Det betyder, at SKAT på den ene side vil fokusere på vejledning og service, så borgere og virksomheder 3, som gerne vil efterleve reglerne, får hjælp til det, mens de på den anden side vil målrette kontrollen overfor dem, der bevidst søger at omgå systemet. Målet er at fastholde eller reducere skattegabet, så den sorte økonomi formindskes, at effektivisere kundehåndteringen og arbejdsgangene, og at få større kundetilfredshed, da SKAT som en del af kommunalreformen nu måles på kundetilfredshed ud fra en resultatkontrakt indgået med Finansministeriet (skat.dk 2). I SKAT kalder man den nye strategi for et paradigmeskifte (skat.dk 2). Paradigmeskiftet markerer også et skift i relationen mellem SKAT og deres kunder 4, borgerne. Hvor relationen før har været et forhold mellem over- og underordnet, som vi med Jensens ord kan kalde myndighed-borger (Jensen, 1998: 121), ønsker SKAT nu et skift i relationen til et mere ligeværdigt forhold, som man kan kalde servicevirksomhed-kunde. I sprogpolitikkens tre hovedpunkter, skriv med modtageren i centrum, skriv korrekt og let forståeligt og skriv imødekommende (skat.dk 1), kan man se, hvordan netop relationsaspektet og vejledningsaspektet er vægtet tungt, idet modtageren og dennes forståelse bliver det primære hensyn. Serviceholdningen understreges yderligere, idet det ikke er nok at skrive modtagerrettet det kal og å ke på en imødekommende måde. Evaluering af omskrivningen Alle de forskellige tiltag i SKAT, som er påbegyndt i forbindelse med implementeringen af strategien, bliver løbende undersøgt og evalueret. I projekt Godt sprog i SKAT evaluerer man løbende på, hvordan modtagerne af standardbrevene opfatter de omskrevne breve. Dette projekt tager udgangspunkt i strategien gældende fra , da de omskrevne breve er udarbejdet på baggrund af denne version af strategien. Da man på SKATs hjemmeside ikke længere kan finde den version af strategien, som var gældende, da brevet blev omskrevet og projekt Godt sprog i SKAT blev startet, har vi vedlagt et udskrift i bilag. Da dette projekt undersøger borgernes modtagelse af breve frem for virksomhedernes, vil vi fremadrettet kun skrive om SKATs relation til de private borgere, selv om SKAT naturligvis også arbejder strategisk med relationen til virksomhederne. SKAT betegner borgerne som kunder, hvilket markerer organisationens perspektivskifte i forhold til borgerne. I dette projekt bruger vi termen borger, med mindre det af sammenhængen fremgår, at vi refererer til 13 SKATs betegnelse, kunde.

14 Om projekt Godt sprog i SKAT En stor del af de undersøgelser 5, som vi i forbindelse med dette projekt har fået indsigt i, er gennemført som kvantitative undersøgelser af standardbreve på forskellige områder, fx inddrivelse og motor. Fælles for undersøgelserne er, at de alle fokuserer på modtagelsen af de originale tekster Indledning og de omskrevne tekster, men ikke på konteksten. Kun en enkelt kvalitativ undersøgelse fokuserer også på andre faktorer, nemlig hvordan modtagerens situation på modtagetidspunktet påvirker opfattelsen af brevet (bilag 26). De forskellige undersøgelser fokuserer alle på to dimensioner i brevteksterne; det som lektor og forsker i faglig formidling Leif Becker Jensen kalder emnekommunikationen og relationskommunikationen (Jensen, 1998: 51). Emnekommunikationen handler om forståelighed og fokuserer på det mål i sprogpolitikken og strategien, som handler om, at brevene fra SKAT skal være forståelige for modtageren og tage udgangspunkt i modtagerens situation. Relationskommunikationen handler derimod om, hvad SKAT udsender af signaler gennem sin kommunikation, og hvordan modtageren opfatter afsenderen, altså relationen mellem de to. Relationskommunikationen har dermed også betydning for organisationens image. Samtlige undersøgelser af modtagelsen af de omskrevne breve viser, at modtagerne synes bedre om de omskrevne breve end om de originale, uanset hvad brevets budskab i øvrigt måtte være. Men samtidig er de forskellige undersøgelser ikke entydige med hensyn til effekten i forhold til de to dimensioner: Epinion Capacent konkluderer i en stor kvantitativ undersøgelse af udvalgte standardbreve om restance (bilag 25), at omskrivningen af de undersøgte standardbreve har gjort budskabet mere forståeligt for modtagerne (emnekommunikationen), mens de omskrevne breve ikke fører til en nævneværdig bedre opfattelse af SKAT (relationskommunikationen). I en kvalitativ undersøgelse af et brev om lønindeholdelse lyder konklusionen derimod, at forståelsen ikke blev bedre gennem omskrivning af brevet (bilag 26). Til gengæld var reaktionen på omskrivningen mere positiv, og modtagerne blev klar over deres handlemuligheder og følte sig inviteret til at gå i dialog med SKAT. Denne undersøgelse viste dermed det modsatte af den førnævnte, nemlig en effekt i forhold til relationskommunikationen frem for emnekommunikationen. Forskellene i resultater er værd at notere sig, selv om det måske ikke er overraskende, at der vil være forskelle i modtagerens opfattelse af SKATs breve, idet SKAT har hele Danmark som sin målgruppe, og henvender sig til borgere og virksomheder i mange forskellige henseender. Karakteristik af brev fra Centralregistret for Motorkøretøjer Det standardbrev, som vi undersøger i projektet, hører til et helt andet domæne, end de breve om inddrivelse og restance, som evalueres i de ovennævnte undersøgelser. I dette projekt undersøger vi en original og en omskrevet version af et brev om vægtafgift fra Centralregistret for Motorkøretøjer (bilag 21 og 22). Brevet er for nylig blevet omskrevet og er i skrivende stund ikke taget i brug i den nye version. Det er stilet til ejere og/eller brugere af indregistrerede køretøjer og er en opkrævning af afgift af køretøjet. Brevet sendes ud til modtagere, som netop har indregistreret et nyerhvervet køretøj eller som har foretaget ændringer i registreringen af et køretøj, som de ejede eller var brugere på i forvejen. Ligesom det er tilfældet med mange andre standardbreve i SKAT, ligger det brev vi undersøger 5 De forskellige undersøgelser er oplistet i oversigten over materiale fra SKAT i litteraturfortegnelsen. 14

15 Om projekt Godt sprog i SKAT på et system, som ikke administreres eller ejes af SKAT selv 6. Det betyder, at det kun (mod betaling) er muligt for SKAT at ændre på brevets tekst, og ikke på hverken layout eller på placeringen af de datafelter med oplysninger om køretøj, dato og beløb, som er øverst i brevet. Forskellene på den originale og den omskrevne version er derfor udelukkende at finde i brevets tekst. Da brevet om vægtafgift er det gennemgående casemateriale i dette projekt, og vi undersøger forskelle i modtagelsen af den originale og den omskrevne version, vil vi nu lave en lille karakteristik af teksterne i de to versioner. Disposition Begge versioner af brevet er disponeret sådan, at der indledningsvis er fem linjer med oplysninger om, hvilket køretøj der opkræves afgift af, hvilken periode samt hvilket beløb. Den originale version består derefter af fire afsnit, mens den omskrevne har fået et afsnit ekstra, nemlig fem. Det tilføjede afsnit findes i starten af brevet og indeholder nogle oplysninger, som ikke er i det originale brev, nemlig information om, hvorfor SKAT henvender sig til borgeren: Du skal betale afgift af dit køretøj (bilag 22: 4-8) 7. De efterfølgende fire afsnit indeholder stort set samme information, dog er der stor forskel på, hvordan informationen formidles, og i hvilken rækkefølge informationen kommer i afsnittene. Samtidig er der byttet om på nogle af afsnittene, så afsnittet om fremtidige betalinger i den omskrevne version kommer før afsnittet om skift af køretøj. Enkelte informationer er i det omskrevne brev fjernet helt, fx oplyses det ikke, hvor den nye ejer skal afmelde eller ejerskifte sit køretøj, nemlig på et motorkontor (bilag 22: 27-28), og gebyrets størrelse på 65 kr. er også fjernet i den omskrevne version (bilag 22: 31). Men der er også tilføjet få informationer, fx at overførsel af tidligere afgift til modtagerens konto sker automatisk (bilag 22: 25). Forskellene i dispositionen viser, at forandringerne i brevet ikke blot er stilistiske omskrivninger, men at der er lavet overvejelser om, hvilke informationer, man ønsker at give modtager og i hvilken rækkefølge. Introduktionen i det nye brev placerer brevets hovedbudskab først i brevets tekst: Du skal betale afgift af dit køretøj (bilag 22: 6). Overskrifterne i det omskrevne brev er også ændret, så de i højere grad er modtagerrettede, idet de taler direkte til modtageren ved brug af de personlige pronomener du og vi. Denne form bruges kun i én overskrift i det oprindelige brev: Har du skiftet bil? (bilag 21: 13). Stilistiske træk De tilistiske forandringer i teksten er måske de mest iøjnefaldende. I begge versioner af brevet optræder der en del fagtermer, som ikke forklares yderligere, men forudsættes kendte, fx afgift, reguleringsbeløb og ejerskifte. I det omskrevne brev er der dog fjernet nogle af de fagtermer, som optrådte i den oprindelige version, fx hovedforfaldsmåned og forfaldsmåned. I stedet erstattes termen af en forklaring: den del af perioden, hvor dit køretøj ikke har været registreret (bilag 22: 12-13). 6 Systemet hedder CRM3 og er det system, som Politiet benyttede før SKAT overtog Centralregistret for Motorkøretøjer i forbindelse med kommunalreformen i I slutningen af 2010 kommer der efter planen et nyt Centralregister for Motorkøretøjer, som ejes og administreres af SKAT selv. 7 I dette afsnit henvises til brevene i bilag 21 (original version) og 22 (omskrevet version) på denne måde: I parentesen nævnes først bilagsnummeret, og efter kommaet nævnes det eller de linjenumre, som refereres til i bilaget. 15

16 Om projekt Godt sprog i SKAT Den omskrevne version har væsentligt færre verbalsubstantiver end den originale. De mere abstrakte og Indledning kompakte verbalsubstantiver, som beregning, opkrævning og tilmelding, optræder i den omskrevne version som verber, fx bliver formuleringen Opkrævningen vil blive udsendt til brugeren af køretøjet (bilag 21: 21-22) til Vi sender indbetalingskortet til den, der er registreret som bruger af køretøjet (bilag 22: 16-17). Omskrivningen gør teksten mindre kompakt og gør det mere gennemskueligt, hvem der skal gøre hvad, ligesom brugen af et handlende subjekt vi gør stilen mere personlig (Jensen, 1998: 82-86). Samtidig er verbalsubstantivet opkrævning helt forsvundet i det omskrevne brev, og perspektivet er mere modtagerrettet: vi kræver op bliver omskrevet til du skal betale (vores formuleringer og kursiveringer). I den omskrevne version er der også væsentligt færre passiver end i den originale. Den omskrevne version rummer én passiv, betales (bilag 22: 16), mens den originale version bruger passiv seks gange. Passivformen i den originale version er ligesom brugen af verbalsubstantiver med til at gøre formen upersonlig, og i nogle konstruktioner kan den også være med til at sløre det handlende subjekt (Jensen, 1998: 90), fx i linje 28 i den originale version: Overskrides betalingesdatoen (sic!), tillægges renter og et gebyr på 65 kr. (bilag 21: 28-29). I den omskrevne version er den passive sætningskonstruktion ændret til aktiv, og stilen bliver derved mere personlig, ligesom det bliver helt tydeligt, hvem der forventes at gøre hvad: Hvis du betaler for sent, opkræver vi renter og et gebyr (bilag 22: 31). Efter den stilistiske og informationsstrukturelle omskrivning af brevene bliver sprogbrugen altså mere personlig og aktiv, og mindre abstrakt, og det bliver tydeligere, hvem der gør hvad. Tekstens budskab fremhæves, og tekstens informationer præsenteres ud fra et modtagerrettet perspektiv. Lidt forsimplet kan man sige, at den omskrevne version følger den norm om en normalkode, som er opstået inden for den sproglige rådgivning inden for de sidste 40 år. Normalkoden er forestillingen om, at man kan skrive, så almindelige mennesker kan forstå det (Jensen, 1998: 24). Inden for sprogvidenskaben er der bred enighed om, at normalkodens stilistiske og informationsstrukturelle greb, som vi genfinder i den omskrevne version, forbedrer emnekommunikationen, fordi der benyttes et sprog, som nærmer sig det dagligdags talesprog og journalistens sprog (Jensen, 1998: 51-52). Til gengæld er der mere uenighed om, hvordan en omskrivning til normalkode påvirker relationskommunikationen, ordi proget og å ender ignaler om relationen mellem a ender og modtager. 16

17 17

18 18

19 Metode Metode I dette afsnit gennemgår vi vores videnskabsteoretiske udgangspunkt for projektet, den metodiske fremgangsmåde i vores empiriproduktion, og de overvejelser, der ligger til grund, samt vores valg af analysestrategi. Videnskabsteoretisk udgangspunkt Videnskabsteoretisk tager projektet udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske virkelighedsforståelse. Her er præmissen i korte træk, at der ikke er én virkelighed, men at der opstår flere forskellige virkeligheder i samspillet mellem mennesker og i forskellige kontekster. Denne forståelse er desuden meget sproglig i den forstand, at sproget er en væsentlig ingrediens i at definere koncepter og situationer og dermed i selve virkelighedsopfattelsen. Alt i alt spiller den socialkonstruktivistiske forståelse godt sammen med, hvad vi ønsker at undersøge i projektet, da den giver os nogle redskaber til at forstå både vores egen opfattelse og brug af SKATs kommunikation, og samtidig til at se på den virkelighed, der skabes mellem deltagerne i fokusgruppen. Vi trækker også på den hermeneutiske forståelsescirkel i vores analyse. Som vi senere viser, foregår vores undersøgelse på flere niveauer, og det er derfor vigtigt for os at holde for øje, hvordan interaktionen mellem del og helhed påvirker de forskellige virkeligheder - at der fx kan være en udvikling i deltagernes holdning til SKATs breve fra det individuelle interview til fokusgruppeinterviewet. I denne forståelse er det altså fortolkningen af interviewteksten, der er i hovedsædet (Kvale, 1997: 57). Vores delmål er dog også fænomenologisk i sin natur. Vi ønsker gennem vores undersøgelse at komme med en dybere forståelse af, hvilke forhold der gør sig gældende i forhold til borgernes modtagelse af kommunikation (breve) fra SKAT og samtidig at kunne bidrage med kvalificeret viden om effekten af omskrivninger af organisationers tekster. I analysen vil vi forsøge at trække de væsentlige dele ud af interviewet, i stedet for at give alle fortolkninger lige stor vægt. Vi vil altså søge efter de fænomener, som har betydning for modtagelsen og forståelsen hos deltagerne, for at kunne sige noget om disse fænomeners væsen (Kvale, 1997: 62-63). Samarbejde med SKAT Vi har gennem hele projektarbejdet samarbejdet med de projektansvarlige for projekt Godt sprog i SKAT, projektleder Christina Holgård Sørensen og Dorte Palm. Samarbejdet har givet os adgang til store mængder materiale om Godt sprog i SKAT, som normalt ikke er offentligt tilgængeligt (oversigt over materialet findes i litteraturlisten), og vi har haft adgang til viden og ressourcer, fx hjælp til at etablere kontakt med, og udsende rekrutteringsbreve til, mulige deltagere i vores undersøgelse. Vi har også deltaget i møder med de projektansvarlige og et styregruppemøde, hvor vi har fremlagt vores foreløbige konklusioner. Vi har gennem hele processen haft frie hænder med hensyn til at planlægge og udarbejde vores undersøgelse, ud fra vores egne vidensinteresser. Der har fra Godt sprog i SKATs side hverken været stillet krav eller forventninger til vores undersøgelse, til gengæld har vi oplevet stor interesse omkring vores resultater. De breve fra Centralregistret for Motorkøretøjer, som denne undersøgelse tager udgangspunkt i, har vi fundet frem til i samarbejde med Godt sprog i SKAT. Vi 19

20 Metode 20 valgte brevet, fordi det tilhører en meget udbredt og almindelig kendt brevgenre, nemlig opkrævningen, og fordi det ikke kun indeholder tekst, men også en del layout, hvilket vi synes er interessant, da SKATs egne undersøgelser ikke medtænker denne dimension. Desuden er brevene omskrevet for nyligt, og derfor aktuelle for Godt sprog i SKAT. En sidste overvejelse er, at emnet i brevene er en generel opkrævning, som går ud til alle bilejere, der indregistrerer eller omregistrerer deres bil. Det er derfor ikke et personfølsomt emne. Samarbejdet afsluttes efter projekteksamen med en rapport til SKAT om resultaterne af nærværende undersøgelse, samt et mundtligt oplæg ved Godt sprog i SKATs næste styregruppemøde. Afgrænsning Projekt Godt sprog i SKAT omskriver samtlige standardbreve i SKAT, og derfor er vi naturligvis nødt til at afgrænse vores undersøgelsesområde. Som vi tidligere har været inde på, er SKAT en offentlig myndighed og de har derfor en forholdsvis stor og uhåndgribelig målgruppe, som inkluderer både borgere, virksomheder og andre myndigheder i Danmark. Vi har i dette projekt valgt at indskrænke målgruppen til kun at gælde gruppen af privatpersoner. Det er dog stadig en stor modtagergruppe, som det ville være forkert at anskue som en homogen gruppe, men ikke desto mindre er de alle skatteydere, hvilket gør det muligt at antage, at hovedparten har kendskab til SKATs kommunikation. Vi har yderligere valgt at indsnævre os til at beskæftige os med skriftlig kommunikation, og herunder ét brev om vægt- og grøn afgift fra Centralregistret for Motorkøretøjer, som den pågældende modtager opkræves i forbindelse med sit registrerede køretøj. Rekruttering af deltagere I vores undersøgelse deltager i alt 10 personer fordelt på to fokusgrupper. Deltagerne er rekrutteret gennem to kanaler. Først forsøgte vi med hjælp fra SKAT at rekruttere deltagere, som for nylig havde modtaget brevet om afgift. Vi udarbejdede et rekrutteringsbrev (bilag 18), som SKAT sendte til 250 personer i Storkøbenhavn, som i ugerne forinden havde modtaget den oprindelige version af brevet. Vi håbede naturligvis udelukkende at kunne rekruttere gennem det udsendte rekrutteringsbrev, så alle deltagerne ville være reelle modtagere af brevet, men ud af de 250 breve, fik vi desværre kun fire henvendelser, og i alt kun tre deltagere. Derfor blev vi nødt til at rekruttere de sidste syv personer gennem en anden kanal, nemlig vores egne, personlige netværk. Denne rekrutteringsform kalder Helle Neergaard i sin bog Udvælgelse af Cases i kvalitative undersøgelser for netværksrekruttering eller snowball effekt, hvilket betyder, at man bruger egne netværk til at finde deltagere (Neergaard, 2007: 41). Vi stillede det krav til deltagerne, at de skulle eje et indregistreret køretøj eller som minimum være i besiddelse af et kørekort, så de ville have samme forudsætninger for at forstå brevet som dem, vi rekrutterede gennem SKAT. Samtidig har vi været opmærksomme på, at deltagerne, som vi rekrutterede gennem egne netværk, blev interviewet af gruppemedlemmer, som de ikke kendte i forvejen. Det havde dog været mest optimalt for undersøgelsen at have deltagere, der reelt havde modtaget brevet, så brevet ville være lige aktuelt for alle deltagere. Vi har altså kun oplevet lille interesse fra målgruppen i at deltage i vores undersøgelse. Det har muligvis påvirket empirien, at deltagerne må regnes for at tilhøre den mest interesserede del af målgruppen, idet de har vist interesse for at deltage i vores undersøgelse. En effekt af rekrutteringen gennem snowball-metoden har været, at især deltagerne i den første af de to fokusgrupper var meget homogene. Alle deltagere, hvoraf en var rekrutteret

21 Metode gennem SKAT og fire gennem netværk, var mellem 24 og 30 år og fire ud af fem var under uddannelse. Flere af deltagerne havde endda en stor faglig viden om kommunikation og kendte selv til at afholde fokusgrupper. Lektor i Kommunikation Bente Halkier skriver i sin bog Fokusgrupper, at homogeniteten kan gøre det nemmere for deltagerne at relatere til hinanden og til os, men på den anden side kan det også medføre, at deltagerne kan have sværere ved at spørge ind til hinandens forståelser og oplevelser, fordi de måske føler, at de allerede kender disse, og vi risikerer, at samtalen mellem deltagerne bliver indforstået i stedet for åben og naiv (Halkier, 2008: 29-31). Vi oplevede dog, at deltagerne gennem deres fælles erfaringsgrundlag havde lettere ved at relatere til hinanden og at den homogene og segmenterede gruppe, som den første fokusgruppe var, gav os den sociale interaktion, vi ønskede til vores empiri. Den anden fokusgruppe var en mere heterogen gruppe. Deltagerne, hvoraf to var rekrutteret gennem SKAT og tre gennem netværk, var imellem 23 og 72 år gamle; en enkelt deltager var under uddannelse, en anden var pensioneret og de resterende i fast arbejde. I denne fokusgruppe var der altså større variation, og deltagerne havde intet kendskab til hinanden på forhånd. Ifølge Halkier kan det også være problematisk, hvis der er for store forskelle i deltagernes erfaringsgrundlag, fordi det så kan være svært for deltagerne at kommunikere med hinanden (Halkier, 2009: 28). Og det har været tydeligt, at denne fokusgruppe adskilte sig fra den anden, både i forhold til alder og erhverv. Dette kunne have påvirket dynamikken i gruppen, men det synes ikke at være tilfældet. Det kan skyldes, at deltagerne ikke kendte hinanden, og at de derfor ikke følte, at de skulle stå til ansvar for deres udtalelser, og dermed havde større frihed til at udtale sig (Halkier, 2009: 30). Vi valgte dog at gennemføre den anden fokusgruppe med en heterogen gruppe af andre årsager. For det første for at give et modsvar til den homogene fokusgruppe, og for det andet fordi vi mente, at vi gennem brug af kreative metoder kunne hjælpe deltagerne til at interagere og forhandle med hinanden, selv om de ikke kendte hinanden på orhånd. I oversigten nedenfor har vi samlet Informationer om deltagerne i de to fokusgrupper. Navnene er anonymiserede: Fokusgruppe 1: Jonas (J) 30 år Konsulent Bor sammen med kone og to børn Har haft bil (Bilag 1) René (R) 26 år Uddannet livvagt Under uddannel e Bor alene Har to motorcykler (Bilag 2) Hannah (H) 27 år Under uddannel e Bør sammen med kære te Har ikke ha t bil eller motorcykel (Bilag 3) Mette (M) 24 år Under uddannel e Bor alene Har ikke ha t bil eller motorcykel (Bilag 4) Sonja (S) 27 år Under uddannel e Bor sammen med kære te Har ikke ha t bil eller motorcykel (Bilag 5) 21

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats!

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats! Skrivning af fagprøve Det er ikke en disputats! Formål med fagprøven Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for kontor- og handelsuddannelsen.

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Dagens program 27.8.12

Dagens program 27.8.12 Dagens program 27.8.12 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/ Kort gennemgang af semestret (plan for undervisningsgangene)

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Projektplan - MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling

Projektplan - MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling Projektplan - MUS vejen til bedre arbejdsmiljø - Et projekt der skal støtte faglighed og fastholdelse gennem lederudvikling Baggrund På baggrund af TrivselOp, samt en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester)

Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Om kurset vær opmærksom på at en del af de bachelorstuderende i kommunikation skal have progressionskurset i faglig

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

metode på IT-Universitetet

metode på IT-Universitetet Velkommen til Formidling og metode på IT-Universitetet Efterår 2013 Dagens program 26.8.13 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere