Det strategiske beslutningsniveau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det strategiske beslutningsniveau"

Transkript

1 Den Kommunale Kvalitetsmodel Det strategiske beslutningsniveau

2 Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Systematisk gennemgang af indsatsen 6 Hvordan arbejder man med Den Kommunale Kvalitetsmodel? 10

3 2 Forord Dette lille hæfte indeholder en gennemgang af baggrunden for at gennemføre en kvalitetsproces ved hjælp af Den Kommunale Kvalitetsmodel. Hæftet henvender sig til det ledelsesniveau der skal beslutte om en kvalitetsproces skal gennemføres og hvordan det skal ske. Tankerne og den styringsmæssige filosofi bag Den Kommunale Kvalitetsmodel bliver gennemgået, og samtidig gives der gode råd til hvordan processen bedst understøttes og følges op. Det vil naturligvis være forskelligt fra sted til sted, hvordan processen skal gennemføres, men du og din enhed får størst udbytte, hvis du er åben og positiv over for processen og har forberedt dig på forhånd. Det vil dette hæfte hjælpe til med at sikre. God fornøjelse! Den Kommunale Kvalitetsmodel skaber kvalitet i kommunen derfor har modellen fået forkortelsen KIK. Logoet repræsenterer modellens otte temaer og opdelingen mellem indsatser og resultater.

4 3 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel Med Den Kommunale Kvalitetsmodel har kommunerne fået et redskab til at sikre god kvalitet og kvalitetsudvikling i kommunens serviceydelser over for sine borgere og brugere inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har fastlagt. Kvalitetsmodellen er et redskab, der har fokus på kvalitetsudvikling via optimering af ressourcerne på den enkelte arbejdsplads og bedre arbejdstilrettelæggelse i forhold til de mål, der er opstillet for arbejdspladsen. Det er en model, der understøtter sammenhængen mellem lag og led i den kommunale organisation. Den understøtter sammenhængen i medarbejdernes opgavevaretagelse, understøtter sammenhængen på tværs af enheder og på tværs af faglighed samt understøtter sammenhængen mellem de politiske visioner og den lokale udmøntning heraf. Den Kommunale Kvalitetsmodel kan både benyttes i fuld skala for hele kommunen, sektorer eller mere afgrænsede områder, men kan også være et tilbud til de enkelte ledere og enheder, som kan benytte modellen hver for sig. Anvendelsen af Den Kommunale Kvalitetsmodel forudsætter ingen nye systemer, abonnementer eller andre opstartsudgifter. Anvendelsen af Den Kommunale Kvalitetsmodel forudsætter alene allokering af egne leder- og medarbejderressourcer til arbejdet med kvalitetsudvikling. Nedenfor følger en uddybende beskrivelse af Den Kommunale Kvalitetsmodel. Har I uddybende spørgsmål til Den Kommunale Kvalitetsmodel, så kontakt chefkonsulent Peter Bogh ( ) eller konsulent Ulrik Johansen ( ). Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel Den Kommunale Kvalitetsmodel er udviklet for at skabe en enkel og let tilgængelig model, der kan bruges til selvevaluering af arbejdspladser i særligt den kommunale sektor. Den Kommunale Kvalitetsmodel tager udgangspunkt i KVIK-modellen (Kvalitets Værktøj til udvikling af Innovation og Kompetence), som er den danske version af den fælleseuropæiske CAF (Common Assessment Framework) model til kvalitetsudvikling i offentlige virksomheder. Men modellen er videreudviklet og tilpasset de mindre kommunale enheder ved at være mere enkel og mere målrettet den kommunale praksis: Den understøtter kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på enhedsniveau samtidig med, at den tager hensyn til kommunens behov for kvalitetsstyring på tværs af kommunens områder og enheder. Kobling til kommunens styringsmodel Den Kommunale Kvalitetsmodel er ikke en ny styringsmodel, men et supplement til den styringsmodel kommunen har fastlagt.

5 4 Den Kommunale Kvalitetsmodel beskriver, hvordan kommunen kan forstå og arbejde med kvalitet på de enkelte niveauer og organisatoriske enheder. Den Kommunale Kvalitetsmodel stiller ikke særlige krav til styringsmodellen, men kan fungere sammen med forskellige styringsmodeller, og kan betragtes som et redskab i styringskæden. Gennem arbejdet med modellen skabes der overblik og sammenhæng. Overblik ved samtidig på en række felter at vurdere, hvor der skal sættes ind, for at nå de opstillede mål og sammenhæng ved at inddrage en række kommunale aktiviteter, hvorved der kan skabes en rød tråd og opnås synergieffekter. Koblingen mellem kvalitetsmodellen og styringsmodellen kan beskrives som tovejs. For det første kan kvalitetsmodellen være en metode til at dokumentere udmøntningen af de politiske mål. De politiske mål kan indgå direkte i den enkelte enheds kvalitetsarbejde, og indikatorerne på resultatsiden i modellen bliver samtidig dokumentation på opfyldelse af målene. Det er erfaringen med modellen, at den via processen i arbejdet med modellen bidrager til et stærkere resultatfokus og et fokus på koblingen mellem indsats og resultat. For det andet kan kvalitetsmodellen være et værktøj til at identificere, hvor enhederne og kommunen som helhed har forbedrings- og udviklingspotentialer. Gennem selvevalueringsprocessen på enhedsniveau bliver der skabt viden om hvilke indsatser, der skal til for at frembringe de ønskede resultater. Noget af denne viden rækker ud over enheden selv, og kan enten bruges som inspiration i andre enheder, eller kan indgå som inspiration til nye mål for hele kommunen. Selve arbejdet med selvevaluering ligger ikke langt fra det arbejde med årsplaner og faglig planlægning, der allerede foregår på mange kommunale enheder og øvrige arbejdspladser. Men med Den Kommunale Kvalitetsmodel gives der en systematisk ramme for det arbejde, som sikrer en sammenhæng på tværs af fagområder samtidig med, at der tages hensyn til de specifikke forhold ved det enkelte fagområde og den enkelte enhed. Selvom arbejdet med modellen på kort sigt virker tidskrævende, er tiden godt givet ud og ikke i alle tilfælde en ekstra belastning, da der på længere sigt skabes en klar sammenhæng mellem de eksterne krav, resultater, daglig praksis og udvikling. Brugen af både tid og ressourcer bør ses i forhold til de resultater som processen skaber. Den Kommunale Kvalitetsmodel opfylder fem vigtige formål for kommunerne: 1. Den er en måde at bygge bro mellem styring og ledelse på enhedsniveau, idet kvalitetsmodellen og dens selvevalueringsperspektiv handler om både hvor vi skal hen, og hvordan vi gør det. Modellen stiller et fælles sprog om kvalitet til rådighed for kvalitetsarbejdet i kommunen, og beskriver i sin vejledning en dialogproces til brug på enhedsniveau. 2. Kvalitetsmodellen kan anvendes som det ledelsesredskab, kommunen stiller til rådighed for lederen på det givne niveau i organisationen til at arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. 3. Den bidrager til klarhed i styringskæden i forhold til den indholdsmæssige side. Ved at anvende modellen som værktøj i den indholdsmæssige side af kommunens styringsmodel bliver der skabt klarhed over, hvordan de fire enkelte niveauer i styringskæden har ansvar for og påvirker kvaliteten i ydelsen til brugere og borgere. Kvalitetsmodellen bliver således dels et værktøj til at dokumentere opfyldelsen af politiske mål gennem objektive data og procedurer, dels et dialogværktøj der identificerer, hvor den enkelte enhed og kommunen som helhed har forbedrings og udviklingspotentialer.

6 5 4. Den giver fælles forståelse og fælles sprog i kommunens arbejde med kvalitet. Gennem fælles sprog og fælles ramme tilbyder Den Kommunale Kvalitetsmodel en systematik til at arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling på alle niveauer og på tværs af alle fagområder i kommunen. 5. Den skaber en fælles ramme, som statslige kvalitetstiltag overfor kommunerne kan passes ind i. I staten arbejdes med en hel række forskellige kvalitetssystemer på områder, hvor kommunerne har ansvaret for levering af ydelserne. Den Kommunale Kvalitetsmodel skaber derimod en fælles tværgående forståelse af kvalitet, som er i overensstemmelse med den måde kommunerne arbejder med kvalitet på. Dokumentation og dialog Den Kommunale Kvalitetsmodel har både en dokumentationsdel og en dialogdel. Dokumentationsdelen handler om at skærpe opmærksomheden på, hvordan kvalitet inden for det givne tema kan dokumenteres, fx gennem målinger på resultatindikatorer (som sygefravær, klagesager hvor klageren får medhold, belægningsprocenter, venteliste mv.) eller indsatsindikatorer (som fx at der ligger en klar arbejdsgangsbeskrivelse i forhold til modtagelse af nye børn i dagtilbud). Den dokumentation, modellen efterspørger, kan være centralt besluttet i kommunen, fx i kommunalbestyrelsen eller direktionen, for det enkelte fagområde eller af enheden selv, afhængigt af kommunens valg. Den dokumentation, modellen skaber på enhedsniveau, kan omsættes i indikatorer for kommunens kvalitetsarbejde til brug for opsamling af status på kommunens samlede kvalitetsarbejde på koncernniveau. Dokumentationen betyder at evalueringen ikke blot kommer til at være udtryk for subjektive vurderinger og skøn. Dialogdelen handler om en proces, hvor enhedens ledere og medarbejdere samles om at vurdere dokumentationsdelen og bruger den som afsæt for dialog om udviklingen af kvaliteten på den enkelte enhed. Dialogen har til formål at opnå større ejerskab til enhedens mål og udviklingsretning og at supplere dokumentationsdelen med mere kvalitative vurderinger. Dialogen giver større fælles forståelse af enhedens opgaver, udfordringer og værdigrundlag og vil dermed være afsæt for medarbejderdreven innovation.

7 6 Systematisk gennemgang af indsatsen Den Kommunale Kvalitetsmodel er en helhedsorienteret kvalitetsmodel, der understøtter kvalitetsudvikling på enhedsniveau samtidig med, at den tager hensyn til kommunens behov for kvalitetsstyring på koncernniveau. Modellen består grundlæggende af to elementer: En helhedsorienteret spørgeramme med tilhørende spørgsmål og indikatorer Et selvevalueringsredskab til brug på enhedsniveau som et støtteredskab til den enkelte kommunes styringskoncept Modellen er således funderet på en systematik, hvor man gennem selvevaluering i dialog mellem ledere og medarbejderne får set og vurderet indsatser og resultater i en sammenhæng, der fokuserer på hvilke indsatser, der skaber de ønskede resultater for brugerne. Den Kommunale Kvalitetsmodel er bygget op omkring en helhedsorienteret spørgeramme, der sikrer, at kommunen og enhederne kommer hele vejen rundt i arbejdet med kvalitet. Spørgerammen i Den Kommunale Kvalitetsmodel omfatter alle sider af praksis, og sikrer således fokus på både drift og udvikling. Den helhedsorienterede spørgeramme giver desuden et fælles blik på og et fælles sprog for kvalitet for kommunen som helhed, inden for den enkelte sektor og på den enkelte enhed. Samtidig udgør den helhedsorienterede spørgeramme rammen for dialog mellem de forskellige niveauer i kommunen.

8 7 En helhedsorienteret spørgeramme tilpasset kommunal virkelighed Modellens spørgeramme omfatter otte temaer: Fire temaer der relaterer sig til indsatsen ( det vi gør ), og fire temaer der relaterer sig til resultater ( det vi opnår ), og er essensen af arbejdet på en offentlig arbejdsplads. Gennem arbejdet med modellens spørgeramme opnås et samlet og afstemt billede af enheden styrker (hvor den præsterer godt) og forbedringsbehov (hvor kan den blive bedre). Modellen spørger ind til resultater i fire forskellige dimensioner, nemlig brugerresultater, medarbejderresultater, faglige resultater og nøgleresultater. Inspiration til forbedringer findes netop i mange former for resultater og ikke alene i fx økonomiske nøgleresultater. På samme måde spørger modellen til fire forskellige dimensioner på indsatssiden, nemlig ledelse, ressourcer, medarbejdere og metoder og processer. Resultaterne, der skabes, afhænger af indsatserne på flere områder på én gang og ikke alene af fx økonomiske ressourcer. Det er således gennem den helhedsorienterede spørgeramme, at der skabes sammenhæng mellem kommunens styringsmodel og enhedernes egen kvalitetsudvikling gennem selvevaluering. Opnå ejerskab på medarbejderniveau Kommunens service leveres i et tæt samspil mellem den enkelte borger og den enkelte medarbejder. Derfor er netop medarbejderinddragelsen i kvalitetsudvikling essentiel. Medarbejderinddragelsen og dialogen mellem ledere og medarbejdere om kvaliteten i service og ydelser er endvidere vigtig af hensyn til medarbejdermotivation og udvikling af en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har forståelse for og stolthed ift. opgaveløsningen. Det er erfaringen fra de kommuner, som har udviklet og testet Den Kommunale Kvalitetsmodel, at de involverede medarbejdere har haft stor gavn og glæde af at drøfte deres arbejdsplads både ift. indsats og resultater. Deltagerne har tilkendegivet, at den helhedsorienterede tilgang og systematiske proces har givet anledning til drøftelser og løsninger, som ellers foregik fragmentarisk og i sammenhænge, der ikke gav det nødvendige engagement.

9 8 En enkel model Den Kommunale Kvalitetsmodel er samtidig udviklet på en sådan måde, at den kan anvendes i såvel små som store enheder samt i såvel centrale administrative enheder som i de udførende enheder. Enkelheden kommer endvidere til udtryk ved, at modellen er entydig og klar i sin beskrivelse, at den vurderes til at stå mål med omkostningerne, og at den udvikler kvalitet. Kommunens arbejde med kvalitetsmodellen må ikke blive endnu et tiltag, der lægges oven på alle de andre aktiviteter, der i forvejen skal laves i enhederne og i administrationen. Det kræver en indsats at udvikle kvaliteten af kommunens ydelser. Og det kræver en indsats af kommunens ledere og medarbejdere at anvende kvalitetsmodellen og efterfølgende at implementere forbedringspunkterne. Derfor anbefales det, at processen med kvalitetsmodellen første gang gennemføres i sin fulde form, for at gøre enheder og medarbejdere fortrolige med modellen. Erfaringerne fra de kommuner, der har arbejdet med Den Kommunale Kvalitetsmodel peger på, at indsatsen vil aftage i takt med at kendskabet til redskabet øges. Efterfølgende kan modellen derfor anvendes i en mere tilpasset form, hvor kun dele af modellens temaer anvendes efter behov. På samme måde bør intervallet mellem kvalitetsprocessen afhænge af sammenhængen, da det for nogle enheder vil give menig at gentage processen årligt, og andre med fordel kan gøre det hvert andet år. Med Den Kommunale Kvalitetsmodel bliver det muligt at koble de mange forskellige aktiviteter, som kommunen alligevel gennemfører, se fx nedenstående figur. Aktiviteter som ikke altid er koordinerede eller bliver anvendt fuldt ud. Med kvalitetsmodellen kan der skabes sammenhæng mellem aktiviteterne, ligesom resultaterne fra arbejdet med Den Kommunale Kvalitetsmodel kan anvendes i andre sammenhænge og dermed spare kommunen tid i forbindelse med disse. Den Kommunale Kvalitetsmodel synergi og sammenhæng med de øvrige kommunale aktiviteter

10 9 På den måde kan værdien af arbejdet med Den Kommunale Kvalitetsmodel blive større end summen af kommunens enkelte aktiviteter. Konkret kan arbejdet med Den Kommunale Kvalitetsmodel blandt andet være med til at bygge bro mellem styring og ledelse ved, at resultatet af konsensusseminaret kan være en del af grundlaget for lederudviklingssamtalen (LUS). Via arbejdet med modellen kan enheden bearbejde de overordnede styringsdokumenter, og herefter skrive dem ind i enhedens virksomhedsplan. Samtidig understøtter modellen borgerinddragelse i bred forstand ved klart at inddrage dette perspektiv. En væsentlig del af modellens resultatside baseres på brugertilfredshedsundersøgelser og andre brugerresultater. Den brugerdefinerede kvalitet handler om, hvordan brugerne oplever kvaliteten af de ydelser og den service, der leveres. Dermed handler modellen også om de forventninger brugerne har til ydelsen og hvilke forventninger og oplevelser, der er til medindflydelse og medinddragelse.

11 10 Hvordan arbejder man med Den Kommunale Kvalitetsmodel? Arbejdet med Den Kommunale Kvalitetsmodel indeholder fire faser. Ikke alle faser er dog lige relevante for de forskellige deltagere i arbejdet. Derfor findes der vejledningsmateriale specifikt rettet mod henholdsvis deltageren i evalueringen, tovholderen for processen og det strategisk ledelsesmæssige niveau. I enheden foretages selvevalueringen af en samlet gruppe på maksimum ti medarbejdere, hvor lederen er selvskreven som medlem. Fase 1: Beslutning og planlægning Det er almindeligvis ledelsen, der beslutter at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Det er vigtigt, at der i forbindelse med beslutningen prioriteres ressourcer og at der er vilje til at gennemføre både processen, resultatet og opfølgningen. Det er også essentielt, at der udpeges en tovholder både centralt og på hver enkelt arbejdsplads, som planlægger hele forløbet og sikrer, at alle løbende informeres om, hvad der foregår hvornår. Fase 2: Individuel selvevaluering Grundlaget for selve arbejdet med Den Kommunale Kvalitetsmodel er, at hver enkelt deltager foretager en individuel vurdering af styrker og forbedringsområder, samt tildeler point til hvert spørgsmål. Hertil anvendes et elektronisk afrapporteringsværktøj, som kan rekvireres hos KLK, der foreløbigt hjælper afrapporteringen. Et frit tilgængeligt afrapporteringsværktøj via KL s hjemmeside er under udvikling. Fase 3: Konsensusseminar Efter den individuelle evaluering mødes selvevalueringsgruppen til et konsensusseminar. Mødet handler om at drøfte og nå frem til en fælles vurdering af styrker, forbedringsområder og point. Mødet holdes på baggrund af en svarrapport over besvarelserne, dvs. en bruttoliste af deltagernes individuelle selvevalueringer. Det gør det muligt for alle at forberede sig inden konsensusmødet, hvilket kvalificerer drøftelserne på selve mødet. I løbet af konsensusseminaret udarbejdes et redigeret dokument, konsensusrapporten, som viser selvevalueringsgruppens samlede vurdering af styrker, forbedringsområder og point på de enkelte temaer og spørgsmål. Et konsensusmøde kan med en fokuseret indsats gennemføres på én dag (dvs. at alle de otte emner er drøftet og vurderet i gruppen). Fase 4: Processen efter konsensusrapporten prioritering og handling En selvevaluering resulterer ofte i rigtig mange forbedringsområder. Det er helt nødvendigt at foretage en gruppering af disse forbedringsområder (ofte hænger mange sammen eller forudsætter hinanden) og derefter prioritere, hvad der skal arbejdes videre med. Når forbedringsprojekterne er blevet udvalgt, skal der opstilles handleplaner, så projekterne kan gennemføres og forbedringerne implementeres.

12 11 Det er lederens ansvar at prioritere forbedringsprojekterne. Det er i den sammenhæng vigtigt at afstemme forventningerne til, hvor mange og med hvilken tidshorisont forbedringsprojekterne kan igangsættes. Der ligger ikke nogen forpligtelse hos ledelsen til at igangsætte alle projekterne eller gøre det lige med det samme. Samtidig er det dog vigtigt, at der er opmærksomhed på, at der med resultatet af konsensusseminaret er fremkommet en palet af forslag, som kræver en indsats for at få omsat og implementeret. Lederen og medarbejdergruppen skal således være opmærksomme på, at der ligger et stort og vigtigt stykke implementeringsarbejde efter konsensusseminaret afsluttes. Når forbedringsprojekterne er udvalgt, er det en god idé hurtigst muligt at få udarbejdet konkrete projektbeskrivelser. Med projektbeskrivelserne er det muligt at prioritere ressourcerne til implementeringsarbejdet. Det er ligeledes vigtigt at få stadfæstet projekterne i de løbende styringsdokumenter, som kommunen anvender, herunder fx aftaler, kontrakter, virksomhedsplaner el.lign. På den måde sikres fokus på forbedringsprojekterne. Sammenhængen mellem kvalitetsmodel og styringsmodel En kommunes styringsmodel kan betragtes som de elementer, der gør, at de politiske ønsker og prioriteringer udmøntes i virkeligheden, og at der kommer tilbagemeldinger på, hvordan udmøntningen lykkedes. Den Kommunale Kvalitetsmodel beskriver, hvordan kommunen kan forstå og arbejde med kvalitet på de enkelte niveauer og organisatoriske enheder. Den Kommunale Kvalitetsmodel kan betragtes som et redskab i styringskæden og være med til at skabe sammenhæng på tværs af sektorområderne og sammenhæng mellem de politiske mål og visioner og arbejdet med kvalitetsudvikling på enhederne. Skitse af kommunes styringsmodel Den Kommunale Kvalitetsmodel kan forenkle aftalestyringen i kommunen og gøre den mindre papirtung og bureaukratisk ved at mindske behovet for lange, detaljerede aftaler eller kontrakter. Med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag kan udformes aftaler med få præcise udviklingsmål, der skal følges op på gennem styringskæden. Herved vises en tillid til, at den enkelte enhed kan udføre opgaverne hensigtsmæssigt og effektivt og i overensstemmelse med de overordnede mål og visioner.

13 12 Selvevaluering Den Kommunale Kvalitetsmodel er baseret på et centralt princip om at evaluering af egne indsatser skal ske gennem vurdering af egne relevante resultater. Selvevaluering foregår ved, at ledere og medarbejdere i enhederne sammen kritisk evaluerer hverdagens praksis. Målet er at nå frem til forbedringsmuligheder. Selvevaluering Gennem at fokusere på de resultater enheden skaber, skal leder og medarbejdere sammen besvare spørgsmålet: Hvordan ved vi, at vores indsatser lever op til de mål, vi sætter for dem? og på længere sigt Er det de rigtige mål, vi sætter os for vores indsatser?. Diskussionen af resultaterne i kvalitetsmodellen understøtter således en læringsproces i forhold til mulige forbedringsområder på udvalgte fokusområder. Det er denne tætte sammenkædning af indsatser og resultater, der er afspejlet i modellens opbygning (fire indsatstemaer og fire resultattemaer).

14 KL Weidekampsgade København S Tlf Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Indledning. Den 28. februar 2009. Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 3275. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S

Indledning. Den 28. februar 2009. Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 3275. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S DEN KOMMUNALE KVALITETSMODEL Indledning I denne pjece præsenteres de foreløbige resultater af arbejdet med at udvikle en enkel kvalitets model for hele kommunen. Projektet er en del af Det Fælleskommunale

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide Den Kommunale Kvalitetsmodel Spørgsmålsguide Indhold Forord 2 Selvevaluering af Indsatser 3 Tema 1: Ledelse 5 Tema 2: Ressourcer 7 Tema 3: Medarbejdere 9 Tema 4: Metoder og processer 11 Selvevaluering

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Styring og udvikling af kvalitet

Styring og udvikling af kvalitet Styring og udvikling af kvalitet Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev

Læs mere

Selvevalueringsmodel med KVIK ESB-netværket 1. september 2009

Selvevalueringsmodel med KVIK ESB-netværket 1. september 2009 Selvevalueringsmodel med KVIK ESB-netværket 1. september 2009 Oplæg ved Henrik Bucholdtz og Lisbet Aabye, SCKK Hvad er KVIK? - Kvalitetsværktøj til udvikling af innovation og kompetence Selvevalueringsredskab

Læs mere

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 SCKK KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut Temamøde den 30. januar 2008 fra kl. 13-16 Hvad er SCKK? Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling Formål: Styrke kompetence-

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 1. Beskrivelse af Høje- Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune er en vestegnskommune med ca. 45.000 indbyggere. 23 % af borgerne er 0-17 år, 58 % 18-59

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Introduktion til KVIK

Introduktion til KVIK Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Torsdag d. 3. april 2008 kl.13-16 SCKK Introduktion til KVIK -Selvevaluering fra start til slut Nyt program 13.00-13.15: Velkomst og gennemgang

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3.

Læs mere

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder

Kvalitetskonferencen. Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Kvalitetskonferencen Hovedkonklusioner fra de seks debatmøder Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Attraktive arbejdspladser Dødens gab i Århus Kommune i 2015: SOSU-hjælpere: 1093 Sygeplejersker:

Læs mere

KVIK I ANKESTYRELSEN - SELVEVALUERING EFTER KVIK-MODELLEN MED FOKUS PÅ MEDARBEJDERINDDRAGELSE

KVIK I ANKESTYRELSEN - SELVEVALUERING EFTER KVIK-MODELLEN MED FOKUS PÅ MEDARBEJDERINDDRAGELSE KVIK I ANKESTYRELSEN - SELVEVALUERING EFTER KVIK-MODELLEN MED FOKUS PÅ MEDARBEJDERINDDRAGELSE Læs om, hvordan Ankestyrelsen har tilrettelagt en selvevaluering, hvor alle medarbejdere har deltaget i arbejdet

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

MARS på SDE. Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK

MARS på SDE. Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK MARS på SDE Præsentation af MARS på Syddansk Erhvervsskole. Tirsdag den 1. september 2009 WWW.SDE.DK MARS modellen WWW.SDE.DK - MARS, 1. september 2009, SIDE2 MARS modellen Kvalitetsprocesser Kvalitetsudvikling

Læs mere

KVIK_vejledning_03.02.04 04/02/04 0:22 Side 1

KVIK_vejledning_03.02.04 04/02/04 0:22 Side 1 KVIK_vejledning_03.02.04 04/02/04 0:22 Side 1 VEJLEDNING KVIK_vejledning_03.02.04 04/02/04 0:22 Side 2 SCKK takker følgende arbejdspladser for samarbejdet om udviklingen af KVIK-vejledningen: Birkerød

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Anbefalinger til Opfølgning, dokumentation og evaluering i kommunerne

Anbefalinger til Opfølgning, dokumentation og evaluering i kommunerne Anbefalinger til Opfølgning, dokumentation og evaluering i kommunerne Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Præsentation af KVIK

Præsentation af KVIK Præsentation af KVIK C2E-netværket 2. september 2005 Hvem bruger KVIK? Hvordan bruges KVIK til selvevaluering? Og hvad kan KVIK i forhold til Excellence? Hvad er erfaringerne med brugen af KVIK? KVIK-modellens

Læs mere

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Den individuelle evaluering

Den individuelle evaluering Den individuelle evaluering Tovholderens rolle og opgaver 24. januar 2008 Den individuelle evaluering Individuel selvevaluering Tovholderens rolle er at: At klæde teamet på til at gennemføre den individuelle

Læs mere

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Nedenstående udgør de overordnede mål og indsatsområder på dagtilbudsområdet i 2014-15. Disse vil danne baggrund for og være styrende for de generelle initiativer

Læs mere

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri

Læs mere

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal

Læs mere

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kvalitetsmodeller, akkreditering og anerkendelser... 6 2.1 Kvalitet... 7 2.2 Kvalitetsmodeller... 7

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Uddannelsesberetning

Uddannelsesberetning Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret

Læs mere

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere

Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere Jammerbugt Kommune Version 1 d. 10.03.2008 Udviklingsafdelingen Forord Der er fokus på lederudvikling i Jammerbugt Kommune. Som ét af initiativerne i

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: Making opportunities work Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Videndelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune

Videndelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Videndelingsmodellen Sundhed & Omsorg marts 2012 Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Det er afgørende for en dynamisk organisation som Sundhed & Omsorg hele tiden at være i stand til at opsamle og dele viden.

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK

Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK 1 Disposition Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK 2 Hvad er Ankestyrelsen? (1) Ankestyrelsen blev oprettet 1. juli 1973, som en selvstændig styrelse under

Læs mere

Procedure for interne kvalitetsaudits

Procedure for interne kvalitetsaudits Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Tovholderen for processen

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Tovholderen for processen Den Kommunale Kvalitetsmodel Tovholderen for processen Indhold Forord 2 Rollen som tovholder 3 Introduktion til det at være tovholder 4 Fase 1: Beslutning og planlægning 7 Fase 2: Den individuelle selvevaluering

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsudfordringer og -anbefalinger Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

SCKK. Temaer efter frokost

SCKK. Temaer efter frokost Temaer efter frokost Roller og opgaver i den individuelle selvevaluering Planlægning og gennemførelse af det gode konsensusseminar Fra selvevaluering til prioritering og gennemførelse af forbedringsprojekter

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING

KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING 1. Indledning Dette notat beskriver konceptet for gennemførelse af Trivselsmåling i Syddjurs Kommune. Konceptbeskrivelsen angiver de overordnede principper for gennemførelse

Læs mere

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Politisk udvalg: Økonomiudvalg

Politisk udvalg: Økonomiudvalg MED-aftale 2013 Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune har medindflydelse og medbestemmelse på arbejdets tilrettelæggelse og udformning af egen arbejdssituation. En ny og revideret lokal MED-aftale, vil

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Elevfokuseret Selvevaluering

Elevfokuseret Selvevaluering Elevfokuseret Selvevaluering BUSI ESS FORUM Udvikling af elever Processer i Medarbejdere Mål og strategi Udvikling og forbedring Samarbejde Bevis for afholdelse Strøm, Styring og IT grundforløb (EUD) ved

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Hvad er intern forenkling?

1. Hvad er intern forenkling? Hvad er intern forenkling? Det er vigtigt, at kommunen har et fælles svar på dette spørgsmål, når de går i gang med at forenkle egne regler og procedurer. Ellers risikerer man, at arbejdet trækker i forskellige

Læs mere

Skovbos udviklingskontrakt 2014

Skovbos udviklingskontrakt 2014 Skovbos udviklingskontrakt 2014 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

A N A LYSEKONCEPTER. Analyse af den kommunale kommunikation

A N A LYSEKONCEPTER. Analyse af den kommunale kommunikation I N TRODUKTION TIL A N A LYSEKONCEPTER Analyse af den kommunale kommunikation KL har i samarbejde med en gruppe af kommunale kommunikationschefer udviklet en række koncepter, som kan bruges ved måling

Læs mere